Tophistorier
Retsformand i Messerschmidt-sag har liket en lang række DF-kritiske opslag på Facebook
Morten Messerschmidt (DF) fremlægger yderligere 21 eksempler på dommer Søren Holm Seerups partiskhed overfor Dansk Folkeparti og i forbindelse med MELD-sagen. Dommeren har på Facebook tilkendegivet negative meninger og holdninger til både Messerschmidt dennes rolle i MELD-sagen og ifølge en juridisk professor afføder det et helt klart spørgsmål om habilitet. Søren Holm Seerup idømte i fredags Morten Messerschmidt seks måneders fængsel i sagen om MELD-midler. Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet sætter spørgsmålstegn ved, om dommer Søren Holm Seerup med hans holdningstilkendegivelser og kommentarer på Facebook kan være habil i behandlingen af sagen mod Morten Messerschmidt: ”Det her rejser spørgsmålet, om dommeren er inhabil. Det kan der ikke være nogen tvivl om,” siger Frederik Waage, der dog påpeger, at hans vurdering udelukkende beror på de screenshots af Søren Holm Seerups tilkendegivelser på Facebook, som Morten Messerschmidt har fremlagt. Frederik Waage fortsætter: ”Søren Holm Seerup har selv taget stilling til det her spørgsmål, og han har åbenbart ikke ment, at han var inhabil. Jeg mener, det her rejser spørgsmålet om, hvorvidt han er.” Morten Messerschmidt har anket sin dom til Østre Landsret. Og det er også her, at en eventuel vurdering af Søren Holm Seerup som værende inhabil vil finde sted. ”Hvis de deler opfattelsen, vil sagen så at sige, blive genvist til byretten, hvor den skal gå om,” forklarer Frederik Waage. Søren Holm Seerup ønsker ikke at kommentere på kritikken. Hans Facebook-profil er heller ikke længere at finde. Morten Messerschmidt udtaler, at han ”sidder med en fornemmelse af, at dommeren har set på mig med uvenlige øjne fra begyndelsen. Hele ideen med domstolen er ellers, at man skal have garanti for at blive behandlet upartisk og neutralt. Jeg synes ikke det er rart at vide, at han har deltaget i diskussioner om mit mentale velbefindende,” forklarer Morten Messerschmidt, og fortsætter: ”Det rigtige ville være, at han havde erklæret sig inhabil.”
Berlingske, s. 12 (19.08.2021)
EU-lande vil undgå ny flygtningebølge
Jyllands-Posten skriver i et indblik blandt andet: ”Frygten for afghanske flygtninge har sat sig på den tyske valgkamp. Mens Storbritannien og Canada hver vil tage imod 20.000 afghanske flygtninge, melder en række EU-lande pas. [...] Mens der fra både delstater og byer i Tyskland er kommet krav om at få lov at tage imod afghanske flygtninge, presser også De Grønne, der forventes at sidde med i den næste regering, på for at få aftalt flygtningekvoter mellem de EU-lande, der er villige til at tage imod dem. AfD har til gengæld krævet, at asylretten skal suspenderes. Ifølge flere tyske politologer kan emnet udvikle sig til en usædvanligt varm kartoffel i tysk politik, hvis der om relativt kort tid kommer en flygtningestrøm i retning af Europa og Tyskland: ”Det kan give AfD det valgtema, de har brug for, for at komme ud af deres nedtur i meningsmålingerne, og samtidig kan det give de borgerlige partier problemer, fordi det vækker minder om 2015, ” siger den tyske politolog Lothar Probst til avisen Handelsblatt. [...] I 2015 støttede Laschet Angela Merkels kurs og åbne grænser. Siden kom der for første gang siden Anden Verdenskrig et parti til højre for Merkels CDU i parlamentet. Det skete, da det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland (AfD) med 12,6 pct. af stemmerne ved valget i 2017 blev Tysklands største oppositionsparti. Nu passer Armin Laschet på med budskaberne: [...] ”Vi bør ikke sende et signal om, at stort set alle, som nu er i nød, kan komme til Tyskland.” [...] Foreløbig har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, indtaget samme holdning som Armin Laschet. [...] ”Vi skal beskytte os selv imod massiv illegal migration, som ville bringe migranterne i fare og risikere at øge alle former for smugleri,” lød det forleden fra Macron på fransk tv. [...] Også Østrig er stærkt imod at tage imod afghanske flygtninge: ”Illegal migration, der foregår i en halv snes sikre lande, hvor migranter simpelthen vælger et land, skal stoppes,” lød det fra den konservative indenrigsminister, Karl Nehammer. [...] Heller ikke den græske migrationsminister, Notis Mitarachi, åbner dørene for afghanske flygtninge:
”Vi siger helt klart, at vi hverken kan eller vil være porten til Europa for migranter og flygtninge, der måske forsøger at komme til EU.” [...] Det er ikke mere end to uger siden, at seks EU-lande, herunder også Danmark, skrev et brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrede kommissionen til ikke at bremse hjemsendelser af afghanske borgere. De andre afsenderlande er Tyskland, Østrig, Holland, Grækenland og Belgien. Siden har udviklingen fået landene til at slå bak. I Danmark har Flygtningenævnet besluttet at sætte sagsbehandlingen for afghanere i bero indtil videre. Ifølge The Telegraph tyder det nu på, at bl.a. Tyskland og Frankrig vil forsøge at indgå aftaler med Afghanistans nabolande, Pakistan og Iran og også med Tyrkiet og betale for, at de tager imod flygtningene, men ikke lader dem rejse videre til Europa. Det er nogenlunde samme model, som EU-landene i 2016 indgik med Tyrkiet. [...] Præcist hvor mange afghanere, der kan ventes i EU, står i øjeblikket ikke klart. Ifølge FN's flygtningehøjkommissariat er 550.000 afghanere blevet fordrevet fra deres hjem siden starten af 2021 - de er altså såkaldte internt fordrevne.
Information skriver i en leder blandt andet: ” Europæiske ledere og toppolitikere - især i valgkampsramte lande som Tyskland og Frankrig - forsikrer deres vælgere om, at de ”ikke vil lade flygtningekrisen i 2015 gentage sig”, efter Taleban har overtaget magten i Afghanistan i et tempo, som er kommet bag på selv samme ledere. [...] Alligevel er det valgstrategisk røgslør, når den franske præsident Macron eller den tyske kanslerkandidat Armin Laschet kommer med ovenstående løfter om ”ikke at lade 2015 gentage sig” - og demonstrativt giver potentielle AfD- og Le Pen-vælgere indtrykket at, at de vil føre en benhård linje mod migranter. [...] Årsagen er simpel: I 2015 kunne hårdføre flygtninge bevæge sig fra Syrien, Jordan eller Afghanistan over Tyrkiet og ad Balkanruten til Nordeuropa - altså typisk til Skandinavien og især Tyskland. I dag mødes de af hegn, mure og prygl hele vejen. [...] Selv hvis flygtede og fordrevne kommer ud af landet, er det tvivlsomt, om de kommer videre fra Iran til Tyrkiet, hvor Erdogans storsindede flygtningepolitik med næsten fire millioner syrere og en halv million afghanere er forsvundet i takt med Tyrkiets økonomiske nedtur. [...] Det Ægæiske Hav mellem Tyrkiet og Grækenland er ligeledes blevet langt sværere at overvinde - blandt andet fordi Grækenland til dels retsstridigt tilbageviser de fleste flygtninge. I år er der således kommet omkring 600 afghanere ad den vej ind i Grækenland og dermed i EU. Også balkanruten er efterhånden forseglet. Lande som Nordmakedonien og Ungarn har opført hegn, og ved Kroatiens grænser står den ifølge ngo-rapporter ofte på prygl til flygtninge. [...] Retorikken om en forestående flygtningebølge gennem EU slører også vores blik fremad: Afghanistan har været endnu en katastrofe for Vestens selvopfattelse - selv hvis man holder fast i Bidens eller Macrons selvberoligende opfattelse af, at målet jo i højere grad var at bekæmpe terrorisme end at opbygge en demokratisk og fungerende stat. Samtidig er USA's planløse og internationalt ukoordinerede tilbagetrækning en geopolitisk milepæl, der bekræfter, at Europa er mere alene hjemme, end vi håbede med valget af Biden. [...] Lige nu virker europæerne derfor temmelig hjælpeløse. Men det bør kun være endnu en grund til, at de europæiske lande både i og uden for G7-samarbejdet skaber international koordination med lande som Pakistan, Indien, Iran og Tyrkiet med det mål at stabilisere regionen omkring Afghanistan både økonomisk, politisk og ikke mindst humanitært med økonomisk støtte til flygtninge. At det er det dummeste sted at spare, lærte vi trods alt af 2015.”
Jyllands-Posten, s. 10-11; Information; s. 20; Altinget (19.08.2021)
Prioriterede historier
De europæiske værdier trues – vi skal passe bedre på dem
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Europa-Parlamentsmedlem Pernille Weiss (C) blandt andet: ”Den illegale migration til EU er blevet et våben i hænderne på dem, der spekulerer i europæisk ustabilitet. Og det gør Rusland og Kina, som er i gang med at save benene over på det Europa, vi kender i dag. Min kollega synes, at vi er ved at udvikle os til en samling dovne, selvfede katte, som taler for meget og gør for lidt. Sammen. [...] I sin fortvivlelse skrev han til mig, og vi begyndte at liste alle de udfordringer op, som - udover situationen i og omkring Afghanistan - før eller siden vil true EU og Europas sikkerhed, og i al fald lang tid før vi kan se resultaterne af vores klimaindsatser bære frugt. For, som vi er enige om, EU er - endnu - verdens levende laboratorium for nye teknologier og foregangseksempel for resten af klodens lande og industrier på alt lige fra klimaudfordringerne til retsstatens design og praksis i en reelt fri verden, hvor vi som borgere kan leve det liv, vi gerne vil uden at genere andre. Vores innovative økonomiske muskel er stadigvæk stærk og slagkraftig, men ikke over for alle de sabelstik, der i stigende grad sendes mod os. [...] Kanonføde betyder oprindeligt soldater, der sendes i felten uden chance eller formål for at overleve. Men i nyere tid er civile også blevet omfattet af den kategori, når Hviderusland helt aktuelt kan beskyldes for at flyve flere tusinder, håndplukkede iranske illegale migranter til Minsk. [...] Herfra sendes de over grænsen til Litauen og nu også til Letland for at genere EU, som har vedtaget sanktioner mod landet som reaktion på svindlen ved præsidentvalget i Hviderusland i august 2020 og intimideringen og ligefrem voldelige undertrykkelse af fredelige demonstranter, oppositionsmedlemmer og journalister. [...] Det understreger, at der bag den illegale migration til EU ikke kun står kyniske menneskesmuglere langs kysten af Nordafrika. Illegal migration er blevet et våben i hænderne på dem, der spekulerer i europæisk ustabilitet. Og det gør Rusland og Kina. [...] Kina investerer i afrikansk infrastruktur, hvilket i sig selv er en sikkerhedstrussel mod Europa på sigt, men gør ikke noget for at opbygge lokale økonomier og hermed forbedre livsvilkårene for afrikanerne. [...] Rusland har forladt det demokratispor, de var gået ind på efter Murens fald og Perestrojka. Putin opruster militært langs grænsen til EU, truer med invasion i Ukraine og har tydeligt fat i nakken på Hviderusland. Selv om Rusland geografisk set er et europæisk land, og mange almindelige russere i deres hjerter vil de samme værdier, som folder sig ud i EU, så er der ingen tvivl om, at naboskabet mellem EU og Rusland ikke er det stabile partnerskab, det kunne - og burde - være. [...] Derfor vil jeg gerne foreslå, at vi sætter ovenstående dilemmaer højere på dagsordenen. Vi skal ikke opgive kravet om enstemmighed i Det Europæiske Råd, når EU agerer i sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål. Men vi skal kræve, at Det Europæiske Råd moderniserer dets måde at arbejde med disse på. Uroen i verden omkring EU tilpasser sig jo ikke statsministrenes fælles mødekalender, og der spekuleres alt for tydeligt i, at EU ikke rider samme dag, hesten piftes ind fra marken. Og vi skal have modet til at finde ud af, hvordan EU's lande i vores egenskab som medlemmer af Nato (og FN for den sags skyld) i endnu højere grad spiller med både egne og fælles muskler.”
Jyllands-Posten, s. 24 (19.08.2021)
Rådet for Grøn Omstilling: EU’s klimapakke kalder på højere ambitioner
I et debatindlæg på Altinget skriver Daria Rivin og Jeppe Juul, henholdsvis rådgiver og vicepræsident og seniorrådgiver ved Klima & Transport, Rådet for Grøn Omstilling blandt andet: ”EU's klimapakke gør det markant lettere at være elbilist i hele Europa og sender samtidig klare signaler til den tunge transport. Men målene for den internationale transport lader meget tilbage at ønske. [...] Vigtigst i forhold til lette køretøjer er, at EU-Kommissionen foreslog et forbud mod salg af nye fossile vare- og personbiler i EU fra 2035. Det er et banebrydende og skarpt signal til resten af verden og forbrugerne i EU. Til gengæld er der brug for en voldsom opstramning af CO2-kravene mellem 2025 og 2030 samt separate mål for salg af el-varebiler for bedst og hurtigst muligt at lave en glidende overgang til el-køretøjer og nedbringe CO2-udledningen. [...] I forhold til lastbiler er det væsentligste bidrag, at Kommissionen vil sikre separat lade-infrastruktur til el-lastbiler på hovedvejnettet i EU allerede inden 2025, med en kraftig udbygning frem mod 2030. Dette er ret afgørende for at sikre et hurtigt skift fra diesel til el-lastbiler – ikke kun for de lastbiler, der kører korte distancer, men også dem der kører langt gennem hele Europa. [...] Med samme forslag vil EU-Kommissionen også sikre en ganske betydelig lade-infrastruktur til personbiler, hvor der både stilles krav om ladestandere på de europæiske hovedveje, men også om, at medlemsstaterne skal opstille en vis andel ladestandere for hver elbil, der sælges. [...] Fly og skibe har i høj grad undgået regulering, der skal nedbringe deres klimabelastning. Blandt andet fordi de internationale transportemissioner i princippet forvaltes af FN’s Fly og Søfartsorganisationer (ICAO og IMO). Disse organisationer har været tæt på handlingslammede, hvorfor fly og skibes klimabelastning er steget uhindret. Derfor er det også glædeligt, at EU-Kommissionen foreslår, at søfartens klimabelastning skal medtages under EU’s kvotehandelssystem, mens det er helt uforståeligt, at luftfarten stadig ikke skal betale for de internationale emissioner. Til gengæld foreslås det lang om længe at påbegynde beskatning af flybrændstof. [...] Som noget nyt vil EU også stille krav til de brændstoffer, fly og skibe bruger. Desværre er kravet om at fly i EU skal bruge 0,7 procent elektrofuels (e-Kerosen) i 2030 ekstremt uambitiøst, sammenlignet med forslaget fra Klimapartnerskabet for Luftfart i Danmark om 30 procent iblanding. [...] EU-Kommissionen har foreslået at hæve andelen af vedvarende energi til transport således, at 13 procent af transportsektorens CO2-udledning fortrænges, herunder ved brug af biobrændstoffer. På papiret lyder det som en god ide, men de sidste ti års brug af biobrændstoffer har vist det modsatte. Øget brug af biobrændstof i EU til fly, skibe og vejtransport vil øge rovdriften på bioressourcer i hele verden og være med til at udhule den reelle klimaeffekt af reguleringen.”
Altinget (19.08.2021)
Finansielle anliggender
Udfordrerbank vil øge adgang til kryptohandel
Den nye bankapp Revolut vil gøre det nemmere at handle med kryptovalutaer. Den britiske fintech-virksomhed Revolut har over 80.000 kunder i Danmark. Finanstilsynet advarer dog imod tiltaget. ”Finanstilsynet har sammen med de fælleseuropæiske tilsynsmyndigheder advaret mod risiciene ved investering i kryptoaktiver. Markedet for kryptoaktier er meget volatilt og er ikke reguleret, og blandt andet derfor er der risiko for, at investorerne kan tabe mange penge,” skriver Tobias Thygesen, kontorchef for Finanstilsynets afdeling for fintech, betalingstjenester og governance i et svar til Børsen. Ifølge Tobias Thygesen arbejdes der på at etablere en fælleseuropæisk regulering af markedet. Det er blandt andet EU-lovgivningen Mica, der via indførelse af tilladelseskrav og andre lovgivningsmæssige rammer for kryptoaktiver, skal sikre at handel og udstedelser af kryptoaktiver sker sikkert og under forsvarlig regulering.
Børsen, s. 14 (19.08.2021)
Interne anliggender
Rektorer byder minister velkommen: ”Desværre er vi ikke et foregangsland længere”
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU, formand, Danske Universiteter og Per Michael Johansen, rektor og professor, Aalborg Universitet blandt andet: ” Danmark var engang et foregangsland indenfor ny viden, men investeringerne er gået i stå. Med Jesper Petersens (S) nye ministerpost medfølger der derfor også en opgave med at komme tilbage på sporet, så vi igen kan sikre vores fremtid gennem vidensudviklingNy viden er Danmarks stærkeste konkurrenceparameter. Desværre er vi ikke længere et foregangsland, når det kommer til målsætninger for investeringer i forskning og innovation. Det håber vi, at du vil ændre. Der er en bunke af større og mindre sager på dit skrivebord. Fra den problematiske reduktion af frie forskningsmidler til den mærkværdige modregning af danske forskeres EU-hjemtag. Og den svære balance med at sikre uddannelser i hele landet uden at stække unges muligheder og sænke kvaliteten på eksisterende tilbud. Vi vil frede dig lidt de første par uger og her blot understrege det helt overordnede.”
Altinget (19.08.2021)
Tvivlsom analyse
I et debatindlæg i Politiken skriver Sven Skovmand, Ørum, Djurs, blandt andet: ”For få dage siden kunne man i Berlingske læse en analyse af EU-medlemskabet, som var udarbejdet af tænketanken Kraka, og som hævdede, at Danmarks bruttonationalprodukt har været 140 milliarder kroner større, end det ville have været, hvis vi ikke havde været medlem af EU. [...] Analysen hævder, at denne påståede gevinst blandt andet skyldes, at EU's indre marked reducerer handelsbarrierer og dermed giver specialiseringsgevinster og stordriftsfordele. Noget, som på ingen måde dokumenteres. Hertil kommer, at man slet ikke ser på de omkostninger, som EU's toldunion påfører Danmark, fordi vi ikke kan købe billige varer fra lande uden for EU. Bare for at tage et enkelt eksempel bliver cykler og biler belastet med toldafgifter på henholdsvis 10 og 14 procent - til gavn for producenter i andre EU-lande. [...] Krakas analyse fremkalder to spørgsmål. Det ene er, hvad der har fået Berlingske til at bringe den. Det andet, hvem der har betalt for, at den er blevet lavet.”
Politiken, s. 8 (19.08.2021)
Klima
3F til Danske Speditører: EU-lovgivning sikrer fair vilkår, og cabotage-kørsel er ikke klimavenligt
I et debatindlæg i Altinget skriver Jan Villadsen, gruppeformand, Transportgruppen, 3F, blandt andet: ”Ifølge Danske Speditører truer danske regler om dansk løn til østeuropæiske chauffører transportbranchen. Men speditørerne tager fejl. Krav om danske lønninger giver mere grøn transport, viser ny forskning, og om et halvt år har EU ens regler for fair transport. [...] Fra og med februar 2022 - altså om et halvt år - får vi fælles EU-regler om løn til udenlandske chauffører. De nye fælles EU-regler erstatter de danske regler, og de kommer til at gælde i hele Europa. Men indholdet ligner de danske regler til forveksling. For de betyder, at udenlandske chauffører som minimum skal have løn efter niveauet i det land, de kører i. Og både registrering af transporter og kontrol skal være på plads i alle EU-lande. [...] Lad mig til yderligere beroligelse slå fast: Det passer ikke, når speditørerne siger, at cabotage-kørsel entydigt er til gavn for klimaet. Tværtimod. Når chauffører kan aflønnes på makedonsk, filippinsk eller bulgarsk niveau i Danmark, kan det desværre betale sig at køre tomkørsel over lange afstande for at komme til at køre en cabotage-tur med gods i Danmark. [...] Derfor bør speditørerne læse op på de nye EU-regler og arbejde konstruktivt med, når reglerne skal gøres til virkelighed. For eksempel på samme måde som ITD gør det i ITD's indlæg fra sidste uge, "varebiler og lastbiler skal konkurrere på lige vilkår". Her efterlyser ITD ensartede vilkår i forhold til regler og afgifter for lastbiler og små varebiler, fordi uens regler vil betyde, at vi risikerer at gods flyttes fra lastbiler til varebiler med øget trængsel og øget forurening til følge, hvis afgifter, regler og kontrol ikke er ens. Uanset køretøj og uanset hvilket land køretøj og chauffør kommer fra.”
Altinget (19.08.2021)
Friluftsrådet og Green Cities: Vi mangler politisk handling for mere bynær skov
I et debatindlæg på Altinget skriver Niels-Christian Levin Hansen, formand, Friluftsrådet, og Susanne Renée Grunkin, medlem af styregruppen Green Cities og formand for Danske Landskabsarkitekter blandt andet: ”I løbet af de næste små 20 år skal tre milliarder træer plantes i Europa. Det har EU sat sig som mål. For "grønnere byer, sundere borgere" er på dagsordenen hos Europa-Kommissionen. [...] Den europæiske grønne pagt vedtog for nylig en række forslag, som kan bringe Europa frem mod at blive verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. Et af tiltagene er de mange træer, der også skal bidrage med at absorbere og lagre kulstof. Denne sommer har vi været vidne til storbyer i Sydeuropa og rundt om i verden med livstruende varmerekord og katastrofale skovbrande - kraftige signaler om, at hver eneste investering vi laver bliver nødt til at imødekomme så mange klima- og samfundsudfordringer som muligt. [... ] Hos Green Cities og Friluftsrådet mener vi, at EU's ambitioner bør være en løftestang for, at vi får mere bynær skov og flere grønne områder. Det vil være til gavn for danskernes friluftsliv og samtidig gøre byerne mere robuste overfor klimaforandringerne. [...] I denne kritiske situation står vi på samme tid med en unik chance for at realisere en dansk model for grønnere byer, der forbinder indsatser overfor klima- og biodiversitetskrisen med målrettede tiltag for øget sundhed og trivsel for borgerne. En model, der kan være til inspiration for det øvrige Europa. Fremtidens byer har en norm for det grønne - en signifikant grøn identitet som symbol på den grønne omstilling. Modellen blev til med politisk handling og kommunal vilje og har bredt sig i Europa. Modellen har skubbet en bæredygtig udvikling af vores samfund fremad.”
Altinget (19.08.2021)
Klimakvoter på import kan presse vækstlande
I en kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, senior fellow, Axelfuture; blandt andet: ”I midten af juli lancerede EU-Kommissionen en omfattende pakke af klimainitiativer, som skal levere en reduktion i EU’s samlede klimagasudledninger på 55 pct. [...] Transport, herunder skibsfart, foreslås omfattet af CO2-kvotesystemer, og der er mange andre initiativer om skove, ladestandere til elbiler osv. Pakken indeholder også en konkret udmøntning af den såkaldte Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som nogle økonomer ser som den ideelle løsning på lækage – og andre frygter kan udløse handelskrige. [...] Det afgørende bliver derfor at bruge den nye mekanisme som pressionsmiddel for øget klimaindsats i vækstøkonomierne. [...] Umiddelbart er budskabet klart: Enten indfører I selv CO2-afgifter, ellers gør vi ved import til EU. For et land som Tyrkiet, der eksporterer meget til EU, vil det blive klart mere attraktivt at indføre en generel CO2-afgift. Derved får Tyrkiet selv provenuet, og CO2-afgiften godskrives i kvotekravet ved import til EU. Hvor den slags armlægninger ender, afhænger af, om de rige lande står samlet. I 2012 måtte EU opgive at CO2-kvotebelægge udenlandske selskabers flyvninger til og fra Europa. Denne gang har demokratiske senatsmedlemmer reageret på EU-udspillet med forslag om, at USA skulle indføre noget tilsvarende.”
Børsen, s. 34 (19.08.2021)
Med de rigtige rammer kan markedet og den grønne teknologi omstille transporten
I et debatindlæg på Altinget skriver Jeppe Røn Hartmann, politisk chef, Drivkraft Danmark blandt andet: ”Vi skal reducere CO2-udledningerne fra persontransporten såvel som den tunge transport. Elbilernes succes baner for vej personbilernes reduktion sammen med en bredere konkurrence om ladestandere. Transporten står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor er det helt afgørende, at vi i de kommende år reducerer udledningerne i både persontransporten og i den tunge transport. Heldigvis har vi allerede en række teknologier, der kan hjælpe os på vej, hvis vi opstiller de rigtige rammebetingelser og får markedet i spil. Elbiler kan reducere persontransportens udledninger. Når det gælder persontransporten, ligger løsningen lige for. [...] Som brancheorganisation for ladeoperatører, tankstationer, truckanlæg og raffinaderier ser Drivkraft Danmark meget lyst på fremtiden. Vores medlemmer har mange af de rigtige løsninger og placeringer til at levere fremtidens energi og services til både den lette og den tunge transport. Dermed har vi også et stort ansvar for faktisk at levere nye produkter som el, brint og PtX, og med de rette rammebetingelser vil markedet sikre, at det sker helt naturligt i takt med, at teknologierne modnes og efterspørges. Her bliver det vedtagne CO2-fortrængningskrav helt afgørende, ligesom skrappere fælles EU-lovgivning forhåbentlig også gør det.”
Altinget (19.08.2021)
Specialister i vandmiljø: Overvåg vandkvaliteten med digitale værktøjer
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Christian Eriksen og Mikael Kamp Sørensen, afdelingsleder og markedsdirektør for DHI blandt andet: ” Landbrugsforhandlingerne blev sat i gang i udgangen af april med regeringens oplæg til en række klima- og kvælstofindsatser. Udspillet lægger op til signifikante reduktioner i CO2 (7,1 millioner tons CO2), foruden reduktioner i kvælstofudledningen fra dansk land, svarende til to-tredjedele af den vandmiljøindsats, som Danmark er forpligtet til i forhold til EU's vandrammedirektiv. Et helt centralt element i vurderingen af havmiljøets tilstand – og dermed behovet for eventuelle ændringer i presfaktorer, som eksempelvis tilførsler af kvælstof – udspringer af de løbende målinger, som indsamles under det nationale overvågningsprogram, Novana. Spørgsmålet er imidlertid, om tilgangen i Novana med fordel kan opdateres, og om digitalisering kan benyttes til en mere retvisende vurdering af miljøtilstanden og dermed hjælpe os i den grønne omstilling. Havets ressourcer og arealer er afgørende for at kunne imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter bæredygtige fødevarer, nødvendig infrastruktur, skibstransport og vedvarende energi – og dermed en vigtig brik i opnåelse af Danmarks klimamål. EU har ligeledes ambitiøse mål om, at den blå økonomi skal hjælpe Europa igennem corona-pandemien med en økonomi, der er stærkere, sundere og mere bæredygtig. Også i Danmark er der et enormt potentiale for blå vækst inden for innovation, jobskabelse og økonomisk vækst. ”
Altinget (19.08.2021)
Migration
Tvangsudsendelserne er en skændsel
I en kronik i Politiken skriver journalist Jens Madsen blandt andet: ”De danske myndigheder har fundet et middel til at presse magthavere i skrøbelige stater - ikke sjældent uden nævneværdig demokratisk legitimitet, men derimod med betydelige problemer med at overholde selv basale menneskerettigheder - til at 'samarbejde' om at modtage tvangsudsendte. I et svar til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg fra januar 2020 slår udviklingsminister Rasmus Prehn fast: ”Det er klart, at hvis lande, der modtager udviklingsbistand, fortsat ikke samarbejder om tilbagetagelse, må det på sigt få konsekvenser for den langsigtede udviklingsbistand til landet”. Denne raffinerede form for statsafpresning ser ud til at virke. Men den kan have fatale følger for de afviste flygtninge. [...] På trods af forsøg på at holde flygtningene helt ude - som styrkelsen af EU's grænsepoliti, Frontex, og Tesfayes (S) forslag om asylbehandling i tredjelande - vil Danmark sandsynligvis reagere med flere tvangsudsendelser i fremtiden. Både bølgen under besættelsen og den i det 21. århundrede minder om, hvor nemt barbari sniger sig ind i statsapparatet. I den forbindelse er det værd at huske på noget, som en politiassistent sagde, da vedkommende deltog i tvangsudsendelsen af Abolfazl Vaziri og hans bror - assistenten kunne måske godt se, at det her nok ikke var så godt: ”Jeg gør bare, hvad jeg har fået ordre på”.
Politiken, s. 7-8 (19.08.2021)
Retlige anliggender
Disse sager åbnede EU-Kommissionen mod Danmark i løbet af sommerferien
EU-Kommissionen har i løbet af sommerferien åbnet sager mod Danmark på områder, hvor kommissionen mener, at Danmark ikke lever op til de fælles EU-regler. Det skriver Altinget. Det drejer sig blandt andet om områder som udstationering, vedvarende energi, ophavsret og farligt gods. Sagerne kan i værste fald ende for EU-domstolen.
Altinget (19.08.2021)
Sikkerhedspolitik
Afghanistan-veteran: USA lukker sig mere og mere om sig selv – nu må EU gentænke egen sikring og sikkerhed
I en kommentar i Berlingske skriver Dennis L. Vestergaard, Afghanistan-veteran og studerende på Hærens Officersskole blandt andet: ” Uden USA’s politiske vilje til at sikre tryghed og stabilitet i verden, kommer NATO til at stå handlingslammet. Det efterlader et Europa med en gevaldigt svækket forsvarsalliance, der hverken kan eller vil gribe ind over for en middelalderlig tankegang, hvor kvinder skal undertrykkes, og ingen må tale eller tænke frit. Vi er nødt til at gentænke sikringen af sikkerheden på egen boldbane. Vi kan ikke læne os tilbage og blot forvente, at Europa ikke vil blive udfordret på sikkerheden inden for egne grænser, og uden NATOs vilje og evne til ageren tilfalder den opgave os selv. EU blev skabt som en handelsunion, hvis formål var at forhindre nye krige på europæisk jord gennem frihandel. I moderne tid kommer truslen om krigshandlinger på europæisk jord ikke længere indefra. Derfor er EU nødsaget til at begynde at gentænke egen sikring og sikkerhed. Tilslutningen til en fælles EU-hær er heldigvis stor i Danmark. Ifølge tænketanken EUROPAs meningsmåling fra februar 2021 ser hele 54 procent af befolkningens gerne Danmark ”gå med i et tættere og forpligtende europæisk forsvarssamarbejde”. Selv når formuleringen af spørgsmålet skærpes til at Danmark bør ”gå med i en EU-hær” er tilslutningen stadig på 50 procent. I disse dage er verden blevet et mere utrygt og usikkert sted. Vi har brug for at stå sammen med allierede. Vi er nødt til at kunne forsvare både vores grænser og vores frihed.”
Berlingske, s. 27 (19.08.2021)
Kuppet mod Gorbatjov hjemsøger stadig international politik
I en analyse i Kristeligt Dagblad af Jens Worning, politisk rådgiver og tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, skrives der blandt andet: ”De kommunistiske høges forsøg på at redde imperiet for 30 år siden lagde grunden til Sovjetunionens opløsning og en række af nutidens konflikter. [...] De baltiske lande blev forenet med Europa, da Moskva i 1990'erne var svagt, og EU's og Nato's beslutsomhed stærk. Men under præsident Putin blev Rusland igen stærkt, og Moskva havde styrken til at blokere for Ukraines og Georgiens tilnærmelse til EU og Nato, ligesom Vladimir Putin kunne annektere Krim i 2014, uden at EU og Nato var i stand til at forhindre dette. [...] Undtagelsestilstanden i 1991 indebar, at offentlig forsamling og demonstrationer var forbudt i seks måneder, samt at foreninger og partier kunne forbydes - præcis samme udvikling, som i Belarus det seneste år. Det, der ikke lykkedes for kupmagerne i Moskva for 30 år siden, eksekveres lige nu af den belarussiske præsident Aleksandr Lukasjenko. Ligeledes er autokratiet i Rusland styrket det seneste år, hvor der er blevet slået ned på uafhængige medier, ligesom oppositionens organisationer i stor stil er blevet erklæret forbudte. Tragedien med de tre slaviske lande - Rusland, Ukraine og Belarus - er, at det mest demokratiske af de tre, Ukraine, samtidigt er landet med det laveste bruttonationalprodukt pr. indbygger, for demokratier skal også levere økonomiske løsninger for sin befolkning - ellers værdsættes friheden stadig mindre.”
Kristeligt Dagblad, s. 4 (19.08.2021)
Sundhed
At booste eller ikke booste – det er tidens varmeste vaccinespørgsmål
Det debatteres, hvorvidt det giver mening at booste med et tredje skud coronavaccine. Hos WHO er man kritisk overfor den ”ekstra” brug af vacciner. ”Vi kan ikke acceptere, at lande, der allerede har brugt de fleste globale leverancer af vacciner, bruger endnu flere af dem,” udtalte WHO’s generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus for nylig. Blandt andet er er lande som Tyskland, Frankrig, Sverige, Storbritannien og USA begyndt at tilbyde sårbare grupper i deres befolkninger et tredje booster-skud. Også i Danmark er der overvejelser om et tredje stik. Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen har for nyligt sagt, at: ”I første omgang går overvejelserne på, om ældre og sårbare grupper, som især risikerer alvorlig sygdom som følge af coronavirus, skal revaccineres på et tidspunkt.”. Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet ser fornuft i at tilbyde især sårbare danskere et tredje booster-skud. Men, han advarer mod, at det samtidig kan forlænge og potentielt forværre pandemien. ”Hvis man i de kommende måneder begynder at udrulle boostere i en større del af befolkningen i højindkomstlande, får vi et kæmpe problem. Det kan blive skruen uden ende, fordi man vil reservere en stor del af den globale produktionskapacitet til vaccineboostere, og så får vi ikke rullet vacciner ud blandt dem, der har allermest brug for dem i lavindkomstlande. Den her sygdom er ikke et nationalt, men et globalt anliggende,” forklarer Flemming Konradsen.
Berlingske, s. 18 (19.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. august 2021