EU i dagens aviser tirsdag 14. november 2023

Tophistorier

Hvem tør opgive vetoretten i EU?
Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent, Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Det er Europas placering og tyngde i en ny verdensorden, som det hele handler om, når statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med EU's præsident, Charles Michel, holder gruppearbejde på Christiansborg. Statsministrene fra Sverige, Finland, Irland, Letland og Bulgarien er indbudt tirsdag aften og skal tale om de store udfordringer, som EU står over for: Hvordan skal EU gøre sig gældende i verden, hvordan skal beslutningskraften i EU bevares, hvis kredsen udvides til over 30 lande, kan EU overhovedet fungere, når blot ét land kan nedlægge veto over for vigtige beslutninger på eksempelvis udenrigspolitikken og ikke mindst, hvem skal betale, når store, mindrebemidlede landbrugstunge lande stempler ind i unionen. [...] Charles Michel sendte den 7. november 2023 et brev til EU's stats- og regeringschefer, hvori han gjorde det klart, at det er urolige tider og bad dem overveje tre spørgsmål: Hvilke politikområder skal EU satse på for at stå stærkere som global spiller? Hvordan skal det afspejles i det næste budget? Hvad skal der til for at EU lettere og hurtigere kan træffe beslutninger? Således holder EU en slags generalprøve på den arbejdsform, som meget vel kan blive fremtidens: Frem for at alle lande sidder ved samme bord, mødes de i grupper. Planen er at aflægge rapport ved topmødet i december, hvor også Ukraines fremtid i EU er på dagsordenen. [...] Endelig er der det også meget følsomme spørgsmål, om hvert land skal have en EU-kommissær. Kommissionen er - ideelt set - hævet over nationale særinteresser. Men den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har gjort det klart, at det er en dårlig ide ikke at have en landsmand i EU's måske mest magtfulde organ. Af hensyn til tilliden. Og den bemærkning afspejler dybest set det dilemma, som EU står i: På den ene side kan mange lande godt se en geo- og sikkerhedspolitisk fordel i et stærkt, forenet og udvidet Europa. På den anden vil de ikke give slip på for meget og skal stå til regnskab over for deres egne vælgere. På den nationale hjemmebane er det alt andet lige noget sværere at forklare storheden i, at man blev stemt ned."

Politiken bringer et interview med den belgiske formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, som tirsdag er i Danmark for at drøfte med Mette Frederiksen og andre ledere, hvordan unionen kan blive klar til udvidelse. Han siger blandt andet: "Efter min mening er udvidelsen en investering i fred, sikkerhed og stabilitet. Og tanken er ikke kun at blive større, tanken er at få mere indflydelse, fremme vores værdier og EU's grundlæggende løfter om fred og velstand, som er sat under pres. Derfor er de tre spørgsmål ikke kun til lederne, men til vores borgere i hele EU. Hvad vil vi i fremtiden? Jeg er helt sikker på, at borgerne i Europa føler, at de er bedre beskyttet med en indflydelsesrig og mere magtfuld europæisk union i hele verden. Tag Ukraine-krigen, og tænk på, hvordan situationen havde set ud, hvis vi kun havde været de oprindelige seks medlemmer i samarbejdet. Hvad det ville have betydet for borgernes sikkerhed og beskyttelsen af deres fremtid, hvis vi ikke havde været 27 medlemslande? For mig er udvidelse sund fornuft." Charles Michel vil ikke spekulere i, hvilket af de ni potentielle lande, der kommer ind i EU først, og han understreger, at EU's regelsæt og værdigrundlag ikke må sættes over styr og barren ikke sænkes, men samtidig er det også vigtigt, at EU ikke falder i tornerosesøvn, for det er der ikke tid til. "Hvis vi ikke fremskynder og opmuntrer udvidelsesprocessen, vil andre ude i verden ikke vente på os. Så hvad vil vi? Foretrækker vi en slags fri zone, hvor Kina, Rusland og andre udøver indflydelse for at forsøge at destabilisere os i vores nabolag? Det er ikke det, jeg ønsker for mine børn. Jeg ønsker, at de vokser op i en europæisk union, om ikke større, så mere indflydelsesrig og i stand til at fremme vores værdier og standarder inden for blandt andet kunstig intelligens til resten af verden," siger Michel.
Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 9 (14.11.2023)

Prioriterede historier

Cameron gør comeback
Flere af dagens aviser skriver, at David Cameron mandag er blevet udpeget til udenrigsminister. Cameron førte kampagne for et britisk ja til EU i 2016, men umiddelbart efter folkeafstemningen om EU-medlemskab, som han tabte, valgte han at trække sig som konservativ premierminister. Siden 2016 har hanværet marginaliseret som politiker, og de færreste havde troet på et politisk comeback. Cameron afløser Suella Braverman, der mandag fik en regulær fyreseddel af premierminister Rishi Sunak, fordi hun i sidste uge skrev et debatindlæg i The Times, hvor hun anklagede britisk politi for at være alt for forsigtige overfor propalæstinensiske demonstranter, mens højreorienterede demonstranter altid får med grovfilen. "For Cameron selv kan det her handle om, at han gerne vil have et bedre eftermæle end det, han har fået efter Brexit. Han kan have en interesse i at komme ind og gøre noget godt," siger Marlene Wind, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet ifølge Politiken. Hun fortæller desuden, at Cameron i sin regeringstid ikke havde ry for at være en holdspiller i EU. "Han var i Bruxelles kendt for at være en, der gik ind i forhandlinger benhårdt med en agenda om, hvordan han kunne give Storbritannien en sejr," siger hun.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "Tidligere premierminister David Cameron er blevet indkaldt som ny britisk udenrigsminister. Der er meget at sige herom. For eksempel at britisk politik er i en tilstand, hvor selv de største tabere åbenbart kan vende tilbage til de højeste poster. Ingen enkeltperson har i nyere tid forvoldt større skade på Storbritannien i almindelighed og sit parti i særdeleshed end konservative David Cameron. Som stor EU-tilhænger udskrev han brexit-valget. Med det formål at bekræfte EU-medlemskabet og dermed nedlukke EU-modstanden i sit eget konservative parti - med blandt andre den berygtede Boris Johnson i spidsen. Camerons nederlag blev derfor monumentalt. [...] Vi går ud fra, at udenrigsminister Cameron skal rejse sig ved træet, hvor han faldt. Om ikke for at bringe briterne tilbage i EU, så for med nye og bedre aftaler at rydde op i det rod, han i sin tid selv gav los for. Han kan naturligvis stille sig op og sige: 'Hvad sagde jeg, vi skulle være blevet?' Men det vil ikke understrege andet, end at han forlod politik som den store taber, og nu, hvor han er tilbage, er han mest af alt oppe mod såvel sit partis som sit eget nederlag."

Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "David Cameron. Efter en panikrokade i den britiske regering mandag bliver han nu Storbritanniens nye udenrigsminister. Et klarere tegn på krisen hos de britiske konservative fås næppe. For David Cameron var manden, der som premierminister førte Storbritannien mod den EU-folkeafstemning, der i 2016 endte i et smerteligt Brexit med deraf følgende ulykker for især briterne selv. David Cameron var ellers selv tilhænger af fortsat EU-medlemskab, så det var ikke derfor, han var optaget af en folkeafstemning. Den skyldtes heller ikke hensynet til briterne. Nej, den var primært et forsøg på at skabe ro i Camerons eget parti. [...] Den højere historiske retfærdighed er, at Cameron nu får medansvar for at rydde op efter sit eget morads. Ikke mindst skal han forsøge at minimere skadevirkningerne ved Storbritanniens kappede bånd til EU's indre marked og den mindre globale tyngde, der følger af at stå alene. Og også i forhold til et USA, den traditionelle allierede, der er stadig mere optaget af Asien end af Europa, står Storbritannien over for en stor ubekendt."
Information, s. 11; Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 22,36; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 1,2; Børsen, s. 8 (14.11.2023)

EU kræver "omgående pauser" for at få nødhjælp ind i Gaza
Forud for et møde i går for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles, lød det fra EUs udenrigschef Josep Borrell, at de 27 EU-lande ønsker ”omgående pauser” i konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza. Det skriver Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet. ”Alle 27 EU-lande står sammen om at bede om omgående pauser og etablering af humanitære korridorer. Det skal være omgående for at imødegå den alvorlige situation for befolkningen i Gaza,” sagde Josep Borrell og fortsatte: "Vi beder Israel om at udvise maksimal tilbageholdenhed for at redde civile liv. Vi fordømmer Hamas' brug af mennesker på hospitaler som menneskeskjolde. Men vi udtrykker også vores bekymring for den alvorlige situation på hospitalerne, som bliver kraftigt påvirket af bombningerne.” Han fortalte samtidig, at hjælpen allerede er ved grænsen og venter på at komme ind i Gaza. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), er tilfreds med, at EU opfordrer til "omgående pauser". "Ligesom alle mine kolleger er jeg i stigende grad både berørt af og bekymret over den humanitære katastrofe, der er under udvikling i Gaza. Derfor er det helt afgørende, at Europa opfordrer til, at der kommer pauser. Det er jo sådan lidt et temperamentsspørgsmål, hvad man kalder tingene. Men det er afgørende, at der kommer pauser i kamphandlingerne, så man kan få substantiel nødhjælp ind til Gaza. Få tredjelandsborgere ud og forhåbentlig også få håndteret hele spørgsmålet om gidsler," siger Løkke ifølge Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 15 (14.11.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU truer A- og B-aktier: “Direkte skadeligt”
EU-Kommissionen er kommet med et nyt lovforslag, som vil begrænse aktionærrettighederne hos selskaber med A- og B-aktier. Kritikken lyder, at de mange begrænsninger reelt vil gøre det umuligt for virksomheder at rejse penge på børsen uden at opgive kontrollen med virksomheden. “Det vil være direkte skadeligt og også imod hele hensigten bag det direktiv, der nu diskuteres i EU. Målet med direktivet er som udgangspunkt, at flere små og mellemstore virksomheder skal have bedre mulighed for at tiltrække kapital - ikke det modsatte. Men det er det, der beklageligvis vil ske, hvis der overreguleres,” siger Lars Rebien Sørensen, tidligere adm. direktør i Novo Nordisk og nuværende formand for Novo Nordisk Fonden. I Dansk Industri lægger man lige nu pres på for at få forslaget skudt ned. “Det er ren gift for det velfungerende danske A- og B-aktiesystem, hvis A-aktier ikke må tælle med i en række helt normale afstemninger på en generalforsamling - eller hvis det afhænger af hvem, der har foreslået afstemningen,” lyder det fra vicedirektør Kim Haggren, som fortsætter: “Vi er nu helt afhængige af, at de europæiske regeringer står hårdt fast på sine positioner i de videre forhandlinger - og pure afviser EU-Parlamentets og Kommissionens forslag om diverse restriktioner.” Forslaget fra EU-kommissionen skal nu i såkaldt trialog - en diskussion mellem EU-Kommissionen, EU-parlamentet og EU-rådet.
Børsen, s. 2 (14.11.2023)

Finansielle anliggender

Danske renter står fast trods inflation på nul
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Inflationen faldt i Danmark til lige omkring nul i oktober. Opgjort efter den danske forbrugerkurve blev det til et plus på 0,1 procent i forhold til samme måned sidste år. Hvis man bruger EU-kurven, var inflationen på minus 0,4 procent. [...] Det kan måske virke mærkeligt, at inflationen er faldet til nul, men at vi slet ikke taler om, at renterne skal være lavere i Danmark. Faktisk er både korte og lange renter steget en anelse, siden det danske inflationstal blev offentliggjort fredag morgen. Det skyldes naturligvis, at de danske renter ikke bestemmes af den danske inflation. De kortere danske renter bestemmes af den rentepolitik, som føres af Den Europæiske Centralbank (ECB). Den bestemmes af udsigterne for europæisk inflation. Altså har tyske forbrugeres inflation langt større betydning for danske boligrenter end dansk inflation. Niveauet for de længere danske statsrenter bestemmes af en blanding af den amerikanske rentepolitik og så, hvad ECB finder på. Jo mere USA skal have "højere renter i længere tid", desto mere leverer det et opadgående pres på renterne her i Europa. [...] Renterne herhjemme bestemmes af andre landes inflation. Vil vi have lavere renter, kunne man fristes til at krydse fingre for en europæisk recession, der ville tvinge vækst og beskæftigelse i minus. Det vil dog koste dyrt i jobtab. Det bedste vil derfor være, hvis europæisk økonomi bliver mere digitaliseret og mere konkurrenceudsat. Det vil både presse priserne nedad - og forbedre europæisk konkurrenceevne. Det vil give økonomisk vækst og mulighed for lidt lavere renter på samme tid. Men det kommer ikke til at gå hurtigt, og ECB vil denne gang sikre, at inflationen er helt under kontrol, før man begynder at pille ved renten."
Berlingske, s. 6-7 (14.11.2023)

Institutionelle anliggender

Danske Rederier: EU skal stå stærkere, så dansk shipping får medvind i en stormfuld verden
Altinget bringer et debatindlæg af Anne H. Steffensen, administrerende direktør, Danske Rederier. Hun skriver blandt andet: "Verden i dag er ikke som verden af i går. Og med sikkerhed ikke som verden i morgen. Ruslands overfald på Ukraine, Hamas' forfærdelige terrorangreb på Israel, øget stormagtskonkurrence mellem USA og Kina og en udvidelse af BRIKS til også at omfatte Argentina, Egypten, Iran, Saudi Arabien og Emiraterne. [...] Det er vigtigt, at vi bruger EU's økonomiske tyngde, når vi sammen agerer i verden. At vi på EU-niveau overvåger og koordinerer indsatsen imod de handelshindringer og lokale, konkurrenceforvridende tiltag, som møder europæiske virksomheder rundt omkring i verden. At EU engagerer sig direkte i at sikre produktion af fremtidens grønne brændstoffer, blandt andet til skibsfarten. At vi sikrer forsyningskæderne, og at EU arbejder aktivt for at indgå energiaftaler med tredjelande om etablering af solcelle- og vindmølleparker til aftag af de grønne brændstoffer, som vi i den grad efterspørger nu og fremover At vi arbejder tættere sammen om cyberforsvar. Jeg ser også gerne, at EU og USA knyttede endnu tættere bånd med en egentlig handels- og investeringsaftale, som samtidig minimerer protektionisme og handelshindringer mellem parterne. At vi bygger videre på det stærke værdifællesskab, som vi deler med USA. [...] Danmark kan ikke stå alene. Vi må knytte os tættere til vores partnere. Og vi må samtidigt erkende, at vi ikke kun kan handle med dem, der minder mest om os selv. Men igennem EU kan vi styrke Europas stemme i verden. Gøre en usikker verden lidt mere sikker at navigere i."
Altinget, mandag (14.11.2023)

Hun skal forhandle om fælles regler for selskabsskat: Det vil glide lettere ned denne gang
Kira Marie Peter-Hansen (SF) er nyvalgt chefforhandler for Europa-Parlamentet på ny lovgivning, der skal reformere selskabsskatten i EU, skriver Altinget mandag. Hun beskriver selv processen bag fordelingen af ordførerskaber til lovforslagene som lidt af en kamp, da der var mange om buddet i Europa-Parlamentets økonomiudvalg. Hun mener, at der er behov for at "lukke de huller, der stadig er i europæisk skattelovgivning."
Altinget, mandag (14.11.2023)

Radikale: Investeringer i velfærd og klima går hånd i hånd med en lavere selskabsskat
Altinget bringer et debatindlæg af Samira Nawa (R), finansordfører, som blandt andet skriver: "Bedre skatte- og rammevilkår for erhvervslivet er et nøgleinstrument for vores grønne omstilling og teknologiske udvikling. Det skal være ambitionen at sænke skatten på en måde, der gør os grønnere og fremmer fremtiden. [...] Den gennemsnitlige selskabsskattesats i Europa er faldet gennem en årrække, mens Danmark fortsat ligger over EU-gennemsnittet. [...] Vi vil styrke danske virksomheders konkurrencevilkår, så de bedre kan konkurrere med verden omkring os. Dels er vi åbne for at sænke selskabsskatten nationalt, dels er vi orienteret imod, at vi finder en fælleseuropæisk model, der sikrer fair og lige konkurrencevilkår, vores europæiske virksomheder imellem. I den bedste af alle selskabsskatteverdener får vi de kommende år besluttet en fælles selskabsskattesats i EU, der sikrer konkurrencedygtighed for danske og europæiske virksomheder i den nye globale verdensorden. Af samme grund støtter vi i Radikale Venstre direktivet fra EU's Ministerråd, der sætter en effektiv bund under selskabsskatten i EU på 15 procent for store multinationale selskaber. [...] Vi vil give et bedre Danmark videre til den næste generation. Endnu stærkere danske virksomheder kan være med til at sikre netop det."
Altinget, mandag (14.11.2023)

Slukkede den tyske kansler håbet for Vestager?
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent, Louise With, blandt andet: "Det skulle have været på plads for længe siden. Slaget om, hvem der skal være ny leder for Den Europæiske Investeringsbank, EIB, skulle egentlig have været afgjort i september. Men valget mellem danske Margrethe Vestager, spanske Nadia Calviño og tre andre kandidater er blevet udsat igen og igen. I weekenden skete der endelig noget. Den tyske kansler, Olaf Scholz, var rejst til Malaga i Sydspanien for at deltage i et møde for europæiske socialister. Her gav han sin opbakning til Vestagers formentlig stærkeste rival Nadia Calviño, der p.t. har posten som fungerende finansminister i den spanske regering. [...] Lad det være sagt med det samme: Det er ikke et godt tegn for Vestager, når den tyske kansler - med ansvar for EU's største befolkning og stærkeste økonomi - sender åben støtte til hendes farligste rival. Børsen har ligesom flere medier erfaret, at man i Vestager-lejren mener at have den nødvendige opbakning fra mindst 18 af de 27 lande i EIB's ejerkreds. Men støtten er kun givet uformelt. Og det er heller ikke nok. [...] Selvom Tyskland stiller sig bag Calviño, kan Frankrig og Italien vælge at gå imod den tyske kanslers ønske og støtte Vestager. I EU tilhører danskeren trods alt den samme liberale gruppe som den franske præsident Macron. Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, og hendes konservative regering har deres egen kandidat i den tidl. finansminister Daniele Franco. Men Meloni har ikke gjort klart, hvem hun støtter, hvis det ikke kan blive ham. [...] Næste mulighed for at få slaget afgjort er formentlig et finansministermøde i Bruxelles 8. december, altså fredag om tre uger. Hvis det ikke lykkes for Vestager, vender hun tilbage til sit job som EU-kommissær og næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence og digitalisering. Her har hun haft orlov, men kan sidde frem til efteråret 2024, når en ny Kommission træder til."
Børsen, s. 15 (14.11.2023)

Interne anliggender

Ledende europapolitikere opfordrer til regeringsrokade
Europaparlamentarikerne Morten Løkkegaard (V) og Christel Schaldemose (S) samt Venstres EU-ordfører, Kim Valentin, mener alle, at regeringen bør benytte Venstres formandsskifte som anledning til også at udnævne en europaminister, skriver Politiken. "Jeg synes, det giver rigtig god mening at tage diskussionen nu, fordi man alligevel er i gang med at diskutere en ny sammensætning af regeringen," siger Morten Løkkegaard (V) og Schaldemose (S) stemmer i: "Når regeringen alligevel skal reshuffles her, når Venstre har besluttet sig for, hvem der skal være ny formand, ville det være oplagt også at få en europaminister ind." Opfordringen kommer forud for, at Danmark overtager formandskabet for det europæiske ministerråd i 2025. "Vi indgår i 'trojkaen' allerede fra starten af 2025. Det vil sige, vi skal have vores program på plads allerede omkring sommeren 2024. Og der er jo ikke særlig lang tid til. Nu er europapolitikken mit område, derfor ved jeg, hvad alle de andre lande har gjort op til deres formandskab. Det er ikke en lille opgave," siger Kim Valentin (M).
Politiken, s. 2 (14.11.2023)

Klima

Dansk Træforening: Et nedskåret bureaukrati kan ikke redde regnskoven
Altinget bringer et debatindlæg af Jakob Rygg Klaumann, direktør, Dansk Træforening, som blandt andet skriver: "Først på sommeren skete der noget ret fantastisk, som forhåbentlig får stor betydning for både klimaet og biodiversiteten: EU's nye forordning mod global skovrydning og skovforringelse trådte i kraft. EUDR, som forordningen kaldes, skal sikre, at EU's forbrug af palmeolie, soja, træ, kakao, kaffe, kvæg og naturgummi ikke medfører, at verdens skovområder ryddes eller forringes. Det er banebrydende lovgivning, som tager livtag med de grundlæggende mekanismer, der driver den globale afskovning, og det er der kun grund til at glæde sig over. [...] Skal de gode intentioner i EUDR udmønte sig i en reel sikring af verdens skove, så kræver det, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de kompetente myndigheder, ikke bare i finansloven for 2024, men også i de følgende år. Det er ikke kun de danske virksomheder og myndigheder, der skal rustes til den nye, store opgave med at implementere EUDR. Også de andre europæiske lande skal skrue op for blusset, hvis lovgivningen skal have effekt i praksis for de skove, det hele handler om. Det er kun helt på sin plads at have høje ambitioner for skovbevarelsen, men skal EUDR blive en succes, kræver det dels, at de nationale myndigheder har tilstrækkeligt med ressourcer til at fortolke, vejlede, føre tilsyn og sørge for, at loven bliver overholdt, og dels en høj grad af ensartethed i den måde, lovgivningen bliver håndhævet på europæisk plan."
Altinget, mandag (14.11.2023)

Grøn byggeorganisation: Vi skal konkurrere på bæredygtighed frem for rapporteringsformat
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Annemarie Munk Riis, administrerende direktør, Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Hun skriver blandt andet: "Bygge- og ejendomsbranchen står for 30 procent af Danmarks CO2-udledning, 35 procent af Danmarks affald og 40 procent af Danmarks energiforbrug. [...] Sektoren er en central brik i omstillingen til en bæredygtig fremtid, og derfor er troværdig ESG-rapportering et meget vigtigt fokusområde. Med denne nye bølge af regulering har EU særligt fokus på at flytte de finansielle strømme i en grøn retning for dermed at gøre verden mere bæredygtig. Det sker blandt andet gennem øget transparens i form af krav til dokumentation af virksomhedernes bæredygtighedsindsatser. [...] Da EU-taksonomien udkom med en række tekniske dokumentationskrav til bygninger, valgte vi i Rådet for Bæredygtigt Byggeri at udarbejde en række vejledninger, kurser og dialogmøder for branchen. Det har vi gjort på tværs af værdikæden i parløb med vores internationale Green Building Council-partnere og EU-kommissionen. Denne viden stilles frit til rådighed på vores hjemmeside og tilgangen bakkes op af en række af landets største investorer. Jeg ser det som en nødvendighed, at vi finder fælles løsninger og ikke spilder ressourcer på hver især at opfinde den dybe tallerken. [...] I disse år udkommer EU med regulering i høj hastighed. Det er præcis det, klimakrisen fortjener. Men det sætter store krav til virksomhederne.”
Altinget, mandag (14.11.2023)

Grønne ngo'er: Danmark må være sit ansvar for skovrydning voksen
Altinget bringer et debatindlæg af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, Verdens Skove, kandidat til Europa-Parlamentet (R), Sune Scheller, kampagne- og programchef, Greenpeace, Rasmus Bjerring Larsen, rådgiver for klima og transport, Rådet for Grøn Omstilling og Sofie Tind Nielsen, senior skovrådgiver, WWF. De skriver blandt andet: "Den tidligere regering præsenterede i efteråret 2021 en handlingsplan mod afskovning med et mål om at fremme kampen mod skovrydning globalt og at bidrage til, at Danmarks import af soja og palmeolie bliver 100 procent afskovningsfri i 2025. Her halvvejs mellem planens offentliggørelse og målåret er vi stadig milevidt fra målet. Handlingsplanen var beklageligvis mere en vision end en egentlig gennemførbar plan. [...] Heldigvis har vi i mellemtiden fået en forordning mod skovrydning på europæisk niveau (EUDR). Det er en ambitiøs forordning, der stiller krav til virksomheder, der importerer og handler med en række varer, heriblandt soja og palmeolie, om at sikre, at disse varer ikke har skovrydning indlejret i deres værdikæder. Denne forordning kan potentielt blive en game changer, men det kræver implementering og ordentlig håndhævelse. Derfor sendte vi i august en opfordring til regeringen om at få opdateret den danske handlingsplan i tråd med den nye EU-forordning. [...] Vi anbefaler, at handlingsplanen tilpasses EU's nyligt vedtagne forordning mod skovrydning, hvilket indebærer at strømline den danske handlingsplan med de præcise definitioner på afskovning, skovforringelse og afskovningsfrit, der allerede eksisterer på EU-niveau."
Altinget, mandag (14.11.2023)

Miljøagentur: Danmark på kollisionskurs med EU's klimamål
En ny opgørelse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at både Danmark og EU som helhed er på gal kurs i forhold til EU-klimamålet for 2030. Ifølge miljøagenturet er der kun otte medlemslande, som lever op til deres individuelle mål: Spanien, Finland, Grækenland, Ungarn, Luxemborg, Portugal, Sverige og Slovakiet. "Spillet har ændret sig, så det nu i højere grad er EU, der driver opfyldelsen af Danmarks nationale klimamål, end det er de danske mål, der driver vores EU-målopfyldelse," siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Han mener, at det er meget vigtigt at forstærke indsatsen med det samme i både landbrugs- og transportsektoren, så man ikke pludselig står og skal nå en masse på få år lige før 2030, hvilket let kan ende i alt for dyre panikløsninger.
Information, s. 10-11 (14.11.2023)

Konkurrence

Advarsel i sag om krigsskibe for milliarder: "Statsstøttereglerne kan være overtrådt"
Ekspert i statsstøtteret og CBS-forsker, Cecilie Fanøe Petersen, mener, at en af de største kontrakter på forsvarsområdet i nyere tid kan være i strid med statsstøttereglerne. Det drejer sig om milliardordren på Danmarks nye patruljeskibe, hvor kontrakten, som har en værdi af 5 milliarder kroner, blev tildelt konsortiet "Danske Patruljeskibe K/S" direkte, uden at ordren blev sendt i udbud. "Der er nogle måder, hvorpå man kan sikre sig, at den pris, man betaler, er på markedsniveau. En af de måder, man kan sikre det på, er at afholde et udbud. Den vej har man valgt ikke at gå ned ad. Så derfor har man som medlemsstat og ordregiver pligt til at sikre, at de kontrakter, man tildeler, er på markedsniveau," siger Cecilie Fanøe Petersen og tilføjer: "Det betyder jo, at den støtte, som virksomhederne får fra den danske stat, kan de bruge til at styrke de andre dele af deres forretning ude på det europæiske marked. Det vil sikre dem en potentiel fordel i forhold til deres konkurrenter. " Det er myndighederne som har ansvaret for at overholde EU´s statsstøtteregler og derfor har Politiken forelagt kritikken for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Han har dog ikke svaret på kritikken, men henviser i stedet til, at han har bedt om en redegørelse fra Forsvarskommandoen og FMI i sagen.
Politiken, s. 6 (14.11.2023)

Udenrigspolitik

EU kan ikke holde løfte om granater til Ukraine
Det har ikke skortet på løfter fra de vestlige politikere, men det, der har manglet, er indfrielsen af dem, skriver Politiken i dag. Det seneste eksempel er løftet fra marts om, at nu ville EU levere en million artillerigranater inden for et år, men EU's udenrigstjeneste har ifølge nyhedsbureauet Bloomberg meddelt, at det er usandsynligt, at løftet holdes. EU's udenrigschef, Josep Borrell, betegnede løftet som historisk og fremhævede samtidig, at EU-Kommissionen nu ville sikre, at produktionskapaciteten ville blive øget. I sidste måned kunne den britiske avis The Telegraph dog afsløre, at EU kun havde leveret omkring 30 procent af de granater, der skulle være sendt til ukrainerne. Tyskland kunne hjælpe Kyiv med missiler, men den socialdemokratiske forsvarsminister Boris Pistorius har afvist, at man ville sende Taurus-missiler til Ukraine. Oppositionspartiet CDU's udenrigsordfører, Roderich Kiesewetter, giver forbundskansler Olaf Scholz ansvaret for, at det går galt i Ukraine. "Med Taurus er der mulighed for, at Ukraine kan afbryde russiske forsyningslinjer til Krim og befri Krim for at afslutte krigen hurtigere. Putins skæbne afhænger af Krim. Det ved Scholz. Han ofrer bevidst mange uskyldige ukraineres liv, tilsyneladende fordi han ikke ønsker, at Rusland skal tabe. Det er bittert og skadeligt for europæisk og tysk sikkerhed," siger Kiesewetter i et interview i avisen Bild. CDU har nu taget spørgsmålet op i Forbundsdagen, der nu skal beslutte, om den skal pålægge regeringen at sende de nødvendige missiler til Ukraine.
Politiken, s. 4 (14.11.2023)