Vejen frem for EU's migrations- og asylpolitik

Efterhånden som Europa bevæger sig væk fra krisestyring, er der behov for at nå til enighed om en stabil, fremtidssikret og langsigtet EU's migrations- og asylpolitik for at bevare fremdriften på alle fronter – internt og eksternt.

I løbet af de sidste tre år er der opstået en ny EU-tilgang til håndtering af migrationsstrømme, hvor der støttes op om de mest udsatte medlemsstater, EU's ydre grænser styrkes, og samarbejdet med partnerlandene forstærkes. Selv om den koordinerede indsats gjorde det muligt at stabilisere en højst ustabil situation – irregulære indrejser i EU faldt med 63 % i 2017 — peger tendensen i de kommende år samt faktorer som klimaændringer, sikkerhedssituationen og befolkningssammensætningen i EU og dets nabolande på, at migration stadig vil være en udfordring i flere årtier.

Kommissionen opfordrer i dag lederne til at fortsætte arbejdet ved at sikre hurtige fremskridt i reformen af EU's fælles asylsystem, styrke partnerskaberne med tredjelande yderligere, sikre lovlige indrejsemuligheder i Europa og sikre tilstrækkelig finansiering i fremtiden.Her kan kun en bred tilgang fungere. Det er ikke nok kun at fokusere på den interne dimension og støtte til medlemsstaterne. Samtidig vil en ekstern migrationspolitik alene ikke kunne løse migrationsudfordringen for Europa.

Solidaritet og ansvarlighed for asyl og grænser

Da drøftelserne af Kommissionens forslag om revision af det fælles europæiske asylsystem er skredet meget langsomt fremad, er det af afgørende betydning, at Det Europæiske Råd løser op for debatten om en mere effektiv og rimelig tilgang til en afbalancering af solidaritet og ansvarlighed. Under hensyntagen til de forskellige synspunkter kan vejen fremad for reformen af Dublinforordningen være en tilgang, hvor obligatorisk omfordeling kun anvendes i svære krisesituationer, mens der i mindre udfordrende situationer kan anvendes en omfordeling på grundlag af frivillige tilsagn fra medlemsstaterne.Kommissionen anbefaler, at Rådet anskuer Kommissionens forslag som en helhed, og agter frem til juni 2018 at støtte en revision af Dublinforordningen som del af en bredere aftale om alle de foreslåede reformer.Mens drøftelserne om hovedaspekterne – solidaritet og ansvarlighed –fortsætter, kan visse elementer i pakken, såsom det europæiske asylagentur og Eurodac-forslagene, vedtages inden marts 2018, således at det operationelle grundlag for det reformerede asylsystem kan blive lagt.

For at yde omgående bistand til medlemsstaternes beskyttelse af de ydre grænser, skal EU gøre Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning fuldt ud operationelt og dermed fuldføre opbygningen af et effektivt system til forvaltning af de ydre grænser. Inden marts 2018 skal medlemsstaterne sikre, at alt det materiel og personale, som agenturets udrykningsstyrker har brug for, er klar til brug.

Styrkelse af samarbejdet med og støtten til tredjelande

Migrationspolitikkens eksterne dimension skal konsolideres for at sikre den fuldstændige gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet og for at opnå et stærkere samarbejde med partnerlande uden for EU og FN-organisationer. EU skal nu være parat til at mobilisere yderligere midler til EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet, styrke det strategiske partnerskab med Den Afrikanske Union og dens medlemsstater, levere den første bølge af projekter under sin eksterne investeringsplan og forny den del af EU's trustfond, der vedrører Nordafrika.

For at dæmme op for irregulær migration og ødelægge forretningsmodellen for menneskehandlere og -smuglere skal EU kunne tilbyde et alternativ til farlige rejser ved at åbne sikre og lovlige migrationsveje for personer, som reelt har behov for beskyttelse. Dette vil også kræve, at medlemsstaterne genbosætter yderligere 50 000 sårbare flygtninge inden maj 2019. Samtidig skal medlemsstaterne indføre hurtig og effektiv tilbagesendelse og tilbagetagelse af de migranter, der ikke har ret til at opholde sig i EU. Medlemsstaterne skal inden maj 2018 sikre en fuldt ud funktionsdygtig tilbagesendelsesordning inden for rammerne af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, og de skal inden juni 2018 øge antallet af migranter, der tilbagesendes som led i operationer, der tilrettelægges i samarbejde med agenturet, med 50 % i forhold til 2017. .

Via Den Europæiske Unions, Den Afrikanske Unions og De Forenede Nationers fælles taskforce, der blev oprettet den 29. november 2017, skal medlemsstaterne støtte Den Internationale Organisation for Migration med henblik på at fremskynde tilbagesendelser fra Libyen, hvor Kommissionen finansierer støttet frivillig tilbagevenden for yderligere 15 000 migranter frem til februar 2018.

Flere og mere fleksible midler til håndtering af migrationsstrømme

Håndtering af migrationsstrømmene er en stor udfordring, som kræver finansiel investering. Siden 2015 har EU øget midlerne til EU's agenturer og Asyl- og Migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed med næsten 75 %. Lederne bør fremadrettet overveje, hvordan der kan garanteres finansiering til migrationens eksterne dimension, hvordan der kan sikres ressourcer til at tackle de underliggende årsager til migration, og hvordan man kan sikre, at flygtninge og migranter modtager beskyttelse. Den næste flerårige finansielle ramme (EU's 7-årige budget) bør afspejle erfaringerne fra de seneste tre år og levere fleksible instrumenter, der kan imødegå fremtidens migrationsudfordringer.

Baggrund

Da Jean-Claude Juncker trådte til som formand for Europa-Kommissionen, gav han kommissæren med særligt ansvar for migration, Dimitris Avramopoulos, til opgave at udarbejde en ny migrationspolitik som én af Junckerkommissionens 10 politiske prioriteter i samarbejde med førstenæstformand Frans Timmermans som koordinator.

Den 13. maj 2015 foreslog Europa-Kommissionen en omfattende Europæisk Dagsorden for Migration til at tackle de forestående udfordringer under krisen i 2015 og give EU værktøjerne til bedre at håndtere migrationsstrømmene på mellemlang og lang sigt.

Den 7. juni 2016 lancerede Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant migrationspartnerskabet for at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlande (hovedsageligt i Afrika) og den fælles håndtering af migrationsstrømmene.

Den tematiske debat, der skal afholdes i forbindelse med ledernes dagsorden på Det Europæiske Råds møde i december, giver lejlighed til at overveje, hvordan man kan udforme en bæredygtig europæisk migrationspolitik for EU, og til at give en strategisk orientering om de centrale politiske forslag i Kommissionens meddelelse.