Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel19. juni 2024Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Det europæiske semester - forårspakken 2024

Kommissionen har onsdag den 19. juni 2024 fremlagt det europæiske semesters forårspakke

penge

Pressemeddelelse

Landerapport for Danmark

Anbefalinger til Danmark

Alle dokumente til forårspakken

Spørgsmål og svar

Bemærkninger af ledende næstformand Dombrovskis, kommissær Schmit og kommissær Gentiloni på pressekonferencen

Baggrund:

Det europæiske semester er tilpasset den ændrede EU-situation og den globale kontekst og har hjulpet medlemsstaterne med at reagere på de socioøkonomiske konsekvenser af forskellige kriser, herunder covid-19-pandemien eller Ruslands aggressionskrig mod Ukraine. Det er fortsat den centrale politikkoordineringsramme for håndtering af de vigtigste økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i medlemsstaterne. 

Det er den første forårspakke for det europæiske semester, efter at den nye ramme for økonomisk styring trådte i kraft. De nye regler styrker gældsbæredygtigheden og fremmer bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse i medlemsstaterne. 

Dette års pakke fokuserer på EU's og medlemsstaternes langsigtede konkurrenceevne, velstand og lederskab på den globale scene. Den gør status over gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplaner og samhørighedsprogrammer. Den omfatter også reaktivering af finanspolitiske regler i den reviderede ramme for økonomisk styring. 

Pakken dækker følgende: 

  • Meddelelse om det europæiske semester, som vil præsentere de vigtigste elementer i pakken (herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten, industriplanen for den europæiske grønne pagt og REPowerEU)
  • 27 landerapporter, som skal indeholde en analyse af den økonomiske og sociale udvikling i medlemsstaterne
  • Forslag til 27 landespecifikke henstillinger med retningslinjer til medlemsstaterne om håndtering af de socioøkonomiske udfordringer, der er skitseret i landerapporterne, og fremme deres konkurrenceevne og velstand.
  • Forslag om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, herunder for uddannelse, nye teknologier og kunstig intelligens.
  • Omnibusrapport i henhold til artikel 126, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for 12 medlemsstater, som skitserer disse landes overholdelse af underskuds- og gældskriteriet.

 

 

Hvad er det europæiske semester?

Det europæiske semester udgør en ramme for koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Siden det blev indført i 2011, har det udviklet sig til et veletableret forum for drøftelse af EU-landenes finanspolitiske, økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer inden for en fælles årlig tidsplan. Det spiller fortsat denne rolle i genopretningsfasen og med hensyn til at fremme den grønne og den digitale omstilling.

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. juni 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark