EU i dagens aviser fredag den 2. februar 2024

Tophistorier

Orbáns vetotrussel blev afmonteret og banede vej for lynaftale om EU-milliarder til Ukraine
Dagens aviser bringer nyheder om gårsdagens EU-topmøde, hvor Ungarns premierminister Viktor Orbán droppede sin veto, så EU kan afsætte 50 milliarder euro til støtte og lån til Ukraine. Aftalen markerer en overvindelse af Ungarns premierminister Viktor Orbáns tidligere modstand og fremhæver EU's engagement i at støtte Ukraine midt i landets akutte økonomiske og militære behov. Charles Michel, formanden for Det Europæiske Råd, annoncerede aftalen og betonede dens betydning for Europas lederskab og ansvar over for Ukraine i lyset af Ruslands invasionskrig. Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) har været en fremtrædende stemme i opfordringen til øget militær støtte til Ukraine og kritiserede EU for ikke at opfylde løfter om levering af artillerigranater. Hun understregede vigtigheden af at fremskynde militære donationer og forbedre produktionen af ammunition, både for Ukraines skyld og for Europas egen forsvarsevne. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtrykte sin taknemmelighed over for EU's enhed og den økonomiske støtte, som han anser for lige så vigtig som militær assistance og sanktioner mod Rusland. Zelenskyjs kommentarer reflekterer støttens betydning for landets langsigtede økonomiske og finansielle stabilitet. Til trods for den økonomiske støttepakke har EU ikke indgået nye aftaler om militær støtte under topmødet, men Charles Michel har indikeret en snarlig indsats for at adressere dette. Tyskland har særlige krav til ændringer i den fælles fredsfacilitet for at sikre ansvarlig brug af midler til militær støtte. Viktor Orbán, som tidligere har udtrykt modstand mod omfattende finansiel støtte til Ukraine, endte med at støtte aftalen efter forhandlinger. Det ses som et vigtigt gennembrud og reflekterer EU's evne til at overkomme interne uenigheder til fordel for en fælles sag. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bekræftede aftalens betydning og fremhævede, at det var en god dag for Europa, idet EU har leveret på sine prioriteter og løfter til Ukraine. "Det Europæiske Råd har leveret på vores prioriteter. Støtte til Ukraine. Det er en god dag for Europa," skrev hun på det sociale medie X.

I Berlingske kan man læse, at kampen rejser spørgsmål om, hvorfor Orbáns modstand krævede et topmøde for at blive overvundet. Konflikten mellem EU og Ungarn bunder dybere end blot uenigheder om støttepakker. EU-Kommissionens anvendelse af retsstatsmekanismen, der har indefrosset milliarder i støtte til Ungarn på grund af demokratiske tilbageskridt, sætter Ungarn under økonomisk pres. Viktor Orbán har kritiseret denne mekanisme som et middel til at presse ham til at ændre holdning, hvilket førte til en tilføjelse i aftaleteksten om en "faktabaseret", "objektiv", og "upartisk" vurdering af Ungarns retssystem. Tysklands kansler Olaf Scholz understregede, at der ikke var nogen hemmelig aftale bag Orbáns accept, hvilket indikerer, at aftalen blev opnået gennem diplomatisk overbevisning snarere end gennem direkte politiske byttehandler. Den overraskende hurtige beslutning afspejler EU's evne til at forene sig om en fælles sag, selv i lyset af interne uenigheder og geopolitisk pres.

I Weekendavisen kan man læse om de politiske spændinger mellem EU og de EU-kritiske ledere Viktor Orbán fra Ungarn og Robert Fico fra Slovakiet. Viktor Orbán, Ungarns premierminister, har i månedsvis kritiseret EU's støtte til Ukraine, en holdning som nu deles af Slovakiet under ledelse af den venstrepopulistiske Robert Fico. Efter sin valgsejr i oktober har Fico erklæret solidaritet med Orbán, og trods deres modvillige godkendelse af bistand til Ukraine, står de fast i deres opposition. Fico understreger sin støtte til Orbán ved at love, "Skulle der opstå nye trakasserier mellem Det Europæiske Råd og Ungarn, vil jeg stemme til fordel for Orbán," hvilket Orbán har takket for ved at kalde Fico for sin "brother in arms". Denne alliance er del af en større bevægelse, hvor EU-kritiske partier i flere europæiske lande vinder frem, hvilket rejser spørgsmål om EU's fremtidige retning. Orbán og Fico har især fokus på at afvise overstatslig føderalisme og promovere en alternativ vision for EU, baseret på nationalkonservatisme og kristne værdier. Protestbevægelser i Slovakiet viser dog, at ikke alle står bag Ficos politik. Martin Hojsík fra det slovakiske parti Progressive Slovakker og medlem af Europa-Parlamentet, kritiserer skarpt denne retning: "Orbán har gjort Ungarn til en paria i den vestlige verden, en trojansk hest for Putin. Og Fico følger ham. Han er ved at ødelægge vores internationale omdømme," siger han. På den anden side forsvarer Katarína Roth Neveďalová fra Ficos parti Smer strategien og ambitionen om at genrejse Visegrád-gruppen som en forsvarer af den særlige centraleuropæiske identitet. Hun argumenterer for en brobygning mellem øst og vest og en revision af EU's krav, "Vi er selv meget pragmatiske, og vi vil ikke længere leve op til vesteuropæiske standarder," siger Neveďalová.
Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 6; Børsen, s. 4, 26; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 6; Weekendavisen, s. 9 (02.02.2024)

Ungarns optræden viser, at EU må have nye spilleregler
Flere af dagens aviser bringer analyser, kommentarer og ledere om resultatet af gårsdagens EU-topmøde. I Berlingske kan man læse en kommentar, skrevet af tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K). Han skriver blandt andet: "Nu er det den tidligere Sovjet-republik Ukraines leder, Zelenskyj, der trygler Vesten om hjælp. Men nu sidder Ungarn trygt i NATO og EU og blokerer for Sveriges medlemskab af NATO og forsøger hele tiden at forsinke og svække hjælpen til Ukraine, selvom den rent faktisk er en hjælp til selvhjælp. Det lykkedes heldigvis endnu en gang at få det ned af træet, men for omverdenen ligner EU en fumlegænger, man ikke skal sætte al sin lid til. Hvis Europa skal kunne spille en rolle i det store spil om en ny verdensorden, må EU se at få bragt orden i sit eget hus. Det er ikke i orden, at ét land kan forhindre alle de andre i at agere og for eksempel bevilge støtte til Ukraine. [... ] Da det næppe fører til noget at indlede arbejdet med en ny traktat for at få indført en eksklusionsparagraf, må EU få udviklet en protokol, der sikrer, at et land ikke kan forhindre de andre i at handle, mod at det til gengæld ikke påtvinges at deltage i handlingen. Ellers vil Europa være konstant lammet på verdensscenen. Bliver USA overtaget af Trump, må Europa tilmed optrappe sin egen rolle i verden, hvilket lige præcis er, hvad hans ven Viktor Orbán vil forhindre."

I en analyse i Information, skrevet af Europakorrespondent Tore Keller, kan man i dag blandt andet læse: "Han sprang op som en løve, men faldt ned som et lam. Der er ingen tvivl om, at Ungarns Viktor Orbán, ene mand mod de resterende 26 EU-lande, blev lagt under massivt pres forud for EU-topmødet i Bruxelles torsdag. Her var målet at levere en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til Ukraines krigshærgede økonomi i form af 50 milliarder euro over fire år. Noget, netop Orbán satte en stopper for ved EU-topmødet i december, hvor han truede med veto mod beslutningen. [...] Med beslutningen i december om at starte EU-optagelsesforhandlinger med Ukraine og nu flerårig økonomisk støtte har EU dermed lagt en klar linje for sin politik i forhold til Ukraine de kommende år. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, mener, at beslutningen sender 'et stærkt budskab til Putin', og EU-lederne mener, at man nu har demonstreret, at EU står bag Ukraine, så længe det er nødvendigt. [...] På forhånd havde Viktor Orbán ellers krævet en række indrømmelser fra de andre EU-lande, men han fik bemærkelsesværdigt få resultater med hjem. EU-landene blev enige om fremover at tage en årlig drøftelse om støtten til Ukraine, og at EU-Kommissionen - hvis det er nødvendigt - om to år kan lave en gennemgang af støttepakken. En revidering kan dog først få virkning fra det næste flerårige budget, altså i 2028. Hertil fik Orbán indført nogle henvisninger til tidligere beslutninger fra EU-landene om, at tildeling og udbetaling af EU-støtte skal ske efter unionens regler. [...] Med den økonomiske støtte til den ukrainske stat på plads kunne EU-lederne i stedet bruge energien på at diskutere, hvordan man skal hjælpe Ukraine på slagmarken. Her gik Danmark sammen med fire andre lande før topmødet ud med en melding om, at der skal skrues gevaldigt op for den militære produktion i Europa - både for at kunne sende udstyr og ammunition til Ukraine - men også som en del af den oprustning, som de europæiske lande selv ønsker som svar på Ruslands imperialistiske kurs."

Henrik Dahl, sociolog og medlem af Folketinget for Liberal Alliance, skriver i et debatindlæg i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Mediernes forudsigelser om et stort drama ved EU-topmødet blev ikke til virkelighed. Der var spekulationer om, hvorvidt Orbán ville blokere aftalen, og om EU ville være nødt til at anvende sin ”atomvåben”-lignende artikel 7, som kunne fratage Ungarn sine stemmerettigheder. Vi kan ikke vide, hvad EU's stats- og regeringschefer har gjort sig af tanker om Ungarn op til mødet. Men mon ikke det dobbelte medlemskab af Nato og EU har spillet en rolle? [...] På det rent personlige og følelsesmæssige plan kan man opleve det som decideret øretæveindbydende, at et forholdsvis lille land vælger at blokere ikke alene for EU's økonomiske støtte til Ukraine, men også for, at Sverige kan optages i Nato. For man skal ikke glemme: Ungarn er ikke alene medlem af EU. Landet er også medlem af Nato. På den anden side må man også tænke det scenarium igennem, hvor Ungarn faktisk får sine rettigheder som medlem af EU suspenderet. [...] I Nato døjer vi allerede med et delvist antivestligt land, nemlig Tyrkiet. Det giver undertiden anledning til stor frustration. Men det råd, skiftende danske udenrigsministre altid har fået fra deres ministerium, kan sammenfattes til: Ja. Tyrkiet er tunge at danse med i Nato. [...] Derfor har vi bakket op om alle sanktioner og alle hjælpepakker. Og det kommer vi til at fortsætte med. Når vi ikke umiddelbart føler os tiltrukket af tanken om at aktivere EU-traktatens artikel 7, er det ikke alene, fordi det er omsonst (Slovakiet vil nedlægge veto). Det er først og fremmest, fordi Ungarn er medlem af Nato. Jeg er lige så kritisk over for de autoritære love, Orbán har indført, som alle andre demokratisk sindede mennesker. Men det fjerner ikke Nato-EU-dilemmaet: Ja. Det forhøjer Ukraines sikkerhed, at EU kan sende yderligere hjælp."

Politiken bringer en nyhedsanalyse af avisens EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Lige så snart topmødet var gået i gang torsdag klokken 10, lagde Orbån sig fladt ned og accepterede Ukrainepakken uden at få ret meget til gengæld. [...] Hvad fik Orbån til at give sig? Svaret kender kun Orbån selv, men han måtte hurtigt konstatere, at han kun blev mødt med en mur af irritation fra de øvrige EU-ledere og en uvilje til at give ham, hvad han bad om. Og fra den gamle allierede, Polen, lød kun hårde ord fra den nye regeringsleder, Donald Tusk. [...] For Ungarns økonomi kører mildt sagt ikke godt, inflation og høje energipriser har ramt hårdt, så Orbån har brug for de 21 milliarder euro, som EU har blokeret på grund af bekymringer over retsstaten i Ungarn. I december frigav EU-Kommissionen knap 11 milliarder euro til Ungarn på baggrund af reformer, de havde lavet, men det skabte raseri i EU-Parlamentet, som har truet EU-Kommissionen med sagsanlæg. Så Orbån kan næppe regne med, at de næste milliarder sidder løst. Trods tydelig irritation bag linjerne, hos diplomater og EU-embedsfolk, som mente 'man har brugt unødigt meget energi på Orbån', var de andre EU-ledere efter topmødet varsomme med at kritisere Orbån offentligt. [...] Dog var der også et svirp til EU fra den ukrainske leder - om at sætte mere fart på den militære støtte. Konkret bad han om enighed om den militære støttefond på 20 milliarder euro, som EU's udenrigschef, Josep Borrell, foreslog i efteråret, men som det ikke har været mulig at opnå enighed omkring. Ligesom han ærgrede sig over, at Europa kun vil være i stand til at levere cirka halvdelen af den ammunition, man har lovet."

I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Samtidig med glæden over, at det lykkedes EU at blive enig om en stor flerårig hjælpepakke, er det dog værd at reflektere over, om Europa virkelig gør nok for Ukraine. For vel er 50 milliarder euro rigtig, rigtig mange penge. Men i EU's enorme økonomi er det faktisk ikke så meget endda. Det udgør omkring 0,08 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt i perioden. Da coronakrisen ramte, oprettede EU til sammenligning lynhurtigt en redningsfond på 750 milliarder euro - 15 gange så mange, som EU nu støtter Ukraines kamp med. [...] Samlet set er Europa meget, meget rigere og har langt flere ressourcer end Rusland. Men mens EU blot vil afsætte knap en promille af sit bnp til kampen, har Rusland omstillet hele sit samfund til en krigsøkonomi og har øget forsvarsudgifterne til 6 procent af bnp. Mens vi nøler og fedter med støtten, er russerne gået all-in. [...] Vi må få meget mere gang i våbenproduktionen, så vi kan støtte mere og ikke er helt så afhængige af USA. Måske give flere penge - Estlands ministerpræsidents forslag om at øge støtten til 0,25 procent af bnp bør alvorligt overvejes. [...] Det handler om at vise over for Rusland, at Ukraines fremtid ligger i EU, og at Vesten vil gøre, hvad det kræver at forhindre Rusland i at vinde."
Berlingske, s. 23; Information, s. 1, 8, 9; Jyllands-Posten, s. 24; Politiken, s. 1, 2 (02.02.2024)

Prioriterede historier

Store traktorprotester spredte sig til Bruxelles
Flere af dagens aviser skriver om de europæiske bønders protester på grund af deres utilfredshed med EU og deres landes regeringer. I dagens Berlingske og på gårsdagens Altinget kan man i dag læse, at traktorer og vrede landmænd skabte kaos i Bruxelles' EU-kvarter, mens de europæiske stats- og regeringschefer mødtes til ekstraordinært topmøde. Belgiske landmænd udtrykte deres frustration ved at sprede gylle, brænde halmballer af, og vælte en historisk statue foran Europa-Parlamentet. Deres protest var rettet mod voldsomme prisstigninger, EU's landbrugspolitik og nye klimaregler, som de opfatter som en trussel mod deres forretning. "No farmers, no food," og "this is not the Europe we want," var blandt de budskaber, de fremførte, hvilket illustrerer et dybtgående utilfredshed med EU's grønne omstilling. Lignende protester har fundet sted i flere europæiske lande, herunder Holland, Polen og Frankrig, hvilket har forårsaget betydelige trafikale forstyrrelser. I Bruxelles kunne man høre traktorerne dytte hele natten, og Luxembourg-pladsen foran Europa-Parlamentet var indhyllet i sorte røgskyer fra landmændenes bål. Landmændene kastede æg mod politiet, der forsøgte at kontrollere situationen med knipler og vandkanoner. Protesterne adresserede ikke kun EU-regler, men også de nationale regler i de forskellige lande. En opgørelse fra Politico påpeger, at landbrugssektoren står over for store udfordringer, med prisfald på mere end ti procent i 11 EU-lande fra 2022 til 2023. Selvom EU-lederne ikke havde planlagt at diskutere landmændenes anliggender på topmødet, var de umulige at ignorere på grund af larmen fra protestaktionerne.

I Weekendavisen kan man i dag læse, at de franske bønder, som er utilfredse med regeringens politikker, har blokeret Paris, hvilket truer med at eskalere til en krise på niveau med De Gule Veste, hvis ikke præsident Macron formår at dæmpe gemytterne. Landmændenes protester er drevet af desperation og en følelse af at have "intet at miste", hvilket afspejles i deres voldsomme slogan: "Som barn drømmer man om at blive landmand, som voksen kreperer man af det." Premierminister Gabriel Attals forsøg på at berolige landmændene med løfter om fødevaresuverænitet og fair konkurrence mødte modstand, og protesterne intensiveredes nær den franske hovedstad. Denne bølge af protester bunder i stigende produktionsomkostninger, mens salgspriserne på afgrøder trykkes ned af supermarkedskæder, hvilket efterlader mange landmænd med tab. Situationen forværres af regeringens og EU's grønne omstilling, som har medført fjernelsen af tilskud og øgede krav, samt en ulige konkurrence fra ukrainske landbrugsprodukter og potentielle handelsaftaler med Mercosur-lande, som underminerer de franske landmænds position. Oprøret mod disse forhold nyder bred folkelig støtte, med op til 85-90 procent af befolkningen bag sig, hvilket sætter Macron og hans regering under pres. De forsøger at undgå en hård konfrontation, velvidende at en sådan taktik kan forværre situationen. Myndighederne har kun anholdt et begrænset antal demonstranter og er opmærksomme på, at landmændenes evne til at fortsætte protesten er begrænset af deres nødvendighed for at vende tilbage til deres gårde.

Efter landbrugsprotester har Europa-Kommissionen reageret ved at love beskyttelse til EU's bønder mod konkurrencen fra ukrainske landbrugsprodukter. Dette tiltag blev præsenteret i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles, hvor stats- og regeringscheferne, herunder statsminister Mette Frederiksen, var samlet med et primært fokus på støtte til Ukraine. Imidlertid blev bøndernes situation adresseret som et direkte resultat af det pres, der var opbygget gennem de seneste dages protester. Den franske præsident Emmanuel Macron forventes at have spillet en nøglerolle i at bringe landmændenes bekymringer på dagsordenen, hvilket resulterede i en løfte om beskyttelsesforanstaltninger mod den øgede ukrainske konkurrence. Det skriver Altinget torsdag.

På dagens Altinget kan man læse, at Landbrug & Fødevarer tager "fuldstændig afstand" fra de voldelige traktordemonstrationer i Bruxelles. "Vi er slet ikke med på det der, og det vil vi gerne tage stærk afstand fra. Det giver kun fjendskaber. Det giver ingen resultater overhovedet andet end, at det bliver endnu værre," siger viceformand Thor Gunnar Kofoed til Altinget.
Berlingske, s. 17; Altinget, Altinget torsdag (02.02.2024)

Det digitale indre marked

Danskerne kan ikke følge med i AI-udviklingen. Men det skal nok ende med blive godt, forventer de
I dagens Politiken kan man læse, at et flertal af danskere ser positivt på potentialet ved kunstig intelligens (AI) i samfundet, men de forventer, at det primært er politikere og myndigheder, der skal styre udviklingen ansvarligt. "Hvad er det for et liv, vi gerne vil have? Kunstig intelligens kommer jo til at gribe ind i vores liv og hverdag på rigtig mange måder," siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), der udtrykker bekymring for, at kun få borgere føler et personligt ansvar for at påvirke AI's indflydelse på samfundet. En ny meningsmåling viser, at 61 procent af danskerne mener, at AI vil være til gavn for det danske samfund i løbet af de næste to årtier, mens kun 11 procent er uenige. Dog ser et stort flertal det som EU's og Folketingets opgave at sikre en positiv udvikling, med henholdsvis 70 og 74 procent, der mener, at disse institutioner bør påtage sig ansvaret. Kun 36 procent af de adspurgte mener, at den enkelte borger har et ansvar.
Politiken, s. 9 (02.02.2024)

Finansielle anliggender

Bugnende bankkonti kan med fordel flyttes ved udsigt til rentefald
I en tid med skiftende renteniveauer har mange danskere mulighed for at optimere deres opsparing gennem enkelte strategier, der kan sikre dem en bedre afkast. Det skriver dagens Berlingske. Jens Hjarsbech, cheføkonom hos Mybanker, observerer de første tegn på rentefald, især på de længste bindingsperioder for opsparinger i bankerne, som en respons på markedets forventninger om et faldende renteniveau. "Det er en naturlig konsekvens af, at markedet forventer et faldende renteniveau," siger han. Bankkunder rådes til at flytte deres penge til konti med højere renter for at modvirke den skævhed, hvor udlånsrenterne stiger hurtigere end indlånsrenterne. Ifølge Hjarsbech er renten på tidsindskud – opsparing bundet for en periode – steget med næsten lige så meget som udlånsrenterne, hvilket viser, at opsparingsrenterne næsten har fulgt med udlånsrenterne. Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastholdt renten uændret, men økonomer tolker bankens retorik som en forberedelse til en kommende rentenedsættelse. Las Olsen, cheføkonom fra Danske Bank, forudser, at "April ligner mere og mere en reel mulighed for første rentenedsættelse," mens Nordea Markets forventer et rentefald fra ECB i juni, som kan indlede en serie af rentenedsættelser.
Berlingske, s. 3 (02.02.2024)

Centralbanker giver grønt lys: Renter skal ned i 2024
Der har både været rentemøde i USA og Europa og fra både chefen for USA's centralbank, Jerome Powell og chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB) Christine Lagarde har budskaberne været nuanceret og relativt forbeholdne, skriver Børsen. “Nu handler det om, hvornår renten skal sættes ned. Der er mange ting, som peger centralbankernes vej, når det kommer til inflationen. De kan se målstregen, men de synes ikke helt, at de har krydset den endnu,” siger Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank. Han tilføjer: “Det er ikke sådan, at centralbankerne kan sætte hak ved alting. Men de er uden tvivl tilfredse med, hvordan det går, og de er trygge ved, at inflationsfaldet er reelt - og at det ikke bare skyldes noget midlertidig støj." Torsdag lyder forventningen, at både den amerikanske og den europæiske centralbank vil sænke renten hele seks gange i år, men centralbankerne siger stadig, at man skal passe på med at tro, at det vil ske alt for hurtigt.
Børsen, s. 10 (02.02.2024)

Institutionelle anliggender

Chokerende video bringer et af Europas vigtigste politiske venskaber i fare
I Berlingske og Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at Italiens premierminister Giorgia Meloni står over for et dilemma i spændingsfeltet mellem EU-politik og indenrigspolitiske prioriteter efter den hårde behandling af den italienske aktivist Ilaria Salis i Ungarn. Salis, beskrevet som en venstreekstrem aktivist, har været fængslet i Budapest siden sidste år for sin deltagelse i en protest. Hendes behandling, herunder at blive ført i lænker til retsmøde, har vakt international opsigt og kritik for at overtræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den italienske regering, under ledelse af Meloni, har været under pres for at reagere, især fra oppositionen. Peppe Provenzano fra Partito Democratico udtrykker sin forfærdelse: "Salis er lagt i lænker som et dyr, som i Middelalderen," og kritiserer den italienske regerings manglende reaktion. Giuseppe Conte fra Femstjernebevægelsen og PD-leder Elly Schlein har også udtrykt deres bekymring og opfordret Meloni til at tage sagen op med sin "gode ven," Ungarns premierminister Viktor Orbán. Meloni har, hårdt presset, kommenteret sagen: "I fuld respekt for det ungarske retssystems uafhængighed har jeg henledt den ungarske premierministers opmærksomhed på vores statsborgers sag." Meloni befinder sig i en vanskelig position, hvor hun skal balancere sit forhold til Orbán med behovet for at beskytte italienske statsborgeres rettigheder. Samtidig forsøger hendes koalitionspartner, Matteo Salvini, at udnytte situationen, selvom han også kritiserer den ungarske behandling af Salis. Sagen har skabt stor forargelse i Italien, hvor over 114.000 har skrevet under på et krav om at få Salis hjem. Hun klager over uhygiejniske forhold og manglende retssikkerhed, hvilket har ført til en telefonsamtale og et møde mellem Meloni og Orbán. Denne situation tester Melonis diplomatiske evner og stiller spørgsmålstegn ved hendes evne til at navigere i komplekse EU-relationer, samtidig med at hun håndterer indenrigspolitiske udfordringer.
Berlingske, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 7 (02.02.2024)

Enhedslisten: Regeringspartiernes skiftende syn på Ungarns leder sår tvivl om deres egentlige ståsted
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Per Clausen, Rådmand for klima og miljø (EL), Aalborg Kommune, Søren Bo Søndergaard, MF (EL) og Nikolaj Villumsen, MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Er Danmarks tre regeringspartier ramt af ren og skær EU-forvirring? Hører man til dem, der følger med i, hvad der sker i EU-politik både i Danmark og i Bruxelles, er det ikke svært at forstå, hvis man får den tanke. For det virker unægteligt som om, at regeringspartierne fører én politik i Danmark - men en helt anden i Bruxelles. Tag nu blot sagen om Ungarns kontroversielle leder, Viktor Orbán, der gang på gang viser total foragt over for basale retsstatsprincipper. Alt for længe lod man fra EU's side som ingenting, men endeligt skete der noget, og man begyndte at indefryse nogle af de EU-midler, som Ungarn ellers kunne modtage. [...] Noget kunne tyde på, at det virkede. Det var ikke, fordi Orbán ændrede stil, men fordi han øjeblikkeligt gik i gang med at finde på måder at afpresse de andre EU-lande og EU-Kommissionen på i et forsøg på at få adgang til pengene. For mange i Europa-Parlamentet var det derfor klart, at noget måtte gøres. [...] Fra Enhedslistens side kan vi i øvrigt bekræfte, at vi både i Bruxelles og Danmark går ind for en hård kurs over for Orbán, herunder om nødvendigt midlertidig at fratage Ungarn stemmeretten i Ministerrådet eller at udskyde deres kommende formandskab for EU. Vi mener, at det skal have konsekvenser gentagne gange at tilsidesætte retsstaten og samtidigt bruge ren og skær afpresning af de andre EU-lande."
Altinget, torsdag (02.02.2024)

Rasmus Nielsen: Jo, vi skal da lave historien om de ukendte EU-spidskandidater
Altinget bringer torsdag en kommentar af Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen. Han skriver blandt andet: "Altingets dækning af valget til Europa-Parlamentet om nu kun fire måneder er for alvor skudt i gang. Valget er vigtigt, fordi det vil sige noget om regeringspartiernes styrke i forhold til de mange oppositionspartier – men også, og navnlig, fordi Europa-Parlamentet med tiden har fået stor politisk magt. [...] Europa-Parlamentet er den folkelige ventil i et EU-system, der ellers nogen gange lukker sig lidt om sig selv. En sympatisk institution, den europæiske vælger gør godt i at bakke op ved at møde frem og stemme til juni. Valgdeltagelsen er desværre lige så lav, som mange kandidater er ukendte - så meget desto vigtigere at slå et slag for EU-valget. [...] Årets valg har stor realpolitisk betydning for Europa. Gennem mange år har der været et flertal af centrum-venstre sammen med de liberale. Men det kan være, at en vælgerbevægelse mod højre vil føre med sig, at flertallet efter juni-valget vil bestå af den store konservative-kristendemokratiske gruppe sammen med en forventeligt stærkt styrket højre-borgerlig gruppe. Det kan igen få betydning for ikke mindst Europas klimapolitik (slappes) og indvandrer-politik (strammes). Så, ærlig talt: Gå hen og stem! Det vigtigste nu er, at danske medier kommer videre end de nævnte automatpilot-artikler og frem til valgdagen fortæller vælgerne, hvilke reelle politiske valg, der er for Europas fremtid."
Altinget, torsdag (02.02.2024)

Interne anliggender

Presset tysk kansler: Katastrofe med EU-farvel
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Tumult og nybrud præger tysk politik. EU's største land er så politisk volatilt, at forbundskansler Olaf Scholz opsigtsvækkende må gå på landets fornemste talerstol i Forbundsdagen og fortælle, at et tysk farvel til EU vil være en katastrofe. Tyske vælgere finder mange nye veje. Regeringen med tre partier står historisk svagt. Ved valget til Europa-Parlamentet 9. juni kan det højreradikale parti Alternative für Deutschland (AfD) meget vel få stor succes med 21-23 pct. af stemmerne, kun overgået af de to kristdemokratiske søsterpartier, CDU/ CSU. [...] En helt ny spiller fragmenterer billedet yderligere: Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), der, som navnet indikerer, er bundet op på sin stifter og leder. Oprindelig var hun med, da kommunisterne blev til Die Linke og søgte en smule ind mod midten. Men sidste år gik Sahra Wagenknecht egne veje og stiftede sit parti. Budskabet fra den 54årige partistifter og store oratoriske begavelse var på den første partikonference lysende klart og skåret ud i letfattelige budskaber: De rige skal beskattes, immigranterne skal ud, amerikanerne skal smides ud, alliancen med Ukraine skal droppes, og Rusland skal omfavnes. Og så beskrives EU i øvrigt som “USA's digitale koloni.” Et forunderligt miks af lokkende toner til begge yderfløje. [...] Scholz repræsenterer Tyskland, der i årtier har været EU's største bidragsyder, den tungeste politiske stemme, og som i 1951 var med til at stifte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - for at intet land kunne fremstille våben, som kan bruges mod de andre - og som i 1957 udvidede det med Romtraktaterne for at forhindre flere storkrige på det europæiske kontinent. Den tyskfranske akse har båret EU gennem talrige kriser. Men efter at Alice Wridel, lederen af AfD, nu åbent taler om, at brexit kan være en model for Tyskland, og foreslår en folkeafstemning om dexit - et tysk farvel til EU - er Scholz nødt til at gå til modangreb. [...] Selv har han ikke advokeret for, at AfD forbydes. Men det har bl.a. Marco Wanderwitz, medlem af Forbundsdagen for CDU. Emnet fylder så meget på den tyske dagsorden, at Der Spiegel, et toneangivende nyhedsmagasin, på forsiden skrev “Forbyd AfD?” til en ti sider lang artikel. Den tyske forfatning tillader, at man forbyder et parti, hvis det bevisligt truer demokratiet og forbundsrepublikkens eksistens."
Børsen, s. 20 (02.02.2024)

Klima

Grøn omstilling vil koste os velstand
Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, skriver i en kronik i Information i dag blandt andet: "Omstillingen til cirkulær økonomi er helt nødvendig. Men da genanvendelse er en dyr proces, er det meget usandsynligt, at vi kan omstille os, uden at det vil betyde færre penge mellem hænderne i årtier. [...] Vedvarende energikilder som sol og vind har vist sig som gode erstatninger. Prisen på vedvarende energi er lavere end prisen på fossil energi bortset fra kul, og prisen er fortsat på vej ned. Nye teknologiske løsninger er ved at være klar til markedet; det gælder for eksempel lagring af vedvarende energi og omdannelse af vedvarende energi til anvendelse i tung transport. [...] Store virksomheder i EU skal fra 2024 rapportere om deres påvirkning af samfundet på en måde, der kan kontrolleres bedre end i dag. Hensigten er, at registrerede revisorer skal sige god for et bæredygtighedsregnskab. Det nye rapporteringssystem er indført af EU med betydelig opbakning fra erhvervslivet - ikke mindst fra den finansielle sektor, hvor kunderne ønsker at vide mere om de aktiviteter, deres opsparing placeres i. Mere åbenhed og bedre kontrol vil øge udbredelsen af den cirkulære økonomi, men det er svært at forestille sig, at udbredelsen af cirkulær økonomi kan ske over en så lang periode, at vi undgår at presse kloden og økosystemerne ud over deres grænser. [...] Fremtiden er usikker og svært forudsigelig, men jeg har svært ved at forestille mig, at udviklingen med at tage nye teknologier i anvendelse kan ske så hurtigt, at vi helt kan undgå adskillige årtier, hvor velstanden bliver lavere. Eller sagt på en anden måde: Vi vil uvægerligt få færre penge mellem hænderne. "
Information, s. 12-13 (02.02.2024)

Migration

EU's håndtering af flygtninge fra Ukraine kan vise vejen til at få flere i arbejde
I dagens Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af chefanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen og junioranalytiker Mads Jedzini, begge fra Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Flere EU-medlemslande skærer i støtten til ukrainske flygtninge, og det er en skam, for ukrainerne bidrager med både skattekroner og arbejdskraft. [...] Ruslands invasion af Ukraine har ført til, at Europa i dag oplever det største flygtningepres siden Anden Verdenskrig. Umiddelbart efter at krigen i Ukraine brød ud, aktiverede EU - for første gang nogensinde - direktivet om midlertidig beskyttelse, der giver ukrainske flygtninge fri bevægelighed i EU, ret til sociale ydelser og adgang til det europæiske arbejdsmarked. Det har ikke været uden omkostninger at tilbyde de ukrainske flygtninge beskyttelse i Europa. [...] Der er ikke udsigt til, at antallet af flygtninge falder foreløbig. For det første ser krigen ud til at trække ud, og derfor ankommer der stadig ukrainere til Europa. [... ] For det andet ønsker mange ukrainere at blive i EU, også efter krigen er forbi. I Polen ønsker 39 pct. af de ukrainske flygtninge at blive, i Tyskland er det 42 pct., og i Danmark er det knap halvdelen ifølge en undersøgelse fra Dareco. EU-landene ser derfor ind i en længerevarende udgift, og flere medlemslande er nu begyndt at skrue gradvist ned for støtten til de ukrainske flygtninge. Allerede i marts 2023 halverede Polen boligstøtten til ukrainske flygtninge, og Tjekkiet har gradvist indskrænket adgangen til boliger samt reduceret boligstøtten. [...] Men ukrainske flygtninge er langtfra kun en udgift. Tværtimod viser beregninger fra den polske udviklingsfond Polski Fundusz Rozwoju, at ukrainske flygtninge i Polen i 2023 indbragte mere i skatteindtægter, end deres underhold kostede. De ukrainske flygtninge, der er kommet til EU som følge af krigen, skal ikke søge asyl og har i modsætning til asylansøgere direkte adgang til det europæiske arbejdsmarked. [...] En ting er sikker: Meget afhænger af, om man kan finde en balance mellem de finansielle omkostninger ved modtagelsen af flygtninge og det arbejdsmarkedspotentiale, som migrationen indeholder. Det er den balance, som EU-landene i disse måneder forsøger at finde."
Jyllands-Posten, s. 24 (02.02.2024)

Sikkerhedspolitik

Europa på egne ben
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Tænk, hvis Macron havde fulgt sin storladne retorik op med to års rundhåndet fransk militærstøtte til Ukraine! Så ville ukrainske soldater ved frontlinjen ikke i samme grad stå med ryggen mod muren. Så ville USA's våbenpakker - underdrejede på ubestemt tid i indenrigspolitisk spilfægteri i Kongressen - ikke behøves så akut. [...] Macron istemte et mangeårigt yndlingsrefræn: I sikkerheds- og geopolitik må Europa bryde sin afhængighed af Amerikas beskyttelsesparaply og udvikle 'strategisk autonomi'. Vi må stå på egne ben, blive militært jævnbyrdige - og om nødvendigt kunne agere selvstændigt som geopolitisk spiller. [...] Nu forværres trusselsbilledet i Europa dramatisk, i takt med at Ukraines krigslykke daler. Symptomatisk for, hvor svært det kan være at gå fra oratorisk besværgelse til effektiv handling, ligger fransk våbenhjælp til Kyiv langt under, hvad man må vente af 'EU's stærkeste militærmuskel': Kun 0, 06 procent af BNP og i absolutte tal mindre end Litauen, viser tal fra Kiel Institute for World Economy. [...] Nu må Europa selv tage ansvar for at gøre det umuligt for Rusland at vinde. Skulle det ske, 'vil Europa stå uden en fungerende sikkerhedsarkitektur' med kritiske sikkerhedsudfordringer på NATO's østflanke som resultat. På kort og på langt sigt vil 'de reelle omkostninger ved russisk sejr blive for høje for os alle', fastslog præsidenten. [...] For Europa vil det koste enorme summer og tage op til ti år at vende årtiers underinvestering i vores væbnede styrker og genopbygge en industriel rustningsbase. Pengene og de teknologiske kompetencer har vi. Men tiden har vi måske ikke. Hærchefer i flere af vores nabolande mener, mulighedernes vindue lukker sig inden for to til tre år. Der skal rigtig meget til, hvis Europa alene skal tage modet fra Putin. Hidtil har det beskedne omfang af europæisk våbenhjælp, den tøvende beslutningsgang bag og fraværet af en strategi for ukrainsk sejr kun bestyrket ham i sin opfattelse af, at Europa er svagt og ikke kommer til at gå hele vejen for at redde Ukraine. Putins adfærd drives af magtbalancekalkuler. For ham er de europæiske lande irrelevante. Kun USA betyder noget med hensyn til geopolitisk magt. Det var derfor, han før sin store krig kun rettede sine ultimative krav til Washington og NATO, ikke til Europas hovedstæder."
Information, s. 16 (02.02.2024)

Internationalt pres tvinger regeringen til U-vending på Forsvarsområdet
Berlingske bringer en analyse skrevet af forsvarsjournalist Andreas Lindqvist. Her kan man blandt andet læse: "NATO har længe kritiseret tempoet i de danske forsvarsinvesteringer - og kritikken er ikke forstummet, efter at et regnskabsmæssigt trick førte Danmark til de sagnomspundne to procent. Samtidig har land efter land omkring os tændt advarselsblinkene i forhold til Rusland. Det har ført til udbredt kritik herhjemme, at regeringen på den ene side har holdt højtidelige taler om at prioritere Forsvaret og på den anden har udsat alle de vigtigste nyinvesteringer til langt inde i det netop påbegyndte forsvarsforligs tiårige løbeperiode. Og det har mildest talt vakt undren, at der har været helt stille fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), mens landene omkring os de seneste uger et for et har slået alarm om en mere og mere akut russisk trussel. [...] Men i går lavede ministeren, hvad der ikke kan betegnes som andet end en total U-vending i begge sammenhænge - nu vil han simpelthen genåbne forsvarsforliget for at sætte tempo på. 'Det er en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Men det er klart, at hvis vi skal fremrykke investeringer i dansk forsvar, så kræver det selvfølgelig også opbakning fra de forskellige partier,' lød de nye toner fra ministeren til DR onsdag. Præcis hvad der er sket på det møde med EUs forsvarsministre, han kom ud fra, da udtalelserne faldt, er svært at vide. For truslen, ministeren nu reagerer på, kendte han godt til i forvejen. [...] Det skal nemlig vende på en tallerken for at omgøre den såkaldte lineære indfasning af Forsvarsforligets 155 nye milliarder, som har medført, at der vil gå år, før man for alvor kommer til de dyre nyinvesteringer. Men erkendelsen i de magtfulde ministerier er næppe kommet helt af sig selv. Tværtimod tyder meget på, at Danmark har fået en utvetydig besked fra NATO om at komme i gang - en regulær skideballe. Det seneste år har nære allierede som Finland, Estland og Litauen gjort klart, at de ikke mener, at Ukraine-donationer kan inkluderes i opnåelsen af NATOs toprocentsmål, som Danmark gør det."
Berlingske, s. 12 (02.02.2024)

Udenrigspolitik

Lars Løkke erkender russisk trussel mod grøn energi i Østersøen
Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende sprængning af Nord Stream-rørledningen har sat en markant dæmper på udviklingen af grøn energi i Østersøregionen, hvilket er blevet et centralt emne for EU og dens medlemslande i forsøget på at navigere i det komplekse geopolitiske landskab. Under et pressemøde i Warszawa med sin polske kollega, Radoslaw Sikorski, fremhævede den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), vigtigheden af at fremskynde den grønne omstilling for at mindske afhængigheden af russisk olie og gas. "Ruslands krigsførelse i Ukraine bør tilskynde os til at gøre endnu mere for at blive uafhængige af russisk olie og gas," siger han, men påpeger samtidig, at dette indebærer sikkerhedsrisici for kritisk infrastruktur. Den massive udbygning af havvind i Østersøen, som er blevet mere kompleks på grund af Ruslands tilstedeværelse, er blevet diskuteret på højt niveau, ikke mindst efter Marienborg-deklarationen, hvor otte Østersølande aftalte at accelerere udbygningen af havvindmølleparker. Disse lande satser på at installere 19,6 gigawatt inden 2030, hvilket ville være en syvdobling af den nuværende kapacitet og ser et potentiale på op til 93 gigawatt. Sikorski understreger Polens ambition om at overgå fra kul til vedvarende energikilder og værdien af samarbejdet med Danmark inden for energi- og sikkerhedspolitik. "Danmark er en værdifuld og pålidelig partner for Polen," siger Sikorski, som fremhæver det strategiske samarbejde inden for energisektoren og sikkerhedspolitik. Diskussionen omkring sikkerheden ved kritisk infrastruktur er blevet endnu mere relevant efter sprængningen af Nord Stream-gasledningen, hvilket har fremhævet sårbarheden ved infrastrukturen i regionens farvande. Løkke Rasmussen og Sikorski er enige om, at beskyttelse af denne infrastruktur er en fælles dagsorden for både Danmark og Polen. Dette samarbejde mellem Danmark og Polen inden for EU og NATO-konteksten, herunder indsatsen for øget energiuafhængighed og sikkerhed, illustrerer de udfordringer og muligheder, der ligger i den nuværende geopolitiske situation, især med hensyn til Ruslands aggressionspolitik og dens konsekvenser for Europa.
Berlingske, s. 8 (02.02.2024)

Sanktioner mod russiske diamanter giver store udfordringer for Indien
EU og G7 har indført nye sanktioner mod Rusland med målet om at ramme landets milliardeksport af diamanter. Disse sanktioner, der træder i kraft i tre faser i løbet af 2024, sigter mod at mindske Europas og G7-landenes afhængighed af russiske diamanter og dermed afskære en væsentlig indtægtskilde for den russiske stat. "Ruslands krigsførelse i Ukraine bør tilskynde os til at gøre endnu mere for at blive uafhængige af russisk olie og gas," udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som understreger, at sikkerhedsrisikoen ved etablering af kritisk infrastruktur ikke kan ignoreres. Den første fase af sanktionerne forbød direkte import af diamanter fra Rusland fra den 1. januar, mens den anden fase, der trådte i kraft den 1. marts, inkluderer forbud mod import af større russiske diamanter forarbejdet i tredjelande. Fra den 1. september udvides sanktionerne til også at omfatte laboratoriefremstillede diamanter samt diamantsmykker og ure med diamanter. "Det vil være helt umuligt at følge de enkelte sten i den proces," konstaterer en smykkegrossist i Bangkok, hvilket illustrerer den bredere industrielle skepsis over for sanktionernes effektivitet. Indien, som står for 90 procent af verdens diamantslibning og polering, og hvor over en million mennesker er beskæftiget inden for diamantindustrien, ser med bekymring på de vestlige sanktioner. Frygten er, at disse vil skabe kaos på markedet og ramme mange familier hårdt. EU har planer om at indføre avancerede systemer til identifikation af individuelle diamanter og kræver, at alle diamanter, der importeres til EU, skal screenes og certificeres i Antwerpen. Denne proces fremstår dog som både tidskrævende og økonomisk belastende, og det er uklart, hvordan EU præcist vil sikre, at russiske diamanter ikke når det europæiske marked. Sanktionerne mod Rusland reflekterer en klar politisk vilje fra EU og G7-landenes side til at tage skridt mod Ruslands økonomiske interesser som reaktion på landets aggressive handlinger i Ukraine. Samtidig kaster de lys over de komplekse udfordringer, som følger med forsøget på at regulere en så global og indviklet industri som diamantbranchen.
Jyllands-Posten, s. 12 (02.02.2024)