EU i dagens aviser onsdag 6. december 2023

Tophistorier

Trods hedetur i oliestat: Nej til fossil udfasning på COP28
Flere af dagens medier rapporterer fra klimatopmødet COP28 i Dubai. Den saudi-arabiske tænketank, Kapsarc, siger, at landet er hårdt ramt af klimaforandringer, og at temperaturen stiger 50 procent hurtigere end på den nordlige halvkugle. Alligevel kæmper Saudi-Arabien på klimatopmødet COP28 imod en fossil udfasning, som over 100 andre lande ønsker vedtaget. Det skriver Information i dag. Energiminister, prins Abdulaziz bin Salman al-Saud, der er formand for Kapsarc, sagde i et TV-interview, at Saudi-Arabien svarer "absolut nej" til, at udtrykket 'nedtrapning af fossile brændsler' medtages i klimamødets sluttekst. EU-landene, de afrikanske lande og mange østater - i alt 106 nationer og dermed lidt over halvdelen af alle lande på COP'en - har offentliggjort en fælles appel, der siger, at omstilling til en klimaneutral økonomi og sikring af Parisaftalens 1,5 gradersmål "vil fordre en global udfasning af urensede fossile brændsler og et toppunkt for deres anvendelse allerede i dette årti". De fossile energiproducenter har i år rekordmange deltagere til klimatopmødet, hvilket besværliggør forhandlingerne, og USA's tidligere vicepræsident Al Gore kaldte det mandag en fejltagelse, at man har udpeget direktøren for et af de største og "i mange henseender et af de mest beskidte olieselskaber i verden" som formand for topmødet.

Kristeligt Dagblad skriver, at EU går forrest i kampen om at bandlyse de fossile brændstoffer i takt med, at vedvarende energi bliver mere konkurrencedygtig, og at vi stadigt kommer fristen for at holde den globale opvarmning under de to grader nærmere. Under sin tale ved COP28 sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen således: "Vi skal udfase dem". En udtalelse der blev bakket op af USA's særlige klimaudsending, John Kerry. Klimatopmødets formand, Ahmed al-Jaber, har erklæret det for uundgåeligt at begrænse forbruget af fossile brændstoffer, men har dog sået tvivl, om det er muligt at gennemføre det. De olieproducerende arabiske lande samt Kina og Rusland, afviser enhver tale om at begrænse udvindingen og forbruget af olie og gas. Katrine Petersen, der er ekspert i fossile brændstoffer ved den internationale tænketank E3G i London, siger, at der på topmødet diskuteres de såkaldte uformindskede udledninger, der ikke kompenseres for ved at suge CO2 ud af atmosfæren igen ("fangst og lagring" af CO2). "Risikoen er, at fangst og lagring af CO2 ender med at blive ført frem som et alternativ til reduktion af udledningerne. Det er en meget dyr teknologi, som kun kan fjerne meget små mængder CO2, og det er umuligt at holde den globale opvarmning under to grader og nå Paris-aftalens mål, hvis man forbrænder de samme mængder energi," siger hun. Derfor er det nødvendigt at diskutere, hvordan et samfund kan se ud uden fossile brændsler. 80 procent af verdens energiforbrug stammer fra kul, olie og gas, og de brændstoffer står bag 60 procent af alle drivhusgasser og over 90 procent af alle CO2-udledninger.

Politiken skriver i dag, at 2023 ser ud til at slå rekord for mest CO2 udledt på et år, ifølge den seneste rapport fra Global Carbon Project, der er en organisation ledet af forskere og økonomer, som beskæftiger sig med udledning af drivhusgasser. Rapporten vurderer, at vi på verdensplan vil udlede 1,1 procent mere i forhold til sidste år. Udledningen står til at falde 7,4 procent i EU, og 3 procent i USA. Til gengæld er udledningen stadig stigende i særligt Kina og Indien.

Ester Baiget, der er CEO i Novozymes, langede ud efter flere landes statsstøtte til den fossile energi i sin tale på vegne af hele verdens erhvervsliv, skriver Jyllands-Posten. Over 100 multinationale virksomheder har sendt et åbent brev til verdens regeringschefer om, at de skal fjerne forhindringerne for omstillingen og understøtte de grønne teknologier. "Man bruger skattekroner på de løsninger, som skaber problemet. Og man svækker konkurrencesituationen for fremtidens løsninger," siger Ester Baiget. Hun oplever dog, at flere aktører bakker op om at fjerne statsstøtten til den sorte energi, blandt andet EU og delvist USA.
Information, s. 12-13; Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget, onsdag (06.12.2023)

Prioriterede historier

Von der Leyen advarer Kina: EU vil ikke tolerere ubalance i samhandlen
Flere aviser og webmedier skriver om det kommende topmøde i Beijing mellem EU og Kina i denne uge. Forud for topmødet gøder EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, allerede nu jorden, skriver Berlingske. "Kina har på denne uges topmøde med EU mulighed for at medvirke til at træffe positive beslutninger, der kan forbedre forholdet til EU," siger hun og tilføjer, at det er i begge parters interesse, at vi skaber en ny balance i samhandlen. Ifølge von der Leyen er EU's handelsunderskud med Kina blevet fordoblet i løbet af de sidste to år til næsten 400 milliarder euro. Det er der flere årsager til, mener EU-Kommissionens formand: "Vi ser en mangel på adgang til det kinesiske marked for de europæiske virksomheder. Vi ser præferencebehandling af indenlandske kinesiske virksomheder, og vi ser på spørgsmålet om skjulte eller direkte og indirekte subsidier til kinesiske virksomheder i forhold til europæiske virksomheder," siger von der Leyen. Hun nævner også EU's indre marked, som skal beskytte fair konkurrence, også når det gælder globale aktører. I den forbindelse kan nævnes, at EU-Kommissionen for tiden undersøger, om kinesiske elbiler modtager statsstøtte fra Kina. Ursula von der Leyen understreger, at EU ikke ønsker at afkoble fra Kina, men ønsker et fair og frugtbart forhold til landet. "Vi lærte en bitter lektie i begyndelsen af krigen i Ukraine. Her blev overdreven afhængighed af russisk gas brugt til afpresning. Derfor er det meget vigtigt for os, at vi mindsker risikoen i vores forsyningskæder. Vi er nødt til at diskutere med Kina, hvordan det kan ske på en bæredygtig måde," slutter von der Leyen.

Kristeligt Dagblad skriver tirsdag, at EU-Kommissionen arbejder på en undersøgelse af mulig kinesisk statsstøtte til el-biler. Den er dog ifølge von der Leyen endnu ikke afsluttet, men den kan ses som en trussel om, at EU måske vil tage modforholdsregler, hvis ikke parterne finder løsninger. Underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen siger, at vi ser kinesiske produktionshaller, der flyder varer ud på verdensmarkedet, hvor de udkonkurrerer europæiske virksomheder, fordi de får statsstøtte. "Set med europæiske briller er det især vigtigt, at vi i EU på topmødet meget klart får defineret vores røde linjer over for Kina. Der må ikke være tvivl om, at det får konsekvenser, hvis de røde linjer bliver overtrådt. Dumping og uretfærdig konkurrence skal mødes med beslutsomhed," siger Peter Thagesen.
Berlingske, s. 11, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag (06.12.2023)

Handelsaftale mellem EU og Sydamerika i nye problemer
En handelsaftale mellem EU og de sydamerikanske Mercosur-lande skulle underskrives torsdag, men det ser ud til, at det ikke sker alligevel, skriver Information. EU's handelskommissær Valdis Dombrovskis, har tilsyneladende droppet sin rejse til Mercosur-topmødet, hvor underskrivelsen skulle finde sted. Det skyldes både politiske kastevinde i de sydamerikanske lande og en fortsat uenighed internt i EU. Efter valget i Argentina i november, hvor den ultraliberale Javier Milei vandt, har Argentina meddelt, at man ikke kan underskrive aftalen, fordi der ikke er enighed internt i EU om at give de nødvendige indrømmelser til Sydamerika. EU mener til gengæld, at Brasilien besværliggør forhandlingerne med krav om at anvende egne målinger for skovrydning og at indføre unilaterale mekanismer, som landet vil tage i brug, hvis ikke de eksportkvoter for landbrugsprodukter, Brasilien ønsker, bliver overholdt efter aftalens indgåelse. Søndag deltog Brasiliens præsident Lula i et fælles tysk-brasiliansk topmøde for at få Frankrig med på en aftale, der sikrer tysk eksport af biler mod import af argentinsk oksekød. Aftalen vil spare europæiske eksportører for omkring fire milliarder euro i importtold ifølge EU-Kommissionen og samtidig skabe forbindelser til leverandører af kritiske råstoffer til udvikling af grønne og digitale teknologier i EU. For Sydamerika betyder aftalen potentielt et boost til industrier, der søger øget adgang til de europæiske markeder og en landbrugssektor, der i forvejen drives af Sydamerikas rolle som topeksportør af oksekød, sojabønner, kaffe og andre fødevarer. Efter flere år, hvor statsstøtte er blevet mere normalt i EU, håbede en række af kontinentets frihandelslande, at aftalen med Mercosur kunne give ny energi til eksporten og ændre på den politiske dynamik. En aftale mellem EU og New Zealand faldt på plads tidligere i år, og lande som Tyskland, Holland og Danmark ønsker at bygge videre på den dynamik, mens bl.a. Frankrig helst ikke ønsker at indgå upopulære frihandelsaftaler kort før valget til Europa-Parlamentet næste år.
Information, s. 13 (06.12.2023)

Sandhedens time er kommet for Kyivs europæiske forhåbninger
Ukraine holder i øjeblikket fuld fokus på det EU-topmøde 14.-15. december, hvor det besluttes, om EU skal indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine. Den ukrainske talsmand for udenrigsministeriet, Oleh Nikolenko, ønsker således, at forhandlingerne starter allerede i begyndelsen af det nye år. Det skriver Jyllands-Posten. Ukraine har haft travlt med at få lukket forskellige huller i ukrainsk lovgivning bl.a. med hensyn til kampen mod korruption og beskyttelse af nationale mindretals’ rettigheder, siden EU-Kommissionen anbefalede, at indlede forhandlinger med Ukraine og Moldova i sidste måned. Et forsigtigt bud på hvornår Ukraine kan ventes at blive fuldgyldigt medlem af EU, lyder på 5-7 år. Når EU-topmødet er overstået i december, vil der tegne sig en ny sikkerhedspolitisk milepæl forude i Ukraines bestræbelser på at opnå medlemskab af de vestlige alliancer, nemlig Nato-topmødet i Washington i juli 2024, hvor Ukraine har anmodet om medlemskab.

Berlingske bringer en kommentar af Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, og Magnus Barsøer, kandidat til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: "For nylig bebudede Ukraines militære leder, Valerij Zaluzjnyj, at krigen mod Putins militær havde nået et dødvande. I løbet af det seneste år har der nemlig ikke været store ukrainske landvindinger, og på det bagtæppe har flere nationalkonservative stemmer slået på tromme for at trække støtten til Ukraine. [...] Overalt i Vesten er det begyndt at pible frem med argumenter for, hvorfor tiden er moden til at lade Ukraine sejle deres egen sø. [...] Vi ser det som et selvstændigt politisk mål at sikre vores ukrainske venner økonomisk og militær støtte, så de kan vinde krigen mod Rusland. Ukraine har i den grad brug for vores hjælp i en tid, hvor fronter og skyttegrave fryser til is, og verdens fokus delvist har flyttet sig til krigen i Gaza.
Samtidig ser vi det som en klar opgave for ansvarlige europæiske politikere at forklare danskerne og europæerne, at ukrainernes kamp for selvbestemmelse og frihed for tyranni også er vores kamp. [...] Hvis ikke vi stopper Putin nu, vil hans kampvogne sandsynligvis krydse andre grænser end bare Ukraines. For de blodige kampe, vi netop nu ser i Ukraine, handler ikke bare om ukrainernes frihed. Det handler om at fastholde en verdensorden, hvor det ikke er den stærkes ret, der gælder. [...] For hvis ikke Ukraine vinder kampen mod Putins krigsmaskine, bliver vores egen andedam skyllet over af Putins kompromisløse imperialisme."
Jyllands-Posten, s. 16-17, tirsdag; Berlingske, s. 22 (06.12.2023)

Finansielle anliggender

Markant skifte: Nu ventes seks rentedyk i ECB i 2024
Investorerne på de finansielle markeder forventer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten seks gange i 2024. Det er en overraskelse i forhold til forventningerne for få uger siden, skriver Børsen i dag. Renten ligger lige nu på 4 pct. i ECB, og den kan således falde til 2,5 pct. om et år, hvis forventningerne holder stik. Piet Haines Christiansen, som er chefanalytiker i Danske Bank, siger om et interview med ECB-medlem Isabel Schnabel: "Schnabel havde muligheden for at sige, at markedet er for aggressivt, men den mulighed greb hun ikke. Det er første skridt mod, at ECB kan begynde at sænke renten. Det er ikke en annoncering af, at de vil gøre det. Men det er det første vigtige skridt fra et meget tungtvejende medlem af styrelsesrådet," lyder det fra Piet Haines Christiansen. I sidste uge viste tal fra eurozonen, at inflationen aftog mere end ventet. Et tal, som siden har fået mange til at spekulere i, hvor hurtigt rentedyk kan komme på tale i Europa. Selv kalder Isabel Schnabel sidste uges inflationstal for en "meget glædelig overraskelse." I næste uge er der rentemøde i ECB. Her vil den øverste chef for centralbanken, Christine Lagarde, præsentere en frisk rentebeslutning. Forventningen er - helt entydigt - at renten holdes i ro. Mere spændende bliver det, hvad centralbankchefen vil kommunikere om fremtiden.
Børsen, s. 14 (06.12.2023)

Institutionelle anliggender

Belgien forventer nederlag til Vestager i kamp om topjob
I mandags udløb fristen for, at EU-landene kunne protestere, hvis de ikke ønsker at vælge spanske Nadia Calviño som ny leder af investeringsbanken EIB - og dermed vrage den danske kandidat Margrethe Vestager, skriver flere aviser tirsdag. Det Belgiske formandskab går efter at få valgt Vestagers spanske rival Nadia Calviño. Men tirsdag er der fortsat ikke endelig afklaring om topposten og Vestagers fremtid. En belgisk talsmand oplyser dog til EU-mediet Politico, at man fortsat regner med at kunne tage beslutningen om EIB-posten på et ministermøde i Bruxelles på fredag. Talsmanden udtaler desuden, at man forventer, at Calviño kan samle det nødvendige flertal.
Børsen, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; B.T., tirsdag; Berlingske, tirsdag (06.12.2023)

Interne anliggender

Fundamentet under Tysklands regering smuldrer
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Tobias Stern Johansen, avisens korrespondent i Tyskland. Han skriver blandt andet: "Hidtil har den tyske regeringskoalition kunnet skjule sine uenigheder med penge, men kriser og et gigantisk hul i budgettet truer nu dens overlevelse. [...] I søndags meddelte den grønne vicekansler og klimaminister, Robert Habeck, højst overraskende, at han aflyser den længe planlagte rejse til Dubai og den omkringliggende region - efter ønske fra den socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz. [...] Tyskland står ikke alene midt i en tiltagende flygtningekrise, der tærer på den folkelige opbakning til Scholz' centrum-venstre-regering. [...] Regeringen har i ugevis også kæmpet med en gigantisk budgetkrise, som truer med at splitte den to år gamle koalition mellem det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP. [...] Den 15. november faldt hammeren: Den tyske forfatningsdomstol afgjorde, at regeringens regnskabstrick er i strid med forfatningen. Tilbage står et gabende hul på mange milliarder, og det er ikke alene de tre partiers mærkesager - SPD's socialpolitik, De Grønnes klimapolitik og FDP's skattelettelser - der er ved at forsvinde ned i dette sorte hul. Det er også selve regeringen. [...] At EU's de facto-leder og største økonomi mest er optaget af sine egne problemer er skidt nyt for unionen i en tid, hvor Polen er præget af politiske magtkampe efter et højdramatisk valg, Ungarn forsinker Sveriges indtræden i Nato og truer med at tilbageholde endnu en EU-hjælpepakke til Ukraine, og det hollandske valgs store vinder, højrefløjspolitikeren Geert Wilders, har lovet en folkeafstemning om EU-medlemskab. [...] Intet opsummerer tyskernes forsigtige forhold til penge så godt som gældsbremsen, der er skrevet ind i forfatningen og indebærer, at forbundsregeringen og regeringerne i de 16 delstater skal have balance i deres budgetter uden at låne penge. Men FDP's finansminister, Christian Lindner, har gjort det klart, at han ikke vil være åben for en diskussion om gældsbremsen. [...] En udvej kan blive at erklære en nødsituation for budgettet for 2024. Regeringen har allerede erklæret en nødsituation for 2023, hvorved gældsbremsen blev suspenderet. [...] Selv hvis regeringen overlever denne krise, har den stadig til gode at lære at fejre sine succeser og skabe tillid til sin egen krisestyring - Merkels adelsmærker - frem for at nedsable hinandens politik i fuld offentlighed."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (06.12.2023)

Klima

Rådgiver for Trump: Han lukker Bidens klimaplan
USA's tidligere ambassadør i Danmark og nuværende rådgiver for Donald Trump, Carla Sands, melder ud, at der kommer flere radikale ændringer, hvis Donald Trump genvælges som USA's præsident næste år. Det skriver Børsen i dag. De planlagte investeringsplaner inden for grøn omstilling bliver sat i bero, og det samme gælder for de skatterabatter, som flere danske virksomheder har kig på. USA vil endvidere trække sig ud af FN's klimaaftale. "Præsident Trump vil ophæve hver eneste af Joe Bidens antiamerikanske reguleringer for at genoprette amerikansk energiuafhængighed og opnå amerikansk energidominans," siger Carla Sands i et mailinterview med Børsen. I centrum for Donald Trumps ambition om at ændre på amerikansk lovgivning er IRA, Inflation Reduction Act, der er en trecifret milliardinvestering i grøn omstilling. I alt er der planlagt mindst 500 mia. dollar i støtte, især i form af skatterabatter, til alt fra højere energieffektivitet og omstilling til elbiler til investeringer i vindmøller og solceller. Skatterabatter, som også danske virksomheder såsom Topsoe og Danfoss ønsker at få del i. Joe Bidens klimalovgivning har i Europa affødt en større debat om potentiel industriudflytning, når og hvis produktion i USA kan ske med skatterabat og statsstøtte. Der er ligeledes i EU debat om, at man skal øge sin egen statsstøtte for ikke at blive hægtet af i den globale konkurrence. I kritik mod Kina lyder det også fra Carla Sands, at "energiprojekter kan forvente en lige konkurrence. Subsidier til ineffektiv energi og dem, der beriger det kinesiske kommunistparti, vil ophøre." I Europa er der bekymring for, om Trump som præsident igen vil true med at trække USA ud af bl.a. Nato og dermed overlade støtten til Ukraines forsvarskrig mod Rusland til europæerne. Til det svarer Carla Sands: "Hjemme og i udlandet vil præsident Trump igen genoprette fred gennem styrke. Under præsident Trumps ledelse indgik USA historiske fredsaftaler i Mellemøsten, dæmpede spændingerne på Korea-halvøen og afsluttede ISIS-plagen. Imens har Joe Bidens inkompetence på verdensscenen ført til kaos og ødelæggelse".
Børsen, s. 6-7 (06.12.2023)

Landbrug

EU kan ikke give klare svar på, om det er bæredygtigt eller ej at investere i landbrug
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Det bliver først den næste kommission, der skal afgøre, om landbruget skal omfattes af EU's regler for bæredygtige investeringer. Den grønne omstilling er dyr for Europa. Kommissionen anslår, at der er behov for ca. 460 mia. euro i private investeringer frem mod 2030, hvis EU skal nå i mål med de klima- og miljømålsætninger, der er sat. [...] Den europæiske taksonomi for bæredygtige investeringer er hjørnestenen i dette arbejde. Kort fortalt, så er taksonomien en liste over, hvilke økonomiske aktiviteter der kan regnes som grønne. [...] Taksonomien dækker ikke alle sektorer, men ambitionen er at dække de sektorer, der har et højt klima- og miljøaftryk og et stort forbedringspotentiale. [...] Kommissionen har for nylig fremlagt en liste for, hvilke aktiviteter der er grønne inden for miljø. Særligt på biodiversitetsområdet blev listen mødt med kritik for kun at omfatte to aktiviteter og for ikke at medtage aktiviteter inden for landbrugssektoren. [...] Men udviklingen af standarder for bæredygtige investeringer i landbruget er nødvendige, både fordi en udeladelse af en sektor, der har et højt klima- og miljøaftryk og et forbedringspotentiale, skaber usikkerhed om EU's taksonomis troværdighed og derfor værdien af dens anvendelse. Men også fordi finansielle institutioner i stigende grad indregner bæredygtighed i deres risikovurdering af investeringer, og at det derfor er vigtigt at skabe gennemsigtige finansieringsrammer for landbruget - også når det kommer til det grønne."
Jyllands-Posten, s. 24 (06.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Danmark deltager i stor operation hjemmefra
En stor sikkerhedsøvelse i det nordeuropæiske forsvarssamarbejde JEF bliver uden deltagelse af det danske søværn, da det er for presset tidsmæssigt til at deltage. Det skriver Berlingske. Andre koalitionslande sender fregatter, minerydningsfartøjer, patruljeskibe og overvågningsfly til Østersøen og Nordsøen, men Danmark bliver i hjemlige farvande. Maritim militærhistoriker og forsker ved Forsvarsakademiet, Søren Nørby, siger, at det er pinligt, at Danmark ikke deltager, og han peger på, at Søværnet lider af kronisk mandskabsmangel. "Det er tydeligt, hvor få skakbrikker vi har at flytte rundt på brættet," siger han. Det er første gang, at JEF-landene har valgt at aktivere sin "joint response"-mulighed. Formand for organisationen Folk og Sikkerhed og tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen understreger, at der også kan være hensyn begrundet i international politik i spil. Med de relativt få ressourcer, Danmark har til rådighed, er det en konstant prioritering, hvor indsatsen lægges. Eksempelvis kan en britiskledet nordeuropæisk koalition tillægges mindre værdi end aktiviteter i EU-regi eller overordnet NATO-regi. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) prioriterede ellers i sommer et møde i JEF-samarbejdet om netop truslen mod kritisk infrastruktur. "Lige nu oplever vi, at Rusland tilsyneladende er i gang med at kortlægge kritisk infrastruktur ikke bare i dansk farvand, men også hos vores allierede. Det indikerer, at Rusland kan være parat til i værste fald at udføre sabotage mod vores kritiske infrastruktur," lød det dengang i en pressemeddelelse.
Berlingske, s. 14 (06.12.2023)

EU-kommissær advarer om risiko for terror i julen
Den svenske EU-kommissær med ansvar for indre anliggender, Ylva Johansson, advarer om øget risiko for terrorangreb i Europa som følge af konflikten mellem Israel og Hamas. Det skriver flere medier. "Med krigen mellem Israel og Hamas og den polarisering, den forårsager i vores samfund, er der en kæmpestor risiko for terrorangreb i EU," sagde hun således i går. Den forestående julehøjtid kan bidrage til risikoen, og Johansson henviser her til lørdagens angreb i Paris, hvor en person blev dræbt i et knivangreb. Trusselsniveauet i Danmark er "alvorlig", hvilket er niveau fire ud af fem.
Berlingske, s. 15, tirsdag; B.T., tirsdag (06.12.2023)

Udenrigspolitik

Kina kan ikke være udviklingsland for evigt
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "I foråret 2021 fandt en afgørende begivenhed i forholdet mellem Kina og USA sted i byen Anchorage i Alaska. Det var det første topmøde mellem diplomater fra landene, efter at Joe Biden var tiltrådt som præsident, og den kinesiske stjernediplomat Yang Jiechi lagde ud med at holde en 16 minutter lang tirade, hvor han skosede USA for dets demokratiske fejl og mangler. Målet var, ifølge kinesiske diplomater, at slå fast, at Kina ser sig selv på lige fod med USA. [...] Der er al mulig grund til, at Kina bør tages seriøst som en førende stormagt. [...] Kina investerer massivt i at blive globalt dominerende i højteknologiske industrier som vedvarende energi og kunstig intelligens, har erklæret en hjemlig sejr over ekstrem fattigdom og er på nippet til at blive et højindkomstland efter Verdensbankens definitioner. Derfor klinger det også hult, når lederskabet i Beijing iscenesætter Kina som et evigt udviklingsland, der tilsyneladende er ude af stand til nogensinde at vokse ud af rollen. [...] Kina synes at trække kappen som udviklingsland over hovedet, når det er opportunt. Det gælder, som Information skrev forleden, i regi af de internationale klimaforhandlinger ved COP28, hvor Kina på grund af sin status som udviklingsland ikke er forpligtet til at spytte i kassen for klimasyndere, den nye fond for klimarelaterede tab og skader, selv om landet udleder lige så meget som USA, EU, Indien og Rusland tilsammen. [...] Men hvis Kina insisterer på at behandles som ligeværdig med USA og EU, er det på tide, at lederskabet i Beijing bliver sit ansvar som verdens andenstørste økonomi bevidst. Også hvis det kræver et farvel til den opportune identitet som udviklingsland."
Information, s. 2 (06.12.2023)

Økonomi

Endnu et år med træg vækst fjerner den sidste inflationsfrygt
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han skriver blandt andet: "2024 tegner til at blive endnu et kedeligt år vækstmæssigt. Lige robust nok til, at et tilbageslag undgås, men svagt nok til, at inflationsfrygten slås helt ned. Rentenedsættelser undervejs danner ramme om den næste ekspansion. [...] Vi kan se tilbage på et år, hvor Europa i første omgang overraskede positivt og flot modstod modvinden fra et hav af forskellige chok - krig, energikrise, industritørke, inflation og rentestigninger. Men i sidste ende blev europæisk økonomi måske svagere end nødvendigt, da Den Europæiske Centralbank forivrede sig i kampen mod inflationen. Det vil den kommende tid afsløre, men alt tyder på, at økonomien nu står helt stille, og inflationen risikerer at ryge under målsætningen. [...] Europa starter svagt - i stagnation - men ventes langsomt at vinde luft. Europas forbrugere har - sikkert ansporet af den usikkerhed, som sammenfaldet af kriser har betydet - været forsigtige, og opsparingskvoter ligger højere end normalt. [...] Vi lader til at undgå den nedtur, som rentestigninger normalt kaster af sig. Men det sætter også en grænse for, hvor stærkt et vækstforløb vi kan håbe på, når pengepolitisk opstramning afløses af lempelse. Aktieinvestorerne synes at have højere forventninger. Derfor starter vi det nye år med lidt færre aktier blandt investeringerne."
Jyllands-Posten, s. 16 (06.12.2023)