EU i dagens aviser
20. marts 2017
Dagens EU-tophistorier
Interne anliggender: Først stemte briterne for at melde sig ud af EU. Nu kan de vælge hvordan
Flere dagblade har fokus på udskrivningen af valg i England. I går udskrev premierminister Theresa May parlamentsvalg, og dermed givet briterne udsigt til nu at kunne vælge mellem seks forskellige bud på, hvordan udmeldelsen af Den Europæiske Union skal foregå. Men om det bliver en udmeldelse gennemført til Theresa Mays hårde linje, eller den lidt blødere, det afhænger af om de Konservative kan hive stemmerne hjem, eller om Labour, med Jeremy Corbyn i spidsen vinder. Men som det fremgår af Politiken i dag, så er det ikke en kamp Theresa May frygter, da Jeremy Corbyn ikke er særlig populær i den almindelige befolkning. På Altinget i går kan man desuden læse at valget, som er udskrevet til den 8. juni 2017 falder på et økonomisk godt tidspunkt, da den britiske økonomi har klaret sig bedre end forventet, og som man kan læse i Berlingske i dag, så bliver fremtiden med skarp fokus på økonomien fremadrettet, med spareplaner og offentlige nedskæringer. Men med udskrivningen af valget, så lurer en uvis fremtid også, for resultatet er ikke givet på forhånd. Liberaldemokraternes partileder, Tim Farron, ser det som en mulighed for at få mere indflydelse, som EU-tilhængernes eneste værn mod en fuldbyrdet udmeldelse af EU. Så linerne er trukket skarpt op, for som man kan læse i Information og Kristeligt Dagblad i dag, så håber Theresa May på at samlet et folkeligt mandat, der kan rydde alt tvivl om, at det bliver Brexit, af vejen.
Kilder: Politiken, s. 9, Information, s. 8, Berlingske, s. 10, 11, Altinget
Finansielle anliggender: Valget i Frankrig ændrer ikke på økonomien
Det forestående franske valg giver grobund for spekulationer på mange fronter, og som man kan læse i Jyllands-Posten i dag, så er det økonomiske aspekt, et af dem. Men, som det fremgår af artiklen, så mener Peter Lundgreen fra Lundgreen´s Capital ikke, at det vil det ikke betyde ændringer i økonomien. Markedet reagerer dog forud for valget med en vis nervøsitet, og således kan man blandt andet se en kraftig stigning i priserne på optioner, blandt andet med baggrund i spekulationer om Le Pen fra Front National kunne vinde valget. Som det fremgår af Børsen i dag, så giver frygten for en sejrer til Marine Le Pen uro, da man frygter, det kan betyde store problemer for investorer. En sejr til Le Pen frygtes at give et fald på euroen på ti procent. Man kan ligeledes læse, at det ikke kun er frygten for Le Pen, som spøger i kulissen, men også Jean-Luc Melechon fra den yderste venstrefløj, vil kunne skabe mareridtagtige markedskonsekvenser, skriver Børsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12, Børsen, s. 20-21
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Naboskabspolitik: Dansk lobbyfirma i kamp for russisk gaslinje
Den russiske gasledning, Nord Stream 2 er ikke kun et fokus for regeringen, men også for private virksomheder, kan man læse i Politiken i dag. Mens Energistyrelsen modtog en ansøgning om den omdiskuterede gasledning, som skal gå gennem dansk farvand ved Bornholm, så blev det danske konsulentfirma Rud Pedersen hyret af Nord Stream 2 til at gennemføre lobbyindsatsen i Danmark. Det er en varm kartoffel, som har betydning for mange EU lande, og som det fremgår af Politiken, så glæder den danske regering sig over, at EU-kommissionen har ytret vilje til at forhandle om ledningen med Rusland. Særligt Polen stiller sig på bagbenene overfor gasledningen, da de mener EU skal være varsom med at sælge ud af sikkerhed. ”Enhver intervention mod Nord Stream 2 - især hvis den implementeres uden forpligtelse i forhold til EU-regler - er vigtig. Fordi det er en del af vores europæiske ansvar for fremtidens energimarked og har konsekvenser for vores sikkerhed. Så selvfølgelig: Vores holdning er velkendt. Også for den danske regering”, siger den polske europaminister, Konrad Szymanski.
Kilde: Politiken, s. 4
Klima: Klimaminister om kvotesystem: Nu skal vi lægge pres på Europa-Parlamentet
I går, kunne man læse om fokus på EU´s kvotemarked i energi- og klimapolitikken, hvor blandt andre energi-, forsynings, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) roser Altinget for fokus på området. Han mener, at kvotesystemet er baseret på en grundlæggende konstruktionsfejl, som i sidste ende har gjort det for billigt at udlede CO2. Klima- og energiordfører for Alternativet, Christian Poll er enig, og mener opstramninger er vigtige. ” Kvotesystemets problemer skal løses ved, at Danmark allierer sig med ligesindede EU-partnere for at gennemtvinge en tilstrækkelig opstramning af systemet. Indtil da er kvotesystemet ikke et fyldestgørende argument for at afskaffe støtte til vedvarende energi og energibesparelser”, siger han. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlament, SF, er enig. ” Et velfungerende kvotehandelssystem er nødvendigt for at nå en total CO2-reduktion på 40 procent i 2030 som EU lovede til klimatopmødet i Paris i 2015. Men ETS står ikke alene. ETS-direktivet er en af tre love der de facto implementerer Paris-aftalen”.
Kilde: Altinget
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: EU: To agenturer skal flyttes efter Brexit
I dag kan man i flere aviser læse om briternes nervøsitet ved konsekvenserne af Brexit. Nærmere betegnet tabet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som siden 2011 har haft hovedsæde i London. Det blev dengang placeret i London, på grund af byens meget store finansielle sektor. Men nye kandidater er allerede fundet, og København er muligvis i spil som værtsby for EMA. Ikke mange kan forestille sig disse prestigefyldte institutioner beliggende uden for EU, og det understreges EU-kommissionens talsmand, Margaritis Schinas, i både Berlingske og Politiken i dag.
Kilder: Berlingske, s. 9, Politiken, s. 9
Migration: Smult vande sender tusindvis af migranter mod Europa
I Berlingske i dag kan man læse, at det er blevet højsæson for flygtninge over Middelhavet. Ifølge IOM - Den Internationale Organisation for Migration under FN - tog de 8.360 migranter og flygtninge turen mod Europa fordelt på 55 gummibåde med 110-150 personer i hver samt i tre større træbåde, der hver havde 200 til 500 om bord. De mange migranter giver problemer, som betyder, at Malta nu har fremsat et forslag om at lave en aftale med Libyen og / eller Tunesien, om oprettelse af midlertidige lejre, før de sendes videre til Europa. En aftale som foreslås i samme stil med den man lavede med Tyrkiet i marts 2016, som skulle bremse flygtningestrømmen fra Ægæerhavet.
Kilde: Berlingske, s. 22
Sikkerhedspolitik: Terrorismens nye ansigter
Man kan i dag i Jyllands-Posten læse om en foruroligende tendens inden for terrorisme. Angrebene i både Bruxelles og Paris og Berlin synes at være en farlig kombination af stofmisbrug, kriminalitet og voldsideologi inspireret af Islamisk Stat. Flygtningekrisen i 2015 har yderligere gjort det svært for myndighederne at dæmme op for problemerne, da mange kommer ind i Europa sammen med flygtningestrømmene. Man har blandt andet konstateret, at 14 af terroristerne ved angrebet i Paris, var EU statsborgere, som havde været i Syrien og brugte flygtningekrisen til at komme ind i EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22
Frihandelsaftale med USA: Trump til Asien: Gør klar til en genforhandling
I Jyllands-Posten i dag kan man læse, at den amerikanske præsident, Donald Trump og vicepræsident, Michael Pence, er på vej til Asien, for at snakke om nye bilaterale aftaler. Under den amerikanske valgkamp tordnede Donald Trump mod unfair handelspraksisser, og derfor skal der nye boller på suppen, som Trump udtrykker det. ”I dag begynder vi en proces for økonomisk dialog, hvis afslutning vil være forhandlinger om en bilateral handelsaftale,” udtalte Pence ved en fælles pressekonference med Japans vicepremierminister, Taro Aso. Men de asiatiske lande har måske ikke så meget at frygte, hvis der skabes toldmure, for ifølge tal fra Verdensbanken, så vil netop disse lande står stærkest, hvis en ny international verdensorden af protektionisme slår igennem.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11, 20
Udenrigspolitik: Dansk EU-paradoks bygger på en misforståelse
Flere aviser har i dag kigget på konsekvenserne for blandt andet Danmark ved et Brexit, og i Jyllands-Posten kan man blandt andet læse om det paradoksale i danskernes støtte til EU. Ifølge avisen viser den seneste Eurobarometer-måling, at 75 procent af danskerne er uenige i at Danmark ville stå bedre udenfor EU. Men efter Brexit vil Danmark risikere at stå tilbage som det yderste medlem af EU. Men tilhørsforholdet til EU er ikke uden torne, ifølge Europa-Parlamentsmedlem, Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, da EU-lederne synes villige til at se egne interne problemer i øjnene. ”Tænk bare på EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der spillede en nøglerolle i LuxLeaks-skandalen om skattefusk som skatte- og siden premierminister i Luxembourg. Eller på EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, der som miljøkommissær var med til at tysse indberetninger med dieseludledning ned - det, der senere blev til Dieselgate-skandalen”, skriver hun i dagens udgave af Altinget. Maja Rimer, studerende i analytisk journalistik er dog ikke i tvivl om at EU spiller en vigtig rolle, og kalder det i dagens udgave af Politiken, et demokratisk fyrtårn der ikke bare skaber fred og økonomisk frihandel, men kæmper for frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 23, Altinget, Politiken, s. 7
Udenrigspolitik: Ungarn balancerer hårfint mellem EU og Rusland
I Jyllands-Posten kan man i dag læse et portræt af det nok mest prorussiske EU land, Ungarn. Landet er stærkt afhængig af gunstige priser på gas fra Rusland, men samtidig også stærkt afhængig af EU´s strukturfondsmidler, og de balancerer derfor på en knivsæg mellem EU og Rusland. Landets premierminister Viktor Orbån beskyldes for at have semiautoritære tendenser, og ikke alle EU lande støtter det, men han har støtte i sin befolkning til sin politik. Han kritiseres blandt andet for forholdene i flygtningelejre, men er det eneste EU land, som har spurgt sin befolkning, hvorvidt de synes EU skal blande sig i landets flygtningepolitik.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10
Interne anliggender: Italien skal dække hul på 260 milliarder kroner
I Politiken i dag kan man læse om Italiens økonomiske problemer og den kæmpe opgave, som den velansete økonomi- og finansminister, Pier Carlo Padoan står overfor. Der varsles store nedskæringer, som vil gå hårdt ud over statskassen i Rom, for ifølge en netop offentliggjort finansplan Documento di Economia e Finanza', forkortet DEF, mangler 260 milliarder kroner for at få regnskabet til at gå op. I sidste ende fører vejen til Bruxelles, hvor den italienske regering vil henvende sig til EU-kommissionen med krav om mere fleksibilitet.
Kilde: Poltiken, s. 11
Sikkerhedspolitik: Marie Kraup: Fredens Europa er historieforfalskning
På Altinget onsdag kan man læse et indlæg fra Marie Krarup, Dansk Folkeparti, hvor hun gør op med myten om at EU har skabt fred i Europa. Hun anfægter snakken om at EU giver mere indflydelse og giver blandt andet Schengen samarbejdet som eksempel. Her har medlemslandene mistet grænsekontrollen. Hun efterlyser et EU mere i stil med Nato, som bygger på en alliance af suveræne lande. ”EU bør reformeres til at respektere suveræniteten og til kun at beskæftige sig med økonomisk samarbejde på mellemstatsligt niveau. Sikkerhedspolitikken og de hårde militære midler skal nationalstaterne og Nato tage sig af”, siger hun.
Kilde: Altinget, onsdag
Detaljer
- Publikationsdato
- 20. april 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark