Af Per Haugaard, chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i København
I år er det 50 år siden, at Danmark blev medlem af det Europæiske Fællesskab, som siden er blevet til den Europæiske Union. Gæve og dygtige danskere drog afsted til EU's institutioner for at udøve nye udfordrende jobfunktioner. De første danske pionerer er for længst gået på pension, og andre danskere er kommet til i de spændende stillinger i EU. De seneste år må vi konstatere, at antallet af danskere, der går på pension, overstiger tilgangen af nye danskere. Tilsyneladende har interessen for at arbejde for EU været dalende, hvilket dels kan skyldes det gunstige arbejdsmarked i Danmark, dels – og måske især- har der været sparsom kommunikation om, at en EU-karriere faktisk er en mulighed for rigtig mange danskere, såvel unge som mere erfarne. De seneste års kriser har bragt EU i fokus, og vi ser et stort flertal af danskere bakke op om EU. EU står overfor at skulle løse nogle af de største problemer i vores levetid: klimaforandringer, energikrise, sikkerhed. Danskere er som veluddannede problemløsere både velanskrevne og eftertragtede kolleger i EU systemet.
Siden Danmark blev medlem for 50 år siden, er der sket meget med EU som arbejdsplads. Ikke mindst er der gennemført reformer på HR-området, således at vi nu har en moderne ledet arbejdsplads med gode arbejdsvilkår - akkurat sådan, som man kan forvente af en af verdens vigtigste internationale organisationer. Der er også kommet mange flere og varierede EU-arbejdspladser til, da der i de seneste årtier er oprettet en lang række specialiserede EU-agenturer. Det betyder, at man kan finde sig en EU-arbejdsplads i alle EU's medlemslande, og at der er en bred vifte af stillingstyper, der kræver vidt forskellige kompetencer. EU er meget mere end den klassiske embedsmand eller -kvinde. De er der også, men diversiteten og mangfoldigheden har overtaget på stillingsudbuddet. Som eksempler kan nævnes, at EU's medarbejderstab består af alt fra forskere, miljøteknikere, HR-eksperter, chauffører, skolelærere, sproguddannede, sygeplejesker, sociologer, landbrugskandidater, bioteknikere, historikere, kommunikatører, IT-eksperter, geologer, til... ja, faktisk er det svært at finde profiler, som ikke er ansat inden for EU. I rekrutteringen lægges i øvrigt stor vægt på kønsbalance, geografisk balance og inkludering af etniske minoriteter og personer med handicap. Med andre ord afspejler EU's medarbejdere den europæiske befolkning.
Fortællingen om, at EU er en af Europas mest spændende arbejdspladser holder. Selv ville jeg ikke have været foruden min forholdsvis lange EU-karriere, og jeg kender mange andre danske begejstrede kolleger. Begejstringen gælder også for dem, som vælger en kortere midlertidig ansættelse. Oplevelsen af at arbejde i et internationalt miljø kombineret med de kompetencer, man opnår, giver en indsigt, som næsten burde være obligatorisk i mange danskeres karriereplanlægning. Vi gør lige nu en målrettet indsats for at forbedre kommunikationen i Danmark om ansættelsesmuligheder i EU-systemet. I den kommende tid arrangeres der karrieredage, hvor interesserede kan møde op for at tale med EU-ansatte om mulighederne.
Der er et hav af kontraktmuligheder fra trainee til kontrakter på 1-6 år, Junior Professionals-programmet og endelig fastansættelse, som kræver, at man har bestået en udvælgelsesprøve, den såkaldte ”concours”. Om det sidste skal nævnes, at der lige netop i 2023 er flere udvælgelsesprøver end sædvanligt. Det er en oplagt mulighed for danske ansøgere, og samtidig er selve prøven blevet stærkt forenklet, så hele processen gennemføres på kortere tid.
På Europa-Kommissionens Repræsentation i København stiller vi os til rådighed med hjælp og vejledning til danske ansøgere.
Vi kommer også gerne forbi forskellige uddannelsesinstitutioner med oplæg om mulighederne derom.
Man kan læse mere på Repræsentationens hjemmeside om ansættelse...
