EU i dagens aviser mandag 11. december 2023

11. december 2023

Tophistorier

Vestager taber slaget om topjob til spansk minister
Adskille medier bringer nyheden om, at Margrethe Vestager tabte kampen om topposten som leder af EIB, Den Europæiske Investeringsbank, til den spanske finansminister, Nadia Calviño.Information bringer lørdag en analyse af europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Efter tre måneders valgkamp tabte Margrethe Vestager fredag spillet om at blive topchef i investeringsbanken EIB. Hun vender nu tilbage som EU-kommissær. Men næste år åbnes ballet om danske EU-topjob. De danske chancer så på forhånd små ud, og fredag blev det cementeret, at spanske Nadia Calviño bliver den næste leder af EIB, den gigantiske europæiske investeringsbank. [...] Meget tyder dog på, at Vestagers mandat ikke bliver forlænget efter næste års valg til Europa-Parlamentet, hvor en ny Kommission skal udpeges. Det ville være Vestagers tredje periode som kommissær, og hun har tidligere vist, at man ikke skal afskrive hende i den slags situationer. Men det er ikke planen, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreget tidligere i år. [...] Vestagers exit fra kampen om topjobbet i EIB åbner således det interne danske kapløb om at få en central placering i næste års kabale om topposterne på kontinentet."

Politiken lørdag bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Som ventet vandt spanske Calvino magtkampen over Margrethe Vestager om at blive centralbankchef efter et forløb, som aldrig rigtig gik den danske kommissærs vej. [...] Vestager har et godt cv, men det har Calvino altså også. Ikke mindst som erfaren finansminister fra et større land, for det er bare et faktum, at et land af Spaniens størrelse kan forvente at få nogle af de tunge poster. Det kan et lille land som Danmark ikke. [...] Hvad så nu, Vestager? Den danske hovedperson valgte fredag at holde lav profil bortset fra en kort pressemeddelelse med budskabet om, at hun trak sit kandidatur. Men hun lader forstå, at hun hurtigst muligt vender tilbage til jobbet som konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen. Men ingen ved endnu, hvad hun vender tilbage til, for i hendes fravær er alle ansvarsområder blevet delt ud mellem kolleger."

Berlingske bringer lørdag en analyse af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet. "Margrethe Vestager har redet på en bølge af succes og er endt på en af de største poster, som konkurrencekommissær og næstformand i EU-Kommissionen. At hun nu er blevet vraget til posten som direktør i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er et kæmpe nederlag for hende. [...] Til hendes forsvar skal det dog siges, at spillet om topposter i EU er uhyre speget og ofte helt uforudsigeligt, fordi der er uendeligt mange hensyn, der blander sig, når mange lande skal blive enige, og nogen har mere at sige end andre. [...] Derfor er rygtebørsen fuld af spekulationer: Vender hun tilbage til dansk politik og Radikale Venstre? Kan hun finde på at stille op som kandidat til posten som overborgmester i København eller noget helt tredje, der har forbindelse til dansk politik? [...] Hun har fortsat et stort navn i Europa og i regeringskontorerne i de store europæiske lande og vil være kvalificeret til fremtrædende poster i FN-systemet, OECD, IMF eller andre store organisationer."
Information, lørdag, s. 11; Børsen, lørdag, s. 1, 3; Politiken, lørdag, s. 4; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 3; Jyllands-Posten, lørdag, s. 4, 24; Ekstra Bladet, lørdag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 8; Altinget, fredag (11.12.2023)

Gysermøde om Europas støtte til Ukraine
Adskillige medier skriver om det forestående EU-topmøde i Bruxelles torsdag-fredag, hvor flere tungtvejende emner skal drøftes, herunder støtten til Ukraine, fælles EU-budget og udvidelse af unionen.Ifølge Børsen søndag er flertallet af EU-landene klar til at indlede forhandlinger med Ukraine, hvilket vil være et klart signal om Ukraines tilhørsforhold til Europa, på trods af at der kan gå år, før medlemskabet endeligt godkendes. En af de argeste modstandere er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, som har truet med at blokere for godkendelsen og opfordret EU-præsidenten Charles Michel til at tage både optagelse i EU og økonomisk støtte til Ukraine af dagsordenen, da Orbán mener, at "den åbenlyse mangel på konsensus uundgåeligt vil føre til fiasko." Beslutningerne skal træffes enstemmigt, så alle 27 lande har veto. EU-Kommissionen har forud for topmødet lagt op til, at medlemslandene skal indbetale 66 mia. euro ekstra til EU, hvoraf de 17 mia. skal anvendes til Ukrainestøtte. De ekstra penge skal også bruges til håndtering af migration, naturkatastrofer og styrke konkurrenceevnen. Det ventes, at topmødet vil trække tænder ud, både på indhold og tid, og nogle frygter også, at lederne ikke kommer i mål med forhandlingerne og må programsætte et ekstra topmøde før nytår eller i januar.

Daniela Schwarzer, der er en af Tysklands mest fremtrædende EU-eksperter og tidligere direktør for Tysklands udenrigspolitiske selskab, siger til Berlingske lørdag, at Orbáns modstand mod Ukraine er bekymrende. Han har ved flere tidligere lejligheder været ude og råbe højt forud for et topmøde og er endt med at gå derfra med et fordelagtigt kompromis, men "denne gang er det mindre åbenlyst, at Orbán bare ønsker en studehandel. Det kan vise sig, at hans modstand er mere fundamental. At han virkelig ønsker at holde Ukraine ude," siger Daniela Schwarzer. Tiden arbejder gunstigt for ham, hvilket kan have stor betydning. Næste år er der parlamentsvalg i syv EU-lande, og hvis højre-tendensen fortsætter, som vi har set i år, kan det have stor indflydelse på, om Ukraine kan indlede forhandlinger om optagelse i EU. Derudover overtager Ungarn næste efterår det roterende EU-formandskab. EU har forberedt sig på, at Orbán ville slå sig i tøjret, og der er luftet en Plan B, hvis Ungarn skulle nedlægge veto mod de 50 milliarder euro i krigsstøtte til Ukraine: Så vil de øvrige lande give det samme beløb til Ukraine blot uden om EU. Samtidig kan Ungarn se langt efter de milliarder af euro i EU-midler, som er fastfrosset på grund af Orbáns egen nedbrydning af det ungarske demokrati og retssystemets uafhængighed. En anden udfordring forud for topmødet er Tysklands uforudsete økonomiske krise, som bremser for muligheden af, at de kan gå ind og støtte ekstraordinært. Noget, der ville kunne samle Europa, er visheden om, at USA ikke længere automatisk støtter Ukraine og Europa, så Europa er nødt til at stå sammen.

Kristeligt Dagblad bringer mandag en nyhedsanalyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Den vestlige rådvildhed vokser, og nu trækker Ukraines forventede nederlag overskrifter i medierne. [...] Til grund for analysen lægges, at den vestlige støtte til Ukraine er ved at tørre ud. I USA blokerer Republikanerne for næste støttepakke til Ukraine. [...] I EU står Ungarns Viktor Orban i vejen for næste EU-støttepakke til Ukraine, og den bilaterale hjælp fra de enkelte lande er ifølge det tyske økonomiske forskningsinstitut Kiel Institut für Weltwirtschaft på det laveste niveau siden krigens begyndelse. Det ser altså foruroligende ud. [...] At magien omkring Volodymyr Zelenskyj falmer, er også tydelig i Vesten. [...] I de seneste to uger har den vestlige retorik været i udvikling. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er et godt pejlemærke, for han har i høj grad været den stemme, der har udtrykt, hvor konsensus ligger blandt de vestlige allierede, og han har gentaget igen og igen, at Ukraine ikke må tabe. Hans tone har ændret sig. I forrige uge sagde han overraskende, at Ukraine skal stå så stærkt som muligt, når fredsforhandlinger kommer på tale, og i denne uge beredte han os på, at vi også må forvente dårlige nyheder fra Ukraine fra tid til anden. [...] For det tredje ser den ikke-vestlige verdens tålmod med Rusland ud til at belønne den russiske præsident, Vladimir Putin. Rusland er isoleret fra Vesten, men ikke fra Kina, Indien eller Brasilien. [...] De store spørgsmål er lederskabet af Vesten - hvem skal Ukraine ringe til, når man løber tør for ammunition? Hverken Joe Biden, Jens Stoltenberg eller EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er leveringsdygtige i klare svar for tiden."

Jyllands-Posten mandag bringer et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group. Han skriver blandt andet: Da Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, blev folk i Europa og USA hurtigt fascineret af ukrainernes mod, beslutsomhed og evner. [...] Fra begyndelsen arbejdede amerikanske og europæiske embedsfolk hårdt på at undgå en udvidelse af krigen, som ville bringe Nato i direkte konflikt med Rusland, mens vestligt militært økonomisk og humanitær bistand begyndte at strømme til i stadig større mængder. [...] Efter 21 måneders krig står det imidlertid klart, at Ukraine heller ikke kan få en hurtig sejr. [...] I USA og Europa har det givet anledning til nye spørgsmål om, hvor længe man egentlig har råd til at hjælpe. [...] Det står ikke længere klart, om Ukraine vil kunne forhindre yderligere russiske fremskridt i 2024 og slet ikke, om Ukraine vil kunne generobre tabte områder. Nu bliver krigen også en politisk fodbold i Europa. På den økonomiske side står Tyskland, som er Europas største økonomi og motoren bag EU's hjælp til Ukraine, over for sine egne alvorlige finanspolitiske udfordringer og politisk splittelse på grund af finanslovsspørgsmål internt i forbundskansler Olaf Scholz' regeringskoalition, hvilket udgør en risiko for EU's flerårige støtte til Ukraine. [...] Sagen kompliceres yderligere på EU-niveau af, at den ungarske premierminister, Viktor Orbán, igen har truet med at forsinke støtten til Ukraine og landets påtænkte EU-medlemskab. [...] For nuværende er Vladimir Putin tvunget til at spille et langvarigt spil, men det er et spil, som han tror på, at han kan udholde i længere tid end Vesten. Den slags selvsikkerhed er der lige nu mangel på i USA, i Europa og endda i Ukraine."

Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Pierre Collignon, avisens debatredaktør. Han skriver blandt andet: "Mens Putin underholder med vulgærpostkolonial kritik af Vesten, er vi selv ved at opgive modet. Har vi slet ikke forstået, hvad ukrainerne kæmper for? [...] Skulle man tro den russiske præsident, er Vestens støtte til Ukraine et "neokolonialistisk" forsøg på at holde Rusland nede og forsvare "en gammel verden" med vestligt overherredømme. Putin kan også tale woke, så han fik også sagt, at Vesten udfører en form for "racistisk" cancel culture mod Rusland. Og Ruslands invasion af Ukraine? Ja, den er ifølge Putin lig med Ruslands kamp for en "mere retfærdig og balanceret verden". [...] For et år siden var der en nærmest forundret beruselse over vores egen magtpræstation i Vesten. Vi stod sammen, vi havde vedtaget historisk hårde sanktioner mod Rusland, og vi havde hjulpet ukrainerne med en imponerende modoffensiv efter Putins mislykkede march mod Kyiv. Men nu, et år senere, er en stemning af modløshed ved at brede sig i Vesten. [...] EU besluttede i marts at sende en million granater til Ukraine i løbet af et år. For en uge siden var der kun leveret cirka 300.000. Samtidigt er de næste store økonomiske hjælpepakker til Ukraine blokeret i politiske armlægninger i både USA og EU. [...] Vi må selv tro på Vesten, hvis vi skal vinde, og det kræver lige nu, at både Europa og USA ryster sig ud af smøl og splittelse. Slaget skal vindes i Ukraine."

Berlingske lørdag bringer et delt debatindlæg af Christian Friis Bach, EU-ordfører for Radikale Venstre, og Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, som er hhv. fortaler for og modstander af, at Ukraine optages i EU. Christian Friis Bach skriver blandt andet: "I en tid, der præges af krig og konflikt, skal Europa rykke sammen og stå stærkere. Med Ukraine som medlemsland i EU investerer vi både i Ukraine, EUs fremtid og vores fælles sikkerhed. [...] Optagelsen af Ukraine minder os om, hvor vigtigt det europæiske fællesskab er, og hvorfor vi har det. Den påmindelse er afgørende i en tid, hvor verden præges af konflikter og krige og af enorme udfordringer med klimaforandringer, kriser, ulighed, ustabilitet og migration. Her skal EU stå sammen, og vi skal stå stærkere. [...] De [Ukraine] vil som medlemsland kunne styrke vores bolværk mod den aggressive russiske fremfærd og bidrage til opbygningen af det, desværre nødvendige, samarbejde om forsvar og sikkerhed i EU. [...] Og endelig og vigtigst er der den humanitære dimension. EU skal fortsat være den bløde supermagt, der investerer massivt i genopbygning og hjælp til en befolkning, der er hårdt ramt af krig." Anders Vistisen skriver blandt andet: "Ukraine skal have vores fulde opbakning i krigen mod Rusland, men ikke et EU-medlemskab. Det er Ukraine ikke tilnærmelsesvis egnet til som følge af landets tårnhøje korruption, sløje økonomi og manglende konkurrencedygtighed, samt de astronomiske udgifter, det vil påføre os andre EU-lande. [...] Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har lovet Ukraine optagelse i EU allerede før 2030 med alt hvad det indebærer af rettigheder til det europæiske tag-selv-bord. [...] Som EU-ansøgerland skal man dog leve op til københavnerkriterierne for at blive optaget i fællesskabet. [...] Hvis EU ser bort fra deres egne optagelseskrav ift. Ukraine - hvilket ville være dybt uansvarligt - vil det medføre astronomiske udgifter for resten af unionen, inkl. Danmark. Ifølge EU vil det koste 1.395 milliarder kroner at optage Ukraine, og dertil vil landet gøre krav på cirka 20 procent af EUs samlede landbrugsstøtte, som følgelig vil blive udhulet for danske landmænd. [...] At sige nej til optagelse af Ukraine i EU er således ikke en afvisning af solidaritet eller støtte til ukrainerne. Det er snarere en appel om at vælge fornuft over følelser og om at efterleve københavnerkriterierne, som EU af gode grunde har vedtaget som betingelse for optagelse af nye medlemslande."
Redaktør Børsen, søndag, s. 16; Berlingske, lørdag, s. 28-29, 3, 6, mandag, s. 9; Kristeligt Dagblad, mandag; Jyllands-Posten, s. 32; Politiken, lørdag, s. 1-3 (11.12.2023)

Prioriterede historier

EU vil tøjle den kunstige intelligens med nye regler
Medlemslandene i EU og EU´s lovgivere blev fredag i sidste uge enige om en aftale om regler for kunstig intelligens (AI). Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Historisk! EU bliver det allerførste kontinent til at lave klare regler for brugen af kunstig intelligens," skriver Thierry Breton, EU-kommissær med ansvar for det indre marked på X. "AI Act er meget mere end en regelbog - det er en affyringsrampe for startups i EU og forskere for at føre i det globale kapløb om kunstig intelligens," skriver Thierry Breton videre. Brando Benifei, en af EU-Parlamentets hovedforhandlere, skriver, ligeledes på X, at man er nået frem til en aftale. EU´s medlemslande mangler stadig formelt at godkende loven. Nogle lande frygter, at for meget regulering på AI-området vil hæmme væsken for europæiske AI-virksomheder. Branchedirektør i Dansk Industri (DI), Camilla Ley kalder aftalen for godt nyt for danske virksomheder. Det skriver Berlingske søndag. "Det er rigtig spændende, fordi overordnet set synes vi, det er landet godt i balancen mellem risiko og udvikling. Vi vil jo gerne have, at kunstig intelligens håndteres ansvarligt, men samtidig vil vi også gerne have vækst i Europa," siger Camilla Ley. Aftalen var dog tæt på ikke at blive til noget, og det havde været katastrofalt, mener Camilla Ley: "Vi så ind i, at det kunne blive forsinket måske op til et år på grund af det kommende EU-valg. Og det har vi simpelthen ikke tid til at vente på, hvis vi stadig gerne vil være konkurrencedygtige i Danmark og Europa," siger Camilla Ley. André Rogaczewski, topchef i Netcompany, mener, at EU går forrest med aftalen om den nye lovgivning. Men det er kun begyndelsen. Forude venter en længere proces, hvor europæiske virksomheder skal pejle sig ind på, hvordan de reelt håndterer brugen af kunstig intelligens, vurderer André Rogaczewski.

Politiken bringer lørdag et interview med Europa-parlamentariker Christel Schaldemose (S), som har AI, som et af sine arbejdsområder. På spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at regulere kunstig intelligens, svarer Christel Schaldemose: "Fordi det er en ny type teknologi, som kan bruges i mange sammenhænge. Den kan både være supergod og til stor hjælp, når man eksempelvis skal diagnosticere sygdomme, men den kan også lave falske videoer og artikler på nettet, så teknologien indeholder både godt og skidt. Vi regulerede biler og flyvemaskiner, da de kom til, så selvfølgelig skal der også være regler og krav for brug af kunstig intelligens." Christel Schaldemose forklarer videre, at loven fører til, at man som EU-borger kan føle sig tryg ved brugen af kunstig intelligens i Europa. Og det nytter, at Europa laver regler for kunstig intelligens, også selvom resten af verden endnu ikke følger trit, mener Christel Schaldemose: "Jeg vil hellere vende den om og sige, at det giver god mening, at vi gør det som de første, for så kan vi være med til at påvirke resten af verden og sætte standarden for, hvordan man regulerer kunstig intelligens," argumenterer Christel Schaldemose. EU´s forordning om AI har været under udarbejdelse siden 2021 og vil, når indført, gælde i alle 27 EU-medlemslande. Blandt andet vil virksomheder være forpligtet til at dokumentere, om deres AIs algoritme efterlever en række kriterier, f.eks. forskelsbehandling, stødende sprogbrug m.v. Men EU risikerer at modarbejde sig selv ved at opsætte alt for stramme og stringente regler på området. Det kan mindske vækstlaget og få europæiske virksomheder til at flytte andre steder hen, frygter Jan Damsgaard, digital vismand og professor i digitalisering på CBS. "Hvis du ser, hvad tidligere digital lovgivning har betydet, har det efterladt Europa i et digitalt slæbespor. 9 af verdens 10 største virksomheder er inden for Tech, og de er stort set alle amerikanske. Ingen af dem er europæiske. Selvfølgelig skal vi regulere, men jeg kan godt blive bekymret for, at vi stiller os uden for kapløbet med så omfattende en regulering, som vil tage tid at justere," siger Jan Damsgaard, og fortsætter: " Derfor synes jeg, at det er en smule for tidligt med AI-forordningen, for vi har ikke set, hvordan teknologien vil manifestere sig. Jeg så hellere, at man fra europæisk side satte sig et mål om at udvikle teknologien, så mindst 3 af verdens største 10 spillere var europæiske. For hvis man synes, at amerikanske og kinesiske modeller er dårlige, så lad os da bygge europæiske konkurrenter, som indeholder de rigtige værdier." Johan Busse, formand for Dataetisk råd er ikke enig. Ifølge ham, er det fornuftigt at hegne Europa ind og "sige, at det her skal der være styr på, før vi slipper tingene løs i Europa." Som eksempel fremhæver Johan Busse sociale medier, hvor han mener, at EU kom for sent i gang med at sætte ind over for globale Tech-giganter. Johan Busse frygter heller ikke, at regulering vil hæmme innovationen inden for EU´s grænser. "Hvis der er nogen, der har vist, at de er innovative, er det dem, der arbejder med teknologi. EU er et stort attraktivt marked også for Kina og USA, og vi kan se, at reguleringen fra GDPR også har bredt sig til amerikanske stater, så vi har en mulighed for at sætte en dagsorden og passe på vores værdier," siger Johan Busse. De nye EU-regler på området skaber frustrationer blandt danske AI-iværksættere. De mener, at lovgivningen i højere grad bør udformes, så den ikke udgør en forhindring for danske og europæiske virksomheder. "Vi burde i stedet for en lovgivning finde tre områder, hvor man har lyst til at intensivere arbejdet, ved blandt andet at give færre dokumentationskrav og flere støttemidler," siger Jacob Knobel, stifter af konsulentvirksomheden Datapult. Han frygter, at den kommende lovgivning gør europæiske virksomheder mindre konkurrencedygtige i forhold til konkurrenter i USA og Kina. Nikolaj Wædegaard, branchedirektør i Dansk Erhverv, mener, at det er i den nye lovgivnings detaljer, at udfordringerne ligger. Han mener, at det er vigtigt, at der er fokus på at skabe ordentlig balance mellem at bevare konkurrenceevnen og skabe regulering. "Det, man skal konkurrere på, er nogle ansvarlige løsninger, og derfor handler det om at få lavet en lov, hvor man gør ansvarlig kunstig intelligens til et konkurrenceparameter," siger Nikolaj Wædegaard. Et nyt EU-organ knyttet til EU-Kommissionen, ved navn EU´s Kontor for Kunstig Intelligens. vil få til opgave at overvåge og sanktionere dem, der bryder loven. Altinget skriver fredag, at det blandt andet er uenigheder omkring ChatGPT og Bard, som har trukket lovforhandlingerne i langdrag.

Altinget fredag citerer Marie Bjerre (V), digitaliserings- og ligestillingsminister, for blandt andet at skrive følgende i en pressemeddelelse: "Kunstig intelligens er i rivende udvikling og giver fantastiske muligheder, som vi skal udnytte. Jeg er derfor meget glad for og stolt over, at vi nu har skabt verdens første rammer, der giver klarhed for virksomhederne og myndighederne, når de udvikler og bruger kunstig intelligens."
Berlingske, søndag, s. 18; Jyllands-Posten, søndag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 6; Altinget, fredag (11.12.2023)

Oliens tid kan få afgørende stød i Dubai - men stridens tåge hænger over topmøde
Weekendens og dagens aviser skriver blandt andet følgende om klimaet og klimatopmødet COP28: Berlingske skriver, at beslutningstagere er tæt på at sætte en slutdato på den fossile tidsalder. Måske. Global Stocktake er forhandlingssporet, som verdens øjne er rettet imod. Forhandlingerne skal ende med en status over verdens klimaambitioner, blandt andet omkring en fossil brændselspolitik, som er i videnskabelig overensstemmelse med Parisaftalens 1,5 - 2 graders-mål. Det centrale diskussionspunkt drejer sig om, hvorvidt fossile brændsler skal "udfases" helt, blot "nedskaleres," eller "erstattes." Saudi Arabien og Kina er de største modstandere af en slutaftale, der forpligter verdens lande til at slutte brugen af fossile brændsler i dette århundrede. Derudover har andre lande interesser i at modarbejde aftalen, da de har betydelige indtægter fra fossile brændsler. Det gælder blandt andet en lang række udviklingslande, som kræver garantier om økonomisk opbakning fra rige lande, som til gengæld er meget fåmælte omkring dette punkt. Politiken lørdag skriver, at Dan Jørgensen (S), minister for global klimapolitik, er en af forhandlingslederne, og han har til opgave at facilitere et kompromis, som alle kan tilslutte sig. "Vi vil ikke acceptere kattelemme, som gør, at der i virkeligheden ikke er tale om rigtig udfasning, men en undskyldning for ikke at omstille sine energisystemer," siger Dan Jørgensen. Den holdning tilslutter EU´s chefforhandler, Wope Hoekstra, sig. På et pressemøde slår Hoekstra fast, at ingen skal have mulighed for at "CCSé" sig fra at reducere udslippene.

Information skriver mandag, at Tysklands klimaminister ikke er dukket op til COP28. Hjemme i Tyskland er man efter lange forhandlinger endnu ikke lykkes at nå til enighed om næste års budget, og det skaber usikkerhed omkring finansieringen af grønne omstillingsprojekter. En særlig statsfond til store, grønne omstillingsprojekter har vist sig at være forfatningsstridig, og det har skabt et stort økonomisk hul i budgettet, som forhandlinger ikke har formået at lukke. Derfor er Tysklands klimaminister blevet bedt om at blive hjemme fra COP28, for klimaets skyld.

Politiken skriver mandag, at Danmark topper klimaranglisten, selvom landet scorer laverer ratings end sidste år. Danmark ligger nummer fire på årets liste efter Holland, Finland og Vietnam og har lige akkurat passeret EU på listen. Lars Aagaard (V), klimaminister, er glad for, at Danmark ligger i top fire på listen, og at også EU klarer sig godt. "Men jeg er ked af, at USA rykker ned, og at der globalt gøres for lidt. Vi må ikke gøre klimaet til en håndboldkamp. Det reddes ikke af lister," siger Lars Aagaard.

I en analyse i Politiken mandag skriver Magnus Bredsdorff, journalist på avisen, blandt andet: "Eller tag Colombia, hvis miljøminister, Susana Muhamad, tog ordet til al-Jabers rundkredsmøde og påpegede, at hendes land er verdens femtestørste kulproducent. Den produktion skal stoppe, hvis landet skal leve op til en topmødeaftale om at udfase fossile brændsler. ”Hvor er incitamentet til at gøre det”, spurgte hun ministerkollegerne. Dernæst påpegede hun, at arbejdet med at skaffe penge til den fond, som skal genopbygge lande, som rammes af klimakatastrofer, er gået helt i stå. Rammerne for fonden blev aftalt på topmødets første dag, en kæmpe sejr for al-Jaber. Små to uger senere virker de meget få penge i fonden som en rød klud på verdens fattigste. EU fik endda håneprisen 'dagens fossil' af verdens største netværk af miljøorganisationer, CAN, for at afvise så meget som at sætte det på dagsorden for næste års klimatopmøde, hvordan fonden kan blive tilført løbende indtægter. Alt tyder nu på, at det topmøde skal finde sted i en anden oliestat, Aserbajdsjan, som henter to tredjedele af sit bruttonationalprodukt fra fossiler. Derfor virker det ikke tillokkende for Vesten at udsætte alt for mange vigtige slagsmål. Dem er der ellers nok af, blandt andet om et lille ord, der på dansk bedst kan oversættes til usvækket. Det ender sandsynligvis i aftalen i Dubai, hvis al-Jaber medtager kravet til at udfase kul, olie og gas. 'Usvækket' åbner for en myriade af smuthuller, som efterfølgende topmøder risikerer at skulle lukke, mens Kina i sidste øjeblik har foreslået at erstatte 'udfase' med det noget svagere 'erstatte'. Det bidrager til spændingen, at al-Jaber insisterer på at afslutte topmødet til planlagt tid tirsdag morgen. Klimatopmøder plejer at gå mindst et døgn over tiden, og de fleste betragter det som ønsketænkning, netop fordi han har holdt sine kort så tæt ind til kroppen."

I det debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Kent Damsgaard, adm. direktør Forsikring & Pension, blandt andet: "Vi skal nok ikke gøre os håb om en aftale i Dubai. Men vi kan gøre os håb om at komme et reelt skridt videre. F&P støtter varmt den danske regerings kamp for en global aftale om at tredoble mængden af vedvarende energi senest i 2030 - og for en udfasning af fossile brændsler, som EU har vedtaget i sine rådskonklusioner. Med det afsæt arbejder Danmark og EU nu for en global aftale, der indeholder mål om mere vedvarende energi og udfasning af fossile brændsler, på FN's klimatopmøde COP28. Hvis det lykkes at blive enige om en global aftale, bliver COP28 den vigtigste COP siden 2015 i Paris, hvor man blev enige om globale temperaturmål. Altså noget så sjældent og nødvendigt som ægte global klimahandling. [...] Det Internationale Energiagentur (IEA) estimerer, at det bliver nødvendigt, at 70 pct. af de investeringer, der er brug for, hvis den grønne omstilling skal ske globalt, skal komme fra private aktører. Og skal det kunne lade sig gøre, skal politikere og myndigheder til gengæld sikre fornuftige og stabile rammevilkår. Investeringer i grøn omstilling skal kort sagt kunne betale sig."
Berlingske, mandag, s. 6; Politiken, lørdag, s. 6, søndag, s. 15, mandag, s. 1-2; Jyllands-Posten, mandag, s. 30-31; Information, mandag, s. 13 (11.12.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Blæser på konflikt
Partiet Venstre afholdt for nylig deres julefrokost hos Brd. Price. Europa-Parlamentet Danmark havde oprindeligt valgt at gøre det samme, men kom på andre tanker, efter at flere danske parlamentsmedlemmer nægtede at deltage, fordi Brd. Price har opsagt overenskomsten med deres ansatte. Det skriver Ekstra Bladet mandag. I november nægtede Europa-Parlamentsmedlemmer fra SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet at deltage i et nytårsarrangement arrangeret af Europa-Parlamentet i Danmark, fordi det skulle finde sted på en af Brd. Prices restauranter. Derfor har EU-informationskontoret helt droppet Brd. Price og arrangementet vil i stedet foregå i egne lokaler. "Jeg kan ikke stå nede i Europa-Parlamentet og forsvare den danske model og så samtidig med god samvittighed spise på en konfliktramt restaurant, siger europaparlamentsmedlem Marianne Vind (S).
Ekstra Bladet, mandag, s. 8 (11.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

I Europas udkant ligger Kinas trojanske batteripark. Indbyggerne er rasende
Bygningen af en gigantisk batterifabrik i provinsbyen Debrecen i Ungarn er omdrejningspunkt for en række interessekonflikter i området, skriver Jyllands-Posten søndag. Bag batterifabrikken, der kommer til at fylde mere end 250 fodboldbaner, står kinesiske investorer fra batteriproducenten CATL. Regeringen i Ungarn præsenterede i fjor projektet som en succes og en "økonomisk livsforsikring" for Ungarn, der vil gøre Ungarn til en af de største batteriproducenter i verden. I spidsen for landets nyoprettede såkaldte batteriråd sidder Peter Kaderjak, som er tidligere embedsmand i Orbáns regering. "Europa er sakket bagud. Vi kan hjælpe med at genskabe værdikæden i den europæiske bilindustri. Det er en eksistentiel udfordring for både den ungarske og den europæiske økonomi," siger han. Han afviser dermed også bekymringerne for miljøet. "Ingen har spurgt os, om vi har lyst til at bo ved siden af en industripark med støj og trafik og ødelagt landbrugsjord, " siger Eva Kozm på et borgermøde i Debrecen. Modstanderne peger på, at Debrecen er et decideret ulogisk valg for en industri som batteriproduktion, fordi den kræver så meget vand. Fra byen er der en hel times kørsel til den nærmeste større flod, Tisza. Og fabriksgrunden i Mikepércs er beliggende midt på den flade ungarske puszta-slette, som i forvejen lider under massiv tørke forårsaget af klimaforandringer. Fabrikken vil skulle bruge omtrent samme mængde vand hver time, som byens samlede befolkning bruger i det samme tidsrum. Men miljøbekymringer overskygges af hensynet til økonomien. Ungarn har for tiden Europas højeste inflation på omkring 25 pct. Samtidig kan landet se frem til at modtage færre EU-midler i fremtiden på grund af den langvarige retsstatskonflikt med Bruxelles. Den nye kinesiske batterifabrik forventes ifølge CATL at skabe 9.000 arbejdspladser. Men der er i forvejen mangel på arbejdskraft i hele Ungarn. "Jeg forventer, at der vil være et højt antal udenlandske arbejdere på disse fabrikker," siger økonom Marton Czirfusz fra tænketanken Periféria Center. Orbáns regering har erkendt behovet og har løbende lempet immigrationsreglerne for en række ikke-EU-lande, især i Asien. Mens flere EU-lande har skruet ned for kinesiske investeringer og eksempelvis har bandlyst Kinas telegigant Huawei fra at operere i en række lande, så er Ungarn gået i modsatte retning. Lidt uden for Budapest har Huawei åbnet verdens største Huawei-fabrik uden for Kina. Et kinesisk lån på 2 mia. euro skal endvidere finansiere en ny jernbane mellem Budapest og Beograd i det ligeledes Kina-venlige Serbien. Togforbindelsen bliver det sidste stop på Kinas silkevej ind i EU.
Jyllands-Posten, søndag, s. 8-9 (11.12.2023)

Finansielle anliggender

Finansmarkederne spår lavere renter - men analytikere advarer om skuffelser
På finansmarkederne forventer man på rentenedsættelser fra både Federal Reserve og Den Europæiske Central Bank (ECB). Men analytikere advarer om, at man kan blive skuffet, hvis man læner sig op ad disse forventninger. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Lige nu indregner investorerne et scenarie, hvor inflationen aftager, og økonomierne holder sig oven vande, men centralbankerne sænker deres renter drastisk alligevel, hvilket er en snert for optimistisk," vurderer Mikael Olai Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, og fortsætter: "Historisk har vi ikke oplevet renterne blive sænket med mere end 0,75 procentpoint, medmindre det var i en recession. Jeg siger ikke, at det er umuligt, men jeg har svært ved at se det ske." Tina Winther Frandsen, chefanalytiker, Jydske Bank, mener, at prognoserne peger i retning af, at ECB vil sænke renten i midten af næste år, og forsætte med at sænke renten i de efterfølgende kvartaler. Hun vil dog ikke udelukke, at renteniveauet fastholdes eller ligefrem hæves yderligere. "Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ser renterne stige lidt igen, eftersom det er gået meget stærkt de seneste måneder. Men der er ingen tvivl om, at de skal ned på sigt, og vi ser ind i et scenarie med lavere vækst i Europa og måske en mild recession i USA næste år," vurderer Tina Winther Frandsen. Cheføkonom hos Nordea, Helge J. Pedersen, mener, at markedet har for optimistiske forventninger i forhold til rentesænkelser. Det siger han til Berlingske mandag. "ECB forsøger at gøre det helt klart for de finansielle markeder, at det er indgående data, der bestemmer, hvad de kommer til at gøre med renten fremadrettet. Og der er stadigvæk en bekymring vedrørende vores arbejdsmarked og den meget lave ledighed i Danmark og i Europa. For jo lavere den strukturelle ledighed er, jo højere er lønstillingstaksten også. Og de stigende lønninger er med til at puste til inflationen," forklarer Helge J. Pedersen.

Group Chief Economics Advisor hos Unicredit, Erik F. Nielsen, mener, at ECB har begået en fejl. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Jeg mener, at man i ECB har lavet en fejl ved at stramme for meget. Mit bud er, at man skulle være stoppet, da styringsrenten var på 2 til 3 pct.," siger Erik F. Nielsen. Den ledende rente fra ECB ligger i øjeblikket på 4 procent. Konsekvensen af fejlen kan, ifølge Erik F. Nielsen, ses på den minusvækst, som blev målt i fjerde kvartal i eurozonen. Og politikken har også konsekvenser for borgerne ude i samfundet, forklarer Erik F. Nielsen. "Jeg har to naboer, som har fået deres månedlige betalinger til boliglånet fordoblet. Nogle vil så sige, at det er sket fra et meget lavt niveau, men min pointe er, at det er voldsomt, og at man skal tænke på, hvad det gør ved folk," siger Erik F. Nielsen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 25, 28; Berlingske, mandag, s. 4-5 (11.12.2023)

Finanspolitisk disciplin er katastrofal for klimaet
I en kommentar i Information mandag skriver Grace Blakeley, økonom, blandt andet: "Den tyske regering afviste for nylig en anmodning om at toppe EU's årlige budget op med 100 milliarder euro, hvoraf halvdelen var øremærket til Ukraine. Berlin ville gerne sige god for ekstra finansiering til Ukraine, men afviste resten. Den beslutning kom efter en afgørelse fra den tyske forfatningsdomstol om at sløjfe investeringer til en værdi af 60 milliarder euro, herunder flere grønne energiprojekter. Domstolen fastslog, at de ekstra udgifter var forfatningsstridige, da regeringen allerede havde overtrådt de grænser, som den såkaldte gældsbremse foreskriver. [...] Angela Merkel fik indskrevet denne gældsbremse i forfatningen i kølvandet på finanskrisen og dermed stadfæstet, at landets strukturelle budgetunderskud aldrig må være over 0,35 procent af bnp. Resultaterne af hendes finanspolitiske opstramning har været katastrofale for Tyskland, som lider under kronisk mangel på offentlige investeringer. Nu sættes der så spørgsmålstegn ved tilgangen. Af flere grunde. En af dem, at grønne investeringer er blevet et sikkerhedsanliggende for Tyskland og andre EU-lande. [...] Ganske vist indebærer en stadig varmere verden også langsigtede trusler mod sikkerheden. Den voksende fare for klimabetingede geopolitiske konflikter og stigende strømme af klimaflygtninge vil give EU massive problemer i de kommende år. Men en mere umiddelbar udfordring handler om at reducere EU's afhængighed af russisk energi. Den tyske stats afhængighed af russisk gas underminerer i høj grad landets fordømmelse af Putins invasion af Ukraine. En anden grund er, at over et årti med lave investeringer har sat ødelæggende spor i tysk økonomi. Der er udbredt enighed om, at staten har underinvesteret drastisk i infrastruktur. [...] Efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU har klogere medlemmer indset, at unionen ikke kan overleve, hvis den fortsætter med at skabe massive økonomiske uligheder mellem regionerne. Storbritannien er et af de mest regionalt ulige lande i Europa. De udkantsområder, som ikke fik gavn af den hurtige integration i den globale økonomi, som medlemskabet af EU var en central del af, var langt mere tilbøjelige til at stemme for Brexit. Samme mønster ses i en del andre lande, især i Sydeuropa. Lande som Italien og Grækenland har ikke kun betydelige regionale uligheder i deres nationale økonomier, men plages også af vedvarende forskelle i produktivitet mellem Nord- og Sydeuropa. [...] Uden øremærkede offentlige investeringer i de fattigere dele af EU risikerer den politiske støtte til det europæiske projekt at aftage. [...] European Green Deal - der i COVID-19's æra blev præsenteret som en radikal udgiftspakke til at reducere CO2-udledninger og ulighed inden for Europa - blev så udvandet, at den ikke fik stor effekt. Nu vil Tysklands afvisning af øgede udgifter sandsynligvis tvinge yderligere budgetnedskæringer igennem. Med andre ord skærer Tyskland sin egen næse af i trods. Landets politiske klasse er så stædig og forpligtet til finanspolitisk disciplin, at de fortsætter på deres valgte vej, selv om det alvorligt skader nationens egne interesser."
Information, mandag, s. 2 (11.12.2023)

Renteudviklingen og de globale klimaudfordringer
I en kommentar i Børsen mandag skriver Jeppe Christiansen, adm. direktør for Maj Invest, blandt andet: "De seneste par år er mange kommet til at frygte en ukontrollabel inflation, konstant stigende renter, økonomisk recession, ny finanskrise, ødelæggende klimakrise, en kogende varm jordklode, teknologisk arbejdsløshed, nye krige, ustoppelig terror og ødelæggende flygtningestrømme. Meget af dette er udtryk for en frygt, der ikke kan begrundes med data og viden. De historiske kendsgerninger peger et helt andet sted hen. [...] Renten har toppet Prisudviklingen er gået helt i stå de seneste tre-seks måneder. I Danmark er inflationstallet tæt på 0 pct., mens det i USA er omkring 3 pct. Med andre ord er inflationen forsvundet, lige så hurtigt som den kom. Det skyldes hovedsageligt, at energipriserne er faldet tilbage. Den stramme pengepolitik og den stigende rente har samtidig nedsat væksttempoet, og dermed er presset på arbejdsmarkedet aftaget, hvilket har betydet, at vi ikke ser nogen løn-pris-spiral. [...] Og måske var naturgaskrisen en “nødvendig øvelse” for os alle sammen. Vi skal nemlig de næste ti år vænne os til at betale mere for den energi, vi bruger. Selvom grøn energi er blevet billigere, er den i gennemsnit mindst dobbelt så dyr som fossil energi. Dette har mange glemt, og derfor ser vi periodevist skuffelser over grønne infrastrukturprojekter, der bliver dyrere end forventet. På meget langt sigt skal de grønne energiomkostninger nok falde, men det tager rigtig mange år. Som samfund skal vi de næste 25 år investere massivt og betale mere for den grønne energi. Til gengæld får vi en ren verden uden fossil forurening. [...] Det er lige nu USA, der så absolut er den vigtigste globale motor. EU er i nulvækst og har kronisk energimangel. Kina er ramt af en boligboble og en finanskrise, som begrænser væksten. Men heldigvis holder den amerikanske efterspørgsel den globale efterspørgsel og vækst oppe. Samtidig er store forskydninger på vej. I EU er væksten i Italien og Spanien højere, end den er i Tyskland. Og i Asien er det Indien, Vietnam og Indonesien, der fører an med vækstrater, som er noget højere, end det man ser i Kina. Selvom mange økonomer længe har “forudset” en økonomisk recession, er der endnu intet, der tyder på, at de får ret."
Børsen, mandag, s. 16-17 (11.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Koranlov svækker demokratiets modstandskraft
Jyllands-Posten søndag bringer et debatindlæg af Jacob Mchangama, adm. direktør, Justitias Future of Free Speech Project. Han skriver blandt andet: "Koranloven tilbageruller den mest markante styrkelse af ytringsfriheden i de senere år, nemlig ophævelsen af blasfemiparagraffen. Med vedtagelsen af Koranloven har 2023 været et skelsættende år for ytringsfriheden i Danmark. Syv årtiers tradition for ikke at straffe blasfemiske ytringer er blevet forkastet. [...] Men Danmark er langtfra det eneste demokrati, der er gået på kompromis med ytringsfriheden i 2023. Denne udvikling ses tydeligt i udrulningen af Den Europæiske Unions Digital Services Act (DSA), der er tiltænkt som en global ”guldstandard” for regulering af sociale medier. Efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023 har Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, intensiveret håndhævelsen og truet teknologivirksomheder som Meta, Google, Tiktok og X med betydelige bøder for manglende nedtagning af indhold på sociale medier i vage kategorier som hadefuld tale, terroristisk indhold og desinformation. Bretons markante udmeldinger har affødt beskyldninger om overtrædelse af internationale menneskerettighedsstandarder. [...] En ny rapport fra Justitias internationale ytringsfrihedsprojekt, The Future of Free Speech, analyserer ytringsfrihedstendenser på tværs af 22 åbne demokratier i perioden fra 2015-2022. Nationale eksperter har identificeret officielle tiltag, der hhv. begrænser eller udvider beskyttelsen af ytringsfriheden, og konklusionen er både dramatisk og alarmerende. Hele 78 pct. af de tiltag, som de nationale eksperter har identificeret og analyseret, indebærer begrænsninger af ytringsfriheden. [...] Som Justitsministeriet har erkendt i et folketingssvar, er ministeriet ikke bekendt med nogen tilfælde, hvor borgere i andre EU-lande er idømt fængselsstraf alene for blasfemiske ytringer, ligesom ministeriet heller ikke er bekendt med retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen, der har sagt god for så vidtgående sanktioner. Dermed kan Danmark altså blive det første og eneste land blandt verdens åbne demokratier, der sender folk i fængsel for at krænke religiøse dogmer og følelser. Når verdens mest åbne demokratier - herunder en international duks som Danmark - i stigende grad er villige til at begrænse den frihedsrettighed, som er hele forudsætningen for et levedygtigt demokrati, stiller det spørgsmål ved det liberale demokratis resiliens. På langt sigt er den globale ytringsfrihedsrecession således en langt større trussel mod demokratiet end desinformation, hadsk tale, russisk propaganda og forherligelse af terrorisme."
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (11.12.2023)

Institutionelle anliggender

Valget kan vende op og ned på det politiske billede - her er dem, der vil ændre billedet
Samtlige af Folketingets partier har nu udpeget deres spidskandidater til europaparlamentsvalget næste år, og for flere partier er det første gang, de er med i en europæisk kampagne. Ved sidste valg i 2019 var det de ældste og mest etablerede partier, der satte sig på stemmerne, men billedet ser anderledes ud for det kommende valg, skriver Berlingske lørdag. Spidskandidaterne for de nye partier bliver således: Moderaterne: Stine Bosse, Danmarksdemokraterne: Kristoffer Hjort Storm, Liberal Alliance: Henrik Dahl og for Nye Borgerlige: Martin Henriksen.
Berlingske, lørdag, s. 30-31 (11.12.2023)

Interne anliggender

Kan EU leve uden Ungarn og Slovakiet? Ja, om nødvendigt. Nogen skal sige det højt
Politiken bringer lørdag en kommentar af avisens politiske kommentator, Noa Redington. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine er vigtigere end alt andet. Også Gaza. Derfor må og skal det have konsekvenser for de EU-lande, der bryder solidariteten. [...] For vinder Rusland, er konsekvenserne uoverskuelige. For Europa. Og os. Ingen vil kunne vide sig sikker. De institutioner, vi har bygget op efter Anden Verdenskrig, Nato og EU, er i forvejen spændt til bristepunktet. Vi vil have vist en fundamental manglende evne til at støtte vores allierede. Til at stå fast. [...] I USA er opbakningen til den massive våbenhjælp dalende. En brik i et indenrigspolitisk spil, der bliver grimmere og grimmere. I Europa vakler støtten. Slovakiet og Ungarn som nyttige idioter for Rusland. Tyskland er snublet ind i en statsfinansiel krise, fordi ingen i Berlin helt havde styr på forfatningsretten. [...] Naturligvis fylder Hamas-terrorangrebet mod Israel og de efterfølgende krigshandlinger meget. [... ] Omvendt forsømmer ingen ledende politikere muligheden for at positionere sig i kampen om at virke hård i filten, når det kommer til danskere med muslimsk baggrund. [...] Med Ukraine er det anderledes. Debatten er stum. [...] Vi har dyrket historien om David mod Goliat. Troet på miraklet. Men realiteten er, at Rusland er et uendelig meget stærkere land. [...] Moskva har mobiliseret alle ressourcer. Senest med dekretet om at øge mobiliseringen til hæren med 170.000 mand. Bemærk ordet: dekret. Om lidt er den russiske hær på 1,3 millioner soldater. I Kyiv skændes en presset Zelenskyj med hærcheferne. Sommeroffensiven må nødig kaldes en fiasko. Men en succes var det ikke. Det er ikke ukrainerne, der har undervurderet den fjende, de har bekæmpet siden 2014. Det er os. Vesten. Med Europa i spidsen. Vi har været for langsomme med vores overførsel af våben. [...] På samme vis må og skal det have konsekvenser for de EU-lande, der bryder solidariteten. Der er ikke plads til solister og gratister. Kan EU leve uden Ungarn og Slovakiet? Ja. Om nødvendigt. Nogen skal sige det højt. Og særligt på et tidspunkt, hvor et land som det notorisk russiskvenlige Serbien banker på fællesskabets dør. Krigen går ind i en ny fase. Det er afgørende, at Ukraine har styrken til selv at diktere fredens betingelser. Danmark har en rolle at spille."
Politiken, lørdag, s. 4 (11.12.2023)

Polens rejse tilbage til Europa
Information skriver i sin leder mandag blandt andet: ”Efter at være blevet ført ind i en antidemokratisk ørken under det højrepopulistiske og nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) så vil Polen denne uge endelig begynde færden for at finde vej tilbage på sporet som et europæisk demokrati. Det vil ske med en ny midtsøgende, EU-begejstret og socialt progressiv regering anført af den tidligere EU-præsident Donald Tusk, hvis koalition vandt parlamentsvalget den 15. oktober. Efter al sandsynlighed vil han mandag blive udpeget som landets nye premierminister, hvorefter hans regering vil indtage ministerstolene onsdag. Stifinderen på ministerholdet, som skal hjælpe Polen med at finde vej igen, vil blive Adam Bodnar. [...] Den 46-årige juraprofessor personificerer den gevaldige omvæltning, Polen står over for. Han var ombudsmand i en del af de otte år, hvor PiS var ved magten, og under hvilke partiet angreb de demokratiske institutioner, domstolenes uafhængighed, mediefriheden og kvinders og minoriteters rettigheder. Bodnar kæmpede en hård, men ulige kamp mod den magtfuldkomne regering, som han advarede om, var ved at omdanne Polen til en semiautoritær stat. [...] Der er voldsomt store forhåbninger til Tusk, Bodnar og den nye regering, der har lovet enorme forandringer: Retssystemet skal genopbygges, den drakoniske abortlov skal liberaliseres, religion skal fylde mindre i skolerne, LGBTQ+-personers forhold skal forbedres, mediefriheden skal genetableres, og forholdet til EU skal genopbygges. Måske vil 66-årige Tusk allerede torsdag og fredag denne uge repræsentere Polen som premierminister ved EU-topmødet i Bruxelles - her vil hans person fremkalde lettelse og måske begejstring. For PiS-regeringen kastede grus i EU-maskineriet, og Bruxelles og Warszawa var i en ødelæggende og drænende skyttegravskrig på grund af Polens demokratiske deroute. [...] Men med Tusk er der udsigt til, at Polen bliver en konstruktiv EU-partner, der vil arbejde for at revitalisere det europæiske samarbejde på et tidspunkt, hvor Europa står over for massive udfordringer og skal til at håndtere en eventuel EU-udvidelse mod øst. Dermed vil Viktor Orbán og hans illiberale Ungarn miste en vigtig allieret i sit forsøg på at underminere EU's sammenhold og strategiske prioriteter. Det mest presserende udestående og potentielle knast bliver dog, hvad der nu skal ske med de milliarder af euro i EU-midler - blandt andet 36 milliarder euro fra EU's genopretningsfond - Bruxelles har indefrosset som straf for, at Polen har forbrudt sig mod unionens demokratiske fundament."
Information, mandag, s. 20 (11.12.2023)

Tysk politik er ved at køre af sporet - og det kan ramme hele Europa
Berlingske bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts ved Københavns Universitet samt rådgiver for EUs udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "For nogle år siden boede jeg med familien i Belgien. [...] Selvom det er fem år siden nu, er turen gennem Tyskland, som for de fleste, der har prøvet de tyske motorveje, stadig håbløs. Det værste er næsten, at man har vænnet sig til ikke at forvente andet. Skal gemalen for eksempel på en af sine tilbagevendende ture med toget fra Bruxelles til møde i ECB i Frankfurt, afsluttes al internetafhængigt arbejde rutinemæssigt, når toget kører ud af Liege. Det tyske internet er ganske enkelt så ustabilt, at man for at undgå forhøjet blodtryk, har vænnet sig af med at være online, når man ruller ind i, hvad der tidligere var Europas største industrimagt. Jeg ved godt, at alt dette ikke er nogen nyhed. Men det er stadig uvirkeligt, hvor galt det står til med Europas største økonomi. [... ] Tyskerne er håbløst bagud ift. sine europæiske naboer, når det gælder ikke bare digital infrastruktur, men også investering i almindelig infrastruktur, omstilling til grøn energi og ikke mindst militæroprustning og langsigtede offentlige investeringer, er efterhånden velkendt. [...] Det, flere nu spørger sig selv om, er, om Tyskland vil kunne levere den økonomiske, men også militære hjælp til Ukraine, som man har lovet, og som landet har så enorm brug for i år frem? Og hvad kommer der til at ske vedrørende selve beslutningen om at igangsætte forhandlinger om optagelse ved EU-topmødet 14.-15. december og de ekstra penge til EUs budget, det vil fordre? [...] Men det, mange spørger om lige nu, er, hvad de langsigtede konsekvenser bliver, hvis politikerne ikke - måske ved næste valg - får gældsbremsen fjernet. Vil Tyskland for eksempel fremadrettet kunne øge EUs budget, så den økonomiske støtte til et land i krig rent faktisk kan føres ud i livet? [...] Det er uansvarligt af CDU i en situation, hvor Europa er i krig, og hvor der er behov for massive investeringer, at trække domstolskortet. Især fordi Tysklands gæld kun er halvdelen af Frankrigs og en tredjedel af USAs i forhold til BNP. Som Economist skrev i sidste uge: Tyskland har mange problemer. Gæld er ikke et af dem."
Berlingske, lørdag, s. 10 (11.12.2023)

Klima

Forbudt sprøjtemiddel godkendt igen og igen: Miljøstyrelsen beskyldes for ulovligheder
Igen og igen, år efter år, får danske kartoffelavlere og frøavlere dispensation til at benytte det omdiskuterede sprøjtemiddel Reglone. Selvom midlet blev forbudt i EU i 2019, så fortsætter Miljøstyrelsen med at udstede nye dispensationer, og det er formentligt ulovligt. Det skriver Information mandag. "Konkluderende er det vores vurdering, at det er sandsynligt, at Miljøstyrelsens dispensationspraksis er i strid med EU-retten," skriver Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater i det notat om sagen, de har skrevet på vegne af Danmarks Naturfredningsforening. Sagen er dog behæftet med nogen usikkerhed, vurderer de to advokater, eftersom, der ikke tidligere har været en lignende sag for EU-domstolen. "Så længe vi ikke har en endelig afgørelse fra EU-Domstolen, er det svært at konkludere noget med hundrede procents sikkerhed. Men der er gode argumenter for, at Danmarks praksis er ulovlig," siger Nikolaj Nielsen, og fortsætter: "Grundlæggende er det bemærkelsesværdigt, at man har et system, som går ud på, at man kan dispensere i nødsituationer. Og at man så bare dispenserer år efter år efter år, uden at myndighederne på noget tidspunkt skriver noget om, hvorfor der foreligger en nødsituation." Ellen Margrethe Basse, professor emerita i miljøret ved Aarhus Universitet, kalder lovligheden af dispensationerne for tvivlsomme- "Advokaternes notat fremstår for mig helt klart som overbevisende - og Miljøstyrelsens dispensation fremstår som både baseret på en overfladisk vurdering, uklare vilkår og en indirekte tilkendegivelse om, at der bare kan fremsendes en ny ansøgning, når der er behov for det," siger hun. Magnus Heunicke (S), miljøminister, vil nu have undersøgt sagen nærmere. I en kommentar tilføjer Magnus Heunicke, at Miljøministeriet vil fremskynde et afklaringssvar fra EU-Kommissionens juridiske tjeneste omkring hvordan en dom fra EU-domstolen, der faldt tidligere i år, skal tolkes. Den dom fastslog, at den bestemmelse som Miljøstyrelsen bruger til dispensere ud fra, overordnet set skal tolkes strengt.
Information, mandag, s. 1-5 (11.12.2023)

Konkurrence

Agent i skudlinjen: Agentregler skaber kaos efter nye regler
Thomas Jørgensens agentforretning har fået tæppet revet væk under sig. Det skyldes, at DBU fra d. 1. oktober har indført nye agentregler, i henhold til krav fra FIFA. Agentreglerne har skabt kaos på agentmarkedet, og en række retssager rundt om i Europa anerkender i deres domme, ikke de nye FIFA-regler. Det skriver Ekstra Bladet mandag. Thomas Jørgensen har mistet sin agentlicens, fordi han dumpede sin eksamen i september. Derfor kan han ikke længere repræsentere de 13 fodboldspillere, han har aftaler med. Thomas Jørgensen mener, at han, når han kigger på, hvordan de nye regler er blevet implementeret andre steder i Europa, mener, at han skulle have været givet dispensation. "Og det strider mod EU's konkurrenceregler, at der på den måde er forskelsbehandling," mener Thomas Jørgensen. Ifølge Thomas Jørgensen, så vil DBU ikke forholde sig til den forskelsbehandling, som han påpeger. "Jeg er blevet oplyst, at en dansk domstol vil sende de fleste punkter videre til EU-domstolen, fordi de ligger tæt op ad EU-direktiverne, og så er vi ikke kommet videre. I den sidste ende vil det alligevel være en dom fra EU, der vil være afgørende," siger Thomas Jørgensen, som siger, at det virker som om, at DBU er lige glade med de små agenter. "DBU har valgt at følge FIFA, men har slet ikke set til, hvordan udviklingen tegner sig ude i Europa, hvor der er anlagt en sag ved EU-domstolen, fordi holdningen er, at agentreglementet er i strid med EU-lovgivningen, påpeger han og henviser til de to domme, der allerede har vist, at i England og Tyskland strider de nye agentregler mod national lovgivning," forklarer Thomas Jørgensen. Hos DBU udtaler Jakob Høyer, kommunikationschef i et skriftligt svar, at: "Kommer EU-domstolen frem til, at bestemmelser i FIFA's agentregler strider mod EU-regler, vil DBU tilrette reglerne." Hos DBU er man klar over, at der Tyskland har fået udsættelse af implementeringsfristen, fordi en national retssag på området verserer for EU-Domstolen.
Ekstra Bladet, mandag, s. 2-3, 11 (11.12.2023)

Landbrug

Fra nytår kan danske fiskere hive flere fisk i land
Fiskebestandene i de ydre havområder omkring Danmark trives i en grad, så biologer anbefaler at hæve fiskekvoterne. Det skriver Jyllands-Posten mandag og Politiken lørdag. I en pressemeddelelse skriver EU-Kommissionen, at EU, Norge og Storbritannien er blevet enige om en aftale for fiskeri for 2024. Nyheden vækker glæde hos Sven-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening: "Det gør det nemmere at tilrettelægge fiskeriet, og det er en stor gevinst for fiskebestandene, at vi kan fange vores kvote på et større areal. Derfor er det en god nyhed, selv om Norge tager sig højt betalt for, at EU's fiskere får adgang til at fiske i norsk farvand," siger Svend-Erik Andersen.
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (11.12.2023)

Migration

Det kan godt være, det aldrig bliver til noget med Rwanda. Men noget skal der gøres
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Bertel Haarder, tidl. folketingsmedlem og minister (V). Han skriver blandt andet: "Med den forventede fordobling af befolkningen i Afrika de næste årtier skal der måske en ændring af flygtningekonventionen til, så retten til asyl kun gælder ved grænser til nabolande og ikke, når der flygtes på tværs af verdensdele. Jeg glemmer ikke den aften, Anders Fogh Rasmussen ringede og gjorde mig til Danmarks første europaminister og den første integrationsminister. [...] Vi talte om det kommende danske formandskab i EU, hvor målet var at udvide EU med 10 nye lande. Jeg var på det tidspunkt medlem af Europa-Parlamentet, og mange forventede, at jeg skulle være europaminister. Min kone blev bleg, da det gik op for hende, at jeg også skulle være integrationsminister. Så blev det jo mig, der skulle gennemføre de lovede, kraftige stramninger i antallet af familiesammenføringer og såkaldte ”de facto-flygtninge”! - begrænsninger, som Nyrup-regeringen ikke kunne bekvemme sig til på grund af modstand i radikale og egne rækker. [...] Dermed blev jeg også minister for flygtninge i udviklingslandene, hvor 90 pct. af verdens flygtninge strander uden mulighed for at betale en menneskesmugler. Jeg blev derved minister for den absurditet, der fortsat lyser ud af udlændinge- og udviklingspolitikken: For hver asylansøgning, vi behandler i Danmark, kunne vi hjælpe 50 eller flere af dem, der strander i nærområderne. Jeg var i Genève til møde med FN's flygtningehøjkommissær Ruud Lubbers, hvor jeg forelagde mine idéer om en omlægning. Det samme gjorde jeg i de to EU-ministerråd for indre anliggender og udviklingshjælp. Alle kunne se absurditeten, men hvordan kunne man komme uden om flygtningekonventionen, der jo havde det prisværdige formål at hindre gentagelse af det, der kostede mange jøder livet under nazi-regimet. [...] Det er det, der har inspireret både den britiske og den danske regering til ”Rwanda-modellen”, hvor asylsøgere sendes til Rwanda, mens de venter på afgørelsen. Når langt de fleste får afslag, kan de ikke længere klage i det uendelige og gemme sig i Europa. [...] Det bliver måske aldrig til noget. Men med den forventede fordobling af befolkningen i Afrika de næste årtier må der nødvendigvis findes en løsning. Måske en ændring af flygtningekonventionen, så retten til asyl kun gælder ved grænser til nabolande og ikke, når der flygtes på tværs af verdensdele."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (11.12.2023)

Retlige anliggender

Presset øges på Tesla i krigen mod nordisk fagbevægelse
Den amerikanske elbilgigant, Tesla, er under pres i Sverige, hvor den svenske fagforening IF Metall forsøger at tvinge Tesla til at indgå en kollektiv overenskomst, skriver Berlingske lørdag. Der er bl.a. iværksat blokader af værksteder og strejke for losning af Tesla-biler, og situationen ser ud til at brede sig til andre lande. Eksempelvis har pensionskasser i Danmark og Sverige meldt ud, at de agter at sælge deres aktieposter i Tesla. Den svenske EU-kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicolas Schmit, har kaldt Elon Musk for "en skam", fordi han nægter Tesla at indgå kollektiv overenskomst i Sverige. "Han bør ikke tro, at han står over de sociale traditioner og de sociale love i Europa eller noget andet sted," lød det fra Schmit først på ugen til Dagens Industri. Elon Musk har til gengæld kaldt den svenske strejke for "vanvittig" og har ifølge den svenske forhandlingsmægler pålagt den svenske Tesla-organisation ikke at indgå en aftale. Senest har Tesla torsdag tabt sit sagsanlæg mod PostNord, da en domstol i Solna afgjorde, at Post-Nord ikke behøver at levere de nummerplader, som blokeres af PostNords ansatte, der støtter strejken.
Berlingske, lørdag, s. 12 (11.12.2023)

Sikkerhedspolitik

EU øremærker millioner til beskyttelse af religiøse steder
Siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud er der sket en stigning i tilfælde af antisemitisme og islamofobi i Europa. Derfor har EU-Kommissionen nu øremærket 30 millioner euro til øget beskyttelse af religiøse steder som synagoger og moskeer. "Europa er et sted, hvor diversitet inden for kultur og religion sættes højt. Respekt og tolerance er grundværdierne i vores samfund. Derfor skal vi tage kampen op imod antisemitisme og antimuslimsk had," udtaler EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7 (11.12.2023)

Erdogan-allieret kræver fred i Mellemøsten før Nato-ja til Sverige
Sveriges optagelse i Nato er fortsat ikke afgjort, skriver Politiken søndag. Lederen af den tyrkiske regerings nationalistiske støtteparti, MHP, Devlet Bahceli, har nemlig stillet en række krav, som skal opfyldes, inden et svensk medlemskab af den vestlige militæralliance kan blive aktuelt. Bahceli kræver blandt andet "permanent fred" mellem Israel og palæstinenserne ifølge et interview med den tyrkiske avis Turkgun ifølge Bloomberg. "Hvis permanent fred opnås mellem Israel og Palæstina, og en uafhængig palæstinensisk stat anerkendes, hvis Israel går med til at betale krigsskadeerstatninger, og hvis Netanyahu kommer for retten i Haag, så siger vi OK til Sveriges Nato-medlemskab", siger Bahceli. Tyrkiet og Ungarn er de eneste lande, der mangler at godkende Sveriges optagelse.
Politiken, søndag, s. 2 (11.12.2023)

USA står alene med Israel efter veto mod våbenhvile
Weekenden og mandagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas: EU vil måske følge trop med USA og blackliste ekstremistiske, israelske bosættere. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag. Josep Borrell, EU´s udenrigschef, har præsenteret et udspil, hvor der lægges op til, at EU-landene, kan indføre indrejseforbud overfor israelske bosættere, der har gjort sig skyldige i angreb på palæstinensiske indbyggere på den besatte Vestbred. "EU bør undersøge muligheden for reaktioner på bosættervold på Vestbredden. Dette kan omfatte visumforbud mod ekstremister, der angriber civile, samt andre sanktioner på basis af EU's menneskerettighedslovgivning," skriver Josep Borrell i en note til de europæiske udenrigsministre.

Politiken skriver søndag i sin leder blandt andet: "Grotesk. Et lille bitte stykke land, kun lidt større end Langeland, er ramt af krig. Alverdens regeringer er oprørte. De kræver våbenhvile. Men få kræver fred. [...] António Guterres, FN's generalsekretær, trak uden held denne uge i sin nødbremse, artikel 99 i FN's charter, for at få FN's Sikkerhedsråd til at afværge en trussel mod ”opretholdelsen af international fred”. Uden held; USA nedlagde veto mod en resolution om våbenhvile. Dramatisk. Men ivrer stormagterne i Sikkerhedsrådet efter at stoppe krigen og skabe fred? Næh, det gør de ikke. [...] Hvad er meningen? Så godt som hele verden - FN, USA, Rusland, Kina, Storbritannien, EU, den arabiske verden, de fleste muslimske samfund og landene i syd - er enige om, at en tostatsløsning er den eneste mulige løsning. Skal vi acceptere, at de alligevel er ude af stand til at sætte den i værk? Det er jo vanvittigt! [...] Selv om Danmark er et lille land, vil vi gerne have stor indflydelse. Regeringen har en optimal mulighed for at træde frem på verdens scene og slå et slag for tostatsløsningen. Og tilbyde, at Danmark gerne engagerer sig i en international styrke mellem palæstinensere og israelere."
Berlingske, søndag, s. 11, lørdag, s. 16-17; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (11.12.2023)

Udenrigspolitik

Det er afgørende for fred og sikkerhed i Europa, at Belarus er frit
Berlingske søndag bringer en kommentar af Svetlana Tikhanovskaja, belarusisk oppositionsleder, og Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Det belarusiske folk er med sin stille kamp for frihed og demokrati et lysende eksempel på tapperhed og modstandsdygtighed. På trods af årtiers autoritært styre og systematisk undertrykkelse er belaruserne utrættelige i deres stræben efter et liv i frihed. Det er en kamp, som - navnlig i denne tid med global ustabilitet - ikke må glemmes. De grundlæggende værdier - respekt for menneskelig værdighed og menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincippet - er fælles holdepunkter for os europæere og det, der knytter os sammen. [...] Belarus' nuværende regering skyr i sin foragt for demokratiske værdier og menneskerettigheder ingen midler for at bevare magten. End ikke omdannelse af landet til en russisk vasalstat, som lægger jord til opstilling af russiske kernevåben tæt ved EUs grænser. Men Belarus er i sit væsen europæisk og forankret i Europas værdier, dets kultur og håbet om en bedre fremtid. [...] Europa-Parlamentet tilslutter sig de belarusiske demokratiske lederes erklæringer om det belarusiske folks stræben efter en europæisk fremtid. Vores dør vil altid stå åben for alle europæiske stater, der deler vores værdier og idealer og betragter Europa som deres hjem. Det gælder også Belarus, når det engang bliver demokratisk, frit og uafhængigt. [...] Kampen for et demokratisk Belarus er ikke blot en nations kamp, det er en kamp for at bevare de værdier, der definerer vores kontinent. Derfor har Europa-Parlamentet opfordret til fortsat at støtte de belarusiske demokratiske kræfter og det belarusiske civilsamfund. Dette indebærer skærpede sanktioner mod Lukasjenkos ulovlige regime for dets forbrydelser og dets delagtighed i den russiske aggression mod Ukraine. Vi har også brug for en fælles tilgang til at beskytte og støtte dem, der er flygtet fra undertrykkelsen og har fundet tilflugt i Den Europæiske Union. Det er vigtigt at forstå, at Europa aldrig kan indfri sit fulde potentiale, så længe Belarus forbliver et diktatur. Det er afgørende for freden og sikkerheden i Europa, at Belarus er frit, demokratisk og selvstændigt."
Berlingske, søndag, s. 30-31 (11.12.2023)

Rusland strammer grebet om vigtig region i Afrika
Jyllands-Posten bringer lørdag en analyse af Henrik Thomsen, international korrespondent i Cape Town. Han skriverblandt andet: "Nu har også militærjuntaen i Niger vendt EU ryggen for i stedet at kaste sig i armene på Kreml. Mens alle øjne stirrer mod Israel og Gaza, er det sikkerhedspolitiske landskab i Sahel-regionen i Afrika under dramatisk forandring. Og set fra Vesteuropa går udviklingen den forkerte vej. I denne uge kollapsede G5-Sahel-alliancen - et samarbejde mellem oprindeligt Mauretanien, Burkina Faso, Tchad, Mali og Niger. [...] Den koordinerede melding fra Burkina Faso og Niger skal ses i lyset af, at kupgeneralerne i begge lande er i fuld gang med at styrke de militære bånd til Rusland. Processen har stået på et stykke tid i Burkina Faso, men det er til gengæld nyt om end ikke uventet, at Niger også kaster sig i armene på Kreml. Den melding kom i mandags, mens Ruslands viceforsvarsminister, Junus-Bek Jevkurov, var på besøg i hovedstaden Niamey. "Centralt i diskussionerne står styrkelsen af samarbejdet mellem de to lande inden for forsvarsområdet," hed det i en erklæring fra Nigers forsvarsministerium om forhandlingerne med den russiske viceminister. Samtidig meddelte Abdourahamane Tianis militærjunta, at Niger trækker sig ud af et EU-sikkerhedssamarbejde, som har eksisteret siden 2012. [...] Efter den militære magtovertagelse i Mali satsede EU - og Danmark - på at styrke båndene til Niamey, og så sent som i februar indgik EU et militært samarbejde, EUMPM, "på anmodning fra myndighederne i Niger" med henblik på at "fremme de væbnede styrkers evne til at bekæmpe terrortruslen", som det officielt blev formuleret i Bruxelles. Men det er så også slut nu. [...] Sikkerhedspolitisk er udviklingen en nedtur for den tidligere kolonimagt Frankrig, som traditionelt har haft stor indflydelse i Vestafrika. Men det er også skidt nyt for hele EU, for relationerne til landene i Sahel har afgørende betydning ikke kun for terrorbekæmpelsen, men også for migrationen fra Afrika mod Middelhavet og Europa. [...] Beslutningen er en påmindelse om, at Rusland men sin stigende politiske og militære tilstedeværelse i Sahel også kan få indflydelse på migrantstrømmene over Middelhavet til Sydeuropa. Og russerne ved, at er der noget, der skaber splittelse og splid i EU-familien, så er det migranter og fordelingen af dem."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 16 (11.12.2023)

Svensker risikerer dødsstraf i Iran
Den svenske EU-diplomat, Johan Floderus, er af iranske myndigheder blevet anklaget for at have udøvet spionage for Israel. Det skriver Kristeligt Dagblad mandag, Ekstra Bladet mandag Politiken mandag. Svenskeren risikerer at blive idømt dødsstraf. Josep Borrell, EU´s udenrigschef opfordrer Iran til omgående at løslade svenskeren. Borrell siger, at der "absolut intet grundlag" er for at opretholde en fængsling af svenskerne.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, mandag, s. 15; Politiken, mandag, s. 9 (11.12.2023)

Vindmøllebranche holder vejret efter EU-Kina-møde
Politiken lørdag bringer en nyhedsanalyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, asien-korrespondent, Taiwan. Han skriver blandt andet: "EU's statsledere var offensive i Beijing: Hvis ikke Kina giver konkrete indrømmelser på handel og sanktionsomgåelse, vanker der ved kasse 1. I et parforhold skal der både gives og tages, men Kina tog sidste år 400 milliarder euro mere fra EU, end Kina gav igen. Den 'kritiske' ubalance i handlen var hovedtemaet, da de to økonomiske supermagter torsdag gik i parterapi i Beijing. "Ubalancen kan ikke vare ved", sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter topmødet, som var det første fysiske møde af sin art i fire år. "Årsagerne er kendt, og vi har diskuteret dem. Det handler om manglende adgang for europæiske selskaber til det kinesiske marked, om, at kinesiske selskaber får særbehandling, og om overkapacitet i den kinesiske produktion." [...] 'Overkapacitet' er et pænt ord for, at billige kinesiske elbiler og andre produkter sælges til spotpris i EU. [...] Topmødet blev derfor fulgt med spænding i den danske vindmølleindustri, da nogle kinesiske møller nu koster under det halve af det, de selv kan levere. EU er nødt til at få Kina til at besinde sig, mener Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, som er talerør for de grønne industrier: "De kinesiske producenter kan på grund af statsstøtten sælge vindmøller til Europa til dumpingpriser, og det ødelægger markedet", siger Kristian Jensen. [...] Hvorvidt Vestas og Ørsted kan sove roligt om natten, er endnu for tidligt at sige. Von der Leyen nævnte ingen konkrete indrømmelser fra Kina, men konstaterede efter mødet, at "vi var enige med præsident Xi (Jinping) om, at handlen skal være balanceret imellem os". [...] EU og Kina fornyede samarbejdet om CO2-kvote-systemer og vil etablere et nyt samarbejde om regulering af kunstig intelligens. Der skal også skabes klare regler for, hvordan data lovligt kan bevæge sig mellem EU og Kina. [...] Men den helt store knast forblev Ukraine-krigen, som Kina officielt ikke vil blande sig i, alt imens Kina intensivt understøtter Rusland økonomisk og diplomatisk. [...] "Vi har identificeret en række selskaber, som mistænkes for at spille en rolle i at omgå vores sanktioner ... Vi håber virkelig, vi i dag er blevet hørt", sagde Charles Michel efter mødet ifølge Politico. [...] Under topmødet gentog EU sine bekymringer over Kinas krænkelser af menneskerettigheder i særligt Xinjiang og Tibet. EU advarede også imod en kinesisk invasion af Taiwan, hvis 23 millioner indbyggere i næste måned afholder præsidentvalg. Det er opløftende, at EU "træder i karakter", siger Jonas Parello-Plesner, direktør i den Kina-kritiske fond Alliance of Democracies, som arbejder for at fremme demokrati i verden. [...] Charles Michel og Ursula von der Leyen forlod Beijing med få gennembrud, men også færre vredesudbrud end tidligere. EU vil mindske sin strategiske afhængighed af Kina, men holder stadig døren åben. "For at konkludere: Der var mange valgmuligheder på bordet", sagde von der Leyen."
Politiken, lørdag, s. 12 (11.12.2023)