EU i dagens aviser tirsdag den 27. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Eksperter om ny strategi i Afrika: Tiltrængt, men ikke mange nye tanker
Flere af dagens aviser skriver om Danmarks nye Afrikastrategi, som blev præsenteret mandag formiddag. I dagens Information og gårsdagens Altinget kan man læse, at strategien, kaldet "Afrikas Århundrede," er designet til at styrke Danmarks og EUs samarbejde med Afrika gennem investeringer, politisk dialog og øget diplomati. Regeringen har annonceret åbningen af nye ambassader i Senegal, Tunesien og Rwanda og lukning af ambassader i Mali og Burkina Faso, med et ønske om at repræsentere Afrika stærkere i internationale fora, især FN. Forskere udtrykker en blanding af optimisme og skuffelse over strategiens manglende konkretion og dækning af kritiske udfordringer såsom regeringskriser og gældskriser. Stig Jensen, lektor i Afrikastudier, beskriver strategien som "meget luftig" og utilstrækkelig i forhold til kontinentets udfordringer. Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved DIIS, peger på behovet for en mere konkret og handlingstung strategi for at sikre reelle forandringer på jorden. Strategien understreger også vigtigheden af ligeværdige partnerskaber, hvor EU og Danmark skal lytte mere til afrikanske ledere og befolkninger. Anne Mette Kjær, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, bemærker, at indsigt i ligeværdige partnerskaber har været kendt længe indenfor udviklingssamarbejdet og vægter samarbejdspartnerne at tage førersædet. I forhold til erhvervslivet, fokuserer strategien på at støtte danske virksomheder gennem en ny Afrika-facilitet og billigere eksportrådgivning, mens den også anerkender nødvendigheden af at fokusere på lokale virksomheder for jobskabelse i Afrika, som Lars Engberg-Pedersen fra DIIS påpeger. Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, understreger vigtigheden af fokus på ungdommen og nødvendige sundheds- og uddannelsestjenester. "Det er fundamentale og nødvendige elementer at have fokus på for at skabe den udvikling og fremgang, der er brug for," siger hun.

I Politiken kan man læse om, hvordan Danmark med sin nye Afrika-strategi ønsker at positionere sig mellem Afrika og Kina i kampen om afrikanske studerende. Dette modtages positivt på University of Nairobi, hvor daglig leder af kommunikation og universitetets internationale kontor, John Orindi, understreger vigtigheden af at udvide det globale samarbejde. Han rapporterer om et nært akademisk forhold til Kina, som tilbyder omfattende stipendier og investeringer, hvilket har gjort det til en attraktiv destination for mange af deres studerende. Ifølge Orindi har partnerskabet med Kina resulteret i, at de studerende ved tilbagevenden til Kenya har gode jobmuligheder, især i de mange kinesiske virksomheder i landet. Til trods for vestlige bekymringer om sikkerhedsrisici ved samarbejde med Kina, har Nairobi-universitetet en robust tilgang til internationale relationer og ser ikke disse bekymringer som et problem. For universitetet er det vigtigt at udnytte mulighederne for udvikling og global integration, som Kina tilbyder. Dette inkluderer også det store Confucius Institute på campus, som til trods for international kritik har tiltrukket tusindvis af studerende. Afrikanske studerendes interesse for Kina er ikke begrænset til Kenya. På kontinentalt niveau ses en stigende orientering mod Asien, hvilket skaber en dynamisk og konkurrencedygtig atmosfære i uddannelsessektoren. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har understreget nødvendigheden af, at Danmark og EU bliver mere attraktive for afrikanske studerende for at modvirke Kinas og Ruslands indflydelse. John Orindi ser positivt på muligheden for øget samarbejde med Danmark og betoner Afrikas potentiale og fremtidige rolle på den globale scene. Han mener, at Europa bør overvinde sin skepsis over for kinesiske engagementer for at omfavne de brede muligheder, som samarbejdet med Afrika tilbyder.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse en politisk analyse skrevet af avisens politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Han skriver blandt andet: "Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) for godt et år siden fremlagde en ny udenrigspolitisk strategi, tog han et brat opgør med forgængeren Jeppe Kofods (S) strategi fra blot 15 måneder tidligere. Den havde talt varmt om, at Danmark internationalt skulle arbejde for FN's verdensmål, for kvinders ligestilling og for menneskerettigheder, stillet krav om god regeringsførelse i de lande, der får udviklingsbistand fra Danmark, og meget andet godt. Den slags brugte Lars Løkke Rasmussen ikke mange ord på i sin strategi, der skulle udvise mere ”pragmatisk idealisme” i udenrigspolitikken generelt. I går lancerede han og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) regeringens nye Afrika-strategi, der bærer overskriften ”Afrikas århundrede”, og igen hedder det her, at ”pragmatisme og idealisme skal gå hånd i hånd”. [...] Despotiske regimer som Rusland og Kina konkurrerer med Vesten om indflydelsen i Afrika, om at investere i landene og få adgang til deres vigtige råstoffer. Indien, Tyrkiet og oliestaterne i Golfen byder sig også til, og ingen af dem taler om menneskerettigheder, antikorruption eller god regeringsførelse. Endnu mindre om lgbt-rettigheder, religionsfrihed, hjælp til forfulgte kristne eller til religiøse minoriteter. [...] Regeringen lægger ikke skjul på, at dansk erhvervsliv fortsat spiller en nøglerolle i Afrika-politikken. Mange afrikanske lande oplever enorm økonomisk vækst, og kontinentet har muligheden for at kopiere det væksteventyr, Asien har haft de seneste 20 år. Det mulige eksprestog vil regeringen gerne have danske virksomheder med ombord på. Klimaforandringer rammer i høj grad Afrika, og der er et stort potentiale i at hjælpe med klimatilpasning og grøn vækst. Et andet vækstområde er digitaliseringen. Konkret vil regeringen sænke prisen på ambassadernes rådgivning af virksomheder, hvad interesseorganisationen Dansk Erhverv ikke overraskende er meget begejstret for." 
Kilder: Altinget, mandag; Information, s. 8-9; Politiken, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Bør Elon Musk være bange for at rejse til Europa? Anholdelse af it-stifter er uden fortilfælde
I mandagens webudgaver af Berlingske og Politiken kunne man læse, at Telegrams direktør, Pavel Durov, blev anholdt i Frankrig i weekenden, på mistanke om, at platformen tillader ulovlige aktiviteter som narkotikahandel og svig. Durov, der også er kendt for at grundlægge Ruslands største sociale medie VK, er blevet et symbol på krypteret og fri kommunikation, men møder nu hård kritik for manglende moderation af indhold. Med 800 millioner aktive brugere er Telegram en vigtig kommunikationskanal, benyttet af alt fra ukrainske til russiske officielle kilder og selv militant grupper som Islamisk Stat. I både Rusland og nu i Frankrig har Durov været under pres fra myndighederne til at regulere eller afsløre brugerdata, hvilket han har afvist. Ifølge Telegram overholder platformen EU-love, inklusive Digital Services Act. De mener det er absurd at påstå, at en platform eller dens ejer er ansvarlig for misbrug af denne. Samtidig melder Red Barnet om en stigning i antallet af alvorlige digitale krænkelser rapporteret på Telegram i Danmark, hvilket rejser spørgsmål om platformens evne til at håndtere krænkende indhold effektivt. 

I en artikel i Jyllands-Posten kan man i dag blandt andet læse, at den ekscentriske techmilliardær Elon Musk har udtrykt bekymring over risikoen for at rejse i Europa efter anholdelsen af Telegrams grundlægger, Pavel Durov, i Paris. Durovs anholdelse har vakt international opmærksomhed og førte til debatter om ytringsfrihedens grænser og ejeres ansvar for aktiviteter på deres platforme. Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet påpeger, at anholdelsen kan være et skridt mod en strammere regulering af sociale medier, hvor ejere kan blive holdt ansvarlige for skadeligt indhold spredt via deres platforme. Dette synspunkt er særligt relevant i EU, hvor den afgående danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har været en fremtrædende figur i bestræbelserne på at regulere techgiganter og deres påvirkning på digital sikkerhed og offentlig debat. Musk selv, ejer af det sociale medie X, har reageret kraftigt mod Durovs anholdelse, idet han ser det som et angreb på ytringsfriheden.
Kilder: Politiken, mandag; Berlingske, mandag; Jyllands-Posten, s. 4

Andre EU-historier

Klima: EU har fået grønne tømmermænd
Morten Helveg Pedersen, formand for Evida, skriver i en kommentar på Altinget mandag blandt andet: "De Grønne gik markant tilbage ved valget til Europa-Parlamentet i juni 2024. En tilbagegang fra 70 medlemmer til 53 betyder færre udvalgsposter og ordførerskaber efter de matematiske spilleregler i Europa-Parlamentet. Med Danmark som en af de få undtagelser blev valgkampen i de fleste andre lande præget af bekymring for højere energipriser og udflytning af arbejdspladser til USA og Kina – milevidt fra valgkampen i 2019 hvor den grønne omstilling og klimakampen mobiliserede vælgere i hobetal. [...] I det praktiske lovgivningsarbejde plejer De Grønne at hoppe fra på målstregen, selvom de i mange tilfælde har forhandlet i månedsvis i udvalgslokalerne og til langt ud på natten i triloger mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene. Det politiske ansvar tynger. Spørgsmålet er nu, hvad der sker på og med den grønne dagsorden i det europæiske – og dermed globale. [...] Von der Leyens retningslinjer, for hvad vi kan forvente i de kommende fem år, indeholder en ny grøn industripagt, investeringer i transmissionsnet, infrastruktur for transport af CO2, CCS og meget mere. Og med et skarpt blik på at europæisk industri skal kunne konkurrere. Spændende om De Grønne tør og kan, når det så kommer til stykket. De bliver nødt til at tage ansvar ikke blot i en enkelt afstemning i plenaren, men gennem måneder af hårde forhandlinger og indgåelse af kompromisser i udvalgene for at holde højrefløjen væk. [...] Og når von der Leyen lægger op til ”en målrettet ændring af reguleringen…” kan det tolkes som en indrømmelse til hendes egne konservative tyskere. Når hun siger, at målet om klimaneutralitet for biler i 2035 skaber forudsigelighed for investorer og producenter, er det et nik til De Grønne. Alle kan lægge, hvad de vil, ind i formuleringen. Historikere strides om, hvorvidt det var Napoleon selv eller hans udenrigsminister Talleyrand, der sagde, at en forfatning skulle være kort og uklar. Uanset ophavsmand lever Von der Leyens retningslinjer fuldt op til det kloge udsagn."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Tyske øltelte, grønne prioriteter og et væld af lobbyister: Sådan får danskerne indflydelse i Europa-Parlamentet
På mandagens Altinget kan man læse om danske parlamentsmedlemmers strategier for at opnå indflydelse i Europa-Parlamentet. Trods en mindre repræsentation med kun 15 medlemmer blandt 720, er chancerne for indflydelse gode, særligt på områder som miljø, industri og energi. Tidligere medlemmer, Morten Helveg Petersen (R) og Bendt Bendtsen (K), deler erfaringer og understreger betydningen af netværk og relationer. Morten Helveg Petersen fremhæver, at man skal udvide sit netværk ud over de nationale grænser. "Der er en masse kaffe, der skal drikkes. Man skal ud på isen og ud af sin comfort zone," siger han. Han råder til ikke kun at fokusere på Danmark eller danske erfaringer for at sikre en bredere indflydelse. Bendt Bendtsen pointerer vigtigheden af fysisk tilstedeværelse ved gruppemøder og internationale samlinger. "Jeg ved godt, at nogle tænker, at det kan være træls at rejse med til gruppemøder på Madeira, i Bulgarien, eller hvor end vi er henne, men det er bare der, hvor der er tid til at tale med mennesker og danne relationer," siger han. Begge tidligere medlemmer understreger, at effektivt arbejde i Europa-Parlamentet kræver dygtighed til at navigere i komplekse lovgivningsprocesser og evnen til at opbygge tillid på tværs af politiske grupper.
Kilde: Altinget, mandag

Finansielle anliggender: Rentefald vil koste bankerne milliarder i tabte indtægter
I Børsens perspektiv skriver redaktionschef David Bentow i dag blandt andet: "Praktisk talt alle banker og økonomer er enige om, at renterne i Europa skal ned. Spørgsmålet er alene: Hvor meget og hvor ofte? Lavere renter vil gøre det billigere at låne penge, men også give mindre renter på indlån. Og for Europas banker vil rentefald betyde, at de seneste års markant stigende nettorenteindtægter vil begynde at falde. [...] Der er for tiden meget stor usikkerhed om, hvor meget centralbankrenterne i Europa skal ned. Ifølge finanstjenesten Bloomberg så er markedsforventningen nu, at Den Europæiske Centralbank (ECB) frem til udgangen af næste år vil sænke renten med 1,5 procentpoint. Og Jyske Bank oplyste i sit halvårsregnskab, at budgettet for 2024 er baseret på, at Nationalbankens indlånsrente i løbet af året vil falde med 0,75 procentpoint. “Lige nu er det usikkert, hvor mange rentefald, der rent faktisk kommer, og hvornår. For eksempel mener vores ECB-analytiker Piet Haines Christiansen, som i øvrigt har haft ret indtil nu, at der først kommer en reduktion fra ECB i december, så udfaldsrummet er stort i øjeblikket,” siger Danske Banks Asbjørn Mørk."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Erhvervslivet frygter endnu større regning for emballage
Ifølge dagens udgave af Børsen står danske virksomheder over for markant højere omkostninger end tidligere antaget på grund af nye EU-krav til emballage. Dansk Erhverv advarer om, at de oprindeligt estimerede omkostninger på 2,3 milliarder kroner nu ser ud til at blive væsentligt højere. Andreas Hastrup Clemmensen, chefkonsulent i Dansk Erhverv, udtrykker stor bekymring. “Vi er fuldstændigt uforstående, og det her bliver hammerdyrt,” siger han. Han kritiserer, at lovforslaget tillader kommunerne at fastsætte dyre indsamlingsteknikker og omkostninger, som i sidste ende skal dækkes af virksomhederne. Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender i et skriftligt svar, at der er behov for at revurdere situationen. “Jeg har aftalt med aftalekredsen, at vi på vores næste møde ser nærmere på kritikken, og hvad der er af mulige forslag til løsninger,” siger han. Ifølge direktivet skal virksomheder fra 2025 selv stå for affaldshåndtering af deres emballage, hvilket vender op og ned på det nuværende system, hvor forbrugerne betaler via kommunerne. EU-direktivet sigter mod at øge genanvendelsen og incentivere virksomheder til at designe mere bæredygtig emballage.
Kilde: Børsen, s. 7

Konkurrence: Sandahl: Bureaukrati presser grønne virksomheder ud af Europa
Lars Sandahl, administrerende direktør i Dansk Industri, udtrykker i Børsen i dag stærk kritik af EU's reguleringsmiljø, som han mener skubber virksomheder ud af Europa mod mere fordelagtige reguleringslandskaber som USA og Kina. "Selvom vi har viden, data, dygtige mennesker og økonomi i Europa til at være verdensførende på en række af de her områder, for den sags skyld også i Danmark, så kan man ikke overleve som virksomhed, hvis man alene agerer i Europa. Det kan ikke lade sig gøre," siger han. Lars Sandahl peger på, at EU's komplekse reguleringsstruktur og bureaukrati hæmmer virksomheders evne til at operere effektivt og innovativt. Kritikken er bredt understøttet af erhvervsledere, der oplever, at EU's strenge reguleringer og langsomme bureaukratiske processer gør det svært at konkurrere globalt, især når USA og Kina tilbyder mere agile og støttende forretningsmiljøer. Næstformand i Europa-Parlamentets liberale gruppe Renew Europe, Morten Løkkegaard (V), erkender problemets alvor og hastighed. "Jeg synes, det er en meget alvorlig situation, og jeg er faktisk lidt bekymret. Tallene taler for sig selv, og det går sindssygt stærkt," siger han. Den genvalgte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har reageret ved at prioritere EU's konkurrenceevne i sit program for den kommende periode. "Vi skal gøre det nemmere og hurtigere for virksomheder i Europa. Jeg vil gøre hastighed, sammenhæng og simplificering til centrale politiske prioriteter i alt, vi gør," skriver von der Leyen. Hun planlægger at oprette en ny kommissærpost med vicepræsidentstatus fokuseret på implementering og simplificering, hvilket afspejler en anerkendelse af, at der skal ske ændringer for at forbedre forholdene for erhvervslivet i EU.
Kilde: Børsen, s. 4-5

Det digitale indre marked: Topchefer kritiserer AI-regler
I Børsen kan man i dag læse om bekymringer fra to markante tech-topchefer, Mark Zuckerberg fra Meta og Daniel Ek fra Spotify, som begge kritiserer EU for at risikere at sakke bagud i kapløbet om kunstig intelligens. De peger på de komplekse europæiske regler som en væsentlig hindring for innovation. Selvom Europa har et stærkt fundament med flere open source-udviklere end USA, mener de, at den fragmenterede og inkonsekvent implementerede reguleringsstruktur hæmmer udviklere og innovation. De to topchefer kritik kommer som følge af EU's seneste stramninger omkring gennemsigtighed for tech-giganter og indførelsen af forordningen om digitale markeder (DMA), som er verdens første lovgivning specifikt rettet mod kunstig intelligens.
Kilde: Børsen, s. 13

Det digitale indre marked: Klagestrøm slår alle rekorder, efter forbrugere får regninger for abonnementer, de tror, de har sagt op
Dagens Politiken skriver i dag om det hollandske firma ByMétis, der har skabt stor frustration blandt danske forbrugere. Firmaet, der markedsfører sig som en hjælp til at opsige abonnementer for travle forbrugere, har i virkeligheden fanget mange uforvarende i et net af gebyrer og trusler om inkasso. Ifølge Forbruger Europa, som har modtaget over 500 klager, benytter ByMétis sig af digitale algoritmer til at placere sig selv som topvalg i Google, når danske forbrugere søger efter, hvordan man opsiger abonnementer. Mange forbrugere bliver derfor misledt til at tro, at de har opsagt deres abonnement direkte, mens de i virkeligheden har aktiveret ByMétis’ betalte service. Forbruger Europa advarer mod at betale de opkrævede gebyrer fra ByMétis, da firmaets service ofte er unødvendig og kan håndteres af forbrugerne selv. Desuden rapporterer forbrugere, at det ikke er tydeligt angivet, at deres 'hjælp' er en betalt ydelse. Sagerne kompliceres yderligere af inkassotrusseler, som kan medføre betydelige ekstraudgifter. Den danske afdeling af Forbruger Europa har, sammen med sine svenske og finske kolleger, indbragt sagen for Forbrugerombudsmanden og kontaktet de hollandske myndigheder for at sikre, at ByMétis overholder de EU-forbrugerbeskyttende regler.
Kilde: Politiken, s. 8

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Staten får millioner retur efter ulovlig rabat for Øresundsforbindelse
Kristeligt Dagblad skriver, at A/S Øresund, som er medejer af Øresundsforbindelsen, har tilbagebetalt over 12 millioner kroner til den danske statskasse. Tilbagebetalingen sker efter et langstrakt forløb, hvor selskabet i perioder har nydt godt af ulovlige skatterabatter. Transportminister Thomas Danielsen (V) har bekræftet overfor Transportudvalget, at det nøjagtige beløb, inklusive renter, er 12.191.723 kroner, og at betalingen fandt sted den 10. juni. Tilbagebetalingen sker efter en godkendelse fra Europa-Kommissionen af både beregningsmetoden og det beregnede beløb. I 2018 annullerede en domstol godkendelsen af statsgarantier til Øresundsforbindelsen efter en klage, hvilket førte til en dybere granskning af finansieringen igangsat af konkurrencekommissær Margrethe Vestager. EU-kommissionen konkluderede i februar i år, at der skulle kræves penge tilbage for at rette op på tidligere overtrædelser af EU's statsstøtteregler.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Interne anliggender: Demokratiets lovmaskine hoster og hakker
Morten Jarlbæk Pedersen, cand.scient.pol., ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt med ansvar for projektet "Den defekte lovmaskine", skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "En lovmaskine, der ikke er til at gennemskue eller kan holdes ansvarlig, nedbryder samfundskontrakten mellem politikere, embedsapparat og dig og mig. Og lige nu er tempoet med til at kaste grus i maskineriet. [...] Men hvad så, når vi oplever, at regeringen regner et par milliarder forkert? Når politikerne haster en ny lov igennem eller vedtager en regel, der er helt umulig både at forstå eller efterleve i hverdagens travlhed? Udover at vi alle ender med at hive os i håret af frustration, eroderer det også over tid tilliden til både beslutningstagerne og demokratiet som sådan. Derfor har flere og flere meldt sig til koret, der synger om, at vores politik er gået i stykker, og at den demokratiske lovmaskine er blevet et underligt apparat, der ikke er til at gennemskue. [...] Når man følger den almindelige offentlige debat, får man nemlig indtryk af, at folketingspolitikernes arbejde er altafgørende. Men det er bare ikke tilfældet. Mange af de regler, som hr. og fru Jensen bliver udsat for eller skal holde øje med i dagligdagen, hvad end det er derhjemme eller på arbejdspladsen, er slet ikke besluttet af Folketingets politikere. De kommer derimod enten fra EU eller er defineret i bekendtgørelser, der udstedes af ministerierne. Det glemmer vi bare at fortælle og forklare. Men skal vi tage debatten om det danske demokrati seriøst, skal vi kigge nærmere på, hvordan vi håndterer både de regler, der kommer udefra - fra EU, og de regler, der kommer indefra - fra ministerierne selv. I øvrigt overlapper de problematikker hinanden, da en temmelig stor del af de regler, der besluttes i EU, alligevel gennemføres via bekendtgørelser og således aldrig kommer forbi Folketinget. [...] Det handler om tillid. Det handler om grænser. Det handler om forudsigelighed. Disse ting er selve fundamentet under det velfungerende demokrati. Velkendte og anerkendte grænser for politik er med andre ord en nødvendig forudsætning for, at vi kan have en velfungerende lovmaskine. Og denne debat om grænserne for politik er vi meget dårlige til at tage i Danmark."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Udvidelse: Georgiens Drøm skaber et demokratisk mareridt
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "I det mindste kan man ikke anklage Georgiens regering for at forsøge at skjule, at den er ved at køre landet i en dyb, mørk autokratisk grøft. I stedet råber den nærmest fra det kaukasiske lands hustage, at den agter at afvikle demokratiet efter det kommende parlamentsvalg. [...] Det skærper konflikten i landet, der allerede udgør en af de skarpeste fronter i kampen om indflydelse mellem EU og Rusland. Mens den stadig mere antivestlige regering læner sig mere og mere op ad Moskva, må den ellers stærkt EU-begejstrede befolkning med den seneste udmelding sande, at muren til Europa bliver bygget endnu højere, mens motorvejen mellem den georgiske hovedstad, Tbilisi, og Kreml bliver bredere. [...] De seneste måneder har været en lang deroute for Georgien, der så sent som i december opnåede status som EU-kandidatland, men som nu i stedet kandiderer til at blive en dårlig kopi af diktator Aleksandr Lukasjenkos Belarus. [...] Regeringspartiets grundlægger, den prorussiske oligark Bidzina Ivanishvili, der har tjent milliarder i Rusland, og som trækker i trådene i georgisk politik, har tydeligt vendt sig mod Rusland. Han anklager oppositionen for sammen med NATO og EU at stå bag et 'globalt krigsparti', som vil bruge Georgien til at skabe splid med Rusland. Oppositionen går derimod til valg på drømmen om Europa og frihed sat over for Rusland og undertrykkelse. Og i en erkendelse af, at det kommende valg er afgørende for demokratiets liv eller død er seks af oppositionspartierne gået sammen i en proeuropæisk koalition for at afspore Georgiens Drøm. Hele 80 procent af befolkningen ønsker et EU-medlemskab, men det er alligevel op ad bakke for oppositionen. [...] EU har nu blot et par måneder til både at lægge massivt pres på Georgiens regering - Europa har trods alt en betydelig indflydelse, da Georgien i høj grad er afhængig af investeringer og økonomisk hjælp fra EU - men også til at række ud til befolkningen og understrege, at der stadig er en mulighed for den demokratiske fremtid i Europa, som de ønsker, såfremt Georgiens Drøm bliver stemt ud."
Kilde: Information, s. 20

Finansielle anliggender: Tyskerne har svært ved at se lys i økonomisk buldermørke
I en analyse i Berlingske af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, kan man blandt andet læse: "Nye tal bekræfter billedet af en tysk økonomi, der bare ikke vil komme ud af hængedyndet. Det udfordrer fortællingen om, at Europa er på vej ind i et opsving, hvilket er dårligt nyt for danske eksportvirksomheder. Og det bringer renterne yderligere i spil. [...] Det seneste store stemningsbarometer fra Ifo-instituttet - »kongetallet« for den samlede økonomi - er ikke bare præget af sortsyn. Det er blevet endnu værre her i august. Ifo-instituttets månedlige barometer er toneangivende, fordi det har en lang historik. Fordi man hver måned spørger hele 5.000 virksomheder på tværs af økonomien. Og fordi barometret historisk set har været en god strømpil for, hvad der faktisk er sket. [...] Tyskland er suverænt det vestlige land, der er kommet dårligst ud af pandemien med en økonomi, der ikke er større end i 2019. Økonomien er slet ikke vokset i mere end to år. Til sammenligning er USAs økonomi vokset med fem procent siden udgangen af 2019 og Danmarks med hele ni procent - men Danmark er også helt speciel. Tyskland har endda formået at gøre det dårligere end det Brexit-ramte Storbritannien. [...] En del af den danske succes skyldes en produktsammensætning, der ikke er så konjunkturafhængig. Men det er også en vigtig faktor, at Tyskland ligger i særklasse blandt de europæiske lande. Meget af produktionen er flyttet til de østeuropæiske lande, der fylder stadig mere i det industrielle billede i Europa. Og i dansk eksport. Men de tre øvrige store eurolande har heller ikke klaret sig lige så dårligt som Tyskland. En væsentlig forklaring er, at tyske virksomheder har været meget mere integreret med den kinesiske vækstmaskine gennem store investeringer. [...] Volkswagen er et godt eksempel på, hvor galt det kan gå. Det seneste år har man blandt andet udvidet samarbejdet med kinesiske XPENG og investeret fem milliarder dollar i det amerikanske Rivian for at få adgang til elbilteknologi. Volkswagens aktier har de seneste fem år klaret sig markant dårligere end de øvrige europæiske producenter. [...] Der er samtidig lønstigningerne i Tyskland, der holder Den Europæiske Centralbank (ECB) vågen om natten. Generelt er lønvæksten i euroområdet aftaget på en måde, der åbner for en serie af rentenedsættelser, men det omfatter ikke udviklingen i Tyskland. Alt peger mod en rentenedsættelse i september, efter at ECB satte renten ned til 3,75 procent i juni. Men de finansielle markeder har nu indpriset hele seks rentenedsættelser det kommende år til en officiel rente i august 2025 på 2,25 procent. Det vil i givet fald sende den toneangivende danske rente under to procent. [...] Andre lande i Europa klarer sig langt bedre, hvilket er en forudsætning for, at dansk økonomi på lidt længere sigt kan blive ved med at være en succes. Det er ikke mindst mod øst og syd, at der mere gang i den. Det ændrer også den samlede dynamik i euroområdet og i EU. I Berlin og Paris bløder man indflydelse på en fodslæbende politik i Ukraine, et dysfunktionelt politisk landskab og svage økonomiske konjunkturer. Det er ikke sikkert, at indflydelsen kommer igen."
Kilde: Berlingske, s. 6-7