EU i dagens aviser fredag den 11. oktober 2024

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU-lande vil sende flere migranter tilbage
På EU-ministermødet torsdag rejste flere lande krav om, at EU strammer op på hjemsendelsespolitikken i forhold til afviste asylansøgere og udvisningsdømte kriminelle. Det skriver Berlingske i dag. Migrationsminister Johan Fossel fra Sverige sagde, at tilbagesendelserne ikke virker i dag, og at tre fjerdedele af de personer, der søger asyl i Sverige, i realiteten ikke har krav på hjælp. Fossel synes, at Italiens idé med et asylcenter i Albanien er interessant, men understreger, at det skal gøres "på en professionel måde, der respekterer international lov". Han fortalte, at Sverige vil lægge tungere pres på afviste asylansøgere og deres hjemlande, samt at Sverige overvejer at trække udviklingsbistanden fra lande, der ikke tager imod egne borgere. Flere andre EU-lande herunder Frankrig, Tyskland, Holland og Østrig har set en fremgang af politiske partier på højrefløjen, og de er med til at påvirke stemningen i Europa. Senest har Tyskland genindført grænsekontrol inden for Schengen-zonen, og følger dermed Sverige og Danmark, der har grænsekontrol på baggrund af terrortrusler og bandevold. 

Berlingske skriver i sin leder i dag blandt andet: "Debatten om den udenlandske arbejdskraft skal bygges på fakta frem for fordomme. Det er en uangribelig kendsgerning, at der lige nu er over 400.000 migrantarbejdere ansat i virksomheder i hele landet og i et begrænset omfang i staten, kommunerne og regionerne. [...] De økonomiske vismænd og regeringens seneste økonomiske redegørelse er enige om, at migrantarbejderne skaber betydelig økonomisk værdi for Danmark. Regeringen anslår i den seneste økonomiske redegørelse, at hver migrantarbejder i gennemsnit sender 150.000 kroner i statskassen årligt, ligesom regeringen vurderer, at den udenlandske arbejdskraft kan forklare 40 procent af velstandsstigningen siden 2015. Danmark ville være et fattigere land uden indvandringen af arbejdskraft. [...] Analysen anvender en række markører for at afgøre, om der er tale om et langvarigt ophold eller ej. [...] Vismændene vurderer, at 70 procent af stigningen i beskæftigelsen for udenlandske lønmodtagere med bopæl i Danmark er personer, som må forventes at være i Danmark langvarigt. [...] Der er også et klart mønster i, hvor lønmodtagerne kommer fra. Ikkevestlige udenlandske lønmodtagere har en markant højere tendens til at blive i mange år, mens arbejdskraften fra EU i høj grad er i Danmark for at tage arbejde kortvarigt. [...] Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) leverer en vigtig advarsel, når han i en kommentar i Berlingske advarer mod samme naivitet omkring migrantarbejderne som i 1960erne, nemlig troen på, at migrantarbejderne bare rejser hjem igen, når arbejdsløsheden en dag stiger. Advarslen har to klare konsekvenser. Den første er, at når det gælder den ikkevestlige indvandring af arbejdskraft, så er det helt afgørende, at den kommer fra samfund, hvor der er tradition for en meget høj beskæftigelsesfrekvens. [...] Den næste er, at vi også må erkende, at indvandringen af arbejdskraft har en kulturel dimension. Heri ligger, at vi som nation målrettet skal tiltrække indvandrere, der må forventes at være lette at integrere i det danske samfund, uanset hvilket kontinent de kommer fra. Det er en svær, men nødvendig diskussion."
Kilder: Berlingske, s. 4, 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Inflationen har taget sig en overraskende dukkert
Inflationen faldt fra 1,4 i august til 1,3 i september i forhold til året før, hvilket overraskede flere økonomer, skriver Berlingske i dag. Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, peger på, at inflationen i Danmark har ligget under to procent, hvilket er målsætningen for inflationen fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Til trods for at Danmark ikke har samme målsætning, men i stedet fastkurspolitik over for euroen, siger Brian Friis Helmer, at det har en positiv indvirkning på danskernes privatøkonomi. Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, sammenligner den lave inflation med, at lønningerne i 3. kvartal steg med hele 4,8 procent sammenlignet med året før. Kerneinflationen steg dog til 1,6 procent i september, hvilket er højeste niveau siden foråret. Flere andre EU-lande har først nu formået at få inflationen ned under de to procent, fortæller cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen.
Kilde: Berlingske, s. 8

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Værdikamp fra øst
Europa-Kommissionen har besluttet at sagsøge Viktor Orbáns ungarske regering på grund af en ny såkaldt "suverænitetslov", som Kommissionen mener udgør et brud på EU-borgeres grundlæggende rettigheder. De skriver Weekendavisen fredag. Loven giver myndighederne mulighed for at idømme bøder eller fængselsstraf til medlemmer af ungarske organisationer, der menes at udgøre en trussel mod landets nationale suverænitet eller bruger udenlandske pengemidler til at søge at opnå "indflydelse på politiske processer". Kommissionen plæderer, at loven er et brud på EU's regler om privatlivets fred, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. I forvejen kører en sag om det ungarske forbud mod lgbt+-propaganda ved EU-domstolen i Strasbourg. Også Bulgarien og Slovakiet har fremsat lignende lovforslag, der strider mod EU's værdigrundlag, men der er endnu ikke rejst tiltale.
Kilde: Weekendavisen, s. 10
Det digitale indre marked: Ny minister: “Vi er nødt til at vågne op fra vores tornerosesøvn”
Børsen bringer et interview med Danmarks nye digitaliseringsminister, Caroline Stage (M). Hun fortæller om to nye tiltag, der er en udmøntning af regeringens digitaliseringsstrategi: I næste uge lanceres Dansk Data Space Forum, der skal sikre en større deling af data mellem virksomheder, forskningsmiljø og myndigheder. Og derudover bliver Danmark en del af den europæiske organisation Gaia-X, der skal sikre en øget datadeling mellem EU-landene. Hun siger, at begge tiltag er vigtige for, at Danmark ikke sakker agterud. "Der er mange, der er bange for AI. Jeg er mere bange for, at vi ikke realiserer de muligheder, der er," siger Stage og tilføjer: "Ud over at vi skal investere tilstrækkeligt med penge, er der også en national dagsorden i forhold til, hvordan vi implementerer EU-lovgivningen, som er sindssygt vigtig. Sådan bliver det også med den nye AI Act, så vi sikrer, at byrderne for virksomhederne bliver så små som muligt". Hun fremhæver, at udviklingen af AI var et af punkterne i Draghi-rapporten. Det er nødvendigt, at vi hænger med på AI-toget. "Vi er nødt til at stoppe med at kigge på os selv i EU og i stedet sammenligne med, hvad der sker i USA og Kina. Det nytter ikke at være en vindernation i en taberregion," konkluderer digitaliseringsministeren.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Retlige anliggender: Transfervinduet lukker
I Bristepunkt i Weekendavisen skriver journalist Asker Hedegaard Boye blandt andet: "I sidste uge faldt en afgørelse ved EU-Domstolen, som kan få store konsekvenser for den professionelle fodbold. De retningslinjer for køb og salg af spillere, der kan spores tilbage til 1800-tallet og lige så længe har udgjort en hjørnesten i sporten, kan snart være fortid. I en såkaldt præjudiciel afgørelse efter anmodning fra en domstol i Charleroi har dommerne i Luxembourg givet den tidligere franske landsholdsspiller, Lassana Diarra, medhold i, at det internationale fodboldforbund, FIFA, for ni år siden handlede i strid med EUs konkurrenceregler og reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Diarra lå i 2014 i bitter strid med Lokomotiv Moskva. Franskmanden var i dårlig form, og klubben ønskede at reducere hans løn. [...] Lokomotiv fyrede Diarra og bad FIFA håndhæve, at han ikke måtte spille for andre i tre år. Sporting Charleroi viste interesse for Diarra, men endte i februar 2015 med at trække sig, da FIFA truede belgierne, hvis de ansatte franskmanden, eftersom han havde "misligholdt" sin kontrakt i Moskva uden gyldig grund. Året efter blev Diarra ved sportens internationale voldgiftsret i Lausanne idømt en bøde på ti millioner euro og en karantæne på 15 måneder. [...] Diarra bragte sin sag for domstolen i Charleroi, som i 2022 gav ham medhold. FIFA ankede til en appeldomstol, som søgte vejledning hos EU-Domstolen, hvis afgørelse en appeldommer nu skal se nærmere på, før der afsiges en bindende dom. Går den Diarras vej, kan FIFA blive tvunget til at omkalfatre det globale transfersystem, der omsætter for næsten 70 milliarder kroner årligt. [...] Det er endnu for tidligt at spå om, hvilke konsekvenser Diarra-sagen vil få for den professionelle fodbold. Sikkert synes det dog, at det nuværende transfermarked vil blive forandret. [...] Når ikke klubberne længere må kompensere hinanden i form af transferbeløb, kan det nemt tænkes, at de mest eftertragtede spillere vil kunne skrue op for deres lønkrav: Hvis I virkelig vil have mig, må I punge ud! Spørgsmålet er imidlertid, hvordan det nye scenarie vil stille det store flertal af de cirka 130.000 professionelle mandlige og kvindelige fodboldspillere på verdensplan. Dedikerede idrætsudøvere, der indtil nu har nydt godt af, at de selv har fungeret som omsættelige aktiver i fodboldøkonomien. En afmatning af transfermarkedet vil få klubbernes omsætning til at skrumpe, mindske de lukrative medierettigheder og i sidste ende sænke gennemsnitslønnen. Fodboldens status som verdens mest eksponerede idræt, der hænger nøje sammen med den eksisterende globale menneskebørs, er næppe i fare. Men det er sandelig nye tider."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Vi kan og skal undgå kaos i Libanon
Politiken bringer i dag en kronik af Sune Haugbølle, professor på RUC. Han skriver blandt andet: "Siden krigen I Gaza rykkede til Libanon, har omverdenen frygtet, at den skulle eskalere til en åben væbnet konflikt mellem Iran og Israel. Hvor alarmerende sådan et scenarie end måtte være, så er det langt mere presserende, at Libanon nu risikerer at bryde sammen. [...] Den primære årsag er den israelske strategi i Libanon. [...] Israels forsvarsminister, Yoav Galant, har erklæret, at Israels mål er at ødelægge Hizbollahs militære kapacitet. Det giver bange anelser, da dette erklærede mål mod Hamas i Gazastriben har ført til en uhørt destruktiv kampagne, som har lagt store dele af området øde og dræbt titusinder af civile palæstinensere det sidste år. [...] Mange libanesere er hverken for eller imod Hizbollah, men bekymrer sig grundlæggende for at kombinationen af Hizbollahs krise, økonomisk kollaps, en svag regering og flygtningestrømme uden et koordineret respons vil skabe en situation, der er ude af myndighedernes kontrol. [...] Stop krigen nu! En våbenhvile er mulig, hvis verdenssamfundet gør sig klart, i hvilket omfang Israels angreb ikke bare rammer Hizbollah, men hele Libanon. Israel angriber med amerikanske våben, og vi i Europa bakker op med mantraet om, at Israel har ret til at forsvare sig selv mod terrorgrupper. Det er det samme mantra, der har gjort det umuligt at stoppe den uendelige krig mod Hamas i Gaza, selv om diplomatiske løsninger bygget omkring fangeudveksling og sikkerhedsgarantier absolut foreligger. For hvor går grænsen mellem forsvar og uforsvarlig, uforholdsmæssig destruktion? [...] Det kan heller ikke udelukkes, at krigen vil føre til en ny flygtningekrise, som også vil berøre Europa direkte. EU, FN og arabiske stater sender nødhjælp, og det er godt. Der er meget på spil, især i forhold til at bevare Libanons evne til at tage sig af syriske flygtninge. Men det er ikke nok at sende nødhjælpspenge. Krigen skal stoppes. Der findes en diplomatisk løsning, og man kan håbe, at den får fuld dansk opbakning nu."
Kilde: Politiken, s. 5-6

Klima: Presset på EU's klimakrav til bilproducenterne vokser: "Der er nogen, der har fået blod på tanden"
På trods af at EU's forbud mod salg af fossile biler fra 2035 allerede er vedtaget, intensiveres modstanden. Og det er særligt tyske politikere der protesterer. Det skriver Altinget torsdag. EU har besluttet, at den gennemsnitlige CO2-udledning fra nye personbiler fra årsskiftet skal være 15 procent lavere end i 2020. Beslutningerne har åbnet det europæiske marked for elbiler, hvor især kinesiske og amerikanske elbiler dominerer, og det presser den europæiske bilindustri. Den tyske europaparlamentariker, Jens Gieseke, fra den konservative EPP-gruppe sagde således under en debat i plenarsalen i Strasbourg tirsdag: "Rammerne i lovgivningen er for smalle og ufleksible, og konsekvenserne er dramatiske". Og han foreslog at kravene lempes, då producenterne ikke bliver ramt af bøder fra Bruxelles. Både Tyskland, Italien og Polen har protesteret mod kravene, og nu har også Tjekkiet meldt sig under fanerne med en udmelding om, at bilindustriens klimamål er "urealistiske". Mads Jedzini, analytiker ved Tænketanken Europa, siger om debatten: "Flere af de klassiske industrinationer er modstandere af det her. Nu handler den her sag om elbiler, men det kan også hænge sammen med en bredere frygt for, at klimamålene i EU kan føre til en deindustrialisering". EU-Kommissionen har da heller ikke tænkt sig at fravige forbuddet mod benzin- og dieselbiler i 2035 ifølge den lettiske viceformand i Kommissionen, Valdis Dombrovskis. "Målet har skabt sikkerhed for producenter og investorer. Det har også givet tid nok til at planlægge en retfærdig overgang. Europa har ikke råd til at falde bagud og miste sin konkurrenceevne i dette kapløb. Vi kan heller ikke efterlade nogen strategiske sårbarheder ubeskyttet. Dette repræsenterer en stor markedsmulighed for den europæiske bilindustri, som samtidig skaber nye jobmuligheder," sagde Valdis Dombrovskis.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Europaparlamentarikere stod i kø for at udskamme Orbán. Hans svar var simpelt: Hvad med jer selv?
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var i høj grad i ilden onsdag, da han præsenterede Ungarns plan for sit EU-formandskab i Europa-Parlamentet. Det skriver Altinget torsdag. Orbán åbnede mødet med at slå fast, at han mener, at EU grundlæggende skal forandres: "Ungarn er ikke med i den Europæiske Union, for hvad den er i dag, men for hvad den kan blive. Let's Make Europe Great Again," sagde han med direkte reference til Donald Trumps velkendte slogan. Kort efter indtog formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, talerstolen, og igangsatte perlerækken af kritiske indvendinger. "Du siger, at Ungarn beskytter sine grænser. Men hvordan det kan så være, at Ungarn giver visum til russiske statsborgere uden yderligere sikkerhedstjek. Det er ikke at forsvare Europas suverænitet. Det er en bagdør for fremmede staters indblanding," lød det fra von der Leyen. Flere fulgte efter med kritik fra talerstolen, men det rystede ikke Orbán, som hver eneste gang rettede kritikken tilbage mod afsenderen. "Det var ligesom i skolegården. Han sagde bare "spejl" til det hele," bemærkede Vibe Termansen, der er journalist, historiker og ekspert i ungarske forhold. Flere fra gruppen Patrioter for Europa kom Orbán til undsætning, herunder Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti. "Hvor er det absurd at høre en ikke-folkevalgt bureaukrat som Ursula Von De Leyen belære os andre om demokrati. Så fri mig for jeres selvhellige prædikener og spejdermoral!" skrev han på det sociale medie X undervejs i debatten. Også Kristoffer Storm (DD) var skuffet over den aggressive modtagelse Viktor Orbán fik i Europa-Parlamentet. "Så længe Ungarn stadig bliver set som et demokrati, så må vi forholde os til det," sagde han.
Kilde: Altinget, torsdag

Sundhed: S i EU: Von der Leyens nye kommission er ved at gøre kampen mod giftstoffer endnu hårdere
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Det er nu gået noget tid siden, at EU's Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, blev genvalgt, og med det nye hold af kommissærer, har hun sat fokus på, hvilke dagsordener der nu skal op til debat i EU. Blandt dem er kemikalier. For von der Leyen har lovet en ny kemikaliepakke, der skal forenkle EU's eneste kemilovgivning, Reach-lovgivningen. Men der tegner sig et bekymrende billede af en kommissionsformand, der har valgt at prioritere industrien frem for forbrugerne. [...] EU's store kemikalielov, Reach, er den vigtigste lovgivning, vi har i EU til at sikre, at EU-borgere ikke fylder deres hverdag med unødvendige kemikalier. Men den er ikke blevet revideret siden 2009, og på 15 år er markedet for kemikalier ændret markant. Vi har nu langt større indsigt i de sundheds- og miljøskader, som hormonforstyrrende stoffer og andre farlige kemikalier kan forårsage. Alligevel har vi ikke opdateret reglerne for at beskytte forbrugerne mod disse stoffer. Samtidig lever vi i en tid, hvor vi handler mere online end nogensinde før, især i Danmark. Vi er et af de mest digitaliserede lande i EU, hvilket gør os særligt udsatte for produkter fra globale virksomheder som Temu, Wish og Amazon, der ofte sælger varer, som ikke overholder EU's kemikalieregler. [...] De sidste 18 år har jeg kæmpet for, at højrefløjen i EU ikke bare giver gaver til industrien, men i stedet sikrer en reel beskyttelse af forbrugernes rettigheder. [...] Stod det til mig, vil jeg sikre to centrale målsætninger for en ny pakke for kemikalieindustrien, som skal forenkle Reach og skabe klarhed om evighedskemikalier, med forbrugerne i centrum. Ursula von der Leyen har nu fem år til at vise, at hun tager forbrugernes sundhed og sikkerhed alvorligt."
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Se ny europaminister i samråd: Løfter sløret for de vigtigste dagsordener under dansk EU-formandskab
Under europaminister Marie Bjerres (V) første samråd i Europaudvalget torsdag orienterede hun om regeringens ønsker med det kommende EU-formandskab i 2025 for at sikre et "stærkere og dybere EU", hvor der skal være fokus på konkurrenceevne, migrationskrisen og den grønne omstilling. Det skriver Altinget torsdag. Marie Bjerre ville ikke komme ind på konkrete lovgivningsforslag, men præsenterede nogle vigtige "dagsordener". Hun nævnte blandt andet, at det vil være "en sejr for et dansk formandskab", hvis man på migrationsområdet formår at anvende nye værktøjer. Eksempelvis kunne det være den kontroversielle migrationspraksis pushbacks, hvor myndigheder tvinger migranter tilbage over en landegrænse, efter de først har krydset den. Hun uddybede dog ikke, hvordan man vil sikre, at brugen af pushbacks er i overensstemmelse med international ret. Andre prioriteter var retsstaten, mere hjælp til Ukraine, forbedring af konkurrenceevnen samt den grønne omstilling.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Analyse: Svag regering i svagt Tyskland kan snart falde
Børsen bringer fredag en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Sandsynligheden for et tysk parlamentsvalg i utide øges af elendige meningsmålinger for det liberale FDP, der nu er under spærregrænsen. Udenfor Tyskland er han ikke noget kendt navn. Men en forandring kan være undervejs. Finansminister Christian Lindner, leder af det liberale FDP, kan blive manden, der trækker bundproppen ud af den kuldsejlede tyske trepartiregering. [...] Som et nærmest historisk fænomen er alle tre partier, SPD, Die Grünen og FDP, gået kraftigt tilbage siden valget i 2021, hvor de tilsammen sikrede sig et flertal med over 50 pct. af stemmerne. Nu har de ca. 31 pct. [...] Siden 2018 har Tysklands økonomi ikke længere kunnet fremvise stærk vækst. [...] I 2023 skrumpede den samlede økonomi med 0,3 pct. af bnp - og onsdag varslede økonomi- og klimaminister Robert Habeck, at nedturen fortsætter i år med et fald i væksten på 0,2 pct. [...] Med de triste økonomiske meldinger og mangel på politiske resultater gødes der for et valg i utide. [...] For resten af EU åbner et valg og et regeringsskifte også mulighed for, at Tyskland med ny kraft kan vende tilbage i sin traditionelle rolle som førerhund. Christian Schulz peger i en kommentar på, at hvis de talrige forslag i Draghi-rapporten til at forbedre EU's internationale konkurrenceevne skal have nogen mulighed for at se dagens lys, kræver det aktiv tysk ledelse og modig ledelse i Det Europæiske Råd. Forbundskansler Olaf Scholz' politiske kapital er for beskeden til at trække i førertrøjen, vurderer cheføkonom i storbanken Citi, Christian Schulz.
Kilde: Børsen, s. 18

Det digitale indre marked: Hidtil er ideen kun blevet drøftet på lukkede møder. Nu åbner Hummelgaard for at udvide omstridt forslag om overvågning
Justitsminister Peter Hummelgaard bekræfter torsdag, at han har drøftet et kontroversielt forslag med sine europæiske kolleger på ministerrådsmødet, skriver Berlingske netavis torsdag. Det handler om, at techvirksomhederne skal stå til ansvar for den kommunikation, der foregår på deres platforme. Også når det gælder krypterede beskedtjenester, hvor bander rekrutterer børn til at begå lejemord i Danmark. Hummelgaard ønsker at tage csa-forordningen, som er tiltænkt for at forhindre børneporno, i anvendelse. Med csa-forordningen kan EU-landene tvinge techgiganterne til at overvåge chatbeskeder, e-mail og billeder på alt lige fra Snapchat, Messenger og ikke mindst de krypterede beskedtjenester Signal, Proton og Telegram. Hidtil har eksperter og flere organisationer taget afstand fra forordningen, der betegnes som "helt ude af proportioner" og "ekstremt vidtgående og bekymrende". Forordningen er endnu ikke vedtaget i Europa-Parlamentet, og Hummelgaard opfordrer til at udvide forordningen til også at inkludere mere udbredt kriminalitet. Ivan Bjerre Damgård, professor ved Aarhus Universitet og en af verdens førende forskere inden for kryptering, har kritiseret forslaget. "Du kan ikke indføre det her uden at gøre massiv skade på privatlivet for brugerne," har han tidligere udtalt. Hummelgaard siger til den påstand: "Det er jo lidt tankevækkende, at vi ud fra et privatlivshensyn accepterer, at techvirksomhederne godt må facilitere organiseret kriminalitet".
Kilde: Berlingske, torsdag

Sikkerhedspolitik: EU fordømmer beskydning af FN-styrker i Libanon
Flere af torsdagens netaviser bringer reaktioner på de seneste dages israelske angreb på FN's fredsbevarende styrker, Unifil, i Libanon. Unifil rapporterer om, at en israelsk kampvogn skød mod et vagttårn i Naqoura, hvilket medførte, at to Unifil-soldater faldt ned fra tårnet og blev såret. Unifil kalder det "et alvorligt brud på den humanitære folkeret". EU's udenrigschef, Josep Borrell, skriver på det sociale medie X, at "endnu en grænse er blevet overskredet på farlig vis i Libanon" ved, at det israelske militær "beskyder fredsbevarende styrker, hvis stillinger er kendte". Han fordømmer endvidere "denne uacceptable handling, som ikke kan retfærdiggøres". Ifølge Reuters anerkender Israels militær, at landets styrker udførte militæroperationer i Naqoura nær en base med fredsbevarende FN-styrker, og har instrueret FN-styrker i at blive i beskyttede områder. Derudover har israelsk militær ikke kommenteret yderligere.
Kilder: Berlingske, torsdag; Politiken, torsdag; Børsen, torsdag

Økonomi: Se kortet: Sådan vil Trumps politik ramme EU-landenes økonomi, ifølge DI
Beregninger fra Dansk Industri (DI) giver en oversigt over de økonomiske konsekvenser, det måtte have, hvis Donald Trump vælges som USA's næste præsident. Det skriver Altinget torsdag. Donald Trump har varslet, at han vil hæve toldsatserne på alle udenlandske varer med 10 procent og alle kinesiske varer med 60 procent, hvilket formentlig vil udløse en handelskrig. Det kan komme til at koste EU 1,7 millioner færre jobs og en nedgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 391 milliarder euro. Danmark ventes at blive ramt af det syvendestørste BNP-fald i EU. "Dansk erhvervsliv og den danske økonomi som helhed vil stå tilbage som en af de helt store tabere, hvis Trump kommer til at gøre alvor af sine trusler om told," lyder det fra Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI. DI har anvendt regnemodellen Oxford Economics' Global Economic Model for at udregne scenarierne for en handelskrig. Modellen vurderes som særligt god til at forudsige, hvordan enkelte lande påvirker verdensøkonomien. Adspurgt til, om Kirkegaard regner scenariet for realistisk, svarer han: "Det er i hvert fald det, han (Donald Trump, red.) har sagt, at han vil gøre. [...] Det spørgsmål, vi skal stille os selv i Europa, er, hvad vi vil gøre, hvis det måtte komme dertil. Det ene er, at vi kan blive nødt til svare igen på den amerikanske straftold. Det andet er, at vi må sætte ekstra skub på at finde nye markeder, hvor europæiske og danske virksomheder kan få markedsadgang." De nye markeder kan ifølge Kirkegaard blandt andet findes i Sydamerika, hvor EU allerede er ved at forhandle en frihandelsaftale på plads med Mercosur-landene bestående af Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Kirkegaard fortæller ligeledes, at DI ikke har foretaget en direkte sammenligning, hvis Kamala Harris vinder præsidentvalget. Men han siger, at Harris' forventede politik ikke vil være lige så skadelig for verdensøkonomien. "Hun vil hæve selskabsskatten, og hun har luftet tanker om øget priskontrol. Det har vi ikke regnet på. Det er dog ikke i samme voldsomme omfang som skadevirkningerne ved øget told. Langtfra," siger Kirkegaard.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Konservativ EU-parlamentariker bliver næstformand for SME Europe
Konservatives medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen bliver næstformand for SME Europe, der arbejder for små og mellemstore virksomheders rettigheder i EU. Det skriver Altinget torsdag. "Små og mellemstore virksomheder er ikke bare rygraden i dansk økonomi, men også i hele Europa. Derfor er det altafgørende, at vi fokuserer på deres behov og udfordringer," skriver Niels Flemming Hansen i sit opslag på LinkedIn.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Vi kan være et grønt foregangsland
Politiken bringer fredag et debatindlæg af Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M), Morten Bødskov, erhvervsminister (S), Jeppe Bruus, minister for grøn trepart (S) ,Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri (V) og Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister (M). De skriver blandt andet: "Udgangspunktet er godt. Vi er på rette vej mod at nå 2030-klimamålene, men der er ingen grund til at slippe foden fra speederen. Tværtimod. Derfor øremærker vi mindst 15 milliarder kroner til grøn forskning og innovation frem mod 2030. Forskning og innovation har allerede bidraget med en række perspektivrige teknologier, der skal udvikles og tages i brug. Samtidig skal vi tænke langsigtet og skabe grundlaget for fremtidens grønne løsninger, som vi ikke kender endnu. [...] 2023 blev det varmeste år nogensinde målt med en global stigning i temperaturen over hele året på 1,48 grader sammenlignet med før den industrielle revolution. Samtidig var verden vidne til ekstreme og ødelæggende vejrhændelser. [...] Siden 2020 har vi satset på fire områder - vi kalder dem missioner - hvor potentialet for at bidrage til klima og miljø er stort, og hvor Danmark både er stærke i et forsknings- og erhvervsperspektiv. Vi vil videreføre de fire missioner, fangst og lagring af CO2, grønne brændstoffer, landbrug og fødevareproduktion og cirkulær økonomi, men med et styrket fokus på effekt. [...] I dag kan vejen være lang fra laboratoriet til landmanden, fabrikken eller forbrugeren, før der kan trykkes på start-knappen til en ny grøn teknologi. Den vej skal vi gøre kortere. [...] Forsknings- og innovationskæden skal tænkes hele vejen igennem - fra den første prototype i baglokalet til den sidste produktgodkendelse i EU. [...] Vi har vist vejen med en vindmølleindustri i verdensklasse. Det giver grund til optimisme - og med en massiv investering på 15 milliarder kroner i grøn forskning og innovation frem mod 2030 skal vi igen demonstrere, at Danmark kan være et foregangsland for, hvordan en attraktiv reel grøn omstilling kan gennemføres."
Kilde: Politiken, s. 6

Klima: Ørsted trækker sig fra Danmarks flagskibsprojekt for grønne brændstoffer
Ørsted har endegyldigt besluttet at opgive det grønne brændstofprojekt Green Fuels For Denmark, der bl.a. skulle levere bæredygtige flybrændstoffer til danske indenrigsfly. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen i dag. De oprindelige visioner fra Ørsted fik EU til at betegne det som et projekt af særlig vigtig strategisk betydning, hvilket medførte tilsagn om statsstøtte på 600 mio. kr. fra den danske stat. Dermed har Ørsted droppet otte ud af 11 grønne brændstofprojekter. "Vi synes stadig, at visionen bag Green Fuels for Denmark er god. Det er dog ikke længere det rigtige match for Ørsted, da vi fokuserer på vores kerneforretning, som er vindenergi med grøn brint som en relevant og komplementær teknologi," siger Robert Duncalf, Head of Europe Business Development, der leder Ørsteds Power-to-X-aktiviteter i Europa.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 8; Børsen, s. 12

Institutionelle anliggender: Hun er Europas nye jernlady
Kristeligt Dagblad bringer i dag et portræt af EU's nye udenrigschef, Kaja Kallas, fra Estland, som står last og brast med Ukraine og er et symbol på EU's hårde kurs mod Rusland. EU-Parlamentet skal i princippet godkende udnævnelsen, før hun i november kan erstatte spanske Josep Borrell på posten som EU's udenrigschef. Det samme gælder for den første forsvarskommissær i EU's historie, Litauens tidligere regeringschef Andrius Kubelius. Kaja Kallas var blandt de første europæiske regeringsledere, der advarede mod en mulig russisk invasion af Ukraine, og Estland leverede allerede i december 2021 våben til Ukraine. Estland yder et af de højeste bidrag til Ukraine i forhold til indbyggertal med 2,73 procent af landets bruttonationalprodukt. "Vi ved, hvad russisk imperialisme betyder," skrev Kaja Kallas således i det britiske magasin New Statesman i december 2022. Kaja Kallas' far, Siim Kallas var Estlands første EU-kommissær, efter landet blev optaget i EU i 2004, og Kaja Kallas fulgte i hans fodspor og blev medlem af Europa-Parlamentet, inden hun blev landets første kvindelige premierminister i 2021. Nogle af Kallas' store udfordringer som EU's udenrigschef kan blive hendes engagement i Ukraines kamp, hvor et eventuelt besøg i Moskva vil sætte hendes diplomatiske evner på prøve. Endvidere skal hun vise, at hun kan håndtere de andre kriser, som Europa står over for, herunder krigen i Mellemøsten samt spændingerne mellem Kina og Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Sikkerhedspolitik: Bidens afbud skaber usikkerhed om Zelenskyjs hemmelige sejrsplan
Der var indkaldt til Ukraine-topmøde på den amerikanske militærbase Ramstein i Tyskland på lørdag, og Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, havde udset sig muligheden til at præsentere sin såkaldte "sejrsplan" for Vestens allierede. Det skriver Jyllands-Posten fredag. Imidlertid måtte USA's præsident Joe Biden melde afbud til mødet grundet orkanen i Florida, og derfor har Zelenskyj været på lynvisit i Europa for at sikre sig støtte til sin plan. De allierede har ikke været voldsomt imødekommende over for Zelenskyjs plan, da den blandt andet forudsætter langtrækkende missiler, som kan ramme mål inde i Rusland. Torsdag mødtes Zelenskyj med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, og Natos nytiltrådte generalsekretær, Mark Rutte. Efterfølgende mødtes Zelenskyj med den franske præsident, Emmanuel Macron og derefter den italienske premierminister, Giorgia Meloni, i Rom. Fredag afsluttes rundrejsen hos den tyske forbundskansler, Olaf Scholz i Berlin. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) fortæller, at aflysningen af topmødet falder på et kritisk tidspunkt, fordi Ukraine har brug for "at fastholde opmærksomheden" blandt de allierede. I næste uge samles EU's stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles. Samtidig mødes Natos forsvarsministre, og ved begge møder kan krigen i Mellemøsten risikere at fylde mere end Ukraine. Flere af de allierede i Nato er tøvende i forhold til Ukraines krav, da det vil trække Nato tættere på krigen. Mark Rutte sagde torsdag efter mødet med Zelenskyj: "Det er op til de enkelte allierede at afgøre, hvordan de våben, som leveres til Ukraine, må anvendes". Zelenskyj er klar over, at han kæmper mod tiden for at få USA med om bord. Hvis tidligere præsident Donald Trump vinder præsidentvalget den 5. november, er det usikkert, om USA vil bakke op om Ukraine i samme grad, som Joe Biden har gjort. Trump har flere gange meddelt, at han i tilfælde af en valgsejr på 24 timer vil stoppe krigen i Ukrainer. Trumps vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, har endvidere fremlagt elementer til en fredsplan, der ligger tæt op ad Kremls positioner og blandt andet markerer grænserne ved den nuværende front.

Nato's generalsekretær, Mark Rutte, forventer ikke, at Donald Trump il trække støtten til Ukraine, hvis han vinder præsidentvalget, og Rutte opfordrer derfor de europæiske allierede til at slå koldt vand i blodet, skriver flere netaviser torsdag. "Jeg kender Donald Trump godt. Jeg har arbejdet med ham i flere år i min tidligere rolle som premierminister for Holland. Jeg ved, at han fuldstændigt forstår og er enig i, at krigen i Ukraine ikke kun handler om Ukraine. Den handler også om den fremtidige sikkerhed i USA", sagde Mark Rutte efter mødet med Zelenskyj sammen med Storbritanniens premierminister, Keir Starmer. Rutte slog samtidig fast, at han vil samarbejde med USA uanset, om det bliver Donald Trump eller Kamala Harris, der sætter sig i præsidentstolen efter valget. 
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Interne anliggender: Hård kost for Frankrigs fattige
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Det er alt eller intet for premierminister Michel Barnier. Torsdag aften fremlagde regeringen sit bud på en finanslov for Frankrig for næste år - og det er et katalog af besparelser på en lang række statslige programmer, der ellers skulle sikre socialt udsatte og give sundhedsbehandling for alle. 14,8 milliarder euro tegner det til, at Barniers regering vil spare på landets sociale sikkerhedsnet. Finansloven kan enten blive slutningen på Barniers tid som premierminister - eller en demonstration af, at hans evner til at lave kompromiser fra tiden som Brexit-forhandler for EU kan overføres til fransk politik. [...] Samlet set tegner finansloven til at blive et stort hug i landets sociale sikkerhedsnet, mens også skattestigninger for landets rigeste er på menuen. [...] Regeringen er afhængig af, at Marine Le Pens Rassemblement National enten stemmer for finansloven - eller mere sandsynligt - ikke stemmer for mistillid til Barnier og hans ministre, når budgettet skal gennemføres senere på efteråret. Foruden nedskæringerne i velfærden skal statens ministerier via grønthøstermetoden spare 21,5 milliarder - og lokale myndighederne skal skære fem milliarder euro. I alt skæres der således 41,3 milliarder euro fra statens budget. [...] Frankrig forsøger at overbevise både EU-Kommissionen, der har indledt en procedure for uhensigtsmæssigt stort underskud mod landet, og finansmarkederne om, at man er i stand til at bringe underskuddet ned. [...] Statsgælden er nu på over 110 procent af bnp. Renteudgifterne er i dag den næststørste enkeltstående post på budgettet. Derfor er Barniers budget et forsøg på at genoprette tillid efter pandemi, energikrise og inflation. [...] De knap 20 milliarder euro i "midlertidige" skattestigninger går mest på store firmaer og de allerrigeste. Disse er dog midlertidige, mens nedskæringerne i velfærden er permanente. Og spørgsmålet er, om de nye skatter bliver til noget. Tidligere premierminister Gabriel Attal har højlydt brokket sig over udsigten til skattestigninger. Macronisterne opfordrer i stedet til større hug i de offentlige udgifter - noget, de ikke selv var i stand til at gennemføre gennem syv år alene ved magten. De er den største enkelte partigruppe i regeringen og forventer at blive hørt. Det vil dog være en fejl at frede de rigeste franskmænd, der i forvejen kritiseres for at skatteplanlægge sig ud af at betale ret meget i skat. Finansloven handler således om retfærdighed. Hvis kun velfærden skal bløde, mens de rigeste går fri, vil det blot være brænde på vredens bål."
Kilde: Information, s. 16