Torsdag den 4. maj

EU i dagens aviser

Torsdag den 4. maj 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Prisen for Brexit bliver en dyr fornøjelse
I går vedtog EU-Kommissionen deres direktivforslag til forhandlingerne om briternes adskillelse fra EU. Bag direktivforslaget ligger de strategier, som de resterende 27 lande vedtog i lørdags til topmødet, som blandt andet betyder, at briterne skal fastholde de økonomiske forpligtigelser til EU, inden exit. ”Den endelige opgørelse handler kun om at lukke kontoen”, siger Michel Barnier, EU’s chefforhandler. Det skriver MetroXpress. Kontoen er førhen blevet vurderet til 450 milliarder kroner. Men ifølge nyere beregninger fra Financial Times, kan det endelige beløb, som EU-landende kræver med pres fra Frankrig, Polen og Tyskland, ende på 100 milliarder euro, svarende til 750 milliarder kroner. EU-Kommissionen vil ikke på forhånd lægge sig fast på et beløb, før de endelige beregninger er på plads. Det skriver flere af dagens aviser. Briterne kan omvendt håbe på en mindre nedskrivelse af beløbet til knap 410-560 milliarder kroner, når landbrugsstøtte og andre former for tilbageløb medtages. Det skriver Børsen. Briternes exit fra EU, kommer efter alt at dømme, til at få en indflydelse for det restende Europa. ”Nogen har skabt den illusion, at Brexit ikke vil få betydelig indflydelse på vores liv, eller at forhandlingerne kan afsluttes hurtigt og smertefrit. Det er ikke tilfældet. Vi har brug for fornuftige løsninger. Vi har brug for juridisk præcision. Og det vil tage tid”, siger Michel Barnier i Børsen. EU’s ministerråd mødes igen d. 22. maj til godkendelse af Brexit-strategi, som EU-Kommissionen kom med i går. Og samtidig vil forhandlinger med briterne for alvor igangsættes, efter det britiske valg 8. juni. Det skriver Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 4; MetroXpress, s. 3; Politiken, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 6; Jyllands-Posten, s. 14; Ekstra Bladet, s. 20; Børsen, s. 4, 20

Migration: Slut med grænsekontrol
Det kan være slut med dansk grænsekontrol fra november. Det var udmeldingen fra EU-Kommissionen på et pressemødet i tirsdags. Udmeldingen skyldes, at EU-Kommissionen mener, at EU’s ydre grænser er bedre beskyttet nu end før, samt at flygtninge- og migrantsituationen er nogenlunde stabil. Det skriver Kristeligt Dagblad og Information. ”Takket være vores fælles indsats er vores eksterne grænser nu stærkere og mere sikre. Ved at arbejde sammen er det muligt både at få sikkerhed og fri bevægelighed,” siger kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, i Information. Meldingen fra EU-Kommissionen har mødt modstand hos udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). "Vi lytter til kommissionen, men vi lever også i den virkelige verden. Og jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det same, siger hun i Kristeligt Dagblad og fortsætter. "Vi skal have grænsekontrol lige så længe, det er nødvendigt at have grænsekontrol." Trine Bramsen, retsordfører, Socialdemokratiet, udtaler i en debat i BT, at hun forventer at regeringen sikre den midlertidige grænsekontrol, så længe landet har behov for det. Morten Helveg Petersen (RV), medlem af Europa-Parlamentet opfordrer i en debat på Altinget, at følge Kommissionens anbefalinger om, at droppe kontrollen i løbet af næste seks måneder. ”Den opfordring kan jeg kun dele. Det er på høje tid, at vi lægger det store grænsebluff i graven, og lader politiet passe deres arbejde.” Også i Sverige, er der stor fokus på kontrol i grænserne. Id-kontrol af rejsende til Sverige er ophørt, men landet varsler samtidig, at de ønsker vedblivende grænsekontrol med overvågning. Dette for, at forhindre våbensmuglere og kriminelle. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Kilder: BT, s. 17; Altinget; Information, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 2, 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Frankrigs næste præsident kan afgøre Europas fremtid
Europas fremtid er i de franske vælgers hænder. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Og det er uanset, om udfaldet er en sejr til Emmanuel Macron eller Marine Le Pens efter det sidste valg på søndag. Med Brexit oven i hatten, står EU over for en mission; at finde en vej ud af stormen. Og valgresultatet i Frankrig er med til at afgøre, hvilken vej EU skal gå – et mindre forpligtende samarbejde eller en føderalt orienteret politik. Ikke nok med uro i EU, der er også uro på den politiske scene i Frankrig. Information bringer en artikel med overskiften: ”Den republikanske front er faldet”. Venstrefløjen er splittet imellem deres modstand til Macron og deres frygt for Marine Le Pen, og Jean-Luc Mélenchon, venstrefløjskandidat er kommet så vidt, at han ikke ved om han skal stemme blankt eller på Macron. Det skriver Information. De to kandidater stødte sammen under en tv-debat i aftes, hvor bølgerne gik højt. Det skriver MetroXpress. Og netop Tv-duellen kan få konsekvenser fremadrettet. I juni måned er der valg i det franske parlament, kaldet Nationalforsamlingen, hvor den kommende franske præsident ikke kommer langt med nye tiltag, uden et flertal i ryggen. Og selvom de to præsidentkandidater er meget forskellige i deres politiske standpunkter, har de en ting tilfælles; At de udforer de gamle, traditionelle partier. Uanset hvem der bliver valgt på søndag, vil personen have modvind fra starten. Det skriver Politiken. Jyllands-Posten skriver, at den nuværende præsident Francois Hollande ikke efterlader en vigtigt arv, efter hans 5 år på magten. Journalist på avisen Le Monde siger følgende om den nuværende præsident. ”Francois Hollande efterlader sig et langt mere ustabilt, irriteret og splittet Frankrig, end da han overtog magten. Men også et Frankrig, som er i bedre form på det økonomiske plan, hvor arbejdsløsheden og gælden er kommet ned. Men det er franskmændene ikke klar over”.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16-17; Information, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 10; MetroXpress, s. 10

Institutionelle anliggender: EU i fokus
EU bliver i flere aviser i dag, både rost og kritiseret. Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, giver i en debat på Altinget fem forslag til, hvordan EU kommer ud af krisen. Hun mener, at EU krakelere og årsagerne er EU’s egne. ”Årsagen til utilfredsheden er helt reelle problemer, som borgerne oplever i deres hverdag: Social dumping med stigende pres på løn- og arbejdsvilkår som følge af EU's indre marked og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed”. Også Marie Krarup, forsvarsordfører (DF), er utilfreds med EU. Hun skriver i en debat på Altinget, at det er NATOs fortjeneste og ikke EU, at der har været fred i Europa siden Anden Verdenskrig. ”Men over for vor tids største udfordring har EU absolut ikke virket som en faktor for europæisk fred og harmoni. Tværtimod har hele EU-apparatet og dets hær af betalte bureaukrater og frivillige prædikanter og aktivister afvæbnet europæerne”, skriver hun. På den modsatte side, roser Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, i en debat i Altinget, Europa og pointere, at borgerne i stedet skal rette blikket mod landets egne politikere. Det er dem der skal finde fælles løsninger. ”Europa kan være på vej mod ny renæssance med større tiltro til fremtiden og fælles løsninger på tværs af landegrænserne”, skriver Bjarke Møller, direktør for tænketanken Europa, i en kronik bragt i Politiken. Både Brexit, det franske valg og valget af Donald Trump påvirker EU efter Bjarkes synspunkt, men han mener EU skal stå fast. ”EU bør handle som økonomisk og handelsmæssig supermagt og være med til at sætte standarderne i verden i stedet for at ende som en brik i andre stormagters spil. Europa har masser at byde på, der kan gøre en positiv forskel i verden”.
Kilder: Altinget, onsdag, Altinget; Politiken, s. 7-8

Andre EU-historier

Handel: Udnyt priskaos efter EU-roaming og skrift selskab
EU har vedtaget en ny lov, der afskaffer roaminggebyret i de endnu 28 EU-lande Europa. Der er tale om en såkaldt fair use grænse, hvor en del af ens data kan bruges under rejse til udlandet, uden ekstra beregninger. Konsekvensen af den nye lov er, at en del selskaber hæver abonnementsprisen eller ændre abonnementerne. Det skriver Berlingske. Jørn Dohrmann, MEP, Dansk Folkeparti giver i en kommentar i Berlingske, udtryk for sin utilfredshed mod Jens Rohdes, de Radikales medlem af Europa-Parlamentet, EU-forbud mod roaming-afgifter. Jørn mener, at det i sidste ende er forbrugerne, der kommer til at betale på baggrund af takstforhøjelser i abonnementerne.
Kilder: Berlingske, s. 10, 19

Migration: Asylansøgere kan ikke sendes retur til Ungarn
Flygtningenævnet har fastslået, at asylansøgere ikke kan sendes retur til Ungarn, fordi menneskerettighedssituationen er dårlig i de centraleuropæiske EU-lande. At sende asylansøgerne tilbage, vil være imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Klima: Klimaopportunismen sniger sig ind på den politiske kampplads
En international debat og analyse i Jyllands-Posten, fokusere på emnet klima, som bliver brugt mere til at fremme andre politiske dagsordener, og bliver omtalt som klimaretorik. I USA går snakken i disse dage, om hvorvidt USA ikke længere skal være en del af den globale klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015. Også klima blev omtalt under det hollandske valg og hos Brexit-forkæmpere under briternes EU-valg. Klimaretorik bliver også brugt uden for Vesten, herunder i Asien og Afrika, især til at øge den statslig kontrol over mennesker og ressourcer.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Arbejdsmarkedspolitik: Vognmænd advarer mod bøder for hvis i førerhus
Chauffører kan måske få en bøde på op mod 225.000 kroner, hvis de afholder deres hvil i lastbilen. Det er hvad et flertal af politikere ønsker. I følge Karen Roiy, ITDs chef for public affairs, bør politikerne slå kold vand i blodet. "I stedet for en mellemsigtet hovsa-løsning skal man hellere vente på EU-Kommissionen, der er på vej med en løsning i sin kommende vejpakke, der vil stille branchen bedre," siger Roiy på Altinget.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Bendtsen til ngo: I bruger afledningsmetoder fra Sovjettiden
Bent Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet skriver i en kommentar i Altinget, omkring den europæiske NGO CEO’s (Corporate Europe Observatory) svarteknik. Han mener, at teknikken minder om en metode der blev brugt i Sovjet-tiden og fastholder sin kritik af CEO, til trods for kritik. Han kommer med 3 pointer omhandlende CEO.
Kilde: Altinget

Handel: Bertel Haarder: De velmenendes juhu-kor nærer mærkets kræfter
Bent Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i kommentar på Altinget, om frihandelsaftalen CETA. Aftalen fjerner 98 procent af alle handelsbegrænsninger mellem EU og Canada. Et brev fra en stribe organisationer og politiske grupperinger påstår, at CETA-frihandelsaftalen vil underminere standarder inden for sundhed, uddannelse, miljø, arbejdsmiljø, fødevarer, velfærd og demokrati. Denne udmeldelse afviser Cecilia Malmström, socialliberal, og påpeger i stedet, at Canada har samme standarder og vil gavne EU mere end Canada.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Energikommissionens råd – optakt til en ny energiaftale
22 anbefalinger fra Energikommissionen blev i sidste uge offentliggjort, og skal bruges i regeringens nye udspil til energiaftale. Derfor sætter Altinget gang i en ny debat, hvor debatpanelet består af forskellige politikere og erhvervsfolk. Det skriver Altinget.
Kilde: Altinget, onsdag