EU i dagens aviser mandag den 18. november 2024

EU i mandagens og weekendens aviser den 16.11.2024 – 18.11.2024


Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Dyrekøbt sikkerhed
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om deres bud på, hvordan situationen i Ukraine vil udvikle sig, når Donald Trump tiltræder præsidentembedet i USA.

Flere eksperter vurderer, at Europa får endnu mere travlt med at opruste, når Donald Trump bliver indsat som præsident for USA, for det paradigmeskift, der er foregået de seneste år, ser ud til at blive endnu tydeligere. Det skriver Information lørdag. Steen Rynning, politolog og professor på Syddansk Universitet, siger, at med Trumps udnævnelse af Fox News-værten, Pete Hegseth, til kommende forsvarsminister, er panderynkerne i Europa blevet endnu dybere. Hegseth er skeptisk over for Nato og har tidligere udtalt: "Hvorfor skal Amerika lytte til et Europa bestående af selvretfærdige og impotente nationer, der beder os om at respektere forældede og ensidige forsvarsordninger, de ikke længere lever op til?". Rynning forudser, at Europa i høj grad skal arbejde hårdt og målrettet på sikkerhedspolitikken samtidig med, at den gode relation til USA skal fasttømres. Information har interviewet seks eksperter inden for sikkerhedspolitik, som giver et bud på, hvordan forholdet mellem USA og Europa kommer til at udforme sig. Alle er enige om, at forsvaret kommer til at blive dyrt for Europa. Christine Nissen, chefanalytiker i Tænketanken Europa, siger, at Trump aldrig giver noget gratis, så Europa kommer til at betale for at have en sikkerhedsgaranti fra USA. Rasmus Brun Pedersen, som er lektor i international politik ved Aarhus Universitet, er enig i den vurdering: "Jeg tror, vi kommer til at se en oprustningsspiral. Vi har en russisk trussel lige ved døren, og samtidig kommer der med Trump et øget pres fra amerikansk side. Det peger i samme retning, nemlig af øgede forsvarsudgifter". Alexander Høgsberg Tetzlaff, som er major og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, fortæller, at Natos nuværende sats på to procent af BNP til forsvarsudgifter synes at bevæge sig i retning af tre procent, hvilket vil presse nogle europæiske lande og kunne skabe gnidninger internt i Europa. Oprustningen kommer uden tvivl til at fylde i det transatlantiske samarbejde, og Rasmus Brun Pedersen fortæller, at amerikanerne har et ønske om, at Europa "gør det med amerikanske våben". Flere europæiske lande, herunder Frankrig, taler for, at oprustningen skal ske ved egenproduktion for at skabe vækst, men også fordi der er rykket ved tilliden til USA som en pålidelig allieret. Og netop det kan komme til at skabe spændinger i det transatlantiske forhold, siger Lise Wiederholt Christensen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. EU har allerede planer om investeringer i våbenindustrien i Europa, men Rasmus Brun Pedersen forventer, at amerikanske virksomheder med reference til Trumps noget-for-noget-politik også ønsker at få del i kagen, så der skal indgås kompromis om ordrer i både europæiske og amerikanske virksomheder. I forhold til USA's rolle i Nato siger, Lise Wiederholt Christensen, at Trump tidligere har truet med at trække USA's støtte til Nato. Det vil i givet fald skabe splittelse mellem de europæiske lande, hvor der i forvejen er forskel på, hvor meget de enkelte lande ønske at bidrage med. Hun frygter også, at Trump vil gå enegang i forhold til at skabe fred i Ukraine, hvilket vil indebære, at Ukraine skal opgive territorier til Rusland. "I Nato arbejder man med konsensus. Det bliver svært at bevare den tillid, som er altafgørende for alliancen, hvis amerikanerne går enegang på det punkt," siger hun. På spørgsmålet om europæiske atomvåben tøver eksperterne. Spørgsmålet er blevet mere present med usikkerheden om USA's opbakning, men en oprustningsspiral over for Rusland kan også blive farlig. Ligeledes kan der opstå splittelse blandt de europæiske NATO-lande omkring en fælleseuropæisk struktur i forhold til eventuel placering af magten, mener Sten Rynning. Uanset hvordan virkeligheden kommer til at se ud, er eksperterne enige om, at Europa skal strenge sig an for at styrke de diplomatiske bånd til USA og fedte for Trump for at sikre Europas sikkerhed.

Politiken søndag har i et interview spurgt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), hvad konsekvenserne kan blive for Ukraine og for Danmark og Europa, når Donald Trump bliver præsident til januar. Han svarer tøvende, at det er svært at komme med en klar opskrift, men han mener, at Danmark skal fokusere på, hvordan vi selv agerer både for vores eget og fælles bedste. Han pointerer, at Trump er citeret for en masse udtalelser, men vi ved endnu ikke, hvilke politikker og modeller, han vil føre ud i livet. "Det bliver alt for defensivt, hvis vi ligesom sidder og venter på Trump i passivitet. Vores egne handlinger har også en betydning for, hvordan USA kommer til at stille sig i det her. Her kan Europa jo stadig spille en rolle," siger Løkke Rasmussen. Det er vigtigt for ham, at Rusland taber krigen i Ukraine, hvilket betyder, "at han (Vladimir Putin, red.) skal presses ud af Ukraine til det punkt, hvor ukrainerne siger, at nu giver det mening at diskutere fred. Og så støtter vi, at der oven på det skal være en fuld ukrainsk integration i Europa og den vestlige verden, hvilket vil sige EU-medlemskab og Nato-medlemskab." Op til det amerikanske valg var Løkke Rasmussen gæst i DR' politiske podcast "Slotsholmen", og her nævnte han to scenarier for fred i Ukraine: Et, hvor Ukraine afgiver territorium til Rusland til gengæld for at få fred. Og et, hvor Ukraine afgiver territorium til Rusland til gengæld for at få sikkerhed for at kunne bestå som nation. Til den udtalelse forklarer han: "Der er forskel på at bytte land for fred i betydning af fraværet af krig og så at bytte land for nation. Ultimativt synes vi jo ikke, at der skal byttes noget som helst, og slet ikke hvis ukrainerne ikke synes, der skal byttes. Men det er klart, at løsningen, hvor man bare bytter land for fred, er der ikke nogen bæreevne ved. Det bliver jo de facto en situation, hvor risikoen for, at det bare bliver en pause, er til at tage og føle på. Det er jo derfor, at spørgsmålet om europæisk integration er så central. Der tror jeg, at juryen er ude. Altså også hos en Trump-regering under dannelse, det er mit bestemte indtryk."

Information bringer et interview med Pavel Usov, lektor på Østeuropacentret ved Warszawas Universitet og regimekritiker af Belarus og med eksil i Warszawa. Han har i mange år kæmpet for demokrati i Belarus og mod diktatoren Aleksandr Lukasjenkos regime. Usov advarer om, at Europa ikke må lukke øjnene for, hvad der sker i Belarus, fordi de agerer som Ruslands forlængede arm. "Hvis I, i Europa, vil beskytte demokratiet, er I nødt til at vide, hvad der sker i Belarus," understreger Pavel Usov. Han frygter, at hvis Rusland vinder krigen i Ukraine, vil ”Belarus forblive en russisk koloni. Og Europa vil være det næste mål for den russiske aggression. Putin har stor indflydelse i Ungarn og Slovakiet nu, og han bruger den. Hvis Ukraine taber, taber Vesten," lyder det fra ham.

Der er udskrevet valg i Tyskland 23. februar, efter trekløverregeringen brød sammen, og Tyskland skal dermed vælge ny kansler, skriver Børsen mandag. Favoritten til at blive ny kansler er Friedrich Merz fra det kristenkonservative CDU-parti, og han varsler en ny sikkerhedskurs i forhold nuværende kansler Olaf Scholz, som også stiller op som kandidat til posten. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, fortæller, at økonomien kommer til at præge valgkampen. Økonomien har stået stille i to år og har haft store konsekvenser for den tyske industri. Men et andet vigtigt punkt er støtten til Nato og Ukraine, og her er Merz markant mere pro, end Scholz er. Merz har sagt, at han er villig til at levere kampfly og langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine i modsætning til Scholz, der ikke ville gå med til den del af frygt for at eskalere krigen med Rusland. 

Politiken bringer mandag en kronik af Michael Andersen, tidligere korrespondent i Ukraine og nuværende producent af dokumentarfilm og medie-udviklings-projekter. Han skriver blandt andet: "Straks den ukrainske præsident havde præsenteret sin stort anlagte plan, skød USA og de andre store NATO-lande den ned. Geopolitik trumfer Ukraines argumenter og smerte. Og nu er Trump snart USA's præsident. Her er nogle gode råd til Ukraines præsident. Volodymyr Zelenskyj, før du blev præsident, var du jo i mange år en yderst succesfuld komiker, så du ved, hvor vigtig timing og et godt manuskript er. Og ‘anmeldelserne' af din såkaldte sejrsplan har, rent ud sagt, været elendige. [...] Volodymyr, ukrainske kommentatorer bemærkede straks, at du nu skyder ansvaret over på dine allierede: Zelenskyj siger til Nato, at nu er bolden på jeres banehalvdel. Og til sit hjemlige publikum: 'Se selv, jeg har præsenteret min sejrsplan, hvis den ikke virker, så er det ikke min, men deres skyld'. Men, Volodymyr, det sekund du afsluttede din tale, skød den amerikanske Nato-ambassadør Julianne Smith den i sænk: "Vi er ikke der, hvor alliancen diskuterer at invitere Ukraine" og "Washingtons position på langtrækkende våben er uændret". Næste dag gentog både Joe Biden og Olaf Scholz, at din tale ikke ændrer på det. Og lad os være ærlige, Volodymyr. 'Publikum' stort set overalt i Europa har været uimponeret over din plan. [...] Faktum er, at lederne af de store NATO-lande - Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien - alle gentog flosklerne om generel støtte til Ukraine, men intet om din sejrsplan. [...] Det gjorde kun ondt værre, at mediernes fokus hurtigt skiftede til Donald Trump og hans uhørte angreb på Ukraine og på dig personligt, Volodymyr: "Zelenskyj er ikke nogen engel", buldrede den nu genvalgte præsident. "Vi giver milliarder til en mand, som nægter at lave en ‘deal' (med Putin)", "hver gang Zelenskyj kommer her, drager han hjem med 700 milliarder dollars, han er den bedste sælger på kloden". Trumps bombastiske retorik fortæller os, hvad hans Ukraine-politik vil blive. [...] Og da du 18. oktober igen præsenterede din sejrsplan i EU, Volodymyr, reagerede den tyske kansler da også ret kontant: "Vores position er klar - vi støtter Ukraine, men samtidig sørger vi for, at Nato ikke bliver inddraget i krigen, fordi det blot ville lede til en endnu større katastrofe". [...] Den kommende vicepræsident, JD Vance, har allerede fremlagt Trumpmodellen: "En fredelig løsning vil ligne den nuværende frontlinje mellem Rusland og Ukraine. Ukraine bliver en demilitariseret, neutral zone med en sikkerhedsgaranti, så Rusland ikke invaderer igen". Dette ville sige, at Rusland beholder de 20 pct. af Ukraine, som man i øjeblikket holder besat. "Og Rusland får en garanti for, at Ukraine ikke kan tilslutte sig hverken Nato eller EU". [...] Så, Volodymyr, i stedet for at insistere på din sejrsplan foreslår jeg, at du skriver et nyt ‘manus' - med fokus på, hvad der er muligt: dine egne punkter 3, 4 og 5. Det mest oplagte er, at Ukraine udvider muligheden for, at vestlige eksofficerer kan arbejde som officerer i den ukrainske hær (en lovændring er undervejs); dette ville hjælpe Ukraines professionalisering (punkt 4) og pege hen imod dit punkt 5: at Ukraine med tid kunne overtage visse af den amerikanske hærs forpligtelser i Europa, noget, som ville glæde enhver amerikansk skatteyder."

Kristeligt Dagblad bringer lørdag "Politisk set" af Simon Emil Ammitzbøl-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsminister (LA). Han skriver blandt andet: "Vi lever i en verden med en uforudsigelig fremtid og en uforudsigelig amerikansk præsident. Det udfordrer dansk forsvar i historisk grad. Nato har stået som garanten for dansk sikkerhed siden 1949. Men er det stadig tilfældet efter Trumps genkomst som præsident? Det er en overvejelse, som finder sted i hver eneste europæiske hovedstad i øjeblikket. Det var derfor statsminister Mette Frederiksen (S) stillede sig op og holdt pressemøde sammen med lederne af koalitionspartierne, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne samt Venstreformand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. [...] Trump og hans og USA's kommende vicepræsident, J. D. Vance, kommer med udtalelser, der skaber usikkerhed om, hvad den nye amerikanske regering vil med Nato. Vance har blandt andet talt om, at man kunne presse EU på spørgsmålet om regulering af sociale medier med trusler om Nato-garantier. Det kunne man aldrig have forestillet sig i Reagans tid. Men de tider er ovre. Vi lever i en anden verden med en meget mere uforudsigelig fremtid og ikke mindst en uforudsigelig amerikansk præsident. Vores egen statsminister understregede på sit pressemøde efter det amerikanske præsidentvalg, at Danmark kommer til at tage medansvar for Europas sikkerhed. Vi taler ikke længere om 2 procent af bnp til forsvaret, men om meget mere... Og vi kommer aldrig til en situation, hvor vi kan klare os selv imod en langt stærkere og langt mere folkerig aggressor. Vi har brug for allierede. Som vi står skulder ved skulder med. Og som vil smide Putin eller andre ud af landet igen. Gerne med amerikanerne i Nato. Men også meget gerne suppleret med et stærkere europæisk forsvar."
Kilder: Information, lør, s. 6-10, 28-30; Politiken, man, s. 5-6; Jyllands-Posten, søn, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, lør, s. 4; Børsen, man, s. 14

Klima: EU vil presse Kina til at tage større ansvar
Flere af weekendens aviser beretter blandt andet følgende fra COP29-mødet i Baku:

Der blev diskuteret klima og ansvar i sidste uge på COP29 klimamødet i Baku i Aserbajdsjan. Men det kniber med at nå frem til konklusioner, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Europa frygter, at Donald Trump vil trække USA ud af Paris-aftalen og måske også FN's rammeaftale om klimaforandringer. Samtidig fremførte EU, at Kina bør tage større ansvar for klimapolitikken, da de er den største udleder af CO2 og samtidig verdens næststørste økonomi. "Beijing er klar til at træffe en afgørende beslutning, der vil forme den globale klimaindsats i de kommende årtier og direkte påvirke europæisk klimasikkerhed," vurderede Byford Tsang, der er leder af Asienprogrammet ved den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations, ECFR, op til begyndelsen af COP29 i sidste uge. Og Kinas vicepremierminister, Ding Xuexiang, fortalte i onsdags, at Kina har betalt mere end 173 milliarder kroner i klimabistand til landene i det globale syd gennem de seneste år. Caroline Bertram, der forsker i europæisk og international klimapolitik ved Cambridge Universitetets Center for miljø-, energi- og naturressourcepolitik, fortæller, at det er en markant udmelding fra Kina. "Tidligere har Kina altid afvist at afsløre, hvor mange penge man har givet i klimabistand, fordi man ville undgå at blive betragtet som en klimadonor med samme ansvar som de historiske industrialiserede lande. Ifølge tal fra World Resources Institute, som også har regnet på Kinas klimabistand, har landet faktisk tegnet sig for 6,1 procent af den samlede globale klimafinansiering siden 2013. Der er sandsynligvis tale om eksportkredit snarere end bistand. Men Kina har tilsyneladende vurderet, at der er en større fordel i at vise, at man faktisk giver temmelig mange penge til klimafinansiering i Syd end i at vige uden om spørgsmålet," siger Caroline Bertram. Kina har med sin førerposition inden for grøn teknologi en interesse i at udvikle vedvarende energi og grøn omstilling i udviklings- og mellemindkomstlande. "Men meldingen kan også hænge sammen med, at Kina ser en interesse i at udfylde det vakuum, der opstår, hvis Donald Trump som forventet trækker USA ud af Paris-aftalen," vurderer Caroline Bertram. Flere internationale ekspertrapporter anslår, at udviklingslandene har brug for 10 gange mere, eller mindst 7000-9000 milliarder kroner om året, hvis de skal beskytte sig mod klimakatastrofer og have adgang til grøn energi til økonomisk udvikling. Og EU's strategi ved COP29 er at øge den såkaldte donorbase, så flere bidrager mere til klimafinansieringen. Det omfatter rige lande som Saudi-Arabien, Qatar, Singapore og Sydkorea. Byford Tsang fra ECFR vurderer, at EU fremover vil få en fremtrædende rolle som forhandler. "Når alle bilaterale bånd mellem USA og Kina formentlig bliver afbrudt, når Donald Trump bliver indsat som præsident, er det EU, der skal sørge for at etablere en koalition af partnere i en samlet front, der kan holde Kina fast på både ambitiøse klimamål om CO2-reduktion og øget klimafinansiering," siger Byford Tsang i et skriftligt svar.

En række fremtrædende klimaeksperter og tidligere ledende FN-repræsentanter afsendte i fredags et åbent brev til alle FN-medlemslande, til FN's generalsekretær og til chefen for FN's Klimasekretariat, UNFCCC, hvor de pointerede, at COP-processen i sin hidtidige form ikke længere er egnet til at opfylde sit formål. Det skriver Information lørdag. "Den nuværende struktur kan simpelthen ikke levere forandring med den eksponentielle hastighed og i den skala, som er afgørende for at sikre en sikker klimaløsning for menneskeheden. Det er det, der tvinger os til at appellere om en fundamental ændring af COP'en. Vi behøver et skift fra forhandling til implementering, som gør det muligt for COP'en at levere på de aftalte forpligtelser og sikre den hastende energiomstilling og udfasning af fossil energi," stod der i brevet, underskrevet af blandt andre FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-moon, den tidligere leder af FN's Klimasekretariat Christiana Figueres, den ledende klima- og biosfæreforsker Johan Rockström og formanden for den internationale økonom-tænketank Earth4All Sandrine Dixson-Declève. Også Danmarks tidligere klimaminister og EU-klimakommissær Connie Hedegaard, Irlands tidligere præsident Mary Robinson, økonomiprofessor Jayati Ghosh fra University of Massachusetts, generaldirektøren for International Institute for Applied System Analysis, Hans Joachim Schellnhuber er på listen som medunderskrivere. Forfatterne til brevet ønsker at reformere COP-systemet ved blandt andet at kræve egnethedskriterier for værtslande ved kommende COP-møder, og de ønsker at "ekskludere lande, som ikke støtter udfasningen/omstillingen væk fra fossil energi. Værtslande må demonstrere deres høje ambitionsniveau, når det gælder at sikre Parisaftalens mål". De ønsker desuden, at landene skal holdes ansvarlige for de lovede handlinger.
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Altinget, fredag; Information, lørdag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Landbrug: Regeringen klar med en redningsplan for danske slagterier: Økonomisk bonus skal stoppe millioneksport af danske smågrise
Partierne, der deltager i de grønne trepartsforhandlinger, vil belønne landmænd, der sender deres grise til slagtning på danske slagterier. Det skal gøre danske slagterier mere konkurrencedygtige. Det skriver Politiken mandag. Jacob Jensen (V), fødevareminister, kalder det en nødvendig løsning for at vende udviklingen. Over de seneste 20 år er eksporten af danske smågrise til udenlandske slagterier steget fra 2 millioner til 16 millioner om året. "Jeg tror, vi har bedre styr både på produktion og dyrevelfærd her i Danmark end i så mange andre lande. Og det er klart bedre dyrevelfærd, når vi ikke skal transportere dyrene over lange afstande. Så jeg er ikke glad for den udvikling, vi ser i øjeblikket, hvor vi eksporterer rigtig mange smågrise," siger Jacob Jensen. Som en del af forslaget skal der udbetales en slagtepræmie for hver gris, der slagtes på dansk jord. "Vi har aftalt at arbejde videre med slagtepræmien, så man som griseproducent kan få sin klimabetaling tilbage, hvis man vælger at få grisene slagtet i Danmark," fortæller Jacob Jensen, som vurderer, at den model vil koste den danske stat 70 millioner kroner om året. Alt sammen kræver dog, at der foretages en afklaring i forhold til EU. "Vi skal huske, at vi er en del af det indre europæiske marked, hvor vi ikke bare kan lave handelshindringer, der forhindrer varerne - her dyrene - i at bevæge sig mellem landene. Så noget af det her kræver EU-godkendelser," forklarer Jacob Jensen. Hos Danske Svineproducenter mener formand, Jeppe Bloch Nielsen, at det er "helt sort," at indføre en slagtepræmie. Han eksporterer selv mere end 37.000 svin om året. "Jeg tror slet ikke, det kan lade sig gøre på grund af konkurrencemyndighederne i EU. Det vil helt sikkert være noget, vi vil have afprøvet, hvis regeringen overhovedet kunne finde på det. Det er totalt uacceptabelt, at man vil til at styre det frie marked, for det hverken kan eller skal man blande sig i," udtaler Jeppe Bloch Nielsen. Michael Vinderslev, direktør for en af landets største samlepladser for svinetransporter, NV Randers, kalder den danske griseeksport for en eksportsucces på niveau med Novo Nordisk og Lego. "De grise, som vi genetisk har fremavlet og udviklet her i Danmark, er så efterspurgte ude i verden, at det er en god forretning for danske svinebønder at eksportere deres smågrise," forklarer Niels Vinderslev. Ifølge Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, så anslås den samlede danske svineeksport at stige med "2-3 millioner smågrise", over de næste fem år. Men Dyrenes Beskyttelse stiller sig kritisk over for den danske svineeksport. De påpeger de barske vilkår, grisene bliver transporteret under, og vil have indført en øvre grænse på otte timer for transport af levende dyr i hele EU. I dag er den maksimale transporttid på 24 timer. Hos fagbevægelsen kritiserer man, at den øgede svineeksport har kostet 9.000 danske arbejdspladser i slagteribranchen de sidste 20 år. "Vi skal forhindre, at svineproducenterne kører hele værdien ud af Danmark. Hvis vi skal have et landbrug herhjemme, som jo er langt større end i mange andre europæiske lande, så skal landmændene også levere arbejdspladser til Danmark," udtaler Ole Wehlast, formand, Fødevareforbundet NFF. Jeppe Bloch Nielsen er ikke enig med kritikken fra hverken NFF eller Dyrenes Beskyttelse. "Jeg beskæftiger en række medarbejdere ved at eksportere smågrise, som også genererer eksportindtægter til det her land. Så jeg kan fint se mig selv i spejlet om morgenen," siger Jeppe Bloch Nielsen og fortsætter: "Jeg har selv været med til at modtage smågrise i Polen, og de kommer derned i fantastisk form. Det er naivt at tro på, at der står en polak, italiener eller en tysker, der ønsker at anskaffe en dansk smågris til høj overpris, hvis den kommer frem i kummerlig stand. Hvorfor skulle han så købe en dansk gris?". EU-Kommissionen anbefalede sidste år, at den maksimale transporttid for dyretransporter blev sænket til 21 timer, men den danske regering ser gerne, at transporttiden i EU kommer endnu længere ned. Jacob Jensen, vil dog ikke komme nærmere ind på, hvor meget lavere transporttiden for dyretransporter indenfor EU´s grænser bør være. 

Politiken skriver i sin leder mandag blandt andet: "Som beskrevet her i avisen sker eksporten under ordnede forhold, og det er glædeligt, at regeringen arbejder for at få nedsat den maksimale transporttid under de 21 timer, EU anbefaler. Men ingen kan bilde sig selv ind, at lange biltransporter i tætpakkede lastbiler med grise i mange lag ikke stresser dyrene og forværrer deres i forvejen korte liv. Mathilde Walter Clarks bog 'Sådan laver man dyr' giver et isnende billede af svineproduktionen. Eksporten af smågrise kapper yderligere i båndet mellem Danmark og det danske landbrug. I forvejen har dansk landbrug lukket de fleste slagterier, så der er røget knap 9.000 arbejdspladser i Danmark de sidste 20 år. Få erhverv er så støttede og beskyttede af offentlige finanser som landbruget. Det er forunderligt, at de relativt få tilbageværende danske landmænd ikke kan se, at de saver deres egen grønne gren over ved at eksportere og outsource hæmningsløst."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 4

Migration: To gange har dommere trukket i bremsen - nu er storstilede asylplaner stillet i bero
Mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om migration: 

Jyllands-Posten søndag og Kristeligt Dagblad lørdag skriver, at det endnu ikke er lykkedes Italien at sende en eneste asylansøger til Albanien. Italienske domstole har to gange bremset for overførslen af italienske asylansøgere til de nye asylmodtagecentre i Albanien. Den italienske model for asylmodtagercentre i tredjelande er en løsning, som mange andre EU-lande følger opmærksomt med i. For ender den italienske model med at virke, så vil mange andre EU-lande følge trop med lignende løsninger. Jyllands-Posten skriver videre, at Italiens premierminister, Giorgia Meloni vil teste de italienske domstoles afgørelse ved EU-Domstolen, men indtil denne har talt, tyder meget på, at den italiensk-albanske asylsøgeraftale de facto er stillet i bero. "Hovedproblematikken er, at EU-Domstolen ikke vurderer, at Bangladesh og Egypten er sikre lande. Derfor kan Italien ikke sende folk, som så risikerer at blive deporteret til de lande, til Albanien," forklarer Hans Lucht, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), med speciale i migration. Ifølge Hans Lucht er italienske domstole forpligtet til at følge EU-lovgivningen. Er der uoverensstemmelser mellem italiensk - og EU-lovgivning, så har europæisk lov forrang. "Derfor kan de italienske dommere ikke give regeringen lov til at sende asylsøgere til Albanien, uanset hvor meget pres Meloni-regeringen lægger på dem," forklarer Hans Lucht. Også i Danmark har man tidligere stødt på forhindringer, da man arbejdede på en model for asylsøgningscentre i Rwanda. Projektet blev efterfølgende lagt på is, og den nuværende regering skriver i sit regeringsgrundlag, at målet nu er, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med andre lande. 

Politiken bringer søndag et interview med FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR’s særlige udsending for Middelhavsregionen, Vincent Cochetel. Han mener, at Europas manglende evne til at hjemsende migranter og asylansøgere, som ikke har ret til at være i Europa, er en tikkende bombe. Han påpeger, at de stigende protester og højredrejningen i mange europæiske lande, er et vink med en vognstang om, at europæerne er ved at miste tilliden til asylsystemet. Og det signal skal de europæiske regeringer tage seriøst, mener Vincent Cochetel, som kalder det et stort problem, at EU’s medlemslande kun formår at hjemsende en tredjedel af de afviste migranter og asylansøgere. "Det efterlader en stor gruppe mennesker i Europa uden status, uden ret til at blive, og som risikerer at være en social tidsindstillet bombe for mange lande og for de små samfund, hvor de her mennesker bor. Folk er ikke født racister, men når du ser problemer på dit dørtrin, der ikke bliver styret, undrer du dig over, hvad staten laver," siger Vincent Cochetel. "Der er ingen nemme løsninger, men der er heller ikke et alternativ til at intensivere dialogen - ikke hver for sig, men i fællesskab - med hjemlande og med tredjelande - og undersøge, hvad der er at handle med inden for lovens grænser," fortsætter Vincent Cochetel. Han fortæller, at man allerede kan måle effekten af de aftaler, som er indgået mellem EU og Libyen og Tunesien om at bremse migrantstrømmene over Middelhavet. Men det er stadig ikke nok, vurderer Vincent Cochetel. "Vi siger ikke, at vi ikke skal have de samarbejdsaftaler. Vi forstår det politiske imperativ, og der er intet galt i at styrke disse to landes kapacitet til bedre at forvalte deres grænser og kontrollere deres grænser. Problemet er, at vi ikke har asyllovgivning, vi har ikke migrationspolitikker i de lande, så vi har en vanskelig situation, hvor der rent faktisk styres meget lidt," siger Vincent Cochetel, som forklarer videre, at stramninger et sted, blot fører til, at folk krydser ind Europa via andre ruter. "Vi ser nu, at mange mennesker undgår Tunesien eller krydser Tunesien og i stedet forsøger at tage afsted fra Marokko eller Mauretanien," fortæller han. Vincent Cochetel mener, at EU’s åbning for tilbageholdelse og straks-undersøgelse af folk ved EU’s ydre grænser er en nødvendig del af løsningen. "Så man bliver i stand til forhåbentlig at sende nogle folk hurtigere tilbage. Men det skal være en screening, som bliver lavet med respekt for folks rettigheder," argumenterer han. Selv om han stiller sig tvivlende over for snakken om oprettelsen af udsendelsescentre for afviste asylansøgere uden for EU, så mener han, at der bør gøres noget. "Det er politisk ret trendy at tale om. Men vil det virke? Måske. Vil det være lovligt? Eventuelt. Vil det virke på længere sigt? Og bliver folk siddende der, eller bliver de sendt hjem? Og hvilket signal sender det til menneskesmuglerne? Alt det ved vi ikke. Men jeg tror, det er vigtigt for EU-landene at demonstrere, at de forsøger at gøre noget, der er lovligt, for at reagere på nogle af borgernes bekymringer om, at det ikke virker, og at systemet er brudt sammen," siger Vincent Cochetel, som også efterlyser, at EU bliver bedre til at koordinere sin indsats med andre aktører. "Vi ser stadig lidt for mange 'egeninteresse'-projekter fra EU-lande, som ikke rigtig er koordineret med andre aktører. Det er smartest for alle, hvis højre hånd ved, hvad venstre hånd laver," siger Vincent Cochotel.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 24; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Politiken, søndag, s. 8

Interne anliggender: Formanden vil undgå sine forgængeres naivitet
Flere af mandagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om Venstres landsmøde i Herning i weekenden, hvor blandt andet partiformand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), holdt tale. 

I sin tale fortalte Troels Lund Poulsen blandt andet, at næste års styrkemål fra NATO sandsynligvis gør de danske forsvarsudgifter markant højere, end de 200 milliarder over ti år, som blev afsat til forsvaret sidste år. Det skriver Politiken søndag. "Jeg kan ikke give det præcise beløb i dag, for vi kender ikke de nye styrkemål i detaljer. Men det er min forventning, at den nye regning bliver op imod ekstra 300 mia. kr. over en årrække. Det er så stort et beløb, at det helt vil ændre forudsætningerne for den offentlige økonomi - og dermed også den politiske debat," sagde Troels Lund Poulsen, som forklarede, at de stigende forsvarsudgifter kommer til at stå i vejen for Socialdemokraternes ønske om en langsommere stigning i pensionsalderen. Troels Lund Poulsen kom også ind på, hvordan man skal sikre, at Danmark og Europa ikke får baghjul i konkurrencen mod USA og Kina. Her talte Troels Lund om behov for investeringer i størrelsesordenen 6.000 milliarder kroner. I talen åbnede Troels Lund op for at sikre konkurrenceevnen via udstedelse af fælles lån i EU og nye regler for statsstøtte. "Det har vi traditionelt været modstandere af i Venstre, men i mine øjne bliver vi nødt til at se mere fordomsfrit på det," sagde Troels Lund Poulsen. 

Børsen mandag skriver, at avisens politiske analytiker, Helle Ib, kalder Troels Lund Poulsens tale til Venstres landsmøde for den stærkeste og mest alvorlige, han har holdt. 

I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, blandt andet: "Fire gange nævnte Venstres formand, forsvarsminister og vicestatsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark og verden står ved en korsvej. I sin tale lørdag formiddag til de 1300 delegerede og gæster ved partiets landsmøde i Herning tegnede han et dystert billede af de enorme udfordringer for Danmark og Europa med krigene i Ukraine og Mellemøsten, USA's og Kinas massive støtte til egne virksomheder og det vilde vejrs ødelæggelser. Han varslede svære politiske valg og meget hårde økonomiske prioriteringer. [...] Kinas og USA's massive statsstøttede investeringer skal matches af Europa, og ifølge Troels Lund Poulsen betyder det, at EU skal yde fælles lån til store, strategiske investeringer, og han mener endda, at EU ”bliver nødt til at kigge på vores regler for statsstøtte”. Med henvisning til den tidligere italienske premierminister Mario Draghis rapport fra september nævnte han det svimlende tal 6000 milliarder kroner, som er det beløb, Europa skal investere hvert eneste år, hvis kontinentet skal kunne konkurrere med USA og Kina om ressourcer og teknologier. [...] Det er dristigt af Venstres formand at forsøge at genetablere den krisefortælling, som var grundlaget for SVM-regeringen, men i et par år har været overskygget af en helt anden fortælling. [...] Det svækker argumentet, at det står helt uklart, hvor mange år de astronomiske milliardbeløb skal fordeles over, hvornår udgifterne for alvor begynder at tikke ind, og ikke mindst hvordan Venstre selv har tænkt sig at skaffe pengene til de enorme udgifter." 

I en klumme i Politiken søndag skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "At Venstre i dag er et andet parti end dengang, hvor der var plads til både Inger Støjberg (DD), Lars Løkke Rasmussen (M) og Ole Birk Olesen (LA), som var VU'er i sin ungdom. Det er det parti, Troels Lund Poulsen tegnede de første streger til på landsmødet. Nu er der ro, nu kan der tegnes og tales strategi. [...] For Venstres vedkommende er det et delvist opgør med noget så grundlæggende som frihandel og offentlig gæld. [...] EU og dermed Danmark må droppe gammel modstand mod statsstøtte. Diskussionen har længe kørt i EU og i erhvervskredse, og Troels Lund har da også tidligere, om end nølende, taget ordet i sin mund. Dog aldrig så klart som i Herning. Her brød han med gammel ideologi. Venstre tror sådan set stadig på, at frihandel gør alle rigere, lige nu er der bare færre og færre, der bekender sig til den, og derfor bliver den dyr. Som Troels Lund sagde, kan EU og Danmark ikke konkurrere, hvis den ene arm er “bundet på ryggen” af ideologiske hensyn."

Jyllands-Posten søndag skriver, at Troels Lund Poulsen i sin tale blandt andet henviste til tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne. Rapporten konkluderer, at Europa er "eksistentielt" udfordret af især Kina og USA, fordi man ikke investerer nok i virksomheder og ny teknologi. Staten er nødt til at træde til, for at undgå, at europæiske tech-virksomheder rykker til USA og Europa tvinges ud i en afhængighed af kinesiske mikrochip og grøn teknologi, sagde Troels Lund Poulsen fra talerstolen. Den ene af venstres to medlemmer af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, holdt også tale. Han talte blandt andet om, at "Europa skal kunne mere selv," og mindede om, at Europa var udfordret af, at den tyske regering netop er kollapset, og at Donald Trump har vundet det amerikanske præsidentvalg.
Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1; Politiken, søndag, s. 2, 6; Jyllands-Posten, søndag, s. 8, 10; Børsen, mandag, s. 8

Andre EU-historier

Landbrug: Den grønne trepart begynder at lugte som minkmilliarder
Information bringer lørdag en analyse af Lars Trier Mogensen, politisk kommentator og redaktør. Han skriver blandt andet: "Den samlede pris for den nye landbrugsaftale kan ende med at løbe op i et svimlende milliardbeløb, som ikke er finansieret på forhånd. [...] Den endelige regning for forliget om en grøn trepartsaftale - som har været forhandlet på Slotsholmen i ugevis - tegner til at kunne løbe op i en kolossal udskrivning til skatteyderne. Forhandlingerne er fortsat i hårdknude. Men pengene er øjensynligt det mindste problem. Landmændene kan ende med igen at trække det længste strå. Minkavlerne har for længst fået bevilget 29,5 milliarder kroner, og næste runde af kompensation kan blive markant større. [...] I valget mellem pisk eller gulerod insisterer SVM-regeringen angiveligt fortsat på - anført af Venstres formand, Troels Lund Poulsen, som her i weekenden møder baglandet på partiets landsmøde i Herning - at landmændene skal betales rundhåndet for at mindske forureningen. Guleroden er gylden, og som et særsyn er der ikke engang på forhånd defineret en budgetreserve, altså en økonomisk ramme. [...] Landets gårdejere kan derfor potentielt se frem til at få udbetalt langt mere end de 40 milliarder kroner, der allerede er budgetteret med til skovrejsning, vådområder og jordopkøb. [...] Ifølge EU's vandrammedirektiv er Danmark forpligtet til bringe kvælstofudledningen ned på 42.000 ton senest i 2027, og hvis de hovedsageligt frivillige planer ikke slår til, vil nødløsningen altså kunne blive statsligt jordopkøb og måske ligefrem ekspropriation. Og det kan blive rævedyrt. [...] Den ekstravagante dynamik blev forudset af flere på Christiansborg, allerede da SVM-regeringen i december 2023 valgte at gøre formanden for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard og præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding til de to omdrejningspunkter for skitsen til en grøn trepart. De to frontfigurer for lobbyorganisationerne viste sig i stand til at løse deres interne uoverensstemmelser ved at ikke at gå for meget op i den stadig større regning, som også blot bliver sendt videre til skatteyderne. Som en kilde tæt på forhandlingerne siger til Information: "Sjovt nok har landbrugets superlobbyist og det tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten haft let ved at blive enige om at bruge flere af borgernes penge."
Kilder: Information, lørdag, s. 8; Altinget, fredag

Økonomi: Tysk gældsdrama er kun lige begyndt
Der er udskrevet valg i Tyskland, efter at kansler Olaf Scholz fyrede sin finansminister, Christian Lindner, og trekløverregeringen brød sammen, skriver Information lørdag. Den hårdt prøvede tyske økonomi har været en stor udfordring for regeringen, og gældsbremsen, der er indskrevet i den tyske grundlov og skal sørge for, at landet ikke forgælder sig højere end 0,35 procent af bnp per år, står for skud. Scholz socialdemokrater og De Grønne går ind for en opblødning af gældsbremsen, hvor de konservative partier vægrer sig ved udsigten til en højere statsgæld. SDP og De Grønne er villige til at slække på gældsbremsen for at sætte skub i den forpinte tyske økonomi, og mener, at den er forældet set i lyset af behovet for investeringer i grøn omstilling, digitalisering, infrastruktur, industri og forsvar. Et synspunkt, flere økonomer og eksperter er enige i. Tysklandsekspert ved Tænketanken Europa, Mads Jedzini, vurderer, at der er tre grunde til, at Lindner og FDP forsøger at holde fast i gældsbremsen. For det første er der det økonomiske argument, da det koster penge at låne penge. For det andet er FDP's vælgere typisk tilhængere af gældsbremsen, og da partiet for tiden slås med den politiske spærregrænse på fem procent, er de nødt til at forsvare den for at fastholde deres kernevælgere. Jedzini forklarer, at trekløverregeringen fra start har haft udfordringer, da de var enige om at gennemføre en række projekter, men ikke havde det økonomiske grundlag, og derved var nødt til at forhandle om finansieringen. Han understreger vigtigheden af, at Tyskland kommer ud af den økonomiske krise. "Det handler om investeringer i fremtidige teknologier og en ændring i forsvar og sikkerhed. Alle de ting, som Tyskland virkelig har brug for at leve af i fremtiden, og som også vil gøre landet til den stærke EU-aktør, det bør være," siger han.

Børsen bringer mandag et interview med økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, som giver et bud på, hvordan Tyskland er gået fra at være Europas vigtigste økonomi til at gå helt i stå. "Grundlæggende underinvestering i uddannelse og infrastruktur i mange år har bragt tysk økonomi i en stor krise og gjort det svært for dem at skabe økonomisk vækst. Jeg er virkelig pessimistisk på Tysklands vegne," siger han. Infrastruktur og digitalisering er også punkter, der halter voldsomt. En rapport fra EU-kommissionen om digital forvaltning i 2023 viser, at Tyskland ikke kan hamle op med de andre europæiske lande, når det handler om digitale løsninger til virksomheder. Blot 43 procent af de papirer, som virksomheder afleverer til staten, sker via digitale formularer. Det er langt under EU-gennemsnittet på 68 procent. Rune Thyge Johansen, der er analytiker med fokus på europæiske lande hos Danske Bank, ser også underinvestering som et grundlæggende problem for tyskerne. "Hvis man ser på de offentlige investeringer i forhold til bnp, investerer Tyskland væsentligt mindre end for eksempel Frankrig," siger han. Philipp Schrøder vurderer, at selv hvis gældsbremsen bliver afskaffet, og man ser en ændring i den tyske investeringsvillighed, kommer vi ikke til at se en stor opblomstring i tysk økonomi lige foreløbig. "Tysk økonomi er et hus, der ikke er blevet vedligeholdt, og hvis man skal rette op på det, bliver det rigtig dyrt," afslutter Philipp Schröder.
Kilder: Information, lørdag, s. 14-15; Børsen, mandag, s. 15

Institutionelle anliggender: Det europæiske ægteskab er vigtigere end nogensinde
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Marie Bjerre, europaminister (V), Henrik Møller, europaordfører (S), Christian Friis Bach, europaordfører (V) og Karin Liltorp, Europaordfører (M). De skriver blandt andet: "EU-samarbejdet kan sammenlignes med et ægteskab. Det er et forpligtende løfte - om at stå sammen i både medgang og modgang. Et løfte om at træffe beslutninger i fællesskab, tage ansvar for hinanden og håndtere konsekvenserne af vores valg sammen. I SVM-regeringen er vi bevidste om dette ansvar. Derfor arbejder vi for et stærkt og engageret EU-samarbejde, og i december 2023 indgik vi en ny europapolitisk aftale, som med opbakning fra ca. 80 pct. af Folketinget forpligter os på til at arbejde for et stærkere og handlekraftigt EU. Vi forpligter os til at arbejde for fælleseuropæiske løsninger på de mange grænseoverskridende udfordringer, vi står over for. [...] Den 1. juli 2025 får Danmark igen muligheden for at tage en ledende rolle, når vi for ottende gang indtager formandskabet. Vi overtager formandskabet i en periode, hvor vi står over for nogle af de største udfordringer i unionens historie. Med Ruslands ulovlige invasion af Ukraine er presset på det europæiske fællesskab vokset markant. Danmark støtter udvidelsen af EU med Ukraine og andre kandidatlande, herunder på Vestbalkan, når de opfylder kravene til medlemskab. Det er nemlig afgørende, at vi knytter vores europæiske naboer tættere til Europa - ellers risikerer vi, at de vender sig mod andre magter. Vi går ind for at erstatte vetoretten med kvalificeret flertal på enkelte, afgrænsede områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. For EU skal være handlekraftig på den globale scene og skal kunne træffe også svære udenrigspolitiske beslutninger, når det er nødvendigt. Vi vil også arbejde for, at Europa tager et større ansvar for vores fælles sikkerhed. [...] Vi vil arbejde for et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa. Der skal være færre regler og administrative byrder for virksomhederne, så de kan styrke deres konkurrenceevne. Derudover bliver det en central dagsorden at finde nye, effektive løsninger på den irregulære migration. Vores fælleseuropæiske tiltag har indtil nu ikke virket godt nok. [...] Med det kommende formandskab vil vi vise, hvor helhjertet vores forpligtelse til EU fortsat er - både i Danmark og i Europa."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 31

Udenrigspolitik: Danske ledere forstod EU's problem efter de mødte Trumps støtter
En gruppe på over 100 danske erhvervsledere deltog i vælgermøder i USA op til og under det amerikanske præsidentvalg, og de kunne tage flere ting med sig hjem, skriver Jyllands-Posten søndag. På vælgermøderne dominerede økonomien og skepsis over for systemet samtalerne, hvorimod klima ikke fylder meget. Og det harmonerer ikke særligt godt med de danske synspunkter, fortæller Mette Schønnemann, der er kommunikationsdirektør i Deloitte Danmark. De danske ledere kunne også konstatere, at EU og andre allierede i verden fyldte forbavsende lidt i debatten. Joachim Sperling, der er chef for virksomhedsanliggender i Erhvervslivets Tænketank, nævner det transatlantiske samarbejde, der har eksisteret mellem USA og Europa, siden Anden Verdenskrig sluttede for knapt 80 år siden. "Det er svært at se, hvordan den alliance skal overleve det her. Jeg tror, den er død," siger han. Susanne Lundby, Chief Financial Officer i Pensiondanmark, hæfter sig ved konflikterne i Ukraine og Mellemøsten, men også i Asien, hvor Nordkorea har defineret Sydkorea som en fjendtlig stat, og spændingerne mellem Kina og Taiwan. "Det er vigtigt, at USA viser muskler. Hele Vesten har interesse i, at USA sikrer demokratiske rettigheder og fri bevægelighed i varetransporten i det Sydkinesiske Hav," siger Susanne Lundby. Klimaet og den grønne omstilling er ikke højt på listen over interessante emner i USA, og Bidens Inflation Reduction Act, IRA, som flere danske virksomheder har haft gavn af, forventes at blive nedskaleret. De resterende støttemidler, der skal uddeles, forventes at gå til såvel olie- og gasselskaber som grønne virksomheder. Lederne i delegationen er enige om, at Europa står med nogle alvorlige udfordringer, men det kan vise sig at være en fordel, fordi EU-landene derved bliver nødsaget til at samarbejde både mere og hurtigere.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12

Institutionelle anliggender: Spansk drama trækker pinen ud for Dan Jørgensen og co.: "Det er Europa-Parlamentet, når det er allerværst"
Der er drama i Europa-Parlamentet, hvor godkendelsen af det nye hold EU-kommissærer trækker ud efter en intens politisk fløjkrig risikerer at trække tæppet væk under Ursula von der Leyens næste EU-Kommission, skriver Altinget fredag. Kommissionen skal i princippet tiltræde 1. december, men i sidste uge blev den spanske socialdemokratiske vicepremierminister, Teresa Ribera, taget som gidsel af de spanske konservative, der kræver, at hun skal stå skoleret i det spanske parlament om de katastrofale oversvømmelser i Valencia, inden hun kan komme i betragtning til positionen som von der Leyens højre hånd og chef for grøn omstilling. Niels Flemming Hansen (K) bakker op om de konservatives krav, hvorimod Socialdemokratiets Christel Schaldemose kalder de konservatives angreb på Ribera for "langt ude i hampen". "Det er i virkeligheden Europa-Parlamentet, når det er allerværst," siger hun. Også andre kandidater til EU-Kommissionen er kommet i politisk klemme, herunder ungarske Olivér Várhelyi fra premierminister Viktor Orbáns Fidesz-parti, og italienske Raffaele Fitto fra Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre. Christel Schaldemose påpeger, at de konservative i EPP fint kan slå sig sammen med flertallet til højre i parlamentssalen for at få de to kontroversielle kandidater stemt igennem. Så garanterer hun, at socialdemokraterne nok skal stemme hele Ursula von der Leyens hold igennem til sidst. Schaldemose ærgrer sig over, at situationen er endt der. "Jeg synes, det er lidt barnligt. Vi står med en verden, der er i brand. Der er krig og klimaforandringer, og der er en ny mand i Det Hvide Hus, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved. Jeg synes, vi skal få styr på vores egen butik," siger Christel Schaldemose.
Kilde: Altinget, fredag

Klima: I 11. time stemmer flertal for udskydelse og "udvanding" af omfattende lov mod afskovning
I torsdags skulle Europa-Parlamentet stemme om EU's afskovningslov, men selv om loven står til at træde i kraft meget snart, blev der stemt for at udskyde loven, hvilket kan betyde, at afskovningsloven vil blive udskudt et år og nogle dele af de skrappeste krav vil blive gjort mildere. Det skriver Altinget fredag. Loven betyder, når den træder i kraft, at produkter, der sælges i EU, ikke må have bidraget til global skovrydning eller skovforringelse. Et par timer før afstemningen besluttede den konservative gruppe EPP at trække seks af sine 15 ændringsforslag til loven tilbage, og i tillæg til det opstod der problemer med stemmemaskinerne, så en del ikke nåede at stemme, før afstemningen blev lukket. Dette førte til stor og højlydt utilfredshed blandt parlamentarikerne, da kun få stemmer kunne have vendt resultatet. "Det er dybt sørgeligt, at EPP lykkedes med ikke blot at udskyde, men også udvande loven. Det er dårligt nyt for skovene, for biodiversiteten og for klimakampen. At det hele så foregik total kaotisk med defekte stemmemaskiner, gør det ikke bedre. Der kommer nu et efterspil, for vi vil sikre, at hver stemme er talt med. Metsola (Parlamentets formand, red.) burde have ladet afstemningerne gå om, da de første ændringer fra højrefløjen kun blev stemt igennem med tre stemmer," lød det fra SF's Rasmus Nordqvist, som blev bakket op af Sigrid Friis (R). Parlamentsformand Roberta Metsola afviste dog at tage afstemningen om, hvilket Niels Flemming Hansen (K), har forståelse for. "Der blev spurgt, før hver eneste afstemning var afsluttet, om alle havde stemt. Og der blev givet god tid til, at folk kunne skifte over til en anden stemmemaskine. Så jeg er meget fortrøstningsfuld omkring, at det er landet rigtigt," siger han.
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Gidseldrama, 1.000 dage med krig og historisk anti-lgbt-sag
Altinget bringer en oversigt over, hvad der sker i EU i denne uge: 

Mandag mødes EU´s udenrigsministre. Afgående udenrigschef Josep Borrell vil på mødet, som et af sine sidste forslag, foreslå, at EU afbryder den politiske dialog med Israel på grund af den humanitære situation i Gaza. Det er dog kun få EU-medlems lande, som Borrell kan regne med at få støtte fra til dette forslag. På mødet vil man også drøfte støtten til Ukraine, det netop overståede valg i Georgien, samt situationen i Mellemøsten og på Afrikas Horn. Derudover vil man unægteligt også diskutere, hvad Donald Trumps præsidentvalgsejr i USA kommer til at betyde for Europa. 

Mandag mødes de europæiske fødevareministre for at drøfte fiskeri i Nordsøen og udviklingen på landbrugsmarkederne. Og så vil Danmark presse på for, at de øvrige lande går med til at give planteprotein en mere fremtrædende rolle i europæisk landbrug. 

I denne uge deltager blandt andet EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i G20-topmødet i Brasilien. Charles Michel, afgående formand for Det Europæiske Råd, deltager også. 

Tirsdag mødes de europæiske forsvarsministre. De skal drøfte støtten til Ukraine og om, hvordan Europa bliver bedre til at forsvare sig selv. 

Europaministrene mødes også i Bruxelles tirsdag. De skal blandt andet se på retsstatens vilkår i Malta, Holland og Østrig, som en del sundhedstjekket af EU-landenes demokratiske spilleregler. Der ses også på Ungarn, som beskyldes for at have forbrudt sig så meget mod EU´s grundlæggende værdier, at der i 2018 blev indledt særlige procedurer mod landet. Blandt andet har EU-Kommissionen stævnet den ungarske regering for en lov, der har forbudt mindreårige adgang til indhold, som portrætterer homoseksuelle eller transpersoner. 16 lande, inklusive Danmark, forsøger, sammen med EU-Kommissionen, at omstøde den ungarske lov, i hvad der beskrives som værende EU-Domstolens hidtil største menneskerettighedssag. 

Onsdag er make-it-or-break for de syv kommende EU-kommissærer, som ikke klarede sig igennem godkendelsesprocessen i Europa-Parlamentet i sidste uge.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Fed forhandling
I oktober stemte de danske medlemmer i Europa-Parlamentet nej til at halvere deres grundløn på 75.000 danske kroner om måneden. Det fremgår af en EU-afstemningsprotokol fra den 23. oktober, skriver Ekstra Bladet lørdag. Henrik Dahl (LA), Niels Flemming Hansen (K), Asger Christensen (V), Stine Bosse (M) og Sigrid Friis (R) stemte alle nej. Det samme gjorde Christel Schaldemose (S), Niels Fuglsang (S), Rasmus Nordqvist (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Villy Søvndal (SF). Kristoffer Storm (DD) stemte blankt. Anders Vistisen (DF), Marianne Vind (S) og Morten Løkkegaard (V) deltog ikke i afstemningen. Kun Enhedslistens Per Clausen stemte ja til at halvere grundlønnen for medlemmer af Europa-Parlamentet.
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Holger K. Nielsen: Europa skal definere sin position ud fra egne interesser - ikke Trumps
I en kommentar på Altinget lørdag skriver Holger K. Nielsen, fhv. medlem af Folketinget (SF), minister og partiformand, blandt andet: "Også om fire år risikerer vi at stå med en usikkerhed om, hvem amerikanerne vælger som præsident. Det kan være det stik modsatte af Trump, hvilket vil være fint, men ingen ved det, og usikkerheden trækker i sig selv enorme ressourcer ud af den europæiske politik. I stedet for at diskutere USA burde vi måske i højere grad diskutere Europa. [...] En gennemgående kommentar blandt europæiske ledere går på, at nu må Europa tage sig sammen og varetage sin egen sikkerhed. Vi kan ikke i længden regne med, at USA i ethvert tilfælde vil komme os til hjælp. I første omgang har diskussionen mest handlet om, at vi nu må hæve forsvarsudgifterne yderligere, og at EU må se at blive voksen. Så vidt, så godt, men det er også nødvendigt med en mere principiel diskussion om Europas rolle i forhold til USA. [...] Vi kan ikke regne med, at USA kommer os til hjælp, hvis vi trues militært. Det betyder, at vi må være i stand til at forsvare os selv, f.eks. i forhold til en russisk aggression. Det må afspejles i vores militære styrke, hvis Putin skal afskrækkes, men den militære styrke kan ikke udelukkende opgøres i, hvor mange penge der bruges på forsvaret. [...] Trump vil give sikkerhedsgarantier, men han mener, at Europa skal betale for dem. Vil vi være villige til at renoncere på vores uforbeholdne støtte til Ukraine i en sådan løsning, og vil vi betale for de sikkerhedsgarantier, som USA næppe vil røre med en ildtang? Spørgsmålet kan hurtigt blive aktuelt på den mest brutale måde, og der er kun os selv til at besvare det. Europa kommer til at spille en mere selvstændig rolle. Spørgsmålet er så, om vi er forberedte på det. EU fungerer, men der er samtidig en række centrifugale kræfter, som Trump vil elske at spekulere i. Han vil forsøge at spille europæiske lande ud mod hinanden. Kan vi modstå det? Den nye administrations Nato-politik kendes ikke, men der er stadig en mulighed for, at USA trækker sig ud - som John Bolton har forudsagt. Det vil selvsagt give en helt ny situation for Europas sikkerhed, som nødvendiggør en gentænkning af den arkitektur, som er bygget op. Heri ligger ikke et opgør med et stærkt alliancefællesskab og det tætte forhold til USA. USA vil til stadighed være en vigtig allieret for både Danmark og Europa - både magtpolitisk og værdimæssigt er det i vores interesse at fastholde en tæt relation til USA. Vel vidende, at USA ikke nødvendigvis har den samme interesse. Og deri ligger præcis udfordringen."
Kilde: Altinget, lørdag

Klima: SAS og CIP laver aftale med lufthavne om grønt brændstof
SAS har underskrevet sine to første partnerskaber om grønt brændstof. Det skriver Børsen søndag. Mads Brandstrup, kommunikations- og bæredygtighedsdirektør hos SAS, kalder aftalerne nødvendige, hvis man skal nå i mål med sine klimamål. "Vi vil med aftalen sende et klart signal til politikerne om, at SAS vil påtage sig sit ansvar for den grønne omstilling i Danmark, og at der er et skrigende behov for, at der kommer momentum bag den her industri," udtaler Mads Brandstrup. SAS har indgået aftalerne med Copenhagen Infrastructure Partner (CIP) og Københavns Lufthavne og Aalborg Lufthavn. Allerede fra starten af næste år kræver EU, at skal bruge brændstof iblandet biobaseret SAF. Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet blev i maj sidste år enige om aftalen Refuel EU Aviation. Aftalen skal gøre europæisk luftfart grønnere. Fra 2025 skal der iblandes 2 procent bæredygtige brændstoffer. Det stiger til seks procent i 20239, og stiger herefter hvert femte år frem til 2025, hvor kravet er, at 70 procent af flybrændstof skal bestå af grønne brændstoffer. Lige nu er E-SAF-brændstof dog syv til ni gange dyrere end konventionelt flybrændstof. "E-SAF er frygteligt dyrt, og den pris har intet flyselskab råd til at løfte. Markedet er ved at komme i gang, så når produktionen kommer op, så falder prisen også. Lige nu er der en klassisk markedsfejl, hvor intet rigtig flytter sig, før nogen underskriver en aftale, og det vil vi være med til at skubbe på," siger Mads Brandstrup.
Kilde: Børsen, søndag, s. 6

Retlige anliggender: Le Pen var mærket, da hun forlod retten
Den franske højreleder, Marine Le Pen beskyldes for at have svindlet med EU-midler, og den franske anklagemyndighed kræver en hård straf. Det skriver Politiken søndag. Marine Le Pen og 26 andre medlemmer af det tidligere Front National er tiltalt for systematisk at have svindlet med EU-midler for op mod 34 millioner kroner. Anklagemyndigheden kræver fem års fængselsstraf, heraf to ubetinget, og en bøde på 2,25 millioner kroner til Marine Le Pen. Yderligere må hun ikke stille op til offentligt embede de næste fem år. Det sidste betyder, at hun ikke vil kunne stille op til præsidentvalget i 2027. "Jeg tror, at anklagemyndighedens ønske er at fratage franskmændene muligheden for at stemme på den, de vil," siger Marine Le Pen, som føler, at hun er offer for politisk forfølgelse. "Vi vælger aldrig side politisk," har Aurélien Martini, vicegeneralsekretær i Frankrigs største dommerfagforening, svaret på kritikken. Jordan Bardella, partiformand, Rassemblement National, kalder retssagen for "et angreb på demokratiet."
Kilde: Politiken, søndag, s. 15

Institutionelle anliggender: Europas højrefløj håber at få gavn af Trumps succes, men er der noget, den har overset?
Da Donald Trump vandt det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev det spået, at det ville give den europæiske højrefløj medvind i sejlene. Denne gang er eksperterne knapt så overbeviste. Det skriver Jyllands-Posten søndag. "Symbolsk er Trumps sejr vigtig for højrefløjspartierne, men vælgerne i Europa har deres egne bekymringer. Jeg tror ikke rigtig på, at det kommer til at have en stor effekt for dem, at Trump nu igen har vundet i USA," vurderer Jan-Werner Müller, professor ved Princeton University og specialist i populistiske bevægelser i både USA og Europa. "De europæiske ydre højrefløjspartier adskiller sig alle fra hinanden, også fra Trumps bevægelse. De har generelt alle udtrykt glæde over Trumps sejr og deler mange af hans holdninger særligt udenrigspolitisk, men selvfølgelig er partierne hver især nationalister, der vil deres eget land det bedste og har deres egne nationale interesser," siger Sophie Pornschlegel, vicedirektør, tænketanken Europe Jacques Delors i Bruxelles. Samtidig, pointerer, Jan-Werner Müller, at mens Trump har vundet vælgere på at være ekstrem i sine udtalelser, så har europæiske højrefløjspartier, bortset fra tyske AfD, til gengæld vundet stemmer ved skrue ned for ekstremismen. "Det viser en stor forskel mellem strategierne, og jeg vil blive meget overrasket, hvis nogle partier i Europa nu begynder at sige ”godt så, Trump har lært os, vi skal være mere racistiske," siger Jan-Werner Müller. Alberte Bové Rud, udenrigspolitisk analytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), holder øje med Trumps betydning for europæiske højrefløjspartier. Hun mener, at fællesskabet blandt europæiske højrefløjspartier er blevet stærkere. "De har formået at gruppere sig f.eks. i EU-regi og er klar over, at de er nødt til at arbejde tættere sammen for at vinde mere magt," forklarer Alberte Bové Rud, som mener, at højrefløjspolitik i Europa i stigende grad er ved at blive normaliseret. "Det bliver sværere og sværere at betragte højrefløjsbevægelser som irrationelle, meningsløse og magtuduelige, hvilket ellers er forestillinger, som har hersket, men som bliver mindre og mindre gangbare," vurderer hun. Ved seneste valg til Europa-Parlamentet oplevede højrefløjen, men ikke nok til at kunne bryde den europæiske midterkoalition.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 8-9

Konkurrence: Grønne arbejdspladser skal ikke være til salg for ussel mammon
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Jan Hylleberg, viceadm. direktør, Green Power Denmark, blandt andet: "Vores grønne industri i Danmark og resten af Europa er udfordret - især af Kina. Og egentlig er konkurrence sundt. Det fremmer udviklingen af teknologi og sikrer konkurrencedygtige priser. Men konkurrencen skal ske på lige vilkår, og det gør den ikke nu. Den kinesiske stat yder massiv statsstøtte til landets producenter af vindmøller. Det betyder, at de kinesiske virksomheder sælger vindmøller til priser, der er 30 til 50 pct. under markedsprisen for europæiske møller. Samtidig tilbyder de gavmilde kreditter, hvor køberen først skal betale for vindmøllen efter for eksempel tre år. Derfor var jeg også ved at få kaffen galt i halsen, da en økonom her i Jyllands-Posten anbefalede at sige ja tak til billige kinesiske vindmøller [...] Og følger vi økonområdet, skader vi den grønne industri i Danmark og Europa med tab af arbejdspladser som konsekvens. Logikken fungerer kun så længe, at eksportøren er villig til at lade os importere billige varer uden at stille betingelser. Lad mig minde om, at Europa var glad for at få billig russisk gas. Det var godt for konkurrenceevnen. Godt for produktiviteten. Godt for husholdningerne. Og godt for samfundsøkonomien. Indtil det ikke var godt længere. Vores grønne arbejdspladser og energiteknologi, som vi har brugt årtier på at opbygge, skal ikke være til salg for ussel mammon. Vi bliver nødt til at erkende, at sikkerhed og industripolitik koster. Vi kan ikke få det billigste og samtidig fastholde vores grønne industri og styrke forsyningssikkerheden. Især ikke, når konkurrencen sker på ulige vilkår. Med statsstøtten i Kina og de favorable vilkår under Inflation Reduction Act i USA er det vigtigt, at EU snører løbeskoene og for alvor træder ind i det teknologiske og geopolitiske kapløb. Der er taget industripolitiske initiativer, men EU har indtil videre fejlet i at finde fælles modsvar til den nye virkelighed, hvor statsstøtte er blevet det dominerende konkurrenceparameter. Derfor bør Europa-Kommissionen præsentere en lovgivningspakke, der sikrer lige konkurrencevilkår for den grønne industri i Europa. Samtidig bør den fremsætte en plan for fælles europæiske finansieringsmuligheder og sætte fart på udbygningen af vedvarende energi, så Europa fortsætter med at være førende inden for grøn teknologi."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 42

Det digitale indre marked: Instagram beskyldes for at gå imod regler
I en pressemeddelelse anklager organisationen Digital Ansvar, Instagram for at gå imod egne og EU´s retningslinjer, når de vælger ikke at fjerne voldsomt selvskadeindhold fra platformen. Det skriver Jyllands-Posten søndag og Ekstra Bladet søndag. Digitalt Ansvar har, som led i en undersøgelse, oprettet et falskt selvskadenetværk på Instagram. Ingen af de 85 opslag, som blev oprettet i netværket over en periode på fire uger, blev slettet af Instagram. "Vi var meget overraskede over, at intet blev fjernet. Jeg havde personligt troet, at så snart det var tydelige billeder af f.eks. blod, snitsår eller barberblade, så ville det selvfølgelig blive sorteret fra," udtaler Ask Hesby Holm, direktør, Digitalt Ansvar.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 2; Ekstra Bladet, søndag, s. 16

Udenrigspolitik: g20-topmøde
I dag, mandag, indleder G20.landenes stats- og regeringschefer to dages topmøde i Rio de Janeiro i Brasilien. Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Storbritannien, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland, USA og EU, deltager alle i mødet. Det skriver Børsen mandag. 
Kilde: Børsen, mandag, s. 28

Konkurrence: Flyselskaber på stribe lukker ned for Kina: Nu forsøger de at råbe politikere op
Et lukket russisk luftrum for europæiske flyselskaber koster dyrt i konkurrencen med kinesiske konkurrenter. Det skriver Børsen mandag. "Med vores placering er vi et af de flyselskaber, der er hårdest ramt af et lukket russisk luftrum," forklarer Turkka Kuusisto, adm. direktør for Finnair, som forklarer, at flyvetiden til Kina er øget med op mod 40 procent på grund af krigen mellem Rusland og Ukraine. De kinesiske flyselskaber kan fortsat tage ruten over Rusland til Europa. En række europæiske flyselskaber har, som resultat af vilkårene, da også vendt Kina ryggen som destination. SAS, British Airways, Lufthansa, LOT og Virgin Atlantic har alle lukket ruter til Kina. Til gengæld øger kinesiske flyselskaber trafikken mod Europa, og sidder i dag på 77 procent af flytrafikken mellem Kina og Europa. I 2018 var tallet 55 procent. Mads Brandstrup, kommunikationsdirektør hos SAS, opfordrede i april EU til at indtænke konkurrencesituationen for flyselskaberne i deres sanktionsovervejelser. Lufthansas talsperson, Boris Ogursky, skriver i en mail til Børsen, at Lufthansa opfordrer EU til at indføre, at ethvert fly, der lander i Europa, skal flyve uden om russisk luftrum. "Europæiske flyselskaber er i en ekstremt ulige konkurrence med Kina, såvel som med flyselskaber fra Den Persiske Golf og Bosporus-strædet," udtaler Boris Ogursky. I en mail til Børsen i april måned, skrev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at den ulige konkurrence er Ruslands skyld. "Det skyldes altså russisk adfærd, hvis operatører fra lande uden for EU kan drage fordel af denne situation. Jeg ser naturligvis helst, at europæiske virksomheder konkurrerer på de samme vilkår som udenlandske leverandører i EU. Jeg tror imidlertid ikke, at forslaget om sanktioner er realistiske i praksis," svarede Lars Løkke Rasmussen dengang. Europaparlamentsmedlemmer fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne mener dog nu, at der skal sættes en stopper for de ulige konkurrencevilkår. "Det er dybt problematisk og urimeligt, og vi bliver nødt til at gøre noget for at hjælpe vores europæiske flyselskaber til ikke at miste virkelig store markedsandele," siger Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Når europæiske flyselskaber er nødt til at opgive ellers vigtige ruter som konsekvens af det nuværende sanktionsregime, så er vi nødt til at gøre noget, for vi skal ikke overgive hele markedet til kinesiske selskaber, “udtaler Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet. Både Christel Schaldemose og Stine Bosse foreslår, at man enten indfører straftold på fly, som lander i EU, hvis de har fløjet hertil via russisk luftrum, eller at man helt forbyder dem at lande. Men, man skal passe på, at eventuelle løsninger ikke tolkes af Kina som en eskalering af en handelskrig. Det mener Rasmus Brun, lektor i international politik på Aarhus Universitet og ekspert i EU´s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Økonomi: Der er grobund for et forbrugsopsving
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag, skriver Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker, Danske Bank, blandt andet: "Inflationen var beskedne 1,6 pct. i oktober. Dermed fortsætter den, for forbrugerne, glædelige tendens til hurtig genopretning af købekraften. Det er faktisk en ret bemærkelsesværdig situation, vi er i, med beskeden prisvækst på trods af et fortsat stramt arbejdsmarked med høj lønvækst. [...] Hvis vi sammenligner med for fem år siden (før pandemien), så er forbrugerpriserne steget med 16,5 pct. Det er meget i forhold til de foregående fem år, men det er betydeligt mindre end hos vores naboer. I samme periode er priserne steget med henholdsvis 20 og 22,5 pct. i Sverige og Tyskland. I EU har kun Finland præsteret lavere prisvækst. Det skal dog ses i lyset af recession og mere beskeden lønvækst - altså ikke videre misundelsesværdigt. [...] Alligevel skal en væsentlig del af forklaringen bag den lavere prisvækst herhjemme faktisk findes i køledisken. Mens danske fødevarer er blevet 27 pct. dyrere i løbet af de seneste fem år, hedder det 31 pct. for svenskerne og hele 37 pct. for tyskerne. En ting er prisændringer, som inflation jo er et mål for - noget andet er prisniveau. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kigget nærmere på, om forbrugerpriserne er rimelige i en artikelserie om velfungerende markeder. [...] Når der desuden korrigeres for det høje danske velstandsniveau, så finder styrelsen, at danske fødevarer var prissat lavt relativt til andre EU-lande i 2022, og siden da er priserne faktisk steget relativt lidt herhjemme. Det indikerer velfungerende konkurrence blandt danske supermarkeder - i hvert fald sammenlignet med andre EU-lande. [...] Det gælder til gengæld ikke for tjenester. Danskerne betaler nemlig relativt meget for tjenesteydelser, også efter man har korrigeret for ovenstående. Som styrelsen påpeger, så skyldes det formentlig, at tjenester, modsat mange varer, ikke er udsat for nogen stor international konkurrence. [...] Siden 2022 er udviklingen dog kommet de danske forbrugere til gode. Tjenesteinflationen, som fortsat giver ECB hovedpine i euroområdet, er faldet tilbage på 2 pct. herhjemme. En tur på restaurant og til frisøren er ganske vist blevet dyrere, men slet ikke lige så meget som hos vores europæiske naboer. Tilbage står, at dansk økonomi er relativt godt positioneret til et forbrugsopsving, selvom vi nok skal bruge en lidt længere periode med reallønsfremgang og genpolstring af opsparingerne, før det rigtig slår igennem."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Handel: Ekspert: Køb gas og våben af USA - det stopper handelskrig
En ekspert mener, at øget import af naturgas og våben fra USA både vil kunne hjælpe Ukraine, ramme Rusland økonomisk og minimere risikoen for en handelskrig med USA. Det skriver Børsen mandag. "Da Trump første gang var præsident, fløj han til Beijing og underskrev en aftale om, at Kina skulle købe en frygtelig masse amerikanske landbrugsvarer. Og så ville han ikke lægge alt for mange tariffer på import fra Kina. I EU kan vi ikke tvinge fødevarevirksomheder til at købe ind fra USA. Reelt er der kun to ting, europæiske regeringer kan pålægge sig selv at købe ved sådan en slags dirigeret handel med USA: Endnu mere lng-gas og våben," forklarer Jacob Funk Kirkegaard, seniorfellow, hos tænketankene Bruegel i Bruxelles og Peterson Institute for International Economics i Washington. EU-Kommissionen vil samtidig synes, at det er "en skidegod ide", fordi importen af amerikansk gas vil kunne erstatte dele af gasimporten fra Rusland. Trods europæiske sanktionspakker mod Rusland trives importen af russisk gas til Europa stadig i noget nær bedste velgående. Jacob Funk Kirkegaard, mener også, at en øget import af våben fra USA vil slå mere end én flue med et og samme smæk. Man udligner handelsbalancen mellem USA og Europa, samtidig med, at man i stigende grad lever op til forpligtelserne om at øge forsvarsbudgetterne i de europæiske NATO-medlemslande. Selvom strategien vil gå imod EU´s mål om at opbygge egen fælles forsvarsproduktion, så mener Jacob Funk Kirkegaard, at det stadig vil være et godt træk. "Europas militærindustrielle kompleks tager lang tid at opbygge og kan ikke realiseres, før krigen i Ukraine er overstået," forklarer Jacob Funk Kirkegaard, som kalder det for umuligt at adskille handels- og sikkerhedspolitik. Blandt andet fordi, sikkerhedspolitik indgår som en del af overvejelserne i Donald Trumps sikkerhedspolitiske udspil. "Jeg tror ikke, vi kan undgå den her meget direkte sammenblanding mellem handelspolitik og sikkerhedspolitik,” siger Funk Kirkegaard - alene fordi Trump til enhver tid kan “påberåbe sig en eller anden national sikkerhedstrussel," forklarer Jacob Funk Kirkegaard.
Kilde: Børsen, mandag, s. 12