Tophistorier
Mens G7-lederne prøver at redde de rygende rester af et samarbejde, sætter Taleban trumf på ydmygelsen
Lederne af G7-landene samt de øverste chefer for EU, Nato og FN har holdt ekstraordinært videomøde tirsdag for at diskutere situationen i Afghanistan, skriver flere aviser. Taleban nægter at udskyde datoen for, hvornår udenlandske tropper skal være ude af Afghanistan, men nu har G7-landene aftalt en koordineret indsats for at holde Taleban fast på løfterne, skriver Berlingske. Samtidig med at G7-lederne satte sig til rette foran deres skærme, indkaldte Taliban til pressemøde i Kabul. Ifølge talsmand Zabiullah Mujahid er det kun udlændinge, der kan få lov til at forlade landet, idet lokalt ansatte afghanere ikke længere får lov at tage i lufthavnen. Men det vil G7-landene ikke umiddelbart acceptere. De vil kræve fri passage ud af Afghanistan for alle, der ønsker det - også efter 31. august, hvor de sidste amerikanske soldater ifølge planen forlader Afghanistan. ”Det er vores første betingelse til Taleban, at de garanterer fri passage, ” sagde den britiske premierminister Boris Johnson og tilføjede: ”Nogle talebanere vil sige, at de ikke accepterer dette, men jeg håber, at andre kan se fornuften i at samarbejde, idet G7 har en betydelig indflydelse økonomisk, diplomatisk og politisk.” Derudover er G7-landene blevet enige om, at de vil fortsætte den humanitære bistand til afghanerne, men kun på betingelse af, at Taleban lever op til sine løfter om at lade piger gå i skole, at droppe produktionen af narkotika og ikke at tillade terrorgrupper at etablere sig i landet.
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jan Lund blandt andet: ”Efter et hemmeligt møde i Kabul mellem CIA-chef William Burns og Talibans politiske leder, Abdul Ghani Baradar, kom USA og Taliban tirsdag ud med identiske meldinger: USA vil som planlagt afslutte engagementet i Afghanistan den 31. august, og Taliban vil ikke acceptere en senere deadline. […] På en pressekonference tirsdag meddelte Talibans pressetalsmand, Zabihullah Mujahid, at der ikke vil blive lukket flere afghanere ind i lufthavnen. ”Af frygt for massepanik,” som han sagde. I forvejen var USA begyndt af afvise alle, der ikke havde enten et amerikansk pas, et amerikansk green card eller kom fra et Nato-land. Det medførte en slet skjult kritik fra præsidenten for Det Europæiske Råd, Charles Michel, efter gårsdagens G7-møde, da han konstaterede, at rådet har to hovedkrav til USA: at så mange som muligt kommer ud, og at ”vi kan få adgang til lufthavnen”. Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, oplyste efter det virtuelle G7møde, at EU har indefrosset 1 mia. euro, der var afsat til støtte til Afghanistan over de kommende syv år. Pengene vil kun blive frigivet, i det omfang en Taliban-regering opfylder de krav og betingelser, der følger med bevillingerne. Her og nu sender EU dog over 1 mia. kr. (230 mio. euro for 2021) til Afghanistan for at afhjælpe den humanitære katastrofe, der er under opsejling oven på måneders krig og de seneste ugers sammenbrud. På G7-mødet lovede både Canada og Storbritannien at tage imod henholdsvis 21.000 og 20.000 flygtninge og USA at tage så mange som muligt. Von der Leyen meddelte, at der vil blive givet specielle EU-bevillinger til medlemslande, der hjælper med at huse flygtninge.”
Berlingske, s. 6; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 14-15 (25.08.2021)
Prioriterede historier
EU-chef om klimakamp: Det er nu, Europa skal bevise, at det har røv i bukserne
Altinget bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”Det er nu, vi skal se, om Europa har - undskyld udtrykket - røv i bukserne. Klimaet forandrer sig i disse år nærmest for øjnene af os, og det er klart, at vi nu er nødsaget til at tilpasse os til klimaforandringerne samtidig med, at vi søger at forhindre yderligere destruktive forandringer. For at sikre os, at vi holder os inden for Parisaftalen, skal Europa blive et klimaneutralt kontinent i år 2050. Det var essensen af den "European Green Deal", der blev fremlagt som denne Kommissions politiske målsætning ved sin tiltrædelse i 2019. Den målsætning er allerede nu vedtaget i den europæiske klimalov i april i år. Klimaforandringerne er et af de bedste eksempler på, at kun ved internationalt samarbejde kan store problemer løses. […] Nu er forslagene fremlagt, og opgaven for medlemslande og Europa-Parlamentet er at nå til enighed om disse forslag - for kun når forslagene er vedtaget og rent faktisk gennemført i virkeligheden, kan forandringerne finde sted. Men det betyder ikke, at virksomheder og andre skal sidde på hænderne - og det gør de så sandelig heller ikke. Med de pejlemærker, der allerede nu er udstukket, er der nok at gøre.”
Altinget (25.08.2021)
EU skal ikke forvente hjælp fra Tyrkiets Erdogan med at bremse afghanske flygtninge
Information bringer en analyse af korrespondent Waleed Safi, som blandt andet skriver: ”Meget tyder på, at præsident Erdogan ikke er interesseret i en ny flygtningeaftale med Europa denne gang. I hvert fald ikke som den i 2016, hvor syrerne søgte mod Europa. Det indenrigspolitiske pres på Erdogan er blevet alt for stort. [...] Efter Talebans indtagelse af paladset i Kabul er frygten for en ny flygtningekrise taget til i Europa. Men i Tyrkiet har man længe mærket konsekvenserne af Talebans fremmarch. Allerede inden Kabuls fald ankom flere hundreder afghanske flygtninge til Tyrkiet via Iran og Pakistan dagligt. […] Uanset hvad Erdogan vælger at gøre, er bundlinjen, at han står i et dilemma. Indenrigspolitisk er han presset på flygtningespørgsmålet og har svært ved at åbne dørene for afghanerne, som han gjorde det med syrerne. Men Erdogan er altid parat til at forhandle. Han vil muligvis vente på, om EU kommer med et lukrativt tilbud, som han så kan sælge til den tyrkiske befolkning. Hele spørgsmålet om en ny flygtningeaftale kan dog vise sig at være irrelevant. Hvis Taleban ikke lader afghanerne flygte ud af landet, er det slet ikke sikkert, at der bliver nogen flygtningekrise. I det tilfælde kan både Erdogan og EU sove trygt i denne omgang, indtil der opstår en ny krise i nærområderne.”
Information, s. 1, 11 (25.08.2021)
Arbejdsmarkedspolitik
Massivt pres for mere lige barselsregler
En ny undersøgelse understreger den ulighed, der udspringer af skæve barselsregler, men i sidste uge gav EU-Kommissionen grønt lys for vidtgående ændringer af de danske barselsregler, uden at det strider mod EU-retten, skriver Politiken. ”Vi har hårdt brug for en barselsreform, der tager et nødvendigt opgør med det gamle regelsæt. For vi ved, at det stiller kvinder dårligere end mænd, når det kommer til karriere og løn - og mænd dårligere, når det handler om at drage omsorg for de fælles børn,” siger Djøf's formand, Henning Thiesen. I et skriftligt svar skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S): ”Vi skal have fundet den bedste løsning, som kommer både mor, far og i særdeleshed børnene til gavn. Derfor gik vi grundigt til værks og sendte nogle opfølgende spørgsmål til EU-Kommissionen. Kommissionen er nu vendt retur med svar, der giver os nogle nye muligheder for at implementere orlovsdirektivet, end vi først havde troet.”
Politiken, s. 8 (25.08.2021)
Finansielle anliggender
Når krisepolitik bliver til fordelingspolitik
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af finansanalytiker Peter Nielsen, som blandt andet skriver: ”Regeringen bør snarest forhandle en progressiv skattepakke, der tilgodeser krisens tabere. […] Regeringen har finansieret størstedelen af sit øgede forbrug under krisen gennem salg af statsobligationer til indenlandske investorer. Det er altså landets formueejere, der har lagt ud for krisepolitikken, og når de i fremtiden tilbagebetales, bliver det fra statskassen. Hvor disse midler til den tid skal findes, er endnu uafklaret, men det bliver formentlig gennem enten nedskæringer eller øgede skatter. […] Den ulige fordeling af tab og gevinst under coronakrisen har fået Verdensvalutafonden til at plædere for en midlertidig ”solidaritetsskat” på høje indkomster og formuer. I Storbritannien vil Boris Johnsons konservative regering hæve selskabsskatten fra 19 til 25 pct. EU-Kommissionen overvejer en skat på finansielle transaktioner. Og USA's præsident Joe Biden er ligeledes fast besluttet på at lade de amerikanske velhavere betale for krisepolitikken. Den danske regering bør lade sig inspirere af ovenstående tiltag og påbegynde arbejdet med en progressiv skattepakke. For alternativerne til skatter i toppen er enten skatter i bunden eller nedskæringer, og ingen af disse er holdbare efter et årti med stigende ulighed og velfærdsforringelser.”
Jyllands-Posten, s. 24 (25.08.2021)
Institutionelle anliggender
USA – ikke Kina – er verdens mægtigste land
I Kroniken i Politiken skriver Bertel Heurlin, professor på Institut for Statskundskab KU og leder China Security Studies på Center for Militære Studier KU og co-founder og co-chair i KU's Kina-tænketank, ThinkChin.dk., blandt andet: ”Joe Biden og Xi Jinping dukker op på verdens nyhedsskærme hver dag som de to store. Den tredje store står mindre skarpt. For hvad er Europa, og hvem taler for Europa? Den Europæiske Union? Men ikke alle europæiske lande er med. Hvem taler for EU? Der er tilsyneladende frit valg: Er det Ursula von der Leyen som kommissionsformand, Josep Borrell som udenrigspolitisk repræsentant, Charles Michel som formand for Det Europæiske Råd eller repræsentanten for det EU-land, som har det halvårligt skiftende formandskab i EU-Rådet, p.t. Tyskland? […] Hvad angår relationerne til EU/Europa vil USA - uanset skærmydsler - fastholde de tætte relationer til Europa, som på afgørende vis understøtter amerikanske interesser i Europa. De atlantiske relationer er centrale for USA. […] EU er fortsat en regional og global model for integration. Integration betyder fred. At EU fik Nobels Fredspris, var ingen tilfældighed. […] Det geografiske Europa er én ting. EU er en anden: konstant under ombygning med widening, det vil sige flere medlemsstater. EU er fortsat en magnet, selv uden UK. Mange står og venter på at blive lukket ind. Og med deepening-diskussionen om pooling af flere suverænitetsområder, mere føderalisme er EU fortsat under konstant forandring Vil Brexit inspirere flere til flugt eller tværtimod til at stå tættere sammen med udgangspunkt i solidaritet eller i en nødvendig tvang til samarbejde? Vaccinepolitikkampene og immigrationspolitikken tyder ikke umiddelbart på øget integration. 'Nationen først'-tilgangen dominerer i EU. Det lyder ikke lovende for de endnu mere langsigtede politikker på klimaområdet. […] Kinas relationer til Europa er vigtige. I sin seneste hvidbog, som kan betragtes som noget, der minder om en sikkerhedspolitisk strategi, 'China and the World in a New Era' fra 2019, fastslås det, at Kina satser stort på EU og Europa. Det fastslås, at Kina satser på et stærkt EU, og at man aktivt støtter øget europæisk integration. […] Jeg vil vove den påstand, at en fortsat europæisk integration er dybt afhængig af amerikansk accept og støtte, hvilket generelt gennem tiderne næsten altid har været tilfældet med enkelte heftige afbrydelser. Hvis det er rigtigt, er det ikke indlysende at der skulle være seriøse incitamenter for Europa til at sigte på reel strategisk autonomi og dermed lette situationen for Kinas heftige rivalisering med USA.”
Politiken, s. 5-6 (25.08.2021)
Interne anliggender
Tidligere S-kandidat: Det, der lignede en katastrofe for SPD, er blevet til en førerposition til Olaf Scholz
Altinget bringer et debatindlæg af Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet og tidligere S-kandidat til Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Det tyske Socialdemokrati har på lange strækninger været den største inspirationskilde for mange andre europæiske Socialdemokratier. Men det har også historisk set i EU-sammenhæng været et vigtigt bolværk imod de værste og mest ødelæggende forslag og idéer fra især EU-Kommissionen, når det gælder arbejdstagernes rolle og muligheder i EU. […] Et stort, stærkt og indflydelsesrigt SPD er både i og udenfor regering en særdeles vigtig forudsætning for, at arbejds- og lønmodtagerrettigheder bliver taget alvorligt af EU-Kommissionen. […] Upopulære modkandidater, skænderier i de andre partier og det, at Scholz er fremkommet med planer og løsninger for de hårdt ramte oversvømmelsesområder, gør ham nu til favorit. Det er sikkert også godt for Danmark isoleret set. Scholz er tidligere overborgmester i Hamburg. Her var han med til at knytte stærke bånd til Danmark og ikke mindst til København. Så lad endelig vore tyske naboer vælge ham.”
Altinget (25.08.2021)
Klima
Adam Tooze: De Gule Veste hjemsøger europæisk klimapolitik
I et essay i Information skriver Adam Tooze, professor, Columbia University, European Institute, blandt andet: ”Protestbevægelsen De Gule Veste sendte i 2018 og 2019 voldsomme chokbølger gennem fransk politik. […] De Gule Veste har ikke siden remobiliseret i større omfang. Deres genkomst er ikke fysisk. Men de er tilbage i spøgelsesform. Og hjemsøger nu magtens korridorer. Når de fremmanes som trussel, skyldes det EU's nye ambitiøse klimapolitik, der den 14. juli blev lanceret under overskriften Fit for 55: Unionens medlemmer har lovet hinanden, at de vil nedbringe deres samlede drivshugasudledninger med 55 procent i 2030 i forhold til 1990. I EU's nye klimapakke går et centralt tiltag ud på at udvide Europas Emissionshandel-system (ETS). […] Et blandet kor af modstand har nu samlet sig mod Kommissionens forslag. Nationale regeringer, parlamentsmedlemmer, højtstående diplomater og nationale embedsmænd er ikke bare imod. De advarer også om, at alle forsøg på at hæve priser på motorbrændstof vil kunne udløse et protestudbrud i stil med De Gule Vestes. Budskabet forstærkes af medier, der citerer de samme udtalelser fra ikkenavngivne insiderkilder fra Bruxelles-maskinen eller politikere som Pascal Canfin, formand for Europa-Parlamentets miljøudvalg, der - viser det sig - repræsenterer Macrons parti. […] Kommissionen har foreslået en social klimafond på 72,2 milliarder euro til at imødegå den socialt skæve virkning af stigninger i energipriserne, som skal følges op af bidrag fra medlemslande, der skal finde 144,4 milliarder euro til at imødegå problemet. Men budskabet drukner lige nu i skræmmekampagnerne om De Gule Veste. […] Det er bestemt muligt at argumentere overbevisende for en progressiv omfordeling gennem CO2- afgifter og kompensationer. Men det kræver både overbevisning og politisk mod. Nu vil tilfældet, at det er Frankrig, som overtager formandskabet for Det Europæiske Råd, når dette forslag skal nyde fremme, og det er i en situation, hvor Emmanuel Macron står foran et valgår! Foråret 2022 tegner til at blive en interessant fase i europæisk politik.”
Information, s. 1, 8-10 (25.08.2021)
Bekæmpelse af fattigdom er vigtigere end klima
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa, blandt andet: ”Når store dele af befolkningerne ser ”fattigdom” og ”den økonomiske situation” som større udfordringer end klimaet, kan det blive vanskeligt at få en regering til at acceptere at iværksætte tiltag, der kan gøre borgernes tilværelse dyrere. ”Det her bliver svært. Men det er nødvendigt.” Sådan sagde Frans Timmermans, EU's klima-kommissær, da han sidste måned fremlagde den kæmpe lovgivningspakke, Fitfor-55, der skal gøre EU i stand til at nå sine klimamål. ”Det er politisk selvmord,” svarede formanden for miljøudvalget i Europa-Parlamentet, der nu har ansvaret for at godkende pakken sammen med medlemslandene. Især et forslag om også at lade EU's CO2-kvotesystem, ETS, gælde bygninger og transport skaber polemik. Begge sektorer er svære at komme uden om i kampen om at reducere udledninger, men afgifter her risikerer at lande hos forbrugerne. […] Fit-for-55's udfordring er, at EU har ansvar for at levere en effektiv klimapolitik uden at have ansvar for at passe på de fattigste borgere. Det ansvar ligger hos medlemslandene selv. Der fulgte en støttefond med klimaudspillet, men den er ifølge flere regeringer i Central-, Øst- og Sydeuropa alt for lille. At finde nye EU-midler bliver dog ikke let. Finland har allerede gentaget sin modstand mod nye EU-fonde; et synspunkt, der traditionelt bakkes op af Danmark og andre nordeuropæiske lande. Derfor kan den nuværende arbejdsdeling - klimapolitik på EU-niveau og socialpolitik på nationalt niveau - ende med at stække Europas klimamuskler.”
Jyllands-Posten, s. 24 (25.08.2021)
Ørsted har pumpet EU’s klimabørs med sort kul
I årevis har danske virksomheder pumpet EU's kvotemarked med dårlige klimakreditter, som ifølge eksperter har bidraget til at underminere Europas grønne omstilling, skriver Politiken. Det er sket gennem en officiel, men svært gennemskuelig vekselbørs, som først blev lukket ned den 1. januar i år af EU. Den foreløbige melding fra EU er, at unionen ikke vil tillade brugen af klimakreditter til at opfylde reduktionsmål under Parisaftalen. Klimaminister Dan Jørgensen mener, at ansvaret både ligger hos virksomhederne og myndighederne og derfor vil regeringen på det kommende klimatopmøde COP26 i Glasgow arbejde for, at klimakreditterne ikke igen ”bliver lukket ind ad bagdøren”. ”Det er selvfølgelig uacceptabelt, at der er blevet handlet med falske kreditter. Det er også kritisabelt, at systemerne i EU og FN ikke har kunnet forhindre svindel og sikre tilstrækkelig integritet i forhold til kvaliteten af projekterne,” siger han. Gilles Dufrasne fra interesseorganisationen Carbon Market Watch, følger kvotehandlen tæt og han mener, at EU har sovet i timen. ”Klimakreditter blev først gjort forbudt i EU for syv måneder siden, men der er allerede en kampagne i gang for at tillade brugen af dem igen. Det vil skade klimaindsatsen, for klimakreditter har ikke bevist deres værd. De forbedringer, der har været af kontrollen med klimakreditter siden Kyoto, er begrænsede. Det er slet ikke nok til, at EU kan stole på kreditter som led i den grønne omstilling,” siger Dufrasne.
Politiken, s. 1, 4 (25.08.2021)
Økonomi
Eurolands opsving trodser deltavarianten
Det nyeste forbrugerforventnings-indeks fra EU-Kommissionen viser, at forbrugerne i euroland er særdeles følsomme over for ændringer i coronapandemien. Forbrugerforventnings-indekset er er faldet fra -4,4 i juli til -5,3 i august, hvilket først og fremmest skyldes deltavarianten, der midt i feriehøjsæsonen har betydet nye rejserestriktioner og nedlukninger, hvilket påvirker forbrugerne. ”Nu er -5,3 på ingen måde et dårligt tal, men det er anden måned i træk, at forbrugertilliden i euroland er vigende. Forventningerne i juni var blandt de højeste nogensinde. Andre nøgletal peger i samme retning, men de ændrer ikke ved, at indeværende kvartal tegner til at byde på en solid økonomisk vækst. I takt med at euforien ebber ud hen over efterårs- og vintermånederne, er der dog ingen tegn på en hård landing, eftersom de fleste indikatorer peger i retning af et solidt økonomisk opsving,” lyder analysen fra Bert Colijn, seniorøkonom i hollandske ING. Oxford Economics mener dog, at massevaccinationerne næppe vil medføre en kraftig acceleration af den globale økonomiske vækst, men i stedet en beskeden stigning i den verdensøkonomiske vækst i andet halvår i år sammenlignet med første halvår.
Jyllands-Posten, s. 16 (25.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 25. august 2021