EU i dagens aviser tirsdag den 26. september 2023

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Strid med Polen eskalerer. Den danske regering er tavs
Den ellers sædvanligvis diplomatiske tyske kansler, Olaf Scholz, er kommet i modvind efter at have anklaget Polen for at hjælpe flygtninge og illegale migranter igennem Polen og videre til Tyskland. EU-Kommissionen har krævet omgående svar fra Scholz efter anklagerne om Polens svindel med Schengenvisa, skriver Berlingske. Scholz' kritik bakkes op af EU's kommissær for interne anliggender, Ylva Johansson, som har sendt et brev til den polske regering med en række konkrete spørgsmål til skandalesagen, hvilket også omfatter en sag om korruption. Polens regering har svaret, at bestikkelsessagen er under opklaring, og at det kun drejer sig om nogle få hundrede visum-sager. Imidlertid hævder polske oppositionspolitikere, at der kan være tale om flere hundredtusinder udstedte visa, som har givet migranter fra Asien og Afrika adgang til EU's Schengen-område. EU-Kommissionen har givet den polske regering en svarfrist til 3. oktober. Den danske regering har indtil videre ikke reageret på sagen, og til Berlingske svarer Udlændinge- og Integrationsministeriet: "EU-Kommissionen har anmodet Polen om en redegørelse angående mulig svindel og korruption med Schengenvisum. Danmark har derfor ingen planer om at henvende sig til Polen om dette anliggende." En opgørelse fra Eurostat viser, at Polen i 2021 udstedte næsten en million visa med opholdstilladelse. Det var omkring en tredjedel af alle udstedte EU-visa. Eurostat har foreløbigt ikke modtaget statistisk materiale gældende for 2022 fra Polen. I forbindelse med bestikkelsessagen har det været fremme i polske medier, at et visum kunne købes for 35.000 kr. Det er et pinligt slag for den polske regering, som er særdeles indvandrerkritisk og planlægger en folkeafstemning om at blokere for indvandring i forbindelse med parlamentsvalget den 15. oktober. Nabolandet Tyskland er hårdt presset af et voksende antal asylansøgere, og den socialdemokratiske indenrigsminister, Nancy Faeser, understregede i en tale i parlamentet, at regeringen holder skarpt øje med menneskesmugling fra Polen og Tjekkiet. Til det svarede den polske udenrigsminister, Zbigniew Rau, kontant: "Jeg appellerer til den tyske kansler om at respektere Polens suverænitet og afstå fra erklæringer, der skader vores gensidige forhold."
Kilde: Berlingske, s. 10

Udenrigspolitik: ECB advarer bag lukkede døre EU mod at beslaglægge Putins valutareserver
Der kan argumenteres for, om Ukraine bør modtage en kontant håndsrækning af de ca. 400 milliarder dollars i russiske valutareserver, som særligt USA og EU har indefrosset efter invasionen af Ukraine, men globalt set er der ikke helt enighed om fremgangsmåden. Timothy Ash, associate fellow i tænketanken Chatham House, taler inderligt for ideen, men mener ikke, at det er en løsning, som Vesten vil vælge, skriver Børsen. Den Europæiske Central Bank (ECB) har ifølge tænketanken Council on Foreign Relations (CFR) "privat advaret blokkens ledere om, at bestræbelser på at udnytte den russiske regerings beslaglagte aktiver kan ødelægge euroens internationale omdømme som den næststørste reservevaluta og øge låneomkostningerne for europæiske regeringer og skade EU's handelsforbindelser". Timothy Ash afviser både faren for dollaren som for euroen og øget geopolitisk uro. "Indflydelsen af et sådant træk vil i min opfattelse være begrænset. De autokratiske stater har allerede forstået beskeden fra indefrysningen af russiske aktiver. En beslaglæggelse vil sandsynligvis have begrænset marginal indvirkning på dollaren eller euroens positioner som reservevalutaer," udtaler han. I Europa drøfter EU-ledere muligheden for at anvende renteindtægterne fra de beslaglagt russiske aktiver i Ukraine, hvilket i år beløber sig til ca. 3 milliarder dollars. En af overvejelserne ved at anvende de beslaglagte russiske midler er risikoen ved at krydse en mulig rød linje for præsident Putin og udløse brug af taktiske atomvåben og kemiske og/eller biologiske våben. Timothy Ash har reageret skarpt på Vestens tøven: "Rusland invaderer Ukraine, det koster over 500 mia. dollar i krigsskader - foruden afskyelige krigsforbrydelser. Men vore regeringer siger: Fint, vi tager regningen for genopbygningen af Ukraine - og forresten Putin, her får du de 400 mia. dollar tilbage med renter. Skal vi også bukke?" Hans direkte tale bakkes op af bl.a. fhv. finansminister Lawrence Summers, fhv. chef for Verdensbanken Robert Zoellick og fhv. topdiplomat Philip Zelikow. FN udtaler, at "Rusland alvorligt overtrådte normerne i international lov" med invasionen, og det giver medlemslandene mulighed for at handle. FN siger også, at "Rusland har pligt til at kompensere de stater, der er såret af landets aggression".
Kilde: Børsen, s. 12-13

Konkurrence: EU og Kina er på vej ud i et opgør om statsstøtte
Næstformand for EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, er på et fire dage langt besøg i Kina, hvor handelsrelationer mellem EU og Kina er øverst på dagsordenen. På et fælles pressemøde mandag mellem Dombrovskis og Kinas vicepremierminister, He Lifeng, blev udfordringerne dog udstillet, da He Lifing kritiserede EU for at undersøge mulig statsstøtte til Kinas bilindustri. Det skriver Børsen. Afhængigt af udfaldet af undersøgelsen, kan der blive tale om, at EU indfører told eller andre afgifter på kinesiske biler. "Kina udtrykker sin stærke bekymring og utilfredshed med undersøgelsen og opfordrer EU til at vise tilbageholdenhed. EU bør holde sine markeder åbne til gavn for forbrugerne, for den grønne omstilling og det internationale klimasamarbejde," sagde He Lifeng. Udtalelsen peger formentlig tilbage til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, åbningstale i EU-Parlamentet den 13. september, hvor hun bl.a. sagde: "De globale markeder oversvømmes af billigere kinesiske biler. Prisen på kinesiske elbiler bliver holdt kunstigt lave via subsidier." Den europæiske bilindustri er hårdt presset af industrien i Kina, så der er pres på EU-Kommissionen for at finde løsninger, der kan sikre både jobs og skattekroner. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at det er "naturligt", at EU undersøger om konkurrencen foregår på lige vilkår og mener ikke, at der er risiko for en egentlig handelskonflikt. "Der er ikke nogen, der har startet en konflikt med Kina. Men det er klart, at kinesiske bilmærker er kraftigt til stede i Europa, " siger Bødskov.
Kilde: Børsen, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Sprængfarlig etnisk konflikt er blusset op på Balkan
Information bringer en analyse af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent. Han skriver blandt andet: "En ildkamp søndag mellem militante serbere og Kosovos politi er blot den seneste af en lang række voldsepisoder, der truer med at bringe en letantændelig konflikt på Balkan helt ud af kontrol. [...] Kosovos premierminister Albin Kurti var hurtig til at pege fingre ad Serbien, den gamle krigsfjende mod nord. Han beskrev episoden som et "terrorangreb" med "politisk, økonomisk og logistisk støtte fra Beograd", den serbiske hovedstad. Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, benægter dog, at der har været serbisk indblanding i angrebet. Han beskriver drabet på den kosovoske politimand som "helt og aldeles forkasteligt", men lægger dog samtidig ansvaret for situationen over på kosovoske Kurtis skuldre, da han beskriver angrebet som del af et oprør blandt kosovoserbere, der "ikke længere ønsker at lide under Kurtis terror". [...] Så længe konflikten holdes i kog, så virker det stærkt usandsynligt, at de to lande kommer nærmere det EU-medlemskab, som de begge ønsker. [...] Der er fortsat en næsten 4.000 mand stor NATO-ledet fredsstyrke i Kosovo under navnet KFOR, som har spillet en afgørende rolle i at fastholde freden mellem Serbien og Kosovo. Set fra Beograds synspunkt er fredsstyrken med til at beskytte det serbiske mindretal, mens den for Pristina afskrækker serbiske styrker fra at trænge ind i Kosovo. Både NATO-styrker og betjente fra EU's politi- og juridiske mission i Kosovo, kaldet EULEX, skulle ifølge medierapporter nu patruljere i gaderne i Banjska, der var centrum for søndagens angreb. EU har længe forsøgt at mægle mellem parterne, men forhandlingerne går ofte i hårdknude, da Serbiens Vucic under ingen omstændigheder vil anerkende Kosovos uafhængighed, mens Kosovos Kurti nægter at indgå i forhandlinger, så længe hans lands status som selvstændig nation ikke er udgangspunktet for en dialog. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har fordømt søndagens episode, som han beskriver som et "forfærdeligt angreb begået af en bevæbnet bande mod betjente fra Kosovos politi"."
Kilde: Information, s. 10-11

Sundhed: Roundup er verdens mest brugte og mest omstridte sprøjtegift. Nu vil EU-Kommissionen give den ti år mere
Tilladelsen til anvendelse af pesticidet Roundup er ved at løbe ud i Europa, men EU-Kommissionen er indstillet på at forlænge den, skriver flere aviser i dag. Information og Altinget skriver, at sprøjtemidlet er verdens mest anvendte, men er også kontroversielt, da miljø- og forbrugerorganisationer i årevis har kæmpet for at få det forbudt, bl.a. med begrundelsen at det er kræftfremkaldende. Roundup indeholder aktivstoffet glyfosat, og WHO's ekspertorgan, International Agency for Research on Cancer, IARC, har tidligere konkluderet, at glyfosat "sandsynligvis er kræftfremkaldende i mennesker", hvorimod konklusioner fra EU's agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, og EU's agentur for kemiske stoffer, ECHA, konkluderede det modsatte: "Det er ikke sandsynligt, at glyfosat udgør en kræftrisiko for mennesker." I 2017 blev der givet en femårig tilladelse til at anvende Roundup i Europa efter et konfliktfyldt forløb, hvor 1,3 millioner europæere skrev under på et krav om at få pesticidet forbudt. EU-Kommissionens nye forslag er en ti-årig godkendelse, og sagen behandles af landene i den såkaldte Stående Komité om Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, som skal stemme om tilladelsen den 12.-13. oktober. Hvis der bliver kvalificeret EU-flertal for igen at godkende glyfosat som aktivstof, skal producenterne inden for tre måneder sende konkrete ansøgninger til de nationale myndigheder - i Danmark Miljøstyrelsen - som så skal afgøre, om Roundup også fortsat skal kunne sælges og anvendes nationalt. Forrige mandag arrangerede medlemmer af Europa-Parlamentet i samarbejde med ngo-netværket Pesticide Action Network, PAN, en ekspertkonference i parlamentet, hvor flere uafhængige forskere gik i rette med ECHA's og EFSA's vurderinger. "Hvordan kan man konkludere, at glyfosat kan bruges sikkert i landbruget, når afgørende spørgsmål om risici stadig er ubesvarede," spørger en koalition af europæiske miljøorganisationer og faglige organisationer, forenede i kampagnen Stop Glyphosate, som også Danmarks Naturfredningsforening er medlem af. Eva Corral, glyfosat-medarbejder hos Greenpeace EU henviser til EU's forsigtighedsprincip, indskrevet i EU-traktaten siden Maastrichtaftalen, eftersom der er usikkerhed i risikovurderingen. I sit forslag til fornyet godkendelse nævner EU-Kommissionen ikke forsigtighedsprincippet, men nøjes med at nævne om uafklarede eller usikre forhold, at medlemslandene "skal udvise særlig opmærksomhed", når det gælder påvirkning af grundvandet, biodiversiteten, små planteædende pattedyr og andre planter end uønsket ukrudt. Information har bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) forklare, hvad Danmark vil stemme den 12.-13. oktober. Ministeren har ingen kommentarer, men i en mail fra ministeriet hedder det: "Miljøministeriet kan oplyse om, at den danske holdning fastlægges i overensstemmelse med de normale procedurer for indhentelse af mandat, når Danmark skal stemme om gennemførelsesforordninger i en komité-procedure. Det betyder, at Folketinget inddrages inden afstemningen."

Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Ejrnæs, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Mit debatindlæg handler ikke om sundhedsproblemer ved anvendelsen af Roundup, kun om effekten på biodiversiteten. [...] Jeg kan bare ikke udstå alle de politiske aktivister, som iklæder sig biodiversitetens uegennyttige etos, men i virkeligheden aldrig har interesseret sig oprigtigt for naturens tilstand. Så lad mig forklare, hvorfor Roundup ikke er årsagen til biodiversitetskrisen i Danmark og et forbud ikke løsningen. Helt kort skyldes biodiversitetskrisen, at vi mennesker har udnyttet naturresurserne til egne formål i et omfang, hvor der ikke længere er plads til mange af de vilde dyr, planter og svampe. [...] For at dyrke vores afgrøder i landbrug og skovbrug indretter vi økosystemerne, så mest muligt lys, vand og næring ender som korn, kød og kævler. I naturlige økosystemer er der ingen, som pløjer, høster og sår. [...] I kulturlandskabet har vi erstattet de naturlige forstyrrelser med hakkejern, greb, spade, rive, motorsav, ørnenæb, hækkesaks, planteske, fræser og så videre. Vi bruger forstyrrelserne til at dræbe uønskede planter og sikre optimale vilkår for afgrøderne. Det er her, Roundup kommer på banen som et alternativ til den mekaniske ukrudtsbekæmpelse. [...] På visse punkter kan man sige, at Roundup er en skånsom forstyrrelse. I hvert fald hvis sprøjtningen medfører, at man undlader at pløje. [...] Biodiversitetskrisen skal først og fremmest løses ved, at vi som samfund beslutter, hvor naturen skal have fred for landbrug og skovbrug. Ikke ved at skændes om hvilken slags landbrug og skovbrug, der er bedst."
Kilder: Information, s. 1-9; Altinget, mandag

Andre EU-historier

Landbrug: L&F svarer Connie Hedegaard: Landbruget sover ikke i timen, men omstiller for fuld kraft
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Niels Peter Nørring, klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer. Han skriver blandt andet: "Den tidligere klimaminister (Connie Hedegaard (K), red.) mener, at landbruget bremser den uundgåelige omstilling og dermed risikerer at lide samme skæbne som den europæiske bilindustri, der ikke hurtigt nok tog elbilen til sig og nu overhales af Kina. Connie Hedegaards analogi til bilindustrien, og at vi skulle sove i timen, har jeg svært ved at følge. [...] Omstillingen i landbruget og fødevarevirksomhederne er i fuld gang. Vi har fremlagt en 2030-plan, hvor vi viser, at vi i fremtiden kan producere gode landbrugsprodukter, kan levere til andre sektorer - heriblandt energisektoren - og kan levere løsninger, som vil gøre den store forskel globalt. Alt sammen samtidig med, at vi lever op til klimamålene i 2030. [...] FAO forudser i en analyse fra 2022, at vi i 2050 med en anslået global befolkning på ti milliarder vil se en stigning i efterspørgslen på æg på 39 procent. På mejeriprodukter vil efterspørgslen være på 40 procent, og på kød vil den være 52 procent. Det er ikke at gøre det globale klima en tjeneste, at den produktion skal foregå i lande med lav klimaeffektivitet. En ensidig og uigennemtænkt omstilling, som straffer et klimaeffektivt og udviklingsorienteret dansk landbrug, fører os ikke i den globale klimaførertrøje. Det vil, for at blive i bil-analogien, blot give øget produktion i de lande, der producerer fødevarer, som østtyskerne producerede biler. Det gavner helt sikkert ikke det globale klima.”
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Frankrig forlader Niger
Efter flere ugers massivt pres meddelte den franske præsident Emmanuel Macron, at Frankrig nu hjemkalder sin ambassadør og andre diplomater fra det vestafrikanske land Niger. Samtidig afbrydes det militære samarbejde med Niger og omkring 1.500 udstationerede soldater trækkes ud. Det skriver Kristeligt Dagblad. Niger blev 26. juli udsat for et militærkup, hvor den demokratisk valgte præsident Mohamed Bazoum blev afsat af hæren, som herefter overtog magten. Frankrig og det internationale samfund har nægtet at anerkende den nye militærregering og har blandt andet støttet op om en række sanktioner og truet med militær invention. Niger har med sin centrale placering i årevis været en nøglepartner i EUs arbejde for at bremse migrationsstrømme mod Europa.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Udenrigspolitik: Irans gidseldiplomati er en voksende hovedpine for Vesten
I Indblik i Jyllands-Posten skriver Heidi Plougsgaard blandt andet: "Tilbageholdelsen af en svensk EU-diplomat i over 500 dage er det seneste signal om, hvor langt Teheran er parat til at gå. [...] I juni var der en anden fangeudveksling, hvor Iran løslod en belgisk nødhjælpsarbejder og to østrigsk-iranere. Her fik Teheran til gengæld udleveret en iransk diplomat, som på baggrund af en omfattende tværnational politiaktion i 2021 ved en belgisk domstol blev idømt 20 års fængsel for sammen med tre medsammensvorne at have planlagt et terrorangreb mod eksiliranere i Frankrig. [...] I noget, der ligner en voldsom eskalering, kunne den amerikanske avis New York Times tidligere på måneden også afsløre, at en 36-årig svensk EU-diplomat Johan Floderus har været tilbageholdt af iranerne i mere end 500 dage efter anklager om spionage.
Det er siden blevet bekræftet af både EU-Kommissionen og de svenske myndigheder, der ligesom i sagen om Thomas Kjems holdt Floderus' tilbageholdelse hemmelig, mens de forhandlede med iranerne. "Regeringen har arbejdet - og arbejder fortsat - intensivt på denne sag," lød det i en kort kommentar fra Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, der ikke ønskede at give flere detaljer. Hvad iranerne i den forbindelse måtte have forlangt, er derfor uklart. Men blandt Iran-kritikere ses det som et bevidst forsøg på at lægge politisk pres på Sverige. [...] Problemet for Vesten er, at det virker, siger Etienne Dignat, professor i politik ved det nationale forskningscenter i Frankrig. "Ved at frigive indefrosne midler og udveksle fanger belønner de på sin vis en forbrydelse og opmuntrer stater til at fortsætte med deres gidseldiplomati," siger han til det franske nyhedsbureau AFP. [...] Iran er ikke det eneste land, der gør det. Lande som Rusland, Kina og Venezuela er også blevet beskyldt for at opdigte anklager mod udlændinge for at kunne bruge det politisk. Men i Iran synes det at ske mere systematisk."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Klima: Bilproducenter udvandede udledningsregler
Det lykkedes mandag for en række bilproducerende EU-lande (bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien) at få tilslutning til deres ønske om lavere standarder for udledning, end hvad EU-Kommissionen havde lagt op til i sit forslag, den såkaldte euro 7-standard. Det skriver flere af dagens aviser. Ifølge Politiken fik det Danmark til at stemme imod eurostandarderne og sende et protestbrev til de øvrige lande og EU-Kommissionen. "Danmark kan og bør ikke støtte, når EU forspilder muligheden for at sætte ind mod luftforurening", lød det fra miljøminister Magnus Heunicke (S), da han fredag fortalte Europaudvalget, at Danmark ville stemme nej. Forslaget skal forhandles på plads med EU-Parlamentet, som forventes at behandle forslaget i november. Normalt plejer parlamentet at trække i en grønnere retning. "Men ikke denne gang, for også her har bilindustrien godt fat," lyder det fra EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S), der er med til at forhandle på parlamentets vegne.
Ifølge Jyllands-Posten mener erhvervsminister Morten Bødskov (S), at det er dårligt nyt for såvel klimaet som forbrugerne.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 9; Altinget, tirsdag

Finansielle anliggender: Ørsted og FLSmidth i bunden på rød dag
Jyllands-Posten skriver, at det danske aktiemarked mandag er småsurt, hvilket formentlig skyldes udmeldingen fra Federal Reserve i sidste uge om, at renterne forbliver høje i længere tid, ifølge Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank. Uro i den kinesiske byggesektor påvirkede både FL Smidth og en række europæiske mineselskaber.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: Putins "forlængede arm" i Danmark lukker
Den russiske ambassade i Danmark har meddelt, at organisationen Rossotrudnichestvo, som repræsenteres af Ruslands Hus i København, lukker i Danmark efter flere måneders kritisk mediedækning. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge EU driver organisationen et netværk af påvirkningsagenter i flere medlemslande og udøver propaganda, hvorfor EU i juli i fjor pålagde Rossotrudnichestvo økonomiske sanktioner. Organisationen har 79 afdelinger rundt om i verden. Flemming Splidsboel, som forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, i russisk politik og militære virkemidler, har tidligere kaldt Ruslands Hus for "Kremls forlængede arm" i udlandet. "Ruslands Hus er en del af en række kulturhuse, som Rusland har forskellige steder i udlandet, og som kan spille en underminerende rolle. Deres officielle formål er at udbrede kendskabet til russisk kultur i udlandet, men de er en del af ambassaden, og dermed kan de ansatte også spille en rolle i f.eks. at rekruttere agenter i Danmark," siger Flemming Splidsboel. Den russiske ambassade henviser til, at lukningen skyldes Udenrigsministeriets beslutning om, at 10 af 15 russiske diplomater i Danmark skal udsendes senest den 29. september.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Interne anliggender: JOKKER RUNDT I FORKLARING
Det forlød tidligere, at Holst Sko ville udfase Ecco, der stadig driver forretning i Rusland. Holst Sko ejes af Konservatives EU-spidskandidat Niels Flemming Hansen sammen med hans bror, Lars Flemming Hansen, og deres mor. Men administrerende direktør Lars Flemming Hansen siger nu, at Holst Sko vil beholde Ecco som leverandør, skriver Ekstra Bladet. Det har rejst intern kritik hos de Konservative, at spidskandidaten har sået tvivl om sin troværdighed, allerede inden valgkampen er gået i gang. Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra de konservatives formand, Søren Pape.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14-15

Økonomi: Tyskland skraber bunden i Europas vækstliga
Berlingske bringer en analyse af avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Tysk økonomi har været i tilbagegang siden sidste efterår, og der er ingen tegn på, at det bliver bedre foreløbigt. Signalerne fra de tyske virksomheder bliver ved med at være dystre, hvilket rammer danske virksomheder og arbejdspladser. Men alligevel er alt ikke tabt. [...] Det store stemningsbarometer fra IFO Instituttet ligger i september på et bundniveau, der kun er overgået få gange siden genforeningen i 1991. Det peger mod yderligere tilbagegang i aktiviteten. [...] Det er både den aktuelle situation og udsigterne for fremtiden, der er parkeret i kulkælderen. Begge disse parametre er meget lavere end i eurokrisen for et årti siden, hvor tysk økonomi var i store konjunkturelle problemer. [...] Et lille lyspunkt kunne være, at industrivirksomhederne i Tyskland ikke længere forventer at sætte priserne op. Det letter presset på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at hæve renten yderligere. [...] Det tidligere europæiske vækstlokomotiv står nu til at have den laveste vækst blandt de store G20-økonomier, når man ser bort fra Argentina, der befinder sig i et økonomisk kollaps. Dermed er udsigterne i Tyskland endnu værre end det Brexit-ramte og dysfunktionelle Storbritannien. [...] For Tyskland er der særlige negative elementer. Den rigelige og billige naturgas fra Rusland er der ikke længere, og de tre store tyske bilproducenter var langsomme til at komme i gang med investeringer i elbiler. [...] Europæiske og danske virksomheder vil tabe i den internationale konkurrence, hvis ikke investeringer i ny teknologi forøges. Det gælder ikke mindst med de gavmilde overenskomster, der presser omkostningsniveauet kraftigt op i år og næste år. Det er ikke kun et spørgsmål om lavere vækst her og nu, men også om en permanent reduktion i økonomiernes vækstformåen."
Kilde: Berlingske, s. 10