Dagens EU-tophistorier
Klima: COP26 er kommet lysegrønt fra start
Flere aviser skriver om klimatopmødet i Glasgow. Berlingske skriver, at klimatopmødet giver grund til forsigtig optimisme på klodens vegne. Trods covid-19 krise rundt om i verden er der et stort fremmøde af verdensledere. Dog glimrer Kinas præsident, Xi Jinping, med sit fravær. Med EU og USA som bannerførere forpligter mere end 80 lande sig til at mindske deres udledning af drivhusgassen metan med 30 procent i 2030 - i forhold til 2020.
Kristeligt Dagblad skriver, at USA's præsident, Joe Biden, kalder metanpagten for en "gamechanger." EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen kalder det et vigtigt skridt i kampen for klimaet, at næsten 90 lande har skrevet under på en aftale om at mindske metanudledning med 30 procent. Politiken citerer Ursula von der Leyen for at sige, at "metan er en af de gasser, som vi hurtigst kan mindske udledningen af. At mindske udledningen af metan er en af de bedste ting, vi kan gøre for at bekæmpe klimaforandringer."
Kristeligt Dagblad skriver, at de tidligere klimaministre, Connie Hedegaard (K) og Martin Lidegaard (F) mener, at årlige klimatopmøder er en konstruktion, som ikke gavner klimaet. I stedet foreslår de, at møderne afholdes eksempelvis hvert andet år. "Selvom klimatopmøderne har en mobiliserende effekt og er med til at holde verdens øjne på klimaområdet, så drukner de store knaster i de mange emner, der bliver taget op. Det ville gavne klimakampen, hvis man i stedet valgte at afholde de helt store møder hvert andet år. I mellemtiden kunne man holde mindre møder, hvor man virkelig går i dybden med et enkelt tema," siger Connie Hedegaard.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Afgørende for et succesfuldt udkomme af globale topmøder er, at der politisk skabes et momentum frem mod en aftale, som ingen politisk leder tør sige nej til og dermed stå som ansvarlig for endnu en COP-fiasko. [...] Tilsvarende er det et vigtigt skridt, at flere end 90 nationer forpligter sig til i 2030 at have reduceret den globale udledning af metan med 30 procent set i forhold til udledningen i 2020. Blandt underskriverne er USA, EU og Brasilien. Det er Kina, Indien og Rusland til gengæld ikke."
I Indsigt i Børsen skriver avisens udenrigsredaktør, Hakon Redder, blandt andet: "Aftalen om at reducere udslip af metan – den største komponent i naturgas – med 30 procent i 2030 sammenlignet med 2020 var tirsdagens store nyhed på COP26 i Glasgow. Der er tillige en aftale blandt over 100 lande om at stoppe skovrydning senest i 2030. Begge aftaler skal nu tryktestes. [...] Umiddelbart er den gode nyhed, at over 90 lande står bag et fælles initiativ fra EU og USA om sammen at reducere metanudslippet. Det kan få en betydelig kortvarig effekt på de samlede udledninger, fordi metan er den gasart, der bidrager næstmest til opvarmningen af jorden og dermed klimaforandringer. [...] Den dårlige nyhed er, at hverken Rusland, Indien eller Kina er medunderskrivere på metangasaftalen."
I et debatindlæg i Politiken skriver Nadia Gullestrup Christensen og Emma Susanna Turkki, ungdomsdelegerede til FN for Klima og Miljø, blandt andet: "Klimaforandringerne er blandt vores generations største udfordringer. Samtidig er det også en global krise, som vi ikke kan løse som enkeltpersoner eller som individuelle lande. [...] For det første tager vi til klimakonferencen med et krav om at stoppe brugen af sort energi. Det gælder især kul og olie, men også gas. Ifølge World Resources Institute kommer 76 procent af verdens CO2-udledning fra energiforbruget og især fra afbrænding af fossile brændsler. Derfor er det essentielt at sætte en slutdato på brugen af disse naturressourcer. Det er utroligt, at vi overhovedet behøver at kræve det. Allerede i 1988 slog oliegiganten Shells forskere intern alarm over konsekvenserne ved afbrænding af fossile brændsler. [...] Udbygningen skal være cirkulær, og påvirkningen af biodiversiteten skal mindskes. Alt for tit tænker FN-systemer og politikere kriser i kasser. Men det nytter ikke noget, at vi løser energi- og klimakrisen ved at løbe direkte ind i en biodiversitets- og ressourcekrise. Eksempelvis kan etableringen af havvindmøller have en negativ virkning på havmiljøet. Vi skal bestemt ikke stoppe med at udbygge med havvind, men i takt med, at der, ifølge EU-Kommissionens anbefalinger, skal udbygges med 300 GW havvind frem mod 2050, bliver vi nødt til at gøre det på en klog måde."
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i Synergi, forhenværende minister og medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Verden er ramt af en veritabel energikrise. I sidste uge mødtes energiminister Dan Jørgensen ekstraordinært med sine EU-kolleger for at drøfte, hvordan EU får styr på de høje energipriser, der truer med at sende en ekstraregning på ca. 10.000 kr. om året af sted mod nogle danske husstande. [...] Truslen mod privatøkonomien er slem nok. Endnu værre bliver det, når energikrisen samtidig betyder, at Europa, for eksempel Tysklands industrilokomotiv, bliver endnu mere afhængig af gas fra Rusland. Med hånden på Gazproms gashane kører Putin EU's regeringer rundt i manegen. I 2019 importerede EU 61 procent af energiforbruget mod kun 53 procent i 2015. Derfor er energikrisen sikkerhedspolitik på øverste hylde. At russerne slækker på gasleverancerne til Europa er en blandt flere årsager til energikrisen. Manglende vind og lave vandreservoirer har begrænset udbuddet af vedvarende energi, ligesom koldt vejr har tæret på energidepoterne. CO2-kvoteprisen ligger i øjeblikket på et højt niveau, hvilket for eksempel forklarer ”omkring en femtedel” af prisstigningen på el ifølge EU-Kommissionen. [...] Energieffektivitet er et pålideligt værn mod energikriser. Ifølge EU-Parlamentet mindskes EU's gasimport med 2,6 procent, når energibesparelserne øges med 1 procent. Energirenoveringer af bygninger behøver ikke tage lang tid: Beslut i dag, sæt håndværkerne i gang i morgen, vær færdig og høst energibesparelsen inden for få uger. [...] På europæisk plan er der flere fornuftige initiativer i gang. I juli præsenterede EU-Kommissionen sin såkaldte Fit for 55-pakke. EU har anerkendt potentialet i et klogere energiforbrug og opererer med et Energy Efficiency First-princip, der har energieffektivitet som det første og bærende virkemiddel for et grønnere Europa. EU-Kommissionen foreslår blandt andet at hæve det nuværende krav til EU-landene om årligt at sænke deres respektive energiforbrug med 0,8 procent til hele 1,5 procent. Unionens samlede energieffektiviseringsmål skal løftes til 36 procent. Kommissionen kræver også, at politikerne går forrest i den grønne omstilling, og stiller krav til, at bygninger ejet af kommuner og regioner skal spare på energien. [...] Det er helt afgørende for Danmarks grønne førerposition, at vi som minimum bakker op om EU-Kommissionens forslag. Cadeau til Dan Jørgensen for allerede at have meldt ud, at regeringen ønsker et EU-energieffektiviseringsmål på 40 procent. Det vil skærme Europa mod gasimportens afhængighed af Putins luner og styrke unionens forsyningssikkerhed."
I et debatindlæg i Politiken skriver Timothy Garton Ash, professor i europæiske studier ved Oxford University og seniorforsker ved Hoover Institution, blandt andet: "Op til klimakonferencen COP26, der indledes i Glasgow søndag, har jeg tænkt over, hvad jeg selv kan gøre for at bidrage til at bekæmpe klimaforandringer. Spise mindre kød? Køre elbil? Få en varmepumpe i stedet for det gamle gasfyr? Tage toget i stedet for flyet på korte distancer? Alt det nævnte, selvfølgelig. Men jeg har brugt en stor del af mit liv på at flyve rundt i Europa, og det sidste punkt virker derfor særlig relevant. Omkring halvdelen af alle flyvninger i Europa er korte, det vil sige rejser på under 1.500 kilometer ifølge EU's definition. [...] I en rundspørge, der sidste år blev gennemført i de 27 EU-lande og Storbritannien for mit forskerhold i Oxford, stillede vi spørgsmålet: “Ville du for at styrke kampen mod klimaforandringer støtte et forbud mod korte flyvninger til destinationer, som kan nås med tog inden for 12 timer?”. Det ville næsten to tredjedele af de adspurgte (65 procent). [...] I vidste garanteret ikke, at 2021 er det europæiske år for jernbanetransport. Det fælles EU-tog Connecting Europe Express var for nylig på rundtur i EU, hvilket dog kom til at sætte fokus på nogle af problemerne. Der var nemlig brug for tre forskellige tog til at gennemføre rejsen: et til den såkaldt almindelige europæiske sporvidde, et til sporvidden på Den Iberiske Halvø og et til den baltiske (tidligere sovjetiske) sporvidde."
Kilder: Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 28, 31; Politiken, s. 4, 5, 7; Kristeligt Dagblad, s. 4, 5; Børsen, s. 24
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Retlige anliggender: Dansk koncern leverede olien til Assads sejr i Syrien.
Retten i Odense har taget hul på en sag om brud på FN og EU-sanktioner mod det syriske styre og dets støtter i forbindelse med danske oliefirmaers salg af brændstof til russiske fly i Syrien. Det skriver Politiken. Det er formentlig den største sag om danske virksomheders overtrædelse af internationale sanktioner i dansk retshistorie. Der er tale om virksomhederne Dan-Bunkering og Bunker Holding. Over 33 handler har de danske virksomheder leveret 172.000 tons brændstof til russiske selskaber, som har tæt forbindelse til det russiske forsvar. Ingen af handlerne havde officielt Syrien som endestation. De sidste otte af handlerne blev indgået, selvom myndigheder havde gjort virksomhederne opmærksomme på potentielle brud på EU-sanktioner. Det var først efter politisk indblanding i 2019, efter afsløringer fra Danmarks Radio, at der fra politi og anklagemyndigheders side blev indledt en efterforskning og behandling af sagen, hvilket har ført til hård kritik af forløbet. Rigsadvokat Jan Reckendorf har over to omgange redegjort for - og beklaget et kludret forløb. "Det samlede tidsforløb i sagen har været for langvarigt," har Jan Reckondorf tidligere konkluderet. Allerede i 2016 blev Danmark af USA gjort opmærksomme på eventuelle brud på FN- og EU-sanktioner. I 2017 anmelder Erhvervsstyrelsens Team Global Handel og Sikkerhed Dan-Bunkering til Politiet. Sagen sendes frem og tilbage mellem PET og SØIK, indtil det besluttes, at det er Erhvervsstyrelsen, som skal henvende sig og advare Dan-bunkering. Derudover sker der ikke videre. Udenrigsministeriet henvender sig flere gange til anklagemyndigheden under forløbet, uden at der for alvor kommer gang i efterforskningen. Først i 2020 rejses der tiltaler mod de to selskaber og Bunker Holdings administrerende direktør.
Kilde: Politiken, s. 10, 11
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: Renten slog bak efter flere dages optur
Det danske obligationsmarked oplevede tirsdag store rentefald. Udviklingen kommer efter tre børsdage med rentestigninger ovenpå det pengepolitiske møde i den Europæiske Centralbank, hvor centralbankens chef, Christine Lagarde, ikke lykkedes med at lægge en dæmper på markedsforventningerne om en renteforhøjelse. "Rentespændene kørte noget ud efter ECB-mødet, hvor de italienske renter steg mere end de tyske. Mange havde ventet, at ECB ville kommentere, at renterne var steget for meget, men det gjorde den ikke. Lagarde var ikke helhjertet ude at sige, at markedet var gået for vidt," kommenterer Morten Hassing Poulsen, rentestrateg i Jyske Bank.
Kilde: Børsen, s. 33
Arbejdsmarkedspolitik: Hvad er ligestilling, når nu de to køn er forskellige?
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Niels Arbøl, forfatter og biolog, blandt andet: "”DET GÅR ALT for langsomt med at få ligestilling i erhvervslivet, og derfor skal der indføres kvoter for antallet af kvinder i bestyrelser,” hed det fra Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, her i Kristeligt Dagblad den 18. oktober i år. [...] Udsagnet er symptomatisk for en udvikling, der har fundet sted herhjemme inden for de seneste år og også i udlandet. Nawa henviser til Tyskland. Men den tyske lov bestemmer blot, at i børsnoterede selskaber, der har mindst tre bestyrelsesmedlemmer, skal der være ét kvindeligt medlem. Andre EU-lande har indført lignende bestemmelse. [...] Er det ikke nok, at en ledelse - hvad enten det er i erhvervsliv, politik, uddannelse eller administration - består af kvalificerede medlemmer, uanset køn? Det vil ikke føles særligt godt for en kvinde at blive valgt udelukkende på baggrund af sit køn. Desuden vil det være diskriminerende for mandlige ansøgere, hvis de er bedre kvalificerede. [...] I de senere år har vi således oplevet en hel bølge af favorisering af kvinder inden for forskning, kunst og politik, endda via lovstridige metoder. Der foregår et massivt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for at opnå ”kønsbalance” trods ligestillingslovens og EU-lovgivningens ufravigelige krav om ikke at måtte sortere på køn. [...] Dette fremgår mere end tydeligt af debatten om en forhøjet kvote af øremærket barsel til mænd. I stedet for at lade familien selv bestemme, hvordan den vil indrette sig (på samme måde som virksomhederne), skal staten og politikerne nu bestemme, at mindst ni uger skal øremærkes til faderen. Men EU-direktivet har aldrig haft til hensigt at forringe den nuværende barselsordning, og det er netop det, der sker, når Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil udvide øremærkningen til 14 uger for på den måde at ”ligestille” moderen og faderen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8
Institutionelle anliggender: Polakkerne skal vise respekt for EU - i Danmark gøres det til en hjertesag
I en international kommentar i Jyllands-Posten skriver seniorkorrespondent Jette Elbæk Maressa, blandt andet: "Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, lyder næsten som et ekko af den tidlige statsminister Mette Frederiksen, når han i JP 1/11 skriver, at EU ofrer mere opmærksomhed på imaginære problemer end de reelle udfordringer, og at i stedet for at stå sammen fortaber EU-landene sig i interne stridigheder. I Mette Frederiksens udgave lød det, at “EU er frakoblet den verden, vi er en del af”. Det sagde hun til Jyllands-Posten i oktober 2019. På det tidspunkt var Mette Frederiksens erfaring som statsminister fire måneder gammel, hun skulle til Bruxelles og slås om et ”gakket” EU-budget, og så forsikrede hun, at det ikke blev hende, som kom til at holde “virkelighedsfjerne taler med hyldest til den frie bevægelighed i Europa”. [...] Nu mener hun, at Danmark skal være i hjertet af EU, og at det er arven fra Oplysningstiden, som definerer os - europæerne, danskerne - med begreber som menneskerettigheder, demokrati og respekt for retsstaten. [...] Morawiecki holder sig til at konstatere, at polakkerne skal respektere EU. Og så begiver han sig i øvrigt ud i et længere forsvar for, at Polens forfatningsdomstol har fastslået, at EU-retten ikke har forrang. Det er, mener Polens premierminister, ikke det brud med retsstaten, som Polen anklages for, men et spørgsmål om, hvorvidt medlemsstaternes demokrati har forrang for EU-institutionerne. Et kvalificeret gæt er, at den tidligere Mette Frederiksen, i hvert fald på et rent teoretisk plan, ville kunne nikke genkendende til den polske argumentation, som sat på en kort formel kan omsættes til: Der skal være grænser for, hvor meget EU skal blande sig i. [...] Socialdemokratiet har da heller ikke været ene om at fiske stemmer hos de EU-skeptiske vælgere. Også Venstre har været der og ville sætte “hegnspæle om EU”. [...] Der er ingen tvivl om, at når Mette Frederiksen kigger på sit yderste bagland, og Jakob Ellemann-Jensen på sit, så kan de godt glemme alt om at få opbakning til deres hjerteknusende EU-kurs. Her vil man snarere finde den hjerteskærende og abonnere på den polske logik om folkets kamp mod eliten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28
Klima: Her er fire forhindringer for succes med grønne brændstoffer
Et målrettet dansk sats på power-to-x vil kun i begrænset omfang hjælpe Danmark til at opfylde CO2-målene for 2030, og det kan lægge en dæmper på politikernes vilje til at handle, skriver Jyllands-Posten. Inden udgangen af november vil den danske regering præsentere sin nationale strategi på området, og den afventes med spænding, for de nuværende planer for vedvarende energi i Danmark dækker ikke engang behovet fra elbiler, varmepumper og direkte elektrificering. Hos tænketanken Axcelfuture anbefaler man derfor, at man på den korte bane starter med at skrue op for antallet af havvindmøller i Danmark. Men, selvom ptex er nøglen, hvis verden skal være CO2-neutral i 2050, så er der stadig så meget usikkerhed på området, at der er behov for støtte. "Det er vores vurdering, at det koster 1 mia. kr. i subsidier om året, hvis Danmark skal med i det europæiske førerfelt. Det er, hvad der skal til for at udligne prisforskellen, så ptx bliver konkurrencedygtigt med det fossile alternativ, hvis man går efter en elektrolysekapacitet på 1 GW i 2030," vurderer Joachim Sperling, direktør i Axcelfuture. Foreløbigt har Danmark afsat 850 millioner kroner til ptx-projekter i forbindelse med EU's IPCEI-projekter. Til sammenligning har Tyskland, Frankring og Spanien afsat 50 milliarder kroner til brintinvesteringer i for perioden 2020-2030.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7
Interne anliggender: Udsigt til højrepopulistisk indtog i venstrefløjsoase
I en leder skriver Information blandt andet: "De seneste år har Portugal fremstået som en oase for det europæiske centrum-venstre. Som et sted, hvor det var de progressive kræfter, der vandt frem - frem for en radikal, fremmedfjendsk højrefløj. Hvor man formåede at stå op imod EU's drakoniske sparepolitik og fastholde en socialpolitik, man som venstrefløj kunne være stolt af. Og hvor man var i stand til at hæve lønninger og pensioner, samtidig med at der blev skabt økonomisk vækst, og det offentlige underskud blev nedbragt. [...] Men det er slut nu. Costas alliance med støttepartierne - det antikapitalistiske Bloco de Esquerda og Kommunistpartiet - er brudt sammen, efter de to partier i sidste uge sammen med højrefløjen gik imod regeringens finanslov. Konsekvensen vil formentlig blive, at præsident Marcelo Rebelo de Sousa torsdag vil udskrive et lynvalg til afholdelse i starten af næste år. [...] Da Costa kom til magten, blev han ikke spået mange chancer. Portugal led voldsomt under effekterne af finanskrisen, og man havde lånt enorme summer, som gjorde, at landet blev underlagt krav om dybe, smertefulde besparelser af den såkaldte trojka: EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond IMF. [...] Den politik, Costa endte med at få skruet sammen, var et markant brud med EU's fejlslagne sparepolitik. Han fik hævet lønningerne og pensionen og stoppede en række besparelser, men fik også nedbragt det offentlige underskud. [...] Der lader ikke til at være nogen synderlig god grund til, at Portugal skulle skille sig af med Costa, og ifølge meningsmålinger vil op mod 40 procent af vælgerne da også stemme på ham og hans parti. Men han vil få svært ved at opnå flertal, for der ikke vil komme hjælp fra de hidtidige støttepartier, da relationerne er ødelagt, efter uenigheder om finansloven har ført til giftige gensidige anklager om uærlighed og afpresning. Alternativet kan derfor blive en højrefløjsregering, som kan overleve med støtte fra det nye ekstreme højreparti Chega. [...] Det kan fundamentalt ændre den politiske dynamik. Til forskel fra resten af EU har Portugal kun fået ganske få muslimske immigranter, og indvandring har ikke været et afgørende politisk spørgsmål. Det vil Chega gøre sit for at ændre på."
Kilde: Information, s. 20
Klima: Et lys i klimamørket: Trumps straftold på europæisk stål droppes
I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, avisens Europa-korrespondent, blandt andet: "Stål står for ti procent af verdens CO2udledning. Weekendens ophævelse af Trumps straftold på europæisk stål er derfor godt nyt, fordi EU og USA nu vil holde beskidt kinesisk stål ude og arbejde på en transatlantisk klimaklub, der øger de globale ambitioner. [...] Hvad der i begyndelsen af denne uge lød som kedelige business news, var derfor i virkeligheden rasende interessante nyheder: USA ophæver den straftold, som Donald Trump ud fra fiktive “sikkerhedsgrunde” i 2018 lagde på europæisk stål (25 procent) og europæisk aluminium (ti procent). Som et halvkvalt svar lagde EU dengang til gengæld straftold på amerikanske produkter som whisky, motorcykler, peanutbutter og jeans - og det dybeste lavpunkt i det transatlantiske forhold siden Anden Verdenskrig så ud til at være nået. [...] Fra europæisk side vil EU nu fjerne straftolden på de amerikanske produkter. Og fra amerikansk side vil man lade EU eksportere 4,4 millioner ton stål til USA uden straftold. Der er altså stadig en begrænsning på, som ligger i omegnen af eksporten før Trumps straftold, og det ligner en klar indrømmelse til stålproducenterne og til Midwest-vælgerne i USA fra amerikansk side: Vi giver indrømmelser til Europa, men vi passer også på vores hjemlige amerikanske stålmarked. [...] Ved weekendens G20-møde i Rom udtalte USA's præsident Joe Biden åbent, at aftalen mellem EU og USA også handler om at "indskrænke adgangen for beskidt stål som det kinesiske og modgå dumping af billigt stål på vores markeder." [...] Aftalen mellem EU og USA får dog ikke træerne til at vokse ind i himlen. For det første er der stadig en lang række detaljer, der skal forhandles på plads. Og for det andet har EU og USA fortsat vidt forskellige tilgange til klimakampen: USA og Joe Biden er meget skeptiske over for den europæiske strategi, hvor de stigende CO2-priser er det afgørende instrument til at lede investeringerne over i klimaskånende løsninger. [...] Det får næppe EU til at rokke sig. Som europæer kan man roligt begynde at øve sig i at sige “Carbon Border Adjustment Mechanism” (eller bare: CBAM), for det er EU-Kommissionens faste plan, at en sådan CO2-told skal træde i kraft inden 2025 for produkter af stål, aluminium, cement, gødning og strøm."
Kilde: Information, s. 9
Finansielle anliggender: En progressiv pengepolitik
I en kommentar i Information skriver Yanis Varoufakis, professor i økonomi, leder af partiet MeRA25 og forhenværende græsk finansminister, blandt andet: "Engang havde centralbankerne kun én pengepolitisk løftestang: renter. Man kunne sænke renten for at revitalisere en økonomi i tilbagegang eller hæve den for at tøjle inflationen. [...] I dag er centralbankernes arbejde dobbelt så svært. Efter den globale finanskrise i 2008 måtte der en ny stang til, da den første havde sat sig fast. Skønt presset i bund, så renterne drev mod nul eller blev negative, vedblev økonomien at stagnere. Derfor skabte de store centralbanker (med USA's centralbank i spidsen) en ny løftestang, kendt som 'kvantitative lempelser'. Med kvantitative lempelser blev der skabt penge til køb af papiraktiver fra kommercielle banker. Tanken var, at bankerne ville sprøjte de nye penge direkte ind i realøkonomien. Udbrød der inflation, kunne man bare nedtrappe opkøbene. I teorien. [...] Nu har inflationsspøgelset vist sig, og centralbankerne frygter samme vanære som deres forgængere i 1970'erne, der lod inflationen indlejre sig i prislønudviklingen. Men følger de deres instinkt og nedtrapper de kvantitative lempelser og hæver renten en smule, risikerer de at udløse to kriser på én gang: Dels eksplosive jobnedlæggelser, når de stigende renter mindsker den samlede efterspørgsel og dæmper investeringerne, dels finanskrak, når de markeder og virksomheder, som er blevet afhængige af gratis penge fra kvantitative lempelser, går i panik ved udsigten til ikke at kunne få dem. [...] Centralbankerne frygter ganske vist, at rentestigninger vil presse lande ud i statsbankerotter og skabe recession. Og derfor bør rentestigningen understøttes af to politiske tiltag. For det første: Eftersom seriøs omstrukturering af offentlig og privat gæld er uafvendelig, bør centralbankerne afholde sig fra forsøg på at undgå den. At holde renten under nul for at forlænge livet for insolvente enheder (som den græske og italienske stat og et stort antal zombiefirmaer) på ubestemt tid, som både den amerikanske og europæiske centralbank gør for øjeblikket, er skørt. Lad os omstrukturere ubetalelig gæld og hæve renten for at forhindre skabelse af mere ubetalelig gæld. For det andet: I stedet for at stoppe med kvantitative lempelser bør pengene herfra dirigeres væk fra kommercielle banker og deres erhvervskunder. Disse penge skal i stedet finansiere en basisindkomst og grøn omstilling via offentlige investeringsbanker som Verdensbanken og Den Europæiske Investeringsbank."
Kilde: Information, s. 2
Retlige anliggender: Højesterets præsident overtog selv afhøringen i 21 minutter
Henrik Grunnet, vicedirektør i Statsforvaltningen og forhenværende direktør i udlændingestyrelsen, var tirsdag indkaldt til vidneafhøring i sagen mod Inger Støjberg om ulovlig adskillelse af asylpar. I Rigsretten betegnede Henrik Grunnet adskillelserne af asylpar som en decideret "ulovlig tilstand", som var i strid med "de forpligtelser som den Europæiske Menneskerettighedskonvention indebærer og er indkorporeret i dansk ret." Derfor er koncerndirektionsmødet 10. februar 2016 et centralt punkt i afdækningen af sagen. I forsøget på at finde ud af, hvad der foregik på dette møde opstod der så meget forvirring, at højesteretspræsident Thomas Rørdam, selv gik igang med en 21 minutter lang udspørgen af den tidligere direktør i Udlændingestyrelsen. Her kom det frem, at Nina Holst-Christensen, Justitsministeriets kommitterede i EU- og menneskeret, forinden mødet havde drøftet sagen med Lykke Sørensen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen. Herefter, havde Lykke Sørensen overfor departementschef Uffe Toudal Pedersen ytret, at "det var for galt at blive beskyldt for at gå ind for barnebrude," blot fordi hun havde videreformidlet Justitsministeriets forbehold overfor en undtagelsesfri ordning. "Det reflekterer jo helt sikkert en uenighed i den forstand, at ministeriet meget naturligt ville tage højde for Justitsministeriets melding, og det kunne man formentlig ikke få lov til," sagde Henrik Grunnet i Rigsretten. Onsdag fortsætter afhøringerne med Grunnets tidligere vicedirektør, Lene Vejrum.
Kilde: Berlingske, s. 17-18
Udenrigspolitik: Nordisk samarbejde
I et læserbrev i Berlingske skriver Gregers Steendahl, Cómpeta, Spanien, blandt andet: "Betydningen af et tæt samarbejde mellem de nordiske lande og gerne Baltikum i EU er indlysende, i stedet for for eksempel en demonstrativ og uheldig alliance med Kurz' Østrig og Netanyahus Israel. Men Mette Frederiksen vil åbenbart markere og styre, ikke samarbejde. For hun vil tilsyneladende ikke indrømme, at EU er altafgørende for Danmark, og at det selvfølgelig er her, vi skal gå foran sammen med vores nordiske og baltiske partnere."
Kilde: Berlingske, s. 27
Interne anliggender: Sms-fetichen viser alt, der er galt med den borgerlige opposition
I en opinion i Berlingske skriver Eva Selsing, filosof, blandt andet: "De borgerlige politikere, der intet modigt eller virksomt bringer til debatten om parallelsamfundenes vækst. Som ikke lader til at have begreb om problemerne med en aggressiv ligestillingspolitik. Som intet bud har på den katastrofe, det er, at børn ikke lærer noget i folkeskolen. Eller at gymnasierne stadig lider under den forrige borgerlige regerings ødelæggende reform på området. Hvad siger de om indoktrinering på de højere læreanstalter? Om de mærkbare, negative konsekvenser for Danmark af at være underlagt EU og internationale konventioner? Der var lidt konservativ og liberal snak om familiens ret til selv at vælge op til tvangbarslens vedtagelse, men ellers har kampen for familien - borgerlighedens hjørnesten - glimret ved sit fravær. Og nu har de ellers tavse pludselig genfundet mælet og kastet sig ind i den noble kamp for at få statsministeren for en rigsret. Man håber, at man rykker tættere på at vælte en populær statsminister og atter få magten. [...] Det værste er måske partiborgerlighedens alliance med teknokratiet. For skal vi være ærlige, så er mange af den liberale borgerligheds mærkesager ikke noget, befolkningen vil have. Hvad er det, der tænder Venstre og Konservative? Det er sager, teknokratiet skal bruges til at fremme. Sager, danskerne som helhed ikke nødvendigvis er med på, men som embedsmændene elsker. Det kunne være effektiviseringer af den offentlige sektor. De borgerliges monomane optagethed af økonomiske nøgletal giver dem fælles interesse med Finansministeriet. Eller ønsket om lavere skat. Man kan finde teknokratiske argumenter for at udvide arbejdsudbuddet, men befolkningen vil hellere have velfærd. Eller ønsket om mere EU: Man vil fjerne forbeholdene, så vi kan underlægge os Bruxelles fuldstændigt. Det er der ikke opbakning i befolkningen til, så der må man må satse på at nå sit mål ad teknokratisk vej."
Kilde: Berlingske, s. 23
Økonomi: Bizart år kan blive endnu vildere - så løb skrigende væk, når du hører ordene “normal” og “plejer”
I en kronik i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Sjældent har svarene på de store økonomiske spørgsmål været behæftet med så stor usikkerhed. [...] For to måneder siden havde vi ikke en eksploderende forsyningskrise. Energipriserne var ikke mangedoblet. Inflationen var på vej opad, men det var mest i USA; mange troede, at det ikke også ville ramme Europa. De to måneder til årsskiftet kan indeholde lige så mange besynderlige oplevelser, som de seneste to måneder har. Vi ved ikke, om myndighederne mister coronamodet og igen vil indføre restriktioner, selvom der ikke er et større pres på sundhedsvæsenet. Vi ved ikke, hvordan gasleverancer fra Rusland vil blive i vintermørket. [...] Vi ved ikke, hvordan centralbankerne vil reagere på inflationen, og hvordan de finansielle markeder vil reagere på en verden, hvor penge lige pludselig ikke er så gratis og så rigelige. [...] Den anden metaramme om vores økonomi, virksomheder og arbejdspladser er organiseringen af den globale økonomi og handel og dermed forholdet til Kina. USA presser på, for at EU skal stille sig helt på USAs side i den handelskrig, der efterhånden er blevet en teknologisk krig. Vi har mange fællesinteresser i den henseende med USA, men også en interesse i, at verden ikke knækker i to dele, hvor man enten er med den ene eller med den anden. Det er der både økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved. En verden med flere opdelinger vil give dyrere varer, men også færre eksportmuligheder for danske virksomheder, der om nogen har draget fordel at de seneste årtier globalisering. Men det kan også betyde, at mere produktion bliver flyttet tættere på forbrugerne og dermed en tilbageflytning af udflyttede arbejdspladser. Det vil isoleret set være godt for Europa."
Kilde: Berlingske, s. 16
Arbejdsmarkedspolitik: Lukker for udenlandske kokke: Maden er for billig
96 procent af ansøgningerne fra hotel- og restaurationsbranchen om indførelse af arbejdskraft fra ikke-EU-lande afvises. Det viser en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skriver Politiken. I flere tilfælde afvises ansøgningen om indrejsetilladelse for eksempelvis en kok med, at priserne på den ansøgende restaurants hovedretter er for lave. "Det er absurd, at en embedsmand skal sidde og sige, om vores priser er for høje eller for lave,” udtaler restauratør Simran Arora, som siger at afslagene har store økonomiske konsekvenser for hans virksomhed.
I et perspektiv i Børsen skriver cheføkonom Sten Bocian blandt andet: "De seneste ti år har udenlandsk arbejdskraft ofte været løsningen, når manglen på arbejdskraft har vist sig at være et problem. I august var der godt 310.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked – det var 140.000 flere end ti år tidligere. Knap to tredjedele af den udenlandske arbejdskraft kommer fra Norden eller EU, hvor det er forholdsvist simpelt for virksomhederne at få arbejdskraft fra. Men det er ikke altid, at arbejdskraften fra EU har de rette kvalifikationer. Ønsker virksomhederne at ansætte arbejdskraft fra ikke-EU-lande, er det straks mere bøvlet rent administrativt. Anvendes den såkaldte beløbsordning, kræver det, at medarbejderen har en månedsløn på over 37.000 kr., men det er ikke altid nok. Nye tal viser, at mange ansøgninger afvises trods høje lønninger. Dermed står virksomhederne tilbage med en meget konkret udfordring, for uden de rette medarbejdere kan der vanskeligt produceres det, efterspørgslen tilsiger. Det koster velstand i dansk økonomi."
Kilde: Børsen, s. 16, 17
Det digitale indre marked: Regulér det digitale annoncemarked
I en kronik i Børsen skriver Holger Wilcks, direktør, Danske Annoncører og Markedsførere (DAOM), blandt andet: "Dansk erhvervsliv bør omfavne de fordele, som EU's kommende reguleringer af de digitale markeder byder på. [...] DAOM lancerede i år sammen med kollegerne i Finland og Sverige et initiativ, der skal skubbe digitale platforme og den bredere marketingbranche i retning af at implementere nye globale standarder og ansvarlighedsmekanismer, som skal stoppe finansiering af skadeligt indhold gennem annonceindtægter. [...] Danske virksomheder har de sidste 75 år vist, at de gennem deres annoncørforening har en robust erfaring med at fastsætte danske og europæiske standarder i tæt samarbejde med medier, bureauer, forbrugere og offentlige myndigheder og lovgivere. Men helt ærligt. Selvregulering har fejlet, når det gælder det digitale annoncemarked. [...] At tage de digitale udfordringer op og genopbygge et digitalt økosystem, der fungerer for alle, kræver en anden tilgang. Vi er nødt til at kombinere den selvregulerende indsats med international lovgivning. EU-Kommissionens forslag til løsninger - Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA) - skal imødekomme forbrugernes bekymringer om onlineannoncering og skabe et mere konkurrencedygtigt marked for digital annoncering. [...] Derfor bør dansk erhvervsliv aktivt støtte de store dele af både DSA og DMA, som alle vil have glæde af, mens vi hjælper beslutningstagerne i Bruxelles med at undgå ødelæggende fejltagelser. [...] Derfor støtter DAOM grundlæggende Digital Services Act og Digital Markets Act, og vi byder mere regulering velkommen. Men det skal ske uden at demontere hele det økonomiske fundament, som internettet hviler på. Vi er derfor arge modstandere af at forbyde målrettet digital markedsføring, som dele af EU-Parlamentet har foreslået. Det er en uigennemtænkt løsning, som vil skade samfund, forbrugere og erhvervsliv."
Kilde: Børsen, s. 42
Udenrigspolitik: Mette Frederiksen er den mest USA-positive statsminister siden Fogh
I en analyse på Altinget tirsdag, skriver Erik Holstein, journalist og politisk kommentator på Altinget, blandet andet: "Statsministerens helt ubetingede opbakning til amerikanerne har vakt undren både blandt borgerlige og støttepartier. I forhold til EU har Mette Frederiksen nu kraftigt ændret retorik, men det er tvivlsomt, om det fører til en ændring af politikken. [...] For nylig forsvarede Mette Frederiksen USA mod kritik fra andre EU-ledere i kølvandet på, at USA havde snuppet en fransk ubåds-kontrakt til Australien. Efterfølgende gik præsident Biden selv ind og beklagede den amerikanske optræden over for Frankrig, men det vakte international opsigt, at den danske statsminister inden da havde forsvaret amerikanerne. Set fra statsministerens synspunkt er USA's betydning som allieret ikke aftaget, selvom amerikanerne har flyttet deres fokus hen mod Asien og konkurrencen med Kina. Tværtimod mener Mette Frederiksen, at Europa skal indskibe sig i de amerikanske alliancer (mod Kina) i Asien. [...] I Danmark kan der være bekymring for den kinesiske interesse for Arktis herunder for de grønlandske råstoffer. Og der er vagtsomhed over for kinesisk industrispionage. Men for Danmark – og Europa – udgør kineserne ikke en militær trussel, sådan som Sovjet gjorde i et halvt århundrede. I Europa er fokus på en mere nationalistisk og aggressiv russisk optræden - og ikke mindst – på migration og terrortrusler fra Afrika og Mellemøsten. Det sidste har meget begrænset interesse i USA. [...] Et andet meget markant element i i interviewet med Mette Frederiksen, er hendes retoriske omfavnelse af EU. Det er ret opsigtsvækkende, at hun nu beskriver sig selv som ”glødende tilhænger af det europæiske samarbejde ” og taler om ”Danmark i hjertet af EU og Nato”. Det er en helt ny stil for en statsminister, der såvel offentligt som i mere sluttede kredse har udtrykt betydelig skepsis over for den måde, EU fungerer på i praksis. [...] Mette Frederiksen er stadig en stærk forsvarer af nationalstaterne, som hun ser som det bedste grundlag for levedygtige demokratier, og hun vil utvivlsomt stadig gå enegang i EU, hvis hun mener, det gavner danske interesser. Som hun eksempelvis gør, når hun holder fast i planerne om at oprette modtagecentre udenfor Europa for nye asylansøgere."
Kilde: Altinget, tirsdag
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. november 2021