Torsdag den 2. marts

EU i dagens aviser

2. marts 2017

Dagens EU- tophistorier

Institutionelle anliggender: Hvad skal der ske med EU?
I flere af landets aviser i dag er EU det helt store emne. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker står i spidsen for en række EU chefer, som nu stiller spørgsmål til EU´s fremtid. Det skriver Politiken. Spørgsmålet lyder på, hvorvidt der skal fuld fart på fællesskabet eller om det skal i bakgear, og om EU skal være et A og B hold. Spørgsmålene er rettet mod de europæiske regeringsledere. Det er bekymringen for Europas fremtid efter Brexit samt de kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland, som får de 27 andre landes ledere til, at rette blikket mod en debat om fremtiden. EU er delt med de nordiske og østlige landes skepsis for nye fremstød, mens de sydeuropæiske lande vil have mere EU. En situation som gør det ekstra følsomt for Jean-Claude Juncker, der præsenterer et 30 sider langt dokument, hvor fem mulige scenarier beskrives. Forslagene er; status quo, tilbagerulning med fokus på indre marked, et EU i flere hastigheder og så to forslag der er mere ambitiøse. Juncker ønsker, at medlemslandene står ved deres politiske ansvar, og udstikker en klar kurs for deres forventninger til EU, så der sikres at ønsker og krav ikke overstiger mandatet, skriver Berlingske. Også Jyllands-Posten skriver, at de europæiske politikere skal stoppe med at give EU skylden for alt. På Altinget står der, at den britiske premierminister, Theresa May har meldt afbud. Hun ønsker, at redde alle fra den pinagtige situation, hvor hun skulle fejre samarbejde med lande, hun ikke længere er i samarbejde med. Det er Junckers håb, at medlemslande vil følge mødet op med et svar, når der afholdes topmøde i december.
Kilde: Politiken, s. 11; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten s. 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: 5.950.000 flygtninge vil måske til Europa
Hemmeligt stemplede dokumenter fra de tyske sikkerhedsmyndigheder spår, at Europa står overfor en invasion, skriver BT i dag. Dokumenterne antager at unionen vil blive udsat for et pres på 5,95 millioner flygtninge fra landene omkring Middelhavet. Da det toppede i 2015 endte omkring en million flygtninge i Europa, men tallene bekymrer ikke alle. Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm tror der er skudt over målet fra de tyske myndigheders side. Han støttes af migrationsforskeren Helle Stenum fra Roskilde Universitet, som mener det er usandsynligt med så mange flygtninge.
Kilde: BT, side 16-17

Udvidelse: EU-modstandere vinder næste runde
Tiden har været med EU-tilhængerne siden 1972 Det mener Børsen. Der har været fremgang trods modgang og det har skabt resultater i form af fordele ved valutakurser, landbrugspolitik, fjernelse af grænser, frihandel og en masse andet. Men de tider synes at være ovre. Før kunne politikerne uden beregning klage hvis EU gjorde både for lidt og for meget, men de tider synes ovre. EU bevæger sig måske i en retning, hvor der ikke længere tages særhensyn til små lande som Danmark, og det sker samtidig med at skepsis vokser i befolkningen over for konceptet EU. Når Storbritannien forlader EU, så har Danmark også mistet en vigtig allieret, og der er ikke længere flertal i Bruxelles bestående af Norden, Holland, Irland og de baltiske lande. Uenigheder om forsvar og Euroen gør det ikke nemmere. Dermed ser det nu ud til at EU-modstanderne har vundet. Politiken skriver dog, at forholdet mellem Storbritannien og Danmark fortsat vil være stærkt. David Davis, minister for Storbritanniens udtrædelse af EU mener Danmark og Storbritannien vil indgå i en urokkelig alliance.
Kilde: Børsen, s. 2; Politiken s. 7

Økonomi: Den globale økonomi sættes på prøve
Selvom de store økonomier i verden ikke kun oplever fremgang, så er der stadig store muligheder, skriver Jyllands-Posten. Det er blandt andet Kina, som overrasker med positive tal for indkøbschefernes forventninger, der overstiger forventningerne. Andre lande har også påvist gode tal, men Kina har haft den største fremgang. Til gengæld er Indiens økonomi knap så robust, men det skyldes blandt andet at Indien længe har ventet på fremgang på bekostning af kinesisk kollaps. Og, da det er udeblevet, så er forventningerne ikke blevet indfriet, og det har ramt den indiske vækst. Tyskland kan fremvise gode resultater i nedbringelse af arbejdsløsheden med 14.000 personer i februar, og fastholder dermed rekordlav arbejdsløshed på 5,9 procent. Men usikkerheden lurer i forbindelse med Storbritanniens udtrædelse af EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12.

Klima: EU-lande vil opstramme CO2-markedet
Altinget skriver i dag, at man er nået til enighed i EU om, hvor mange CO2 kvoter der skal tages ud af kvotemarkedet. En aftale der betyder at kvotemarkedet gerne skulle fungere bedre. "Vi er meget tilfredse. I 2024 vil man være i stand til at kassere en meget stor andel af kvoterne," siger Sveriges klimaminister Isabella Lövin. Den nye aftale betyder i praksis, at alle kvoter udover de 700-800 kvoter der er i reserven, fjernes årligt. Men ikke alle er tilfredse med aftalen. "Sandsynligvis får vi et system, der ikke giver en meningsfuld pris for emissioner, og som mislykkes med at motivere grønne investeringer," siger Agnes Brandt fra organisationen Carbon Market Watch til Altinget i Bruxelles. Udover snakken om CO2, så blev EU-Kommissionens økonomipakke også diskuteret, skriver Altinget onsdag, hvor genanvendelse af kommunalt affald og emballageaffald, samt regler for deponering af affaldet, fik fokus. I Danmark får strammere CO2 kvoter, kombineret med ændret livsstil med længere vej til job og fritidsinteresser, også konsekvenser, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i Forenede Danske Motorejere, i Altinget onsdag. Stramninger betyder fremtidige restriktioner på, hvilke køretøjer der må køre i byerne.
Kilde: Altinget; Altinget onsdag

Sikkerhedspolitik: Ruslands hemmelig krig går ind i en ny æra
Ifølge sikkerhedseksperter, så er Rusland villig til at gå langt for at sikre, at Vesten ikke øger sin indflydelse. Det skriver Jyllands-Posten. Informationer tyder på, at Kreml både vidste om, og godkendte, et mordforsøg på premierministeren i Montenegro i 2016. Sandsynligvis et forsøg på at forhindre planer om at blive medlem af Nato. Men hændelserne i Montenegro afvises af flere russiske medier, som et middel fra regeringens side til at aflede opmærksomheden fra interne problemer. ”Rusland vil gøre alt for at forhindre, at flere lande nærmer sig Nato og EU. Om det drejer sig om annekteringer, kup eller påvirkning af medierne. Der findes ingen røde linjer”, siger Stefan Meister, ekspert i russisk udenrigspolitik i den tyske tænketank Gesellschaft für Auswärtige Politik.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Samuelsen skal smelte den russiske is
Den 29-30. marts afholdes der konference om Arktis, med den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA) som deltager. Det skriver Jyllands-Posten. Et møde, der afholdes i byen Arkhangelsk i det nordvestlige Rusland, og dermed det første ministerbesøg siden Ukraine krisens start. Det er storpolitiske spørgsmål der skal vendes, der blandt andet omfatter Kongeriget Danmarks krav på 895.000 kvadratkilometer stort område under det Arktiske Ocean. Det er udenrigsministerens ambition, at området skal forblive et lavspændingsområde, og håbet er, at mødet kan være med til at opbløde forholdet mellem Danmark og Rusland. ”Arktis er et perfekt område, hvad angår starten på en opblødning i forhold til Rusland”, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der forsker i arktiske spørgsmål ved Syddansk Universitet. Ifølge Berlingske, så har præsident Vladimir Putin meldt sin ankomst til konferencen. Men forholdet er stadig anspændt, ikke mindst på grund af Ruslands planlagte Gazprom-ledning, som skal passere igennem dansk territorium. Jyllands-Posten skriver, at den kan blive blokeret, hvis Danmark retmæssigt kræver en miljøanalyse gennemført, for at vurdere risikoen i miljøet ved eventuel lækage.
Kilde: Jyllands-Posten s. 10, 24; Berlingske s. 10

Grundlæggende rettigheder: Stop hetzen mod menneskerettighederne
I en kronik i Politiken skriver Morten Kjærum, tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, at man skal stoppe hetzen mod menneskerettighederne. Han fastslår, at menneskerettigheder ikke er en selvfølgelig luksus, som der kun skal findes plads til når alt ånder fred. Han udtrykker bekymring for, at den danske regering sætter sig i førersædet i Europarådet i år, med ambitioner om at svække den europæiske menneskerettighedsdomstol. Han mener, at det er fundamentet for et velfungerende samfund, at menneskerettighedsdomstolen ikke svækkes. Stater er stabile og fremgangsrige, når menneskerettigheder beskyttes på højt niveau, og domstolen blev netop oprettet som et resultat af Hitlers valg forud for Anden Verdenskrig, som sikring mod at ikke-demokrater og populister i fremtiden skulle kunne kompromittere sikkerheden i verden.
Kilde: Politiken, s. 5-6

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Danske firmaer vil sælge internovervågning til kommunistisk diktatur
Information skriver, at et avanceret system til overvågning af internettrafik kan være på vej fra Danmark til Vietnam. Erhvervsstyrelsen gav den 9. november 2016 et dansk firma tilladelse til, at demonstrere et sofistikeret system til overvågning af internettrafik for potentielle kunder i Vietnam. Dog frygter Amnesty International, at sådan et system vil blive brugt til at slå ned på fredelige kritikere af det vietnamesiske kommunistparti. Organisationen opfordrer derfor de danske myndigheder til, at give afslag hvis firmaet skulle få en egentlig ordre. Cyberovervågningsteknologi har siden den 31. december været omfattet af EU´s regler for eksportkontrol. I Danmarks tilfælde kræver det en tilladelse fra myndighederne, at eksportere den slags teknologi til lande uden for unionen. De senest to år har EU-landene udstedt mindst 317 tilladelser og givet 14 afslag. Det viser en tværeuropæisk kortlægning.
Kilde: Information, s. 4-5

Miljø: Havbrug er miljøvenlig produktion
Både EU og Danmark har et politisk ønske om at øge produktionen i havbrug. Det skriver Jyllands-Posten. Havbrug er én af de mest miljøvenlige og klimavenlige animalske produktioner, vi har. Derfor har regeringen nu taget to initiativer til at øge produktionen. For det første skal der udpeges egnede områder i Kattegat til nye ”offshore”-havbrug og for det andet, skal såkaldte ”kompensationsopdræft” af muslinger og tang være tilladt. Dog skriver Anders Grosen, EndelaveGruppen, i en debat i Jyllands-Posten, at ønsket bryder med 31 års målbevidst indsats for at mindske de danske udledninger af kvælstof og fosfor. Han mener, det er gådefuldt, hvordan miljøminister Esben Lunden Larsen har fundet råderum til udledning af mere kvælstof og fosfor i Kattegat.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23,

Interne anliggender: Folkeuniversitetet i Aarhus sætter fokus på danskernes forhold til Europa
Der er særligt fokus på Europa, når Folkeuniversitetet slår dørene op for Århundredets Festival, skriver Kristeligt Dagblad. Det er en festival der kigger tilbage i historien, med henblik på at skabe forståelse for nutiden, og måske give et praj om fremtiden. ”Europa befinder sig i en identitetskrise, der er alvorlig. De solide piller, vi hidtil har troet på, er i centrifugalt opbrud, og det er svært at orientere sig i et farvand med Brexit og med østeuropæiske lande, der undertrykker borgernes basale demokratiske rettigheder. Videnskabsmanden i mig hælder nok til den pessimistiske side på Europas vegne, for de udfordringer, vi står over for, kalder på samarbejde, og det, vi oplever nu, er det stik modsatte”, siger professor i europastudier, historiker Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Institutionelle anliggender: Nordirland har kurs mod direkte styre fra London
Der er nyvalg i Nordirland i dag, og valget er mellem to kvinder, Michelle O´Neill fra Sinn Fein og Arlene Foster, Democratic Unionist Party (DUP). Det skriver Kristeligt Dagblad. Arlene frygter, at Sinn Fein ender som det største parti og det bruges ofte i valgkampen. Men selvom DUP skulle vinde, så vil Sinn Fein ikke støtte Arlene Foster som førsteminister, så længe der stadig er gang i en undersøgelse af hendes ansvar, i forbindelse med en sag om tilskud til energiforbedringer. En sag som virksomheder udnyttede på det groveste. Professor Feargal Cochrane fra University of Kent, forudser derfor, at Nordirland er på vej til igen at være styret fra den britiske regering i London. Nordirland viste sig nemlig splittet ved EU valget, hvor 55,8 procent stemte for at blive i EU.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Udenrigspolitik: Tyrkiet har brug for Europa
Det har i generationer været et mål for Tyrkiet, at blive en del af EU, men den seneste skuffelse over Europas reaktion på det mislykkede kup i 2016, har givet dem et behov for et bredere perspektiv, skriver Jyllands-Posten. Sagen bliver ikke bedre af, at mange føler europæerne støtter kurdernes sag, og ikke Tyrkiet. Men Europa er på den anden side Tyrkiets største handelspartner, og er i forvejen hårdt ramt af både udgifter i forbindelse med kampene i Syrien, men også af nedgangen i antal turister, der besøger landet. Forfatningsafstemningen den 16. april kan derfor vise sig at være vejen tilbage til reformsporet, som blev lagt før krigen i Syrien og Islamisk Stat.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24