Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information28. juni 2024Repræsentationen i Danmark21 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 28. juni 2024



Tophistorier

Zelenskyj og EU underskriver sikkerhedsaftale
Flere af dagens aviser skriver, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har underskrevet en sikkerhedsaftale med EU under et massivt sikkerhedsopbud i Bruxelles. Det sker i kølvandet på et EU-topmøde, hvor der også var fokus på at besætte topposter i EU-institutionerne efter det seneste europaparlamentsvalg. Under et kort pressemøde udtrykte Zelenskyj taknemmelighed over for EU-landenes nylige godkendelse af at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine, en gestus, der blev beskrevet som et historisk udfald. "Tak for dette historiske udfald. Vi har ventet på dette længe. Alle de civile og vores helte på slagmarken," siger han. Sikkerhedsaftalen indebærer ikke direkte våbenleverancer fra EU, da EU ikke er en nationalstat med eget militær, men aftalen sikrer fortsat hjælp til Ukraine. Ukraine har desuden underskrevet lignende bilaterale sikkerhedsaftaler med flere andre lande, herunder USA, Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Japan, som omfatter militær, økonomisk, humanitær og politisk støtte.
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 7 (28.06.2024)

Ukraine undervejs
Flere aviser skriver i dag om Ukraines optagelsesforhandlinger med EU. Weekendavisen skriver, at ukrainske regeringsembedsmænd, under en ceremoni i Bruxelles, har modtaget et dokument, der specificerer alle de nødvendige reformer og lovændringer, som Ukraine skal gennemføre for at opnå fuldt medlemskab af EU. Europa-Kommissionen har understreget, at det var essentielt at starte forhandlingerne inden den 1. juli, da Ungarn, der er skeptisk overfor ukrainsk medlemskab, snart overtager EU-formandskabet. Optagelsesforhandlingerne forventes at intensiveres, når Polen overtager formandskabet den 1. januar. Samme dag som Ukraine startede optagelsesforhandlinger, begyndte også Moldova en lignende proces. I modsætning hertil står situationen med Georgien, hvor EU's udenrigschef, Josep Borrell, har udtalt, at EU nu neddrosler kontakterne til det kaukasiske land og overvejer at sætte EUs økonomiske bistand på pause, efter at den georgiske regering har indført en lov, der kategoriserer alle udenlandskstøttede ngo'er og medier som "udenlandske agenter" efter russisk forbillede.

Politiken skriver i dag, at den ungarske leder Viktor Orbán, der tidligere har udtrykt aversion mod Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, overraskende har opgivet sin blokade af penge til Ukraine, nye Ruslandssanktioner og optagelsesforhandlinger med Ukraine. Orbáns skridt til at opgive blokaden tolkes som et forsøg på at rydde op i besværlighederne, før Ungarn overtager EU-formandskabet på mandag. Under sit besøg i Bruxelles fik Zelenskyj ikke kun politisk støtte, men også økonomiske løfter og en sikkerhedsaftale, som ligner dem Danmark og andre lande har lavet med Ukraine. Sikkerhedsaftalen sikrer fortsat bistand fra EU med penge og militær hjælp. Zelenskyj udtrykte dog også frustration over den langsomme levering af våben fra Vesten og pointerede et akut behov for bedre luftforsvar på slagmarken. "Der er ting, der haster mere end andet, ikke mindst luftforsvar. Det har vi et tvingende behov for på slagmarken," siger han. Zelenskyjs besøg afspejler også en normalisering af krigen i Ukraine blandt EU-ledere, hvor diskussionen nu også omfatter behovet for en større oprustning inden for både nationale forsvar og et fælles EU-forsvar. Flere østeuropæiske lande presser på for investeringer i et 'østskjold', der beskytter EU's grænse mod Rusland, mens lande som Tyskland og Holland er mere tilbageholdende, især i forhold til omkostningerne.

Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i dagens Jyllands-Posten under overskriften "Utålmodige Ukraine og Moldova: EU vil forhandle med os i sneglefart. Vi har ventet i 30 år", blandt andet: "Onsdag indledte EU optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Set fra EU's side er hastigheden nærmest hurtigere end lyset. For hvornår er det tidligere sket, at lande er gået fra kun at kunne drømme om medlemskab til at befinde sig i forhandlingslokalet? Begge lande søgte om medlemskab i februar 2022. [...] Pointen er imidlertid, at de to landes tidsregning ikke starter i 2022. Den går langt længere tilbage. Eller som en højtstående samtalepartner udtrykte det, da jeg i sidste uge deltog i en konference i Moldova: 'Vi har banket på døren i over 30 år. Så EU bevæger sig i sneglefart.' [...] Den forskellige tidsopfattelse i EU og ansøgerlandene er en af de centrale udfordringer i udvidelsesprocessen. I mange medlemsstater har befolkningerne svært ved at følge med: Er det nu overhovedet klogt at åbne for medlemskabsperspektiv i lande, der kæmper med korruption, og hvilke konsekvenser vil det få for landbrugs- og regionalfondspolitikken? [...] For at undgå frustration på begge sider må en nyudpeget kommission sammen med stats- og regeringscheferne gøre en særlig indsats for at synkronisere urene. Ellers risikerer vælgerne i det nuværende EU at vende projektet ryggen, mens regeringscheferne i kandidatlandene mister deres troværdighed. For forhandler EU ikke bare på skrømt? [...] Som bekendt kan EU ikke udvide, uden at der er gjort plads til de nye lande i EU's institutioner og politikker. Som processen kører p.t., ligger arbejdspresset udelukkende på kandidatlandene. Det er dem, som skal lave lektier og gøre sig optagelsesklare. Men hvis processen skal være troværdig, må EU op i fart. P.t. virker det, som om mange lande har den opfattelse, at der ikke er nogen grund til at tage fat på de vanskelige diskussioner om f.eks. reform af landbrugspolitikken. For hvem ved, om det overhovedet bliver aktuelt?"
Weekendavisen, s. 8; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 18 (28.06.2024)

Prioriterede historier

Frankrig er afgørende for EU's finansielle stabilitet
Flere af dagens aviser bringer kommentarer og analyser om situationen i Frankrig, efter præsident Emanuel Macron har udskrevet valg som følge af resultatet ad det nyligt overståede valg til EU-Kommissionen. I Jyllands-Posten kan man læse en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, hvor han blandt andet skriver: "Med stigende usikkerhed om Frankrigs politiske retning svækkes fundamentet under den finansielle stabilitet i Europa. [...] Frankrig har altid været en afgørende drivkraft i EU og eurozonen. Landets ledere har sammen med Tyskland drevet den politiske integration fremad, mens man på den anden side har haft en mindre konservativ tilgang til den økonomiske og finanspolitiske kurs. [...] Svækkes de kræfter, som garanterer, at Frankrig er interesseret og engageret i et stærkt EU-samarbejde og samtidig efter bedste evne forsøger at leve op til de fælles økonomiske spilleregler, som gælder i EU, står Europa svagere og har kortere vej til finansiel ustabilitet. Af præcis den grund er franske valg ikke kun af betydning for Frankrig. Europa har over det seneste årti overkommet store kriser, som ellers havde potentiale til at skabe finansielt kaos i regionen. [...] Men sammenholdet har sine grænser og er særlig fra Nordeuropas side hele tiden omsluttet af forbehold og tilbageholdenhed. Der har hele tiden været en bekymring for, at politiske løfter om større finanspolitisk ansvarlighed, som udsatte lande måtte afgive for at få adgang til hjælpepakker eller fælles gældsudstedelse, sidenhen bliver svigtet pga. af enten nye prioriteringer, en ny folkestemning eller et nyt politisk lederskab i det pågældende land. Altså en bekymring for økonomisk-politisk tidsinkonsistens. [...] Alt i alt er et politisk splittet Frankrig skidt for Europa i et økonomisk perspektiv. En svækkelse af den (brede) politiske midte, som overrumples af stærkere EU-skeptiske kræfter, forstærker usikkerheden om eurozonens økonomiske sammenhold og risikerer at underminere det fundament, som understøtter regionens svageste økonomier og dermed underbygger den finansielle stabilitet. Derfor er udviklingen i fransk politik afgørende for Europa."

I en analyse i dagens Weekendavisen af Aske Munck, avisens Frankrigskorrespondent, kan man i dag blandt andet læse: "Det er et sikkert tegn på, at man er voldsomt presset, når man som statsleder advarer om, at alle andre end en selv vil sende landet ud i kaos og anarki. Og voldsomt presset er han, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forud for første runde af valget til Nationalforsamlingen søndag. [...] Venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire, et forbund af socialistpartiet PS og det yderste venstrefløjsparti La France insoumise, der er et rodsammen af grønne, kommunister og antikapitalister, står til 28 procent. Mens Macrons eget parti, Renaissance, og partiets valgforbund, Ensemble, ser ud til at blive decimeret og ende på sølle 20 procent af stemmerne. Ifølge nogle prognoser kan det resultere i 80-100 af kammerets 577 pladser. [...] Også internt i regeringen er Macrons tjubangvalg blevet undsagt af ledende medlemmer, som finansminister Bruno Le Maire, der vrissent kaldte det for 'en enkelt mands beslutning'. Har præsidenten forregnet sig? Det mener i hvert fald historiker Jean Garrigues, en af de fremmeste eksperter i Frankrigs nyere politiske og parlamentariske historie og forfatter til et utal af politiske bestsellere. Han medgiver dog, at det også altid er let at være bagklog. 'De seneste to-tre uger (siden valget blev udskrevet, red.) har budt på den ene overraskelse efter den anden,' siger han til Weekendavisen. [...] Et af Macrons helt store problemer er tilsyneladende hans nagelfaste tro på, at han er i stand til på kort tid at vende tendensen i meningsmålingerne, vurderer Garrigues. Han var selv med præsidenten og hans entourage i Normandiet op til 80-årsfejringen for D-dag umiddelbart før valget til Europa-Parlamentet: 'Her var det tydeligt, at både præsidenten og hans rådgivere - til trods for meningsmålingerne - var overbevist om, de ville få et forrygende europaparlamentsvalg. Det gjorde de som bekendt ikke. På samme måde er det i mine øjne tydeligt, at han igen synes at undervurdere folkets modvilje mod sin egen person,' forklarer Garrigues. [...] Så sent som i sidste uge advarede EU-Kommissionen ellers - helt uafhængigt af det franske valg - om, at det kunne blive nødvendigt at sætte tommelskruerne på Frankrig, fordi gallerne ikke har styr på deres statsbudget. Underskuddet på de offentlige finanser nåede således i 2023 op på 5,5 procent af bruttonationalproduktet - temmelig langt fra EUs grænse på tre procent af bruttonationalproduktet - ligesom den offentlige gæld nåede op på svimlende og næsten italienske 139 procent af bruttonationalproduktet."

Mark Brolin, forfatter, foredragsholder og geopolitisk strateg, skriver i en kommentar i dagens Berlingske blandt andet: "Tag det aktuelle eksempel: Frankrig, hvor tilslutningen til de to traditionelle partier, de Gaulles centrum-højre (Republikanerne) og Mitterands centrum-venstre (Socialistpartiet), smuldrede for adskillige år siden. Den eminente sælger, Macron, har midlertidigt været i stand til at stryge til tops ved at overbevise vælgerkorpset om, at de gamle partier var enten for højreorienterede eller for venstreorienterede. Før han selv præsenterede partiet lige i midten, 'Renaissance', der står for en centrisme, som har skubbet den globale agenda yderligere ud over grænserne for det demokratiske mandat. I dag bliver Macron af mange franske vælgere set som indbegrebet af den virkelighedsfjerne pariserelite og foragtet af så mange, at hans popularitetsmålinger har ramt et historisk lavpunkt. [...] Så var det et smart træk, da Macron udskrev lynvalg i kølvandet på de tæsk hans parti fik ved EU-afstemningen? Altså, Frankrig er jo ved at udvikle sig til en krudttønde, og bare at spraye penge ud over de mest højlydte protesterende er ikke længere ukompliceret. Det er en praksis, der allerede er blevet så ivrigt benyttet, at det amerikanske kreditvurderingsbureau S & P for nylig har nedgraderet fransk statsgæld. Så den eneste måde at undgå at fremtidige problemer (herunder dem, der udspiller sig på gaden) tilsmudser Macrons parti yderligere, er at lade protestpartiet få del i regeringsansvaret. [...] Som under alle perioder med kalibrering og genopfindelse vil turen uden tvivl blive turbulent endnu et stykke tid. Imidlertid vil det blive meget mere turbulent, hvis demokratiet ikke får lov til at løbe linen ud. Mod slutningen kan vi måske endda komme til at nyde godt af de mest ægte inkluderende samfund nogensinde."
Jyllands-Posten, s. 16; Weekendavisen, s. 8; Berlingske, s. 24-25 (28.06.2024)

Det digitale indre marked

Efter test af cybersikkerhed: Plads til forbedring hos banker
Børsen skriver i dag, at Finanstilsynet har gennemført en stresstest, der for første gang undersøger, hvordan bankerne håndterer et længerevarende it-nedbrud. Resultaterne viste, at selvom bankerne generelt var godt forberedte, fandt tilsynet fem områder til forbedring, herunder genetablering, forberedelse og kommunikation, fortæller Karen Dortea Abelskov, vicedirektør i Finanstilsynet. Med stigende trusler om cyberangreb og den nye EU-lovgivning, Dora, der træder i kraft næste år, øges kravene til bankernes cyberforsvar markant. "Vi ville gerne finde ud af, hvad konsekvenserne er ved et længere nedbrud," siger hun, og bemærker, at tilsynet derfor udviklede sin egen metode til at teste dette. Lance McGrath, chef for cybersikkerhed i Danske Bank, deltog i testen og erkender, at der er områder, hvor banken kan forbedre sig, især i forhold til at kortlægge den finansielle påvirkning af et nedbrud. "Det er vigtigt at forstå, hvad et nedbrud koster for banken og hvordan det påvirker kunderne og samfundet," siger han. Karen Dortea Abelskov tilføjer, at planer om flere lignende test er på vej, og med Dora-lovgivningen vil Finanstilsynet have bedre muligheder for at følge op på bankernes overholdelse af reglerne.
Børsen, s. 16 (28.06.2024)

Handel

Krigen på toldsatser
Europa-Kommissionen og den kinesiske regering har indledt forhandlinger for at undgå en eskalering til en handelskrig, før den varslede straftold på importerede kinesiske elbiler implementeres. Det skriver Weekendavisen. Straftolden vil variere mellem 17,4 og 38,1 procent og komme oveni den eksisterende told på ti procent. Disse tiltag er svar på, hvad Europa-Kommissionen ser som ulovlig statsstøtte til kinesiske elbilproducenter, hvilket strider mod WTOs regler. Som modsvar har Kina indledt en undersøgelse af europæisk svineeksport for mulig dumping. Tysklands økonomiske afhængighed af Kina har ført til, at den tyske vicekansler, Robert Habeck, har rejst til Kina for at forhandle. Med Tysklands betydelige eksport til Kina står meget på spil. En potentiel løsning kunne involvere, at en større andel af de kinesiske elbiler, der sælges i Europa, produceres på europæiske fabrikker, især da en fjerdedel af alle elbiler solgt i EU allerede produceres i Kina.
Weekendavisen, s. 8 (28.06.2024)

Institutionelle anliggender

En overimplementeringskommissær, tak
Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag blandt andet: "Asger Christensen (V) blev genvalgt til Europa-Parlamentet. Tillykke med det. [...] Det første emne, Bæredygtigt Landbrug vil minde ham om, er en ensartet implementering af EU-lovgivningen i alle fællesskabets lande. Til Bæredygtigt Landbrugs sommermøde foreslog Asger Christensen nemlig, at EU skal have en håndhævelseskommissær, som skal være en garant for en ensartet implementering af EU-lovgivningen i medlemslandene. Dermed skal kontrollanterne udgå fra EU og ikke fra de enkelte medlemsstater, mente det nu genvalgte EU-parlamentsmedlem, dengang han var kandidat. [...] At et land vil straffe sine egne borgere ved at stramme EUs minimumsbestemmelser, har EU hidtil ikke beskæftiget sig med - det har været helt op til det enkelte land. Men det er jo netop den overimplementering, der er vigtig at få stoppet - for såvel danske landmænd som andre borgere og erhvervsdrivende i det danske samfund. Derfor ønsker vi, at Asger Christensen vil arbejde for at få indsat en overimplementeringskommissær. En kommissær, der vil arbejde på at beskytte unionens borgere mod en mere omfattende lovgivning med mange flere detailforordninger, end der ligger i bestemmelserne fra EU. Mon det kan lykkes parlamentsmedlemmet fra Danmark at ændre hele EUs tankesæt på det punkt?"
Berlingske, s. 27 (28.06.2024)

Her er EU's nye topchefer: Høgen, mægleren og chefen
Altinget rapporterer torsdag om resultaterne af det nylige EU-valg og de nyudpegede ledere for EU-institutionerne. Efter et længere tilløb og mange spekulationer har EU's ledere under et møde i Bruxelles indstillet Ursula von der Leyen til endnu fem år som formand for EU-Kommissionen. Ved hendes side skal Kaja Kallas, Estlands statsminister, fungere som EU's næste udenrigschef, mens den tidligere portugisiske premierminister António Costa overtager rollen som leder af Det Europæiske Råd. Trods modstand fra højrenationale ledere i Italien og Ungarn, understreger statsminister Mette Frederiksen (S), at der er fundet en balance mellem geografisk repræsentation, køn og politiske familier, hvilket har sikret en kompetent ledelse trods udfordringer som pandemi, krig og inflation. Den belgiske premierminister Alexander De Croo og Sveriges statsminister Ulf Kristersson udtrykker begge stærk støtte til det nye hold. "En stor udfordring venter jer. Jeg ønsker jer styrke og mod i disse vanskelige tider for EU," lyder det fra De Croo, mens Kristersson tilføjer: "Det er det absolut bedste hold, vi kan få i Europa lige nu. De er etableret dygtige og erfarne og kan finde ud af at samarbejde." Kaja Kallas, kendt for sin skarpe kritik af Rusland, ser frem til sit nye ansvar. "Jeg har aldrig haft illusioner om det imperialistiske Rusland og Putins intentioner," siger hun. António Costa, kendt for sin "kronisk og lettere irriterende optimisme," beskrives som en mægler, der har navigeret Portugal gennem kriser med succes. Ursula von der Leyen har fra sin side vist stærk ledelse og får ros for sin evne til at tackle store europæiske udfordringer.
Altinget, torsdag (28.06.2024)

Orbáns kuldsejlede projekt
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng. Her kan man blandt andet læse: " Den ungarske leder havde en plan om at samle Europas nationalkonservative partier i én blok, der for alvor kunne rykke EU mod højre. Sådan kom det ikke helt til at gå. Og på hjemmefronten er Viktor Orbán alvorligt udfordret af en afhopper fra Fidesz. I mange år førte Viktor Orbán, den ungarske leder, krig mod Bruxelles. EU blev i de regeringskontrollerede ungarske medier altid fremstillet som en modstander, der ville tvinge unionens liberale konsensusideologi ned over hovedet på de små ti millioner ungarere, hvad enten det drejede sig om - i Orbáns forståelse - overdrevne klimakrav, en slap migrationspolitik eller en samfundsnedbrydende lgbt+-ideologi. Plakater med skiftende formænd for EU-Kommissionen blev hængt op i ungarske lygtepæle, som var de efterlyste forbrydere - side om side med Orbáns yndlingsaversion, den ungarskamerikanske rigmand og filantrop George Soros. EU er kun »en dårlig nutidig kopi« af Sovjetunionen, tordnede den ungarske leder. [...] Orbán kastede sig ud i en voldsom rejseaktivitet i et forsøg på at samle ikke blot det europæiske radikale højre, men også det globale. Han lå i pendulfart mellem Rom og Paris til møder med Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og franske Marine Le Pen, når han ikke deltog i højreorienterede konferencer i USA eller andre steder på kloden. [...] I dette forår så det ud til, at tiden var moden til et politisk fremstød for Europas radikale højre. Meningsmålinger pegede entydigt på, at valget til Europa-Parlamentet 6.-9. juni ville føre til et jordskredsvalg til fordel for de nationalkonservative partier på bekostning af liberale og grønne partier. Geert Wilders' sejr i det hollandske valg i november sidste år varslede, at det radikale højre stod til at få del i regeringsmagten i endnu flere europæiske lande end de seks, hvor det allerede er repræsenteret. Ungarn stod for at overtage EUs formandskab i sidste halvdel af 2024 med gode muligheder for at præge EUs dagsorden. Ovenikøbet lå Donald Trump i meningsmålinger til at vinde det amerikanske valg i november. [...] Det er ikke gået helt, som Orbán håbede. Det nationalkonservative højre gik frem ved europaparlamentsvalget, men ikke så meget som forudset. De konsensusprægede partiblokke i EU - de konservative, socialisterne, de liberale - bevarer flertallet i parlamentet, omend med reduceret mandattal. Senest har de tre partiblokke i denne uge aftalt at fordele topposterne i EU imellem sig, således at Ursula von der Leyen, der er konservativ, fortsætter som kommissionsformand, mens den tidligere portugisiske regeringschef António Costa, der er socialdemokrat, bliver ny formand for Det Europæiske Råd, i daglig tale EU-præsident; og den estiske premierminister, Kaja Kallas, der er liberal, bliver ny udenrigschef. Den nuværende konservative formand for Europa-Parlamentet, maltesiske Roberta Metsola, fortsætter. Vel at mærke under forudsætning af, at Europa-Parlamentet senere godkender udnævnelserne af von der Leyen og Metsola. [...] Hvad der næsten er værre for Orbán, er, at det går rigtig skidt med hans ambitioner om at samle Europas nationalkonservative partier i én blok. Tværtimod ser det i skrivende stund ud til, at der kommer mindst tre partigrupperinger på den radikale højrefløj: Melonis ECR med 83 mandater, Identitet og Demokrati (ID), ledet af Marine Le Pen, med 58 mandater og så en gruppering, som Alternative für Deutschland (AfD), der kort før valget blev smidt ud af ID-gruppen, forsøger at danne."
Weekendavisen, s. 9 (28.06.2024)

Sikkerhedspolitik

Advarer EU om ulmende russisk trussel
I Jyllands-Posten kan man læse, at Polen, Estland, Letland og Litauen torsdag opfordrede EU til at styrke grænserne mod øst og advarede i et brev om "en ulmende trussel" fra Rusland og Belarus. De fire EU-medlemslande, der alle er stærke allierede af Ukraine og markante kritikere af Moskva, beskylder Rusland for at stå bag forskellige hybridangreb. De anmoder EU om at bruge flere penge og koordinere forsvarsinitiativer både inden for EU og i Nato. De understreger, at opbygningen af en forsvarsmæssig infrastruktur langs EU's ydre grænse til Rusland vil være en vigtig foranstaltning for hurtigt at sikre EU mod militære og hybride trusler.
Jyllands-Posten, s. 7 (28.06.2024)

Freden har en chance. Men kun hvis Vesten fastholder dialogen med Kina
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Steve Tsang, direktør for SOAS-instituttet ved University of London, som dykker ned i Kinas politiske ambitioner og forholdet til både USA og Taiwan. Steve Tsang, som har en dybdegående forståelse for regionens politik, forklarer, hvordan Kinas ledelse ikke nødvendigvis ønsker at erstatte USA som verdens dominerende magt, men derimod har en anden vision for landets fremtid. "Xi Jinping går ikke efter, at Kina skal overtage USA's rolle som verdens politibetjent," siger han. Han fremhæver, hvordan den kinesiske regering bruger store ressourcer på at etablere sig som leder i det globale syd, hvilket inkluderer Afrika, Latinamerika og Mellemøsten. Tsang belyser, hvordan den kinesiske model søger at oprette en alternativ verdensorden, som ikke udelukkende gavner de vestlige demokratier. "Kina anerkender ikke den vestlige liberalt-nationale verdensorden som den eneste gyldige, fordi den primært tjener vestlige landes interesser," siger han. Dette inkluderer en regel om, at hvert land selv må bestemme sin styreform uden indblanding udefra. På spørgsmålet om Taiwan, understreger Tsang, at Xi Jinping ser genforeningen med Taiwan som et afgørende mål, men at det ikke vil blive forsøgt, før succes kan garanteres uden at underminere hans position som leder. "Der er ingen som helst tvivl om, at Xi Jinping holder fast i sit store overordnede mål: at få Taiwan genforenet med moderlandet," siger han. Tsang advarer om, at enhver handling mod Taiwan nødvendigvis vil føre til en militær konfrontation med USA, hvilket begge lande ønsker at undgå. Han argumenterer for, at undgåelse af misforståelser og opretholdelse af dialog mellem Kina og vestlige lande er afgørende for at forhindre en eskalerende konflikt. "Det er vigtigt, at der opretholdes en god kommunikation mellem de to parter," siger han, og tilføjer, at dette kan mindske risikoen for alvorlige konsekvenser i fremtiden.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (28.06.2024)

Udenrigspolitik

Nye EU-sanktioner rammer olieskib fra Øresund-ulykke og 26 andre russiske skibe
EU har i denne uge udvidet sanktionerne mod Rusland ved at tilføje 27 russiske skibe, herunder flere til transport af flydende naturgas samt korn, som ifølge EU er stjålet fra Ukraine. Det skriver Altinget torsdag. Blandt de sanktionerede skibe er det 250 meter lange olieskib Andromeda Star, som pådrog sig ridser efter en kollision i Øresund tidligere på året. Denne hændelse fremhævede risikoen for miljøkatastrofer og problematikken omkring dansk farvand som transit for russisk olie. Det er den 14. pakke med sanktioner, som EU har vedtaget siden Ruslands invasion af Ukraine. De nye sanktioner dækker skibe, der transporterer alt fra olie til korn og inkluderer også specifikt to skibe til fragt af LNG. Dette skridt er taget i et forsøg på at påvirke Ruslands eksport af LNG, hvor Rusland planlægger at indtage en femtedel af verdensmarkedet i det kommende årti. Foruden skibene omfatter sanktionerne også det statsejede russiske skibsregister, og mange russiske skibe er indregistreret i Gabon i Vestafrika for at omgå sanktioner. Advokaten Nicoleta Tuominen forklarer til Reuters, at sanktionerne komplicerer tilgangen til essentielle ydelser som reservedele, ingeniørarbejde, finansiering og lokale lodser: "Hvis du er på udkig efter reservedele, ingeniører, finansiering, og i nogle tilfælde lokale lodser, så bliver det sværere," siger hun. Til trods for de omfattende sanktioner har Søfartsstyrelsen fastslået, at der stadig vil være undtagelser af hensyn til sikkerhed og miljø. Dette inkluderer tilladelse til at lade russiske skibe lægge til for at forhindre oliespild, som det var tilfældet med Andromeda Star, der fik lov at lægge til ved Fayard-værftet nord for Odense efter kollisionen.
Altinget, torsdag (28.06.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
28. juni 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark