EU i dagens aviser tirsdag den 23. januar 2024

Tophistorier

Partier står i kø med kritik af Lars Løkkes ageren i Moskva-sag
Lars Løkke Rasmussen (M) bliver kraftigt kritiseret i sagen om Moskvapatriarkatet, skriver Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Både blå og røde partier vil have svar på, hvorfor Lars Løkke Rasmussen (M) ikke ville sortliste Moskvapatriarkatet, som i årevis har doneret penge til tre dansk-russiske kirker, ligesom man har støttet Ruslands invasion af Ukraine. I mandags beskrev Jyllands-Posten, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet har forsøgt at få Moskvapatriarkatet på en særlig forbudsliste, men blev afvist af Lars Løkke Rasmussen og Udenrigsministeriet, da Løkke var nervøs for Ruslands reaktion og de udenrigspolitiske konsekvenser. Moskvapatriarkatet er ikke sanktioneret af EU, men der er allerede flere lande, som har skredet ind over for den russisk-ortodokse kirke ved at sanktionere patriark Kirill - organisationens religiøse overhoved. Lars Løkke Rasmussen bliver nu kaldt i samråd om sagen, hvor blandt andet Liberal Alliance kræver flere oplysninger lagt frem. Udenrigsordfører Henrik Dahl (LA) mener ikke, at Folketinget er blevet fyldestgørende orienteret. Fra Lars Løkke Rasmussen lyder det, at Folketinget er blevet orienteret i Udenrigspolitisk Nævn, hvor der ikke var kritik. "Jeg er fuldstændig uforstående over for kritikken fra næstformanden (Henrik Dahl, red.) for det nævn, jeg har givet en grundig orientering. Måske skyldes det, at Jyllands-Posten blander æbler og pærer, så de efterlader et indtryk af, at Danmark fører en anderledes linje end resten af EU. Mig bekendt er der ikke et eneste EU-land, der har indført sanktioner over for Moskvapatriarkatet. Danmark har i lighed med andre EU-lande støttet at sanktionere patriark Kirill. Det blev desværre blokeret af én anden EU-medlemsstat," udtaler Lars Løkke i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Da Rusland angreb Ukraine i februar 2022, var Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ifølge eget udsagn ikke i tvivl om, at Danmark skulle stå i allerforreste række, når det gjaldt kritik af Putin. [...] Den linje har vist sig ved, at Danmark er blandt de allerstørste bidragydere, når det gælder militær udrustning af Ukraine. [...] Også på sanktionssiden har Danmark befundet sig i den gruppe lande, som gang på gang har været fortaler for at skrue endnu hårdere på knapperne: ”Den danske position er, at vi støtter de hårdest mulige sanktioner,” lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i maj 2023, da EU stod over for at skulle vedtage den 11. sanktionspakke mod Rusland. Nu har Jyllands-Posten afsløret, at udenrigsministeren i samme måned afviste en indstilling fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme om at sortliste Moskvapatriarkatet, som har tætte forbindelser til præsident Vladimir Putin, og som står bag flere russisk-ortodokse kirker i Danmark. Det er i bedste fald påfaldende. I værste fald pinligt. Og dybt betænkeligt, hvis det er udtryk for den pragmatisme i udenrigspolitikken, som Lars Løkke Rasmussen (M) har gjort til sit adelsmærke. [...] Lars Løkke Rasmussen, som er kendt for til enhver tid at kunne diske op med en overbevisende forklaring, der passer til situationen, må på den igen og enten give en særdeles god forklaring på Danmarks position. Eller omgøre sin egen beslutning, så Danmark lever op til sit eget løfte om at være blandt dem, der står i allerforreste række, når det gælder sanktioner mod styret i Moskva."
Jyllands-Posten, s. 2,22; Kristeligt Dagblad, s. 6 (23.01.2024)

Prioriterede historier

Benjamin Netanyahu har gennemskuet Vestens blu
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Carolina Kamil, som blandt andet skriver: "Hvad skete der, da Israels premierminister i sidste uge skar det, som i årtier har været hans erklærede standpunkt, ud i pap? Storbritanniens forsvarsminister kaldte det "skuffende". Frankrigs udenrigsminister kaldte udtalelsen "bekymrende". Og Joe Biden, der efter fire ugers kold skulder endelig ringede til Netanyahu, insisterede på, at den israelske premierminister skam ikke var direkte imod en tostatsløsning, selvom det kunne lyde sådan, og at USAs støtte naturligvis var intakt. Lørdag forfattede Benjamin Netanyahu så et opslag på X, der skulle fjerne alle misforståelser og tvære ydmygelsen ud i ansigtet på de allierede: Han ville aldrig nogensinde arbejde for en palæstinensisk stat. Med sin blanke afvisning af Vestens eneste krav flekser den israelske premierminister sin selvtillid og grundlæggende vurdering: at hans venner i USA og Europa måske nok taler med store bogstaver, bekymrer sig om civile tabstal og turnerer med ideen om en tostatsløsning, men ikke vil sætte handling bag kritikken, ligegyldigt hvad Netanyahu gør. [...] Men mandag kom der for første gang en indikation af, at nogen er villige til at straffe Israel for sin manglende samarbejdsvillighed. EUs udenrigschef, Josep Borrell, rettede den hidtil mest direkte kritik af Benjamin Netanyahu og opfordrede EUs medlemslande til at iværksætte "konsekvenser" over for Israel, hvis regeringen bliver ved med at stille sig imod en tostatsløsning. Unavngivne embedsmænd fortæller til Financial Times, at man har foreslået forskellige ideer, som har karakter af gulerod og stok. Uenigheden i EU er stor, og blokken har slet ikke samme magt over Israel, som USA har. Men det vil være muligt for både enkeltlande og blokken som helhed at iværksætte sanktioner mod enkeltpersoner eller ændre i de fordelagtige handels- og investeringsaftaler som pression, hvis ikke Israel samarbejder. [...] I årtier har det internationale samfund behandlet tostatsløsningen som en idealistisk teori, som ingen kastede politisk kapital efter at virkeliggøre. Netanyahu har for sin del altid været imod den, men undladt at provokere sine allierede unødigt ved at råbe det højt. Det gør han nu - og er indtil videre sluppet afsted med det. Det er ikke sikkert, det bliver ved sådan."
Berlingske, s. 11 (23.01.2024)

Putin har fået endnu en lille hjælper i Europa
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Slovakiets premierminister, Robert Fico lægger sig nu godt i slipstrømmen på Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der ofte bliver beskrevet som Putins bedste ven i EU, og som flere gange har forsøgt at trække tæppet væk under EU's støtte til Ukraine. [...] Efter Rusland påbegyndte sin totalkrig mod Ukraine i februar 2022, sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, at Ukraine er "en af os", og Europa vil støtte Ukraine "så længe det er nødvendigt". Men våbenstøtten fra EU's medlemsstater er det seneste halve år begyndt at svinde ind, og ved et dramatisk møde blandt EU's stats- og regeringschefer i december blokerede Orbán for en økonomisk støttepakke til Ukraine på 50 milliarder euro. [...] Der er lagt op til, at EU's ledere skal samles igen den 1. februar for at gøre et nyt forsøg på at opnå den nødvendige enstemmighed for at vedtage hjælpepakken på 50 milliarder euro. Spørgsmålet er, hvad der vil få Orbán til at ophæve sit veto mod hjælpepakken. Han har mere og mere åbenlyst forsøgt at holde EU's støtte til Ukraine som gidsel i et forsøg på at afpresse de andre EU-lande og EU-Kommissionen til at frigive op mod 30 milliarder euro til Ungarn, som Bruxelles har indefrosset som straf for landets demokratiske tilbageskridt. Fico har hidtil holdt lav profil ved EU-topmøderne og har ikke som Orbán direkte nedlagt veto mod EU-støtte til Ukraine. Men han har nu skruet op for sin antiukrainske retorik - både Orbán og Fico anklager Ukraine selv for at være skyld i Ruslands invasion - og han kan give Orbán rygdækning og større muskler til at fortsætte sin modstand mod hjælp til Ukraine. [...] I denne måned insisterede von der Leyen på, at EU vil godkende hjælpepakken på 50 milliarder euro med eller uden Ungarn - og hun understregede, at hjælpen er afgørende for Ukraine. "Ukraine kan sejre i denne krig, men vi skal fortsætte med at styrke deres modstand," sagde hun ved World Economic Forum i Davos, hvor hun opfordrede til fortsatte våbenleverancer og økonomisk støtte. [...] Tydeligvis vil hverken våbnene eller håbet dog komme fra Slovakiet og Ungarn. Spørgsmålet er, om det vil lykkes Orbán og Fico at sprøjte gift ind i EU-systemet og for alvor få den fælles europæiske front til at smuldre."
Information, s. 11 (23.01.2024)

Mere jagt, mindre naturbeskyttelse. Sådan lyder de europæiske borgerliges valgplan
Information bringer en analyse af Europa-korrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "Landbruget er omfattet af for mange regler, miljøbeskyttelse er mindre vigtig end konkurrenceevne, og så skal der fjernes en lang række regler for europæisk erhvervsliv. Sådan lyder det i et udkast til et europæisk valgprogram for de borgerlige i EPP-gruppen, som flere europæiske medier er i besiddelse af. [...] Der fremgår ikke miljøforslag for unionen i udkastet, men der lægges vægt på, at EU skal fortsætte sin Green Deal, som Ursula von der Leyen, medlem af EPP og formand for EU-Kommissionen, har gjort til en hjørnesten i sin politiske platform de seneste fem år. Udkastet lægger dog også op til, at erhvervslivets interesser skal have mere vægt i diskussionerne. [...] Ursula von der Leyen har brugt en stor del af sin politiske kapital i sine første fem år som kommissionsformand på at gennemføre EU's Green Deal. Derfor sætter det borgerlige ønske om et opgør med dele af den grønne dagsorden hende i en svær situation. Von der Leyen selv indleder i næste uge en dialog med fødevareproducenter i Europa. Dialogen vil fokusere på emner som landmændenes indkomst og livskvalitet i landdistrikterne, bæredygtigt landbrug, innovation og konkurrenceevnen i EU's fødevaresystem. [...] EPP-udkastet er også en krigserklæring mod, hvad de borgerlige anser for at være en grundlæggende overregulering fra EU's side. Man ønsker at indføre en ny regel om, at for hver ny regel, der indføres, skal der fjernes to stykker lovgivning. Hertil kommer et eksplicit ønske om, at EU fremover skal overgå til flertalsafgørelser i udenrigspolitikken og tredoble antallet af EU-grænsevagter i Frontex fra 10.000 til 30.000. Partiet vil også behandle flere asylansøgninger uden for EU og indgå flere aftaler med lande uden for EU for at kunne tilbagesende afviste asylansøgere. Valgprogrammet lægger dog op til at bevare asylretten, men "EU skal sammen med sine medlemsstater have ret til at bestemme", lyder det i udkastet. Det borgerlige valgprogram er ikke endeligt vedtaget. Der er tale om interne arbejdspapirer, som skal danne rammen for den fælles valgplatform, som skal diskuteres på et møde i partiet, oplyser Thanasis Bakolas, generalsekretæren i EPP, der samarbejder med EPP's leder i Europa-Parlamentet, Manfred Weber, om at udforme valgplanen."
Information, s. 8 (23.01.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU vil opruste i teknologikampen mod Kina og USA
EU-Kommissionen vil i morgen fremlægge oplægget til nye og skrappere regler, som skal gøre det muligt for EU at granske og om nødvendigt blokere for udenlandske investeringer i følsomme brancher, skriver Berlingske. Der skal samtidig sættes yderligere skub bag udviklingen af nye teknologier, der både kan bruges militært og civilt. EU har længe forsøgt at fremme europæisk forskning og udvikling specielt inden for teknologiens verden for at gøre sig uafhængig af både USA og Kina. EU-initiativerne omfatter blandt andet en plan om at investere 45 milliarder euro i at sætte fart på en europæisk produktion af computer- og mobilchip, og målet er, at 20 procent af alle chip i verden i 2030 skal produceres i Europa.
Berlingske, s. 8 (23.01.2024)

Det digitale indre marked

Store lande vil ændre AI-lov tæt på lukketid
Både Frankrig, Italien og Tyskland protesterer over EU's nye AI-regler og presser på for at få ændret centrale dele af loven lige før målstregen, skriver Børsen. Lige nu pågår der tekniske forhandlinger om de sidste detaljer af AI-loven, før den efter planen skal have grønt lys af medlemslandene i februar, men den uofficielle koalition mellem Frankrig, Italien og Tyskland, forsøger at ændre passagen om såkaldte foundation-modeller, som er den teknologi, der understøtter AI-produkter såsom Open AI's Chat GPT. Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, mener, det er ærgerligt, at det virker så rodet. “Nu er vi jo på den anden side af målstregen. Vi er faktisk inde i den fase, hvor det handler om nogle tekniske møder for lige at få det sidste på plads. Og det ville være meget uheldigt, hvis det lykkes nogen at genåbne det her, når klokken har passeret tolv,” siger V-politikeren. Det er Cecilia Bonefeld-Dahl, som har rådgivet EU-Kommissionen om udformningen af AI-loven som del af et ekspertråd og er generaldirektør i Digital Europe. Hun støtter EU's regulering af AI, men kritiserer også, at der så sent i processen stadig er diskussion omkring centrale dele af loven. “Jeg håber, det er en læring for det politiske system, at der er så meget på spil for tech-virksomheder, vindmølleindustrien, farma- og transportsektoren,” siger hun og tilføjer: “Det, Macron har kritiseret, er jo, at lige pludselig har vores industri i Europa en byrde, som man ikke har andre steder. Og vi ved allerede, at de fleste skalerbare virksomheder inden for AI har forladt Europa. Eller er godt på vej ud.”
Børsen, s. 14 (23.01.2024)

Finansielle anliggender

Rentefald med ECB's rentemøde i horisonten
Med øjnene rettet mod torsdagens rentemelding fra Den Europæiske Centralbank tabte de danske renter lidt højde mandag, skriver Jyllands-Posten og Berlingske. Fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, lyder det: "Forventninger om rentenedsættelser er der ingen af, men hvor Christine Lagarde efter mødet i centralbanken i december svarede, at man slet ikke havde diskuteret lempelser, så er det en anden historie i dag." Han forventer dog ikke at få konkrete svar ved rentemødet i Den Europæiske Centralbank torsdag, men forudser i stedet, at diskussioner om timingen for de første lempelser af pengepolitikken vil komme til at fylde.
Jyllands-Posten, s. 20; Berlingske, s. 12 (23.01.2024)

Grundlæggende rettigheder

Nye overvågningsregler kan være i strid med EUs regler
En udvidelse af logningsreglerne betyder, at 3,9 millioner danskeres teledata kan indgå i politiets efterforskning i sager om grov kriminalitet, men ifølge regeringens eget rådgivende organ går regelændringen for vidt, skriver Berlingske. Efter flere år, hvor EU-domme ad flere omgange har fastslået, at de danske logningsregler har været for vidtgående og ulovlige, er regelændringen et forsøg på at lave en lovlig ordning. Men fra juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder, Marya Akhtar, lyder det: "Der er en væsentlig risiko for, at de nye regler er for omfattende og er i strid med de europæiske menneskerettigheder og igen vil blive underkendt af EU-Domstolen. Det er bekymrende for danskernes rettigheder. Det er der ikke nogen tvivl om. Det her var anledningen til at sikre beskyttelsen af befolkningen, men det er der altså en væsentlig risiko for ikke er lykkedes."
Berlingske, s. 7 (23.01.2024)

Institutionelle anliggender

Måling: Vælgerne aner ikke, hvem EU-spidskandidaterne er. Især ét navn får valgforsker til at spærre øjnene op
En ny måling fra Epinion viser, at det usædvanligt store felt af spidskandidater til EU-valget også er usædvanligt ukendt, skriver Altinget mandag. Alle partiernes EU-spidskandidater er nu på plads, men de fleste danskere har slet ikke opdaget, at der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni i år. Over 90 procent melder pas, når de bliver spurgt, hvad de tænker om spidskandidaterne fra SF, Radikale, Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet, og for 9 af de 12 nuværende spidskandidater svarer over halvdelen af danskerne "Kender ikke den pågældende". "Jeg har svært ved at se, at nogle af dem kan trække de 300-400.000 stemmer, som Morten Messerschmidt eller Poul Nyrup Rasmussen kunne. Der er ikke nogen, som virkelig brager igennem," siger EU-professor Derek Beach fra Aarhus Universitet. Han mener, at det er et tegn på, at partierne ikke er stillet med deres stærkeste hold. "Der er ikke noget i det felt, der tyder på, at partierne betragter det som ligeværdigt med arbejdet i Folketinget," siger Derek Beach.
Altinget, mandag (23.01.2024)

Regeringen skal gøre alt for, at EU ikke bliver taget som gidsel af Orbáns regime
Altinget bringer mandag en kommentar af Jakob Wind, landsformand, Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: "Da formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, kickstartede året med at annoncere, at han ville træde tilbage fra sin post tidligt for at stille op til Europa-Parlamentet, begyndte panikken hurtigt at brede sig i EU-boblen. Ræset om, hvem der skal udfylde topposterne i EU, som stats- og regeringscheferne ellers først skulle tage fat på efter EP-valget i juni, blev tyvstartet. [...] Michel er anklaget for at være på et "ego trip", nogle i EU-systemet er ligefrem "pissed off", mens andre kalder beslutningen "skandaløs". Ikke overraskende virker det som om, at Michel skulle have tænkt sig om en ekstra gang. Hans politiske ambitioner risikerer nemlig at kaste styringen af EU's dagsorden i hænderne på Ungarns autoritære premierminister Viktor Orbán. Danmarks regering bør derfor gøre alt, hvad den kan for at undgå det og aktivt bekæmpe Orbáns indflydelse i EU. Efter planen skulle rådsformandsposten først besættes i december sammen med de andre topposter, men når først Michel bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, falder styringen af EU-topmøderne i Ungarns kløer, når de overtager EU-formandskabet som det næste roterende formandskab fra juli. Hvis ikke EU-lederne finder en vikar i mellemtiden, betyder det altså, at Orbán med al sandsynlighed kommer til at få en dobbeltrolle - både som rådsformand og som formand for det roterende EU-formandskab. [...] Den danske regering må for enhver pris forhindre, at Putins trojanske hest i Europa kommer til at udfylde en af de mest magtfulde poster i EU. Der er for meget på spil for EU til at risikere det."
Altinget, mandag (23.01.2024)

Venstre i EU: S og SF spreder vilde konspirationsteorier om EU's ulvepolitik
Altinget bringe mandag et debatindlæg af Asger Christensen og Erik Poulsen, MEP'er for Venstre. De skriver blandt andet: "Tirsdag 9. januar fandt den vestjyske fårehyrde Berit Kiilerich sine drægtige naturplejefår på en rød-hvid mark. Den snedækkede fårefold var fyldt med blod efter et formodet ulveangreb, hvor seks moderfår var dræbt, fire andre måtte aflives på grund af alvorlige bidskader, og yderligere seks var pist forsvundet. [...] Ulveangrebene bekymrer lokalbefolkningen og har fået stribevis af husdyrholdere til at opgive at have græssende dyr i områder med ulv. Til skade for naturpleje, lokal fødevareproduktion og livet på landet. [...] Det er en virkelighed, som vores kolleger i Europa-Parlamentet Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Kira Marie Peter-Hansen fra SF viser meget lidt forståelse for, når de samme dag som angrebet på fåreflokken offentliggør et debatindlæg i Altinget om EU's ulveforvaltning. Her negligerer de fuldstændigt, at angreb som det nævnte er hverdag over hele Europa, hvor mere end 20.000 ulve i større eller mindre grad har frit spil i 23 EU-lande. I stedet angriber de Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at have misbrugt sin stilling til et personligt hævntogt mod ulven, fordi hun selv har mistet en hest til rovdyret. Endda med en helt vild konspirationsteori om, at Europa-Kommissionens forslag kort før jul om en mere fleksibel ulveforvaltning derfor er gennemført "uden om alle normale procedurer i EU". [...] Både Europa-Kommissionen og medlemslandene har gennemført en særdeles grundig undersøgelse af forholdene i både de enkelte lande og EU som sådan. Konklusionen er krystalklar: Ulvebestanden i Europa er i dag så stor og levedygtig, at man uden problemer i højere grad kan begynde at bortregulere de ulve, der angriber husdyr. Det har totalfredningen gennem EU's Habitatdirektiv hidtil reelt forhindret, men meldingen fra Europa-Kommissionen er utvetydig: EU kan ikke længere bruges som undskyldning for ikke at sikre en balanceret sameksistens mellem rovdyr og husdyr. Bolden ligger nu hos miljøministrene i de enkelte EU-lande."
Altinget, mandag (23.01.2024)

Interne anliggender

Kan forbud lukke Tysklands næststørste parti?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Kan man i Tyskland forbyde et anerkendt parti, der får omkring en tredjedel af stemmerne? Man ser uden problemer reaktionerne for sig - ramaskrig, demonstrationer, voldelige optøjer - hvis forfatningsdomstolen i Karlsruhe udsteder et forbud mod Alternative für Deutschland (AfD). Demonstrationerne er allerede i fuld sving i flere storbyer. Men de er vendt mod det succesrige AfD. [...] Saskia Esken, formand i SPD, er blandt de politikere, der vil have forfatningsdomstolen til at gribe ind. Et forbud er, ifølge forfatningen, muligt, hvis et parti “søger at underminere eller fjerne det grundlæggende demokratiske system”. […] Kravene om forbud understøttes også af, at AfD er under tæt overvågning af de tyske efterretningstjenester. I tre delstater er AfD på den baggrund officielt erklæret som “højreorienterede ekstremister”. Og i yderligere fem delstater afventer man konklusionen på tilsvarende undersøgelser. [... ] AfD står meget stærkt inden flere valg i Tyskland i år. Før valget til Europa-Parlamentet 9. juni viser en ny måling fra Wahlkreisprognose, at AfD bliver det næststørste parti med 23 pct. af stemmerne. Kun de to kristendemokratiske partier CDU/CSU er med 28 pct. større. De tre regeringspartier, SPD, Die Grünen og FDP, får tilsammen kun 26,5 pct. i denne måling. [...] Lederen af AfD, Alice Weidel, siger i et interview med ft.com, at brexit er “en model for Tyskland”. Kommer AfD i regering vil man reformere EU og fjerne “det demokratiske underskud” i f.eks. EU-Kommissionen. Lykkes det ikke, skal “vi have en folkeafstemning om dexit, tysk farvel til EU”. Det ligger ikke lige for. Der var altid forskel på tysk og britisk EU-begejstring. Men AfD har vokseværk. Og et forbud mod partiet vil uværgerligt tolkes, som om etablerede partiet anvender domstolene til at udslette en politisk modstander."
Børsen, s. 15 (23.01.2024)

Klima

Bryggerier vil have eneret på plastik
Bryggerier og tapperier kræver politisk handling, der skal sikre dem retten til materialer fra brugte plastikflasker, skriver Børsen. Nick Hækkerup, direktør i Bryggeriforeningen, advarer, at hvis der ikke gribes ind, vil det komme til at knibe med at nå branchens målsætning. "Hvis vores plast fra flaskerne bliver solgt ud til noget andet - tøj, legetøj, bilinteriør eller andet - så kan det ikke genbruges til plastflasker," siger Nick Hækkerup, direktør, Bryggeriforeningen. Bryggerierne håber på, at den kommende emballageforordning, der skal forhandles om i EU i det nye år, kan give det ønskede lukkede system for plastflasker. Miljøministeriet oplyser, at Ministerrådet i Bruxelles har diskuteret muligheden for at give virksomheder eller brancher prioriteret adgang til genanvendte materialer fra f.eks. pant- og retursystemer i forbindelse med den nye emballageforordning. “Jeg lytter naturligvis til Bryggeriforeningens forslag. Det er dog umiddelbart blevet vurderet i EU, at det kan være traktatstridigt at give eksempelvis én branche eller virksomhed prioriteret adgang til genanvendte materialer. Hvis det viser sig, at det kan lade sig gøre, er jeg åben for idéen,” udtaler miljøminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar.
Børsen, s. 11 (23.01.2024)

Konkurrence

EU vil blokere Amazons opkøb af robotstøvsugere af hensyn til konkurrencen
Kilder oplyser til både BBC og nyhedsbureauet Reuters, at Amazons opkøb til 1,7 milliarder dollar af robotproducenten iRobot med Roomba-robotstøvsugerne vil blive blokeret af EUs konkurrencemyndigheder, skriver Berlingske. EUs undersøgelser har stået på siden juli 2023, og beslutningen vil senest 14. februar meldes officielt ud. De britiske konkurrencemyndigheder har tidligere sagt god for opkøbet, men EU er bekymret for, at med opkøbet vil det blive sværere for andre producenter fremover, navnlig hvis Amazon giver Roomba-støvsugerne fordele og mere fremtrædende placeringer i sin internetbutik. EU-Kommissionen har tidligere fremhævet, at netbutikken er en vigtig salgskanal for robotstøvsugere i særligt Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Amazons internetbutik er blevet en af verdens største handelsplatforme, og derfor har konkurrenter til Amazon følt sig forpligtet til at sælge deres varer her for at nå ud til så stort et publikum som muligt.
Berlingske, s. 3 (23.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Dansk fregat kan blive indrulleret i ny militærmission, som EU er på vej med i Det Røde Hav
Den danske fregat, som regeringen har planer om at sende til en amerikansk-ledet operation i Det Røde Hav, kan inden længe deltage i en ny militærmission, der er ved at blive forberedt i Bruxelles, og hvor skibene kan komme til at operere under "EU-flag", skriver Jyllands-Posten. Formålet med missionen er at beskytte skibssejladsen mod den militante og Iran-støttede Houthi-bevægelse. Regeringens beslutningsforslag om fregatten, skal onsdag behandles første gang i Folketinget. Hvis flertallet godkender forslaget, betyder det samtidig, at krigsskibet senere kan flyttes over til EU-missionen, som mandag blev drøftet af EU's udenrigsministre i Bruxelles. "Indsættelse af det danske bidrag i en mulig ny EU-mission vil være under forudsætning af, at opgaver og mandat ikke adskiller sig fra OPG's og vil have samme varighed og magtanvendelsesmandat," hedder det i beslutningsforslaget. Både Belgien og Holland har bekræftet, at de er klar til at sende krigsskibe til EU-missionen, men der er stadig uklare rammer og diplomater forventer, at en aftale først vil falde endeligt på plads, når EU's udenrigsministre mødes næste gang, den 19. februar. Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, har forsøgt at presse på for en hurtigere beslutning, hvor det forud for mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles lød fra ham: "Målet må være at etablere en europæisk mission, som kan blive operationel hurtigst muligt." Italien er kommet med et forslag om, at EU udvider operationsområdet for en af de allerede eksisterende maritime operationer i området i stedet for at etablere en helt ny mission.
Jyllands-Posten, s. 16 (23.01.2024)

Det kan aldrig være socialisters opgave at optrappe en krig
Politiken bringer et debatindlæg af John Graversgaard, Lasse Bertelsen, Martin Mørch og Helge Bo Jensen, alle medlemmer af venstrefløjen, Det Nye Græsrodsnetværk. alle tidligere eller nuværende medlemmer af Enhedslisten. De skriver blandt andet: "I Politiken taler Finn Sørensen, Trine Pertou Mach og Søren Søndergaard, alle medlemmer af Enhedslisten, for optrapning af krigen i Ukraine (Pol. 4. jan.). Det er med skam at melde et indlæg, som helt flugter med amerikansk udenrigspolitik, og Joe Bidens linje: Vi står bag Ukraines kamp, så længe det varer. [...] At Rusland har brudt med Folkeretten gennem sin invasion, er vi enige i, men det kan aldrig være socialisters opgave at optrappe en krig. Ukrainekrigen øger også risikoen for atomkrig, hvad der ikke nævnes overhovedet. At eskalation og oprustning skulle give større sikkerhed, er en farlig illusion. Tværtimod indebærer oprustning en større risiko for konfrontationer og fejltagelser, der kan føre til atomkrig. [... ] Enhedslisten bør i stedet være en stemme for våbenhvile og fredsforhandlinger. Støtte til eskalation med offensive våben fra Vestens side gør Danmark og venstrefløjen til deltager i en proxy-stedfortræder-krig mellem USA/Nato og Rusland. Hvor Ukraine betaler den højeste pris."
Politiken, s. 7 (23.01.2024)

Udenrigspolitik

Hamas: "Vi vil gerne gøre det klart for vores eget folk og verdens frie folk, hvad der i virkeligheden skete"
Søndag udgav den militante bevægelse Hamas, som er på EU's og USA's terrorliste, en rapport om deres version af angrebet i Israel 7. oktober 2023, skriver Politiken. I rapporten indrømmer Hamas enkelte fejl, men ser angrebet som nødvendigt for den palæstinensiske sag. Under angrebet blev knap 1.200 mennesker dræbt og 240 taget som gidsler. Hamas afviser blandt andet i rapporten, at der skulle være sket massevoldtægter af israelske kvinder, ligesom de også benægter at have halshugget spædbørn. Fra Magnus Ranstorp, forsker i terror på det svenske forsvarsakademi og har et indgående kendskab til Hamas, lyder det: "Det er en grotesk historieomskrivning, som er ganske let at modbevise. Derfor er det et meget naivt og dårligt underbygget forsøg på at rense ansvaret for angrebet af sig." Der er både videoer af de brutale overgreb samt mange øjenvidneberetninger. Selv om Hamas i rapporten appellerer til FN, spiller de selv efter andre regler end de store internationale organisationer og Hamas ønsker ligesom Israel heller ikke en tostatsløsning. "Angrebet har ændret konfliktens muligheder yderligere. Vi må gøre os selv klart, at vi ikke kan leve i en utopi om en tostatsløsning og fredelig sameksistens. For en part som Hamas ønsker at udslette Israel," siger Magnus Ranstorp.
Politiken, s. 6 (23.01.2024)