Tophistorier
Sildig opvågnen
På Altinget og i flere af dagens aviser kan man læse om Morten Messerschmidt, der onsdag led sit første nederlag som formand for Dansk Folkeparti, da et historisk flertal af vælgerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ifølge Altinget torsdag har nederlaget dog ikke gjort kærligheden kuldslået og kold. EU-ordfører Alex Ahrendtsen er tilfreds med Messerschmidts EU-modstandskamp og mener, at formanden helt naturligt har været nej-sidens midtpunkt, fordi han simpelthen er den, der kender EU-systemet bedst. Han mener, at kampagnen har været en del af Dansk Folkepartis "genfødsel". "Jeg kan genkende mit parti igen efter en svær tid," lyder det fra Ahrendtsen. Også gruppeformand Peter Skaarup roser partiformanden for en "fabelagtig indsats". Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Peter Kofod, siger ifølge Weekendavisen, at han har i sinde at respektere valgresultatet. "Det er da superærgerligt, vi har anbefalet det modsatte, men jeg kommer til at leve med resultatet og [kommer] selvfølgelig 100 procent til at respektere det," lyder det. Også Morten Messerschmidt har erklæret, at han respekterer, at et flertal af vælgerne har stemt modsat det nej, han om nogen har stået i spidsen for at anbefale. “Når danskerne har talt, er det rigtigt. Så er det godt,” sagde han onsdag aften ifølge Børsen. Formanden varsler, at Dansk Folkeparti nu vil holde nøje øje med, hvordan flertallet forvalter de muligheder, der nu kommer, for at Danmark kan deltage i militære operationer i EU-regi. “Vi vil være der som en frisk august-hveps, første gang de svigter,” sagde Messerschmidt i sin tale.
Politiken skriver, at 23 procent af Dansk Folkepartis vælgere har stemt ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Det overrasker professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. EU-modstand har nemlig altid været en del af Dansk Folkepartis grundlag. Hos SF har hele 82 procent af deres vælgere stemt ja til at ophæve forsvarsforbeholdet. Stubager mener, at det er "meget markant", både i lyset af partiets historie i forhold til EU, og fordi det drejer sig om forsvar.
Ifølge Ekstra Bladet sydede hadet internt i Dansk Folkeparti efter onsdagens EU-afstemning. Flere centralt placerede kilder mener, at det var med fuldt overlæg og for at stjæle dagsordenen, at Kristian Thulesen Dahl udeblev fra partiets valgfest efter forsvarsforbeholdsafstemningen. "Det her var en bevidst provokation. Sådan ser vi det helt klart. Kristian (Thulesen Dahl red.) gør det her for at tage dagsordenen til sig selv og Inger (Støjberg red.)," lyder det blandt andet fra en kilde.
I Kristeligt Dagblad kan man læse et interview med Alex Ahrendtsen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, som mener, at ja-partierne har overbevist danskerne om at afskaffe forsvarsforbeholdet ved at blande Ukrainekrigen ind i deres kampagne. "Min vurdering er, at den ulykkelige krig i Ukraine har haft en stor betydning for vælgernes kryds i stemmeboksen. Det er lykkedes ja-siden dygtigt, og nogle ville måske sige kynisk, at spille på folks frygt, selvom Ukraine-krigen ikke har noget at gøre med forsvarsforbeholdet," siger han. Til spørgsmålet: "Har I ikke selv udnyttet en lignende frygt? For eksempel ved at opstille et billede af, at danske soldater gennem EU's militære samarbejde kunne risikere at blive udsendt i missioner til for eksempel Afrika, som danskerne ikke ønsker. Også selvom det flere gange er blevet understreget af eksperter, at det til enhver tid vil være Folketinget, der bestemmer, hvilke missioner Danmark skal deltage i," svarer Ahrendtsen: "Seks ud af syv nuværende EU-missioner foregår i Afrika, så det er ikke et skrækscenarie, det er sådan, det er. Så det synes jeg ikke, vi har gjort. Det er at spille på noget helt faktuelt. Det er det, der kan komme til at ske, hvis flertallet i Folketinget vælger at gøre det. Det, synes jeg, er meget fair."
Weekendavisen bringer en kommentar af journalisterne Arne Hardis og Hans Mortensen, som blandt andet skriver: "Stående på det til lejligheden opstillede podie i Snapstinget på Christiansborg lignede Morten Messerschmidt mest en teltholder, som måtte søge i skuffen med de tarveligste rekvisitter for at holde humøret oppe hos sit stampublikums fåtallige skare. Nu skal vi have nogle flere folkeafstemninger, erklærede Dansk Folkeparti-formanden, for den slags er et vidunderligt politisk værktøj. Læg også mærke til, at nejet trods alt mobiliserede flere danskere, end de tre nejpartier tilsammen har støtte fra, understregede han. [...] Det klare danske opgør med forsvarsforbeholdet må søge sin årsag i opgøret mellem Zelenskyjs Ukraine og Putins Rusland. ”Alt er forandret efter 24. februar,” har jasidens unisone parole lydt hele afstemningskampagnen igennem, som har begrundet de mest spektakulære kursskifter. Den påstand behøver jo ikke være forkert, bare fordi det er magthaverne, der udslynger den, bortset fra at det er mere korrekt at fastslå, at intet er forandret, kun erkendelsen af de faktiske forhold i verdenspolitikken. [...] Messerschmidt og Vermund har pukket på den åbenlyse risiko for, at EUs militære ambitioner vil kunne true NATOs mulighed for at virke effektivt og med tilstrækkelig våbenmagt - en dansk fregat kan som bekendt kun være ét sted ad gangen. Enhedslisten har været mere forsagt. Partiets og nejsidens længsler efter et neutralt forsvarsforbund i Norden har fået en skammelig kurv af det eftertragtede fatamorgana mod nord i og med Finlands og Sveriges beslutning om at søge optagelse i NATO. [...] Heldigvis for Enhedslisten synes dets vælgere mere optaget af hjemlig politik og verdens klimatiske overlevelse end af Danmarks sikkerhedsmæssige placering i samme; i hvert fald har partiets meningsmålinger ikke lidt nogen skade af den uro, der har plaget partiet siden Putins militære mobilisering ved Ukraines grænser. Men værre er det naturligvis for den arme Messerschmidt. Valget truer, Støjberg truer, indre tæring truer. Den storslåede redningsplanke, der blev kastet til ham, da folkeafstemningen blev udskrevet, sank tungt i det frådende vælgerhav."
I Groft Sagt i Berlingske skriver blogger, radiovært og kommentator, JarI Cordua, blandt andet: "Mange troede, at Messerschmidt evnede at genrejse partiet i ly af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, men det lykkedes ikke. For nylig målte meningsmålingsinstituttet Voxmeter DF til kun fire procents vælgeropbakning - det laveste niveau for partiet i de 20 år, Voxmeter har målt. Messerschmidt-effekten viste sig åbenbart at være negativ."
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Niels Th. Dahl, Jyllands-Postens politiske analytiker, blandt andet: "Afskaffelsen af forbeholdet betyder ikke nogen store forandringer af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik nu og her. Ingen danske soldater bliver sendt på EU-missioner i morgen eller i overmorgen. Folketinget har alene fået et nyt sikkerhedspolitisk redskab, som kan bruges, når og hvis der på et tidspunkt viser sig politisk vilje til det. Og under forudsætning af, at Danmark har soldater og materiel til opgaven, naturligvis. Men derimod kan de indenrigspolitiske konsekvenser af folkeafstemningen vise sig langt hurtigere. I første omgang koncentrerer interessen sig om Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der har været den absolut mest markante nej-politiker og har lagt enorme mængder energi i nej-kampagnen i de sidste uger og måneder. For ham må nederlaget gøre særligt sviende ondt. Valgkampen har vist, at Messerschmidts særlige evne til at mobilisere de danske vælgere i EU-valgkampe er falmet og fordampet. Han peakede ved europaparlamentsvalget i 2014, hvor han var kongen af dansk EU-modstand og som Dansk Folkepartis spidskandidat fik mere end hver fjerde stemme. Dengang trak han hele fire DF-mandater ind i parlamentet. Men nederlaget gør ikke kun ondt på Messerschmidts EU-politik. Valgkampen har heller ikke været den indenrigspolitiske gevinst for ham som DF-formand, som mange i partiet havde troet, da folkeafstemningen blev udskrevet i begyndelsen af marts."
Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 1, 15; Berlingske, s. 36; Ekstra Bladet, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 6; Børsen, s. 4-5, 4-5 (03.06.2022)
Amerikansk professor: Det danske ja er del af en ny verdensorden
I flere af dagens aviser kan man læse om afstemningen om forsvarsforbeholdet, som endte med et ja. I alt stemte 69,9 procent ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, som er et af de fire EU-forbehold indført i 1993. Ifølge flere af dagens aviser skal man frem til 1. juli, før udenrigsminister Jeppe Kofod (S) officielt ventes at informere EU-Kommissionen om, at Danmark har afskaffet sit forbehold på forsvarsområdet. Danmark kan først derefter ansøge om at tilslutte sig projekter og missioner, lyder vurderingen fra Udenrigsministeriet. Der kom dog ifølge B.T. allerede en reaktion fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, onsdag aften: "Så snart den danske regering formelt har informeret de andre EU-medlemslande om beslutningen i overensstemmelse med de forfatningsmæssige bestemmelser, står vi klar til at straks at tage alle de nødvendige skridt, for at Danmark kan deltage fuldt ud i CSDP." Statsminister Mette Frederiksen kalder ifølge Børsen resultatet af folkeafstemning for et meget overbevisende resultat. “I aften har Danmark sendt et meget, meget vigtigt signal. Vi har sendt et signal til vores allierede i Nato og EU. Og vi har sendt et klart signal til Putin,” sagde statsministeren i sin tale på valgaftenen. Hun har lovet, at afstemningsresultatet ikke betyder, at de andre EU-undtagelser nu skal til afstemning. “Det vil jeg ikke anbefale. Det er syv år siden, vi havde en afstemning om forbeholdet for retsforbeholdet, og der sagde danskerne klart nej tak. Det synes jeg vi skal respektere,” lød det fra Frederiksen.
Roberta Metsola, som er formand for Europa-Parlamentet, opfordrer Danmark til at bruge momentum fra det klare ja til at fjerne de to andre danske forbehold. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget torsdag. ”Jeg ved godt, at diskussionen om f.eks. retsforbeholdet og migration vil være en anden i Danmark, men der er en god anledning nu,” siger formanden, som fortæller, at når hun besøger København for at deltage i en konference om demokrati, vil hun tale for, at danske politikere roligt kan slippe den reservation, de måtte have mod at kaste sig ind i arbejdet for fuldblods EU-samarbejde. "Helt afgjort. Og resultatet af folkeafstemningen giver mig en platform til at sige, at der er en åbenhed og villighed i befolkningen til at styrke EU-samarbejdet. Det er del af en bred europæisk tendens, der kommer nedefra befolkningerne og op mod regeringerne,” siger hun.
Information skriver, at de har talt med postdoc Anne Ingemann Johansen fra SDU's Center for War Studies om, hvad der venter forude efter vælgernes beslutning om, at forsvarsforbeholdet skal skrottes. Et af spørgsmålene er, hvad det kommer til at koste. Folketinget har allerede vedtaget, at vores forsvarsbudget skal stige, og derfor vil det blive et spørgsmål om, hvordan vi fremover prioriterer midlerne. Johansen understreger, at alt, hvad vi gør i EU-regi, vil tælle som en del af de to procent af BNP, vi bruger til Forsvaret. "Så bliver spørgsmålet, om vi vil lave solooperationer parallelt med EU ud for Somalias kyst, eller om vi vil gøre det igennem en EU-mission," siger hun. Udgifterne afhænger også af, hvilke EU-missioner vi vælger at være med i.
Thorsten Borring Olesen, professor i historie på Aarhus Universitet og mangeårig forsker i EU og danskernes forhold til unionen, mener, at ja-partierne kan takke de eksperter, der i ugerne op til afstemningen har præget debatten. ”Har man fulgt afstemningen i medierne, er det i høj grad eksperterne, der har ført valgkampen for jasiden,” vurderer han. Der er dog undtagelser blandt japolitikerne, eksempelvis har Jakob Ellemann-Jensen og Pia Olsen Dyhr (SF) gjort et stort stykke arbejde, understreger han. Eksperternes vigtighed for jasiden bunder ifølge professoren i, at nejsiden begyndte sin kampagne med at promovere en række gamle travere - eksempelvis risikoen for en EU-hær. Eksperterne skød det ned med det samme. ”Derfor var nejsiden nødt til at omkalibrere sin offensiv,” siger Borring Olesen, som vurderer, at afstemningen på den ene side bekræfter udviklingen, der viser, at danskerne efter Brexit er blevet mere positive omkring, at medlemskab af EU er en god ting, og at de føler sig som europæere. ”Men jeg vil fastholde, at du ikke umiddelbart kan gå ud og vinde en hvilken som helst folkeafstemning, og at skepsis mod et øget politisk orienteret samarbejde stadig eksisterer. Og så kan der i øvrigt godt gemme sig et pænt reservoir af EU-skepsis derude som konsekvens af den lave valgdeltagelse," siger han.
Den amerikanske historiker Phillips P. O'Brien, der er professor ved Strategiske Studier på skotske University of St. Andrews, siger til Berlingske, at han aldrig har set så meget europæisk sammenhold i Europas historie siden Putins invasion af Ukraine. Til spørgsmålet: "Hvad betyder det danske ja og europæiske sammenhold for Putin?", svarer professoren: "Det er en katastrofe for ham. Det er lige præcist det, han ikke ønskede, skulle ske. Han vil spalte Europa," og tilføjer: "Jeg tror, Putin simpelthen troede, han ville få lov at invadere Ukraine, uden at vi ville foretage os noget. Og så var der mange, inklusive mig selv, som ganske enkelt ikke troede, at han ville gøre det. Men da han valgte at gøre det, mistede han kontrollen." Han mener, at Europa er trådt ind i en ny tidsalder: "Nu er vi i en post-Ukraine eller post-Putinverdensorden. Den kommer til at vare et stykke tid," siger han.
Mens der var rekordmange vælgere, der stemte ja til at droppe forbeholdet, var der også et stort mindretal, der blev hjemme, skriver Jyllands-Posten. Valgdeltagelsen var på 65,8 peocent, hvilket er en af de dårligste stemmeprocenter for én EU-afstemning nogensinde. ”Det store ja er på en billig baggrund, for jeg tror, at en del nejvælgere blev hjemme, fordi meningsmålingerne var så tydelige til sidst," lyder det fra Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet. Han mener, at det burde være forbudt at bringe meningsmålinger lige op til valgdagen: ”Jeg synes ikke, at meningsmålinger skal offentliggøres så tæt på valghandlingen. Det er også derfor, jeg ikke offentliggør mine egne undersøgelser," siger Beach. Jyllands-Posten talte med professoren i midten af maj, og her nægtede han at forudsige et ja eller et nej. Han fortæller valgdagen derpå, at han er meget overrasket. "Jeg havde forventet, at det blev noget tættere,” fortæller professoren og henviser til den dynamik, der før er set ved folkeafstemninger om EU-forbehold, hvor ja-siden fører til en start, indtil tvivlerne tipper det til et nej-flertal. Han tolker resultatet sådan, at vælgerne midt i en krigstid har stemt mere ud fra den glade grundholdning til EU-medlemskabet frem for det skeptiske synspunkt imod mere EU. “Danskerne er i stigende grad blevet glade for EU. Det er dog ikke ensbetydende med, at de vil have mere EU,” siger Derek Beach ifølge Børsen. Han vurderer, at det er afgørende, at forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt, altså at det fortsat er op til de enkelte lande, om de vil deltage i eksempelvis konkrete missioner.
Trods den næstlaveste stemmedeltagelse til et europæisk valg, roser valgforsker Roman Senninger fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, forsker i vælgeradfærd og Den Europæiske Union, at 66 procent valgte at stemme i et valg, hvor partiledere åbent sagde, at resultatet ikke ville få den store betydning. Det skriver Politiken. ”Jeg skal være ærligt at sige, at jeg selv havde gættet på en noget højere stemmeprocent, tættere på 2015-valget og godt 75 procent. For der er krig i Ukraine, som jeg faktisk havde troet ville motivere flere vælgere. Men i sammenligning med andre europæiske lande ligger onsdagens stemmeprocent på et højt niveau. I mange andre europæiske lande ville politikerne være rigtig, rigtig glade for den stemmeprocent,” siger Senninger. Han mener, at dét at politikerne har talt alvoren i afstemningen ned, har været med til, at flere formentlig er blevet hjemme, end han også selv havde troet. ”Jeg syntes, det var ret vildt at høre en politiker som Søren Pape (leder af De Konservative, red.) gå ud og sige, at afstemningen ikke havde den store betydning her og nu, uanset et ja eller nej. Ingen politikere talte afstemningen op eller investerede det store i kampagnen," siger han.
Hvis man kigger ned i resultaterne på landsplan, fremgår det, at de nordsjællandske borgere i Rudersdal og Gentofte har givet det mest overbevisende ja til at afskaffe forbeholdet. Altinget torsdag skriver, at Frederikshavn, Lolland og Esbjerg By er de tre valgkredse, hvor flest vælgere stemte nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, hvilket også gjorde sig gældende i 2015, da vi stemte om retsforbeholdet. Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, vurderer, at trods ja-sidens store sejr skal vi ikke forvente en ny folkeafstemning om at afskaffe ét af vores andre EU-forbehold foreløbigt. "For sandheden er, at socialdemokraterne på bagkant er ganske tilfredse med, at danskerne i 2015 sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet. Uden det ville regeringens planer om asylcentre i et land som Rwanda støde mod EU-regler. Heller ikke euroen skal man have noget af at røre ved foreløbig," skriver kommentatoren i sin analyse.
Berlingske, s. 14; Altinget, torsdag; Information, s. 4-6, 7; Jyllands-Posten, s. 9, 11, 12; Politiken, s. 6, 7; B.T., s. 6; Børsen, s. 4-5, 24 (03.06.2022)
Den danske vej til Europa
I Informations leder kan man blandt andet læse: "De historiske regeringspartier, den politiske midte og landets internationalister har ved folkeafstemningen om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold besejret en magtfaktor, som gennem 50 år har været frygtet af Danmarks magthavere: EU-modstanden. Udfaldet af afstemningen er opsigtsvækkende, fordi den er et kolossalt nederlag for de positioner, som de seneste 20 år har domineret politik: protestpartier, nejsigere og modstanden mod den politiske klasse. [...] Men der er også forhold omkring denne afstemning, som giver anledning til at overveje, om der ikke er en vej til større dansk engagement i et stærkere Europa. Det er den første afstemning om Danmarks forhold til EU efter Brexit, som generelt har skabt større folkelig opbakning til unionen. Modstanden er sandsynligvis blevet mindre attraktiv, efter man har set, at man ikke vinder frihed, men ender i kaos, hvis man trækker sig ud af EU. Vi har også set, at EU er den eneste internationale vestlige institution, som er blevet stærkere efter Trump, Brexit og pandemien. EU har sat de mest ambitiøse klimamål i verden for kontinentet og vist sig som den stærkeste front imod den groteske amerikanske techkapitalisme. Og på trods af den ulidelige dobbeltposition, hvor EU både fører økonomisk krig mod Putin og finansierer krigen gennem indkøb af russisk olie og gas, har unionen for første gang demonstreret en evne til at handle geopolitisk forenet og effektivt. EU har formået at konfrontere og svække Putin. Endelig er EU i gang med et opgør med sin egen markedsfundamentalisme, som giver mulighed for at gentænke økonomisk retfærdighed på kontinentet og skabe en socialt retfærdig globalisering. Europa er Danmarks demokratiske knytnæve i verden, vores vej til global indflydelse mellem den faldende stormagt USA og det stigende autoritære alternativ, Kina. Folkeafstemningen har ikke bragt Danmark ind i kernen af det europæiske samarbejde. Men den modstand, som har bremset vores politiske fantasi og europæiske drømme, har tabt. Modstanden står svagere i Danmark, end den har gjort i årtier, og det europæiske samarbejde står stærkere. Og hvis vi kan og vil gribe den, er der åbnet mulighed for, at Danmark kan komme ind i kernen af unionen og præge Europa grønt og progressivt for fremtiden."
Berlingske bringer en analyse af kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "For halvandet år siden stod Jakob Ellemann-Jensen så at sige i lort til halsen. Og det var ikke gødning af den indbringende slags, som partiets kernevælgere hvert forår spreder på markerne. [...] Onsdag aften var denne periode i Venstres nære partihistorie glemt. Græsrødder og folkevalgte rystede nederlagene af sig, og Jakob Ellemann-Jensen stod på scenen ved Venstres valgfest og lignede mest af alt en rockstjerne. ”I morgen går vi i gang med at vælte regeringen,” sagde han med en selvsikkerhed, man ikke havde set hos en Venstre-formand, siden Løkke blev statsminister. Hvis ikke man vidste andet, kunne man tro, at Ellemann alene havde trukket det historiske EU-ja i land. Jublen var forløsende ægte, og den var ikke af den slags, som politiske partier - selv når det ser allerværst ud - er gode til at orkestrere med heppekor af stræbsomme ynglinge fra diverse ungdomsorganisationer. Venstres formand havde engageret sig personligt i valgkampen, og han havde investeret masser af politisk kapital i at vinde den afstemning, som havde kastet hans far, Uffe Ellemann-Jensen, ud i en redningsaktion for Danmark efter nejet i 1992. Og det lykkedes."
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Når det virkelig gælder, er der ingen tvivl. Danmark er stærkt forbundet med Europa, skal løfte sit ansvar og præge udviklingen. Det viste vælgerne, som med et stort flertal sagde ja til, at forsvarsforbeholdet afskaffes. [...] 66,9 procent af vælgerne sagde ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. En historisk høj ja-procent i de mange EU-afstemninger, som har fundet sted i Danmark. Danskerne er ukårede europamestre i EU-debat, som nok har gjort, at vælgerne som få andre er velbevandrede i konstruktionen af EU, men også at Danmarks forhold til EU altid har været set gennem forbeholdenes prisme. Med den konsekvens, at danskerne altid har stået lidt på kanten af EU. Skeptiske, tilbageholdende, nølende. Det ville være fristende og ønskeligt, hvis det gode resultat kunne kaste yderligere afstemninger af sig, så Danmark også kunne slippe af med de to andre forbehold over for euroen og det overstatslige retlige samarbejde. Virkeligheden er, at Danmark på lange stræk følger EU, men uden at have indflydelse. [...] At Danmark nu træder ind i EU's forsvarssamarbejde, betyder ikke, at der her og nu sker store ændringer, og at danske soldater sendes ud i øst og vest, blot fordi vi kan. Det handler nu som før om at prioritere. Men det er da glædeligt, at nej-partierne, som under valgkampen har sået mistillid til Folketinget og det repræsentative demokrati, har anerkendt nederlaget og ikke på forhånd vil afvise at lægge stemmer til konkrete EU-missioner."
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Jonas Schmidt fra Brobyværk blandt andet: "Først blev vi kastet ud i en vigtig folkeafstemning om vores forsvarsforbehold, lige efter at Rusland angreb Ukraine, mens danskerne var i panik. Vi ventede ikke til tingene var faldet til ro, og hovederne atter var kølige. Folkets frygt for krig blev iskoldt udnyttet, til at få et ja igennem. Selv stemmesedlen blev næsten en brik i ja-sidens manipulerende spil. Ja-siden har baseret hele deres valgkampagne på frygt. [...] At Macron, Scholtz og EU-kommissionen ønsker en EU-hær blev ignoreret, selvom både Frankrigs og Tysklands medier skriver åbent og positivt om det. At EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen tweetede, at EU's medlemslande skal fratages deres vetoret i militære spørgsmål, blev ignoreret. At flere ja-politikere - deriblandt vores egen statsminister og tidligere forsvarsminister - for bare et halvt år siden udtalte, at vi ikke mistede noget med vores forsvarsforbehold, blev ignoreret. Medierne har derved været med til at kvæle den demokratiske debat, med en totalt ensidig dækning til fordel for ja'et. Men demokratiet har talt, og det skal vi respektere - ingen tvivl om det. Det er bare uhyggeligt, at ti politiske partier og stort set alle vores medier har manipuleret og løjet sig igennem til et valgresultat."
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Ole Thomasen, Ebeltoft, blandt andet: "At vi onsdag stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet, som vores politikere i tidernes morgen fandt på, for at vi kunne stemme ja til Maastrict-traktaten. Jamen så fjern forbeholdene, så vi ikke igen skal stemme om dem. Jeg ved, vi har en krise i verden, men vi har NATO til at forsvare os, hvis det skulle være nødvendigt. Afstemningsdagen var ikke en glædens dag. Tværtimod! Jeg er sikker på, at vi har stemt ja til meget mere, end politikerne har fortalt os."
I en analyse i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: "Der er vigtigere ting i EU end det danske forsvarsforbehold. Og det er ikke sikkert, at det danske ja holdt Ruslands præsident Vladimir Putin vågen hele natten til torsdag. Men det danske ja vil blive noteret med interesse - og behørig tilfredshed - i de øvrige hovedstæder og blandt ledende politiske skikkelser i Bruxelles. Nogle vil sidde med en følelse af, at “endelig” begynder disse skeptiske danskere at falde til patten. Danskerne er kendte for en skeptisk holdning til EU og har historisk stemt nej til EU tre gange. Så signalet i så stort et ja er naturligvis klart og tydeligt. [...] Hvis man kan tale om et europæisk gennembrud for statsminister Mette Frederiksen, så var det, da hun betegnede dele af EU-Kommissionens budgetforslag som gak-gak efter få måneder ved magten. Den blev noteret i Bruxelles. Forinden var hun gået til valg på, at forbeholdene for medlemskabet skulle være selveste grundlaget for Danmarks deltagelse i samarbejdet. Men efter deltagelse i en sværm af topmøder under både coronakrise og krig i Europa synes statsministerens retoriske udfald mod EU at være aftaget. Hun vil helt sikkert ikke selv skrive under på postulater om, at hun skulle være nationens første EU-skeptiske statsminister. Og onsdag aften gik hun ligefrem rundt og pralede henkastet af lykønsknings-sms'er fra andre regeringschefer i EU."
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Carolina M. Maier, sociolog og klummeskribent. Hun skriver blandt andet: "I onsdags viste hele Danmark endelig, at tiden er en anden. Selvfølgelig har krigen i Ukraine alt med det at gøre. Ikke med, hvad vi stemte om, men med, at det blev så utvetydigt et ja. Det er på den ene side trist, at et så tragisk bagtæppe skal få os til at vågne op. På den anden side er realiteten, at vi nu er vågnet op. Hvis man vil være en del af et fællesskab, så yder man godt af dets goder og forpligter sig på dets kollektive ansvar. [...] Danmark har besluttet sig for at tage et stort skridt ind i det europæiske fællesskab. Lad os bruge dette skridt til at presse på for, at en kommende regering forpligtes på en progressiv EU-linje for i fællesskab at skabe et frit, grønt og fredeligt Europa."
I en leder i Kristeligt Dagblad kan man blandt andet læse: "Det store ja ved folkeafstemningen i forgårs kan skabe det indtryk, at danskernes forhold til EU nu er blevet problemfrit. At de fodslæbende, unionskritiske velfærdsskandinaver omsider har kastet sig i armene på Europa, at vores forbehold over for euro og retssamarbejde nu står for fald, og at det mest er et spørgsmål om timing, hvornår det kan ske. Lige så glædeligt det er, at Danmarks forbehold over for deltagelse i et fremtidigt EU-forsvarssamarbejde nu er væk, lige så forhastet ville det være, hvis det blev fortolket som en grundlæggende ændring i den strindbergske relation, der i årtier har hersket mellem danskernes flertal og et integrationsivrigt EU. Ikke bare eksisterer den danske skepsis stadig. Den vil formentlig også være svær at komme til livs. [...] Der kan ske ændringer for begge forbeholds vedkommende, men det vil kræve rystelser, der kan sammenlignes med den Ukraine-krig, der fjernede modviljen mod EU's forsvarsdimension. Danskerne meldte sig i onsdags ind i EU for alvor. Det vil dog være en fejl at tro, at deres relation til EU pludselig er blevet idyl."
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, som blandt andet skriver: "Store politiske uenigheder mellem de stridende parter er svære at øjne. Nye Borgerlige slog sig op på at ville være hårdere i udlændingepolitikken end Dansk Folkeparti, til gengæld skulle den økonomiske politik være mere liberal. I valgkampagnen op til folkeafstemningen har de to partier dog stået side om side, og Inger Støjberg, der ellers som Venstres næstformand skosede Dansk Folkepartis EU-politik, er vendt 180 grader og er i dag helt på linje med Dansk Folkeparti. [...] Med andre ord har de store ego'ers kamp om magten på højrefløjen banet vej for, at der kan blive et pænt stemmespild, ligesom det skete i 2019."
I Børsens leder kan man blandt andet læse: "Med den overvældende tilslutning til afskaffelse af det næsten 30 år gamle EU-forsvarsforbehold kan dansk europapolitik omsider bevæge sig ind i et mere pragmatisk og resultatorienteret spor - uden hidsige overtoner eller ufunderede skrækscenarier. [...] Med resultatet kan man på dansk grund nære et håb om, at de EU-venlige partier nu har fundet en nogenlunde fælles formel på, hvordan EU-spørgsmål debatteres og håndteres. Det blev den socialdemokratiske formand, der er kaldt den mest EU-skeptiske statsminister i historien, som sikrede det største ja ved en EU-afstemning."
I en analyse i Børsen skriver politisk kommentator Helle Ib blandt andet: "Det overvældende ja til at afskaffe det danske næsten 30 år gamle forsvarsforbehold kommer efter en afdæmpet kampagne, hvor ja-partierne havde lært af fortidens boomerang ved heftige skræmmekampagner - og nej-fløjen var i åbenlyse problemer. [...] Nødvendigheden af at reagere med europæisk sammenhold på Putins invasion i Ukraine har været det bærende budskab i kampagnerne fra ja-partierne. For Mette Frederiksen (S) er det selvsagt en sejr at stå i spidsen for en regering, der sendte et forbehold til afstemning - trods danskernes historiske skepsis i EU-spørgsmål."
Information, s. 1, 16; Weekendavisen, s. 14; Berlingske, s. 10; Ekstra Bladet, s. 16, 17; Jyllands-Posten, s. 13, 32, 34; Kristeligt Dagblad, s. 4, 9; Børsen, s. 5, 44 (03.06.2022)
Prioriterede historier
EU godkender kontroversiel polsk plan - i vild uenighed
Flere af dagens aviser bringer analyser omring EU's godkendelse af Polens adgang til EU's krisefond. I Politiken kan man læse en analyse skrevet af Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent i Bruxelles. Hun skriver blandt andet: "Er det en lokumsaftale, gidseldiplomati eller ren og skær rimelighed, når EU-Kommissionen løfter måneders blokade for at sende penge til Polen. Normalt gør EU-Kommissionen meget ud af, at de 27 kommissærer træffer beslutning i enighed. Men en gang imellem er de så uenige, at diskussionerne ikke kan holdes inden døre. Sådan er det gået forud for kommissionsformand Ursula von der Leyens tur til Polen torsdag for at overbringe budskabet, at kommissionen efter måneders modstand nu er klar til at blåstemple Polens genopretningsplan efter corona. [...] Men flere af kommissærerne, heriblandt de to viceformænd, Margrethe Vestager og Frans Timmermans, har været så uenige i den beslutning, at de angiveligt stemte imod. De mener ikke, at Polen har givet indrømmelser nok i forhold til deres retssystem til at udløse den store pose penge. [...] EU-Kommissionen har krævet et særligt polsk disciplinærkammer, som fyrer og fører sager mod dommere, nedlagt og de fyrede dommere genansat som betingelse for at få adgang til de mange coronamilliarder. EU-Domstolen har erklæret kammeret for politisk afhængigt og har sat spørgsmålstegn ved hele domstolssystemets uafhængighed. [...] n af grundene er, at Polen har enormt brug for pengene - både til at sætte skub i den grønne omstilling og digitalisering, som resten af EU gerne ser i Polen, og ikke mindst til at finansiere de 3,5 millioner ukrainere, som Polen indtil videre har givet husly fra krigen. Den gestus har tilsammen med den stærke modstand mod Putin rykket polakkerne tættere på EU-kernen og øget presset på EU-Kommissionen for at give slip på pengene."
Børsen bringer en analyse skrevet af Louise With, EU-korrespondent i Bruxelles. Her kan man blandt andet læse: "Onsdag eftermiddag rykkede Polen et stort og vigtigt skridt tættere på adgang til milliarderne i EU's kæmpe krisefond - med mange måneders forsinkelse. Den polske investerings- og reformplan blev godkendt på et møde mellem EU's kommissærer. Og torsdag rejste EU-formanden Ursula von der Leyen til Warszawa for at overbringe budskabet. [...] Det blev besluttet at tage en afstemning på mødet, og her stemte den danske kommissær og ledende næstformand Margrethe Vestager imod at godkende polakkernes plan. [...] Flertallet stemte dog for, og dermed står Polen nu til at få adgang til de første udbetalinger af i alt 35,4 milliarder euro eller tæt på 264 milliarder kroner i støtte og lån - finansieret af fælles gæld, som blandt andet skal gå til grøn omstilling og digitalisering. Polakkernes adgang til milliarderne i krisefonden har ellers været blokeret, indtil de gik med til at indfri EU's krav om at stå vagt om retsstatens principper og især sikre større uafhængighed i retssystemet. Polen har i flere år ligget i åben strid med EU om dommernes uafhængighed og har flere gange nægtet at efterleve afgørelser fra EU-Domstolen."
I en analyse under overskriften "EU prioriterer geopolitik over retsstat i sin milliardudbetaling til Polen" skriver Europakorrespondenter Tore Keller og Mathias Sonne blandt andet: "Polen lover at ændre det omdiskuterede Disciplinærkammer for dommere, men landet har endnu ikke leveret de krævede reformer. Alligevel har en splittet EU-Kommissionen nu godkendt, at landet kan få milliarder fra Genopretningsfonden. Von der Leyen vægter geopolitik højere end retsstatsprincipper. [...] Sådan lyder konklusionen fra observatører af kampen om den polske retsstats fremtid, efter EU-Kommissionen onsdag åbnede for, at landet - formentlig fra september - kan få udbetalt 265 milliarder kroner fra EU's Genopretningsfond. [...] Som den utrættelige polske retsstatsekspert og kommentator Jakub Jaraczewski gør opmærksom på, ligner det et kalkuleret træk fra PiS-regeringens side at tage slutspillet om retsstaten i Polen netop nu. Kampen udkæmpes nemlig ikke bare i skyggen af Ruslands krig i Ukraine. Den udkæmpes i et EU, hvor sikkerheds- og geopolitiske spørgsmål pludselig har en helt ny vægt - og principper som retsstat og upartiske domstole umiddelbart blegner. [...] Disciplinærkammeret skal nu erstattes af et såkaldt Kammer for professionel troværdighed. Det lyder som new speak, og ifølge en protestskrivelse til EU-Kommissionen fra det polske Dommerforbund og ti andre polske ngo'er er der kun tale om 'kosmetiske forbedringer'. Men der foreligger også ganske konkrete krav til ændringer: Alle sager mod dommere skal afgøres af andre domstole end det nuværende Disciplinærkammer, og af domstole, som lever op til EU-Domstolens krav om uafhængighed. [...] Med Ursula von der Leyen i spidsen har EU-Kommissionen med den polske genopretningsplan alligevel signaleret, at Bruxelles i disse barske krigstider prioriterer europæisk enhed over retsstatslige principper."
Politiken, s. 2; Børsen, s. 18; Information, s. 11 (03.06.2022)
Krigen har forenet Europa som aldrig før om mere sikker energi
Flere af fredagens aviser skriver om krigen i Ukraine og afhængigheden af russisk energi i Europa. I Berlingske kan man læse, at eksperter peger på, at energiafhængigheden og ambitionerne om grøn energi har motiveret Europa til at stå sammen om den grønne omstilling. I begyndelsen af Ruslands krig mod Ukraine tøvede Europæiske regeringsledere med at gribe ind over for energiafhængigheden, men efterhånden er hele EU med på, at der skal skabes grønne energiløsninger for at blive uafhængige af Rusland. "I de seneste 100 dage er der blevet udvist en ufattelig handlekraft og enighed på et område, som traditionelt har været svært at bringe momentum ind i. Man har lavet meget hurtige sanktioner og en ambitiøs plan for at ændre Europas energiforsyning. Det var ikke sket, og slet ikke i samme tempo, hvis ikke det var for de seneste 100 dage," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet. Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa, mener, at de fleste europæere nu er overbeviste om, at grøn omstilling er nødvendig. "Elementet af sikkerhedspolitik har gjort, at det er gået op for folk, hvor vigtigt det er. Det er blevet mere åbenlyst for mange og nemmere at forklare europæerne, at alternativet til vindmøller og den grønne omstilling er at sende penge til Rusland. Så der er på meget kort tid kommet en helt anden og bred folkelig opbakning til den vedvarende energi," siger han. I dag står naturgas for en fjerdedel af Europas energiforbrug, hvoraf cirka halvdelen kom fra Rusland indtil landets invasion af Ukraine. Særligt den tyske industri har været vilde med den billige naturgas, der politisk blev brugt som et argument for en gensidig afhængighed med Rusland, der skulle forhindre konflikter. "Vi ser nu på russisk energiforsyning som et sikkerhedspolitisk problem. Hvor energiforsyning ikke har været et spørgsmål om andet end forsyningssikkerhed, med referencer til oliekriserne, er energi nu et spørgsmål om national og europæisk sikkerhed i Danmark," siger Trine Villumsen Berling, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og fortsætter: "Dele af Østeuropa har hele tiden slået på den forståelse. Tyskland har modsat understreget interdependens som fredsskabende. Også på energihandel. Det reviderer de nu."
Politiken skriver, at EU og Storbritannien nu er blevet enige om et forbud mod at forsikre skibe, som transporterer russisk olie, hvilket på lang sigt kan få store konsekvenser for Rusland. Forbuddet mod at forsikre skibene er en del af den sjette sanktionspakke, som er indført mod Rusland siden invasionen af Ukraine. De russiske skibe er nemlig i stort omfang forsikret af internationale forsikringsselskaber og ikke af Rusland selv. Uden forsikring på skibene bliver det sværere for Rusland at sælge olien, da køberne dermed selv skal bære risikoen. Det lykkedes mandag EU-landene at forbyde to tredjedele af olieimporten fra Rusland. Allerede før forbuddet var selskaber på det europæiske marked begyndt at købe mindre olie af egen fri vilje. Energisanktionerne har en seks-otte måneders indfasningstid. Det giver Vesten noget tid til at forberede sig og finde andre muligheder for at købe olie. "Vi har set, hvor stor indvirkning et forsikringsforbud har haft på iransk olie for et årti siden, og det her kunne meget vel sende Rusland ned ad den samme vej," siger Leigh Hansson, partner i advokatselskabet Reed Smith.
Hakon Redder, økonomisk redaktør på Børsen, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Når bilisterne tjekker prisskiltene med de høje cifre for at købe oktan 95 eller diesel, er der kun minimale spor af, at oliekartellet Opec+ torsdag blev enig om at sende mere råolie ud på verdensmarkederne. Benzinprisen på tæt på 18 kroner pr. liter bliver ikke synderligt ændret, uanset at det virtuelle møde torsdag mellem verdens største olieproducenter efter en kort debat sluttede med en beslutning om at øge produktionen med 650.000 tønder råolie om dagen i både juli og august. [...] Opec+ med Rusland og Saudi-Arabien som de to førende magter har i cirka to år fastholdt et kvotesystem for produktionen for at undgå et stort prisdyk under covid-19-nedlukningerne. Siden er kvoterne kun blevet hævet gradvist, og i mellemtiden er prisen steget med cirka 500 procent. [...] Rusland er ramt af olieembargo fra først USA og Storbritannien og nu også EU. Men de kan sælge den russiske Uralolie i andre lande, og pengene vælter ind. Derfor har rubel over for dollar siden marts været verdens stærkeste valuta."
I en analyse skrevet af Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, kan man blandt andet læse: "Det har været lange 100 dage med krig i Europa. 100 dage, der har vendt op og ned på den europæiske sikkerhedsdagsorden, på vores verdenssyn og på det globale økonomiske system. Energipriser er banket mod himlen og har ramt husholdninger og virksomheder med fuld kraft. Det er 100 dage, der har sat fokus på Europas afhængighed af Ruslands råvarer, ikke mindst energi. [...] Mens Europa nedbringer energiforsyninger fra Rusland, har vi optrappet køb fra andre dele af verden; ofte til en højere pris end andre er villige til at betale. Det betyder, at det ikke kun er Europas energiforsyningslinjer, der undergår store forandringer. De lande, der indtil nu har været storkøbere i USA, Afrika og Mellemøsten, må nu se sig om efter andre leverandører. [...] Krigen har fuldstændig smadret rammevilkårene om russisk økonomi på trods af, at Rusland har brugt de seneste otte år på at opbygge et finansielt fæstningsværk til værn mod omverdenens sanktioner med en gigantisk valutareserve. [...] Hundredtusinder af unge, veluddannede har stemt med fødderne og forladt et land, hvor de ikke har en økonomisk fremtid. Det gælder især i it-sektoren, hvor Rusland faktisk havde oplevet kraftig fremgang. Det er en hjerneflugt, der ikke kan erstattes. [...] Så længe Rusland kan sælge sin olie til andre lande, og Europa ikke lukker for den rørførte olieimport, vil russisk økonomi og statsfinanser fortsat få tilført betydelige ressourcer. Asien og ikke mindst Kina og Indien holder Rusland flydende, men forhindrer samtidig, at priserne på olie og naturgas stiger til et niveau, hvor vores egen økonomi ville blive tvunget helt i knæ."
I kristeligt Dagblad kan man læse en analyse skrevet af journalist Jens Worning. Han skriver blandt andet: "Gazprom var i 1999 en stat i staten: rig, hvor staten var fattig. Det er i dag det selskab i Rusland, der genererer det største overskud og med på Forbes' top-50 over de største selskaber i verden. Og Gazprom er populært i Rusland. Utallige unge drømmer om en stilling der, for det ses som en livsforsikring. [...] Det er ikke længere en stat i staten. Det er de facto præsidentens personlige ejendom. Og nu også et våben. Selvom staten kun ejer lidt over 50 procent af aktierne i Gazprom, er det Putins. [...] I denne uge blev krigen på energi i Europa åbnet mellem Rusland og EU. EU spillede ud med den sjette sanktionspakke, der omfatter russisk olie. To tredjedele af EU-landenes import af russisk olie ophører med udgangen af 2022. Tyskland og Polen går enegang og vil stoppe for importen af russisk olie via pipelines, der ikke er omfattet af sjette sanktionspakke. Dermed er det slut for 90 procent af den russiske eksport af olie til EU, Ruslands vigtigste indtægtskilde. [...] Derfor er energi krigens næste front. Nationaløkonomisk er Danmark godt rustet, privatøkonomisk vil mange husstande og privatbilister opleve, at prismareridtet i 2022 kun bliver værre. Og globalt truer en recession."
I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Det er 100 dage siden, at russerne invaderede Ukraine. Siden er tusinder og atter tusinder af civile og soldater døde i en meningsløs krig, som den russiske præsident, Vladimir Putin, har påført ukrainerne og resten af verden for den sags skyld. Ukraine er inde i en fase af krigen med russisk fremgang i Donbas. Det gør rigtig ondt på Ukraine nu, og derfor gælder det om at skrue op for hjælpen, vi må ikke svigte dem Krigen er derfor langtfra slut. [...] Den russiske præsident skal ikke belønnes, men fortsat straffes økonomisk, politisk og militært for at starte en totalt meningsløs krig og dræbe og massakrere civile i et forsøg på at indgyde skræk og rædsel i den almindelige ukrainske befolkning. [...] Dele af fransk og tysk erhvervsliv er begyndt at mærke konsekvenserne af krigen og ønsker forhandlinger, også selv om det betyder, at Rusland vinder landområder i Ukraine. Det synspunkt truer med at brede sig i politiske kredse i Europa, selvom NATO- og EU-landene fortsat holder stand og støtter ukrainerne i deres kamp mod det, der helt sikkert materielt og mandskabsmæssigt er en overmagt. [...] Putin må aldrig vinde den krig. Hverken helt eller halvt. Putin er den moderne verdens Adolf Hitler. [...] Nu rammer Vestens sanktionspolitik selvfølgelig også Europa og USA og resten af verden med inflation, skyhøje energipriser og truslen om en recession i horisonten. Det må man forsøge at afbøde med forskellige økonomiske tiltag. Ikke med at hejse det hvide flag som tegn på overgivelse. Men at tro, at man kan vende tilbage til normale tilstande blot ved at tækkes Putin ved en fredskonference, der giver ham en luns af et suverænt land, er naivt og yderst farligt."
Børsen bringer en analyse skrevet af Louise With, EU-korrespondent. Her kan man blandt andet læse: "Et “stærkt budskab” og et “historisk valg” lød det i begejstrede tweets onsdag aften fra EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel. [...] Rundt om i internationale medier bliver det klare danske flertal nævnt i sammenhæng med Sveriges og Finlands beslutning om at søge ind i Nato. Svenskerne og finnerne vil ikke længere stå udenfor. Hvis Tyrkiet ellers lader sig tale til rette og dropper sin modstand, vil de snart sidde med ved bordet i Nato-kredsen, mens Danmark nu kan deltage fuldt ud i EU's forsvarssamarbejde. [...] Folketinget nu tage stilling til, om Danmark vil søge optagelse i EU's forsvarsagentur, om vi skal deltage i udviklingssamarbejdet Pesco, og om vi skal i gang med at deltage i EU's militære missioner og operationer - for eksempel på Balkan, i Afrika eller i Middelhavet. [...] Det samme vil EU's beslutning om, at landene for første gang finansierer dødbringende våben til et tredjeland i konflikt. Til dato har EU-landene finansieret leverancer af våben til Ukraine for 2 milliarder euro eller næsten 15 milliarder kroner. Også beslutningen om at åbne grænserne for ukrainske flygtninge er markant. Til dato har 6,8 millioner mennesker ifølge UNHCR forladt Ukraine. Heraf er langt hovedparten rejst til EU, og flere end 3,5 millioner er rejst til Polen. Nu faldt så det danske forsvarsforbehold, og det er nærliggende at spørge: Hvad bliver det næste?"
Berlingske, s. 8-9, 6-7, 2; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 22, 30 (03.06.2022)
Det kurdiske spørgsmål
Jyllands-Posten og Weekendavisen bringer i dag forskellige indlæg om Sverige og Finlands optagelse i Nato og hvordan Tyrkiet blokerer for optagelsen. I Weekendavisen kan man læse et debatindlæg af forlægger og oversætter Jens Ellekær. Han skriver blandt andet: "Er der en konstant i det moderne Tyrkiets hundredårige historie, synes den at være statens strid med landets store kurdiske minoritet. Denne strid har endog indvirkning på Tyrkiets udenrigspolitik, således som det kommer til udtryk i blokeringen af Sveriges og Finlands optagelse i NATO og i erklæringen om at ville indlede nye militære operationer i de syriske grænseområder. [...] Betragter man Tyrkiet som NATO-medlem, må den interne konflikt betegnes som særdeles utilfredsstillende: Landet har som nævnt i perioder været i en tilstand af borgerkrig; i efteråret 2019 førte frygten for en autonom kurdisk enklave i det nordlige Syrien til, at tyrkisk militær gennemførte en offensiv operation i nabolandet; senest har konflikten og dens udløbere til den kurdiske diaspora i Europa ført til Tyrkiets blokering af NATO-udvidelsen. Tyrkiet er i forvejen et problematisk NATO-medlem, der befinder sig i en permanent konflikt med NATO- og EU-medlemmet Grækenland og med EU-medlemmet Cypern. Hertil kommer, at Tyrkiet på ingen måde lever op til de politiske og retlige standarder, der bør gælde for et NATO-land."
Weekendavisen bringer desuden en reportage fra den lille selvstyrende øgruppe Ålandsøerne, som nu bliver medlem af Nato sammen med Finland. I den kan man blandt andet læse: "Ålands status som demilitariseret og neutral zone eksisterer derimod endnu, bekræftet i den Åland-konvention fra 1921, der gjorde øerne til en del af Finland, men med udstrakt selvstyre. [...] Men hvor længe? I maj besluttede Finland at søge optagelse i NATO - en beslutning, der også gælder Ålandsøerne, som ikke har kompetence i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender. Det betyder ikke automatisk et brud med Ålands neutralitetspolitik. Da Norge var med til at grundlægge NATO i 1949, blev Svalbard også en del af forsvarsalliancen, men beholdt sin status som demilitariseret zone. [...] Der er da også finske politikere og sikkerhedspolitiske eksperter, der argumenterer for, at det finske NATO-medlemskab er en anledning til at se nærmere på Ålands status. Den finske riksdags formand, Matti Vanhanen fra Centerpartiet, har gjort sig til talsmand for, at finske styrker udstationeres permanent på Ålandsøerne for at gøre det lettere at leve op til Finlands forpligtelse til at forsvare øgruppen i tilfælde af et angreb. [...] Ålændingene vedtog i en særskilt afstemning at blive medlemmer af EU sammen med Finland, men det lykkedes dem at holde sig uden for EUs toldunion, hvilket gør, at varer købt på øen er afgiftsfrie. Det er baggrunden for de mange ålandske, svenske, finske og estiske færger, der alle lægger til i Mariehamn - 20-22 på et døgn - og som giver Åland mange arbejdspladser, både til søs og på land."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Flemming Bækkeskov, cand.polit., Gentofte, kan man i dag blandt andet læse: "I en kronik i JP 31/5 karakteriseres Tyrkiets præsident Erdogan som en krigerisk person, der over årene har søgt at intimidere Vesten, bl.a. gennem afpresning af EU i forbindelse med migrantstrømme fra Mellemøsten og nu i forbindelse med Sveriges og Finlands ansøgning om optagelse i Nato. Erdogan omtales som Putins ”bedste ven” - og Tyrkiet fremstilles som alt andet end et vestligt-orienteret demokratisk land. Er det ikke på sin plads at spørge, hvad Tyrkiet egentlig har at gøre i Nato, som er en fredsbeskyttende alliance af demokratiske lande?"
Weekendavisen, s. 14, 16; Jyllands-Posten, s. 33 (03.06.2022)
Det digitale indre marked
Sociale medier bliver kaldt lovgivningens Vilde Vesten. Men nu træder EU i karakter som sherif
I en kommentar på Altinget skriver Eske Vinther-Jensen, adm. direktør, Common Consultancy, blandt andet: "Politikere og myndigheder i EU har længe betragtet sociale medier som en lovgivningsmæssig udgave af Det Vilde Vesten. De har været frustrerede over, at de ikke har kunne få indblik i, hvordan platformene fungerer, hvad der bliver fjernet, eller få garantier for, at de bekæmper misinformation, valgpåvirkning og ekstremisme. Alt det vil Unionen nu gøre noget ved med et forslag, som skal gøre ende på lovløsheden. Kort fortalt blev Kommissionen, Parlamentet og Rådet i slutningen af april enige om den såkaldte Digital Services Act (DSA), som efter planen bliver vedtaget i løbet af forsommeren. Formålet med forslaget er at komme ulovlige fænomener som hadtale eller voldsytringer til livs og stække platformenes magt over den offentlige samtale. Hvis DSA'en bliver endeligt vedtaget, vil det cementere Unionen som den institution, der på godt og ondt har underlagt sociale medier demokratisk kontrol og dermed har ændret magtbalancen mellem techgiganter og myndigheder. Sandt er det også, at usikkerhederne og bekymringerne for hvad forslaget i praksis vil betyde for EU-borgernes frihedsrettigheder er lige så store som potentialet for, hvordan det vil ændre internettet. [...] Udfordringerne stiller sig i kø med bekymringerne: Vil angsten for store bøder betyde, at platformene hellere vil censurere alt for meget indhold end at risikere bøder? Hvordan skal EU-bureaukrater forstå algoritmer, når sociale medier ikke altid selv gør det? Har EU Kommissionen tilranet sig alt for meget magt, og vil de strenge krav i praksis betyde, at det bliver umuligt for nye spillere at komme ind på markedet? Det er reelle og alvorlige overvejelser, og DSA’en bliver heller ikke nem at implementere for hverken virksomheder eller EU-bureaukratiet. Det ændrer dog ikke ved, at EU har sat foden ned og besluttet sig for at vise, hvem der har ret til at definere de ydre grænser for vores online liv. Der er en ny sherif i byen."
Altinget (03.06.2022)
Finansielle anliggender
Gode penge
Weekendavisen bringer en kommentar af Jon Hustad, norsk historiker, forfatter, kommentator og journalist. Han skriver blandt andet: "Siden dengang Schlüter lancerede arbejdsmarkedspensionen, har S & P 500, indekset over de 500 største amerikanske erhvervsvirksomheder, givet et årligt afkast på gennemsnitligt omkring ti procent. Som Mette Frederiksen sagde om arbejdsmarkedspensionerne efter Schlüters død: ”Danmark er et af de lande i verden med den bedste pension for almindelige mennesker, og det er hans fortjeneste.” Det er længe siden, Schlüter trådte tilbage, og siden dengang har danske pensionsforvaltere lært tre nye bogstaver at kende: ESG, der står for Environmental, Social, Governance (miljørigtig og social bevidst virksomhedsledelse). Elon Musk fra Tesla mener, at ESG står for ”Satan legemliggjort”. [...] Er man særligt interesseret i alt det, danske pensionskasser er holdt op med at investere i, kan man google ”Danica Pension” og læse videre under ”investment restrictions”. Så får man hele listen. [...] Er Danicas nej til atomvåben fornuftigt, moralsk eller demokratisk? Hvad mener gode gamle Arne om atomvåben? Har han ikke noget at skulle have sagt om, hvor hans pension placeres? [...] Det forholder sig sådan, at så godt som alle lønmodtagere i Danmark er tvunget til at spare op til en pension. Et overvældende flertal af disse lønmodtagere er tilhængere af NATO, og det i samme åndedrag som danske pensionskasser nægter at investere i den teknologi, som NATO bygger på. Det drejer sig ikke kun om atomvåben, selvom de naturligvis rangerer som det værste. Investeringsforbuddet er langt mere omfattende og er blevet en norm i store dele af EU, som har et fælles kapitalmarked. Det mærker våbenfabrikanterne tydeligt. [...] Selv EU-Kommissionen, der har udarbejdet en særdeles lang nej-liste i forbindelse med den grønne taksonomi, der skal føre til 55 procents reduktion af CO₂udledningen inden 2030, er blevet urolig over ESG. EU er den dominerende aktør inden for forskningsfinansiering i Europa. Men våbenrelateret forskning har ikke tidligere fået bevillinger fra EU - som dog nu har etableret en forsvarsfond på otte milliarder euro, hvoraf forskningen får en tredjedel i syv år frem til 2028 svarende til 333 millioner om året. Dette beløb kommer nok ikke til at flytte bjerge, men i marts blev der udarbejdet en rapport i EU-Kommissionens regi. Heri blev der lagt vægt på, at ESG-eksklusionerne for våbenindustrien, som EU har fastlagt, kun skulle omfatte virksomheder, der bryder med de internationale konventioner på området. Kommissionen understregede desuden, at EU har et mål om strategisk autonomi i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Ukraine-krigen har imidlertid vist, at EU ikke er i nærheden af strategisk uafhængighed, og hvis Ukraine kun havde haft EU at støtte sig til, er det tvivlsomt, om landet havde været uafhængigt nu."
Weekendavisen, s. 3 (03.06.2022)
Inflationen viser de nyliberales fallit
Peter Nielsen, lektor i politisk økonomi, Roskilde Universitet, skriver i en kronik i Jyllands-Posten blandt andet: "Der var i 1970'erne brug for grundlæggende omdannelse af økonomi og politik. Det samme gør sig gældende nu, hvor de nyliberale er stivnet i vanetænkning og selvgodhed - ude af stand til at indse egne fejl og de dysfunktionelle systemtræk, der nu vælter ud af skabene. [...] Den Europæiske Centralbank, som Danmarks Nationalbank læner sig tæt op ad, betragter inflationen som forbigående og fører fortsat en ekstremt ekspansiv pengepolitik med negativ rente og obligationsopkøb. Der tales nu om renteforhøjelser fra og med juli og en sideløbende afslutning på opkøbsprogrammerne. Umiddelbart kan dette måske virke som en effektiv reaktion, men egentlig betyder det på ingen måde, at der trædes på inflationsbremsen, men svarer til, at trykket lettes en lille smule fra inflationsspeederen. [... ] Centralbankernes tilbagelænede holdning minder om den arrogance, som mainstreamøkonomer i det hele taget udviser i den nuværende situation. Den gennemgående indstilling er, at økonomien basalt set er sund, og at de krisetegn, vi ser i øjeblikket, vil gå i sig selv igen hurtigt, hvorefter der igen vil være vækst og fremgang. [...] Ingen politiker ved sine sansers fulde brug vil i dag advokere for løsslupne lønstigninger eller foreslå nye, store velfærdsprogrammer. Den ultimative nyliberale triumf består i, at selv socialdemokraterne er blevet ivrige tilhængere af den nye økonomiske visdom. Derfor ser vi nu, at reallønningerne falder tungt, og forbrugernes humør er historisk lavt, mens appeller til velfærdsstaten preller af på de nedskæringsvante politikere, hvormed krisen eskalerer, uden at der umiddelbart er en løsning i sigte. [...] Hvor de nyliberale fremmanede en fremtid med vækst og fremgang, kan en effektiv klimapolitik bane vejen for en bæredygtig fremtid med ligevægt og livskvalitet. De smuldrende nyliberale støttepiller kan danne baggrund for etablering af to nye støttepiller i form af klimaforskning og en bæredygtig politik for klima og mennesker - en ny visdom, der peger ud over og erstatter den selvdestruktive politik i jagten på evig vækst."
Jyllands-Posten, s. 35 (03.06.2022)
Lad en ny europæisk generation tage stilling til euroen
Simon Andersen, skatte- og finansordfører for VU Aarhus, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten fredag blandt andet: "Det var med stor glæde og eufori, at danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det var et udtryk for en ny generations manifestation i EU-politikken. [...] Men hvorfor stoppe ved forsvarsforbeholdet? Hvorfor ikke også lade folket blive hørt om euroforbeholdet? Selvfølgelig ikke lige med det samme - men i nærmeste fremtid. Jeg er smertefuldt bevist om, at en afskaffelse af euroforbeholdet, modsat forsvarsforbeholdet, før er blevet stemt ned - men alle os under 40 år har dog aldrig fået lov at tilkendegive vores mening på området. [...] En af hovedidéerne bag fastkurspolitikken har altid været, at den skulle forene os nærmere med de andre europæiske økonomier. Det er også derfor, vi stadig er en del af ERM 2-samarbejdet, som er forstadiet til at deltage i Ømuen, som eurosamarbejdet formelt hedder. Vi overholder altså allerede alle konvergenskravene som en del af vores deltagelse i ERM 2, og den eneste forskel på, om vi er med i Ømuen, er, at vi slider og slæber for alle de hårde krav - men nægter os selv at nyde godt af alle goderne. Vi nægter at tage imod den enorme indflydelse, der ville tilfalde os naturligt som det økonomiske foregangsland, vi trods alt er. [...] Så de økonomiske argumenter er velbegrundede og mange - så spørgsmålet og forbeholdet beror måske mere på den nationalfølelse, som kronen giver. Det er i hvert fald et argument, man ofte hører, når folk giver op på at finde en økonomisk sten i skoen. At vi som danskere har et særligt forhold til vores mønter."
Jyllands-Posten, s. 33 (03.06.2022)
Wammen: Jeg har ingen tryllestav til inflationen
Tirsdag kritiserede de økonomiske vismænd S-regeringens økonomiske linje for at være alt for løs og for at øge risikoen for overophedning af arbejdsmarkedet og en løn- og prisspiral. I et skriftligt svar til Børsen skriver finansminister Nicolai Wammen (S), at tingene nok skal falde til ro næste år, og i mellemtiden er der ikke så meget at gøre ud over at føre en stram finanspolitik. “Der findes ikke en tryllestav, hvor jeg som finansminister kan få inflationen til at gå væk, og en stor del er drevet af en udvikling udefra, som vi ikke selv er herre over. Det gælder ikke mindst den forfærdelige krig i Ukraine,” skriver han. De seneste tal fra Den Europæiske Centralbank (ECB) viser, at forbrugerne i marts pludselig har hævet forventningerne til inflationen om tre år ret kraftigt. Der er desuden risiko for flere prischok i år - lige fra afbrudte gasforsyninger fra Rusland til Europa til en forværring af coronapandemien og nye, store lockdowns i Kina og ekstra store renteforhøjelser i både Europa og USA. Wammen forventer dog, at de sorte skyer stille og roligt går i opløsning.
Børsen, s. 10 (03.06.2022)
Grundlæggende rettigheder
På fremmed territorium
Weekendavisen bringer en kronik af Rasmus Grønved Nielsen, adjunkt i offentlig ret, dr.jur. og Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor mso i folkeret, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "Når danske styrker deltager i internationale koalitioner, der gennemfører udfordrende militæroperationer langt fra Danmark, opstår en række vanskelige juridiske problemstillinger. Gælder international ret eller dansk ret? Og kan man stille de samme krav til offentlige myndigheder, der opererer i konfliktsituationer på fremmed territorium, som man gør herhjemme? [...] Sagen drejer sig kort fortalt om danske styrkers bidrag til en 'search and arrest operation' i Az Zubayr uden for Basra i Irak 25. november 2004. Formålet med operationen var at pågribe nogle lokale irakere, som mentes at udgøre en sikkerhedsrisiko for den irakiske stat. [...] 23 irakere anlagde i løbet af 2011-12 sag mod Forsvarsministeriet med påstand om godtgørelse. De hævdede, at de i forbindelse med pågribelsen og under den efterfølgende tilbageholdelse blev udsat for tortur og anden inhuman behandling, og at Forsvarsministeriet var ansvarligt herfor på grund af de danske styrkers deltagelse i operationen. [...] I tirsdags erklærede Højesteret sig enig med landsretten i, at der var tilstrækkeligt bevis for, at de 18 irakere var blevet udsat for inhuman behandling. Men de syv højesteretsdommere fandt i modsætning til landsretten ikke, at de danske styrker havde handlet ansvarspådragende efter dansk erstatningsret eller overtrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [...] Spørgsmålet var herefter, om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) kunne føre til et andet resultat. Det afviste Højesteret med henvisning til artikel 1, hvorefter medlemsstaterne skal sikre 'enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder', der følger af konventionen. Højesteret lagde med reference til praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg vægt på, at de danske styrker ikke på noget tidspunkt havde en tilstrækkelig grad af kontrol med de forurettede irakere til at etablere dansk jurisdiktion i konventionens forstand. [...] Det er en pudsighed, at dommen faldt dagen inden folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet. Ender det med et ja, kan politikerne nu med større sindsro beslutte sig for at lade danske styrker deltage i EUs missioner. I hvert fald indtil videre."
Weekendavisen, s. 12 (03.06.2022)
Institutionelle anliggender
Fordelene ved at hjemtage produktionen
I en kronik i Børsen skriver Susanne Juhl, næstformand, M.J. Eriksson A S, blandt andet: "Bestyrelsesforeningen på CBS holdt for nylig en konference, hvor temaet var at være virksomhed i en knap så globaliseret og mere ustabil verden. Et meget aktuelt tema, som også præger den internationale debat og helt sikkert også var på dagsordenen under årets topmøde i Davos i Schweiz. Den generelle holdning er, at corona og Ruslands angreb på Ukraine har vist sårbarheder i de globale produktions- og forsyningskæder, hvorfor produktionen fremover i stigende grad vil blive lokaliseret i nærheden af markederne. Det er imidlertid næppe forsyningskæderne alene, der medvirker til en hjemtagning af produktion til nærområderne. Der er i hvert fald andre store fordele ved hjemtagningen. Men også en potentiel stor ulempe for Danmark. Lad os tage fordelene først. Kravene til virksomhederne om at levere i forhold til esg (miljø, samfund og ledelse) fylder stadigt mere, og flere virksomheder forfølger en ambitiøs dagsorden på området. Derudover kommer der fra EU fremover krav om at rapportere også indirekte CO2-udledninger, f.eks. fra transport og vareforbrug. Ved at trække produktionen tættere på bliver det nemmere for virksomhederne at indføre, følge op på og dokumentere overholdelse af krav vedrørende esg, selvom udfordringen ikke forsvinder helt. Samtidig bliver det lettere at opgøre og dokumentere virksomhedernes indirekte CO2-udledninger, hvis input til produktionen er fremstillet i f.eks. EU."
Børsen, s. 42 (03.06.2022)
Regeringsnøl i EU-sager svækker demokratiet
Formand for Europaudvalget og medlem af Folketinget for Venstre, Eva Kjer Hansen, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Det er seks måneder siden, EU-Kommissionen fremsatte sit forslag om reglerne for grænsekontrol i EU. Ikke desto mindre beder regeringen med dags varsel Folketingets Europaudvalg om mandat i sagen. Og det står ikke alene. Med få dage til rådets afstemning om bæredygtigt flybrændstof anmoder regeringen om vigtige tilpasninger til det mandat. Konsekvensen er, at mine myreflittige kolleger i udvalget, der har fartet land og rige rundt for at debattere forsvarsforbehold med danskerne, ikke har en kinamands chance for at sætte sig ind i sagerne og dermed sender regeringen afsted i blinde. [...] Forhandlingerne har stået på i mange måneder, og ministrene kommer ofte i Europaudvalget. Både klima- og transportministeren var i Europaudvalget så sent som i sidste uge og kunne der have anmodet om at tilpasse mandatet om bæredygtigt flybrændstof. Regeringen mener, den kan vente til allersidste sekund med at sikre sig, at et flertal i Folketinget ikke er imod forhandlingslinjen. [...] Når det to gange på denne uge - og vi er i skrivende stund kun nået til onsdag - sker, at regeringen kommer til os to minutter i lukketid og beder om ekstraordinære møder med dags varsel, så vidner det om, hvad der er galt med vores model for arbejde med EU-sager i Folketinget. En model, som vi samtidig arbejder på at reformere. Kloge mænd og kvinder i den EU-reformgruppe, Europaudvalget nedsatte sidste år, har nemlig anbefalet, at Folketinget kommer langt tidligere ind i processen, og at ansvaret bredes ud til flere end de travle EU-ordførere."
Jyllands-Posten, s. 33 (03.06.2022)
Interne anliggender
47 virksomheder indgår i statens nødplaner ved "skrækscenario"
Berlingske skriver, at flere af regeringens ministre i går gav en status på gas og olie efter Rusland har stoppet for gassen til Danmark. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har slået fast, at gasforsyningen til Danmark ikke er truet - lige nu og her. Men det kan den blive. Derfor opererer Danmark med tre kriseniveauer, hvis gassen helt stopper med at flyde. Ministeren har meddelt, at nødplanen er klar, hvis vi kommer i en regulær gaskrise. "Frihed kommer med en pris - også for danskerne," lød det fra Jørgensen på et pressemøde i Eigtveds Pakhus, hvor han var flankeret af erhvervsministeren, skatteministeren og direktøren for Energistyrelsen. Pressemødet kommer, efter at den russiske gaskæmpe Gazprom tirsdag meddelte, at det nu er slut med gasforsyninger til Ørsted og dermed til Danmark. Det skyldes, at Ørsted ved den seneste betalingsfrist har sagt endeligt nej til Putins krav om at betale i russiske rubler. Ifølge Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen, vil et pludseligt og hårdt stop for russisk gas til Europa være voldsomt. "Vi er optaget af, om der i så fald vil være et fungerende gasmarked, hvor man kan købe gas. Det kan vi ikke svare på," siger han. Dan Jørgensen er enig. "Mens vi forventer, at det vil blive ved med at falde kontinuerligt, er alle lande i gang med at finde alternativer. Som tiden går, vil afhængigheden af Rusland derfor blive mindre og mindre. Derfor er det svært at svare på, hvor kritisk situationen vil være, men hvis det skete nu, ville det være et chok," lyder det fra ham.
Politiken skriver, at klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Jeppe Bruus (S) på pressemødet lagde vægt på, at trods den faldende naturgasforsyning fra Rusland, så skal danskerne ikke frygte at komme til at fryse. "På den korte bane får Ruslands beslutninger ikke betydning for forsyningssikkerheden. Men vi følger situationen tæt. Der er enkelte lande, der har erklæret early warning nu, men så vidt jeg er orienteret, er der ikke nogen, der er gået højere op. Med den nuværende situation forventer vi ikke, at det ændrer sig markant, selv hvis der skulle blive lukket for enkelte lande. Men et totalt stop vil selvfølgelig mærkes ganske hårdt, meget værre i nogle lande end i andre. Men det er klart, at hvis Tyskland rammes meget, meget hårdt, så vil det også have afledte effekter på Danmark," lød det fra Dan Jørgensen på pressemødet.
Berlingske, s. 2; Politiken, s. 3 (03.06.2022)
Klima
Green Power Denmark: Vi har stadig brug for biomasse i et grønt elsystem
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Martin Dam Wied, branchechef, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: "Energistyrelsen tændte i januar de røde advarselslamper med analyser, der viser, hvordan Danmarks elforsyningssikkerhed vil blive drastisk forværret i de kommende 10-15 år. Samtidig sætter EU turbo på udfasningen af naturgas med deres udspil "RePower EU", og det stiller krav til, at vi også husker at tænke langsigtet i tid, hvor udfasningen skal gå stærkt. Den grundlæggende udfordring er, at der bliver færre og færre kraftværker, som skal producere, når solceller og vindmøller holder fri. Samtidig bliver vores elforbrug flerdoblet, fordi grøn strøm skal erstatte gas og andre fossile brændsler i både boligopvarmning, transport og industri. Takket være den grønne energi har vi allerede i en betydelig del af tiden en dansk sol- og vindproduktion, der dækker hele vores samlede elforbrug. Men i de fleste af årets timer kan det trods alt stadig kun dække en del af det samlede forbrug. [...] I dag sikrer vi balancen ved at skrue op og ned for anlæg, der kan reguleres. Det er hovedsageligt "naturlige" vandkraftværker i Norden og traditionelle kraftværker i Danmark og Tyskland. For heldigvis er vi godt bundet sammen med udlandet. I løbet af få år har den danske energibranche med få undtagelser udfaset kul på de hjemlige kraftværker, men sådan er det ikke i resten af Europa. Her udgør kul og atomkraft fortsat en stor del af el-mikset. Dermed er der risiko for, at den strøm, vi skal hente sydfra, når vi selv mangler, vil komme fra kul i mange år endnu. [...] I Green Power Denmark mener vi, at løsningen falder i to kategorier. Den ene er 'fleksibelt forbrug'. Det handler om, at vi skal blive bedre til at udnytte strømmen, når vind og sol producerer til overflod, og sænke forbruget, når der mangler strøm. Den anden handler om at fastholde tilstrækkeligt med 'regulerbar kapacitet', der kan skaffe strøm i kontakten, når det kniber for vind og sol. Det skal selvfølgelig ske fossilfrit, og her er de ombyggede kraftværker, der fyrer med bæredygtig biomasse, stadig en uundværlig brik."
Altinget (03.06.2022)
Landbrug
Da madpolitik blev magtpolitik
Weekendavisen skriver om fødevarekrisen og problematikken omkring, at enorme fødevarelagre "sidder fast" i Ukraine. Et af problemerne er, at man ikke kan transportere fødevarerne med tog til Europa, da de ukrainske togene ikke er "kompatible" med jernbanerne i Europa. Især af den grund kan jernbanetransport ikke fungere som kompensation for den manglende godstrafik fra de ukrainske havne, som Rusland har blokeret, lige siden Vladimir Putin lancerede århundredets største krig i Europa. "Jernbanerne kan bruges til at eksportere godt en million tons ukrainsk korn per måned. I bedste fald op til halvanden million tons. Til sammenligning kunne Ukraine eksportere op mod syv millioner tons korn per måned i fredstid," siger den russiske landbrugsanalytiker Andrej Sizov til Weekendavisen, og fortsætter: "I det yderste Sydvestukraine, ved grænsen til Rumænien og Donaus udmunding, er der faktisk et par havne, som fungerer lige nu. Men de er så små, at der før i tiden slet ikke var brug for dem, og de kan ikke gøre den helt store forskel nu." Ifølge Andrej Sizov var der lagt op til, at Ukraine ville eksportere cirka 33 millioner tons majs og cirka 24 millioner tons hvede i år. Nu lader det til, at den forventede ukrainske majseksport falder med godt en tredjedel og hvedeeksporten med godt en femtedel svarende til fem millioner tons. Globalt regner Sizov med, at der samlet set vil blive eksporteret 200 millioner tons hvede. "Hvis Putin mod forventning løfter blokaden, tror jeg faktisk, at priserne kommer til at styrtdykke. Men det gør han som sagt næppe, så den vigtigste faktor vil være, om Rusland eventuelt kan finde på at justere sin eksport for at forfølge sine politiske mål. Det, der tæller imod det, er, at det kan føre til et kollaps af det russiske kornmarked på grund af et gigantisk unødvendigt udbud. I Rusland er det faktisk op mod ti procent af befolkningen, der arbejder inden for landbruget, så det vil i så fald gå ud over rigtig mange russere," afslutter han.
Weekendavisen skriver endvidere, at Tysklands landbrugsminister, Cem Özdemir, i sidste uge foreslog EU-Kommissionen at udskyde den særlige rotationsordning, der skal træde i kraft næste år, og som betyder, at der ikke to år i træk må dyrkes den samme afgrøde på en mark. Hans forslag skal gøre det muligt at dyrke mere hvede, end det ellers ville være muligt, for at imødekomme den store efterspørgsel efter hvede. Krigens pres på den grønne omstilling er allerede kommet til udtryk ved, at et stort flertal i ministerrådet i slutningen af marts lempede EU-reglerne for braklægning af jord. Det vil potentielt øge landbrugsarealet i EU med cirka 2,5 procent, eller hvad der svarer til Danmarks størrelse. Men fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn har ifølge Weekendavisen kaldt det symbolpolitik.
Weekendavisen, s. 10, 13 (03.06.2022)
Staten må ikke, men dagligvarekoncerner kan selv gøre klimamærke obligatorisk
Fødevarestyrelsen oplyser til Altinget, at EU-regler forhindrer staten i at gøre en klimamærkning af fødevarer obligatorisk, men intet forhindrer dagligvarekoncernerne fra at stille krav til deres leverandører. Det skriver Altinget.
Altinget (03.06.2022)
Retlige anliggender
EU-domstolen slår fast: Fagforeningers tvungne aldersgrænser er ulovlige
EU-domstolen har fastslået, at det er ulovlig forskelsbehandling, når fagforeninger tvinger deres formænd til at gå af ved folkepensionsalderen. Fagforeningen HK står derfor til at betale en million i godtgørelse til en tidligere sektorformand, og både FH samt flere FH-forbund vil ændre i vedtægterne, når den endelige afgørelse falder ved Østre Landsret. Det skriver Altinget torsdag.
Altinget, torsdag (03.06.2022)
Justitsminister overrasket over datalovdom
Flere af dagens aviser skriver, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) er overrasket over, at en ny lov om registrering af borgernes data er blevet underkendt af EU-Domstolen blot seks dage efter den danske lov trådte i kraft. Det sagde han på et samråd torsdag. "Regeringen vidste godt, at der var en væsentlig procesrisiko med det lovforslag, der blev vedtaget. Men jeg tror, det kom som en overraskelse, at man med den dom ville forholde sig til de spørgsmål," lød det fra ministeren. Det er første gang nogensinde, at en regering har fremlagt et lovforslag med en "væsentlig procesrisiko", hvilket betyder, at der var en stor risiko for, at den ville være ulovlig.
Berlingske, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 4; Jyllands-Posten, s. 4; B.T., s. 11 (03.06.2022)
Regeringen har fundet kattelem i lognings-dom
Ifølge EU-Domstolen skal politi og anklagemyndighedens adgang til data indskrænkes og målrettes. Justitsministeriet er derfor på vej med nye regler for, hvordan politi og anklagemyndighed må tilgå data fra teleselskaber om danskernes gøren og laden, de såkaldte logningsdata, skriver Altinget torsdag. Justitsminister Mattias Tesfaye varslede på et samråd torsdag, at man arbejder med en målretning, der vil betyde, at omkring fire millioner danskeres teledata vil blive logget.
Altinget, torsdag (03.06.2022)
Sikkerhedspolitik
Biden prøver at tydeliggøre USA's strategiske mål i Ukraine - og sender nyt feltartilleri
Information bringer en analyse skrevet af USA-korrespondent Martin Burcharth. I den kan man blandt andet læse: "Biden-regeringen har i de seneste uger talt med flere tunger om formålet med sin militære støtte til Ukraine. Nu har præsidenten i en aviskronik lagt flere kort på bordet, og alt tyder på, at USA nu vil styrke Ukraines kapacitet til at genvinde alt tabt terræn siden 24. februar. [...] Flere af Zelenskyjs ministre har for nylig udtalt, at krigen kun ender, når Ukraine vil have genvundet hele Donbas-regionen og Krimhalvøen. Dog har Zelenskyj sagt, at forhandlinger først kan begynde, når Rusland har trukket sine styrker tilbage fra områder erobret siden 24. februar. 'Jeg vil ikke presse den ukrainske regering til at give territoriale indrømmelser - hverken privat eller offentligt,' bekræfter Biden. [...] Og den amerikanske præsident gjorde løftet om at styrke Ukraine militært konkret ved at bekendtgøre en beslutning på den samme dag, som kronikken blev offentliggjort. Ukraine vil om tre uger modtage et feltartilleri, hvis rækkevidde er 75 kilometer. Det er en betydelig længere afstand end det feltartilleri af typen Haubitser-kanoner, Ukraine fik fra USA for godt en måned siden. [...] Biden-regeringen har således taget et offensivt skridt, som man indtil nu vægrede sig imod. Ikke desto mindre bliver præsidenten kritiseret for ikke at gøre nok. En af kritikerne er tidligere general og øverstkommanderende for NATO's styrker i Europa Philip Breedlove: 'I sin essens leverer vi et raketsystem med en begrænset rækkevidde. Det er uheldigt, fordi konklusionen, man kan drage, er, at det er okay for Rusland at skyde fra Belarus og Rusland ind i Ukraine. Men det er ikke okay for Ukraine at gøre gengæld og skyde ind i Belarus og Rusland.' Dog skal det tilføjes, at High Mobility Artillery Rocket System kan opgraderes til at anvende missiler, hvis rækkevidde er 460 km - en mulighed, som det russiske militær nødvendigvis må tage med i sin planlægning af den videre krig."
Information, s. 10-11 (03.06.2022)
Efter 100 dages krig - Rusland truet af kollaps
I en Indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: "Verden, som vi kendte den for 100 dage siden, er forandret. Så meget ved vi efter tre måneder med titusindvis af døde og enorme ødelæggelser i Ukraine. Konsekvenserne af den angrebskrig, som Kreml fortsat nægter at sætte den korrekte betegnelse på. Men vi ved ikke meget om, hvilke forandringer der kommer. Danskernes overvældende accept af nu at deltage i EU's forsvarssamarbejde er kun en beskeden brik, når de tektoniske geopolitiske plader skubbes rundt. [...] USA's præsident Joe Biden skrev onsdag i New York Times, at “Ruslands lejlighedsvise retorik og raslen med atomsablen er i sig selv farlig og ekstrem uansvarlig.” Biden indledte dog med, at han “i øjeblikket” ikke ser tegn på, at russerne vil anvende atomvåben i Ukraine, men advarede i samme afsnit i sit indlæg om, at “enhver brug af atomvåben i hvilken som helst skala er komplet uacceptabelt for os og resten af verden og vil medføre alvorlige konsekvenser.” [...] Flere tunge våben til Ukraine er på vej fra USA, Tyskland og andre lande i Vesten, men blandt militære eksperter er konsensus, at krigen i Donbas kan blive endog meget langvarig. Krigen med de fastlåste fronter, der varede fra 2014 og indtil 24. februar i år, vil fortsætte. Blot med tungere våben og derfor større tab. Af samme grund vil den økonomiske krig og sanktioner mod Rusland fortsætte. "
Børsen, s. 14 (03.06.2022)
Kirkeleder går fri i færdig sanktionspakke
B.T. skriver, at EU's sjette sanktionspakke mod Rusland, ifølge unavngivne diplomater, blev forhandlet på plads torsdag. Sanktionspakken er vedtaget, efter at ungarske krav er imødekommet ved at fjerne lederen af den russiskortodokse kirke, patriarken Kirill, fra sanktionslisten, hvilket har fået aftalen over stregen. Sanktionerne inkluderer blandt andet et delvist forbud mod olieimport fra Rusland.
B.T., s. 11 (03.06.2022)
Nu er det tid - smid de små sko og småstatsmentaliteten
Berlingske bringer i dag en kommentar af Bertel Haarder, medlem af Folketinget og forhenværende minister. Han skriver blandt andet: "Med tre lande i NATO, tre lande i EU og Danmark som det eneste land i begge alliancer (dog med forsvarsforbehold), var Norden splittet som sædvanlig. Men med alle de nordiske lande i NATO og i EUs forsvarssamarbejde (kun Danmark har hidtil stået udenfor), er alle forhindringer ryddet af vejen for en kraftig styrkelse af det nordiske NORDEFCO-samarbejde, som har udviklet sig over det seneste årti. Det åbner et kæmpe perspektiv for vores fælles sikkerhed og indflydelse på såvel NATO som EU, hvis vi griber chancen og dropper vores traditionelle småstatsmentalitet. [...] I dag har EUs ministerråd mere end 30.000 embedsmænd i et fælles sekretariat til at hjælpe sig. De nordiske har cirka 100. Derfor afhænger alt af den enkelte ministers ofte svigtende engagement. Vi har nordiske samarbejdsministre, men de har ingen magt over ministerkollegerne og sidder ofte på meget ydmyge ministerposter. [...] Det nordiske budget er på 25 år faldet til det halve (!), målt som andel af de nordiske bruttonationalprodukter. [...] Hvis ikke vi nu smider de små sko og opgiver småstatsmentaliteten, hvornår skal vi så gøre det? Det danske afstemningsresultat giver mulighed for et historisk momentum. De nordiske udenrigs- og forsvarsministre bør straks mødes og aftale, hvordan de forbereder sommerens statsministermøde og statsministrenes topmøde i Nordisk Råd i oktober. Hvis ikke der kommer nye boller på suppen og et langt højere ambitionsniveau, så vil kritikken hagle ned over statsministrene til oktober."
Berlingske, s. 32-33 (03.06.2022)
Schweiz hindrer levering af kampvogne
Kristeligt Dagblad skriver, at presset på Schweiz for at lade schweizisk producerede våben og kampvogne blive sendt videre til Ukraine, stiger. Blandt andet vil Danmark levere 20 kampvogne til Ukraine, men det sætter Schweiz en stopper for, fordi de er produceret i landet. Det bekræfter det schweiziske statssekretariat for økonomiske anliggender (Seco) over for den schweiziske tv- og radiostation SRF, hvor man på grund af sin neutralitetspolitik ikke leverer våben til konfliktområder. Da Danmark ved købet af kampvognene forpligtede sig til kun at videregive dem med Schweiz' samtykke, må Ukraine således undvære Piranha III-kampvognene. "Det kan forekomme skørt, at et neutralt land som Schweiz, der sælger våben til udlandet, har noget at skulle have sagt i forhold til, hvordan Danmark bruger sine opkøbte våben. Men reglerne for brug af våben er strikse," siger Christine Nissen, forsker i udenrigspolitik, sikkerhed og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. I april nedlagde Schweiz veto mod reeksport af schweizisk fremstillet ammunition anvendt i luftværnskampvogne, som Tyskland sender til Ukraine. Polen har også fået et schweizisk nej til at få sendt våben til dets krigshærgede naboland. Schweiz har dog allerede skilt sig af med dele af sin tidligere praksis og vedtaget EU-sanktioner, som skal straffe Rusland efter landets invasion i Ukraine den 24. februar.
Kristeligt Dagblad, s. 3 (03.06.2022)
Udenrigspolitik
Europas sidste diktator beundrede sin operastjerne, men det er endt i had
Politiken bringer et interview med den belarusiske operastjerne Margarita Lemtjuk, som tidligere var beundret af den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko. Nu har Lemtjuk sat sig op mod Lukasjenko og bekæmper ham med satiriske sange fra eksil. Det har resulteret i, at Lukasjenko har "taget gidsler". I interviewet udtaler Lemtjuk blandt andet: "Min far blev smidt ned på gulvet, mens en betjent trådte hans ansigt ned i gulvet, som var han en terrorist. Og min mor blev beordret til at optage en video, hvor hun fortæller mig, at jeg skal holde op med at gøre det, jeg gør, og være et ordentligt menneske. Det lægger regimet formentlig ud på Telegram som led i deres propaganda." Lukasjenko-styret har tidligere vist, at det er parat til at gå meget langt for at få fat på folk, der siger det imod. For mindre end et år siden, 25. juni sidste år, tvang det et Ryanair-fly ned i den belarusiske hovedstad, Minsk, da det var på vej fra Athen til Vilnius med systemkritikeren Roman Protasevitj og hans russiske kæreste, Sofia Sapega, om bord.
Politiken, s. 10 (03.06.2022)
Ud af røret
Weekendavisens korrespondent i Frankrig, Aske Munck, skriver i en analyse i dag blandt andet: "Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, ringer igen og igen til den russiske leder, Vladimir Putin. Men indtil videre er der intet kommet ud af det. Så hvorfor bliver han ved? [...] En af vittighederne på gaden i Paris lyder således, at da Ruslands leder, Vladimir Putin, hørte, at han ville blive anklaget for krigsforbrydelser efter massakren i Butja, svarede han sporenstregs med en trussel om at anklage Frankrigs præsident Macron for telefonchikane. Men spøg til side: Der er rent faktisk noget om snakken. For det franske statsoverhoved har hængt påfaldende meget i røret med den russiske leder. [...] Og det er ikke korte opkald, men derimod timelange samtaler på en sikker linje med et videolink, når Macron ringer op til Putin fra Élyséepalæets guldsal, omgivet af fem rådgivere og to tolke. Meget af tiden går med tolkenes oversættelse og med Putins lange monologer. [... ] De mange samtaler mellem Frankrigs præsident og den russiske autokrat er ugleset i flere europæiske lande. Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, bemærkede således spydigt allerede i april, at der 'intet kom ud af samtalerne' og forhørte sig, om Macron 'også ville have forhandlet med Hitler, Stalin og Pol Pot?' [...] Allerede umiddelbart efter sin indsættelse i 2017 rullede han den røde løber ud for den russiske præsident i Versailles, hvor de skulle tale om netop Ukraine, (russernes) drab og overgreb på civile i Syrien, menneskerettigheder og informations- og cyberkrig. Og da de mødtes igen to år efter i den franske præsidents sommerresidens i Bregançon, uden at Rusland havde gjort så meget som beskedne fremskridt på nogen af disse områder, indledte Macron alligevel det, han kaldte en 'strategisk dialog' med Rusland. Men hver gang har det været, som om Putin ikke rigtig lytter til Macron, men i stedet har foretrukket at tale med Det Hvide Hus hen over hovedet på Élyséepalæet."
Weekendavisen, s. 12 (03.06.2022)
Undersøgelse af potentielt sanktionsbrud i Belarus frikender FLSmidth
Efter en undersøgelse af om den danske ingeniørkoncern FLSmidt brød EU's sanktioner ved fortsat samhandel med et belarusisk mineselskab, med tætte bånd til en sanktionsramt oligark, er det kommet frem, at samarbejdet ikke var problematisk. Siden marts har Erhvervsstyrelsen undersøgt virksomheden for potentielle sanktionsbrud, men konklusionen er en frikendelse af FLSmidth i sagen. "Erhvervsstyrelsen foretager sig således ikke mere i sagen," lyder det fra styrelsen i et brev til FLSmidt. Erhvervsstyrelsens undersøgelse udsprang af en artikel i Finans og det undersøgende medie Danwatch i marts 2022, hvor to eksperter vurderede, at den danske industrikoncern risikerede at have brudt EU-sanktioner, fordi FLSmidth fortsatte samhandlen med et belarusisk mineselskab indtil december 2021. I juni 2021 var der nemlig indført sanktioner mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev, der i en årrække havde stået bag selskabet. Erhvervsstyrelsen har, for at nå til konklusionen, fået et tolkningsbidrag fra EU-Kommissionen og på baggrund af dette truffet afgørelsen.
Jyllands-Posten, s. 4 (03.06.2022)
Udvidelse
Ukraine har ikke brug for en parkeringsplads
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Vi vil hverken bo på eller under en bro! Sådan sagde en højtstående frustreret polak til mig i årene efter Berlinmurens fald, hvor Frankrig legede med idéen om at oprette en bro mellem det daværende EF og Central- og Østeuropa. Men landene ville ikke have andet end den ægte vare, altså fuldt medlemskab af unionen. [...] Beslutningen om Ukraines fremtidige forhold til EU skal tages på topmødet i slutningen af juni. Konkret skal stats- og regeringscheferne beslutte, om Ukraine er klar til at opnå status som kandidatland. I praksis vil det betyde, at Ukraine inden for en overskuelig fremtid vil blive inviteret til at indlede optagelsesforhandlinger. Inden topmødet skal kommissionen præsentere sin udtalelse, som bygger på Ukraines udfyldning af det officielle ansøgningsskema, som Ursula von der Leyen overrakte præsident Zelenskyj i Kyiv kort før påske. [... ] I Danmark har debatten været overskygget af EU-folkeafstemningen. Nu, hvor den er overstået, må Danmark bekende kulør, og Ukraines ansøgning er derfor på dagsordenen fredag, når Tænketanken Europa holder årskonference. Vil Danmark støtte sine allierede fra efteråret 2019, hvor Mette Frederiksen sammen med Macron og Rutte var stærkt skeptiske over for optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien? Eller betyder retorikken om, at Danmark står 'skulder ved skulder med Ukraine', at regeringen er klar til at give Ukraine det blå stempel? [...] Ved at kombinere nyt og gammelt vil EU kunne imødegå frygten for, at EU bare er i færd med at oprette nogle permanente parkeringspladser. Eller som præsident Zelenskyj udtrykte det som en reaktion på Macrons tale: 'Vi kan ikke vedblive med at være i denne usikre situation for evigt. Det er som et bord, hvor hele familien er samlet. Du er inviteret, men du får ikke en plads. Det er ikke fair.'"
Jyllands-Posten, s. 32 (03.06.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. juni 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark