EU i dagens aviser onsdag den 31. januar 2024

Tophistorier

EU vil tvinge Rusland til at betale for sine ødelæggelser
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine.EU har siden krigens start sagt, at Rusland skal betale for de ødelæggelser, landet har forårsaget i sin krig mod Ukraine. Nu ser det endelig ud til, at EU har fundet det smuthul, der skal hjælpe med at frigive russiske midler til denne genopbygning. Det skriver Berlingske og Kristelig Dagblad. For halvandet år siden sagde Ursula von der Leyen, at EU ville tage penge fra indefrosne midler fra den russiske centralbank og russiske olieoligarker og give til Ukraine. "Vi har blokeret 300 milliarder euro af den russiske centralbanks reserver, og vi har indefrosset 19 milliarder euro af russiske oligarkers penge," udtalte von der Leyen således i november 2022. Lige siden har EU forsøgt at finde juridisk argumentation, der retfærdiggør, at man konfiskerer indefrosne russiske penge og bruger dem på at støtte Ukraine. International lov tillader nemlig ikke, at man uden videre bare konfiskerer penge fra en anden suveræn stat, og bruger dem som man har lyst. Og når det gælder de russiske oligarker, så skal det bevises via domstolene, at oligarkerne, via kriminelle handlinger, har støttet krigen i Ukraine, før man kan konfiskere deres indfrosne indeståender. "Mange vil hæfte sig ved, at Rusland stadig skovler store summer ind på salg af olie og gas. Når vi så ikke kan levere på løftet om at bruge indefrosne midler aktivt til at støtte Ukraine, så bliver EU sårbar over for kritik. Selvfølgelig skal man stå på sikker retlig grund, men det går omvendt heller ikke, hvis man ikke kan indfri løfterne," har sanktionsekspert, Kim B. Olsen, tidligere udtalt. Derudover, så har der været tvivl om, hvorvidt de 300 russiske milliarder overhovedet eksisterede. Tidligere har man nemlig ikke kunnet fastslå, hvor i EU-medlemslandene de russiske milliarder stod og trak støv. Men, nu har man slået fast, at 200 af de russiske milliarder befinder sig i Euroclear, en belgisk central for værdipapirer. De russiske aktiver hos Euroclear har tilmed genereret milliarder i renter og afkast. Alene I 2023 er de russiske midler vokset med tre milliarder euro. EU-medlemslandene er nu blevet enige om, at man skal donere overskuddet på Euroclear-indeståenderne til Ukraine. Beløbet, man kan hente, er dog langt under det beløb på 300 milliarder euro, som Ursula von der Leyen tidligere har lovet Ukraine. Det er også usikkert, hvornår støtten kan udbetales til Ukraine, eftersom EU endnu ikke har fundet ud af, hvordan man juridisk kan argumentere for konfiskationen af midlerne. Samtidig beskylder den russiske stat og de russiske oligarker EU og Vesten for at have stjålet midlerne, og Euroclear står derfor overfor en række retssager om de fastlåste russiske milliarder. Den Europæiske Centralbank (ECB), advarer om, at de russiske milliardbeløb repræsenterer så store summer, at det kan slå euroen ud af kurs. Også Den Internationale Valutafond udtrykker bekymring. De siger, at der er risiko for, at konfiskationen af de russiske aktiver "kan påvirke den finansielle stabilitet og de finansielle markeder globalt."

Kristeligt Dagblad skriver, at den russiske regering tidligere har sagt, at en række europæiske og amerikanske virksomheder i Rusland vil blive beslaglagt, hvis EU og USA gør alvor af truslerne om at beslaglægge russiske aktiver.

Præsidentkandidat Donald Trump retter kritik mod NATO og USA´s europæiske allierede. Det skriver Jyllands-Posten. Kritikken faldt under en tale, Donald Trump gav til sine tilhængere i weekenden. "Jeg hader at fortælle jer dette om Nato. Hvis vi nogensinde havde brug for deres hjælp, lad os sige, at vi blev angrebet, tror jeg ikke, at de ville være der for os. Vi betaler for NATO, og vi får ikke så meget ud af det," sagde Donald Trump. Michael Hayden, fhv. CIA-direktør og pensioneret general, giver dog ikke meget for kritikken. "NATO kom os til undsætning efter 11. september. Dit fjols. Dit fjols," skriver Michael Hayden på det sociale medie X. Under sit præsidentembede fra 2017 - 2021 talte Donald Trump flere gange imod USA´s støtte til NATO og såede tvivl om Europas solidaritet med USA. Blandt andet anklagede Trump europæerne for ikke at betale nok til NATO. Thierry Breton, EU-kommissær med ansvar for det indre marked, afslørede for nylig, at Trump dengang havde været meget direkte overfor EU-toppen. "Hvis Europa er under angreb, vil vi aldrig komme og hjælpe og støtte jer," sagde Trump, ifølge Breton, under et møde med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i 2020. Under sin tale i weekenden sagde Trump ligeledes, at mens USA har ydet "over 200 milliarder dollars" i støtte til Ukraine, så har europæiske land kun bidraget med "20 milliarder dollars. Ifølge en opgørelse fra Kiel Institute for The World Economy er denne påstand heller ikke korrekt. Opgørelsen viser, at Europa bidrager med langt mere til Ukraine, end USA gør. Derudover bruger EU milliarder af euro på at håndtere ukrainske krigsflygtninge. Donald Trump beskyldes for at tage USA´s støtte til Ukraine som gidsel i et taktisk spil, hvor han modarbejder en politisk aftale om at frigive støtten til Ukraine til gengæld for flere penge til at bekæmpe immigration langs USA´s grænse mod Mexico. Årsagen menes at være, at Donald Trump vil bruge migrationsproblematikken i USA som våben mod Joe Biden. Den blokerede amerikanske hjælpepakke udfordrer de militære forsyninger til Ukraine i sådan en grad, at NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg, er rejst til Washington i denne uge for at drøfte situationen med amerikanske ministre og generaler. Samtidig er der også usikkerhed omkring den europæiske støtte til Ukraine. På et EU-topmøde i december nedlagde Ungarn veto mod EU´s fireårige ukrainske hjælpepakke på 50 milliarder euro. På torsdag mødes EU´s stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles, hvor man vil diskutere situationen. Her vil man også drøfte muligheden for at tilføre den fælles fredsfacilitet, yderligere fem milliarder euro.

Forud for EU-topmødet i Bruxelles, torsdag, udtaler Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at Europa bør støtte Ukraine, med eller uden USA´s hjælp. Det skriver Børsen. "Vi er heldige at have USA som partner, men vi må også se situationen klart. Ukraine er en del af Europa, placeret på det europæiske kontinent. Uanset hvad USA beslutter, skal vi være modige og i stand til at træffe beslutninger for at støtte det ukrainske folk.," udtalte Macron, tirsdag, under en tale om europæisk forsvar og sikkerhed i Stockholm. Under sin tale i Stockholm beskrev Macron også, hvordan Ruslands invasion af Ukraine har givet NATO-alliancen nyt liv. Finland er optaget i NATO og Sverige er på vej ind i alliancen. Samtidig er EU gået i gang med at opruste sin militære industri. "Dette er blot nogle få pointer, der fremhæver vores fælles styrke," sagde Macron, som påpegede, at en russisk sejr vil få alvorlige konsekvenser: "Vi kan ikke acceptere, at Rusland vinder denne krig. Så ville der ikke længere være nogen sikkerhedsinfrastruktur på vores kontinent," udtalte Macron. Tidligere har Europa ladet andre om at træffe beslutninger. Stormagterne, ikke europæerne, traf de vigtige beslutninger, forklarede Macron i sin tale. "Det var vi tilfredse med. Men jeg tror, at vi i dag skal være i stand til at træffe vores egne beslutninger. Vi kan ikke uddelegere til andre magter, selvom det er allierede," argumenterede Macron.

Jyllands-Posten afslørede tirsdag, at russisk-ortodokse kirker i Danmark har samlet penge ind til en feltpræst, som Ukraine anklager for at levere våben til fronten. Nu skriver Jyllands-Posten, at afsløringen får de blå oppositionspartier til at kritisere udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) ageren i sagen. "Jeg er fuldstændig rystet over, at sådan noget har fået lov at foregå. Vi skal have sat en prop i hullet for de penge, der kommer ind i Danmark fra den russiske kirke. Alt andet er bindegalt," udtaler Søren Pepe (K), partiformand. Liberal Alliance, Konservative, DanmarksDemokraterne og Dansk Folkeparti har nu i fællesskab indkaldt Lars Løkke Rasmussen til samråd om Moskvapatriarkatet. De vil vide, hvorfor Lars Løkke Rasmussen ikke har sortlistet den russiske kirke. Sidste år ønskede Udlændinge og Integrationsministeriet at føje den russiske kirkes moderafdeling på en særlig forbudsliste. Men efter direkte indblanding fra Lars Løkke Rasmussen, modsatte Udenrigsministeriet sig dette. Moskva-Patriarkatet, som leder den russiske kirke, er som helhed ikke sanktioneret af EU eller af andre EU-lande. Men i Tjekkiet og Estland har man sanktioneret kirkens religiøse overhoved, patriark Kirill. I Bulgarien har man udvist præster med relation til den russiske kirke. I en skriftlig kommentar fastholder Lars Løkke Rasmussen sin beslutning. "Vi har fra dag ét af den her konflikt ført vores sanktionspolitik gennem EU. Det har den største effekt, når vi handler i fællesskab. Og Danmark ville gå enegang i EU, hvis vi på den måde indfører sanktioner mod hele Moskvapatriarkatet. Det er jeg noget forbavset over, at Konservative mener, vi skal gøre. Men det kan de jo så forklare på samrådet. Jeg vil presse på for, at vi i EU bliver ved med at stramme skruen over for de dele af Moskvapatriarkatet, vi gerne vil stække, nemlig dem, der støtter Ruslands krig mod Ukraine," skriver Lars Løkke Rasmussen.
Berlingske, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 11; Jyllands-Posten, s. 4, 10; Børsen, s. 13 (31.01.2024)

Prioriterede historier

Ungarns Orbán skaber usikkerhed før topmøde
Flere aviser skriver, at Ungarns premierminister, Viktor Orban, Viktor Orban skaber usikkerhed forud for EU-topmødet i Bruxelles på torsdag. Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har fremsat et konkret forslag om at afsætte 50 milliarder euro til Ukraine over en fireårig periode. Ungarn og Viktor Orban har dog truet med at nedlægge veto overfor forslaget. Ungarerne har ellers tidligere været åbne for at bakke op om en flerårig støtteaftale til Ukraine, hvis aftalen indeholdt en årlig nyvurdering af støtten til ukrainerne. De resterende EU-lande ønsker dog så vidt muligt ikke at åbne op for, at Ungarn hvert år får en ny mulighed for at nedlægge veto. Derfor søger EU-medlemslandene at lande en aftale, hvor budgettet i stedet hæves. En anden løsning vil være at lave en finansiering uden om Ungarn. Men sådan en aftale vil skulle ske uden om EU-budgettet, og vil formentlig kræve parlamentsafstemninger i nogle EU-medlemslande. En sidste mulighed er, at EU opgiver en flerårig finansiering af Ukraine og i stedet vedtager en etårig finansiering. Det vil dog mindske den ukrainske økonomiske tryghed i forhold til landets langsigtede planlægning. Samtidig risikerer EU-landene at skulle genoptage de samme forhandlinger med Viktor Orban næste år, eftersom man kun kan bruge den særlige etårige løsning én gang.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Stine Bosse, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget (M) og Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet (M), blandt andet: "I disse dage diskuteres støtten til Ukraine i EU. Ukraines pengekasse ser ud til at løbe tør i løbet af det tidlige forår, hvis ikke EU formår at finde fælles fodslag om at give ny støtte. Heldigvis er EU i grove træk enig. Ukraines kamp for frihed er lige så meget vores kamp for frihed, og hvis Rusland vinder krigen, fortsætter de. Derfor skal vi fortsat stå last og brast med ukrainerne og give dem den nødvendige støtte. Militært, humanitært og økonomisk. Det lader sig dog ikke gøre i øjeblikket på grund af ét land og dets præsident. Ungarn og Viktor Orbán. Altså ham Putins gode ven. Gang på gang bruger han sin vetoret og blokerer dermed for ny støtte til Ukraine. Det er udemokratisk, og det er hæmmende for EU's handlekraft. Derfor synes vi, det er på tide, at vi bør overveje at implementere kvalificeret flertal på nogle områder. Og det synes ret mange danskere heldigvis også. En ny undersøgelse viser, at 44 pct. af de adspurgte danskere erklærer sig enige i, at EU bør afskaffe medlemslandenes vetoret inden for EU's udenrigspolitik og indføre flertalsafgørelser, mens kun 25 pct. er imod. [...] Demokratiet i sin grundessens handler om, at man lader flertallet bestemme."
Kilder: Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 31; Jyllands-Posten, s. 2, 15
Berlingske, s. 12; Ekstra Bladet, s. 31; Jyllands-Posten, s. 2, 15 (31.01.2024)

“Vi kræver at blive hørt, og vi har brug for at genvinde værdigheden”
Franske landmænd protesterer imod EU, unfair konkurrence, lange arbejdsdage, lave lønninger, stramme miljøkrav og unfair betalingsaftaler med aftagere af landbrugsprodukter. Tirsdag lovede Frankrigs premierminister, Gabriel Attal, så nye indrømmelser til de franske landmænd. Det skriver Jyllands-Posten. Men landmændene giver ikke meget for håndsrækningen. "Vi kræver at blive hørt, og vi har brug for at genvinde værdigheden. Vi har brug for visioner, der rækker mindst 10 år frem, og som vil tillade os at investere," siger Romain Coubriche, landmand. De franske landmænd anklager også den franske regering for at have for vane at føje ekstra stramninger til EU-regler. F.eks. er sprøjtemidler, der er forbudte i Frankrig, tilladte i Tyskland. Det, og høje skatter, har medført, at fransk landbrug ikke er konkurrencedygtigt med hverken andre EU-lande eller endnu billigere produktionslande som Ukraine. "Det kan ikke passe, at franske landmænd skal lægge ryg til genopbygningen af Ukraine, hvis bønder har dumpet prisen på sukker i EU," siger Romain Coubriche, som også kalder EU´s krav om fire procent braklægning af landbrugsjord helt hen i vejret, så længe EU ikke er selvforsynende med fødevarer.

Nu kommer der så også støtte til de demonstrerende landmænd, fra uventet kant. Omkring 50 franske miljøorganisationer har i fællesskab skrevet et indlæg til franske medier, hvor de afviser, at være landmændenes fjender. Det skriver Politiken. På spørgsmålet om, hvordan de kan støtte de to største fagforeninger for landmænd i Frankrig, svarer Greenpeace, som er madskribent på miljøorganisationernes indlæg: "Vi støtter ikke FNSEA's krav. Jeg synes, det er vigtigt at skelne. Så når vi siger, at vi støtter bevægelsen, er det for at støtte andre stemmer i bevægelsen. Alle de krav, der sigter mod at modsætte sig miljøstandarderne, støtter vi absolut ikke. Men vi skal sikre, at vi har mulighed for at opretholde landbruget, når den grønne omstilling er godt gennemført," forklarer Sandy Oliver, der arbejder med landbrug og fødevarer i Greenpeace, Frankrig. I sin tale i tirsdags lovede den franske premierminister, Gabriel Attal, at man vil handle resolut på vegne af landbruget, og at der bør være en "fransk undtagelse" for de høje landbrugsstandarder. Onsdag vil den franske landbrugsminister derudover kræve, at EU ændrer dele af naturgenopretningsplanen.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "De unge landmænd fra Charleroiområdet i det sydlige Belgien er draget til Bruxelles med en bøn om færre regler og miljøkrav og et stop for import af billige fødevarer fra lande uden for EU, som presser dem. Ligesom klimaaktivisterne så et momentum for at få EU med på den grønne bølge for få år siden, fornemmer de unge landmænd en lydhørhed over for deres sag i hele Europa, for protesterne har bølget i Irland, Frankrig, Tyskland og Polen, lige siden de for alvor begyndte i Holland sidste år. Og flere EU-ledere har nu bedt om 'regelpause'. Landbrugssektorens konkurrencedygtighed er meget forskellig fra land til land. Men fælles er, at landmændene føler sig pressede af EU's grønne omstilling. Og EU føler sig presset til at lytte. Af frygt for, at hvis man ikke lytter, vil den yderste højrefløj i Europa få endnu mere medvind til EU-Parlamentsvalget i juni, og så bliver det for alvor svært at nå i mål med EU's klimaplan, Green Deal. [...] I næste uge kommer EU-Kommissionen med konkrete bud på, hvordan EU skal nå et 2040-mål om at skære 90 procent CO2 i forhold til 1990-niveauet. Oprindelig flød der tanker om, at planen skulle indeholde et frivilligt mål for EU's landbrug om at skære 30 procent CO2 inden 2030. Men nu hvor regeringer i særligt Frankrig og Tyskland er pressede af blokerende landmænd, er det med stor sandsynlighed blevet visket ud. [...] Den franske præsident Macron er særligt presset, fordi målinger viser, at et flertal af franskmændene støtter landbruget. Han forventes at bringe det op på et EU-topmøde torsdag som et fælles EU-problem, og forleden forsikrede han landbruget om, at den udskældte handelsaftale med en række sydamerikanske lande, Mercosur, er blevet skrottet. Det vakte nogen overraskelse i Bruxelles, hvor embedsmænd knokler med forhandlingerne, og de fleste EU-lande støtter aftalen. [...] Men franske landmænd afskyr handelsaftaler, som presser de franske priser. I 2022 betød det blandt andet, at Macron lavede en aftale med kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at al snak om handelsaftaler skulle sættes i bero forud for hans genvalg som præsident, for ellers ville modstanderen Marine le Pen få vind i sejlene. Ursula von der Leyen er også selv presset, fordi hun forventes at ville fortsætte som kommissionsformand de næste fem år. Det kræver støtte fra hendes konservative partigruppe, EPP, som er den største i EU-Parlamentet. EPP har udråbt sig selv til landmændenes stemme, og de lægger ikke skjul på, at klaveret skal spille en anden melodi fremover for at imødegå højrefløjens fremmarch."
Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 7 (31.01.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Stop stress blandt de unge
I et debatindlæg i Berlingske skriver Marianne Vind (S), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Den hårde realitet er, at flere og flere unge på arbejdsmarkedet bliver ramt af stress. Det skal vi have gjort noget ved, for det truer vores samfunds sammenhængskraft. [...] Vi skal have politiske tiltag. Og vi skal have dem nu! Meget af Danmarks arbejdsmiljølovgivning er baseret på EU-direktiver. I EU har vi længe fokuseret på regler for det fysiske arbejdsmiljø. Men nu er tiden altså kommet til, at vi også fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø. Vi skal sætte regler for det psykiske arbejdspres og sætte krav om et bæredygtigt arbejdsmiljø. For der er uendeligt meget at vinde ved at sætte en stopper for den arbejdsrelaterede stress blandt unge. Både for de unge, arbejdspladserne og samfundet som helhed."
Berlingske, s. 19 (31.01.2024)

Grundlæggende rettigheder

Dansk barn i syrisk fangelejr kan ikke få sin mor med hjem
Landsretten har ikke givet Foreningen Repatriate the Children Denmark, medhold i, at Danmark har pligt til at repatriere en moren til et sygt dansk barn. Det skriver Information. Sagen handler om, hvorvidt Udenrigsministeriet har pligt til ikke kun at hjemtage en syvårig dansk statsborger fra al-Roj fangelejren, men også drengens mor, som har fået frataget sit danske statsborgerskab. Siden 2021 har Udenrigsministeriet tilbudt at evakuere drengen til Denmark, men ikke moderen. Udenrigsministeriets vurdering får nu medhold af Østre Landsret. Nu vil Repatriate the Children Denmark gå videre og forelægge sagen for EU-domstolen. "Vores påstand vil være, at der som følge af EU-reglerne er en indrejseret for moren forstået på den måde, at når drengen har en anerkendt ret til at blive hjemtaget, så må moren afledt heraf også have en sådan ret," udtaler advokat Knud Foldschack på vegne af Repatriate the Children Denmark. "Østre Landsret har vurderet sagen efter dansk ret, menneskeretten og EU-retten og ikke fundet grundlag for at fastslå, at Udenrigsministeriet ikke har opfyldt den menneskeretlige handlepligt til at sikre, at barnets ret til at komme til Danmark er 'praktisk og effektiv'. Sagt lidt firkantet, så finder retten, at ministeriet i tilstrækkelig grad har vægtet hensynet til drengen over for de sikkerhedsmæssige hensyn," siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita, ved Institut for Menneskerettigheder, som har været biintervenient i sagen på børnenes side. I 2022 slog en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fast, at stater, under ekstraordinære omstændigheder har en forpligtelse til at bistå en statsborger, så dennes ret til at returnere bliver "praktisk og effektiv." Østre Landsret anfører i deres medhold, at de danske myndigheder har opfyldt denne pligt, fordi drengen har fået tilbud om at vende hjem til Danmark, hvis moren samtykker. Men den vurdering er Eva Ersbøll ikke enig i. "Realiteten er jo, at han uanset sin meget kritiske helbredstilstand ikke har kunnet komme hertil og ikke har fået den nødvendige behandling," siger Eva Ersbøll. Knud Foldschack kalder det "chokerende, at en dreng kan miste sine rettigheder på grund af sin mor. Man kan ikke tage livet af en dreng på baggrund af, hvad hans mor har gjort. For vi kæmper mod et tikkende ur i forhold til drengens helbred."
Information, s. 7 (31.01.2024)

Institutionelle anliggender

Først ville han gå, nu vil han blive: EU-topchefs slingrevals løser et problem og skaber et nyt
'I en analyse på Altinget skriver Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, blandt andet: "Efter tre ugers kritik har formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, droppet sit kandidatur til Europa-Parlamentet, som ville betyde et farvel i utide til formandsposten."
Altinget, tirsdag (31.01.2024 06:02)

Konkurrence

Her er verdens største elbilproducent, du måske ikke har hørt om
I et perspektiv i Børsen skriver Thomas Hvelplund Askjær, journalist på avisen, blandt andet: "Kinesiske BYD er nu verdens største elbilproducent, og en global ekspansion er i gang. [...] Fra politisk hold forsøger man aktivt at holde kinesiske bilproducenter fra fadet. I USA er BYD ikke bandlyst, men deres biler bliver pålagt en tarif på 25 pct., ligesom de ikke kan modtage subsidier på lige fod med andre gennem Inflation Reduction Act (IRA), fordi Kina anses som en fjendtlig stat. I Europa bliver der også talt dunder. Her har EU-Kommissionen indledt en undersøgelse af kinesisk statsstøtte til bilproducenter, og af om den kinesiske stat har givet sine virksomheder en uretmæssig fordel. Med 13,8 mio. job, der er direkte eller indirekte relateret til bilindustrien i Europa, er denne sektor ifølge EU-Kommissionen afgørende for Europas velstand."
Børsen, s. 6-7 (31.01.2024)

Statsstøtte er et nødvendigt onde
I en kronik i Børsen skriver Asbjørn Overgaard, direktør, Copenhagen Capacity, blandt andet: "Statsstøtte er et nødvendigt onde for at sikre vores nationale sikkerhed og adgang til højteknologisk viden og produkter. [...] Den voksende globale anspændthed har fået flere lande til at fokusere mere på deres egne markeder, og det er derfor afgørende, at vi som nation har mulighed for at støtte og opretholde produktion inden for disse områder. I en tid hvor USA, selv under præsident Joe Biden, har bevæget sig i retning af at beskytte amerikanske arbejdspladser gennem markante statsstøtteforanstaltninger i deres Inflation Reduction Act, og EU som modsvar herpå åbner op for lignende muligheder, er vi i skarp konkurrence med ikke bare USA og Asien, men i høj grad også internt i EU. Vi skal derfor som nation adressere disse udfordringer og indlede en politisk diskussion om, hvordan vi bedst agerer for at bevare og styrke vores produktion og økonomiske stabilitet. Statsstøtten er ikke blot velkommen i den henseende, men også afgørende for at sikre vores nationale interesser og position i en stadigt mere kompleks global økonomi."
Børsen, s. 26-27 (31.01.2024)

Landbrug

Fiskerirådgiver: Fiskerikommissionens EU-anbefaling er virkelighedsfjern - men heldigvis er der heller ikke brug for den
I et debatindlæg på Altinget skriver Mogens Schou, partner, Aquamind, blandt andet: "Fiskerikommissionen fremlagde 20. december 2023 sin rapport med en række anbefalinger til regering og Folketing. Det er en solid rapport, der dækker de hovedspørgsmål, der skal adresseres for at sikre en langsigtet udnyttelse af fisken i havet. [...] Men det er EU, der fastlægger de væsentlige dele af politikken: Hvor meget må man fange, hvor stor må fiskerflåden være, og hvordan skal fiskeredskaberne konstrueres og anvendes. Her går rapportens anbefaling om en "gennemgribende reform af EU's fælles fiskeripolitik" galt i byen. [...] Der er ikke nogen reform på vej, tværtimod peger Europakommissionen i sin statusrapport om fiskeripolitikken på, at gennemførelsen af den nuværende reform må styrkes. Danmark kan ikke skubbe en ny stor reform i gang, og det er heller ikke nødvendigt. I stedet bør fødevareminister Jacob Jensen (V) sikre, at Danmark høster de gevinster, som fiskeripolitikken allerede nu giver mulighed for at tildele de bæredygtige fiskerier. Det væsentligste problem i EU's fiskeripolitik, uregistreret udsmid af fisk og forfejlet detailregulering, vedrører nemlig ikke den gældende EU-reform, men evnen til at leve op til reformen. [...] Fiskerikommissionens løsning på udsmidsproblemet er, at det samlede danske fiskeri skal anvende kamerasystemer til dokumentation af fangsterne. Man må forstå det sådan, at Danmark selvstændigt skal indføre en obligatorisk kamerakontrol og samtidig påvirke EU til at gennemføre en generel ordning. Fangstkvoteordningen og forbuddet mod udsmid blev gennemført i EU-reformen i 2013, men fiskerne har indtil nu måtte se langt efter fordelene. [...] Fiskerikommissionen er opmærksom på, at fiskerne bør have frihed til at udvikle og bruge de redskaber, der fanger de "rigtige" fisk, når de ikke må smide uønskede fangster ud. Mens kameraløsningen foreslås gennemført "på kort sigt" forestiller Kommissionen sig først, at "en kommende reform" skal give fiskerne større frihedsgrader. Men hvorfor ikke give fiskerne den frihed nu? Danmark kan selvstændigt tillade andre fiskeredskaber end de i EU forskrevne, når blot man sikrer, at de har en effektiv selektion. Og det er jo netop formålet og fiskerens ønske. [...] Europa-Kommissionen har redegjort for mulighederne i et brev, hvor man skriver "derfor kan ethvert medlemsland anvende et nyt redskab, hvis effektivitet det har afprøvet. Kun hvis Europa-Kommissionen efterfølgende har tvivl om redskabets effektivitet, vil man bede om rådgivning herom". I modsætning til Fiskerikommissionens bureaukratiske tilgang vil en gennemførelse af incitamentsmodellen give mulighed for at iværksætte forslaget om kameradokumentation og "frit redskabsvalg" nu. Hvis ministeren også vil arbejde for, at de ekstra kvotemængder, som EU kan tilbyde til fartøjer, der ikke udsmider fisk, gives til kamerafartøjer, så kan meget nås på kort sigt."
Altinget, tirsdag (31.01.2024)

Migration

Migrantaftale er en blindgyde
Information skriver i en leder blandt andet: "Det blev set som yderst kontroversielt, da Italiens premierminister, Giorgia Meloni, tilbage i november indgik en aftale om at behandle asylansøgninger uden for EU i modtagecentre i Albanien. [...] Men meget tyder på, at planen nu rent faktisk vil blive realiseret. Mandag blev den godkendt af den albanske forfatningsdomstol, og nu mangler den blot at få parlamentarisk grønt lys i både Rom og Tirana, hvilket er en formssag. [...] Aftalen kan bane vejen for en bekymrende udvikling, hvor EU-lande i stigende omfang tørrer ansvaret for at huse asylansøgere af på f.eks. lande på Balkan, der kan føle sig presset til at gøre en god figur over for EU. Albanien accepterer netop Italiens asylansøgere, da Rom som modydelse bakker op om et albansk EU-medlemskab. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om Italien vil være i stand til at sikre asylansøgeres forhold, fundamentale rettigheder og værdighed, når de bliver tilbageholdt i et tredjeland. Og så er det stærkt tvivlsomt, om modellen rent faktisk vil opfylde målsætningen om at mindske antallet af migranter, der søger mod EU. Dem, der får tilkendt asyl, skal fortsat til Italien, og de afviste asylansøgere vil enten sidde fast i de albanske modtagecentre, da det fortsat vil være svært at sende dem retur til deres oprindelsesland, eller de vil - og det er mest sandsynligt - af egen kraft søge mod nord for at komme ind i EU ad Balkan-ruten. Det vil dermed formentlig ikke gøre meget for at mindske folks vilje til at forsøge at nå Europa via den farlige tur over Middelhavet. Melonis aftale fremstår derfor mest af alt som et desperat forsøg på at udvise handlekraft."
Information, s. 2 (31.01.2024)

Sikkerhedspolitik

En af Europas stærkeste mænd tager i dag imod kong Frederik
Berlingske bringer i forbindelse med Kronprins Frederiks statsbesøg i Polen et interview med landets udenrigsminister, Radoslaw Sikorski. Polen er på vej til at blive en europæisk stormagt og en af Danmarks vigtigste allierede i Østersøen. "Vi vil få en større stemme i Europa," siger Radoslaw Sikorski og henviser til sit lands voksende økonomi og store investeringer i landets forsvar. Fra i år bruger Polen fire procent af sit BNP på militære udgifter. "Vi er klar til at bruge endnu mere, hvis det bliver nødvendigt. Vi har engang været en del af Det Russiske Imperium, og vi brød os ikke om det. Vi er klar til at gøre, hvad der skal til, for at det ikke sker igen," siger Radoslaw Sikorski. Udenrigsministeren rygtes værende i spil til flere EU-topposter, hvor af en af dem er en nyoprettet post som forsvarskommissær i EU-Kommissionen. Og et samlet EU-forsvar står Radoslaw Sikorskis hjerte nært. "I årevis har jeg hamret løs på behovet for at give Europa et forsvar, der kan være sit navn værdigt," siger Radoslaw Sikorski, som forklarer, at uanset det amerikanske præsidentvalgs udfald, så er USA fokus på vej væk fra Europa. "Og når man tænker på, at det tager årtier, snarere end år at bygge et forsvar op, er vi allerede langt bagefter," vurderer Radoslaw Sikorski. En af Polens store udfordringer er sagerne, som EU-Kommissionen har åbnet mod den tidligere regering i Polen. Som følge af Polens problemer med pressefrihed, retssikkerhed og straffrihed for folk ved magten, har EU indefrosset 36 milliarder Euro, landet ellers skulle have modtaget i EU-støtte. EU vil først frigive de indefrosne midler, når Polen har gennemført en række, lovede reformer. Den nye regering har lovet at rydde op, men udfordres af den siddende polske præsident, som modarbejder mange af de reformer, som EU kræver indført. "Ja, det er vores ømme punkt. Det kan han desværre forsinke med sin vetoret," forklarer Radoslaw Sikorski.
Berlingske, s. 10-11 (31.01.2024)

Sundhed

PFAS er overalt - også i blodet hos EU-kommissærer
Margrethe Vestager og en række andre EU-kommissærer og europaparlamentarikere har ladet sig teste for PFAS i kroppen. Det skriver Information. Det er de europæiske miljøorganisationers netværk, European Environmental Bureau (EBB) og Det Internationale Kemisekretariat ChemSec, som har taget blodprøver hos EU-kommissærerne og europaparlamentarikerne. "Resultatet afslører en foruroligende virkelighed omkring fiaskoen for kemikaliekontrol i Europa og det akutte behov for at regulere disse farlige forbindelser," skriver de to organisationer i en pressemeddelelse. Hos fem af de 11 undersøgte EU-politikere blev der målt PFAS forbindelser i koncentrationer over det "sikkerhedsniveau', hvor en øget risiko for alvorlige sundhedseffekter ikke kan udelukkes, og hvor man bør gøre en indsats for at undgå yderligere belastning," skriver EBB og ChemSec videre. Om sin blodprøve fortæller Margrethe Vestager: "Tilbage i juni fik jeg taget en blodprøve for at tjekke den mulige tilstedeværelse af giftige kemiske stoffer i mit blod. Nogle få uger senere modtog jeg resultatet. Syv af de 13 analyserede PFAS-forbindelser blev fundet i mit blod." Nogle af de PFAS-forbindelser, som er blevet målt i de europæiske politikere er forbudt i EU. Hos EBB og ChemSec udtrykker man bekymring over, at PFAS-forbindelser, som bliver reguleret af EU, hurtigt erstattes af nye PFAS-forbindelser, hvis sundheds- og miljøeffekter, man ikke har tilstrækkelige data på. Samtidig bekymrer det, at de mange stoffer hidtil er blevet undersøgt enkeltvis under EU´s kemikaliekontrollov REACH. "Den fornuftige måde at håndtere PFAS-problemet på er at tackle dem som gruppe og ikke se på de individuelle stoffer. For hvis vi fortsætter med at forbyde dem med samme hastighed som gennem de seneste 20 år, vil vi være færdige omkring år 2380," udtaler Jutta Paulus, tysk medlem af Parlamentets gruppe De Grønne. Sidste år foreslog Danmark, sammen med Tyskland, Holland, Sverige og Norge, et omfattende forbud, eller restriktioner, i EU mod markedsføring og produktion af alle PFAS-forbindelser. Forslaget afventer i øjeblikket kommentarer og anbefalinger fra ECHA, EU´s kemikalieagentur. Der er indgivet langt flere høringssvar til forslaget, end hvad der normalt indgives, og Forever Pollution Project og Corporate Europe Observatory har kortlagt den kemiske industris omfattende lobbyarbejde imod forbuddet. "Mange dusin aktindsigter i Bruxelles og andre europæiske byer har afsløret, at mere end 100 industriorganisationer, tænketanke, advokatfirmaer og større selskaber har arbejdet i måneder på at påvirke EU-Kommissionen og medlemslandene for at svække det kommende EU-forbud," skriver Forever Pollution Project. "Myndighederne, i realiteten, prioriterer industriens grådighed over den folkelige velfærd. Det er på høje tid, at EU-myndighederne handler, beskytter kommende generationer og holde forurenerne ansvarlige for den skade, de har forårsaget," udtaler Tatiana Santos, head of chemicals policy, EBB. ECHA´s håndhævelsesforum vurderer i sine kommentarer fra oktober 2023, at "forslaget i sin nuværende form vil blive udfordrende at håndhæve." "Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt," har miljøminister, Magnus Heunicke (S), tidligere udtalt om de fem landes forslag.
Information, s. 12-13 (31.01.2024)