EU i dagens aviser mandag den 16. september 2024

EU i weekendens og mandagens aviser den 14.-16. september 2024

Dagens EU-tophistorier
 
Konkurrence: Spanien og Tyskland vil droppe EU-afgift på kinesiske elbiler
Weekendens og mandagens aviser skriver om konkurrence med fokus på forholdet mellem EU og Kina:

EU-Kommissionen indledte for flere måneder siden en undersøgelse af Kinas statsstøtte til landets bilindustri, særligt inden for elbiler, og konklusionen blev, at EU-Kommissionen i juli indførte en midlertidig ekstra afgift på kinesiske elbiler på næsten 50 procent for at modvirke skævvridningen i forhold til europæiske bilproducenter. Det skriver Politiken mandag. Imidlertid er den tyske kansler, Olaf Scholz, og den spanske premierminister, Pedro Sánchez, gået sammen for at få EU til at droppe ekstraafgiften af frygt for, at det vil udløse en handelskrig. Bilindustrien i både Tyskland og Spanien vil blive ramt hårdt i det tilfælde. Pedro Sánchez udtrykte sin bekymring under sit besøg til Kina i sidste uge: "Jeg er nødt til at være direkte og ærlig om, at vi - og det gælder os alle, ikke blot medlemsstaterne, men også Kommissionen - må genoverveje vores stilling. Vi har ikke brug for en ny krig, i dette tilfælde en handelskrig". Kina har indledt undersøgelser, som ventes at føre til modsanktioner mod EU, ikke blot mod bilindustrien, men også mod svine- og mælkeprodukter. Til oktober skal de 27 EU-lande tage beslutning om de endelige afgifter, og hvis 15 medlemslande, svarende til 65 procent af befolkningen i EU, stemmer imod, skal EU-Kommissionen droppe afgifterne.

Berlingske skriver mandag, at en undersøgelse fra analysefirmaet Rho Motion viser, at det globale salg af elbiler og plug-in-hybridbiler i august steg med 20 procent på baggrund af et rekordsalg i Kina. Til gengæld faldt salget med 33 procent i Europa i forhold til måneden før, hvilket var det laveste niveau siden januar 2023.

Kinesiske webshops som Temu og Shein er på rekordtid blevet blandt de mest populære i Danmark. Og det på trods af advarsler fra både danske myndigheder og EU om mangelfuld mærkning, farlige ingredienser og brud på forbrugerbeskyttede EU-regler. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Webshoppenes fremgang skyldes, ifølge EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), at danskerne er nogle af de ivrigste internetkunder og "et af de mest digitaliserede folkefærd i EU". E-handel var også en af EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens prioriteter forud for EU-valget, men indtil videre buldrer Temu derudad. "I EU-Parlamentet er der fokus på handelsplatformene og på at skabe fair konkurrence. Men sandheden er, at det er rigtig svært at gøre noget ved dem," siger Schaldemose. Hun mener, at EU har fejlet på følgende punkter: den såkaldte Digital Services Act, revisionen af produktsikkerhedsreglerne (Product Safety Regulations) og legetøjsdirektivet. "Hvis vi i EU-parlamentet kunne lave en lovgivning, der kun gjaldt for Temu og Shein, ville det ikke være svært at blive enige. Problemet er, at der findes mange andre platforme, der formidler salg af varer, og de har adresse i lande, som ikke vil ødelægge deres mulighed for at tjene penge," siger hun. Temu er blevet bedt om en redegørelse til EU-Kommissionen for, hvordan de lever op til EU-reglerne, og Shein har allerede afleveret sin redegørelse. EU-Kommissionen behandler i øjeblikket en klage over Temu, som er kommet fra BEUC, foreningen af forbrugerorganisationer i Europa, herunder Forbrugerrådet Tænk. Den vedrører blandt andet anklager om manipulation af Temus brugere.

Kinas økonomi er presset, og det påvirker både kinesiske forbrugere og europæiske selskaber. Samtidig er den kinesiske stat fokuseret på den nationale sikkerhed, som gør europæiske selskaber nervøse og får dem til at søge nye græsgange, skriver Politiken søndag. Politiken har talt med Wang Xiangwei, erhvervsjournalist og tidligere chefredaktør på Hongkongavisen The South China Morning Post, som siger: "Hjørnestenen i det nuværende lederskabs strategi er at styrke kontrollen med partiet. I takt med at Kinas økonomi mister fart, er partiets legitimitet i fare, hvis ikke kontrollen styrkes. Kinas politik og beslutningsproces er i stigende grad drevet af ideologi". 

Politiken bringer mandag en nyhedsanalyse af avisens asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldstoft. Han skriver blandt andet: "Kinas præsident vil bremse landets økonomiske afmatning ved at gøre det til en højteknologisk supermagt og ved at knuse Europas toldmure, før cementen sætter sig. Planen skaber berettiget frygt og bekymring i Europa, der nu skal finde et modsvar. [...] Kinas økonomiske opbremsning, som Politiken har beskrevet de seneste dage, mærkes selv i 'universets centrum' (et handelsområde i Beijing, red.). De kinesiske forbrugere holder på pengene, udlandet investerer mindre, byggeriet er gået i stå, befolkningen skrumper. Statens vækstmål på "omkring 4 procent" i 2024 er ifølge nogle økonomer urealistisk. Kina skal de kommende år være lykkelig for 2 procent, lyder det. Den hårde opbremsning rammer de kinesiske selskaber. [...] Tag elbilerne som eksempel: Lige nu kæmper over 140 kinesiske selskaber i 'det kinesiske Colosseum'. Måske er en håndfuld profitable - resten lever på lån og myndighedernes nåde. Selskaberne har bygget store fabrikker, som er klar til at spytte biler ud, men kineserne køber slet ikke nok. Derfor må 'overkapaciteten' eksporteres, hvilket i juli fik EU til at opstille straftold for at beskytte de europæiske bilproducenter. Kina er rasende og forsøger - med stadig større held - at splitte unionen. [...] For Kinas statsleder, Xi Jinping, er det afgørende at knuse Europas toldmure, før cementen sætter sig. Han vil nemlig løse Kinas økonomiske problemer med en plan, Kommunistpartiet har døbt "nye produktive kræfter". Det er, sat på spidsen, at Kina ikke længere skal producere verdens discountvarer, men også dens højteknologi. Selv om Kinas gæld nu er svimlende 288 pct. af bnp, markant højere end selv USA's, er Xis plan at investere endnu mere. Det skaber berettiget bekymring i Europa. [...] Europa risikerer at overdrage nøglerne til den grønne omstilling til Kina, som klimarådgiver Bo Lidegaard for nylig advarede om i nærværende avis. Men det er ifølge en ny australsk undersøgelse kun toppen af isbjerget. Skal man tro tænketanken Aspi, forsøger Kina at dominere alle de kritiske teknologier i det 21. århundrede. Aspi har identificeret 64 teknologier, som man mener bliver afgørende, og undersøgt, hvilke lande der producerer den mest banebrydende forskning. Det er felter som kunstig intelligens, bioteknologi, robotter, kvantefysik og avancerede materialer, og resultatet er opsigtsvækkende: "Kina var i front i bare tre af 64 teknologier i perioden 2003-2007, men er nu i front i 57 af 64 teknologier i 2019-2023", skriver Aspi i sin rapport. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes vestlige kolleger taler ofte om at mindske den teknologiske afhængighed af Kina. Det handler både om national sikkerhed og om at beskytte fremtidens velfærdsstater. Ifølge den digre Mario Draghi-rapport, som udkom sidste mandag, konkurrerer Kina nu direkte med EU i 40 procent af alle sektorer. Teknologisk sakker Europa bagud i forhold til både Kina og USA, og det kan man ikke løse med toldmure. [...] Xi Jinpings store redningsplan for Kina er ved at blive rullet ud. Hvem redder os?"
Kilder: Berlingske, mandag, s. 11; Politiken, mandag, s. 1-2, søndag, s. 15, lørdag, s. 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 28

Konkurrence: Draghis sande konklusioner
Weekendens og mandagens aviser bringer en række debatter og kommentarer vedrørende den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghis rapport om EU's konkurrenceevne.

Børsen mandag bringer en kommentar af Christian Fröhlich, senior vice president, TDC NET. Han skriver blandt andet: "Draghis overordnede budskab til medlemslandene er utvetydigt: Europas konkurrencemyndigheder, der er drevet af et snævert fokus på forbrugerpriser, er ude af trit med en global digital økonomi, hvor virksomheder har brug for skala for at konkurrere, innovere og i sidste ende overleve. Europa står over for en eksistentiel udfordring i forhold til at øge dets produktivitetsevne i en lang række sektorer. Rapporten vurderer, at der årligt er brug for en indsprøjtning på over 800 mia. euro i innovation og udvikling for at følge med den globale konkurrence fra USA, Asien og Kina. Det gør sig særligt gældende i den europæiske telesektor, der er meget fragmenteret og kendetegnet ved mange små selskaber med lavt afkast. [...] I dag står vi med helt andre udfordringer, hvor kobbernettet er under udfasning, og investeringen i nye teknologier som fibernet og 5G-mobilnet er drevet af en flerhed af private aktører. [...] Der er behov for et paradigmeskift fra en rent forbrugerdrevet tilgang med fokus udelukkende på lave priser til en tilgang, hvor der også er fokus på sikkerhed, grøn omstilling og konkurrenceevne. [...] For at tilskynde til konsolidering er vi enige i, at innovations- og investeringsforpligtelser bør tillægges større vægt i EU's konkurrenceregler. [...] Det er vores håb, at EU's medlemslande og den danske regering nu vil tage fat på at implementere Draghis konklusioner."

Politiken bringer søndag en kommentar af chefredaktør Amalie Kestler. Hun skriver blandt andet: "Den europæiske idé er ikke død. Den lever i høj grad. Men det er tid til at forlade nationalromantikken og kæmpe for EU's fremtid. [...] Ser man på en række væsentlige nøgletal, er Den Europæiske Union stadig et smørhul i en usikker verden. [...] Det er den slags fakta, som den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi minder om i en rapport om EU's konkurrenceevne, der ankom til perronen i denne uge og må siges at være tog til tiden. [...] EU halter bagefter, produktiviteten falder, det kan ikke gå på hverken kort eller lang sigt, hvis vi altså ønsker at bevare og helst udvikle førnævnte goder som velfærd, social sikkerhed, klimaambitioner og retssikkerhed, og hvis vi ikke vil snuble i f.eks. kinesisk konkurrence og amerikansk innovationsevne. Men konklusionen burde være enkel: Europa skal holde op med at tro, at vi kan hvile på laurbærrene. [...] Vejen til EU's overlevelse som en stærk økonomi går ikke gennem flere og stærkere nationalstater på det europæiske kontinent, men snarere gennem mere, tættere og ikke mindst hurtigere samarbejde. [...] P.t. har EU ikke orden i eget hus, men er tværtimod udfordret på ret væsentlige områder som sikkerhed, handel, evnen til at skabe nyt i en ny tid og politisk tempo. [...] Der findes kort sagt ikke den udgave af fremtiden, hvor EU's lande vil være i stand til at bevare den høje levestandard, de samme frihedsrettigheder, det samme tempo i klimakampen og velfærden, hvis ikke vi formår at sætte et nyt tempo i det europæiske samarbejde. [...] Den europæiske idé er ikke død. Den lever i høj grad. Og det er i tider som lige nu, at der er brug for mennesker, der taler om alle de muligheder, der bør og kan gribes i Europa."

Børsen bringer mandag en kommentar af Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "For år tilbage var EU sammen med USA verdensførende på stort set alt. I dag er virkeligheden, at vi er sakket bagud. Vi har ikke længere verdens største virksomheder. [...] Europa står foran en eksistentiel skillevej, og fortsætter vi uden at tage store nye vejvalg, frygter jeg, at det Europa, som vi kender i dag, vil miste betydelig indflydelse. Det vil koste arbejdspladser, velstand og i sidste ende måske også vores værdier. Demokrati, borgerrettigheder og retsstatsprincipper. Sandheden er, at EU har været for langsom til at reagere. [...] Vi skal gøre det attraktivt at drive virksomhed i EU igen, for som Draghi også påpeger, så er det ikke skarpe hoveder, vi mangler i EU. Vi mangler til gengæld massive investeringer i vækst og innovation. [...] I Kina modtager virksomheder massiv statsstøtte, og samtidig kan virksomheder få betydelige skattefordele, hvis de rykker til USA. Det samme må vi derfor gøre i Europa. Principielt er jeg mod idéen, men jeg er også pragmatiker, og jeg ved, at det er det eneste rigtige at gøre i den situation, vi står i. I mine øjne kan det meget vel skulle finansieres af fælles låneoptag i EU. [...] Og så bliver vi simpelthen nødt til at arbejde meget tættere sammen internt i EU. Vi kommer aldrig nogensinde til at have en chance for at komme tilbage i førertrøjen, hvis vi agerer som 27 forskellige små markeder med hver sin fortolkning af reglerne. [...] Jeg tror på Europa, og det gør mange af mine kollegaer i Europa-Parlamentet heldigvis også. Vi skal have gjort op med gamle principper, så vi kan komme tilbage i førertrøjen. Sammen er vi stærkere."

Berlingske bringer søndag en kommentar af Søren Pind, forhenværende folketingsmedlem og minister for Venstre, bestyrelsesformand samt formand for medieansvarsudvalget. Han skriver blandt andet: "Selveste Mario Draghi præsenterede i denne uge sine løsninger på den store udfordring, som vi i Danmark kun hvisker om. [...] Væksten i Europa. Det faktum, at vores gamle kontinent står stille. [...] Derfor bliver der nu foreslået løsninger til at afhjælpe problemet: Mere konkurrence og mindre restriktiv regulering af fusioner, grøn og billig energi - hvordan vides ikke - da Europas energiomkostninger er langt højere end for eksempel amerikanernes. Flere offentlige og private investeringer i forskning og innovation. Og fælles gæld, der kan finansiere blandt andet en nødvendig udvikling af den europæiske forsvarssektor. [...] Klagen over, at alle de store, nye techvirksomheder ligger i USA, har delvist noget at gøre med den europæiske monopol- og konkurrencelovgivning. Men det er slet ikke hovedårsagen. Hovedårsagen er, at vi i vores økonomiske modeller ikke anerkender to grundlæggende ting: At de, der opfinder noget, også skal kunne høste den fulde gevinst af opfindelsen. Og at de, der finansierer opfindelser og den nødvendige innovation, skal kunne det samme. [...] Det er Europas store dilemma. [...] Hvis vi ikke accepterer disse naturlove for økonomisk vækst, så er realiteten, at det, vi stiller vores børn og børnebørn i udsigt, er en region underlagt andres ønsker og love. Og man kan håbe, at vi til den tid kan leve med, at det er USA. [...] Draghis forslag er kun en lille del af, hvad der skal til. Europa må hive sig selv op ved håret. Det bliver hverken nemt eller stille. Det er nu, det gælder. Og det vil tage lang tid."

Berlingske bringer lørdag en kommentar af avisens erhvervskommentator Thomas Bernt. Han skriver blandt andet: "Jeg ville slet ikke være overrasket, hvis Margrethe Vestager i stedet for at indlede en imponerende global bestyrelseskarriere bliver ringet op af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at være en del af hendes projekt med at finde noget begejstring for at genrejse Europa som et dynamisk sted på jordkloden. [...] Måske var jeg lidt for hurtig, da jeg forleden på lederplads spurgte, hvad Danmarks afgående EU-kommissær Margrethe Vestager (R) egentlig har lavet de seneste ti år. Spørgsmålet rejste sig ud af konklusionerne i en af de vigtigste og største rapporter om EU og Danmarks fremtid, der er skrevet i årtier, nemlig Draghi-rapporten om fremtiden for Europas konkurrenceevne. Det er selvsagt rimeligt at spørge Europas magtfulde konkurrencekommissær gennem ti år, som ovenikøbet har været næstformand i EU-Kommissionen, hvorfor det er gået så elendigt for EU, når det gælder økonomi, produktivitet, teknologi, innovation, velstand, konkurrenceevne og sikkerhed på hendes vagt. Nu vil jeg selv give svaret. Det er, at vi i ti år har manglet Draghi-rapporten til at skabe den helt nødvendige brændende platform for at få Europa og os herhjemme i Danmark til at tage os sammen. [...] Der er i de seneste måneder kommet ikke bare én, men to vægtige rapporter om EU’s fremtid. Den seneste er Draghis dystre rapport, som viser, at EU sakker længere økonomisk bagud i forhold til USA og Kina, at Europa har grundlæggende problemer med sin energisikkerhed, herunder adgangen til kritiske råstoffer, og at Europa er helt uforberedt på en verden, hvor man skal tage vare på sin egen sikkerhed, også forsvarsindustrielt og teknologisk. Den anden er den tidligere italienske premierminister Enrico Lettas rapport om fremtiden for det indre marked. [...] Kommissionsformand Ursula von der Leyen er i gang med sin nye, grønne og digitale europæiske industrielle strategi og med det, som er blevet kaldt "European Green Deal". Hun får ikke point for fængende titler. Historien viser, at hvis EU og EU-landene ikke magter at skabe projekter, som har dyb politisk opbakning og betydelig folkelig bevågenhed, så sker der ikke noget. [...] Læser man Draghi-rapporten, er der grundlag for, at Ursula von der Leyen, som kun er den fjerde kommissionsformand til at sidde mere end en periode, kan definere et klart projekt, hvis hun magter det. Der er masser at bygge på. Det bliver meget tydeligt i forhold til Europas dybe udfordringer med underudviklede finansielle markeder, som dokumenteres af Draghi-rapporten. Ideen om en kapitalmarkedsunion, som kunne være en gave for både forbrugere og virksomheder i EU, er på Kommissionens program. Man kunne også se et projekt med en klimaunion. [...] EU kan enten halte videre med teknokratiske og bureaukratiske projekter, som intet vil gøre for at styrke EUs appel over for de europæiske vælgere, eller også lykkes det for von der Leyen ud af Draghi- og Letta-rapporterne at skabe et stort, stærkt og klart politisk projekt, som vil give genlyd hos borgere og virksomheder fra nord til syd."
Kilder: Børsen, mandag, s. 23, 23; Politiken, søndag, s. 12; Berlingske, søndag, s. 34, 35, lørdag, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: "Det her ER personligt"
Politiken bringer søndag et interview med Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, der snart stopper efter 10 år i Bruxelles. I interviewet reflekterer Vestager over regulering af techgiganterne og udtrykker tilfredshed med EU-Domstolens seneste afgørelser mod Apple og Alphabet. “Vi har tabt og vundet skattesager før, men det her er jo en af de store symbolske sager - og med så stor en restskat, som Apple nu kommer til at betale,” siger hun. Hun understreger, at kampen mod big tech er personlig. “Det her er personligt. Jeg synes ikke, det kan være rigtigt, at det kun er de fleste virksomheder, der bidrager til at finansiere vores velfærdssamfund. Det skal alle virksomheder gøre, når de driver deres forretning i de samfund, som vi bor i. De har også glæde af infrastrukturer, sundhedsvæsner og uddannelsessystemer. Det handler om retfærdighed,” siger hun. Vestager bliver spurgt, om hun er mere håbefuld på EU's vegne efter de seneste afgørelser mod big tech. “Ja, det er jeg, for de viser, at vi faktisk kan vinde vores sager i retten. Afgørelserne er endelige, og der er sat et punktum. Jeg håber også, at det smitter af på big techs tilgang til de to aktuelle lovgivninger, som blev vedtaget i det her mandat, og som handler om digitale tjenester og markedsadgang (DSA og DMA, red.). Det er en del af paradokset, at det primært er virksomheder fra den mest kapitalistiske økonomi på kloden, som har nogle handlinger, der hæmmer den frie konkurrence,” siger hun. Når det gælder techgiganternes forretningsmodeller, der bygger på opmærksomhed og afhængighed, understreger Vestager, at der er behov for kritisk stillingtagen. “Forretningsmodellen bygger på at tage vores tid og kapitalisere den; jo mere tid du bruger på min tjeneste, jo flere reklamer kan vi vise dig, og jo mere tjener vi,” siger hun. Med hensyn til fremtidens udfordringer for EU peger Vestager på behovet for strategiske partnerskaber med lande som Indien og afrikanske nationer, frem for at fokusere på USA og Kina. Hun understreger vigtigheden af at bygge digital infrastruktur, hvor data og kontrol ligger hos de enkelte lande.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Institutionelle anliggender: Frem til de mange kulturers Europa
Jyllands-Posten bringer søndag en klumme af publicist og tidligere udenrigskorrespondent Per Nyholm. Han skriver blandt andet: "Europæerne gik til valg i juni, frie og ordentlige valg. De endte med et EU-Parlament, som ikke tilfredsstiller alle, men sådan er demokratiet. USA skal til valg i november. Jeg håber på en indiskutabel sejr til Kamala Harris, det demokratiske partis politisk attraktive kandidat, ledsaget af et lignende indiskutabelt nederlag til Donald Trump, hvem jeg anser for en trussel mod USA's demokrati og Europas sikkerhed. Vælgerne i bl.a. Holland, Frankrig og Storbritannien har nylig stemt til de nationale parlamenter, til højre og til venstre. Næste søndag følger inden for få uger et tredje landdagsvalg i Tyskland, denne gang Brandenburg. Forbundsregeringen i Berlin virker rystet, men valghandlingen som sådan forløber lydefrit. Europas demokratier fungerer. EU-Parlamentet er mere højredrejet end nogensinde. Det kan udlægges som et nederlag for tanken om den stadig tættere union - men hvilken union? [...] Medlemslandenes ledere, store som små, pukker i almindelighed på en suverænitet, der i strid med EU's ånd og ofte med EU's bogstav har forvandlet Europa fra at være folkeslagenes til at være staternes projekt. Undervejs er de mange nationer og de mange kulturer blevet overhørt. Måske skulle de toneangivende og ofte bekymrede europæiske ledere trække mangfoldighedens og flerstemmighedens Europa længere frem i den europæiske koncert. [...] Danmark har, hvad angår en regionalisering af Europa, ganske meget at vinde, al den stund at Danmark er en af de få europæiske stater, som også er en region. Et langsomt skabt imperium skal samles om kontinentets kerneopgaver: demokratiske og retsstatslige tilstande, finanser, udenrigspolitik og sikkerhedspolitik, herunder militært forsvar. [...] For år tilbage sad jeg i et kulturudvalg i Bruxelles, hvor en snes mennesker uden påviseligt resultat tumlede med en såkaldt ny europæisk fortælling eller historie. En lidt excentrisk italiener foreslog, hvad han kaldte en middelalderliggørelse af Europa. Det kunne være fremtiden."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 37

Andre EU-historier

Naboskabspolitik: Tysk grænsekontrol skaber frygt for dominoeffekt
På mandagens Altinget kan man læse, at Tyskland fra mandag indfører grænsekontrol til alle sine ni nabolande, med henvisning til en øget trussel om islamisk terror. Beslutningen har fået kritik fra flere sider, herunder EU-Parlamentet og enkelte medlemslande, som frygter, at tiltaget kan skabe præcedens for andre lande, der vil bruge sikkerhedshensyn som begrundelse for at stramme grænsekontrollen. "Det vil formentlig sætte præcedens, således at andre af EU's medlemslande, der ikke er begejstrede for migration, kan bruge sikkerhedshensyn som påskud for mere kontrol,” siger Mireia Faro Sarrats, rådgiver ved European Council on Foreign Relations. Den tyske regering har truffet beslutningen kort efter, at to indvandrerkritiske partier opnåede rekordvalg i de tyske delstater Sachsen og Thüringen. Analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa vurderer, at beslutningen om grænsekontrol ikke er udtryk for tysk europapolitik, men en indenrigspolitisk dagsorden op til kommende delstatsvalg og næste års nationale valg. Den tyske beslutning har også udløst bekymring om Schengen-samarbejdet, der sikrer fri passage mellem EU-landene. Ifølge Schacke-Barfoed kan Tysklands beslutning inspirere andre indvandrerkritiske lande til lignende tiltag, hvilket kan få store konsekvenser for fremtiden. Den midlertidige grænsekontrol gælder i seks måneder, hvorefter Tyskland skal beslutte, om kontrollen skal forlænges.
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: De blev lovet "blomstrende landskaber". Virkeligheden blev en anden
I en analyse i lørdagens Børsen, skrevet af økonomisk redaktør Ulrik Bie, kan man blandt andet læse: "Det skabte jordskælv i europæisk politik, da vælgerne i de to tyske länder, Sachsen og Thüringen, for to uger siden gav stor fremgang til de to yderfløje i tysk politik. En del af forklaringen skal findes i økonomien. Og i en befolkning, der svinder ind. [...] Det er værd at huske på Helmut Kohls - enhedskansleren - ord fra få måneder før den tyske genforening. 'Gennem en fælles indsats vil vi snart være i stand til at forvandle Mecklenburg-Vorpommern og Sachsen-Anhalt, Brandenburg, Sachsen og Thüringen til blomstrende landskaber, hvor det er værd at leve og arbejde i,' sagde Kohl i en tale 1. juli 1990. Og mens der er blevet ryddet op efter mange års uhæmmet forurening, så er der mange, der ikke kan se den virkelyst, som Kohl havde forventet. [...] På to årtier er den østtyske befolkning faldet med 2,3 millioner personer eller 16 procent. Siden da er den stabiliseret. Men det dækker over enorme forskelle. Der er fortsat mange flere, der dør, end der bliver født. Siden årtusindskiftet er 100.000 tyske statsborgere udvandret. Men i den samme periode flyttede en million udenlandske statsborgere til de gamle østlande. En del af de nytilkomne er fra andre EU-lande og på det seneste også fra Ukraine. Men det ændrer ikke på, at antallet af udlændinge er eksploderet. [...] Byernes succes afspejles også i stemmetallene. I hele fem småbyer i Sachsen fik AfD mere end halvdelen af stemmerne. Ude på landet. Omvendt fik de under hver femte stemme i otte valgkredse. De lå alle i enten hovedstaden Dresden eller Leipzig. Der er intet, der tyder på, at udviklingen vil vende. [...] Det hjælper naturligvis ikke, at Tyskland samlet set er i den største krise i 20 år. Vækstmodellen baseret på billig arbejdskraft fra Østeuropa, billig energi fra Rusland og eksport til Kina er brudt sammen. Det hjælper ikke, at Tyskland er sakket håbløst bagud, når det gælder digitalisering og fuldstændig har tabt kampen om fremtidens grønne teknologier. [...] Der går en rød tråd fra Le Pen i Frankrig til det Brexit-elskende nordlige England, videre over Atlanten til Donald Trumps 'amerikanske blodbad' og så til de østlige tyske delstater. "
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Drop "bothsidesism", hvis demokratiet i Vesten skal reddes
I et debatindlæg i Berlingske lørdag af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, kan man blandt andet læse: "Det må være pænt deprimerende at være en ukrainsk soldat lige nu. Forestil dig på andet år at sidde i en skyttegrav med russisk artillerigranater flyvende om ørene uden udsigt til, at det stopper foreløbig. Bevares, ukrainerne har leveret positivt på slagmarken de seneste måneder, ikke mindst med angrebene ind i russiske Kursk og Belgorod. Men 'Winter is coming', og lige nu ser Ukraine ind i den tredje vinter med konstante angreb på infrastruktur og centrale forsyningskæder. [...] Løfter man blikket og ser på den vestlige verden, som med sine højtbesungne liberale frihedsværdier igen og igen lovede at have ukrainernes ryg, må desillusionen om muligt være endnu større. [...] Og selvom Ursula von der Leyen forhåbentlig udnytter magtvakuummet til (igen) at træde op som EUs reelle 'commander in chief', er det europæiske samarbejde alvorligt vingeskudt. Hvis ukrainerne havde håbet at kunne sætte deres lid til amerikanerne, skal de også være særskilt optimistiske. For selvom Kamala Harris klarede præsidentdebatten tidligere på ugen i fin stil, spår meningsmålingerne stadig dødt løb og altså en 50 procent risiko for, at Trump kan komme til at slå det endelige søm i det amerikanske demokratis ligkiste. [...] Ifølge Websters ordbog betyder 'bothsideism', at medier og kommentatorer i et misforstået forsøg på at balancere holdninger giver troværdighed til meninger, holdninger eller handlinger, som underminerer det demokrati, der gør ytringen af synspunktet muligt i første omgang. I Tyskland har medierne været ret omhyggelige med ikke at falde i fælden i forhold til AfD, men i dækningen af det amerikanske præsidentvalg er det ikke rigtig lykkes. I stedet bidrager medier og kommentatorer til at relativisere og bagatellisere de fuldstændig groteske handlinger, påstande og løgnehistorier, som Trump har spyet ud, siden han første gang stillede op til jobbet som leder af den frie verden. [...] Problemet er bare, at det så heller ikke kan forsvares, hvis det trues, eller hvis et flertal skulle finde det opportunt at begrave skandalesager, som vi har set i Danmark de senere år. Af samme grund har vi i Danmark aldrig rigtig forstået, hvorfor Tyskland, som har en langt mere substantiel og værdibåret demokratiopfattelse, nægter ekstreme højrepopulister ind i regeringskontorerne, hvis det nu engang er det, 'folket vil have'."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Migration: Strammer asylpolitik
Politiken søndag skriver, at Hollands regering har fremlagt en ny, strammere asylpolitik, der vil være den strengeste i landets historie. Ministerpræsident Dick Schoof har meddelt, at Holland vil anmode om undtagelse fra EU’s fælles regler om at tage imod asylansøgere. EU-Parlamentet stemte i april for et fælles europæisk asylsystem, der skal styrke samarbejdet mellem EU-landene. Hollands regering inkluderer Frihedspartiet, ledet af den indvandringskritiske Geert Wilders.
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Retlige anliggender: Apples skattesmæk
I et debatindlæg i Politiken søndag af Niels Munch, København, kan man blandt andet læse: "EU-Domstolen har afgjort to store skattesager: Google skal betale 18 mia. kr. i bøde til EU for konkurrenceforvridende adfærd, og Apple skal betale 97 mia. kr. [...] I mit hoved ville et rimeligt udfald af Apple-sagen have to hovedpunkter. For det første, at Apple betaler de 97 mia. kr. til EU, ikke til Irland. Det er jo EU's regler, som er overtrådt, og EU, som har ført sagen, mod Irlands protest. For det andet, at EU indleder en sag mod Irland for ulovlig statsstøtte."
Kilde: Politiken, søndag, s. 11

Klima: Hvis vi arbejder sammen, kan vi genanvende mere tekstilaffald
Jyllands-Posten skriver søndag om genbrug af tekstilaffald. Her kan man blandt andet læse, at østjyske affaldsselskaber har fundet en aftager til tonsvis af ophobet tekstilaffald, som skal genanvendes i Sverige. Et af disse selskaber, Stena Recycling A/S, har indgået en aftale med den svenske virksomhed Sysav, men det var ikke Stenas førstevalg. Ifølge dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, havde Stena oprindeligt anbefalet den hollandske virksomhed Wolkat, som ville kunne sikre en højere grad af genanvendelse sammenlignet med Sysav. Wolkat blev dog afvist, da virksomheden behandler dele af affaldet uden for EU. En redegørelse fra Stena viser, at 13,7 procent af tekstilaffaldet kunne genanvendes hos Wolkat, mens det kun er 10,4 procent hos Sysav, hvor 89,6 procent ender til forbrænding. Lars Banke, chef for affald og genbrug hos Kredsløb i Aarhus, har tillid til Sysav som en god løsning, fordi affaldet håndteres forsvarligt inden for EU. “Hvis der sker en frasortering efterfølgende, fordi de ikke kan genanvende det, er vi selvfølgelig nødt til at kigge på det igen,” siger han. Banke understreger, at affaldet bør behandles inden for EU/EØS for at sikre sporbarheden og en ansvarlig håndtering. Målet er, at over 50 procent af det indsamlede tekstilaffald skal genanvendes, og affaldsselskaberne er åbne for at skifte til en anden aftager, hvis dette kan opnås inden for EU’s rammer.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Iben Kinch Sohn, teamleder for cirkulær økonomi og affald. Her kan man blandt andet læse: "Sortering og genanvendelse af tekstiler er i rivende udvikling, og derfor skal det selvfølgelig fortsat udsorteres af borgerne - og ikke bare brændes af, som Henrik Wenzel, forsker fra Syddansk Universitet, ellers opfordrer til i JP. I Danmark går vi foran og har startet indsamlingen af tekstilaffald, et par år før det bliver et krav i hele EU. Det har vi gjort for at kickstarte opbygningen af en dansk genanvendelsessektor for tekstiler og give danske virksomheder et konkurrencemæssigt forspring i udviklingen af nye løsninger. [...] Inden for en årrække kommer der cirkulære designkrav til tekstiler via EU's ecodesign forordning. Det vil bl.a. sikre, at tekstiler designes til genanvendelse, og at der stilles krav til indhold af genanvendt tekstil. Også et kommende producentansvar for tekstiler vil skubbe i den rigtige retning. Men vi har ikke tid til at vente. Vi skal have gang i efterspørgslen efter de genanvendte tekstiler nu, ellers falder økonomien i sorterings- og genanvendelsesleddet fra hinanden. Og så er det slut med, at vi er foran på området i Danmark."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12, 42

Udenrigspolitik: Kina både trygler, truer og pleaser politikere til at støtte dets politik
Jyllands-Posten søndag skriver om Kinas strategiske forsøg på at påvirke politikere i Europa gennem en kombination af trusler, bestikkelse og påvirkningskampagner. Efterretningstjenester advarer om, at Kina opererer både med hård spionage og blød påvirkning, hvor politikere dyrkes og bruges til at fremme Kinas interesser. Ifølge Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, forsøger Kina at kvæle den kritiske debat om landet i Europa og skubber diskussioner i en mere Kina-venlig retning. “Kina opererer med alt lige fra hård spionage til blød påvirkning, som bl.a. går ud på at dyrke politikere, der fungerer som nyttige idioter ved at udtale sig på statsejet kinesisk tv. De laver det samme som russerne, men de er rigere og har flere folk,” siger han. Europas yderfløje er særligt modtagelige over for Kinas påvirkning. Politikere fra partier som Alternativ für Deutschland (AfD) og franske Rassemblement National (RN) udtrykker ofte støtte til Kina og kritiserer EU’s kurs, som de mener følger USA’s linje. PET har advaret om, at Kina forsøger at undertrykke kritik, påvirke europæisk politik og svække samarbejdet mellem Europa og USA. Ifølge PET anvender Kina påvirkningskampagner til at fremme det kinesiske kommunistpartis fortælling og undgå et samlet Kina-kritisk EU. Kina bruger også personlige relationer og donationer til at opnå indflydelse, som det er set i Storbritannien, hvor en kinesisk advokat i årevis forsøgte at påvirke britiske parlamentarikere. I flere lande uden for Europa er Kinas metoder mere aggressive. I Australien og Canada har kinesiske aktører forsøgt at bestikke politikere og køre smædekampagner mod kritiske stemmer. Mette Thunø, lektor ved Kinastudier på Aarhus Universitet, påpeger, at selvom der ikke er dokumenteret systematisk kinesisk påvirkning af politikere og valg i EU, er Kinas diplomati og økonomiske investeringer en del af en bred strategi for at opnå goodwill og støtte til landets geopolitiske interesser. “Kina arbejder på at opnå goodwill i udlandet og forsøger at skaffe opbakning til Kinas geopolitiske interesser,” siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7

Migration: Mette Frederiksen havde et presserende budskab: Det er regeringen og ikke partiet, der er "mærkelig"
Berlingske skriver mandag, at statsminister Mette Frederiksen (S) på Socialdemokratiets kongres i Aalborg understregede partiets fortsatte fokus på en stram udlændingepolitik. Frederiksen forsøgte at overbevise baglandet om, at det stadig er Socialdemokratiet, der sætter linjen, selvom regeringen kan virke “mærkelig.” Hun nævnte, at hun arbejder med europæiske kolleger for at justere internationale konventioner, der begrænser Danmarks muligheder for at udvise kriminelle udlændinge, og regeringen vil udpege en ambassadør til at fokusere på disse konventioner. Frederiksen fremhævede også Rasmus Stoklund (S) som skatteminister og Dan Jørgensen (S), der nu skal være EU-kommissær, som eksempler på, hvordan en stram udlændingepolitik kan være en vej til større ansvar og internationale poster.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 4-5

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Krise i Europas bilindustri - investortillid er væk
I Børsens Indsigt mandag af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man blandt andet læse: "Symptomet er så tydeligt som en dundrende hovedpine efter en glad aften. Tysklands industrigigant Volkswagen opsiger en tre årtier gammel aftale med sine knap 300.000 ansatte i Tyskland om jobsikkerhed. VW er langt fra alene i krisen. I finansmarkedet har investorerne helt mistet tilliden til, at det er en god, fremtidig forretning at bygge biler i Europa. Det er Elon Musk og en stribe mere anonyme kinesiske bilbosser meget bedre til. [...] Direktionen med formanden for Volkswagen AG, Hans Dieter Pötsch, i spidsen ved godt, det kan blive svært at skære forretningen til. Med et opråb til EU om at komme bilindustrien til hjælp forsøger han at komme på forkant med udviklingen, der uundgåeligt synes på vej mod en forværring. Pötsch var i sidste uge i Wien og sagde bl.a. i en tale, at EU-Kommissionen er nødt til at slække på klimakravene: “Jeg kan ikke understrege nok, at politikerne har givet os i industrien mål, uden at den nødvendige infrastruktur er til rådighed og uden at overveje, om kunderne er villige til at komme med på turen.” En omskrivning af, at der i mange lande er så stor mangel på ladestandere og tilstrækkelig billig elektricitet, at salget af elbiler er faldende. [...] Fra Kina er der nu rapporter om, at styret opfordrer bilproducenterne til at holde sin mest avancerede innovation hjemme i Kina - mens de vil omgå EU's straftold ved at etablere produktion i Europa. Og VW og andre tyske fabrikker taber nu både i Kina og i Europa til de kinesiske konkurrenter, de har samarbejdet med. Den nye realitet er mærkbar. Både Volvo og VW har reduceret deres el-ambitioner. [...] Er bilindustrien da blevet en trussel mod væksten i europæisk økonomi? Det er præcis, hvad økonomer nu begynder at se på, fordi den samlede bilindustri udgør hele 7 pct. af EU's samlede bnp og beskæftiger mere end 13 mio. mennesker. Relativt mest i Tyskland, der som bekendt også er EU's største økonomi."
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Interne anliggender: Efter mordforsøget har Slovakiets ministerpræsident forandret sig fysisk og psykisk: "Det er ved at blive rigtig farligt"
Politiken skriver mandag om Slovakiets ministerpræsident, Robert Fico, der efter et attentatforsøg tidligere i år nu har indledt en omfattende udrensning blandt kritikere og antikorruptionsanklagere. Ficos modstandere ser det som en farlig udvikling mod autoritære tilstande inspireret af Ungarns leder, Viktor Orbán, hvor Fico forsøger at svække demokratiet og lægge låg på korruptionssager. “De tager hævn over de personer, der har gjort livet besværligt for dem,” siger Michal Surek, en tidligere offentlig anklager, der blev suspenderet efter at have arbejdet med korruptionssager mod medlemmer af Ficos parti. Efter attentatforsøget har Fico, der sidder på et skrøbeligt mandat uden flertal i parlamentet, intensiveret sine angreb på vestlige institutioner, EU og Nato, og skabt en mere venligsindet tilgang til Rusland. Selvom Slovakiet fortsat tillader salg af våben til Ukraine, følger Fico i Orbáns fodspor ved at nedlægge regeringskontorer mod russisk misinformation og svække retssystemets muligheder for at forfølge korruption.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Institutionelle anliggender: Optøjer i Storbritannien er symptom på et smuldrende sundhedsvæsen
Information bringer mandag en kronik af Cora Salkovskis, postdoc ved Dansk Institut for Internationale studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: "I kølvandet på sommerens voldsomme optøjer i Storbritannien er tiden nu til selvransagelse og jagten på de underliggende årsager. En del af forklaringen skal findes i landets alvorlige sundhedskrise, og måden denne krise er blevet håndteret på af skiftende konservative regeringer. [...] Den nu afgåede premierminister Rishi Sunaks konservative regering støttede en dagsorden, der i overensstemmelse med befolkningens ønsker havde fokus på at stoppe migrantbådene og etablere lovgivning, der skulle deportere indkommende flygtninge til Rwanda. Samtidigt anerkendte regeringen vigtigheden af immigration for at sikre bemanding af det britiske velfærdssystem. Forklaringen på sundhedskrisen er dog mere kompleks end Brexit og immigration. Efter finanskrisen i 2008 har konservative regeringer på skift ført en politik, som har resulteret i en systematisk underfinansiering af NHS. [...] Brexit-tilhængere hævdede, at et farvel til Europa kunne finansiere et nyt hospital hver uge. Med andre ord: De store udgifter til EU - ikke den førte hjemlige politik - var grund til problemerne i sundhedsvæsenet. EU var altså syndebukken indtil det på den anden side af Brexit stod klart, at kampagnebussens budskaber var misinformation. De lovede nye hospitaler blev ikke bygget, efter Storbritannien forlod EU, og situationen i NHS er værre end nogensinde. Da mange sygeplejersker med udenlandsk baggrund forlod Storbritannien efter Brexit, blev det tydeligt, hvor afhængigt sundhedssystemet var af dem. [...] Briterne er naturligt nok dybt bekymrede over krisen i deres elskede sundhedsvæsen, men hvis de endnu en gang lader sig forføre til at tro, at det er alle mulige andre end deres egne politikeres skyld, er der en reel risiko for yderligere forværring og et egentligt kollaps af NHS. Det er på tide, at de britiske politikere hurtigst muligt tager ved lære af Brexit og overvejer de mulige konsekvenser af at have udpeget en ny syndebuk, som samtidig spiller en nøglerolle i, at sundhedssystemet overhovedet hænger sammen."
Kilde: Information, mandag, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: F-16 kampfly på vej til Ukraine
Ekstra Bladet skriver mandag, at Ukraine vil modtage flere danske F-16 kampfly inden årets udgang. “Danmark kommer til her i andet halvår af 2024 at levere et yderligere bidrag af F-16 fly,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men uden at oplyse antallet af hensyn til den operative sikkerhed. I august modtog Ukraine de første danske kampfly, og Danmark har i alt forpligtet sig til at donere 19 F-16 fly. Under et besøg i Ukraine mødtes Poulsen med præsident Volodymyr Zelenskyj og fremhævede, at 18 Bohdana-artilleripjecer, finansieret af Danmark og produceret i Ukraine, nu er leveret til den ukrainske hær. Danmark er den første allierede til Ukraine, der investerer direkte i den ukrainske forsvarsindustri med 1,3 milliarder kroner fra Ukraine-fonden. EU har også betroet Danmark ansvaret for at forvalte næsten tre milliarder kroner fra indefrosne russiske aktiver, som skal bruges til at styrke Ukraines forsvarsindustri.
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 18

Det digitale indre marked: Google undersøges for ulovlig datahøst
Berlingske mandag skriver om de aktuelle problemer for Google, der står over for flere undersøgelser og sager fra EU-myndigheder. Kun få dage efter nederlaget ved EU-Domstolen, som pålagde Google at betale 2,4 milliarder euro (17,9 milliarder kroner) i bøde for konkurrenceforvridning på markedet for prissammenligninger, åbner det irske datatilsyn en ny undersøgelse mod Google. Sagen drejer sig om Googles håndtering af persondata til optræning af den kunstige intelligens PaLM 2, som ifølge datatilsynet overtræder EU's persondatabeskyttelsesregler (GDPR) ved at bruge brugeroplysninger uden deres oplyste samtykke. “Reglerne skal netop sikre, at den enkeltes fundamentale rettigheder og frihed er tilstrækkeligt overvejet og beskyttet,” lyder det i en udtalelse fra det irske datatilsyn. Det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, blev også ramt af lignende reguleringer, da det irske datatilsyn greb ind mod brugen af data fra EU-brugere til oplæring af kunstig intelligens uden mulighed for tilbagetrækning af samtykke. X måtte efterfølgende slette det indsamlede europæiske data, som var blevet brugt til sprogmodellen Grok AI. Det er første gang, at et datatilsyn i EU anvender de nye beføjelser, der er kommet med de skærpede lovgivninger mod teknologigiganterne.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Klima: Grønne kampe
Information bringer lørdag en analyse af Maria Brasso Sørensen og Emmanuel Molding Nielsen, henholdsvis senioranalytiker og analytiker ved Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "De seneste meldinger fra Ursula von der Leyen og Mario Draghi viser, at EU's klimadagsorden i stigende grad præges af en slags grøn futurisme, hvor konkurrenceevne og klima skal gå hånd i hånd. Samtidig venter en armlægning med landbruget om klimaet, som meget vel kan blive definerende for den næste kommission. Læser man Ursula von der Leyens politiske prioriteter for hendes næste kommission, er frygten for, at EU taber terræn i den globale økonomi tydelig. Ifølge von der Leyen skal genoprettelsen af europæisk konkurrenceevne være unionens topprioritet de næste fem år. Et budskab, der fik fornyet vægt, da den tidligere italienske premierminister Mario Draghi i mandags præsenterede sin længe ventede rapport om netop europæisk konkurrenceevne. EU skal stoppe med at tabe - sådan kan man opsummere essensen i von der Leyen og Draghis udmeldinger. Begge har fokus på innovation, kompetencer og investeringer i clean tech, der skal sikre, at EU kan følge med USA og Kina, når det kommer til morgendagens klimateknologier. [...] Det er ikke nyt, at grøn omstilling tænkes sammen med vækst, men med Draghi-rapporten og von der Leyens politiske retningslinjer understreges det, at omstillingen ikke må ske på bekostning af global konkurrenceevne, europæisk industri eller arbejdspladser. Von der Leyen har i sin første kommissionsperiode været driftssikker, når det gælder den grønne dagsorden. [...] Med de nye udmeldinger er der således ikke tale om en retræte på EU's grønne ambitioner - unionen skal stadig være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Men der sker en genfortælling, som sætter industri og konkurrenceevne i centrum. [...] Blandt von der Leyens politiske prioriteter fremhæves blandt andet behovet for implementering og hurtigere godkendelsestider for bæredygtige teknologier og produkter og for at udbygge det europæiske energinet. [...] Men det er kun halvdelen af historien, for der pågår samtidig en europæisk kamp om landbruget og om landet. [...] Draghi nævner næsten ikke landbruget, men begræder, at der stadig ikke er overensstemmelse mellem unionens politiske prioriteter og udmøntningen af EU's budget. [...] Ursula von der Leyens prioriteter har et bredere sigte, og landbruget har naturligvis en plads her. Hun imødekommer flere af sektorens bekymringer, når hun understreger, at landbrug er og skal forblive en del af den "europæiske levevis", og at en vigtig mission for den næste kommission - foruden at understøtte landbrugets grønne omstilling - er at sikre rimelige lønvilkår i erhvervet og støtte op om EU's fødevaresuverænitet. [...] I sidste uge løftede man noget af sløret for, hvordan Kommissionen vil gå til den opgave, da de første konklusioner fra den såkaldte strategiske dialog - en slags EU-udgave af den grønne trepart, hvor både landbrugs- og fødevareorganisationer, miljøorganisationer og finansielle organisationer har diskuteret landbrugets fremtid - blev offentliggjort. [...] Konklusionerne fra dialogen mellem de forskellige organisationer peger på flere kommende konflikter, som den næste kommission må finde svar på. [...] Også i den kommende tid vil der nemlig være stærke krav om, at EU's støtte bruges internt til at tage hånd om de mindre innovative sektorer og udsatte områder på kontinentet, alt imens man forsøger at styrke Europa i den globale konkurrence. Den næste kommission skal med andre ord indstille sig på at skulle kæmpe både ude og hjemme."
Kilde: Information, lørdag, s. 22-24

Handel: Missilangreb kan sætte råvarebørserne i brand
Natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge blev et caribisk-registreret fragtskib med korn fra Ukraine angrebet af russiske bombefly, og det har skabt uro på råvarebørserne, skriver Jyllands-Posten lørdag. Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor EU's hvedelagre er de mindste i dette årtusinde. Efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022 fjernede EU importtolden på ukrainske landbrugsvarer, og dermed har Ukraine vokset sig til at blive den største leverandør af korn til EU-landene. Angrebet har derfor skabt bekymring på markederne, da denne sommers høst har været ringe i både Danmark og EU generelt. Markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom fortæller: "EU's forbrug af hvede er 2,5 mio. tons om ugen, så lagerbeholdningen går reelt i nul, for den kan kun lige bringe os frem til den 1. august, hvor den nye høst begynder at komme i hus. Hvis missilangreb blokerer korneksporten fra Sortehavet, kan EU øge importen fra andre lande, men ikke i de mængder, som kommer ud af Ukraine og Rusland. Man skal bemærke, at den store russiske korneksport til verdensmarkedet via Sortehavet også kan blive blokeret, hvis situationen eskalerer, og Ukraine går til modangreb".
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 13

Sikkerhedspolitik: Nye trusler om storkrig skal sprede frygt
På en pressekonference i torsdags markerede Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig ved at sige, at Nato vil være i krig med Rusland, såfremt Ukraine får lov til at anvende langtrækkende vestlige missiler og våben mod russisk territorium. Udtalelsen kommer, efter at USA og flere Nato-lande antyder, at de er åbne for den mulighed, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Putin har før rystet med sablen over for Vesten, men tonen i hans tale torsdag, markerede tydeligt, at anvendelse af vestlige langtrækkende missiler vil betyde en optrapning af krigen og "vil bringe konflikten op på et nyt niveau", ifølge den britiske BBC-korrespondent Steve Rosenberg. Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland, vurderer dog ikke, at der er sket en eskalering af konflikten. "Vi skal ikke tage Putins ord for mere, end de er, nemlig et meget bevidst forsøg på at manipulere stemningen i Vesten og puste til den frygt for eskalation, som findes i dele af befolkningerne," lyder det fra Mathiesen. Putin har flere gange stillet betingelser, som ikke har haft konsekvenser over for Vesten, hvilket er en holdning, som Jakob Tolstrup, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i postsovjetiske stater, er enig i. Putins advarsler til Vesten skal primært ses som indenrigspolitik. Han advarer dog mod, at man ikke kan være sikker på, hvornår "nok er nok" for Putin. Vestlige ledere har indtil videre reageret roligt på truslen fra Putin.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Migration: Fra hygge til hardliner: Migrationspolitik er Danmarks nye eksportvare
Flere udenlandske politikere fremhæver den danske migrations- og asylmodel, når lovgivningen drøftes i de pågældende lande. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Både Frankrigs nye premierminister, Michel Barnier og forhenværende talsmand for Emmanuel Macrons regering, Olivier Véran, har rost den danske tilgang til migration, og senest har den tyske finansminister fra det liberale parti FDP, Christian Lindner, skrevet på mediet X: "Tyskland skal turde gøre mere som Danmark". Han fulgte den udtalelse op i en tale i sidste uge, efter at Tyskland har genindført grænsekontrol til alle nabolande, og sagde: "Hvis vi skal forblive et tolerant og liberalt land, der er åbent over for verden, så må vi sikre konsekvens og kontrol med indvandring". Udenlandske observatører hæfter sig ved, at Danmark, sammen med Ungarn og Tjekkiet, er et af de EU-lande med det laveste antal flygtninge i forhold til indbyggertallet - når man undtager de omkring 48.000 ukrainske flygtninge, som har søgt opholdstilladelse efter særloven fra 2002. Carmine Conte fra kampagneorganisationen Migration Policy Group i Bruxelles påpeger, at "Danmark presser aktivt på for at få andre lande til at følge en restriktiv kurs" samt at "Danmark har været førende i at normalisere den stramme linje, herunder om at henlægge asylbehandlingen til lande uden for EU". Også den såkaldte Rwanda-model har skabt genlyd verden over på trods af, at den danske regering selv droppede ideen. I maj underskrev 15 EU-lande således en fælles appel om et nyt europæisk asylsystem, hvor der etableres modtagecentre i tredjelande for at reducere presset på Europas grænser. Ditte Maria Brasso Sørensen, der arbejder med migrationspolitik ved Tænketanken Europa, siger, at appellen understreger Danmarks position inden for asylpolitik. "Danmark var pennefører for erklæringen og har i den grad været proaktiv i forsøget på at udbrede den danske linje. Danmark har sat sig ved bordenden i et forsøg på at skabe alliancer i den hensigt at gentænke EU's migrationspolitik med fokus på beskyttelse af de ydre grænser og udlicitering af asylbehandlingen," udtaler hun. Henrik Larsen fra Institut for statskundskab ved Københavns Universitet siger, at den stramme asylpolitik ikke nødvendigvis skader Danmarks omdømme. "Danmark er klart med til at legitimere forslag som for eksempel Rwanda-modellen, og det virker, netop fordi Danmark også har sit ry som et velfungerende samfund. Men det er jo stadig kontroversielt. 14 lande foruden Danmark underskrev erklæringen fra maj om en 'eksternalisering' af asylsagsbehandlingen, men der er lige så mange, der ikke gjorde det. Regeringen kan håbe, at tingene ændrer sig i den retning, man ønsker. Men der er et stykke vej endnu," siger Henrik Larsen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Finansielle anliggender: ECB sænker renten, topchef skal i fængsel og inflation stiger
Flere aviser skriver følgende om rentefaldet og økonomien generelt i sidste uge:

Sidste uge viste, at inflationstallet i Danmark var steget en smule med 1,4 procent i august i forhold til samme måned sidste år. Og det tal ligger under målsætningen på ca. 2 procent. Sydbanks seniorøkonom, Mathias Dollerup, venter, at inflationen stiger yderligere i løbet af efteråret. Men han tilføjer, at inflationen synes under kontrol i både Danmark og eurozonen. Det skriver Børsen lørdag. Den Europæiske Centralbank (ECB) satte i torsdags som ventet renten ned fra 3,75 til 3,50 procent, og Danmarks Nationalbank fulgte efter. 

I denne uge holder amerikanske Federal Reserve rentemøde, og der er en bred forventning til, at banken foretager den første rentenedsættelse efter stigende renter i 2022 og 2023. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det ventes med spænding, om rentenedsættelsen vil lande på 25 eller 50 basispoint. 

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af journalist Lars Nielsen. Han skriver blandt andet: "Hverken renten eller boligskatten sætter længere dagsordenen på boligmarkedet. [...] I denne uge sænkede Den Europæiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken styringsrenten med 0,25 pct.point. Op til rentemeldingen var der opbygget en spænding om resultatet, som var der tale om præsidentvalget i USA. Men hvad er fakta? Dem beskriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, ætsende præcist: "Rentenedsættelsen flytter ikke noget på markedsrenterne herhjemme, så der er ikke noget, der ændrer sig for boligejerne. De har allerede taget forskud på glæderne med et pænt fald i fleksrenterne de seneste tre måneder." Og så peger han på - igen ætsende præcist - at de lange renter i højere grad bestemmes af udviklingen i USA. Derfor: Glem rentehop op og ned. Der er nemlig en ny dagsorden på boligmarkedet, og den hedder løn. Høj løn endda. [...] Så hver gang der er ”godt nyt” for boligejerne på grund af negative nøgletal, er der grund til at løfte øjenbrynene. Glæd jer i stedet, når det går så godt, at boligrenterne stiger en anelse. Især jer, der netop har købt en ejerlejlighed i København."
Kilder: Børsen, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, 20

Beskæftigelse, vækst og investeringer: SF: Det er mere en investering end en byrde at rapportere om bæredygtighed
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Marianne Bigum (SF), formand for 2030-netværket, ordfører for bl.a. EU, global klimapolitik, batur og udvikling. Hun skriver blandt andet: "EU's nye bæredygtighedsdirektiv, CSRD, er en del af den europæiske grønne pagt og et spændende, vigtigt stykke lovgivning. Formålet med direktivet er fremtidssikring af vores virksomheder og et styrket og mere bæredygtigt erhvervsliv i Europa, på både den grønne (E), sociale (S) og økonomiske bundlinje (G). Og netop det vedtagne politiske formål med denne lovgivning er det vigtigt, at vi husker og leverer på. Bæredygtighedsdirektivet er tænkt som et vigtigt, strategisk værktøj til at styrke vores virksomheder, så deres klima-, natur- og miljøaftryk nedbringes til et bæredygtigt niveau til gavn for os alle. [...] Og hvem er det her så vigtigt for? Det er selvfølgelig vigtigt for os alle sammen som en del af et fælles samfund, men det er også vigtigt for virksomhederne selv for at kunne tiltrække investeringer og medarbejdere. Men det er ikke mindst vigtigt for, at de virksomheder, som investerer tid og kræfter i reel forandring og grøn omstilling, ikke mister markedsandele til virksomheder, som ikke gør. Gennemsigtighed og fælles retningslinjer, for hvordan vi rapporterer bæredygtighed, sikrer et fair sammenligningsgrundlag og ensartede konkurrencevilkår. Bæredygtighedsrapporteringen, som vi politisk i EU er blevet enige om at implementere ved lov, handler om at skabe grundlag for enorme erhvervspotentialer og muligheder. [...] Bekymringerne synes alene at handle om, hvorvidt virksomhederne har de nødvendige medarbejdere med rette kvalifikationer, og om der er støtte, vejledning og fleksibilitet til overgangen. Altså må løsningen på bekymringerne være at hjælpe virksomhederne med de ting, de efterspørger hjælp til. [...] CSRD er en investering i vores erhvervsliv, og den skal vi lykkes med."
Kilde: Altinget, fredag