Spørgsmål og svar om den nye liste over EU-energiprojekter af fælles og gensidig interesse
Baggrund
EU har et af de mest omfattende og robuste net i verden, der leverer el til millioner af borgere. Vores velsammenkoblede energimarkeder har vist sig at være et vigtigt aktiv til at sikre stabile forsyninger i løbet af energikrisen. EU har indført en retlig ramme til at støtte udrulning af elnet med den reviderede TEN-E-forordning, det reviderede direktiv om fremme af vedvarende energi og forslag om en retsakt om nulemissionsindustri og en revideret udformning af elmarkedet.
For at opfylde målene i REPowerEU-planen om at stoppe import af russiske fossile brændstoffer og det senest vedtagne mål om at nå en andel på 42,5 % med en ambition på 45 % af vedvarende energi senest i 2030 har EU behov for opgraderede net og styrket energiinfrastruktur. EU's nethandlingsplan blev bebudet i den europæiske handlingsplan for vindkraft, som Kommissionen har fremlagt i sidste måned. Det følger efter det første forum for elnet på højt plan, der blev afholdt af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E) under protektion af Europa-Kommissionen i september.
Den handlingsplan, der blev fremlagt i dag, præsenteres sammen med et udvalg af vigtige grænseoverskridende energiinfrastrukturprojekter for EU's første liste over projekter af fælles og gensidig interesse, der vil bidrage til at bringe EU's energiinfrastruktur i overensstemmelse med klimamålene. Den ledsages også af en pagt om engagement for at sikre et bredt engagement hos interessenterne i udvikling af elnet.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 28. november 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark