EU i dagens aviser tirsdag 5. december 2023

Tophistorier

EU's ubetingede støtte til Ukraine vakler
Politiken bringer en EU-analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "En reel nervøsitet er begyndt at brede sig i Bruxelles: at det i næste uge vil være yderst vanskeligt for EU at sige, 'vi står last og brast med Ukraine', som man ellers har lovet. Næste torsdag mødes EU's 27 stats- og regeringschefer til topmøde i Bruxelles, hvor de forventes at indfri to centrale løfter til landet, som på andet år kæmper 'Europas krig'. Ukraine skal have grønt lys til at begynde forhandlingerne om at komme med i EU, og så er det krigsplagede land blevet stillet 50 milliarder euro i udsigt til at holde den offentlige administration kørende de næste fire år. Men kort før topmødet er landene stadig så splittet, at folk tæt på forhandlingerne er begyndt at lufte det værst tænkelige scenario: at EU ikke vil være i stand til at levere på de to løfter, hvilket vil være et knytnævestød i maven på ukrainerne på noget nær det værst tænkelige tidspunkt. [... ] EU's største økonomi, Tyskland, har siden 15. november været i en økonomisk choktilstand, som kaster skygger over det kommende EU-topmøde. Her afgjorde forfatningsdomstolen i Karlsruhe, at regeringen ikke bare kunne overføre 60 milliarder ubrugte euro fra coronatiden til en klimafond, og lige siden har kansler Scholz kæmpet - både for at finde penge til klimafonden og for sin regerings overlevelse. Det har gjort tyskernes linje i Bruxelles endnu mere uforsonlig. Eller som EU's budgetkommissær, Johannes Hahn, siger til Politiken: "Det største problem er, at Tyskland ikke rigtig er til stede i denne debat. For at være ærlig tror jeg, de er så distraheret af deres indenrigsproblemer, at de bogstavelig talt ikke finder tid til at håndtere EU-budgettet." [...] Karlsruhe-dommen har ikke gjort tyskerne mere forhandlingsvillige. Omvendt siger andre lande, at penge til Ukraine er betinget af, at der også kommer ekstra penge til de øvrige prioriteter på bordet, såsom migration, og derfor hænger tingene uløseligt sammen, nu hvor man har åbnet EU's flerårige budget. Det er op til Spanien, som i øjeblikket har EU-formandskabet, at foreslå et kompromis, og først i lørdags kom der et bud fra spanierne på, hvordan man kan bede EU-landene om lidt færre nye penge og finde resten i det eksisterende budget. Men reaktionen fra flere sider er, at det er alt for lidt, alt for sent og helt skævt i forhold til at nå et kompromis i næste uge. Dermed er der stor risiko for, at EU-lederne rejser på juleferie med et budskab til Ukraine om, at pengene til dem må findes i det nye år. Selv om det ikke sætter Ukraine i økonomiske problemer på den korte bane, er det symbolske signal dårligt. Især fordi Ungarn samtidig truer med at sætte alt i stå. [...] I næste uge kan Zelenskyj stå i den situation, at han må imødese julen tomhændet. Og at det, som skulle have været en tidlig julegave til det ukrainske folk fra EU, ender med at være en uventet julehilsen til Putin om europæisk splittelse i Rusland."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Ved fronterne volder vinteren de ukrainske soldater problemer. Krigsførelsen bliver meget sværere i de kommende måneder. [...] Men når Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, på tysk tv uspecifikt advarer om, at “vi skal være forberedte på dårlige nyheder fra Ukraine”, taler han sandsynligvis om et større billede end vinterkrigens udfordringer, der selvfølgelig også rammer den russiske invasionsstyrke. I Kyiv er der dyb bekymring over, at de helt uundværlige mange penge i hjælp fra landets absolut to største sponsorer hastigt er ved at tørre ud. I både Washington og Bruxelles stopper politisk uenighed planer om at afsætte henholdsvis 60 mia. dollar og 50 mia. euro til Ukraine. Pengene er nødvendige for at betale for våbenhjælp til Ukraine og for at sende den økonomiske hjælp, der sikrer, at den ukrainske krigsøkonomi fungerer. Der er kun tre-fire uger til, at pengene fra USA løber ud. [...] I både EU og USA skyldes problemerne med at eksekvere løfterne og planerne, at pengene indgår i større udgiftspakker, og det bremser den politiske proces. I USA er det penge til Israel og beskyttelse af den sydlige grænse mod Mexico, der er med i pakken. I EU er det mere kompliceret. Derfor den sjældne betegnelse “et eksistentielt øjeblik” om EU-topmødet i Bruxelles i næste uge. Etiketten er fra den ukrainske vicepremierminister, Olha Stefanishyna. Hun er åbenlyst nervøs for, at Ukraines optagelsesforhandlinger med EU ikke kan vedtages 14. og 15. december. Samt at man på topmødet heller ikke opnår enighed om at afsætte de nævnte 50 mia. euro til Ukraine. Om optagelsesforhandlingerne indledes nu eller først senere, kan opfattes som symbolsk; under alle omstændigheder vil de blive meget langvarige."

Berlingske bringer et debatindlæg af Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet og udenrigs- og udviklingsordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Man behøver ikke være højt betalt medieekspert for at vide, at støtten til Ukraine - i alt fald på det nuværende niveau, hvor den udgør selve fundamentet for den fortsatte forsvarskamp - har en udløbsdato. Vi ser allerede Ukraine-spørgsmålet som et centralt element i valgkampene i Slovakiet og Holland, hvor krigstrætte vælgerbefolkninger støttede op om partier, der ville suspendere den militære støtte. […] Derfor arbejder tiden for Rusland, hvilket Putin udmærket godt ved. Omvendt er ukrainerne i en svær balancegang, fordi de på den ene side har brug for at fremhæve egne sejre - uanset hvor små og strategisk insignifikante de måtte være. De må dog samtidig ikke skabe det indtryk, at de har materiel nok i form af nye våbensystemer og ammunition til, at de kan vinde krigen militært, for så vil viljen til at give ekstra midler og isenkram også aftage. [...] Den barske sandhed, som ingen åbenbart har modet eller viljen til at fortælle danskerne, er, at Ukraine har et skud mere i bøssen for at få vendt den militære situation på slagmarken. Lykkes man ikke i løbet af det næste år med at skabe så store fremskridt, at en militær sejr virker overhængende sandsynlig, så er momentum formodentlig forpasset. En stor del af ansvaret for den vigende opbagning kan placeres hos de vestlige ledere og medier, fordi de først lod euforien over de ukrainske sejre løbe løbsk og siden forkrampet forsøgte at fastholde optimismen. [...] Tiden er ved at løbe ud for Zelenskyj - og Vestens magthavere og medier har med deres verdensfjerne fortælling om konflikten fået sandet i timeglasset til at løbe hurtigere."
Berlingske, s. 20-21; Politiken, s. 1,6; Børsen, s. 14 (05.12.2023)

Prioriterede historier

Afrika kan have nøglen til den grønne fremtid
Verdens lande er samlet i Dubai til klimatopmødet COP28, hvilket flere aviser skriver om i dag. I weekenden fik EU's grønne klimadiplomati en sejr, da 119 lande i weekenden lovede at tredoble den vedvarende energi i verden. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kaldte aftalen for et "meget stærkt budskab til investorer og til finansmarkederne". EU-Kommissionen havde stillet sig i spidsen for energipakken, hvor der også sigtes mod at bekæmpe spild, så energien bruges dobbelt så effektivt. Målene er helt frivillige og det bliver kun bindende for alle, hvis de kommer med i slutdokumentet, når COP28 lukker dørene den 12. december. Kristeligt Dagblad skriver, at under COP28-klimakonferencen i Dubai forventes Afrika at skulle spille en stor rolle, hvis klimaudfordringerne skal løses. Afrika har 40 procent af verdens potentiale for vedvarende energi - det største i verden - takket være ubegrænset sol, masser af vind og også geotermisk energi. Men det er alt sammen næsten uudnyttet, fordi kontinentet kun modtager to procent af investeringerne i grøn energi. ”Afrika har både potentialet til og ambitionen om at være en afgørende del af den globale løsning på klimaforandringerne,” lød det fra det første afrikanske klimatopmøde i september. I kølvandet på vedtagelsen af lørdagens energipakke lovede EU samtidig at støtte investeringerne i Afrikas grønne energi med 150 milliarder kroner. Sammen statscheferne fra Kenya og Namibia udstedte statsminister Mette Frederiksen (S) og forbundskansler Olaf Scholz en fælles erklæring om at accelerere den grønne omstilling ved at mobilisere både penge og teknisk assistance og fremme private investeringer i grøn energi. ”Jeg er stolt af at deltage i dette afrikansk-ledede partnerskab. Vedvarende energi repræsenterer en stor, uudnyttet mulighed for Afrika, der kan levere både adgang til energi og økonomisk udvikling,” lød det fra Mette Frederiksen i Dubai. Jarl Krausing, international chef for tænketanken Concito, mener, at man med dette udspil viser, at man i Europa lytter til kravene ved COP28 om øget klimafinansiering til landene i Syd. ”Det er vigtigt at sikre, at Afrika kommer med i den udbygning af den vedvarende energi, som energipakken fra COP28 lægger op til. Det er ikke kun her hos os, at den grønne energi skal udbredes, og det er lige nu, at Afrika har mulighed for at komme med i den grønne vækst,” siger han.

Berlingske skriver, at klimaslaget i Dubai spidser til. Senest med en opsigtsvækkende udtalelse fra den omstridte mand med både en grøn og en sort kasket, COP28-præsident Sultan Al Jaber. Han har ifølge The Guardian hævdet, at "ingen videnskab" viser, at det er nødvendigt at udfase fossile brændsler for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader over niveauet i industrialderen og samtidig har han sagt, at en decideret udfasning af fossile brændsler vil forhindre bæredygtig udvikling, "medmindre du ønsker at føre verden tilbage til hulerne". FNs generalsekretær, António Guterres, har ikke direkte kommenteret COP-præsidentens udtalelser, men fredag lød det fra ham: "Videnskaben er klar: 1,5 graders grænsen er kun mulig, hvis vi i sidste ende stopper med at afbrænde alle fossile brændsler." Sultan Al Jaber har dog på et pressemøde mandag i Dubai hævdet, at hans udtalelser var blevet "forkert fremstillet", og at han var forbløffet over mediernes vedvarende forsøg på "at underminere" hans budskaber.
Kristeligt Dagblad, s. 1,5; Børsen, s. 8-9; Berlingske, s. 6 (05.12.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Forsker: EU's bæredygtighedskrav risikerer at parkere etik og ansvar på regnskabskontoret
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Jacob Dahl Rendtorff, professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik, Roskilde Universitet. Han skriver blandt andet: "Grundlæggende set har jeg altid fremhævet, at det er superpositivt, at EU arbejder med virksomheders etik og ansvar. Det er vigtigt, at EU siden skabelsens af det indre marked i 1993 har haft stærkt fokus på at styrke virksomhedernes ESG-performance, som udtryk for et stærkt samfundsansvar. EU's nye 2024 direktiv om due diligence (CSDDD) og formulering af krav til virksomheders rapporteringer, som blev samlet i direktivet fra 2023 (CSRD) skal ses i forlængelse af disse bestræbelser på at styrke virksomhedens bæredygtige samfundsengagement. [...] Skal man alligevel forholde sig kritisk til EU's regulering af due diligence, kan man fremhæve, at virksomheders etik og ansvar opfattes som integreret i virksomhedens nyttebaserede risikostyring og arbejde med at styrke virksomhedens langsigtede bæredygtighed. [... ] Hvor etik og ansvar før var et led i virksomhedens værdier, identitet og kultur gennem motiverede ledere og medarbejderes kamp for at gøre en forskel i verden, risikerer EU's fokus på regler at flytte CSR og bæredygtighed ind i et juridisk rapporterings- og regnskabsrum, hvor jurister, revisorer og virksomhedskonsulenter bliver ansat til at sikre, at virksomhederne opfylder kravene. [...] Virksomhederne kan skrive store og fine rapporter og ansætte jurister, revisorer og konsulenter til at kontrollere regelbureaukratiet, uden at det behøver at føre til nogen større forandring i den virkelige verden i det globale syd, da EU og FN ikke rigtig har nogen effektive sanktionsmuligheder i resten af verden."
Altinget, mandag (05.12.2023)

Finansielle anliggender

Cheføkonom forudser, at ECB-renten kan være på vej ned
Den store amerikanske kapitalforvalter T. Rowe Price mener, at Den Europæiske Centralbank (ECB) meget vel kan blive tvunget ud i en håndbremsevending og blive presset til at sænke sin styringsrente hurtigere end antaget, skriver Jyllands-Posten. Det er udviklingen i Tyskland og Italien, hvor arbejdsløsheden fortsætter med at stige, som kan få ECB til at lave en U-vending i forhold til ECB's pengepolitik. "ECB kan snart blive nødt til at lægge meget mere vægt på en hastigt stigende arbejdsløshed. Det kan i sidste ende betyde meget mere aggressive nedsættelser, end der bliver regnet med i øjeblikket. Vi vil ikke blive overraskede, hvis der kommer en rentenedsættelse på 0,5 procentpoint i løbet af 2024," skriver Tomasz Wieladek, europæisk cheføkonom i T. Rowe Price. Inflationen i eurolandene falder fortsat og nærmer sig inflationsmålet på 2 pct. efter den nåede et historisk højt niveau i oktober 2022 på 10,6 pct. Torsdag blev der offentliggjort et estimat for inflationen i eurozonen i november, som peger i retning af en inflation på 2,4 pct. målt på årsbasis i november. Fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, lyder det i en kommentar: "Det seneste overraskende store fald i den europæiske inflation bekræfter i den grad fortællingen om, at ECB nu er færdig med at hæve den ledende rente. Men ikke nok med det, så er døren nu blevet åbnet yderligere på klem for en mulig rentenedsættelse hen over foråret og sommeren 2024."
Jyllands-Posten, s. 13 (05.12.2023)

Ørsted får milliardlån til havvindprojekter
Ørsted har underskrevet en milliardstor låneaftale med den Europæiske Investeringsbank (EIB), skriver Børsen og Berlingske. I en pressemeddelelse mandag eftermiddag fremgår det, at Ørsted i denne omgang står til at modtage 400 mio. euro, som skal være med til at finansiere Ørsteds havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3 i den tyske del af Nordsøen. “Vi er meget glade for endnu en gang at samarbejde med EIB om at støtte udbygningen af vedvarende energi i Europa og den langsigtede finansiering af Ørsteds aktiviteter,” udtaler Kasper Kiim Jensen, vice president og head of treasury & capital planning i Ørsted, i en meddelelse ifølge Børsen. På den Europæiske Investeringsbanks hjemmeside fremgår det, at lånet er den første udbetaling i en større kreditfacilitet, som blev godkendt i midten af juli i år. Pengene skal støtte den danske energikoncerns udrulning af havvindprojekter i Nordsøen og Østersøen og i meddelelsen udtaler EIB's næstformand, Thomas Ostros: “Vi er glade for at kunne fortsætte vores mangeårige partnerskab med Ørsted - dette er vores 15. fællesprojekt."

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation holdt fast i mandagens indledende rentefald, der tiltog en anelse og endte på 3 basispoint til 2,61 pct. efter fredagens fald på 6 basispoint, skriver Berlingske. Næstformanden for Den Europæiske Centralbank, ECB, Luis de Guindos, påpegede mandag formiddag, at centralbanken endnu ikke har sejret over den høje inflation. Bemærkningen fulgte sidste uges foreløbige inflationstal fra eurozonen for november, der viste et større fald end ventet, men "centralbankerne er nødt til at være påpasselige", sagde han mandag.
Børsen, s. 16; Berlingske, s. 12 (05.12.2023)

Institutionelle anliggender

Danmark støtter stadig Margrethe Vestager i kamp om europæisk topjob
Danmark støtter fortsat Vestager som formand for Den Europæiske Investeringsbank, men samtidig efterlyses der også en afklaring, skriver flere af dagens aviser. "Regeringen støtter fortsat Margrethe Vestager til stillingen som EIB-formand. Som regeringen også har sagt før, så ønsker vi en snarlig afklaring. Det har Margrethe Vestager også selv efterlyst," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S). Forløbet har nu strakt sig næsten tre måneder, hvor Margrethe Vestager i den periode har haft orlov fra sin post som ledende næstformand i EU-Kommissionen. Mandag udløb deadline og derfor har Belgiens finansminister, Vincent Van Peteghem, der leder forhandlingerne, bedt EU-landene om at tilkendegive, hvem de støtter til posten. Mediet Politico skrev i sidste uge, at den belgiske finansminister havde sat en frist mandag kl. 14 og hvis ikke et mindretal på mindst 10 lande protesterede, ville han trække en streg i sandet og indstille Nadia Calviño til posten. Herefter skal EU-landene formelt sige ja til Calviño, men det ville formentlig være en formsag, hvis hun var den eneste kandidat. Vincent Van Peteghem har endnu ikke meldt ud, om han har fået svar fra alle EU-landene om, hvordan de stiller sig til Vestager og Calviño.
Jyllands-Posten, s. 9; Information, s. 7; Politiken, s. 7 (05.12.2023)

Wilders og Le Pen mødte ikke op, da Europas højrefløj blev trommet sammen i Firenze
Matteo Salvini, leder af det italienske regeringsparti Lega, havde budt højrefløjen til bal i Firenzes historiske kulisser, men ikke alle kom, og blandt de fremmødte var der uenighed om kursen, skriver Jyllands-Posten. Under sloganet ”Frit Europa!” bød han som vært ledere fra flere europæiske højrefløjspartier velkommen, men hverken Geert Wilders eller Marine Le Pen var mødt personligt op i Firenze. Fra Bulgarien kom Kostadin Kostadinov fra Revival med budskabet om, at EU er en trussel mod Europa og George Simion fra AUR kaldte Europa for et helvede. Ifølge tidsskriftet Politico er de fleste enige om at kritisere islam, illegal indvandring og det politiske establishment, men det er krigen i Ukraine, som for alvor deler vandene. Tino Chrupalla fra tyske AfD talte imod sanktionerne mod Rusland og mente, at Ukraine alligevel ikke kan vinde krigen. Det vakte bifald hos Østrigs FPÖ, mens Lega, der sidder i Italiens regering, er af en anden opfattelse.

Information skriver blandt andet i sin leder: "I en middelalderfæstning i Firenze blæste Europas nationalistiske og højrepopulistiske partier søndag til angreb frem mod næste års EU-parlamentsvalg. Det gjorde de på en fælles platform af modstand mod indvandrere, islam, globalister, EU, eliten, politisk korrekthed, feminister og klimaaktivister. Listen over ting, som de afskyr, viste sig lang. [...] ID-gruppen, den mest højreorienterede parlamentariske gruppe i Europa-Parlamentet, vil kæmpe under fælles faner frem mod EU-valget til juni i håbet om at få nok magt til at omforme det europæiske samarbejde (læs: udvande det). [...] ID-gruppen er for tiden den sjettestørste gruppe i Europa-Parlamentet med 62 ud af 705 medlemmer. De seneste meningsmålinger viser, at gruppen kan komme op i nærheden af 90 mandater ved valget i juni. [...] Fra scenen lød det, at "eliten" i Bruxelles vil "erstatte den europæiske befolkning med afrikanere og asiater", at der skal kæmpes imod, at Europa omdannes til et "femstjernet hotel for Afrika", og at "den europæiske drøm bliver voldtaget af venstrefløjseliten". [...] Luften gik dog lidt af ballonen, da hverken Geert Wilders, der netop har sejret i det hollandske parlamentsvalg, eller Marine Le Pen dukkede op i Firenze, men i stedet sendte videobeskeder. I sin tale udtrykte Wilders håb om, at hans succes bliver "starten på en bølge af nationale valgsejre" for det yderste højre. Hans sejr viser i hvert fald, at de tidligere marginaliserede nationalistiske, højrepopulistiske partier er blevet del af Europas politiske mainstream. De er regeringsbærende i adskillige lande og står til stor fremgang i eksempelvis Tyskland, Østrig og Frankrig. Nu satser de på, at de til juni kan ride ind i Europa-Parlamentet på en højrebølge. Sker det, så kan den højrenationale sammenkomst søndag vise sig "historisk", da den vil have markeret "fødslen" på det nye Europa, sagde Salvini. "Vi er ikke bange!" forsikrede han. Nej, men det kan europæere, der bakker op om et stærkt EU, klimadagsordnen, liberale værdier og Ukraine så begynde at blive."
Jyllands-Posten, s. 7; Information, s. 20 (05.12.2023)

Konkurrence

EU-revision om fald i offentlig konkurrence: "10 år er gået tabt"
I en ny rapport slår Den Europæiske Revisionsret fast, at det er gået tilbage med konkurrencen om offentlige kontrakter, siden EU reviderede Udbudsdirektivet i 2014. Det skriver Altinget mandag. Den Europæiske Revisionsret fungerer som EU's eksterne revisor og i den nye beretning fremgår det, at det ikke er lykkedes at sikre, hverken små og mellemstore virksomheder en større andel i de offentlige indkøb eller at få lagt mere vægt på andre hensyn end den laveste pris, når den offentlige sektor køber ind - hverken i Danmark eller i EU som helhed.
Altinget, mandag (05.12.2023)

Retlige anliggender

EU går efter effektiv bekæmpelse af kriminalitet på tværs af EU-lande
I en pressemeddelelse mandag skriver EU-Ministerrådet, at de er nået til enighed om en fælles linje i forhold til EU-lovgivning om overførsel af retssager mellem EU-medlemsstater. Det skriver flere aviser mandag. Fra svensk side af sætter man pris på at der nu er konsensus. "Det var en topprioritet under det svenske formandskab. Vi startede forhandlingerne i Rådet, og vi er glade for at kunne støtte op om det spanske formandskab i dag, når vi sætter punktum på det her ekstremt vigtige værktøj," siger den svenske justitsminister, Gunnar Strömmer. Det skal nu forhandles med EU-Parlamentet, og hvis der gives grønt lys, kan loven træde i kraft. Meningen med den endelige lovtekst er, at den skal sætte rammer for overførsler af strafferetssager, hvilket ifølge Rådet bør føre til øget effektivitet og retssikkerhed. Rådet skriver desuden, at med stigende kriminalitet på tværs af grænserne, er strafferetsplejen rundt omkring i EU blevet mødt af situationer, hvor flere medlemsstater har ret til at retsforfølge den samme sag, hvilket specielt gælder for kriminalitet udført af organiserede kriminelle grupper.
Kristeligt Dagblad, mandag; B.T., mandag; Berlingske, mandag (05.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Militære topfolk: Nato-alliancen vil have svært ved at slå et angreb på Europa tilbage
På en sikkerhedskonference i Berlin har militære topfolk fremhævet store svagheder i det europæiske forsvar. En række militære ledere mener, at de militære styrker i Europa måske kun med det yderste af neglene kan komme frem og holde stand, hvis det går galt, og krigen kommer. "For at styrke vort fælles forsvar må hele samfundet inddrages. Det er nødvendigt, at offentlige og private aktører ændrer opfattelse fra en tid, hvor alt kunne planlægges, forudses, kontrolleres og styres, til en tid, hvor hvad som helst kan ske når som helst. En tid, hvor vi er nødt til at forvente det uventede. Derfor har vi brug for, at de allierede samfund bliver krigsduelige," erklærer lederen af Nato's militærkomité, admiral Rob Bauer og tilføjer: "Vi er nødt til at se verden, som den er, ikke som vi ønsker, at den skal være. At forberede sig på krig er ikke aggressivt. Det er den eneste måde at sikre freden på. " Fra den hollandske forsvarsminister, Kajsa Ollongren, lyder det: "Vi må som europæere lære afskrækkelse igen. Det indebærer investeringer og styrkelse af vore væbnede styrker, for EU kan ikke være en blød magt uden at besidde hård styrke." Tidligere i år forsøgte Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, at få politikerne til at indse, at der må handles, så der kommer gang i den nødvendige produktion, men hans opråb har endnu ikke haft den nødvendige effekt.
Politiken, s. 6 (05.12.2023)

Udenrigspolitik

Danmark svigter Armenien
Jyllands-Posten bringer en kronik af Erik Boel, tidligere landsformand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Mens verden er optaget af Gaza og Ukraine, truer en krig i et fjernt hjørne af Europa. Det er skidt. Skal vi fortsat overlade armeniernes skæbne til Tyrkiet, Aserbajdsjan og Rusland? [...] Konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan går årtier tilbage. Den førte til krig i starten af 1990'erne med armensk sejr og krig igen i 2020, som Aserbajdsjan trak sig sejrrig ud af. Frygten for en ny krig er stor i dette fjerne hjørne af Europa. [...] Armenien er i en uhyre sårbar udenrigspolitisk situation. Forholdet til nabolandet Tyrkiet er historisk belastet på grund af folkemordet på armenierne i 1915. […] Rusland ser ikke med milde øjne på, at Armenien under premierminister Pashinyans ledelse har vendt sig mod Vesten og gennemfører militære øvelser med USA, ligesom Pashinyan i starten af oktober mødtes med Putins arvefjende præsident Zelenskyj. [... ] Danmark bør aktivt at arbejde for, at Aserbajdsjan efterlever kendelsen fra Den Internationale Domstol, der giver alle de fordrevne armeniere ret til at vende tilbage til deres hjem i Nagorno uden at skulle frygte for liv og ejendom. Vi bør sammen med ligesindede lande i EU og Nato advare Aserbajdsjan mod nye militære eventyr. [...] Armenien har gjort betydelige fremskridt mod et fuldgyldigt demokratisk samfund. Vi bør i EU arbejde for at anerkende disse fremskridt. For eksempel ved at lette vejen mod EU-medlemskab, men også her og nu i form af lettelser i adgangen til visa. Det vil sende et signal til armenierne fra EU: Vi ser jer som vore partnere. [...] Fordrivelsen af armenierne fra Nagorno er en forbrydelse mod danske og europæiske værdier. Skal vi fortsat overlade armeniernes skæbne til Tyrkiet, Aserbajdsjan og Rusland? Det fortjener de ikke ..."
Jyllands-Posten, s. 19 (05.12.2023)

EU-top og Xi Jinping skal diskutere fælles interesser torsdag
På torsdag skal Kinas præsident, Xi Jinping, mødes med EU-toppen bestående af EU's præsident, Charles Michel, og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det skriver flere aviser mandag. "Kina og Europa er partnere, ikke rivaler. Vores fælles interesser vægter langt højere end vores forskelle," siger talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Wang Wenbin på et pressemøde. Dansk Industri (DI) er glade for, at der er kommunikation mellem EU og Kina. "Det er forhåbentlig et skridt på vej tilbage til en normalisering af relationen mellem Kina og Vesten. Verden hungrer efter stabile forhold, og det gælder i særdeleshed for erhvervslivet," siger chef for DI Global Handel og Investering, Peter Thagesen, i en skriftlig kommentar. Det var oprindeligt meningen, at von der Leyen torsdag skulle have været i Brasilien for at underskrive en handelsaftale. Men Argentinas præsident oplyste til mediet Politico, at turen blev aflyst, da man ikke har formået at lande en aftale. Aftalen mellem EU og Mercosur har været 20 år undervejs, men den argentinske præsident vil ikke sætte sin signatur på handelspagten, da han ser den for favorabel for EU's industrieksport og for begrænsende for Sydamerikas agrikulturelle eksport. Den kommende udenrigsminister Diana Mondino har fortalt til Reuters, at en aftale med den nuværende administration er usandsynlig, men at håbet stadig er, at man en dag kan få en handelsaftale i hus. "Verden ender ikke den 7. december. Hvis en aftale ikke er nået til den tid, vil vi fortsætte med at forhandle," sagde Mondino lørdag.
Berlingske, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Børsen, mandag; B.T., mandag; Politiken, mandag (05.12.2023)