EU i dagens aviser tirsdag den 7. november 2023

Nye lande står i kø til EU. Men danskerne ved ikke, hvad de synes om det
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Rasmus Egmont Foss, analytiker i Tænketanken Europa og Iben Schacke-Barfoed, analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "”Vi er nødt til at gentænke, hvordan EU fungerer," sagde den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, foran 30 europæiske ministre til en konference om EU's fremtid i Berlin den 2. november. For EU er på vej til at blive større. Den kommende udvidelse, der skal indlemme op til syv kandidatlande fra Ukraine til Albanien, er ”en geopolitisk nødvendighed” påtvunget af Ruslands invasion, slog Baerbock fast. Men hvor kandidatlande nu kæmper inderligt for at opfylde EU's lange liste af krav, er Unionen selv langt fra at være klar til at optage flere medlemmer - og EU er knap nok begyndt at skrive køreplanen for, hvordan den skal kunne fungere med over 30 lande. Den kommende måned vil europæisk politik stå i udvidelsens tegn [... ] Det er derfor også på høje tid, at danskerne melder sig ind i samtalen om, hvilket europæisk samarbejde vi ønsker. [...] Spørger man, hvilke emner der betyder mest for vælgerne til europa-parlamentsvalget næste sommer, kommer ”EU's udvidelse” sidst på listen med blot 2 procent af de afgivne svar. [...] Et af debattens store spørgsmål er, om Ukraine skal optages helt eller delvist i EU, selvom landet ikke opfylder alle krav. [...] Når Annalena Baerbock vil gentænke EU, handler det blandt andet om at træffe flere beslutninger, uden at medlemslande kan nedlægge veto - for eksempel i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. EU's reaktion på krigen i Israel og Gaza viser med al tydelighed, at Unionen ikke kan tale med én stemme i dag. [...] Inden længe er et flertal i Folketinget klar med en ny europapolitisk aftale. Den vil udlægge en dansk position på spørgsmål om reformer af EU, eksempelvis om vetoret. Men danske politikere har også et ansvar for at tage samtalen op i den bredere offentlighed og gøde jorden for beslutningerne om EU's fremtid. Tiden er inde."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (07.11.2023)

Prioriterede historier

EU øger Gazanødhjælp med 200 millioner
Flere aviser skriver i dag, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mandag i sin tale ved den årlige EU-ambassadørkonference oplyste, at EU øger sin humanitære støtte til Gaza med 25 millioner euro. "Med det bruger EU i alt 100 millioner euro (745 millioner kroner, red.) på humanitær støtte til de civile i Gaza. Den humanitære situation er kritisk," sagde hun. Ursula von der Leyen understregede ved samme lejlighed, at det er vigtigt både at stå bag Israel og samtidig støtte de civile i Gaza. "Mens Israel har retten til at bekæmpe Hamas, er det vigtigt, at det bestræbes at undgå civile dødsfald," lød det fra von der Leyen.
Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 5, 6; Information, s. 9 (07.11.2023)

Topchef erkender "kæmpe problem" med rockere
Europa har oplevet et stigende problem med indsmuglingen af narko, som foregår ad de travle handelsruter over Atlanten. Rederigiganten A.P. Møller - Mærsk, som en del af den ramte infrastruktur, har hidtil ikke kommenteret på problematikken, men nu tager den nyligt tiltrådte topchef, Vincent Clerc, bladet fra munden, skriver Berlingske. "Det anerkender vi er et kæmpe problem. Det er et problem, der er meget større end kun Mærsk," lød det blandt andet fra Clerc i fredags i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal. Der har været adskillige narkotikafund i EU-havne, hvilket har blotlagt, at organiserede kriminelle ofte bestikker eller truer ansatte i havnene til at samarbejde, og en ny rapport fra det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, anslår, at der i de seneste par år er "blevet indført mindst 200 ton kokain alene gennem havnene i Antwerpen og Rotterdam". Ifølge Europol har kriminelle "infiltreret havne på alle kontinenter", blandt andet "gennem korruption af rederiers personale, havnearbejdere, importører, transportvirksomheder og ansatte hos myndighederne". Vincent Clerc sagde, at det først og fremmest handler om at sikre medarbejderne, så de kan udføre deres arbejde uden trusler. Der samarbejdes bl.a. med myndighederne om baggrundstjek af nye medarbejdere. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde i kølvandet på historien om rockerrelationer på Aarhus Havn, at Mærsk selv bærer et ansvar for, hvem de ansætter, og at regeringen i en kommende bandepakke ville have et "opgør med bandernes økonomiske kriminalitet" som et centralt element.

De store mængder kokain, der indsmugles i Antwerpen havn, har fået prisen til at falde drastisk, skriver Politiken. Det er ifølge EU-agenturet European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction, EMCDDA, resultatet af de rekordstore mængder af kokain, som europæiske narkokarteller smugler ind i Europa. Antwerpen havn, der ligger blot 45 minutters kørsel fra Bruxelles, er det sted i Europa, hvor der smugles mest kokain ind. Sidste år blev der konfiskeret 110 tons i havnen, men det er blot en brøkdel af, hvor meget der ryger igennem uden at blive opdaget, vurderer myndighederne. For at dæmme op for indsmuglingen, har den belgiske regering indgået præventive samarbejder med regeringer og toldmyndigheder i Sydamerika, hvor kokain kommer til Europa fra.
Berlingske, s. 9; Politiken, s. 6 (07.11.2023)

Det digitale indre marked

EU søger svar fra kinesisk webgigant om ulovlige produkter
Den kinesiske handelsplatform AliExpress udspørges nu af EU, om hvad virksomheden gør for at beskytte forbrugerne. Det skriver Berlingske mandag. Det sker i henhold til EU’s regler i loven om Digitale Tjenester (Digital Services Act). Thierry Breton, EU-kommissær med ansvar for det indre marked forklarer, at Digital Services Act ikke kun handler om hadetale, misinformation og cybermobning: "Den er også til for at sikre fjernelse af enten ulovlige eller farlige produkter, som sælges i EU via online-handelsplatforme," forklarer han. AliExpress har frist indtil 27. november til at komme med deres forklaringer. EU også spurgt Meta, TikTok og X om, hvordan de håndterer misinformation. Lever virksomhederne ikke op til den nye lovgivning, kan de pålægges bøder på op til seks procent af deres årlige omsætning.
Berlingske, mandag (07.11.2023)

Finansielle anliggender

Derfor er minusvæksten i euroområdet et godt nøgletal
I et debatindlæg i Børsen mandag skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank, blandt andet: "Prognoserne fra store internationale institutioner, som EU Kommissionen, OECD og IMF, forudser alle en afmatning af økonomien i Europa i løbet af det kommende år. [...] Der er dog reelt ingen landing for økonomien i prognoserne, for ingen af dem tror på, at inflationsproblemerne er løst i løbet af 2024. Men vi er faktisk begyndt at se tegn på, at økonomien styrer uden om en krise. De seneste nøgletal er i hvert fald opmuntrende. Væksten i euroområdet landede på -0,1 pct. i tredje kvartal. [...] Med de sidste to måneders inflationstal in mente mener jeg nu, at vi kan skimte den bløde landing i horisonten. Med en kerneinflation på 4,2 pct. i euroområdet er ECB ganske rigtigt endnu langt fra inflationsmålet, men fra august til oktober viser ECB's egen sæsonkorrektion af forbrugerpriserne, eksklusive energi og fødevarer, at priserne er vokset med beskedne 0,27 pct. Det svarer til en årlig inflation på 1,6 pct. Den udvikling har også flyttet de finansielle markeder ret markant, hvor rentenedsættelser i foråret nu er blevet et muligt tema. [...] Men ligningen har flere ubekendte. Det er blandt andet derfor, at markedet kun føler sig 50 pct. sikker på, at 3 måneders pengemarkedsrenten i euroområdet er mellem 3 og 4 pct. om et år. Lønningerne stiger hurtigere nu, end de har gjort i femten år, og det helt store spørgsmål er, om virksomhederne ændrer holdning til deres prissætning, når de kan mærke, at lønomkostningerne presser marginerne, og den større købekraft hos forbrugerne løfter efterspørgslen. Det vil måske kræve højere renter, hvilket i så fald øger risikoen for, at økonomien ender i en krise."
Børsen, mandag (07.11.2023)

Grundlæggende rettigheder

CEPOS nedskyder ligelønsforslag: Her er årsagen til kvinders lavere løn
Berlingske bringer en kronik af Line Andersen, økonom i CEPOS. Hun skriver blandt andet: "EU vil have et opgør med den såkaldte "kønsbestemte" lønforskel i unionen. Det tyder dog på, at EU overdriver forskellen. Man hævder for eksempel, at den "kønsbestemte" lønforskel på kvinder og mænd i Danmark er 13,9 procent i 2020. Men kønsbestemt er lønforskellen næppe. Der er nærmere tale om en kønsmæssig lønforskel, hvilket er en væsentlig forskel. [...] Det Europæiske Råd peger selv på, at faktorer som karriereafbrydelse, ledelsesansvar, deltidsarbejde og ansættelse i forskellige sektorer kan forklare forskellen i lønnen mellem kvinder og mænd. Det betyder, at den præsenterede lønforskel altså ikke er kønsbestemt. [...] Som det er tilfældet med EU, så støder man tit på tal som "bruttolønforskellen på mænds og kvinders løn er 12,3 procent (2021)". [...] Men bruttolønforskel er ikke en kønsbestemt lønforskel. Bruttolønforskellen er derimod den rå forskel i løn, hvilket betyder, at der ikke tages højde for ting som jobfunktion, branche og sektorer. Tallet er derfor ikke et udtryk for, at ens køn afgør ens løn. [...] VIVE finder, at omkring to procent af lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke umiddelbart kan forklares. Men det er altså markant mindre end den bruttolønforskel, som EU fremlægger. Den uforklarede lønforskel kan skyldes forskelsbehandling. [...] I den offentlige sektor er bruttolønforskellen stor, hvilket har affødt en del debat. For kan det virkelig passe, at såkaldte "kvindefag" generelt skaber mindre værdi end "mandefag" i det offentlige? [...] Undersøgelsen fra VIVE præsenterer - udover denne forklaring - to andre mulige forklaringer på lønforskellen i den offentlige sektor. En forklaring kan være, at nogle kvindefag i højere grad end mandefag har forhandlet sig til sociale goder, som for eksempel barsel og omsorgsdage frem for løn. En anden forklaring kan være, at den offentlige sektor har tæt på monopol på køb af arbejdskraft, hvorfor den har betydelig mulighed for at påvirke lønnen i en nedadgående retning. Men hverken jeg eller en lønstrukturkomité kan sige noget om, hvad den rigtige løn er. [...] I virkeligheden er der nærmere tale om en kønsmæssig lønforskel, fordi lønforskellen kan forklares ved at kønnene i gennemsnit vælger forskelligt. Direktivets formål er at bekæmpe lønmæssig forskelsbehandling på baggrund af køn. Men når det kommer til stykket, er der kun en meget lille del af lønforskellen, som vi ikke kan forklare, og vi ved ikke, om den lille forskel faktisk skyldes forskelsbehandling. Derfor er det usandsynligt, at direktivet kommer til at have en væsentlig effekt."
Berlingske, s. 20-21 (07.11.2023)

Organisationer: EU må tage ansvar for at stoppe spredning af overgrebsmateriale med børn
I et debatindlæg på Altinget skriver Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Ask Hesby Krogh, direktør, Digitalt Ansvar, Johanne Schmidt Nielsen, generalsekretær, Red Barnet og Anni Marquard, stifter og adm. direktør, Center for Digital Pædagogik, blandt andet: "I dag er der meget stor forskel på, hvor meget de forskellige sociale medier gør for at opspore, fjerne og gribe ind over for deling af seksuelle overgreb og grooming. Set fra vores perspektiv er lovgivning fra EU et nødvendigt og vigtigt skridt for at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. For børn og unge er ekstra udsatte online, og det er endnu ikke lykkedes at finde holdbare løsninger til at bekæmpe overgrebsmateriale, der deles igen og igen. [...] Selvom EU-forslag om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online kan præciseres, er forslaget den bedste løsning på problemet, skriver Børns Vilkår, Digitalt Ansvar, Red Barnet og Center for Digital Pædagogik. I øjeblikket diskuteres EU's lovforslag om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Specifikt handler forslaget om at stoppe deling af seksuelt overgrebsmateriale ved, at tech-virksomheder som Snapchat, WhatsApp og Meta kan pålægges at opspore og indberette seksuelt misbrugsmateriale af børn, der florerer og bliver spredt på deres platforme. [...] Børns Vilkårs BørneTelefonen, Red Barnets SletDet Rådgivning og Center for Digital Pædagogiks Helpline, EU's Safer Internet Centre Denmark er årligt i kontakt med tusindvis af børn, der er udsat for seksualiserede digitale krænkelser, herunder grooming. [...] Vi ved, at de psykiske konsekvenser er store og langvarige for børn, der oplever disse voldsomme overgreb. Jo bedre vi er til at finde overgrebsmaterialet, jo større er chancen for, at myndighederne kan identificere og redde børnene. Det kræver effektiv handling nu. [...] På trods af, at problemstillingen er veldokumenteret, har EU-forslaget mødt modstand. I Berlingske er forslaget blevet omtalt som værende udtryk for masseovervågning, og kritikere mener, det kan være "et alvorligt indgreb i borgernes privatliv" at pålægge udbydere en forpligtelse til at opspore overgrebsmateriale med børn. Regeringer, kommissionen, forskere og andre interessenter bør tage fælles ansvar for hurtigst muligt at finde holdbare løsninger. [...] EU-forslaget er blevet kritiseret for at muliggøre et påbud om at scanne efter seksuelt overgrebsmateriale med børn i krypterede tjenester. Flere kritikere anser dette for et angreb på retten til privatliv. [...] Fra et børnebeskyttelsesperspektiv rejser spørgsmålet om, hvor effektiv EU-forslaget vil være, hvis krypteret kommunikation ikke omfattes af påbud om opsporing. Da vi ved, at langt det meste overgrebsmateriale deles via private beskedtjenester, som i stigende grad bliver krypteret, bør krypterede tjenester efter vores mening omfattes af den nye lovgivning. Der er uenighed blandt tekniske eksperter, om og hvordan automatisk scanning efter overgrebsmateriale med børn kan ske uden at kompromittere it-sikkerheden og uden at medføre overvågning af øvrigt indhold i krypterede beskeder. Derfor anbefaler vi, at regeringer, kommissionen, forskere og andre interessenter tager fælles ansvar for hurtigst muligt at finde holdbare løsninger, som effektivt kan beskytte børn mod overgreb inden for rammerne af EU's charter om fundamentale rettigheder."
Altinget, mandag (07.11.2023)

Institutionelle anliggender

Det sker i EU: Nu kommer karakterbøgerne til landene i EU's venteværelse
På onsdag præsentere EU-Kommissionen sin årlige udvidelsespakke, hvori man måske får et praj om, hvordan det går med optagelsesforhandlinger for Ukraine og Moldova. Det skriver Altinget mandag. Tænketanken Europa afholder i denne uge deres årlige konference. Her vil udvidelsen af EU, krigen mellem Israel og Palæstina og det danske formandskab i 2025 blive behandlet. Deltagere på konferencen tæller blandt andet: Lars Løkke Rasmussen, EU-konkurrencekommisær Margrethe Vestager (R) og Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri. EU´s ministre med ansvar for rummet, mødes i denne uge i Sevilla i Spanien til EU Space Week for at drøfte EU’s konkurrenceevne. Ministrene skal også diskutere, hvordan man styrker rumbaseret infrastruktur og virker teknologisk autonomi.
Altinget, mandag (07.11.2023)

Løkke punkterer Vestagers prøveballon om en tredje kommissær-periode
Margrethe Vestager luftede på Tænketanken Europas årlige konference i Industriens Hus i København muligheden for at fortsætte som kommissær i endnu en periode, på trods af at hun er på orlov, fordi hun har lagt billet ind på chefjobbet i EU's investeringsbank (EIB). Det skriver Altinget mandag. Men den idé bryder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sig ikke om. "Hun (Vestager, red) har selv søgt en stilling for at blive direktør i EIB. Det bruger vi alt vores energi på. Det er vel ikke med henblik på, at hun ikke skal have stillingen? Undskyld mig, men det forekommer lidt underligt," sagde Løkke Rasmussen. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal overtage posten i EIB, men Altingets Europa-analytiker, Thomas Lauritzen, vurderer, at hendes største rival til jobbet er den spanske finansminister, Nadia Calviño. Hvornår beslutningen træffes, vides ikke, men kilder i EU bemærker, at der torsdag er møde mellem EU's finansministre, og at det formentlig bliver en vigtig del af korridorsnakken der.
Altinget, mandag (07.11.2023)

Nationalkonservativ PiS-politiker bedt om at danne regering i Polen
Flere af mandagens webaviser skriver, at Polens præsident, Andrzej Duda, har bedt den konservative PiS-politiker, Mateusz Morawiecki, om at forsøge at danne regering. Det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) fik flest stemmer ved valget 15. oktober, men mistede sit absolutte flertal i parlamentet, som gik til de tre proeuropæiske partier, som står bag oppositionslederen Donald Tusk. Hvis det ikke lykkes Morawiecki at danne en regering inden 27. november, bliver en anden kandidat bedt om at forsøge, og Tusk har en ministerliste klar, hvis han skulle blive spurgt. Det var efter valget ventet, at Tusk ville blive bedt om at danne en regering, da der er et klart flertal bag ham, og han har blandt andet lovet at sikre sit land EU-midler ved at afslutte en strid om retsstatsprincipper mellem Warszawa og Bruxelles.
Jyllands-Posten, mandag; Kristeligt Dagblad, mandag; Berlingske, mandag; Politiken, mandag; B.T., mandag (07.11.2023)

Klima

Fed gevinst ved at passe på tørvemoser og vådområder
EU, World Economic Forum og en dansk professor vurderer alle, at selv om det koster at beskytte den natur, der er grundlaget for de fleste virksomheders forretning, er der en større gevinst at hente. Det skriver Børsen i dag. Danmark ønsker at anvende dele af landets areal til at sikre vores fremtidige velfærdssamfund, bl.a. inden for fødevareproduktion, vedvarende energi og byudvikling, men samtidig skal vi overholde den forpligtelse pålagt af EU-Kommissionen om EU's Biodiversitetsstrategi, hvor 30 pct. af Europa skal være beskyttet natur i 2030. Jette Bredahl Jacobsen, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og næstformand i det europæiske klimaråd, har været med til at udarbejde det grønne bnp, som er en model for at indregne miljø- og klimakonsekvenser i den økonomiske politik. "Adskillige studier peger på, at de ikkemarkedsomsatte goder har en relativt stor velfærdsøkonomisk værdi. I Danmark ville man f.eks. få en økonomisk gevinst for fiskeri, rent vand og rekreation ved at udtage landbrugsarealer til natur, fordi man ville reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet," siger hun. EU estimerer, at investeringer i genopretning af naturen giver en økonomisk merværdi på mellem 8 og 38 euro for hver euro, der gives ud. Ser man på EU's forslag til Danmarks specifikke genopretning, skal der investeres mest i kystnære vådområder og ferskvand. Gevinsterne i den anden ende er bl.a. rent vand, beskyttelse mod erosion, fiskeri, genetiske ressourcer, jordkvalitet og rekreation.
Børsen, s. 2 (07.11.2023)

Professor: Kampen om vand bliver intens
Vand er udgangspunktet for vores eksistens, og vand bliver et konkurrenceparameter i fremtidens marked, skriver Børsen i dag. I løbet af de seneste 50 år har hver indbygger på jorden fået 40 pct. mindre adgang til rent vand, og der er til gengæld kommet mere forurenet vand. En opgørelse fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at det krævede 4000 mio. kubikmeter ferskvand at producere alt det tøj, sko og husholdningstekstiler, der blev købt i EU i 2020. Det svarer til 9 kubikmeter pr. person og bringer tekstiler ind på en tredjeplads over vandforbrug foran fødevareproduktion og rekreation og kultur. Heldigvis har EU-lovgivning ikke blot påvirket tøjproduktionen og vandforbruget i EU, men har også spredt sig til Bangladesh, hvor der er foretaget store investeringer i energi- og vandforbrug for at tiltrække europæiske virksomheder ifølge Marie Busch, csr- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil.
Børsen, s. 4-5 (07.11.2023)

Konkurrence

DI: Let vejen for grønne iværksættere inden for biosolutions
I et debatindlæg på Altinget skriver Mikael Wraae Valsted, chef, DI Bio, blandt andet: "Det er bydende nødvendigt, at regeringen og Folketinget i den kommende iværksætteraftale tager højde for særligt biosolutions-iværksætternes udfordringer. [...] Disse iværksættere er hverken dårligere til at drive forretning eller er mere ødsle end gennemsnittet. I stedet er biosolutions-iværksætterne ramt af særligt to karakteristika, der giver dem mere end normal vestjysk modvind, når de skal forvandle en ide til global salgssucces: For det første udvikler de biologiske klimaløsninger til erstatning af fossile produkter, som har godt en menneskealders forspring. Med dét forspring i den fossile industri følger utroligt lave omkostninger, hvilket er godt for økonomien, men dårligt for klimaet. Nu må vi sætte handling bag ordene, så biosolutions-sektoren kan accelerere den grønne omstilling - til glæde for landbrug, velstand og borgere. [... ] For at iværksætterne kan opnå omkostningsparitet, kræver det enorme produktionsanlæg - tænk på investeringer i milliardklassen, før de kan udkonkurrere de fossile løsninger, som vi ellers politisk alle er enige om, at vi skal af med. [...] For det andet støder mange iværksættere inden for biosolutions ofte hovedet imod muren, når de så endeligt skal have godkendt deres produkter. Et eksempel, der skriger til himlen, er udviklingen af biologisk plantebeskyttelse, der skal erstatte eller supplere kemiske pesticider. I EU kan det tage op til syv-otte år at få godkendt sådan et biopesticid - hvis du overhovedet kan få en national myndighed til at påtage dig ansøgningen i første omgang. I USA er godkendelserne nede på godt to år. Sådanne biopesticider er ellers centrale i den grønne omstilling af landbrugssektoren. Godkendelserne er som sådan ikke mindre grundige i USA end i EU. Forskellen skyldes særligt, at i USA følger myndighederne deres egne tidsforløb, hvor ansøgerne i EU ofte oplever, at den europæiske godkendelsesmyndighed stopper processen igen og igen. Det værste er således ikke den længere godkendelsestid, men usikkerheden. At du kan bruge flere år i laboratoriet og i pilotanlæg for at optimere dit produkt, men at du først derefter skal vente op imod syv-otte år, før produktet kommer på markedet. Du kan blot ikke planlægge efter det."
Altinget, mandag (07.11.2023)

Polske vognmænd protesterer mod unfair konkurrence
Mandag blokerede polske vognmænd tre store grænseovergange mellem Polen og Ukraine i protest mod unfair konkurrence mellem de to lande. Det skriver Berlingske i dag. Efter Ruslands invasion af Ukraine lempede EU en række tilladelser, så ukrainske transportfirmaer kunne tage del i det europæiske marked, men det har ifølge demonstranterne medført en strøm af ukrainske transportvirksomheder på det polske marked, hvilket påvirker konkurrencen negativt. De polske vognmænd kræver, at der genindføres restriktioner for antallet af ukrainske lastvogne, der anvendes til transporter i Polen.
Berlingske, s. 14 (07.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Ny Nato-chikane mod svenskerne
For to uger siden underskrev Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, en protokol, der skulle godkende Sveriges medlemskab af Nato. Men Ekstra Bladet skriver i dag, at Reuters citerer tv-stationen Haberturk for at rapportere, at Erdogan nu meddeler, at parlamentet ikke vil hastebehandle godkendelsen af Sverige, men i stedet vil koncentrere sig om arbejdet med Tyrkiets finanslov for 2024. Årsagen er tilsyneladende, at Sverige ikke har gjort nok for at for at stoppe Kurdistans Arbejderparti (PKK). PKK regnes af Tyrkiet, USA og EU for en terrororganisation, og den har bl.a. til huse i Sverige. En anden vinkel kan være, at USA's præsident, Joe Biden, stadig ikke kan garantere, at USA's kongres godkender, at Tyrkiet kan købe opgraderede F-16-fly, når Tyrkiet har godkendt svensk optagelse i Nato.
Ekstra Bladet, s. 20 (07.11.2023)

USA løsnede Irans spændetrøje - en fatal fejl?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Udenrigsminister Antony Blinken i penduldiplomatisk forsøg på at stoppe flere militsangreb på amerikanske baser i Mellemøsten. Den økonomiske spændetrøje om præstestyret i Teheran er i månedsvis blevet løsnet. USA har set en interesse i at lempe de hårde sanktioner, så Iran kunne eksportere råolie og sende de globale priser ned. Men med den øgede bevægelsesfrihed er der skabt global nervøsitet for, hvad Iran anvender den til. På jorden i Gazastriben er der absolut ingen tegn på, at krigshandlingerne aftager. Tværtimod. [...] Udenrigsminister Antony Blinken er undervejs med sin anden runde penduldiplomati i Mellemøsten. Senest mandag i Ankara, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan valgte ikke at møde Blinken. [...] I stedet tog udenrigsminister Hakan Fidan imod sin amerikanske kollega. Budskabet var ikke anderledes end ved Blinkens samtaler i Israels arabiske nabolande: mere humanitær hjælp, stop drabene på civile palæstinensere - ifølge Hamas nu over 10.000, hvoraf 70 pct. er kvinder og børn - samt våbenhvile og forhandlinger. Udenrigsminister Blinkens lange rundrejse og samtaler har dermed mindst to formål: dels selvfølgelig et reelt forsøg på at finde en vej mod fred, dels at forhindre, at Iran og de islamistiske militser overhovedet overvejer flere angreb på amerikanske baser og interesser i Mellemøsten. [...] Da han søndag var i Bagdad, sagde han bl.a., at “angrebene er helt uacceptable, vi søger ikke en konflikt med Iran, men vi gør, hvad der skal til for at beskytte vore soldater”. [...] Præsident Ebrahim Raisi sagde ganske vist under et møde i forbindelse med FN's Generalforsamling i september, at “vi er imod krigen i Ukraine”, og benægtede at man har sendt droner til Rusland. Men til netop FN har USA, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Ukraine fremlagt beviser for, at Iran under krigen løbende har forsynet Rusland med angrebsdroner. Samtidigt oplyste regeringskilder i USA i juni, at Iran ønsker, at præsident Putin leverer angrebshelikoptere, jagerfly og avancerede luftforsvarssystemer til Iran som gengæld for støtten til krigen i Ukraine. [...] Da Børsen i januar 2016 var i Teheran, og der var udsigt til, at USA's og EU's sanktioner kunne løftes, håbede mange i hovedstaden at kunne slippe for kinesiske varer og købe europæisk. En åbning fra USA viste sig også i september, da USA fik frigivet fem fanger i Iran mod at levere 6 mia. indefrosne dollar tilbage. Pengene nåede dog på grund af krigen i Israel aldrig frem og befinder sig på en spærret konto i Qatar, ment som en mellemstation. Men da Iran ikke fulgte kravene til at stoppe sit atomprogram, faldt sanktionerne ikke væk. Nu intensives forbindelserne og samarbejdet mellem triumviratet af autokratiske regimer. Deres fælles udgangspunkt er, at Vestens indflydelse på verdensordenen skal mindskes."
Børsen, s. 24 (07.11.2023)

Udenrigspolitik

Zelenskyj er imod at holde præsidentvalg til næste år
Berlingske skrev mandag aften at Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i weekenden sagde, at landets præsident Volodomyr Zelenskyj overvejede at afvikle præsidentvalg til maj næste år, men mandag udtalte Zelenskyj selv, at han ikke mener, at tidspunktet er rigtigt. "Vi må beslutte os for, at tiden nu er til forsvar, krigens tid, på hvilken skæbnen for staten og folket hviler. Jeg mener, at nu ikke er den rette tid til valg," sagde Zelenskyj i sin daglige videotale.
Berlingske, mandag (07.11.2023)