Torsdag den 26. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Kriseramt britisk regering vil forsøge at få valg
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Jyllands-Posten skriver i sin analyse af den politiske situation i det britiske parlament: ”Den kriseramte britiske regering vil formentlig igen forsøge sig med et valg. Men en hidsig opposition siger formentlig nej. Igen. […] Stærkt forsinket i forhold til Underhusets egen tidsplan mødte Boris Johnson onsdag aften op til et særdeles fjendtligt indstillet Underhus, hvor han skulle give en opdatering på den politiske situation. ”Dette hus vil ikke respektere befolkningen. Man ønsker ikke Brexit. Folk i det her land kan se det, man ønsker ikke at respektere folkeafstemningen,” sagde Boris Johnson.” Ifølge Jyllands-Posten sagde Johnson også, at hvis ikke oppositionen stolede på regeringen, så har den nu chancen for at fremlægge en mistillidsdagsorden, og så kan der stemmes om den allerede onsdag. Parlamentsmedlemmerne er rasende over, at de blev sendt hjem. At de blev - ifølge dem selv - forsøgt forhindret i at udføre deres demokratiske opgaver, og at premierministeren har handlet ulovligt. Flere vil have ham til at gå af, men det nægter han. Og så opfordrede Boris Johnson parlamentet til at tage sig sammen og få Brexit overstået, som man har lovet vælgerne, så man kan komme ud af det dødvande, som parlamentet befinder sig i. Jyllands-Posten skriver ligeledes, at Liberaldemokraterne vil forsøge at samle oppositionen, så den kan tvinge Boris Johnson til at bede EU om en udskydelse af Brexit. I øjeblikket skal Boris Johnson senest den 19. oktober kunne præsentere en spiselig aftale for parlamentet - eller han skal bede EU om en udsættelse af Brexit. Hvilket han i øvrigt hidtil har nægtet. Idéen er, at hvis man kan tvinge Boris Johnson, og få EU med, til en hurtig afgørelse om en udskydelse, så kan der hurtigere udskrives et valg.

Politiken skriver om situationen i det britiske parlament, at allerede tirsdag, lige efter dommen, havde han kaldt parlamentarikerne tilbage, og da højesteret sagde, at hjemsendelsen ikke bare ulovlig, men også ikke-eksisterende, fik Bercow som det første rettet i protokollen, så der nu bare står, at parlamentet har været suspenderet. Boris Johnsons beslutning var visket væk. Boris Johnson selv fik ordet, da dagen var blevet til aften. Han var landet om formiddagen fra FN's klimatopmøde i New York, højesteretsdom betød, at han skulle være i London. Omkring halv otte dansk tid var han så i Parlamentet, hvor han gentog det, han før har sagt: at regeringen vil respektere højesteretsdom. Den kan heller ikke andet, men den vil heller ikke mere, og Johnson gentog også, at det var forkert af højesteret at afsige dom i så politisk en sag. Parlamentet svarede med at buhe ad ham og råbe 'løgner'. Så gik han over til Brexit. ”Jeg fik at vide, at Bruxelles ikke ville åbne aftalen. Nu forhandler vi,” sagde premierministeren. Han sagde også, at nu kunne man tale om bagstopperen. Hvorefter han anklagede oppositionen for slet ikke at ville ud af EU. Noget nyt havde han ikke med sig ud over at opfordre oppositionen til at give ham et mistillidsvotum, der kan udløse et valg. De takkede nej.

Informations lederskribent, skriver blandt andet: ”Premierminister Boris Johnson har lige fra sin tiltræden for under to måneder siden som en trodsig teenager afsøgt grænser. Men hvor en teenager typisk tester mor og fars langmodighed, så er det verdens ældste demokratiske tradition, der her må stå sin prøve. Johnson har bevidst leget med ilden. Valget af Dominic Cummings som særlig rådgiver har vist sig præcist lige så kontroversielt og sprængfarligt som forudsagt. Derfor kan det heller ikke komme som en overraskelse, at Storbritannien nu er kastet ud i en forfatningsmæssig krise uden sidestykke. […] Det var naturligvis med forsæt, at Boris Johnson ulovligt suspenderede parlamentet. Forstået på den måde, at der må være meget få, der oprigtigt tror på forklaringen om, at parlamentet havde brug for en puster her få uger før Brexit-skilsmissedatoen den 31. oktober. Sandheden er naturligvis, at regeringen ikke ønskede parlamentets indblanding i den masterplan, som Cummings havde udtænkt. En plan, der ville sikre britisk udtræden - formodentlig med et no deal som konsekvens. Selv om højesteret tirsdag 'kun' fandt, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og ikke dømte premierministeren skyldig i at have løjet for dronningen, så må han de facto have fortalt hende usandheder, hvis han over for hende fremstillede forehavendet, som han har gjort for alle andre. Det hænger heller ikke sammen, når Boris Johnson igen og igen forsikrer briterne om, at planer for et nyt forlig er blevet fremlagt for EU's forhandlere, mens de benægter, at noget sådant har fundet sted. Det viser en farlig foragt for institutionerne og de værdier, de repræsenterer. I forholdet til EU har Johnson-regeringen ikke lagt skjul på denne foragt. […] Det uforudsigelige udkomme af den næste tids 'gadekamp' i parlamentet og dens resultat - udmeldelsen af EU og det uundgåelige forestående parlamentsvalg - vil få betydning ikke bare for Storbritannien, men også for resten af Europa mange år frem.”
Kilder: Politiken, s. 12; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: EU bekymrer sig om det danske boligmarked
Børsen skriver i dag om, at Det Europæiske Systemiske Risikoråd, ESRB, nu er ude med en advarsel om en overophedning af det danske boligmarked. De danske myndigheder bør tage et grundigt sundhedstjek på det danske boligmarked i forhold til gæld, priser og sårbarhed ved et økonomisk chok. Og hvis boligmarkedet ser mere oppustet ud end for bare et par år siden, bør Danmark stramme op og kræve, at boligkøberne lægger et større beløb på bordet end de nuværende 5 procent, når de køber hus eller en lejlighed. Sådan lyder den klare anbefaling til Danmark fra det Europæiske Systemiske Risikoråd, ESRB, der er en slags finansiel vagthund, som skal overvåge, om der er sunde finansielle balancer i de europæiske lande. ESRB har sendt deciderede advarsler til fem lande, mens der i næste bekymringslag ligger seks lande, heriblandt Danmark. ESRB hæfter sig ved, at danske boligejere har en skyhøj gæld i forhold indkomsten, når man sammenligner med andre landes borgere, og at den høje andel af afdragsfri lån og variabelt forrentede lån gør det hele mere sårbart på mellemlangt sigt, hvis der kommer en økonomisk nedtur eller et rentechok. Og ESRB ser også “lommer” af overvurderede boligpriser i de større byer. “Det anbefales, at Danmark øger kravet om egenbetaling, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at overvurderingen af boligpriser er steget,” skriver ESRB i den danske anbefaling, der allerede i juni blev sendt til erhvervsminister Simon Kollerup (S).

De danske politikere deler dog ikke denne bekymring: ”Jeg mener faktisk, at vi har sikret et sundt og robust boligmarked, hvor de krav, der stilles, gør, at folk er mere robuste i dag, end de var for bare tre-fire år siden. Så jeg ser ikke noget behov for, at vi skal stramme op og gøre det endnu sværere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet,” siger Venstres ordfører for den finansielle sektor, Torsten Schack Pedersen. Ser du ligefrem et behov for, at man gør det lettere at komme ind på boligmarkedet? “Umiddelbart tror jeg, at vi ligger ganske fornuftigt. Det er selvfølgelig noget, man løbende må vurdere. Men min klare holdning er, at vi skal bestemt ikke gøre det vanskeligere.” Boligordfører Jens Rohde (R) er på samme linje. I 2015 blev der indført et krav om, at boligkøbere skal stille med en udbetaling på 5 procent af købesummen, påpeger han. ESRB har ECB-chef Mario Draghi for bordenden, og fra Danmark er både Nationalbankens direktør, Lars Rohde, og Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, med.
Kilde: Børsen, s. 1, 20-21

Andre EU-historier

Handel: Brexit og samhandel
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Søren Nielsen, Virum: ”Af debatten om Brexit kan man nemt få det indtryk, at samhandlen mellem EU og England nærmest vil gå i stå, hvis England forlader EU uden en aftale. I relation til dette blev jeg forleden lidt overraskende opmærksom på, at EUs største land, Tyskland, ikke har sine største handelspartnere inden for Det Indre Marked, men med lande på den anden side af kloden. For importens vedkommende (2016) er Tysklands største handelspartner Kina med en import fra USA, der er 13 procent større end importen fra land nr. 2, Holland. For eksportens vedkommende er USA den største handelspartner med en eksport fra Tyskland til dette land, der er seks pct. højere end eksporten til land nr. 2, Frankrig. Dette kan vel illustrere, at samhandlen mellem lande ikke primært bestemmes af statslige aftaler, men af et hav af individuelle aftaler mellem leverandører i det ene land og kunder i det andet land eller med andre ord af en frihandel på tværs af landegrænser. Uagtet en evt. Brexit-aftale vil disse mekanismer sikkert fortsat blive bestemmende for samhandlen mellem EU og England, ligesom det er tilfældet for samhandlen mellem EU og henholdsvis Kina og USA.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Arbejdsmarkedspolitik: Statsministerens populistiske vælgerbedrag
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Christian Foldager, som er cand.mag. i historie og samfundsfag, blandt andet: ”’Den frie bevægelighed er ved at underminere velfærdssamfund og lønmodtagerrettigheder lige nu,’ erklærede statsminister Mette Frederiksen på dramatisk vis kort før valget ved fagbevægelsens topmøde. Hun gav derfor kernevælgerne et klokkeklart valgløfte: Hvis hun vandt valget, ville hun arbejde for et opgør med EUs frie bevægelighed. En opsigtsvækkende udmelding fra en dansk statsministerkandidat, da de regeringsbærende partier traditionelt har værnet om Danmarks medlemskab af EU. […] Problemet med den frie bevægelighed er ifølge Mette Frederiksen, at den presser danske lønmodtageres lønninger, arbejdsvilkår og grundlæggende rettigheder. Presset er angiveligt blevet så akut, at arbejdstagernes frie bevægelighed skal begrænses omgående. Men efter valgsejren er opgøret med den frie bevægelighed forsvundet som dug for Solen. Valgløftet er end ikke nævnt i det berømte forståelsespapir mellem regeringen og støttepartierne. Tværtimod indeholder forståelsespapiret en lang passage om behovet for udenlandsk arbejdskraft. Et behov, som regeringen vil imødekomme ved at oprette danske jobcentre i Europa, der kan tiltrække europæisk arbejdskraft til Danmark. Med andre ord det stik modsatte af, hvad statsministeren lovede sine vælgere før valget. […] Et dansk opgør med EUs frie bevægelighed vil uden tvivl kræve, at Danmark i stil med Storbritannien melder sig ud af EU. Statsministerens forslag kan af den grund ikke betegnes som andet end rendyrket populisme og vælgerbedrag.”
Kilde: Berlingske, s. 26

Økonomi: Topchefers forventninger til nye ordrer på laveste niveau siden 2011
Berlingske skriver, at de danske topchefers forventninger til fremtiden er tynget af svag vækst på flere af Danmarks største eksportmarkeder. ”Tyskland er et af de lande, hvor økonomien er bremset allermest op, og rigtig mange danske topledere har ganske givet Tyskland som det største marked. Med tanke på det er det ikke underligt med en vis pessimisme. Men jeg er lidt overrasket over, at man er så negativ,” siger Niels Rønholt, cheføkonom, Jyske Bank. Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer peger også på den svage udvikling i Tyskland som et forhold, der tynger mange danske virksomheder for tiden. ”Det er svært at komme uden om, at det rammer dansk økonomi, når vores største eksportmarked bremser så meget op, som tilfældet har været i begyndelsen af året. Vi har en global afmatning. Den er i særdeleshed tydelig på vores største eksportmarkeder. Når vi ser fremad, peger pilen ned, og der er en risiko for, at den ned pil bliver større end forventet, fordi vi har en handelskrig og et slemt Brexit, der meget vel kan vente lige om hjørnet,” siger Tore Stramer, der har svært ved at se en vending i tysk økonomi i de kommende måneder. Med en årlig eksport af varer og tjenester på omkring 150 milliarder kroner er Tyskland det absolut største eksportmarked for danske virksomheder. Dansk Industri har tidligere anslået, at omkring 120.000 danske arbejdspladser direkte eller indirekte er knyttet til eksporten til Tyskland.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Retlige anliggender: EU-Domstolen: Der skal ikke i alle tilfælde moms på nedrivningsejendomme
I et debatindlæg i Berlingske skriver Søren Damgaard, advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom: ”Skattestyrelsen har længe haft en praksis, hvor salg af en bygning pålægges moms, hvis købers hensigt er at nedrive bygningen. EU-Domstolen har nu underkendt Skattestyrelsens praksis og udtalt, at der i hver enkelt sag må foretages en mere nuanceret vurdering. EU-Domstolen tog stilling til spørgsmålet i en præjudiciel forelæggelse i den såkaldte KPC-sag, der verserer ved Vestre Landsret. I sagen har udviklingsselskabet KPC opkøbt en grund, hvorpå et ældre pakhus er beliggende. Købet skete med det formål at videresælge ejendommen, hvorefter slutkøber skulle forestå nedrivning af pakhuset, mens KPC skulle opføre studieboliger på grunden. […] Følger Vestre Landsret EU-Domstolens afgørelse (hvilket må forventes), vil Skattestyrelsen formentlig på den baggrund udsende et styresignal, der nærmere beskriver, hvilken betydning dommen har for allerede gennemførte handler.”
Kilde: Berlingske, s. 8

Klima: EU må træde ind overfor Tyskland
I et debatindlæg i Information, skriver Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”Tyskland vedtog i fredags en klimapakke, der skulle gøre bilkansleren til klimakansleren. Men resultatet er rent til grin, og det går simpelthen ikke. EU må på banen med bøder til de lande, der bliver ved med at sjofle klimapolitikken, for det er nu, det gælder. Tænketanke og eksperter har i løbet af weekenden splittet Tysklands klimapolitik fra hinanden. En rapport, som regeringen selv har bestilt, viser ovenikøbet, at Tyskland ikke kommer til at nå sit reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser i 2020. Det skyldes blandt andet, at den CO2-pris, som man vil indføre fra 2021, ligger på en femtedel af det niveau, der er nødvendigt for at leve op til Parisaftalen. Vi må fra EU's side insistere på, at særligt EU's rige medlemslande lever op til de aftaler, vi indgår i fællesskab. […] Hvis ikke EU sætter hårdt mod hårdt her, så risikerer klimapolitikken at blive en dårlig vittighed. EU-Kommissionen kan indlede retssager og udstede bøder til medlemsstater, der bryder lovgivningen, f.eks. hvad angår konkurrenceregler eller regler for, hvor rent drikkevandet skal være. EU har ikke tradition for at tage retlige skridt mod lande med utilstrækkelige klimaplaner, fordi det først er om en årrække, at medlemsstaterne bryder lovgivningen, når de ikke har nået deres klimamål. Det bør ændres, så Kommissionen allerede nu kan udstede bøder til lande, som vi kan se, er på den helt forkerte kurs. Så må landene rette op. EU kan ikke længere være mr. nice guy over for de medlemmer, der ser stort på klimaet. Klimabøderne kan passende gå til investeringer i flere vindmøller og udbygning af vores elnet de steder i Europa, hvor der er mest brug for det.”
Kilde: Information, s. 16

Sikkerhedspolitik: Iran rakte forsigtigt hånden frem mod USA i atomstriden
Jyllands-Posten skriver, at den iranske præsident, Hassan Rouhani, opfordrede onsdag i FN's generalforsamling i New York, USA til at vende tilbage til atomaftalen. Til gengæld vil præstestyret garantere, at det ikke vil udvikle atomvåben, og det er også indstillet på at forhandle andre spørgsmål. Forudsætningen for nye forhandlinger er dog, at USA først ophæver sine økonomiske sanktioner mod Iran. De blev indført, da præsident Trump sidste år trak USA ud af atomaftalen og er løbende blevet strammet. Irans økonomi er ifølge Trump tæt på kollaps. ”Vi må etablere en gensidig tillid. Hvis USA's regering ønsker at tale med os, må den skabe de nødvendige forudsætninger,” lød det fra Rouhani inden han gik på talerstolen, hvorfra meldingen dog hårdere: ”Vi vil aldrig forhandle med fjenden, mens der er sanktioner. Hele regionen er ved at brænde sammen i krig,” sagde Rouhani, der gav USA skylden for de mange konflikter i regionen. Han beskyldte også USA for økonomisk terrorisme og sagde, at hele Mellemøsten er på randen af sammenbrud på grund af USA's indblanding. Han kritiserede også EU for ikke at være i stand til at kompensere Iran for de amerikanske sanktioner.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Klima: Værsgo, Dan Jørgensen: Her er milliarderne, der kan finansiere den grønne omstilling
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Rasmus Nordqvist politisk ordfører, klimaordfører og ordfører for ny økonomi, Alternativet: ”Dan Jørgensen mangler penge til at finansiere den grønne omstilling. Men ministeren kan ånde lettet op, for svaret på regeringens klimakvaler hedder grønne obligationer. […] Obligationerne er heller ikke et problem ift. de økonomiske krav fra EU, som Danmark skal leve op til. […] Vi er heller ikke selv helt grønne, når det kommer til grønne obligationer. Idéen indgik også i Alternativet og European Springs europæiske valgprogram og er inspireret af den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelts "New Deal" fra 1930'erne. Vi foreslog i programmet, at Den Europæiske Investeringsbank skulle udstede grønne obligationer for 500 milliarder euro, garanteret af EU-landene og Den Europæiske Centralbank. Pengene skulle på samme måde finansiere den grønne omstilling af EU's infrastruktur, f.eks. transportsektoren og energisystemerne. Så lad os nu investere i fremtiden og tage en tilsvarende model for finansieringen af den grønne omstilling i Danmark i brug. […] Så værsgo, Dan Jørgensen: Her har du de mange milliarder, der skal til for at finansiere den grønne omstilling. Lad os så komme i gang!”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Finansielle anliggender: Milliarder af kroner forsvinder, når momssvindlere går på rov
Jyllands-Posten fortæller, at statskasser i hele Europa går hvert år glip af milliarder af kroner. I hele EU var der alene i 2017 et momsgab på mere end 1.000 milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra EU-Kommissionen fra september 2019. Momsgabet er et udtryk, der dækker forskellen mellem de momsindtægter, der teoretisk burde lande i EU-landenes statskasser, og de indtægter, der rent faktisk strømmer ind i momsbetalinger. Årsagerne til de manglende momsbetalinger kan være konkurser, fejl, sjusk, slendrian, skævheder imellem eksport- og importmoms, uduelighed og svindel, forklarer eksperter. Det er inde i mørket af dette momsgab, at den organiserede momssvindel gemmer sig. EU har opgjort tallene på enkelte medlemslande, hvor den danske del i 2017 blev skønnet til 16,7 milliarder kroner. Det europæiske politisamarbejde Europol anslår, at cirka en tredjedel af momsgabet i EU skyldes momssvindel. Det seneste estimat fra Europol er, at de europæiske statskasser tilsammen mister 373 milliarder kroner om året til den organiserede svindel. ”Dette er ganske enkelt den største svindel, der findes i EU. De her beløb er ubegribelige for de fleste europæiske borgere, selv for os, der arbejder til daglig med de her områder - økonomisk kriminalitet og hvidvask,” siger Pedro Seixas Felicio, der er sektionschef i Europols kontor for økonomiske operationer og ejendomskriminalitet. Information skriver, at ifølge Lars Kamp Eriksen, der tidligere har været ansat i Skat, så får organiserede momssvindlere får for let spil, når Skat er på kontrol. Langsommelige procedurer og svarfrister betyder, at pengene forsvinder, inden Skat er færdige med at behandle sagen, mener han. EU-Kommissionen har i flere år forsøgt at reformere det europæiske momssystem, men dens forslag er aldrig kommet videre end Ministerrådet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11; Information, s. 4-5

Det digitale indre marked: Endnu en millionbøde for overtrædelse af GDPR
I et debatindlæg i Børsen skriver, Julie Gerdes, Head of Data Privacy Law, EY Law Danmark: ”Siden den nye databeskyttelsesforordning (GDPR) trådte kraft 25. maj 2018, har vi i Danmark ventet på afgørelser fra det danske datatilsyn, som kunne give nogle retningslinjer for, om vi i Danmark også kan forvente de samme millionbøder, som vi har set i udlandet det seneste år. I skrivende stund har Datatilsynet nu indstillet to virksomheder til millionbøder på henholdsvis 1,2 millioner kroner og 1,5 millioner kroner. I marts 2019 politianmeldte Datatilsynet Taxa 4x35 og indstillede selskabet til en bøde på 1,2 millioner kroner for en overtrædelse af GDPR-reglerne. Og nu har Datatilsynet politianmeldt endnu en virksomhed, Iddesign A/S, og indstillet virksomheden til en bøde på 1,5 millioner kroner. De danske bøder ligger i tråd med millionbøderne, der allerede er givet i resten af EU for brud på GDPR-reglerne. Og det er forventeligt, at Datatilsynet nu holder den linje.”
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: Ny undersøgelse: Klima fik danskerne i stemmeboksen til Europaparlamentsvalget
Altinget skriver, at et markant flertal af danskerne stemte ved Europaparlamentsvalget på grund af klimaspørgsmålet. Det viser en undersøgelse af valget, som Eurobarometer har foretaget. Ifølge EU-professor Derek Beach er det især de unge vælgeres fortjeneste.
Kilde: Altinget

Konkurrence: EU-ekspert efter domsafgivelser i skattesager: Vestager har en stejl kamp foran sig
Altinget beretter, at EU's kamp, om at få store internationale virksomheder til at betale mere i skat, for alvor er gået i gang. Det betyder også, at Margrethe Vestager skal til at gøre det klart, hvor Kommissionens beføjelser ligger, lyder det fra EU-ekspert. ”Sagerne om at få store virksomheder til at betale mere i skat i EU er hverken vundet eller tabt endnu. Til gengæld skal konkurrencekommissær Margrethe Vestager til at finde ud af, hvad kommissionens rolle i skattesagerne præcist er,” fortæller Rebecca Christie, fellow hos Tænketanken Bruegel, ovenpå tirsdagens afgørelser i EU-domstolen.
Kilde: Altinget