Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. december 2020Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

DK-ordning til at kompensere offentlige jernbaneselskaber godkendt

I henhold til statsstøttereglerne har Kommissionen godkendt en dansk ordning på 134 mio. euro (ca. 1 mia. kroner) til at kompensere udbydere af passagerjernbanetransport med en nettokontrakt for offentlige tjenesteydelser (dvs. en kontrakt i henhold...

approved

Under ordningen vil disse transportvirksomheder være berettiget til kompensation i form af direkte tilskud for op til 100 % af den skade, de har lidt i perioden fra 11. marts til 31. august 2020.

Kommissionen har vurderet foranstaltningen i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver Kommissionen mulighed for at godkende statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at kompensere bestemte virksomheder eller specifikke sektorer (i form af ordninger) for at råde bod på skader, der er forårsaget af usædvanlige begivenheder som f.eks. coronavirusudbruddet.

Kommissionen har konkluderet, at den danske støtteordning vil kompensere for skader, der er direkte forbundet med coronavirusudbruddet, og at foranstaltningen står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, idet den påtænkte kompensation ikke overstiger, hvad der er nødvendigt for at råde bod på skaden.

På dette grundlag har Kommissionen godkendt ordningen i henhold til EU's statsstøtteregler.

Detaljer

Publikationsdato
21. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark