EU i dagens aviser mandag den 18. december 2023

Tophistorier

Ungarn blokerer for milliardstøtte til Ukraine
Ungarns premierminister Viktor Orban fik som ventet en hovedrolle på EU-topmødet i sidste uge, hvor han på forhånd havde truet med at nedlægge veto mod godkendelsen af at indlede forhandlinger med Ukraine og Moldova som nye medlemslande. Det skriver adskillige af weekendens aviser. Børsen lørdag skriver, at EU-Præsidenten Charles Michel meddelte, at et enkelt EU-land fortsat blokerer for budgetpakken, der sikrer finansiel støtte til Ukraine på i alt 17 mia. euro i direkte bistand og 33 mia. euro i lån. Men det er planen, at budgetpakken skal drøftes i begyndelsen af næste år. På det sociale medie X bekræftede Viktor Orban, at det er ham, der blokerede for godkendelsen af budgetpakken. Den nuværende støtte til Ukraine udløber formelt til marts næste år. Men de sidste midler blev udbetalt i denne måned. Der er således ikke flere penge til finansiel støtte til ukrainerne, før der indgås en ny aftale enten i EU eller mellem de 26 lande. Ifølge Børsens kilder var flere ledere utilfredse med Orbans veto, så der blev lagt ekstra kræfter i at få lavet en færdig aftale omkring EU-udvidelsen af Ukraine.

Da beslutningen om at åbne optagelsesforhandlingerne blev truffet, var Orbán, på opfordring fra Tysklands kansler, Olaf Scholz, trådt ud af lokalet. Dermed kunne EU-lederne træffe en konsensusbeslutning uden at tage hensyn til Ungarns modstand. Det var til gengæld ikke muligt, da det kom til hjælpepakken til Ukraine. Det skriver Information lørdag. På trods af at de resterende 26 EU-lande enedes om et nyt langsigtet budget, der giver hjælp til Ukraine og desuden blandt andet finansierer øget fokus på migration, kan det først vedtages, når EU-lederne får overtalt Ungarn til at acceptere aftalen. "Det er muligt for 26 medlemslande at levere pengene på bilateral basis. Men vi tror, det stadig er muligt at nå en aftale mellem de 27," lød det fra Irlands premierminister Leo Varadkar. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, pegede på, at selv om man håber at overtale Orbán, så arbejdes der på at finde en vej uden om landet, hvis vetoen fastholdes. Det kan være en mulighed at lave en bilateral hjælpepakke mellem de resterende 26 lande og Ukraine, hvor Ungarn ikke er med.

Ukraine er dybt afhængige af finansiel støtte fra Vesten, og det er en kæmpe udfordring, at både USA og EU tøver med fortsat støtte. Det skriver Berlingske søndag. Direktør i Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, kalder det en "akut økonomisk udfordring" for Ukraine. "I de sidste mange, mange måneder har vi hørt om manglen på penge til våben. Vi skal begynde at erkende, at Ukraine også mangler store summer penge til dagen og vejen, som er med til at fastholde opbakning i Ukraine. Det helt nære betyder noget for Ukraines mulighed for at bevare støtten til krig i landet," forklarer Lykke Friis.

De europæiske stats- og regeringschefer traf en historisk beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Og det blev gjort uden at sende hverken pengegaver eller indrømmelser mod Orban, skriver Jyllands-Posten lørdag. Til gengæld blev støtten til Ukraine skudt til hjørne indtil januar. På det netop overståede møde håndterede Scholz Orbans veto ved at foreslå ham at forlade lokalet. Scholz ville dog ikke forholde sig til muligheden for at anvende samme metode, når budgettet skal drøftes til januar. Situationen har dog vist, at det kan blive nødvendigt at kigge på, hvordan EU bliver mere beslutningsdygtigt - særligt hvis der kommer flere lande med i unionen. Reformer af EU ligger Tyskland og Olaf Scholz meget på sinde. For at gøre EU mere beslutningsdygtigt, mener Scholz bl.a., at der skal gøres op med vetoretten.

Politiken bringer lørdag en nyhedsanalyse af avisens EU-korrespondent, Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet. "EU-ledere håber, at en god lang juleferie kan få Ungarns Viktor Orban til at støtte at sende penge til Ukraine. [...] Viktor Orban forlod topmødet med en ny video lagt på mediet X, hvor han gentog sin modstand mod, at Ukraine kommer med i EU, og at han har masser af muligheder senere hen for at nedlægge veto mod beslutningen. 75, optalte han. Men i videoen nævner han intet om at fastholde sit veto mod budgettet og Ukraine-pengene. Tidligere på dagen lød det i stedet, at hvis man ønskede at åbne budgettet, kunne man passende se på at give Ungarn de penge, han mener, han har ret til. [...] Men EU-rådspræsident Charles Michel fastholdt, at der var "muligheder og værktøjer" til rådighed. "Det skal forberedes grundigt, og så må vi se, hvad der kan lade sig gøre", sagde han. I EU-kredsen var der en bevidsthed om, at Viktor Orban ikke vil kunne rejse hjem med to nederlag. Derfor er håbet nu, at tiden arbejder i de 26 øvrige landes retning. Dels vil de 10 milliarder euro, som EU-Kommissionen netop har frigivet til Ungarn, trille ind på kontoen og måske bløde op for noget af Orbans mistro til EU-systemet. Dels rinder den nuværende Ukraine-pakke ud i marts, hvorefter der vil være alvorlige problemer med finansieringen. Det vil skabe et øget pres på EU for at levere, og det pres håber de 26 lande, at de kan kanalisere over på Orban. For når de 26 andre lande står sammen om en løsning, stiger prisen for en blokade også for Orban, og har han råd til det?"
Børsen, lørdag, s. 4; Berlingske, søndag, s. 16; Information, lørdag, s. 16-17; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1-6; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 10 (18.12.2023)

Krigsplagede Ukraine fik grønt lys af EU - der kørte Orbán ud på et sidespor
EU-topmødet i sidste uge, som på forhånd så ud til at give medlemslandene udfordringer med at nå til enighed, kom alligevel i mål på rekordtid, skriver flere af weekendens aviser. "Det er et historisk øjeblik. Og et historisk EU-topmøde," lød det fra Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd, da han kunne meddele, at 26 af EU's medlemslande var blevet enige om at indgå i forhandlinger med Ukraine om optagelse i EU. Det skriver Berlingske lørdag. Selve optagelsesprocessen kan tage flere år, da det kræver, at Ukraine opfylder en række EU-krav, og desuden indfører flere reformer i sin lovgivning. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er det i "vores alle sammens interesse, at Ukraine kommer ind på den rigtige side af stregen i den europæiske familie". "Det er realistisk. Men det er klart, at det bliver en lang rejse. Ukraine bliver, når det kommer med i EU, det absolut største land målt på geografi, og den femtestørste befolkning. Det siger sig selv, at det bliver en kæmpe opgave at trække dem med ind i det her fællesskab," sagde udenrigsministeren.

Jyllands-Posten lørdag bringer en analyse af Poul Funder Larsen, avisens korrespondent i Berlin. Han skriver blandt andet: "EU indleder forhandlinger om optagelse med Ukraine og trækker en streg i sandet over for Kreml. "Et fjendtligt skridt," lyder det i Moskva. [...] På sin årlige pressekonference torsdag understregede præsident Vladimir Putin i Moskva, at Ruslands felttog i nabolandet fortsat har som mål at undertvinge Ukraine og udslette det som selvstændig politisk enhed. "Der bliver kun fred i Ukraine, når vi har nået vores mål," lød det fra Putin. [...] Dermed trak den russiske præsident effektivt tæppet væk under de mange lidt uklare mediespekulationer den seneste tid om mulige fredsforhandlinger mellem Moskva og ukrainerne. Få timer senere lød anderledes håbefulde toner fra Bruxelles, da EU indbød Ukraine til at påbegynde de optagelsesforhandlinger, man fra begge sider har investeret storpolitisk kapital i. [...] "Det er en sejr for Ukraine. Det er en sejr for Europa. Denne sejr motiverer, indgyder kampånd og styrker," skrev præsident Volodymyr Zelenskyj på det sociale medie X. [...] Med torsdagens beslutning forpligtiger både EU og Ukraine sig på at finde en fælles vej fremad - og sender et vigtigt signal om, at Europa står ved Ukraine i den krig med Rusland, der begyndte i 2014, og som kan vare mange år endnu. Det stiller også EU over for en alvorlig langsigtet udfordring både politisk - i forhold til at drive optagelsesprocessen fremad - og finansielt, fordi det har lange udsigter, før det krigshærgede Ukraine kan blive økonomisk selvbærende. [...] De militær- og sikkerhedspolitiske udfordringer i forbindelse med Ukraines videre færd mod Europa er et kapitel for sig, og løsningen herpå skal ikke i første række findes i regi af et EU, der økonomisk er en kæmpe og har betydelig soft power, men ikke besidder tilsvarende pondus i sikkerhedspolitikken. Her vil interessen de kommende måneder i stigende grad blive rettet mod Nato-alliancen, der skal tage stilling til mulige forhandlinger med Ukraine på et topmøde i Washington i juli. [...] At Ruslands aggression har tvunget EU længere frem på banen, blev demonstreret torsdag, ved at unionen også inviterede Moldova, der ligger klemt inde mellem Ukraine og EU-landet Rumænien, til forhandlinger om optagelse. [...] Det tog da heller ikke Kreml-loyale analytikere lang tid at læse tebladene efter torsdagens meldinger. "EU er Ruslands fjende," skrev kommentatoren Sergej Markov på det sociale medie Telegram."

Jyllands-Posten skriver i sin leder lørdag blandt andet: "EU's håndslag til Ukraine om at indlede optagelsesforhandlinger med det krigsramte land er en uhyre vigtig manifestation af solidaritet og sammenhold, men først og sidst et politisk signal. [...] På sine møder i Washington fik Zelenskyj bekræftet alle sine værste anelser: USA træder vande med den fortsatte militære og økonomiske støtte til Ukraine. [...] Den store skade ligger i den splittelse i EU-kredsen, som Orbáns mange numre udstiller. Han er heller ikke alene. Overalt breder krigstrætheden sig, og i flere lande er decideret Putin-venlige partier på fremmarch. Der er brug for det stik modsatte: enighed, stålsathed og vilje til uden slinger at gøre Ukraines sag til Europas sag. [...] Reelt ønsker Ukraine sig langt mere et Nato-medlemskab, der direkte vil kunne garantere statens overlevelse. Men EU's beslutning om, at Ukraine hører til i Europa og på sigt også skal vende hjem til den europæiske familie er moralsk og politisk alligevel sin vægt værd i guld for ukrainerne. [...] Ingen glæder sig for tiden mere end Putin over Ukraines problemer i Washington og Europa. Han har ingen slutdato for sin angrebskrig mod et fredeligt naboland, som han selv skrupelløst oplyste i sit store propagandashow i Kreml i torsdags. Putin næres af Vestens splittelse. [...] Det er på tide, at Vesten lever op til sine forpligtelser. [...] Det er tid til at prioritere Ukraine-støtten helt anderledes systematisk. Det er ikke mindst i vores egen interesse."

Politiken skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Ukraine skal ind i EU. Jo hurtigere, jo bedre. Dårlige nyheder er der nok af for tiden. Så meget desto mere grund til at fejre, når noget godt sker. Det gjorde det torsdag i Bruxelles, hvor EU-lederne på kort tid blev enige om at indbyde Ukraine og Moldova til forhandlinger om at blive medlemmer af EU. [...] Et hattrick af afvisninger af præsident Putins skamløse forsøg på at undergrave de tidligere sovjetrepublikkers selvstændighed og et klart signal om, at de hører til den spraglede europæiske familie af frie lande. [...] Nu er der stadig lang vej, før Ukraine eller Moldova bliver medlemmer af EU. [...] Men symboler betyder meget politik, og blot ved at indlede optagelsesforhandlinger styrker EU de to landes demokratier og forankring i Vesten markant. [...] At EU nu siger ja til Ukraine, er et moralsk boost til et land, der kæmper en frihedskamp på hele kontinentets vegne. Et uvurderligt signal om Vestens vedvarende støtte til Ukraine i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde. Krigen trækker ud, og Putin tror, at han kan vinde. Men det kan Rusland kun, hvis vi svigter Ukraine. Det gjorde EU ikke. Tværtimod."

Politiken lørdag bringer et debatindlæg af ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen. Han skriver blandt andet: "Hvem havde for bare et par måneder siden troet på, at Ukraine vil være på vej ind i EU? Europas historie tilføjes et nyt kapitel, som Mette Frederiksen har stor fortjeneste af. [...] EU's stats- og regeringschefer har truffet en af den type beslutninger, der kan komme til at ændre den verden, som vores børn og børnebørn kommer til at leve i. De har definitivt vist, at de grundlæggende demokratiske og fredsfremmende værdier, EU blev grundlagt på efter Anden Verdenskrig, bærer forandringens kraft i sig. [...] SomDet s nation har vi grund til at være stolte af, at Mette Frederiksen har placeret os i forreste linje i både den økonomiske og militære kamp for Ukraine. Danmark var også blandt de første lande, der åbent bakkede op om optagelse af Ukraine i EU. Mens andre lande slæbte på fødderne, gik Danmark foran i en sådan grad, at Mette Frederiksen som en af de få udenlandske statsledere har fået lejlighed til at tale i det ukrainske parlament. [...] Hvad mange anså for naivt og umuligt for bare få måneder siden, er nu ved at ske. Det er et stærkt signal til resten af verden - og ikke mindst USA og Kina - om, at Europa nu tager ansvar for sin egen skæbne. Både militært og politisk."
Berlingske, lørdag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 7, 24; Politiken, lørdag, s. 1, 10, 16 (18.12.2023)

Prioriterede historier

Fem nyheder om AI
Den franske EU-kommissær for det indre marked, Thierry Breton, fortalte natten til lørdag, at man var blevet enige om den længe ventede europæiske AI-lovgivning, men det tog kun fire dage før den franske præsident, Emmanuel Macron, luftede sin frustration over lovgivningen, skriver Børsen i dag. “Vi kan beslutte at regulere meget hurtigere og stærkere end vores store konkurrenter. Men vi vil regulere ting, som vi ikke længere vil producere eller opfinde. Dette er aldrig en god idé,” sagde præsidenten, da han besøgte Airbus-fabrikken i Toulouse mandag. Macron er særligt bekymret over den nye lovs betydning for udviklingen af foundation-modeller, der understøtter AI-produkter som Open AI's Chat GPT. Også de danske AI-iværksættere er bekymret for at lovgivningen. De frygter konkurrenceforvridning i forbindelse med den kommende AI-forordning. “Hensigten med lovgivningen er god, vi skal som samfund tage kontrol med teknologien. Min store frygt er, at vi ender med en ny gdpr-katastrofe, hvor europæiske virksomheder bruger enormt mange kræfter på at leve op til lovgivning, som konkurrenter uden fra Europa blæser på og dermed får en konkurrencefordel,” siger Michael Heiberg, adm. direktør og grundlægger af AI-virksomheden Ocean. IO. Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) vurderer, at reguleringen kommer til at få stor indflydelse på danske virksomheders konkurrenceevne og deres muligheder for at udvikle og arbejde med nye AI-løsninger, men hun ønsker imidlertid ikke at gå i detaljer, da den endelige lovtekst fra EU endnu ikke foreligger. På trods af en politisk aftale er der nemlig stadig flere aspekter af aftalen, hvor det er usikkert at fastslå præcist, hvordan tingene vil udforme sig. Det forventes at den politiske aftale endeligt bliver konkretiseret helt ned i detaljen af embedslaget i det nye år, men det er endnu ikke fastlagt, hvornår loven træder i kraft.

Berlingske bringer mandag en kommentar af Johan Busse, formand for Dataetisk Råd. Han skriver blandt andet: "EUs nye ai-lovgivning er en afgørende mulighed for at sætte demokratiske værdier og principper i spidsen for brugen af ai. Nogle er bekymrede for, at EU sætter sig uden for konkurrencen ved at regulere området. Som formand for Dataetisk Råd er det min opfattelse, at denne bekymring overser det forhold, at den stærke konkurrence, der er i dag, ofte er baseret på manglende dataetik og undertiden ligefrem belønner uansvarlighed. Ingen kan vel foretrække, at europæiske lande skal deltage i den konkurrence. Jeg vil derfor sige helt omvendt, at EU melder sig ind i markedet ved at tage styringen på vores marked og markerer de rammer, som ai-teknologi skal følge. I øvrigt viser historien, at EUs digitale regulering stille og roligt smitter af på andre dele af verdenen. [...] Selvom vi kan forvente, at der givetvis vil være områder, hvor reguleringen skal tilpasses udviklingen og de samfundsmæssige implikationer af ai hen ad vejen, er forordningen en tidlig julegave til alle, der måtte ønske sig en mere ansvarlig brug af ai i Europa. Samtidig skal vi gøre os klart, at det politiske håndslag i Bruxelles kun er første skridt imod mere ordentlige rammer for brugen af ai. I de kommende uger bliver den endelige tekst udformet. Og efter vedtagelsen følger et stort arbejde med at udfylde loven. [...] Vi vil i Dataetisk Råd følge arbejdet tæt og står til rådighed for at sikre, at de dataetiske principper, som har motiveret ai-forordningen siden begyndelsen, forbliver i højsædet."

Børsen bringer mandag en klumme af Charlotte Rønhof, formand for ATV's projekt Guide til et resilient Danmark, Claus Crone Fuglsang, koncerndirektør for forskning & udvikling, Novozymes A/S og Carsten Orth Gaarn-Larsen, koncerndirektør, DTU. De skriver blandt andet: "Der er et kritisk behov for, at teknologi kommer højere op på den politiske agenda i Danmark. Vores evne til at udvikle og omstille os til teknologiske løsninger, der bliver kritiske for fremtidens energiproduktion, sundhed, klima, fødevareproduktion og ikke mindst sikkerhed, bliver i stigende grad afgørende for vores økonomi og velfærd. Den sammenhæng har verdens supermagter og mange lande omkring os for længst erkendt. [...] Det nyligt afholdte globale topmøde i England om kunstig intelligens er symptomatisk for den udvikling. Her mødtes regeringsrepræsentanter fra 28 nationer i Bletchley Park den 1.-2. november med ledelsestoppen fra verdens førende it-virksomheder for at diskutere spilleregler for udvikling og anvendelse af AI-baserede løsninger. Mange mindre nationer som Irland og Holland deltog i mødet, men Danmark var ikke inviteret. Vi måtte se os repræsenteret ved EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Selv stillede værtslandet med premierminister Rishi Sunak samt hans nyudpegede teknologiminister Michelle Donelan. USA stillede med vicepræsident Kamala Harris. Kina med viceminister for videnskab og teknologi, Wu Zhaohui. Også FN's generalsekretær, António Guterres, deltog. [...] Vi har identificeret 12 teknologifelter, hvor vi vurderer, Danmark har de bedste forudsætninger for at udvikle og eksportere løsninger til resten af verden. Nu er det vigtigt, at politikerne kommer ind i kampen og bidrager med en langsigtet strategi, som understøtter forskning, udvikling, implementering og eksport inden for disse teknologifelter."
Børsen, mandag, s. 2,4-5,6-7,-9,10,11; Berlingske, mandag, s. 22 (18.12.2023)

Folketinget i stor vending om EU-politik
Efter langvarige forhandlinger er et flertal i Folketinget klar med en ny europapolitisk aftale, skriver flere aviser lørdag. Aftalen skal udstikke de danske linjer ift. det europæiske samarbejde i en tid, hvor der er større geopolitiske udfordringer og mere alvorlige sikkerhedstrusler end længe. “Vi fokuserer i højere grad på, hvad kan Danmark gøre for Europa, hvad kan Europa gøre for verden, end hvordan skal Danmark forholde sig til Europa,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). EU har siden den seneste europapolitiske aftale fra 2008 ændret sig meget og i fremtiden ventes der også en markant udvidelse med op til otte eller ti nye medlemslande. Det primære nybrud i aftalen vedrører beslutningsprocessen i EU. I praksis indebærer det, at Danmark vil arbejde hen imod en øget anvendelse af konstruktive afståelser. Dette betyder, at et land har mulighed for at undlade at stemme om sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål uden at hindre beslutninger, der normalt kræver enstemmighed. Ud over dette viser aftalen, at parterne er villige til at overveje, at det ikke længere kræver enstemmighed, men i stedet blot kvalificeret flertal, inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ifølge aftalen gælder dette blandt andet civil krisestyring og beskyttelse af menneskerettigheder. Dog er der ingen tilkendegivelser om en fuld overgang til flertalsafgørelser inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Endvidere er der ingen intentioner om at afskaffe medlemslandenes vetoret i forbindelse med beslutninger vedrørende militær- og forsvarsområdet.

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, siger til Børsen, at det er tydeligt, at aftalen er et forsøg på at opdatere den danske europapolitiske linje, så den passer til en ny virkelighed. “Nu træder vi for alvor ind i den nye geopolitiske verden,” siger Friis og fortsætter: “Alt, hvad der kommer udefra, kræver forandringer indadtil. Og denne nye aftale er for mig at se et klart forsøg på at opdatere Danmarks kurs ift. den verden, vi har fået efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.” Hun mener dog, at aftalen mangler en del punkter, hvis det handler om at gøre Danmark klar til at spille en rolle i de vigtige debatter, der kommer fremadrettet. “Et vigtigt forslag er, at EU skal have flere muligheder for at gribe ind over for lande, som ikke beskytter retsstaten og Europas værdier. Eksperterne har lagt mange forslag frem, hvoraf de fleste er inden for de eksisterende traktater,” siger hun og fortsætter: “Man må sige, at Danmark nu stempler ind i debatten - men man træder ikke stemplet i bund.”

Berlingske skriver, at EU-modstanderne i Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti kritiserer aftalen og Dansk Folkepartis udenrigsordfører og europaparlamentariker, Anders Vistisen, siger i en video på Facebook, at han hverken stoler på eller er enig i ja-partiernes forsikringer om, hvor begrænsede muligheder der er for at ophæve vetoretten. Martin Henriksen, som er Nye Borgerliges spidskandidat til Europaparlamentsvalget, mener, at aftalen rummer "nogle landsskadelige tendenser", som er "i direkte modstrid med grundlæggende danske interesser". Liberal Alliance er blandt aftalepartierne og EU-ordfører Alexander Ryle kalder fortsat vetoretten for "et meget vigtigt redskab" for et lille land som Danmark. "Men vi har vurderet, at det er vigtigere at sikre, at Den Europæiske Union ikke bliver handlingslammet. Vi skal ikke mere end et par dage tilbage for at se, hvordan Viktor Orbán forsøger at blokere for ting, som alle andre lande er enige om er vigtige - uanset om det så gælder støtte til Ukraine eller sanktioner mod Rusland," siger Alexander Ryle.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I en nærmest jubel-europæisk aftale hylder SVM-regeringen, SF, De Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og Alternativet EU som nøglen til at løse en lang række alvorlige problemer for verden. Fra krigen i Ukraine, klima- og biodiversitetskriserne, tech-giganternes dominans og til flygtningepresset på EU's ydre grænser. Det er næsten ikke til at fatte, at aftalen er kommet i stand under den selvsamme statsminister Mette Frederiksen (S), som for tre år siden kaldte det ”gak” at udvide EU's budget, som modsatte sig at udvide unionen med Albanien og Makedonien, og som mente, at EU-systemet i Bruxelles var ineffektivt og havde alt for mange ansatte. [...] Nu skal Danmark arbejde for at få flere danskere ansat i EU-Kommissionen og i det hele taget engagere sig helhjertet i EU - for at unionen kan ”tage et større ansvar i verden”, som det ubeskedent formuleres. [...] Hvis vetoretten skulle væk, skulle EU-traktaten ændres, men det ønsker regeringen og partierne bag EU-aftalen trods alt ikke. Derfor er åbningen for flere flertalsafgørelser i udenrigs- og sikkerhedspolitikken mest af alt signalpolitik. Men nødvendig signalpolitik i den nuværende sikkerhedssituation i Europa. Ligesom det er vigtigt, at EU nu stiller Ukraine et medlemskab i udsigt. Mest af alt er det et klart budskab til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at Europa rykker tættere sammen, så længe han fortsætter sin helt uacceptable angrebskrig på nabolandet.”

Information bringer lørdag en analyse af korrespondent Mathias Sindberg, som blandt andet skriver: "I en ny europapolitisk aftale foreslår regeringen og aftalepartierne et opgør med princippet om, at alle EU-lande har vetoret. Dog kun på meget specifikke områder. [...] I den ny europapolitiske aftale, som foruden regeringspartierne er indgået med De Radikale, De Konservative, LA, SF og Alternativet, hedder det, at "der er brug for et stærkt og handlekraftigt Europa". Flere steder er aftalen blevet fremstillet som et grundlæggende opgør med vetoretten i EU. [...] I aftalen hedder det, at Danmark "er imod afskaffelse af medlemslandenes vetoret vedrørende afgørelse med indvirkning på militær- og forsvarsområdet". Europa skal altså ikke kunne iværksætte militære operationer uden alle landenes opbakning. [...] Som chefanalytiker i Tænketanken Europa, Ditte Maria Brasso Sørensen, bemærker til Information, er den nye danske position ikke specielt vidtgående. Også inden for rammerne af den nuværende traktat er der flere muligheder for at overgå til flertalsaftaler. "Her holder man altså fast i den traditionelle danske modvilje mod at afgive beslutningskompetence til EU," siger hun. [...] Det er rigtigt, at det er besværligt og omstændigt at nå frem til enstemmighed, ligesom den tilbagevendende farce med Viktor Orban og Ungarn viser, at det kan udnyttes som pressionsmiddel. Men når det lykkes - for eksempel har EU de seneste to år vedtaget en lang række sanktionspakker mod Rusland - er alle medlemslande forpligtet på dem. Heller ikke Orban har kunnet undsige dem offentligt. "Med flertalsafgørelser vil man miste den fælles front udadtil," siger hun."

Politiken bringer lørdag en analyse af politisk redaktør Nilas Heinskou, som blandt andet skriver: "Kærligheden til EU drypper ned over siderne i Folketingets nye europapolitiske aftale, der blev præsenteret fredag morgen på Christiansborg. "EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed," står der et sted. "Den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU," lyder det også. Sådanne kærlighedserklæringer har ikke været standarden i dansk politik. [...] En europapolitisk aftale er fundamentet for den danske EU-politik. Det er her, det i store linjer bliver fastlagt, hvordan Danmark skal søge at påvirke EU-samarbejdet, men i det konkrete arbejde er det den til enhver tid siddende regering, der fører Danmarks arbejde i EU. Derfor er der flere brede hensigtserklæringer at finde end konkrete forslag på aftalens 10 sider. Dog er der en enkelt nyhed på side 8 og 9, hvor regeringen åbner for at sløjfe den danske vetoret på afgrænsede områder af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. [...] Formelt set er den nye aftale blot et tillæg til det europapolitiske forlig fra 2008. Det vil sige, at den gamle aftales mange indhegninger af EU's magt stadig står ved magt. Så nok er der mere kærlighed i luften, end vi har været vant til, men begge aftaler er gældende, og den mest skeptiske version kan hives frem og nyde fremme. Skulle behovet opstå."
Børsen, lørdag, s. 3, 5; Berlingske, lørdag, s. 16; Altinget, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 17; Politiken, lørdag, s. 12 (18.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kinas gigantiske silkevejsprojekt har på 10 år forandret verden. Nu kopierer Vesten ideen
I 2013 lancerede Kinas præsident Xi Jinping Belt and Road-initiativet (BRI), der blev anset som en storladen strategi inspireret af historien om at etablere nye silkeveje og forbindelser til resten af verden, skriver Politiken søndag. BRI, også kendt som 'Belt and Road', har været et ambitiøst projekt, hvor Kina har investeret i anlæg af motorveje, toglinjer, havne, gasledninger, telenetværk og meget mere over de sidste ti år. Som silkeveje forbinder disse infrastrukturprojekter Kina med resten af verden, især den del, som Vesten ofte overser. Silkevejsprojektet er blevet mødt med blandede reaktioner, hyldet som et imponerende initiativ, latterliggjort for dets omfang og kompleksitet, og frygtet for dets geopolitiske konsekvenser. På trods af kontroversen har Kinas indsats fået positiv respons i mange dele af det globale syd, hvor begejstringen for BRI ofte sammenlignes med den amerikanske Marshall-plan efter Anden Verdenskrig. I årevis er Kina blevet kritiseret for at kopiere Vesten, men nu er det Vesten, som forsøger at følge Kinas eksempel. EU har forpligtet sig til at investere 300 milliarder euro i sit eget projekt kaldet 'Global Gateway', og G7-landene har planlagt yderligere investeringer på 320 milliarder dollars. Disse initiativer er dog blevet mødt med udfordringer og er blevet beskyldt for at være blevet forsinket af bureaukrati og manglende konkret handling. Samtidig med at Vesten forsøger at indhente Kina, har præsident Xi Jinping i sin jubilæumstale i oktober bekræftet, at Kina vil styrke silkevejene yderligere i de kommende år. Dog vil Kina i lyset af økonomiske udfordringer rette fokus mod mindre grønne projekter samt mindre investeringer i sundheds- og IT-sektorerne.
Politiken, søndag, s. 6 (18.12.2023)

Det digitale indre marked

Børnene kommer til at betale en høj pris, hvis lovforslag om deling af sexmateriale falder
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår og Christel Schaldemose, gruppeformand, spidskandidat, (S), Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: "Lige nu forhandles et EU-lovforslag, der skal forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online og deling af overgrebsmateriale. For os er det afgørende, at techvirksomhederne bliver stillet til ansvar i denne kamp. [...] Som det er i dag, har de gerningspersoner, der enten deler eller udsætter og presser børn og unge til seksuelle overgreb, det meget let. Derfor er det på tide, at vi som voksne tager ansvar og ikke længere vender det blinde øje til, mens bagmændene mere eller mindre konsekvensfrit kan fortsætte. Det ansvar har også techvirksomhederne, der lægger platforme til distributionen af meget af overgrebsmaterialet, en stor forpligtelse til at leve op til. Problemet går på tværs af landegrænser og kan derfor ikke løses nationalt. Det skal løftes i EU-regi for at sikre, at der bliver sat ind på en koordineret, effektiv og gennemsigtig måde. Lige nu forhandles et EU-lovforslag, der har til formål at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online og deling af overgrebsmateriale. Forslaget er i den afgørende forhandlingsfase, og der kan potentielt lande en aftale i den nærmeste fremtid. [...] Hvis forslaget vedtages, betyder det, at digitale platforme pålægges at opspore og indberette seksuelt misbrugsmateriale af børn. [...] Droppes eller udvandes EU-forslaget i sådan en grad, at det bliver ineffektivt eller har for store huller, er der særligt en gruppe, som vil være lettede: de pædofile netværk, som optager, afpresser, deler og sælger seksuelt materiale med alt fra spædbørn til teenagere.[...] Vi håber, at Europa-Parlamentet, og særligt de danske folkevalgte i Europa-Parlamentet, vil stå på børnenes side og sikre en hurtig og ambitiøs aftale."
Jyllands-Posten, søndag, s. 40 (18.12.2023)

Minister vil lægge TikTok i spændetrøje
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) er med egne ord "for længst løbet tør for tålmodighed", når det kommer til børn og unges yndlingsmedie, TikTok, skriver Berlingske i dag. Hun har ingen tiltro til verdenshistoriens hurtigst voksende sociale medie og har på det sociale medie X beskrevet TikTok som "digital hjernevask". "Det er vildt, at profiler, som TikTok tror tilhører børn, på så kort tid kommer ned i selvskadeindhold. Det er børn og unge mennesker, og det er så groft," siger hun. Regeringen har begrænsede muligheder for at håndtere sociale mediegiganter som TikTok på egen hånd, men digitaliseringsminister Marie Bjerre understreger, at EU har kapacitet og ansvar for at gøre det nødvendige. Til spørgsmålet: "Er der overhovedet noget, du kan gøre som medlem af regeringen i lille Danmark?" svarer hun ja og peger straks på EU. "Vi har jo lige lavet en lang række regler i Digital Services Act. Men jeg mener, vi skal regulere dem langt kraftigere. Det kan ikke være rigtigt, at man skal udsættes for selvskadeindhold." Marie Bjerre mener, at de sociale medier bør have et direkte ansvar for det indhold, de promoverer. "Ellers må de ændre deres forretningsmodel. Det bliver nok mindre lukrativt, og sådan må det så være. Min holdning er klar på det her spørgsmål," siger ministeren.
Berlingske, mandag, s. 6 (18.12.2023)

Startup får investering: Skal løse globalt problem
Den danske mikrochip-producent, Lotus Microsystems, har modtaget en investering på 60 mio. kr. fra venturefonden Noon Ventures og EU, og dermed er de tæt på at kunne lancere det efterspurgte produkt på markedet. Det skriver Børsen søndag. Mikrochips er hjernen i mange elektroniske enheder, og de blev en mangelvare under coronapandemien, de de globale forsyningskæder brød sammen, eftersom Asien er den største leverandør af mikrochip til Europa og USA. De fik EU til at iværksætte initiativet EU Chip Act, der skulle støtte europæiske virksomheder i semiconductor-industrien, med det formål at industrien, der designer, udvikler og producerer mikrochip, kan blive selvforsynende. "EU Chip Act er en direkte reaktion på de udfordringer, som coronapandemien medførte," siger Torben Pedersen, professor ved CBS og tilknyttet Strategi og Innovation og fortsætter: "Den største værdiskabelse i industrien ligger i udviklingsfasen. En væsentlig del af udviklingen er designet, hvilket markerer et skridt i den rigtige retning. Det er især relevant, da en del af værdikæden nu vil blive placeret i Europa". Hans Hasselby-Andersen, der er ny topchef i Lotus Microsystems, siger at det primære ikke er at oprette egne produktionsfaciliteter, men i stedet at fokusere på design. "I Danmark har vi ikke de nødvendige faciliteter eller infrastruktur til at producere mikrochip i stor volumen, hvilket betyder, at vi fra starten har måttet se ud over landets grænser. EU Chips Act er ikke kun fokuseret på at opbygge nye mikrochip-fabrikker. Det spænder bredere og inkluderer også støtte til virksomheder som vores, der arbejder med mikrochip-design og -innovation," afslutter han.
Børsen, søndag, s. 12 (18.12.2023)

Techgiganternes monopol skal væk
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder søndag: "Natten til tirsdag indtraf det til dato nok største angreb på de såkaldte techgiganters overtagelse af erhvervslivets verdensherredømme. I en retssag i San Francisco om Googles virtuelle butik, Play, led en techgigant efter fire års juridisk kamp sit første store nederlag. Retten fandt, at Google misbruger sin dominans til systematisk at opkræve for mange penge fra de udviklere, der sælger apps i den virtuelle butik. Google ankede på stedet. Men ifølge juridiske eksperter vil en stadfæstelse af dommen have den konsekvens, at Google og formentlig også Apple må sænke priserne markant over for app-udbyderne. [...] EU's såkaldte Digital Markets Act, der træder i kraft i 2024, er en del af løsningen med krav om gennemsigtighed i techkoncernernes forretningsmodeller. Ugens dom fra San Francisco er en anden del, som indvarsler, at også USA er vågnet op til dåd. Men det er langtfra nok. De største faktorer for techgiganternes magtmonopol - søgemaskiner, annonceplatforme og sociale medier - skal og må være næste bolværk, der falder. Kun hvis det lykkes myndighederne at skabe ordnede forhold også på disse områder, er det igen relevant at tale om reelt frie markeder i informationsteknologiens tidsalder."
Jyllands-Posten, søndag, s. 34 (18.12.2023)

Finansielle anliggender

Centralbankerne i USA og EU sender boligrenter ned
Udmeldingen om de forventede rentenedsættelser i 2024 fra Centralbankerne i EU og USA i sidste uge påvirkede de finansielle markeder, skriver Berlingske lørdag. Renterne faldt yderligere, på trods af at centralbankerne holdt styringsrenterne i ro. Den Europæiske Centralbank, ECB, fastholdt sin styringsrente på fire procent, og det var andet rentemøde i træk, at ECB holdt renten i ro efter forhøjelser på fire et halvt procentpoint siden juli 2022. Kursen på renterne forventes at gå nedad, fordi inflationen - som renteforhøjelserne skulle bekæmpe - falder hurtigere end ventet. Det får investorerne på finansmarkederne til at forvente og indregne en rentenedsættelse allerede i løbet af første kvartal 2024.
Berlingske, lørdag, s. 13 (18.12.2023)

Her er ECB's ukendte, men magtfulde løjtnant
Børsen bringer søndag et portræt af Isabel Schnabel, et indflydelsesrigt medlem af Den Europæiske Centralbank (ECB), som spiller en central rolle i renteudviklingen i Europa. Hendes udtalelser og interviews vægtes højt af investorer og økonomer. Schnabel, der oprindeligt kommer fra universitetsverdenen, har etableret sig som en nøglefigur i ECB, særligt efter et generationsskifte, hvor Christine Lagarde blev øverste chef. Piet Haines Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank, beskriver Schnabel som "meget nede på jorden" trods hendes betydningsfulde rolle. Hun har ansvaret for ECB's markedsoperationer og spiller en væsentlig rolle i håndteringen af bankens obligationsbeholdning. Schnabel er kendt for sin økonomiske ekspertise og evne til at kommunikere med finansverdenen. Hun er udpeget som embedsmand af den tyske regering og sidder i ECB's øverste ledelse, hvor hun har stemmeret ved hver rentebeslutning. Schnabel og Lagarde er de to eneste kvinder i ECB, der kan stemme, ud af samlet 21 stemmer.
Børsen, søndag, s. 9 (18.12.2023)

Tysk deroute smitter af på europæisk økonomi
Den tyske økonomi, som er afgørende for Europa, oplever tilbagegang for sjette måned i træk. Dette fremgår af det seneste PMI-indeks, der med en værdi på 46,7 indikerer en økonomisk afmatning. Særligt industrien trækker ned med et indekstal på 43,1, mens servicesektoren klarer sig en smule bedre. Denne tendens påvirker negativt den samlede økonomi i eurozonen, som også viser tegn på tilbagegang med et PMI-indeks på 47. Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, udtrykker bekymring for situationen: “Tysk økonomi hænger fast i en suppedas,” siger han, og understreger, at dette kan føre til jobtab og lavere renter. Den Europæiske Centralbank (ECB), ledet af Christine Lagarde, har tidligere sat renterne op for at håndtere høj inflation, men under et nyligt møde antydede Lagarde, at ECB indtager en afventende position med hensyn til yderligere rentenedsættelser, indtil der ses yderligere fald i inflationen og forbedring i økonomiske data. Dette understreger den skrøbelige balance, ECB forsøger at opretholde mellem at bekæmpe inflation og støtte økonomisk vækst, især i lyset af den aktuelle økonomiske situation i Tyskland og eurozonen generelt.
Børsen, søndag, s. 9 (18.12.2023)

Årets vildeste 24 timer for renter og aktier varsler ny uro i 2024
Berlingske bringer lørdag en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "De danske statsrenter er nu på det laveste niveau siden januar, og mange aktieindeks har sat nye rekorder. Det er resultatet af en helt usædvanlig finansiel uge. Alt er godt? Alle er glade? Så nemt er det selvfølgelig ikke. [...] Øgede forventninger til rentenedsættelser gav store fald i markedsrenterne og nye aktierekorder. Det kunne centralbanken sætte en stopper for. Fortælle, at festen var blevet lige lovlig festlig. Da støvet havde lagt sig efter rentemødet, stod det klart, at mantraet om "højere renter i længere tid" var fortid. [...] De finansielle markeder kvitterede med at skrue yderligere op for forventningerne, så der nu er indpriset seks rentenedsættelser næste år. [...] Hvad var det så lige, der fik den amerikanske centralbank til nu at forvente tre rentenedsættelser næste år? [...] Svaret kan findes i en henkastet bemærkning i Frankfurt. Fra Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB). Lagarde udtalte torsdag, at ECB er "dataafhængige og ikke tidsafhængige". Det vidste vi godt. For hvem er da tidsafhængige i sin rentepolitik? [...] Men tag ikke fejl. Federal Reserve sætter kun renten ned, fordi de ikke frygter en ny spiral af stigende priser og lønninger. Amerikanerne har lært at hade inflation. Og mere inflation vil give mere utilfredse forbrugere. Og utilfredse forbrugere stemmer mod den siddende præsident. [...] ECBs helt overskyggende problem er, at hvad der lige nu driver USA frem, er præcis det, der holder Europa tilbage. På trods af udsigt til næsten ingen vækst, kan ECB ikke sætte renten ned, fordi økonomien bliver mindre produktiv. [...] ECB skal nok komme til at sætte renten gradvist ned. Men meget vil afhænge af, om tidligere års arbejdsmarkedsreformer har skabt et mere dynamisk arbejdsmarked. [...] Når Federal Reserve sætter renten ned, sker det altså samtidig med, at man fjerner likviditet fra det finansielle system. Det kan man gøre, fordi rentenedsættelserne jo netop ikke er for at stimulere en svag økonomi. Jo mere likviditet, der fjernes, desto nærmere kommer man en situation, hvor likviditet bliver en knap ressource. [...] I euroområdet har man skruet hjælpen til økonomien sammen på en anden måde end i USA. Foruden køb af obligationer har ECB givet lange lån til bankerne for at låne ud til kunderne. De sidste af disse lån udløber snart, og så har centralbanken fjernet 16.500 milliarder kroner fra det europæiske finansielle system. [...] Så nyd julefreden. 2024 skal nok give masser af finansielt drama."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (18.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Gaza-konflikten har udløst voldsbølge i Tyskland
Da den tyske justitsminister, Marco Buschmann, deltog i et jødisk arrangement i Berlin søndag, oplyste han, at der er registreret omkring 4300 kriminelle handlinger knyttet til krigen i Gaza - heriblandt næsten 500 voldshandlinger. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Tyskland har klassificeret Hamas som en terroristorganisation, og den palæstinensiske gruppe Samidoun er blevet opløst. Slagordet "fra floden til havet" er blevet forbudt i Tyskland på alle sprog, da det betragtes som rettet mod Israels ret til at eksistere. Ministeren har anmodet EU-Kommissionen om at forbyde netsalg af T-shirts med dette slagord.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (18.12.2023)

Handel

Færøerne går fra møde med EU's topchef uden løfter om nye samarbejdsaftaler: "Vi skal have balance i vores handelsforhold"
EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, mødtes i sidste uge med Færøernes lagmand, Aksel V. Johannesen, skriver Altinget fredag. Her gjorde han opmærksom på, at landet har behov for at styrke samarbejdet med EU. "Vi står alene på handelspolitik, fordi vi hverken er medlem af EU eller EØS. Derfor er det vigtigt for os at få et bedre og stærkere samarbejde med EU". Færøerne har modtaget kritik for at handle med Rusland, men der bliver nødt til at være et alternativ til Rusland. Og der ønsker Færøerne at EU træder ind.
Altinget, fredag (18.12.2023)

Interne anliggender

Trusselsniveau 4: "Der er en erkendt trussel. Der er kapacitet, hensigt og planlægning"
Lørdagens Politiken og Information skriver, at terrortruslen mod Danmark fortsat er høj og trusselsniveauet på 4 ud af 5 fastholdes af myndighederne. I lørdagens Politiken kan man læse, at efter en nylig antiterroraktion i Danmark, hvor tre personer blev anholdt og fire andre varetægtsfængslet in absentia, understregede chefpolitiinspektør Flemming Drejer fra PET sagens alvor, som involverer internationale forbindelser og bandekriminelle fra Loyal to Familia. Frank Jensen, tidligere spionchef og operativ chef i PET, forklarer, at niveau 5 indtræder, når kontrollen over situationen mistes, for eksempel hvis terrorister krydser grænsen uopdaget. Han nævner, at den aktuelle situation ikke har krævet en opjustering til niveau 5, da de mistænkte er anholdt eller identificeret og sandsynligvis på flugt fra EU. I lørdagens Information kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Bruxelles, efter det store EU-topmøde torsdag og fredag, fortalte, at en række "alvorlige sager" har fundet sted i løbet af det seneste døgn. "Herhjemme har myndighederne foretaget en række anholdelser med relation til en mulig terrorsag. Vi har set, hvordan skibe og senest et Mærsk-skib er angrebet i Det Røde Hav. Hver især og enkeltstående er det bekymrende, men tilsammen tegner det et billede af noget, der er større," sagde hun. Hun hæfter sig ved, at trusselsbilledet er med til at mindske sikkerheden for danske jøder. "Det er desværre også et trusselsbillede, der betyder, at herboende jøder er truet, i øvrigt med baggrund i en konflikt langt væk fra Danmark," sagde hun.
Politiken, lørdag, s. 4; Information, lørdag, s. 4 (18.12.2023)

Klima

Farvel til den fossile epoke; velkommen tilbage til geopolitikken
Det Internationale Energiagentur (IEA) skrev i september, at det forventes at efterspørgslen på de fossile brændstoffer, kul, olie og gas, vil falde hen imod 2030. En antagelse der bakkes op af slutdokumentet fra COP28. Det skriver Politiken lørdag. De fossile brændstoffer har siden midten af 1700-tallet haft en betydelig indflydelse på geopolitikken i verden, og det er væsentligt for EU's politik, at fem medlemslande er indlandsstater, så de dermed ikke selv kan importere flydende gas til en havn, men i stedet er afhængige af rørledninger. Det forklarer den britiske politiske økonom og Cambridge-professor Helen Thompson, og fortsætter: "Der er selvfølgelig andre grunde til, at Ungarn under Orban ikke ønsker at lægge hårdt pres på Rusland. Men en af grundene er, at Ungarn er en indlandsstat, og det er en helt anden slags beslutning for Ungarn at fravælge det, der kommer fra de russiske rørledninger, end for eksempelvis Storbritannien, som er en ø med adskillige havne til leveringer af flydende gas". Afhængigheden af olie og gas vil fortsætte i mange år, men Helen Thompson mener, at omstillingen til grøn energi vil skubbe til geopolitikken, da den mange steder produceres lokalt og dermed sikrer uafhængighed af bl.a. Rusland og Saudi-Arabien. "Geopolitikkens konflikter og smerte forsvinder ikke. Men jeg er ikke sikker på, at den bliver lige så intens med grøn energi. For det første er det centrale råstof her metaller, som skal bruges til blandt andet batterier. Og mens olie eller kul kun kan bruges én gang, kan metaller bruges mere end én gang. Ikke fuldt ud, men udvindingsræset vil nok blive mindre intenst," siger hun. Helen Thompson mener, at den store udfordring kommer, hvis teknologien til at lagre solenergi og vindgenereret elektricitet ikke er klar i 2030, som vi forventer. "Det, der gør ondt, kommer den dag, det står klart, at den teknologi ikke er klar i 2030. Den dag vil der kun være ét alternativ, og det er at begynde at spare på energien. Og den dag, I skal vælge, hvad I skal spare på, er den dag, det begynder at gøre ondt," afslutter hun.
Politiken, lørdag, s. 5 (18.12.2023)

Landbrug

Går det ud over køerne? Regeringen vil hælde enormt beløb efter foderstof, men frygten lurer
Et lækket udkast viser, at regeringen vil smide små 700 mio. kr. i statsstøtte efter det hollandske foderstof Bovaer i kampen for at gøre dansk landbrug grønnere, skriver Jyllands-Posten i dag. Bovaer puttes i køernes foder for at mindske udledningerne af den stærkt klimaskadelige gas metan, og Arla har allerede indledt forsøg i danske stalde med positiv respons fra landmændene, og stoffet er tilmed godkendt til brug i EU. Men Margit Bak Jensen, professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, mener ikke, at dyrevelfærden er undersøgt til bunds. "Bovaer har i nogle forsøg medført nedsat foderoptag. Køerne ændrede ædeadfærd, når de fik Bovaer. Man så, at de undgik foderet i starten og senere åd mindre portioner fordelt over døgnet. En mulig årsag er, at der dannes skadelige stoffer under fordøjelsen, eller at det hæmmer fordøjelsen. Vi ved det ikke. Men der er behov for mere viden om, hvorvidt fodring med Bovaer medfører smerter og ubehag for koen, " siger hun. Også Dyrenes Beskyttelse kritiserer, at konsekvenserne for dyrevelfærden ikke er blevet undersøgt ordentligt og samtidig frygter kritikere, at en heftig subsidiering af Bovaer kan betyde langt flere køer, der aldrig kommer ud af staldene og går på græs. I et skriftligt svar skriver fødevareminister Jacob Jensen (V): "Bovaer har opnået EU-godkendelse efter en grundig risikovurdering af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EU-godkendelsen er et udtryk for, at produktet er nøje vurderet og anses for sikkert i overensstemmelse med de høje standarder for dyresundhed og fødevaresikkerhed fastlagt af EFSA og EU-lovgivningen." Fødevareministeriet oplyser samtidig, at der er afsat penge til forskning, der fra næste år skal undersøge klimaeffekten af at sætte køer på græs.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8-10 (18.12.2023)

Moderaternes pludselige omsorg for landbruget klinger hult
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kristoffer Storm, spidskandidat til Europa-Parlamentet, (DD) og Hans Kristian Skibby, MF, landbrugsordfører, (DD). De skriver blandt andet: "Den 6. december præsenterede EU-Kommissionen et forslag til et nyt regelsæt for dyretransporter i EU. Fra Danmarksdemokraternes side er vi tilhængere af at få opdateret de nuværende regler, der er over 20 år gamle. Da dyretransporter ofte indebærer eksport af levende dyr til andre EU-lande, bakker vi op om, at der bliver indført klarere regler for dyretransporter, der kan håndhæves på tværs af EU. [...] For eksempel må en dyretransport i dagtimerne maksimalt vare ni timer, hvis temperaturen er 25-30 grader. Hvis temperaturen overstiger 25-30 grader, skal chaufføren vente med at køre til sent på aftenen eller om natten. [...] Forslaget fra EU-Kommissionen tager slet ikke højde for, at der findes lastbiler med køleanlæg, der kan sikre den rette temperatur for dyrene indenfor. Denne type af lastbiler vil ligeledes blive tvunget til at køre om natten, hvis temperaturen overstiger 25-30 grader. [...] Stine Bosse udtalte for nylig, at hun ønsker at skærpe reglerne, så landmændene får ringere muligheder for at eksportere deres grise til udlandet. [...] Stine Bosses pludselige omsorg for landbruget er desuden meget rørende. Det klinger dog en anelse hult, når Moderaterne i samme ombæring støtter indførelsen af en CO2-afgift, der risikerer at smadre landbruget og føre til massive jobtab i erhvervet, hvilket især vil skade landdistrikterne."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 28 (18.12.2023)

Retlige anliggender

Lektor: Det var en mørk dag, da EU-domstolen ofrede kvinders ret til at bære tørklæde på neutralitetens alter
Altinget fredag bringer et debatindlæg af Brett Wilson, lektor, Department of History, Central European University (CEU). Han skriver blandt andet: "Det var en mørk dag, da Domstolen for Den Europæiske Union forleden fastslog, at offentlige kontorer kan forbyde medarbejdere at bære ethvert "tegn", der afslører "filosofiske eller religiøse overbevisninger" for at sikre et "helt neutralt" arbejdsmiljø. Den sterile formulering antyder, at alle fra postmoderne og neo-platonikere til shamaner og buddhister bør være bekymrede for deres garderober og tøjvalg. Men da vi er i Europa, kommer det ikke som nogen overraskelse, at denne afgørelse stammer fra en sag, hvor en muslimsk medarbejder blev forbudt at bære tørklæde på arbejdet. [...] Afgørelsen skaber en retorisk neutral, men faktisk fjendtlig, atmosfære for mange kvinder i den offentlige forvaltning. [...] Ud over Frankrig er antagelsen om, at tørklædet er en politisk og filosofisk manifest mod europæisk sekularisme dybt forankret. Dette er en forældet og unøjagtig antagelse, der forårsager uretfærdighed for mange EU-borgere. Hvorfor er domstolen overbevist om, at offentligt ansatte, der bærer tørklæde eller kors, ikke kan udføre deres job effektivt og skabe et uarbejdsdygtigt miljø? Er EU-medlemsstaternes kommunale medarbejdere så påvirkelige, så følsomme over for religiøs forskellighed, at blot synet af et tørklæde på en kollega ville få dem til at præstere dårligt eller blive uforholdsmæssigt påvirket? Hvis det er tilfældet, har vi større problemer i EU. [...] Afgørelsen fra domstolen skaber en juridisk ramme, hvor politikere i forskellige medlemsstater kan diskriminere muslimske kvinder under påskud af at bevare "neutralitet". Kvindernes job kan bringes i fare på grund af det tøj, de bærer. [...] Hvis neutralitet var målet for Domstolen for Den Europæiske Union, har den nu skabt muligheden for flere og meget forskellige versioner af neutralitet. Nu kan en medarbejder blive afskediget i Belgien for at bære tørklæde, mens en anden beholder sit job i Østrig."
Altinget, fredag (18.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Sikkerheden er på laveste punkt siden den kolde krig
Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad lørdag blandt andet: "Krigen i Ukraine og en fornyet terrortrussel har eroderet Danmarks og Europas sikkerhed. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste stopper det på ingen måde de kommende år. [...] Før Ruslands invasion af Ukraine i 2022 havde mange af os nok en opfattelse af, at geopolitik var noget, som havde konsekvenser langt uden for både Danmarks og til dels EU's ydre grænser og i hvert fald ikke her hos os. [...] Ifølge FE vil krigen i Ukraine fortsætte i mange år, og Rusland er definitivt vores nære fjende nu. Rusland vil næppe invadere et Nato-land - lige nu - men vil eskalere konflikten med Europa og Vesten og være en trussel på alle mulige andre måder. [...] Så er der naturligvis Kina, der bruger sin magt - især økonomisk - til at øge sin indflydelse på de fleste kontinenter, særligt med investeringer i infrastruktur, som er velkomne hos statsledere i Afrika og blandt lande i Asien, Latinamerika og såmænd også i Europa. I de fleste af disse lande ser man ikke samme fleksibilitet i tilgang fra europæisk eller amerikansk side - det er en disciplin inden for geopolitisk konkurrence og indflydelse, som Kina klart er førende i. [...] Man kan kun håbe, at forligskredsen bag forliget bruger juleferien på at læse FE-vurderingen til ende og tager grundige noter. Budskabet fra FE til politikerne er, at den plan, de har lagt for forsvarsforliget, er ”en ommer” - forligskredsen opfordres mellem linjerne til at komme tilbage med en ny plan."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 4 (18.12.2023)

Udenrigspolitik

DF-profil: Støtten til Ukraine har en udløbsdato
Berlingske har talt med udenrigsordfører og europaparlamentariker i Dansk Folkeparti, Anders Vistisen, forud for EU-topmødet torsdag og fredag i sidste uge. Han mener, at politikere og medier har malet et urealistisk billede af ukrainernes chancer på slagmarken, skriver Berlingske i dag. DF-profilen forudser, at krigsstøtten til Ukraine har en udløbsdato, men anerkender samtidig, at hans analyse kan fremstå kontroversiel. "Alle politikere i Danmark og vestlige ledere generelt giver udtryk for, at støtten er ubetinget, og at den vil fortsætte, så længe Ukraine har brug for den," siger Anders Vistisen og fortsætter: "Men så snart de selvsamme politikere er på tomandshånd eller taler bag lukkede, udenrigspolitiske døre, så kredser man også om en udløbsdato på støtten." Til spørgsmålet: "Har vi ikke en moralsk forpligtelse til at støtte Ukraine til det sidste? Det et europæisk land, som er ofre for en russisk angrebskrig? " svarer Vistisen: "Det er ikke et princip, der opretholdes noget sted i verden. Vi kan de sidste 10 år komme med talrige eksempler, hvor verdenssamfundet har set ligegyldigt til. Eksempelvis ved annekteringen af Krim. Da russerne gik ind i Georgien - ingen løftede et øjenbryn. Hele den fortælling er uden empiri i virkeligheden."
Berlingske, mandag, s. 12-13 (18.12.2023)

Den helt store historie i 2024 bliver kampen om Taiwan
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation, non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "2024 bliver valgåret over dem alle. Mere end to milliarder mennesker går i stemmeboksene. De mest omtalte valg er det amerikanske præsidentvalg, Indien med verdens største valg og valget til Europa-Parlamentet. Men valgåret sparkes i gang i Taiwan. 13. januar vælger taiwanerne - 23 millioner indbyggere - både en ny præsident og deres parlament. [...] Taiwan fungerer som en selvstændig stat, selvom Folkerepublikken Kina ser østaten som en løssluppen provins, der skal indlemmes på den ene eller den anden måde. Xi Jinping og det kommunistiske parti i Beijing er villige til at bruge militær magt for at indtage Taiwan. Siden august 2022, og Nancy Pelosis besøg til Taiwan, har Kina vist militære tænder med storstilede militærøvelser kombineret med næsten daglige indflyvninger i taiwansk luftforsvarszone. Der er meget på spil. Økonomisk, militært og værdimæssigt. I Taiwan-strædet findes en klar skillelinje mellem autokrati og demokrati. [...] Taiwans succesfulde og frie, demokratiske system ses som en trussel af kommunistpartiet i Beijing. Den model, som Kina tilbyder Taiwan, er "et-land-to-systemer". Den model er dog blot en trojansk hest for kommunistpartiets magtovertagelse. Det viste Xi Jinping i Hongkong, der ellers også skulle forestille at være sit eget selvstændige og friere system. [...] Kina har igangsat en økonomisk "undersøgelse", som afsluttes lige efter valget i januar, således at taiwanerne allerede ved, at deres stemme på DPP eller KMT kan afgøre, hvor meget Kina lukker af for yderligere handel med Taiwan. Den sidste skrue, som Kina strammer, er den militære. Putins begyndende vind i sejlene i Ukraine-krigen kan friste Xi Jinping, der er presset økonomisk. [...] Startskuddet lyder lørdag 13. januar, når vi ser, hvad taiwanerne vælger, og hvordan Kina reagerer."
Berlingske, lørdag, s. 10 (18.12.2023)

Hvorfor, Putin? Kedede du dig med alle dine korrupte milliarder?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thomas Johannes Erichsen, lektor, forfatter, foredragsholder. Han skriver blandt andet: "Putins plan er at genskabe zarriget, Sovjet, det historiske Rusland, hvilket fremgår med stadig større tydelighed af hans taler. Men hans plan er også at skade, destabilisere og ydmyge Vesten. Hvorfor? Fordi han kan. Fordi han har mægtige Kina i ryggen og kan fremtræde på den internationale scene med umådelig magt. Fordi han vil udfordre Vesten og prøver at tegne et billede af, at vi har svigtet i Afrika og resten af det globale syd modsat Rusland, som forstår, hjælper og investerer i ulandene. Men Rusland tjener kun sine egne interesser. [...] Russisk erobring af Ukraine kan inspirere andre aggressive aktører, ifølge Washington Post - Kina, Iran, Rusland selv kan få mere appetit efter erobringer. Ikke desto mindre er støtten til Ukraine i frit fald. Heldigvis undlod Ungarns Putin-logrende Orbán at blokere for Ukraines optagelse i EU, og der kommer europæiske milliarder til landet, men pengene rækker højst til at betale Ukraines regninger og undgå bankerot. Hvis vi har krigsfatigue, hvad har ukrainerne så? spørger Mette Frederiksen. Hvilket stof er vi formet af? Tøven i forhold til ondskaben eller vilje til at stå fast?"
Jyllands-Posten, mandag, s. 31 (18.12.2023)

Jurister underkender Danmarks kontrol med våbeneksport til Israel
Førende internationale eksperter mener, at det er meget tvivlsomt, om Danmark overholder international ret i forbindelse med eksport af danskproducerede komponenter til Israels F-35fly, der i øjeblikket tager del i krigen i Gaza, skriver Information i dag. FN's våbenhandelstraktat og EU's regler indebærer, at de danske myndigheder er forpligtet til at undersøge, om udstyret risikerer at bidrage til blandt andet krigsforbrydelser og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, før de giver tilladelse til eksport, men ifølge eksperter har de danske myndigheder igennem de seneste ti år ikke foretaget den form for konkrete risikovurderinger, hvilket skyldes, at eksporten går via USA. Ifølge Udenrigsministeriet er USA omfattet af en overordnet 'rammegodkendelse', som indebærer, at der ikke foretages en risikovurdering, når eksporten går til Danmarks tætteste allierede. Stuart Casey-Maslen, forfatter og æresprofessor ved University of Pretoria i Sydafrika, mener, at den fremgangsmåde er i direkte strid med international ret. "En rammegodkendelse af eksport til lande uden for EU overholder hverken våbenhandelstraktaten eller EU's fælles regler. Våbenhandelstraktaten tillader ikke en deltagerstat at udlicitere sine forpligtelser til en anden stat," siger han. Laurence Lustgarten, forfatter til bogen Law and the Arms Trade og Associate Fellow ved University of Oxford i Storbritannien, er også kritisk over for de danske myndigheders praksis. "De ser ud til at være af den opfattelse, at de ikke behøver tænke nærmere over det, når eksporten går gennem USA. At så kan de bare gøre det," siger han. Udenrigsministeriet skriver til Information, at "andre lande, herunder visse ligesindede EU-lande, har lignende tilgang i deres behandling af konkrete ansøgninger om udførsel af eksport af militærteknologi og -udstyr til bestemte lande- og/eller sagsgrupper."
Information, mandag, s. 1,8 (18.12.2023)

Krigen i Gaza har kastet regeringen ud i en svær balancegang
Berlingske bringer søndag en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "De civile ofre i Gaza presser de vestlige ledere, også den danske regering. Mens det på et menneskeligt plan er muligt at udtrykke sin medfølelse med ofrene i Gaza, er det sværere for politikere. [...] Det er ukompliceret at vise sympati med de mange ofre for Hamas' terror, gidslerne og de jøder, der udsættes for chikane og trusler i Europa. Og det er en åben dør at angribe terrororganisationer for deres ugerninger. Men når det kommer til de civile i Gaza, som de fleste med deres øjne, hjerter og maver kan se fortjener vores umiddelbare medfølelse og sympati, er det langt sværere. Hvis stats- og udenrigsministeren bevæger sig for langt ned ad den vej, så vil de næste spørgsmål naturligt være: Hvad vil I gøre ved det? Fordømmelse? Sanktioner? En mere permanent våbenhvile, der er længere end den Danmark har stemt for i FN med det formål at få mere humanitær hjælp ind i Gaza? Svaret kunne så tvivl om, hvorvidt Danmark som EU og USA står på Israels side. Måske tænkte USAs forsvarsminister, Lloyd Austin, også på de reportager og de hjerteskærende fotos, der vendte den amerikanske opinion imod USAs krig i Vietnam, da han i denne uge advarede Israel mod et nederlag. "I den her slags kamp er tyngdepunktet civilbefolkningen. Hvis du driver dem i armene på fjenden, erstatter du en taktisk sejr med et strategisk nederlag," sagde han."
Berlingske, søndag, s. 11 (18.12.2023)

Viktoria Petrova sagde Putin imod og endte i en spændetrøje
Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Russere, der taler imod krigen i Ukraine, risikerer at blive spærret inde på psykiatriske hospitaler. EU's ledere skal i disse tage forholde sig til et nyt 'gammelt' Rusland. [...] I præsident Putins Rusland kører undertrykkelsesmaskinen på højtryk, konstaterede den franske avis Le Monde forleden. Og det indebærer altså også genopførelser af den slags psykiatriske indlæggelser, man tidligere forbandt med en mørk sovjettid. Andre slipper med bøder for at tale systemet imod ved f.eks. at opfordre til fred med Ukraine. Andre kommer i fængsler, de ikke nødvendigvis slipper ud af. Vilkårligheden er et bevidst vilkår, for jo mere folk er i tvivl om grænsen for det tilladte, desto større selvcensur. Men lægger man brikkerne sammen, aner man billedet af et Rusland, der indadtil undergår dramatiske forandringer, mens Vladimir Putin udadtil forsøger at genoplive fordums imperier. [... ] Ud over at en større andel af statens udgifter går til militæret, har industrien også skruet op for sin krigsproduktion. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er ikke mindst produktionen af nye og mere avancerede droner på det seneste skruet op med 80 procent på årsbasis. "Vores forsvarsplaner virker bedre og bedre. Det er indlysende. Vores industri er i fremgang. Vi er begyndt at producere mange gange mere," sagde Putin ved en ceremoni for nylig. Der venter Ukraine nogle hårde måneder op til det russiske præsidentvalg i marts. Det bliver reelt en folkeafstemning om Vladimir Putins krig i Ukraine. Og mens Rusland gør klar til at skrue op, virker USA og EU krigstrætte. Også selv om Vesten mest fører krigen som en bekvemmelighedskrig, hvor det er ukrainske soldater, der dør på fronten mod Vladimir Putins forbenede Rusland. Et Rusland, der igen er begyndt at se magtkritik som en psykisk sygdom."
Politiken, søndag, s. 2 (18.12.2023)