EU i dagens aviser fredag den 21. juni 2024

Tophistorier

En kamp på biler og svin
Flere aviser skriver i dag om EU's straftold på kinesiske varer. I Weekendavisen kan man læse, at Europa-Kommissionen sidste uge varslede Kina om, at der fra 4. juli vil blive indført en importtold på kinesiske elbiler på op til 38 procent, for at imødegå den statsstøttede konkurrenceforvridning. Dette er en reaktion på den massive statsstøtte, som den kinesiske stat har ydet til deres bilindustri, herunder ekstremt billige lån og skattelettelser. Kina svarede ved at true med straftold på europæiske landbrugsvarer, herunder svinekød, som især vil ramme Spanien og i mindre grad Danmark. Det fremgår også, at den kinesiske stat mellem 2009 og 2021 har investeret over 125 milliarder dollar i elbilproduktionen, hvilket ifølge en rapport fra Center for Strategic and International Studies formentlig er et konservativt skøn. EU-Kommissionen har påpeget, at den subsidierede import af kinesiske varer udgør en trussel mod europæisk industri, og har derfor indført varierende toldsatser, afhængigt af producenternes samarbejde med EU's undersøgelser. På trods af de økonomiske spændinger, er der ikke udsigt til en egentlig handelskrig, men snarere forhandlingsløsninger, da både EU og Kina har incitamenter til at undgå en eskalerende konflikt. Fabian Zuleeg fra European Policy Center understreger, at en handelskrig vil være ekstremt kostbar for begge parter. Matthew Lynn, kommentator ved The Telegraph, kritiserer EU for at skade sin egen bilindustri ved at isolere sig fra det kinesiske marked, hvilket han mener vil føre til en mindre konkurrencedygtig europæisk bilindustri. Straftolden kan dog medføre, at produktionen af kinesiske elbiler flyttes til Europa, hvilket potentielt gavner den europæiske bilindustri og den grønne omstilling.

Jyllands-Posten skriver, at den kinesiske bilproducent SAIC, som producerer MG4-elbilen, ser ud til at blive en af de største tabere i forhold til EU's nye straftold på elbiler fra Kina. Tolden, som ventes at træde i kraft den 4. juli, vil pålægge SAIC en ekstra told på 38,1 procent, hvilket bringer den samlede told op på 48,1 procent. Til trods for den kommende straftold, har importøren af MG i Danmark sænket priserne på MG4-modellerne, hvilket de benægter har sammenhæng med den nye told. De markante prisnedsættelser gælder for biler på lager og er en del af en kampagne, der løber indtil 31. august. Samtidig overvejer SAIC mulige prisstigninger på nye bestillinger, da alle priser kun er vejledende for biler, der allerede er produceret og står i Danmark. I kontrast til SAICs situation, har andre mærker som BYD, der har været mere samarbejdsvillige med EU's undersøgelse, kun fået en ekstra told på 17 procent.
Weekendavisen, s. 9; Jyllands-Posten, s. 8 (21.06.2024)

Fransk valg chokerer markederne - resultatet kan sende Europa i økonomisk krise
I Børsen kan man i dag læse, at bekymringerne breder sig omkring de ekstreme kræfters indflydelse i Frankrig, som er EU's næststørste økonomi. Der er frygt for, at en eventuel regering fra den yderste højrefløj vil kunne føre til Frankrigs exit fra både euroen og EU. Dette sker i en tid, hvor finansmarkederne reagerer negativt med stigende renter på franske statsobligationer efter et uventet valgudskrivelse af præsident Emmanuel Macron. Thor Schultz Christensen, viceinvesteringsdirektør i Velliv, understreger at en sådan politisk udvikling kunne risikere at sende Frankrig ind i en negativ økonomisk spiral med yderligere kreditnedgraderinger og højere lån. Denne situation vil yderligere forværres af, at en stor del af de franske statsobligationer ejes af udenlandske investorer, som reagerer skarpt på indenlandsk politisk uro. Xavier Timbeau, økonom og direktør for Fransk Økonomisk Observatorium, forudser to scenarier: I det mildeste scenario vil Frankrig stå parlamentarisk lammet med en svækket mindretalsregering, mens det mest dystre scenario kunne se en regering, der ignorerer EU's budgetregler, hvilket på sigt kunne tvinge Frankrig ud af både eurosamarbejdet og EU. Holger Schmieding, cheføkonom hos Berenberg, sammenligner potentialet for en finanskrise i Europa med 'Lis Truss-finanskrisen', og mener, at det kunne få større konsekvenser end brexit for EU, på grund af Frankrigs centrale rolle i Europa. Populistiske partier som Rassemblement National og Nouveau Front Populaire er centrale spillere i denne politiske uro, hvor især førstnævnte har modtaget øgende opbakning i meningsmålingerne. Trods populære løfter om at forbedre købekraften, står disse partier overfor en vanskelig balanceakt, da deres politiske forslag kan være i konflikt med EU's regler. Kommissionen i Bruxelles har allerede reageret ved at indlede en excessive deficit procedure mod Frankrig, hvilket understreger alvoren i den økonomiske situation og de potentielle konsekvenser af politisk ustabilitet i landet.
Børsen, s. 12-13 (21.06.2024)

Prioriterede historier

EU må genoverveje udvidelsesprocessen
Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Europas 20. århundrede bød på fascisme, nazisme og kommunisme, to verdenskrige, Korea- og Vietnamkrig, kold krig, arbejdsløshed og ringe kår for mange, hvorom Tove Ditlevsens 'Barndommens Gade' vidner. Belært af den europæiske katastrofe samledes langt om længe Europa, og dette Europa er rigere, sundere og friere end noget tidligere Europa. Europarådet og EU blev simpelthen skabt for at bringe al den ødelæggende ufred og elendighed til ophør ved at opbygge et stadig mere gensidigt forpligtende samarbejdes Europa. Dette Europa er et hus med konstante ombygninger og tilbygninger for at sikre freden, friheden og fremgangen samt plads til alle, som vil. [...] Skal vi så standse udvidelsesprocessen, selvom EU har erklæret, at det er åbent for alle europæiske demokratier, der opfylder optagelsesbetingelserne? I så fald risikerer vi at skabe en højst usikker gråzone mellem EU og Rusland. Desuden risikerer vi, at de lande, der havde satset på at komme ind i EU, opgiver håbet og tilnærmer sig Rusland, hvis storrussiske drøm tilsiger det at snuppe, hvad det kan tage. [...] Så længe EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik skal vedtages enstemmigt, vil det være en geopolitisk dumhed at få flere af den slags med ombord. Dette krav er grunden til, at EUs 'udenrigsminister' så ofte forekommer bovlam. Vedkommende kan intet sige, før de 27 udenrigsministre er enige. På den måde får EU ikke global indflydelse. Svaret herpå er normalt at vedtage en ny traktat. Den skal vedtages i alle 27 lande, og det bliver den ikke. Derfor er svaret, at enten må EU stille optagelsesprocessen i stå eller udvikle et 'forstærket, sikkerhedspolitisk samarbejde' med en kreds af lande, der reelt udelukker dem, der har for vane at forhindre EU i at vedtage noget. [...] Lykkes dette, kan udvidelsesprocessen fortsætte. Lykkes det ikke, er det et varsel om, at et yderligere udvidet EU vil være handlingslammet, når kriser kradser og krige bryder ud."
Berlingske, s. 23 (21.06.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Avancerede materialer er Europas nye vækstmotor
Mikkel Agerbæk, direktør ved Teknologisk Institut, og Ulrich Brorson Hedegaard, vice president i Group Advanced Manufacturing Engineering ved Grundfos, skriver i en kommentar i Børsen i dag blandt andet: "Vi står over for monumentale klimaforandringer og en eskalerende nødvendighed for at mindske vores fodaftryk på denne planet. Samtidig præger den geopolitiske situation risikoen for ustabile forsyningskæder. [...] For EU er det afgørende at styrke vores egen forskning og brug af avancerede materialer for at sikre europæisk autonomi og konkurrenceevne. Derfor har Kommissionen lanceret en strategisk satsning, 'Advanced Materials for Industrial Leadership', som skal placere Europa i førersædet inden for udvikling og anvendelse af avancerede materialer. Det betyder, at der i fremtiden vil blive allokeret flere ressourcer på europæisk plan til forskning og udvikling inden for materialeområdet. [... ] På tværs af Europa ser vi virksomheder samarbejde om at udnytte disse egenskaber bedre end deres konkurrenter i bestræbelserne på at designe stærkere materialer og reducere klimaaftryk. Det er afgørende for danske virksomheder at deltage i disse europæiske samarbejder, og her er vi i Danmark bagud i forhold til vores udenlandske modparter. [...] Vi må alle - virksomheder, forskere og samfund - tage ansvar. Sammen kan vi forme en fremtid, hvor avancerede materialer spiller en central rolle i at løse vores største udfordringer og skabe en mere bæredygtig og innovativ verden."
Børsen, s. 31 (21.06.2024)

Det digitale indre marked

Digitale løsninger skal vende EU-krav til dansk forspring
Anette Galskjøt, CEO ved Danish Export Association, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: " Et af de varme valgemner op til Europaparlamentsvalget har været spørgsmålet om implementering af den lovgivning, der kommer fra EU. [...] Nogle lande, heriblandt Danmark, tager gerne førertrøjen på og implementerer hurtigt og hårdt, mens andre lande er lidt mere sløve i optrækket. Det skaber naturligvis en skævvridning af konkurrencen internt i EU, når virksomheder i nogle lande skal leve op til krav, der er langt højere end for deres konkurrenter i andre EU-lande. [...] Mens kandidaterne til Europaparlamentsvalget diskuterer, hvordan vi bedst sikrer ensartet implementering, og om det ligefrem er nødvendigt med en særlig kommissær på området, kunne vi i Danmark gå forrest og hjælpe vores virksomheder med at leve op til krav og rapportering og dermed vinde en konkurrencefordel i stedet for at bekymre sig om administrative byrder. [... ] Dermed kan vores virksomheder både leve op til EU-krav på allerøverste hylde og dermed skaffe sig konkurrencefordele overfor de globale kunder. Samtidig kan de spare ressourcer, som for især SMV-segmentet kan være ganske knappe og er meget bedre brugt på at udvikle forretningen. Og hvem ved - måske kan vi endda bygge en løsning, der kan inspirere resten af EU og dermed hjælpe de folkevalgte i Bruxelles tættere på at finde en løsning, der let kan sikre mere ensartet implementering medlemsstaterne imellem."
Børsen, s. 31 (21.06.2024)

Finansielle anliggender

Nu giver sydeuropæiske lande den tyske økonomi baghjul
I de seneste år har der været en bemærkelsesværdig økonomisk udvikling i EU, hvor Sydeuropas såkaldte PIGS-lande - Portugal, Italien, Grækenland og Spanien - har oplevet større økonomisk vækst end de traditionelle økonomiske motorer Tyskland og Frankrig. Data indsamlet af Sydbank viser, at Spanien fra 2015 til slutningen af 2023 har haft en vækst på 41 procent, mens Portugal er vokset med 19 procent og Grækenland med næsten 10 procent. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, fremhæver, at denne positive udvikling er med til at øge sammenhængskraften og gøre eurozonen mindre sårbar. "Det er lidt et nybrud, og det er en god ting. Det øger sammenhængskraften og gør eurozonen mindre sårbar. Man tænker ofte, at gælden er det største problem, men det er faktisk væksten. For hvis man har en højere vækst, er en højere gæld ikke nødvendigvis en udfordring," siger han. Den tyske økonomi har derimod haft det svært, delvis på grund af en økonomisk model, der har været afhængig af import af billig gas og salg af biler, en kombination der har været problematisk i de seneste år. Dette har bidraget til, at Tyskland og Frankrig ikke har kunnet følge med de sydeuropæiske landes vækstrater. Selvom væksten har været høj i Sydeuropa, er der stadig store udfordringer, særligt i Italien og Grækenland, hvor gældsniveauerne ligger mellem 137 og 162 procent af BNP, og arbejdsløsheden er høj. Derudover er der risiko for, at de positive takter kan være midlertidige. "Der er niveau, og så er der momentum. Ser man på selve niveauerne er de fortsat udfordrede, og det ser ud til, at der kommer flere ret store underskud. Så alt er langtfra fryd og gammen," forklarer Søren Kristensen. EU har for nylig sendt en advarsel til Italien og flere andre lande om at rette op på deres offentlige finanser, hvilket understreger, at trods positive tegn, er der stadig en underliggende bekymring for de finansielle anliggender internt i EU.
Jyllands-Posten, s. 18 (21.06.2024)

Grundlæggende rettigheder

Due diligence for bæredygtighed løftes til nyt niveau
Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem, rådgiver og forfatter, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Kort før valget til EU-Parlamentet vedtog EU et nyt direktiv om obligatorisk rettidig omhu for menneskerettigheder og miljø. Direktivet kaldes “Corporate Sustainability Due Diligence Directive” eller CSDDD. Direktivet har været omstridt og længe undervejs og handler i bund og grund om at få virksomhederne til at påtage sig et større ansvar for deres bidrag til en bæredygtig og mere retfærdig verden. Også World Economic Forum har fokus på at bekæmpe den sociale ulighed og uretfærdighed, ligesom FN's udviklingsorganisation UNDP mener, at social uretfærdighed og ulighed er en stor barriere for en bæredygtig fremtid. [...] EU vil med det nye direktiv bygge videre på de principper for corporate due diligence, som FN har udviklet, og som OECD siden har udvidet til et rammeværk for ansvarlighed, når det gælder multinationale selskaber. EU-direktivet vil forpligte særligt store virksomheder til at tage hensyn til konsekvenserne for miljø og menneskerettigheder i egen forretning samt ved udvælgelse af leverandører i deres værdikæder. De får bl.a. pligt til at foretage en risikobaseret due diligence af aktuelle og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø og integrere denne tilgang i politikker og risikostyring. [...] Direktivet omfatter virksomheder med mindst 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. euro, og implementeres trinvist fra 2027 afhængigt af virksomhedens størrelse. Men selvom EU-direktivet i første omgang omfatter de største virksomheder, vil kravene få stor indflydelse på også mindre virksomheder, som indgår i globale værdikæder. Der er derfor al mulig grund til at forberede sig og sætte sig ind i de nye krav."
Jyllands-Posten, s. 1, 16 (21.06.2024)

Institutionelle anliggender

Frontex-profil melder sit kandidatur til posten som Den Europæiske Ombudsmand
Jonas Grimheden, der er chef for grundlæggende rettigheder hos EU's grænse- og kystvagt, Frontex, har annonceret sit kandidatur til posten som Den Europæiske Ombudsmand. Det skriver Altinget torsdag. Den 52-årige svensker, som har dedikeret størstedelen af sit voksne liv til internationale menneskerettigheder, har offentliggjort dette via et opslag på LinkedIn torsdag. Grimheden har en omfattende baggrund inden for menneskerettigheder, hvor han blandt andet har arbejdet hos EU's agentur for menneskerettigheder fra 2009 til 2021, inden han tiltrådte hos Frontex. Yderligere har han været institutleder for Raoul Wallenbergs Institut for Menneskerettigheder og Humanitær Lov ved Lund Universitet, hvor han også opnåede sin ph.d. i jura i 2004.
Altinget, torsdag (21.06.2024)

Neofascismen hjemsøger Europa
Information bringer en kommentar af den slovenske filosof Slavoj Žižek. Han skriver blandt andet: "EP-valgets overraskelse var, at det ventede resultat skete fyldest. Med en omskrivning af Groucho Marx: 'Det kan godt være, at Europa taler og opfører sig, som om det rykker radikalt til højre, men lad jer ikke narre! Europa rykker virkelig radikalt til højre.' Typisk bagatelliserer mainstreammedier skreddet efter devisen: 'Jo, Marine Le Pen, Giorgia Meloni, Alternative für Deutschland (AfD) og så videre anslår muligvis fascistiske temaer, men lad os ikke gå i panik, for de vil stadig respektere de demokratiske regler og institutioner, når de kommer til magten.' Netop den påståede tæmning af det radikale højre bør bekymre os. Dette kan indvarsle, at traditionelle konservative partier nu gør klar til at gå sammen med de nye autoritære bevægelser. [...] Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kaldte resultatet en triumf for EPP mod begge 'ekstremer', men det nye parlament tæller ingen venstreorienterede partier, hvis ekstremisme er sammenligneligt giftig med det yderste højres. Et således 'afbalanceret' syn fra EU's øverste embedsmand sender et ildevarslende signal. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gjorde ret i at reagere på det yderste højres sejr ved at opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg. Hans udmelding kom bag på alle, men selv om den er højrisikabel, er satsningen værd at tage. Og selv hvis Le Pen vinder, vil Macron som præsident formentlig bevare muligheden for at søge et alternativt flertal. Vi må tage kampen op mod den nye fascisme så determineret som muligt."
Information, s. 2 (21.06.2024)

Storm optaget i EU-kritisk gruppe
I det nyligt afholdte EU-valg har Danmarksdemokraternes (DD) spidskandidat, Kristoffer Storm, valgt at blive en del af den EU-skeptiske ECR-gruppe sammen med seks andre europæiske parlamentarikere. Denne gruppe betragter sig selv som en konstruktiv centrum-højre-kraft, men modsætter sig en dybere integration i EU. Det skriver Politiken. ECR-gruppen har nu overhalet den liberale Renew-gruppe og er blevet den tredjestørste i Europa-Parlamentet. Kristoffer Storm har tidligere udtrykt, at det lå naturligt for DD at tilslutte sig ECR, som inkluderer partier som det højrenationalistiske Sverigedemokraterna og Italienske Brødre, ledet af Italiens premierminister Giorgia Meloni. Derimod er Liberal Alliance, repræsenteret ved Henrik Dahl, blevet medlem af EPP-gruppen, hvor også Det Konservative Folkeparti findes. Dette markerer et opbrud i det konservative monopol på tilknytningen til EPP i dansk politik, idet Liberal Alliance ikke er medlem af det tilsvarende EPP-parti, hvilket begrænser deres deltagelse i visse præmøder. Tidligere i valgprocessen afholdt Kristoffer Storm samtaler med EPP-gruppens generalsekretær, Simon Busuttil, men valgte alligevel ECR. Ifølge Storm er det afgørende for Danmarksdemokraterne at være i en gruppe, der støtter Ukraines frihedskamp og samtidig arbejder for en EU-politik, der mindsker unionens indflydelse i danskernes hverdag.
Politiken, s. 3 (21.06.2024)

Interne anliggender

Store Tyskland, hvad nu?
Weekendavisen bringer et interview med samtidshistorikeren Heinrich August Winkler, som diskuterer Tysklands rolle og udfordringer i EU samt dens geopolitiske position. Han bemærker, at Tyskland, som EU's største medlemsland, bærer et særligt ansvar i lyset af de nuværende globale udfordringer, herunder krigen i Ukraine og geopolitiske spændinger med Rusland og USA. Winkler kritiserer den tyske regerings tøven med at levere fuld militær støtte til Ukraine, som han ser som afgørende for Vestens samlede frihed. "Det tyske beslutningstempo halter ofte langt bagefter de ukrainske behov. Ukraine kæmper ikke kun for sin frihed, men også for alle vestlige demokratiers frihed," siger Winkler. Winkler reflekterer også over Tysklands historiske og aktuelle indenrigspolitiske stabilitet sammenlignet med andre europæiske lande, hvor nationalistiske partier vinder frem. Han påpeger, at "I andre europæiske lande er nationalpopulistiske partier meget større end tyske AfD. Jeg stoler på, at det andet tyske demokrati har lært af fejlene fra det første demokrati, Weimarrepublikken, og ser sig selv som et demokrati, der vil bekæmpe og stå imod de illiberale kræfter," siger han. Interviewet berører også det tyske politiske systems reaktion på nye globale realiteter, herunder behovet for en politik, der prioriterer strategisk forsvar og sikkerhed over økonomiske interesser. Winkler opfordrer til en ny tilgang, hvor politikkens primat overgår økonomiens primat, især i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitikken. "Efter Genforeningen 1990 levede Tyskland alt for længe i den tro, at vi boede i en verden af venner. Putin har ødelagt denne illusion. Siden Trumps præsidentskab ved vi også, at vi ikke længere kan stole ubetinget på militær bistand fra USA," siger han.
Weekendavisen, s. 8 (21.06.2024)

Klima

EU's naturlov er et vigtigt skridt fremad, mener regeringens ekspertorgan. Men Danmark bør gå længere
På dagens Altinget kan man læse, at EU's medlemslande for nylig blev enige om en ny naturlovgivning efter længere tids forhandlinger. Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet, tager positivt imod aftalen og påpeger dens betydning. "Det er godt, at den er kommet på plads. Det er et vigtigt skridt på vejen, men det er på den korte bane kun et lille skridt i forhold til, hvad der er nødvendigt for at vende taget af biodiversitet til fremgang," siger hun. Naturgenopretningsforordningen har som mål at påbegynde genopretning af 20 procent af den europæiske natur inden 2030 og sikre, at alle økosystemer, der har behov for det, bliver genoprettet inden 2050. For Danmark betyder det, at 30 procent af de nuværende udpegede naturområder, som ikke allerede er i god tilstand, skal være under genopretning inden 2030, hvilket omfatter områder som er udpeget som Natura 2000. Signe Normand understreger, at genopretningsmålene ikke stopper ved 2030, "Og her kan vi ikke nøjes med at se på Natura 2000. Her handler det om al natur, der ikke er i god tilstand. Det er en meget større opgave," siger hun. Hun fremhæver desuden nødvendigheden af at få undersøgt, hvordan den danske natur faktisk har det, "I 2030 skal vi have kortlagt udbredelsen og tilstanden for 90 procent af naturområderne. Og i 2040 for alle områder. Det ved vi for lidt om, som det er i dag," siger hun.
Altinget (21.06.2024)

For grønt til at være sandt
Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, skriver i en kommentar i dag blandt andet: " På papiret går det fremad med den grønne omstilling. Men unionen er blevet fattigere, uden at klimaet globalt set har fået det bedre. [...] Og rigtigt er det også, at importen af russisk gas via rørledninger er faldet fra at udgøre over 40 procent af unionens samlede import i 2021 til otte procent i 2023. Til gengæld har Rusland øget sin andel af flydende gas, der kan transporteres med skib, med det resultat, at EU sidste år i alt fik 15 procent af sin gasimport fra Rusland. Hvilket ubestrideligt er betydeligt mindre end før krigen. [...] Men selvom det er glædeligt, at russerne ikke tjener lige så tykt på europæerne som før, kan man dårligt påstå, at omstillingen har gavnet klimaet. USA har sammen med Norge i vidt omfang erstattet Rusland som EUs hovedleverandør af gas, og i hvert fald de amerikanske leverancer er betydeligt mere belastende for miljøet end russisk gas via rørledninger. Dels fordi den skal sejles til EU på skibe, der behøver brændstof, og dels fordi der ifølge amerikanske miljøorganisationer sker massiv udledning af metan i atmosfæren under havtransport af LNG. [...] Nu kan moralen jo ikke være, at EU af hensyn til klimaet og væksten burde have fastholdt den store import af russisk gas. Men moralen kunne godt være, at EU ikke behøvede at være så ivrig efter at udfase sin egen produktion af gas og olie som led i den grønne omstilling, når nu unionen helt åbenlyst ikke kan klare sig med vedvarende energi alene. I 2022 udgjorde vedvarende energi ifølge en ny opgørelse fra EU-Kommissionen 17,9 procent af EUs totale energiforbrug, mens hele 69,5 procent kom fra fossile brændstoffer. Betænker man desuden, at en betydelig andel af den vedvarende energi i EU kommer fra biomasse, der udleder store mængder CO₂ og giftige partikler og kun er vedvarende efter rigtig lang tid, hvis altså træerne genplantes, så er det da mærkeligt, at man er så vild efter at nedlægge EUs egen gasproduktion. [...] EU kan prale af, at CO₂-udledningen er faldet til et rekordlavt niveau. For heldigvis afspejler selve udvindingen af den norske gas sig ikke i EUs klimaregnskab, eftersom Norge ikke er medlem af EU."
Weekendavisen, s. 11 (21.06.2024)

Gør noget for klimaet nu
Verdens befolkning udtrykker en overvældende enighed om nødvendigheden af øget klimaindsats, ifølge en global meningsmåling offentliggjort af FN's Udviklingsprogram og Oxford University. Det skriver dagens Information. Resultaterne fra denne omfattende undersøgelse, hvor 75.000 mennesker fra 77 lande deltog, viser, at 86 procent ønsker internationalt samarbejde om klimaudfordringer, og 80 procent opfordrer deres nationale regeringer til at intensivere klimaindsatsen. Achim Steiner, chef for UNDP, pointerer betydningen af disse resultater for verdens ledere, specielt i lyset af de kommende nationale klimaforpligtelser i relation til Parisaftalen. "Verdens borgere ønsker, at deres ledere skal se bort fra forskelligheder og handle nu for at bekæmpe klimakrisen," siger han. En række af FN's målinger understøtter borgernes bekymringer. Eksempelvis viser data fra EU's Copernicus Climate Service, at den globale temperatur for nylig har været 1,63 grader over det førindustrielle niveau, og situationen forværres yderligere af ekstreme vejrhændelser verden over. Dette til trods, viser en analyse fra Climate Action Tracker, at ingen lande har indleveret nationale klimaplaner, der lever op til 1,5-gradersmålet fastsat i Parisaftalen. EU-landene og andre store økonomier har indleveret opdaterede nationale klimamål (NDC'er), som ikke indeholder forhøjede ambitioner. Samtidig med borgernes klimabekymringer, fremgår det af en undersøgelse fra Friedrich Ebert Stiftung, at der er en underliggende bekymring om omkostningerne ved nødvendige livsstilsændringer og om social retfærdighed i klimatiltag, hvilket kan føre til utilfredshed og protester mod radikale politiske ændringer.
Information, s. 4-5 (21.06.2024)

Landbrug

Svinepest kan koste milliarder og lamme eksporten
Jyllands-Posten skriver i dag om de økonomiske og sundhedsmæssige risici, som dansk landbrug står over for i forbindelse med den stigende trussel fra svinepest. Sygdommen, der ikke smitter til mennesker, har vist sin farlige spredningsevne ved nyligt at have gjort et dramatisk spring på 430 km til vestlige dele af Tyskland. Dette har fået de danske veterinærmyndigheder til for første gang at hæve trusselsniveauet fra "meget lavt" til "lavt". Mette Kirkeskov Sie, enhedschef i Fødevarestyrelsen, fremhæver risikoen for, at danske turister kan bringe sygdommen med hjem fra udlandet, især fra inficerede områder hvor de færdes i naturen. Hun understreger alvoren i situationen ved at sige: "Smittetrykket i udlandet og senest den udvikling, vi netop har set i Hessen, betyder, at danske turister risikerer at tage afrikansk svinepest med hjem fra deres ferie i udlandet." Udbruddet af svinepest kan have katastrofale økonomiske konsekvenser for dansk landbrug. Hvis sygdommen når Danmark, kan det føre til, at lande uden for EU straks vil lukke deres grænser for import af dansk svinekød. Dette vil ramme danske slagterier hårdt, da de vil miste adgang til vigtige markeder som Kina, Japan, Australien og USA. Mette Kirkeskov Sie påpeger den alvorlige konsekvens: "Smitten vil ramme eksport for milliarder, da de fleste lande uden for EU sænker grænsebommene for danske delikatesser lavet på gris," siger hun. Landbrugserhvervet gør store anstrengelser for at minimere risikoen, herunder etablering af et vildsvinehegn langs grænsen til Tyskland og udryddelse af den fritlevende bestand af vildsvin i Danmark. Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter, udtrykker frustration over de fortsatte risici forbundet med naturparker med vildsvin og offentlig adgang. "Vi er i den grad på tæerne, og det samme er de vognmænd, der transporterer vores grise. Set i det lys, er det dybt frustrerende, at der flere steder i Danmark stadig er naturparker med vildsvin og fri offentlig adgang," siger han.
Jyllands-Posten, s. 10 (21.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Brev til Orbán fjernede sidste hindring for Ruttes vej til NATO-toppost
I Berlingske kan man i dag læse, at Mark Rutte, Hollands længst siddende premierminister, snart ventes officielt udnævnt som NATO's næste generalsekretær. Efter månedlange konflikter og forhandlinger, herunder modstand fra Ungarns premierminister Viktor Orbán, har alle NATO's 32 medlemslande nu støttet hans kandidatur. Det sidste store benspænd blev fjernet, da Orbán på det sociale medie X meddelte, at Ungarn er klar til at støtte Ruttes kandidatur. Dette skete efter et personligt brev fra Rutte, hvori han formodentlig tilpassede sine forslag til at imødekomme Ungarns holdninger, især omkring ikke at kræve ungarsk støtte til Ukraine. Orbán, der ofte har blokeret EU-beslutninger og orienteret sig mod Ruslands præsident Vladimir Putin, er kritisk over for mange af EU's politikker. Dette har rejst bekymringer inden for EU, især omkring korruption og begrænsninger i mediernes frihed i Ungarn. Trods sin modstand har Orbán eftergivet efter mindre indrømmelser fra andre EU-ledere, og hans nylige samarbejde omkring Ruttes kandidatur til NATO er endnu et eksempel på dette. Mark Rutte er kendt for sin evne til at skabe kompromiser og har internt i Holland kælenavnet "Mr. Kompromis". Internationalt har han opnået anerkendelse for sin evne til at håndtere vanskelige politiske figurer, som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, uden at skabe kontroverser. Koen Petersen, senator i Hollands førstekammer for det liberale VVD, roser Rutte for hans brobyggende egenskaber og siger, "NATO er kun stærk, hvis alle står sammen. Derfor er Mark Rutte en god kandidat til at gøre en forskel, fordi han har et talent for at bygge bro over kløfter." Udsigten til Ruttes ledelse i NATO og Orbáns kommende EU-formandskab, hvor Ungarn har annonceret sloganet "Make Europe Great Again", skaber en spændt forventning om, hvordan disse to vil påvirke både NATO og EU's fremtidige dynamikker.
Berlingske, s. 12 (21.06.2024)

Udenrigspolitik

Salgsvinduet lukker snart for virksomheder i Rusland
Børsen skriver i dag, at europæiske og danske selskaber står over for en udfordrende tidsfrist ved udgangen af juni, hvor de skal have afsluttet salget af deres russiske forretninger, hvis disse er berørt af EU-sanktioner mod Rusland. Advokat og partner Per Vestergaard Pedersen fra DLA Piper understreger, at overdragelsen af datterselskaber med sanktionerede aktiver skal være godkendt og gennemført senest den 30. juni. Listen over forbudte aktiver, der strækker sig over 50 sider, inkluderer produkter anvendelige både i civile og militære sammenhænge, såsom lasere og sensorer, samt en bred vifte af industriprodukter og hverdagsvarer som smartphones og hårtørrere. Desuden har EU ikke indikeret en forlængelse af denne frist, og ifølge Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent hos Dansk Industri, er det usandsynligt, at den vil blive udskudt igen. Han påpeger, at det ofte er svært for virksomheder at finde købere, hvilket yderligere komplicerer processen. Flere store virksomheder som Carlsberg, Grundfos og Hempel har allerede gennemført eller opgivet deres russiske operationer, med varierende grader af succes og udfordringer. Carlsberg oplevede for eksempel at få "stjålet" sin forretning, da Rusland overtog et af deres største bryggerier.
Børsen, s. 8 (21.06.2024)

Ulrik Federspiel: Fire forslag til at undgå Vestens undergang
Ulrik Federspiel, formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: "I international politik står vi i disse år over for skelsættende ændringer. Vi er på vej til en ny verdensorden. [...] Hvorfor er verdens magtbalance skiftet så hurtigt væk fra Vesten og mod det, der kaldes Det globale syd, defineret bredt som den sydlige halvkugle? Vi har tidligere i historien set, at en verdensorden hurtigt kan ændres. Den nyeste historiske og arkæologiske forskning viser, at Romerriget indtil omkring år 400 havde været dominerende i mange hundrede år, men hurtigt begyndte at falde fra hinanden. [...] Vi i Vesten behøver ikke lide Romerrigets skæbne, hvis vi lærer af det. Men hvis vi fortsætter med enten af forsøge at dominere resten af verden eller at isolere os, vil vi med stor sandsynlighed lide Romerrigets skæbne. Hvad skal vi da gøre? Vi må som det første erkende, at vi står i en krise. Vi kan ikke længere stikke hovedet i busken og tro, at vi kan genoprette den gamle verdensorden. [...] At bygge et meningsfyldt engagement med Det globale syd vil være en lovende vej fremad, og vil være en værdig opgave for det kommende danske medlemskab af FNs Sikkerhedsråd. Men det vil indebære en vis indskrænkning af traditionel vestlig dominans og indflydelse. Paradoksalt vil mindre magt give os mere magt, eller i hvert fald ikke føre til vores marginalisering. Ved dannelsen af en koalition af lande, hjalp vi Ukraine mod et Rusland, der ønskede sig tilbage til sin imperiale fortid. Bredere, mere inklusive, internationale alliancer er en vej fremad. Men kun hvis krigen mod et land, der ønsker sig tilbage til fortiden, vindes. Ellers vil de lande, der ser på, nemlig Det globale syd, tabe tiltroen til os. [...] For det første bør Europa udpege én person, der kan tage vare på koordineringen af den samlede europæiske militære indsats i Ukraine. I 1940 udnævnte præsident Roosevelt General Motors administrerende direktør, danskamerikaneren William S. Knudsen, til at stå i spidsen for USAs samlede produktion af krigsmateriel. [...] Udover en sådan EU forsvars-zar, bør EU starte en drøftelse af et mere ambitiøst militært engagement. Enten vil de isolationistiske kredse i USA tage til eller også vil USA styrke sin tilstedeværelse i Asien og dermed svække den i Europa. Under alle omstændigheder vil Biden være den sidste transatlantiske præsident i USA. [...] Rusland har 300 milliarder dollar indefrosset i udenlandske finansielle institutioner. Der har nu i to år været allehånde juridisk og økonomiske undskyldninger for ikke at konfiskere disse beløb. De er nu skudt ned af førende jurister og økonomer. I Kongressens seneste bevilling til Ukraine, opfordres præsident Biden til at overføre dette beløb til Ukraine. Det bør gøres nu. Det globale syd vil hilse dette velkomment, ikke mindst fordi det vil mindske behovet for, at vi i Vesten benytter bistandsmidler til Ukraine. Det bør også åbne op for fornyede drøftelse om gældseftergivelse. [...] Endvidere bør europæerne oprette et organ til at stå for genopbygningen af Ukraine. Da USA bevilgede Marshall hjælpen efter Anden Verdenskrig til at genopbygge Europa, oprettedes den europæiske samarbejdsorganisation, OEEC, til at fordele hjælpen. [...] Men hvis vi intet gør, venter historien ikke. Mens vi stagnerer, går resten af verden videre med risiko for, at den nye verdensorden præges af Kina og Rusland - og deres støtter Iran og Nordkorea. Og det er der i virkeligheden få lande, der ønsker."
Berlingske, s. 24-25 (21.06.2024)