Den Europæiske Union bygger på et sæt fælles værdier, bl.a. grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstaten. Disse udgør fundamentet for vores samfund og fælles identitet. Intet demokrati kan trives uden uafhængige domstole, der sikrer beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, eller uden et aktivt civilsamfund og frie medier, der sikrer pluralisme. Retsstaten er et fast princip, der er veldefineret i sin centrale betydning. Denne er trods de forskellige nationale identiteter, retssystemer og traditioner, som Unionen er forpligtet til at respektere, ens i alle medlemsstater.
Ifølge retsstatsprincippet skal alle offentlige myndigheder altid handle inden for lovens grænser, i overensstemmelse med de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder og under uafhængige og upartiske domstoles kontrol. Retsstatsprincippet har direkte indflydelse på alle borgeres tilværelse: Det er en forudsætning for at sikre lige behandling for loven og beskyttelse af individuelle rettigheder, forebygge magtmisbrug fra offentlige myndigheders side og drage beslutningstagere til ansvar. Hvis borgerne skal have tillid til de offentlige institutioner, er det også vigtigt at overholde retsstatsprincippet. Uden en sådan tillid kan demokratiske samfund ikke fungere. Ved retsstatsprincippet forstås, hvor ansvarligt lovene udarbejdes, hvor retfærdigt de anvendes, samt hvor effektivt de fungerer. Som anerkendt af Den Europæiske Unions Domstol og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dækker det også institutionelle spørgsmål såsom uafhængige og upartiske domstole og magtens tredeling. I nylige afgørelser fra Domstolen fremhæves retsstatsprincippet fortsat som et centralt element i EU's retsorden.
Det europæiske projekt afhænger af, at retsstatsprincippet til enhver tid overholdes i alle medlemsstater. Det er en forudsætning for en effektiv anvendelse af EU-retten og for gensidig tillid mellem medlemsstaterne. Det har også central betydning for et velfungerende EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og et indre marked, hvor love anvendes effektivt og ensartet, og hvor budgetter gennemføres i overensstemmelse med gældende regler. Trusler mod retsstatsprincippet udgør derfor en udfordring for det retlige, politiske og økonomiske grundlag for, hvordan EU fungerer. Derfor er det yderst vigtigt at fremme og opretholde retsstatsprincippet i Europa-Kommissionens arbejde som traktaternes vogter. Manglende overholdelse af retsstatsprincippet i én medlemsstat berører de andre medlemsstater og EU som helhed, og Unionen har en fælles interesse i at løse problemer på retsstatsområdet, uanset hvor de opstår.
Selv om alle medlemsstaterne i princippet anses for at overholde retsstatsprincippet, har de seneste udfordringer på retsstatsområdet i visse medlemsstater vist, at dette ikke kan tages for givet. Disse udfordringer har givet anledning til bekymring om Unionens evne til at håndtere sådanne situationer. Mange nylige sager, der er taget op på EU-plan, har drejet sig om domstolenes uafhængighed. Andre eksempler har handlet om svækkede forfatningsdomstole, øget brug af regeringsdekreter eller gentagne angreb fra én del af den statslige forvaltning på en anden. Generelt er korruption på højt niveau og embedsmisbrug forbundet med situationer, hvor politisk magt går ud på at tilsidesætte retsstatsprincippet, mens forsøg på at svække pluralisme og nødvendige vagthunde såsom civilsamfundet og uafhængige medier udgør advarselssignaler om trusler mod retsstaten.
Opretholdelsen af retsstatsprincippet er et fælles ansvar for alle EU-institutioner og alle medlemsstater. Samtlige parter må påtage sig dette ansvar og yde deres bidrag. Det fælles mål skal være at udvikle en samordnet og sammenhængende tilgang for Unionen med inddragelse af alle relevante aktører. Centrale elementer i en sådan strategisk tilgang omfatter fremme af en fælles retsstatskultur i hele EU, reel kapacitet til at løse problemer på et tidligt tidspunkt gennem forebyggende foranstaltninger og vilje til at gøre en effektiv fælles indsats, når der er behov for at dæmme op for problemer, og det ikke er tilstrækkeligt med forebyggende foranstaltninger.
Retsstatsmekanismen og den årlige rapport om retsstatsprincippet
Den europæiske retsstatsmekanisme er en proces for en årlig dialog om overholdelse af retsstatsprincippet mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet på den ene side og medlemslandene, de nationale parlamenter, civilsamfundsorganisationerne og en række andre interessenter på den anden side. Rapporten om retsstatsprincippet er grundlaget for denne proces.
Et centralt mål med den europæiske retsstatsmekanisme er at stimulere det interinstitutionelle samarbejde og tilskynde alle EU-institutioner til at bidrage i overensstemmelse med deres respektive institutionelle roller. Dette mål afspejler en årelang interesse fra både Europa-Parlamentets og Rådets side i dette område. Kommissionen opfordrer også de nationale parlamenter og myndigheder til at drøfte rapporten og tilskynder andre interessenter på nationalt plan og EU-plan til at engagere sig.
Udgivelsen af rapporten om retsstatsprincippet og det forberedende arbejde sammen med EU-landene finder sted hvert år som led i retsstatsmekanismen og vil danne grundlag for drøftelser i EU og for initiativer, der skal forebygge problemer eller forhindre dem i at udvikle sig yderligere. Hvis landene så hurtigt som muligt indkredser problemer med overholdelse af retsstatsprincippet og får støtte fra Kommissionen, andre EU-lande og interessenter som Europarådet og Venedigkommissionen, vil det kunne hjælpe dem til at sikre og beskytte retsstaten.