EU i dagens aviser torsdag 16. november 2023

Tophistorier

Politikere opfordrer Vestager til at trække sig
Flere danske politikere opfordrer nu Margrethe Vestager til enten at trække sig fra EU-Kommissionen allerede nu eller gøre sig overvejelser om det, skriver Berlingske og Ekstra Bladet. På EU-finansministermøde i september håbede man på at ramme opløbsstrækningen i processen med at finde den næste formand for Den Europæiske Investeringsbank. Men her to måneder senere ved den danske EU-kommissær og kandidat til den finansielle toppost, Margrethe Vestager, endnu ikke noget om sin karrieremæssige fremtid, hvor hun indtil videre er på ulønnet orlov fra sit hverv som ledende næstformand i kommissionen. Det betyder også, at Danmark i to måneder har stået uden en repræsentant i EU-Kommissionen. "Margrethe Vestager burde have taget konsekvensen fra det øjeblik, hun valgte at gå efter et andet topjob: at træde ud af kommissionen, så Danmark kunne vælge en ny repræsentant," lyder det fra DF-medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, som fortsætter kritikken: "Man skal huske, at EU-Kommissionen er de eneste, der kan stille lovforslag i EU-sammenhæng. Og der er en hel masse meget central lovgivning på vej igennem, fordi lovgivningen falder, hvis den ikke bliver vedtaget inden europaparlamentsvalget næste år. Så det her er faktisk det mest intensive tidspunkt." Nye Borgerliges spidskandidat til Europa-Parlamentet, Martin Henriksen, opfordrer også Vestager til at trække sig fra kommissionen: "Margrethe Vestager er en dygtig politiker, men nogle gange kan man også være for dygtig. Og det er tilfældet her. Det bliver af indlysende årsager ikke nemmere at fremme danske interesser, når Margrethe Vestager i stedet går mere op i at varetage sine egne personlige interesser og karriereplaner." Det er ikke kun blandt EU-modstanderne i Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, at man mener, at Vestager bør begynde at overveje fremtiden. Også Socialdemokratiets ledende europaparlamentariker, Christel Schaldemose, erklærer sig bekymret for, hvor lang tid usikkerheden om Vestagers fremtid kan trække ud. "Jeg synes snart, at vi nærmer os en grænse for, hvornår det begynder at blive farligt og problematisk. Derfor bør Margrethe Vestager overveje, om hun har en grænse for, hvor lang tid hun vil lade sin stilling stå tom. For den nuværende situation er uholdbar," siger hun og tilføjer: "Så længe vores danske kommissær er på orlov, så får europaparlamentarikere som mig sværere ved at finde en vej ind i kommissionen og få ting afklaret. Det synes jeg er skidt." Berlingske har spurgt efter en kommentar fra Margrethe Vestager, der imidlertid ikke har ønsket at stille op, men på det sociale medie X skriver hun: "Det er ærgerligt, at beslutningen trækker ud - det er jeg i sagens natur den første til at synes. Håber på afklaring snart!"

Ekstra Bladet skriver, at de, som det første danske medie, fik fat i den danske konkurrencekommissær til en snak om kritikken. Til spørgsmålet: "Både Anders Vistisen og Christel Schaldemose er ude at sige, at du egentlig bør trække dig helt, fordi det skader Danmark, at vi ikke har en kommissær lige nu. Hvad er din reaktion på deres kritik?" svarer Vestager: "Altså, det har jeg sådan set ikke nogen reaktion på. Jeg varetager jo ikke danske interesser som kommissær. Det, der er rollen som kommissær, er at sørge for, at EU-traktaten bliver overholdt og efterlevet. I øjeblikket sørger mine kolleger Didier Reynders og Vera Jourova for, at det sker. Så det, tror jeg, er i virkelig gode hænder." Undervejs i det korte interview med Ekstra Bladet fik Vestager dog også luftet sin frustration over smøleriet med at få EIB-posten afklaret. "Efter min mening burde den her beslutning have været truffet for længe siden. Det er jo en beslutning om en stilling. Og når man ser, hvad Europa i øvrigt har med at gøre, så er det klart, at det burde være bragt på plads. Så jeg håber, at der bliver truffet beslutning her på næste møde i Ecofin. Ellers så er jeg selvfølgelig tilbage på pinden som kommissær, det er klart." Fra statsminister Mette Frederiksen (S) lyder det også, at den langsommelige proces i at få besat EIB-topposten er utilfredsstillende: "Jeg kommer ikke til at udtale mig om udnævnelser af en dansk kommissær til sommer. Men i forhold til Den Europæiske Investeringsbank, så håber jeg selvfølgelig på en afklaring meget, meget, meget snart.

Jyllands-Posten bringer et interview med Margrethe Vestager, som i et oplæg på Ledelsens Dag, arrangeret af Lederne, fortalte, at magt er afhængighedsskabende og hvis man ikke er forsigtig, kan man hurtigt komme til at tro, at den ikke kun er til låns. "Du bliver set som sjovere, højere, bedre, i centrum for det, der foregår. Og det er det, der gør, at jeg har så stor respekt for magt, fordi det er der, jeg kan mærke, at den kan skabe afhængighed," siger Margrethe Vestager. Konferencen fandt sted på Amager i København tirsdag, hvor Vestager var inviteret med, for at fortælle om sit syn på ledelse. Omkring 200 var mødt op, men ifølge arrangørerne blev oplægget livestreamet til mere end 12.000. "Det er forbløffende let at begå den fejl at tro, at man har magten til evigt eje. Og den egenskab i magt har jeg meget stort respekt for. Det betyder ikke, at jeg ikke falder i en gang imellem, men det skulle meget gerne betyde, at jeg ikke misbruger min magt, men leverer den tilbage igen, når der er en anden, der skal løse mine opgaver," siger Vestager. Hvis hun prøver at se ind i fremtiden, så mener hun, at særligt kunstig intelligens kommer til at ændre ledelsesopgaven meget. "Der er ikke fundet nogen ny balance endnu i forhold til kunstig intelligens. For mig er det helt afgørende, at kunstig intelligens er en tjener i vores arbejdsliv og i ledelsesopgaver, fordi ledelse er stadig i sin grundessens relationen mellem mennesker. Og der kan teknologi efter min mening aldrig tage over," siger Vestager. Lige nu er det jobbet som formand for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Margrethe Vestager har i sigtekornet, men alligevel bliver hun spurgt på Ledelsens Dag, om hun egentlig drømmer om en statsministerpost i Danmark? "Alle politikere vil gerne være statsminister i Danmark. Jeg har, skal vi sige 40 år tilbage, give or take. Men for at være helt ærlig, der står altså ikke statsminister på nogen af dem," siger Vestager.

Ekstra Bladet skriver i sin leder idag: "Efterhånden står det klart for alle andre end Margrethe Vestager, at hendes jobplaner skrider. Tilbuddet om jobbet som chef for Den Europæiske Investeringsbank lader vente på sig. Og for at det ikke skal være løgn, smuldrer opbakningen fra både politiske venner og fjender til at fortsætte på EU-topposten. [...] Kære Margrethe Vestager, vi tilbyder gerne hjælp med ideer og inspiration til dine næste mange år på arbejdsmarkedet. Først og fremmest foreslår vi, at du ser på, hvordan du bedst udnytter dine kvalifikationer. Faxe Kommune søger i øjeblikket en driftssikker teamleder til Team Jobrehabilitering, hvor både din erfaring som partileder og indsigt i beskæftigelsessystemet kan komme i spil. [...] Eller du kan gøre din gamle regeringsfælle Bjarne Corydon kunsten efter. Os bekendt leder Jyllands-Posten efter en chefredaktør, som kan lede dem ind i den digitale tidsalder. Den ansøgning skriver vel nærmest sig selv ud fra dine mange opslag på sociale medier, hvor du både kan fremhæve digitale landvindinger på stribe og ti år som torn i øjet på techgiganterne. [...] Så, Margrethe. Du har hverken brug for at klamre dig til kommissærposten eller stillingen som højprofileret bankdame. Jobbanken er åben, og vi giver dig gerne vores varmeste anbefalinger. Det var så lidt."
Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 6,7,28; Jyllands-Posten, s. 4 (16.11.2023)

Prioriterede historier

Britisk plan om at sende asylansøgere til Rwanda er kendt ulovlig i højesteret
Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til Rwanda er kendt i strid med internationale konventioner i højesteretten, skriver flere af dagens aviser. I domsafsigelsen betonede højesteretspræsident Robert John Reed, at retten alene havde taget stilling til, om Rwanda kunne betragtes som et "sikkert tredjeland" og retten har enstemmigt vurderet, at hvis man senderasylansøgere fra Storbritannien til Rwanda, så risikerer de at blive behandlet i strid med Den europæiske menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen eller Torturkonventionen. Det er et kæmpestort slag mod premierminister Rishi Sunak, som har haft det som et politisk projekt i knap et år at stoppe migrantbådene fra Frankrig ved at sende asylansøgere til Rwanda. Uden at gå i detaljer erklærede Sunak, at regeringen ville "adressere" Højesterets bekymringer ved at formalisere aftalen med Rwanda i en traktat. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek understreger- ligesom Sunak - at "selve ideen om at overføre asylansøgere til et partnerland er ikke blevet underkendt". Derudover skriver Dybvad Bek i et skriftligt svar til Information: "Dommen fra Storbritannien ændrer ikke på, at der er behov for nye løsninger, som skaber et mere humant og retfærdigt asylsystem. Det arbejder regeringen fortsat på sammen med en række andre EU-lande. Det skal naturligvis ske i overensstemmelse med vores internationale og EU-forpligtelser. Det er fortsat regeringens mål at flytte asylsagsbehandling til et partnerland i samarbejde med EU. Mit ministeriums jurister skal nu nærlæse dommen fra Storbritannien." Politiken skriver, at Moderaterne ikke tror på dansk plan i Rwanda. Fra udlændingeordfører Mohammad Rona lyder det: "Det giver stof til eftertanke, fordi vi - eller jeg i hvert fald, også personligt - har gået og ventet lidt på, hvad der egentlig skete med den her dom fra UK. Og nu er der faldet dom, og det betyder, at man i princippet ikke kan sende folk til Rwanda. Og så må vi jo se, hvad det så betyder." Han tilføjer, at regeringsgrundlaget betoner, at det helst skal ske i EU-regi eller i samarbejde med et andet EU-land.

Politiken skriver også, at ifølge britiske medier forbereder mindst seks konservative medlemmer af parlamentet nu en mistillidserklæring til premierministeren. Derudover vil adskillige stemmer på den yderste højrefløj i partiet have, at Storbritannien skal forlade Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så man kan føre Rwanda-planen ud i livet. Men ifølge Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, vil en britisk udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol være et drastisk skridt. 2Hvis UK skulle melde sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan landet ikke længere genindtræde i EU eller det indre marked. Det tror jeg ikke, at man tør begive sig ud i," siger hun.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "I praksis døde regeringens idé om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda, da den britiske højesteret i går dømte en lignende plan fra den britiske regering ulovlig. [...] Dagens afgørelse fra den britiske Højesteret handler om den konkrete aftale mellem to lande, og om den var lovlig på det tidspunkt, den blev indgået. Selve idéen om at overføre asylansøgere til et partnerland er ikke blevet underkendt, og det er fortsat regeringens mål at flytte asylsagsbehandling til et partnerland i samarbejde med EU.” [...] De to store spørgsmål er, om flere EU-lande kan og vil indgå en aftale om et modtagecenter - og hvilket land skal huse det? Svaret på det første spørgsmål kommer til at afhænge af, hvor stort flygtningepresset bliver på Europa. Det er allerede vokset kraftigt, og flere europæiske regeringer er nu mere åbne for at finde en løsning, som Kaare Dybvad Bek nævner. Den britiske dom giver imidlertid ikke et indlysende svar på, hvordan man kan oprette et modtagecenter i et land uden for EU og samtidig sikre menneskerettighederne. Den netop indgåede aftale mellem Italien og Albanien om at overføre op til 36.000 asylansøgere til et modtagecenter i Albanien kunne for nogen ligne en brugbar model. Også den har dog allerede fået kritik for at gå på kompromis med menneskerettighederne, og det er tvivlsomt, om den vil bremse flygtningestrømmen over Middelhavet. Det andet spørgsmål - hvor centeret skal ligge - er heller ikke let at svare på, selvom man kan komme langt, bare betalingen er stor nok. [...] Så realistisk og kynisk set må regeringen nok håbe på, at det massive flygtninge- og migrantpres på Europa i sidste ende overbeviser nogle af de større EU-landes regeringer om visdommen i at placere et modtagecenter uden for Europa. Under alle omstændigheder kommer det efter den britiske dom næppe til at ligge i Rwanda."
Information, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 8 (16.11.2023)

Eksperter sænker idé om at lade Danmark stoppe russiske olieskibe
Financial Times lancerede onsdag forslaget om en mulig ny nøglerolle til Danmark, hvor avisen skrev, at der i EU arbejdes med planer om at bede Danmark håndhæve det prisloft, som EU og G7-landene har indført i et forsøg på at ramme Ruslands olieindtægter, skriver Berlingske og Børsen. EU-kilder peger på Danmark som det perfekte sted, hvis man vil sætte en stopper for russiske tankskibe. Jens Krogsgaard Møller, der er militæranalytiker ved Center for Maritime Operationer på Forsvarsakademiet, tror godt, at det rent praktisk vil kunne lade sig gøre, men det bekymrer ham, om vi har retten til at gøre det - og hvad det russiske modsvar kunne blive. Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, peger på, at bevægelsesfriheden i de danske stræder er et kernepunkt i den danske udenrigspolitik. "Det ville man være virkelig varsom med at rykke ved fra dansk side, " siger han og fortsætter: "Man er ikke super interesseret i at sætte sig selv i en situation, hvor man bilateralt konfronterer russiske skibe." Jens Krogsgaard Møller mener, at det vil give god mening at italesætte denne her flaskehals i de danske stræder, for så kan man begynde at afsøge mulighederne for, hvad der faktisk kan lade sige gøre. Hverken EU-Kommissionen eller den danske regering har ønsket at kommentere artiklen fra Financial Times.

Flere af de partier, som regeringen normalt laver udenrigspolitiske aftaler med, mener, at Danmark uden at tøve skal sige ja, såfremt EU sender en officiel forespørgsel til Danmark om at kontrollere alle skibe, der passerer med russisk olie ombord, skriver Børsen. Fra udenrigsordfører Christian Friis Bach fra De Radikale lyder det: “Hvis EU beder os om det, så skal vi klart gå ind i sådan en opgave. De tekniske og praktiske detaljer kan jeg ikke forholde mig til,” siger Friis Bach og fortsætter: “Men hvis det bare kan fungere som et signal til de her russiske skibe om, at de ikke er velkomne i dansk farvand, hvis de sejler ulovligt imod sanktionerne, uden signaler og uden forsikringer, så skal vi gøre det.” Hos Danmarksdemokraterne siger udenrigsordfører Charlotte Munch, at det grundlæggende er en god idé at sætte hårdere ind for at ramme russerne, men at et dansk engagement skal ske frivilligt. “Jeg mener, at det er en god idé, hvis vi fra dansk side kan bidrage til at stoppe finansieringen af den russiske krigsmaskine. Men det bør ske på baggrund af en dialog mellem EU og Danmark. Jeg bryder mig ikke om, at EU ligefrem skal pålægge Danmark at bremse skibene, som der står i artiklen. Helt grundlæggende er det den danske regering, der må komme på banen her,” siger hun. Udenrigsministeriet nåede ikke at vende tilbage med en kommentar inden deadline. EU-Kommissionen understreger over for Financial Times, at kommissionsformand Ursula von der Leyen tidligere har varslet, at der vil blive “handlet” for at stramme prisloftet, men i praksis har det vist sig, at prisloftet er særdeles svært at håndhæve.

Børsen skriver også, at Kristina Siig, professor i havret ved SDU, mener, at det juridisk vil give store udfordringer, hvis Danmark skal håndhæve prisloft på russisk olie. “Juridisk vil det være op ad bakke. Som jeg forstår det, der er kommet frem, vil man bruge risikoen for miljøskader som begrundelse,” siger hun og uddyber: “Det er også rigtigt, at man som kyststat har ret til at beskytte sine kyster mod forurening, selvom et skib sejler i et internationalt stræde. Men så skal der som hovedregel være tale om en akut og aktuel fare for alvorlig forurening.” Kristina Siig fortæller desuden, at hvis vi skal gå ombord i et skib eller ringe og bede om certifikater, så kræver det en konkret fare. "Ellers vil juraen ikke være på plads, som jeg ser det. Men jeg forbeholder mig naturligvis retten til at blive klogere, når jeg ser, hvilken begrundelse EU ender med at give,” siger hun.
Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 8 (16.11.2023)

EU-Kommissionen: Europa har kurs mod blød landing
EU-Kommissionens efterårsprognose for økonomien i EU og eurozonen blev offentliggjort onsdag formiddag af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver Jyllands-Posten og Børsen i dag. I prognosen fremgår det, at den europæiske økonomi kommer igennem 2023 uden at blive ramt af et stort tilbageslag, men omvendt ender væksten et godt stykke under tidligere forventninger. "Vi nærmer os afslutningen på et udfordrende år for EU's økonomi, hvor væksten er aftaget mere end forventet. Den europæiske økonomi har mistet momentum i år på grund af høje forbrugerpriser, mindre efterspørgsel og en strammere pengepolitik," lyder det i en udtalelse fra Paolo Gentiloni, EU-kommissær for økonomi, ifølge Jyllands-Posten. Gentiloni fortsætter: "Ser vi frem mod 2024, forventer vi et beskedent opsving, efterhånden som inflationen aftager yderligere, og arbejdsmarkedet forbliver robust." I Dansk Erhverv betegner man prognosen som optimistisk og fra Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, lyder det: "Selv om de økonomiske nøgletal har været overraskende svage hen over efteråret, holder EU-Kommissionen fast i sin tro på, at nedgangen bliver forholdsvis beskeden og midlertidig. Det vil jeg betegne som en optimistisk prognose, der meget vel kan gå hen og skuffe."

I Økonomisk Indsigt i Børsen skriver cheføkonom, Steen Bocian, blandt andet: "Vi har siden coronapandemiens udbrud i starten af 2020 været vidner til et gigantisk økonomisk og finansielt eksperiment. For at undgå at coronakrisen udviklede sig til en økonomisk krise a la finanskrisen, igangsatte man i starten af 2020 et finans- og pengepolitisk modsvar af historisk voldsomhed. [...] Vi undgik en ny finanskrise, spørgsmålet er blot, om bivirkningerne ved kuren står mål med de helbredende effekter, for den høje inflation har tvunget os ud i et nyt økonomisk eksperiment. [...] Indtil videre er det blevet til et rentehop på 5,25 procentpoint i USA og 4,5 procentpoint i Europa. Det er normalt mere end rigeligt til at dæmpe efterspørgslen - og endda til at dæmpe den markant. Resultaterne er da heller ikke udeblevet - men verdensøkonomien har vist sig modstandsdygtig. [...] Lige nu hælder markedet til, at både den amerikanske og den europæiske centralbank har strammet renterne tilstrækkeligt til at sikre, at inflationen kommer under kontrol - og at det endda kan ske uden et massivt dyk i den økonomiske aktivitet eller massearbejdsløshed. [...] Som privatperson og virksomhed gør man derfor klogt i at tænke i scenarier frem for præcise gæt på vækst, inflation og rente. Spillepladen er stadig åben - men vi bliver en smule klogere for hver dag. I takt med at vores viden styrkes, må strategierne justeres. Jeg ville ønske, jeg kunne love, at f.eks. EU-Kommissionen får ret i deres seneste prognose, som gætter på en blød økonomisk landing, men jeg ville ikke basere min virksomheds overlevelse på, at de får ret."
Jyllands-Posten, s. 1,18; Børsen, s. 6,7 (16.11.2023)

Administration

Partiledelse skælder ud på medarbejdere efter upassende vægpynt til en fest
Medarbejdere i Bruxelles har fået en reprimande for at gøre upassende besked til festpynt, skriver Jyllands-Posten. Medarbejdere brugte Jon Stephensens upassende beskeder som vægpynt til en fest på EU-medlem Bergur Løkke Rasmussens kontor i Bruxelles, men nu lyder det fra Moderaternes partiledelse, at det ikke bare var en joke, der kom på et forkert tidspunkt, men et direkte brud på partiets eget kodeks for, hvordan man opfører sig. Fra Moderaternes partisekretær, Kirsten Munch Andersen, lyder det, at ledelsen har kontaktet medarbejderne i Bruxelles og givet dem en reprimande. "Det er indskærpet over for medarbejderne, og jeg er helt overbevist om, at det ikke sker igen," skriver hun i en mail til avisen.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-Kommissionen vil øge arbejdsstyrken i EU med ny jobplatform
På et pressemøde i Bruxelles onsdag fortæller næstformand i EU-Kommissionen, Margaritis Schina, at EU-Kommissionen ønsker at gøre det nemmere for folk fra tredjeverdenslande at søge job i og flytte til EU med en ny jobplatform. Det skriver flere aviser onsdag. "75 procent af vores små- og mellemstørrelse-virksomheder siger, at de ikke kan finde de ansatte, de leder efter. Vi må ikke glemme, at vi har et uudnyttet potentiale i EU's arbejdskraft, men det er ikke nok," siger Margaritis Schinas. Chefkonsulent Søren Kjærsgaard Høfler fra Dansk Industri mener, at kommissionens budskab om mangel på arbejdskraft stemmer overens med deres egne. "Det vidner også om, at vi er i global konkurrence om arbejdskraften, og derfor tager EU et nyt redskab i brug. Det er vigtigt at understrege, at en ny EU-jobportal er sat i verden for at matche arbejdstagere udenfor EU med jobs og arbejdsgivere i EU, men at reglerne for at kunne ansætte international arbejdskraft i Danmark fortsat reguleres af vores egne nationale regler," siger Søren Kjærsgaard Høfler. Marianne Wind, EU-parlamentariker fra Socialdemokratiet, forstår kommissionens mål om at øge arbejdskraften, men kommer samtidig med en advarsel. "Vi ved desværre, at arbejdstagere fra tredjeverdenslande bliver ansat på lønninger og arbejdsvilkår langt under europæisk niveau. Det skaber et negativt pres, som trækker lønnen og arbejdsvilkårene ned for alle, og det er fuldstændig uacceptabelt," lyder det fra Marianne Vind ifølge en pressemeddelelse. Hun mener i stedet, at man skal kigge mod at få de 13 millioner arbejdsløse i EU, en masse seniorer og handicappede mennesker, som gerne vil arbejde, i arbejde. Kommissionens forslag skal nu forhandles videre i EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet.
Berlingske, onsdag; Kristeligt Dagblad, onsdag; B.T., onsdag (16.11.2023)

Lønåbenhed er et skridt mod ligeløn
Børsen bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet (MEP). Hun skriver blandt andet: "Cepos turnerer for tiden med en påstand om, at EU's lovgivning om lønåbenhed er virkningsløs. Som en af hovedforhandlerne af loven, der skal bidrage til at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, er jeg naturligvis fuldstændig uenig. Cepos påstår f.eks. fejlagtigt, at der kun er en meget lille del af løngabet, som ikke kan forklares af f.eks. uddannelsesvalg. Derudover mener de, at vi ikke ved, om den forskel skyldes forskelsbehandling, og at loven ikke kommer til at lukke løngabet. [...] Årets Nobelprismodtager i økonomi, Claudia Goldin, har med sin forskning modbevist idéen om, at kvinder tjener mindre, fordi de har andre præferencer end mænd og vælger lavere betalte karrierer. Goldin viser i stedet, at løngabet er størst mellem mænd og kvinder inden for samme erhverv, og at den forskel i høj grad opstår i forbindelse med fødslen af det første barn. Derfor skal den ulige fordeling af barsel mellem mænd og kvinder selvfølgelig også tackles, lige som vi er i gang med. Lønåbenhed kan ikke løse alle verdens ligestillingsproblemer, men det kan få løngabet frem i lyset."
Børsen, s. 31 (16.11.2023)

Grundlæggende rettigheder

Folkekirkens Nødhjælp: Vi er ikke anti-Israel
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp. Hun skriver blandt andet: "Lad mig først og fremmest slå fast én gang for alle: Vi fordømmer på det kraftigste Hamas' grusomme angreb, hvor over 1200 israelere mistede livet. Den 7. oktober 2023 står som en sort dag i Mellemøstens og menneskehedens historie. Folkekirkens Nødhjælp støtter ikke Hamas. Det har vi aldrig gjort, og det kommer vi aldrig til. [...] Sagen er, at i Folkekirkens Nødhjælp vælger vi altid den samme side: Vi vælger side til fordel for mennesker i nød, den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Det er vi forpligtede til ud fra vores værdier, vores humanitære mandat og vores donorer, herunder Udenrigsministeriet og EU. De stiller krav om, at vi bruger Danida- og EU-midler til fordel for verdens fattigste og ikke verdens rigeste lande, som det fremgår af OECD's regler for udviklingsbistand. Så når Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Palæstina og ikke i Israel, så er det ikke fordi, vi er anti-israelske. [...] LØNBORGS ANKLAGER er derfor ikke bare forkerte og fordomsfulde, de er også dybt polemiske, for der er ingen - hverken Danida, EU eller Folkekirkens Nødhjælp - der kan eller skal give udviklingsbistand til Israel, og det ønsker israelerne ganske givet heller ikke. De kan selv. [...] Så på søndag slår vi ring om Vor Frue Kirke, hvor vi sammen med Folkekirkens Mellemkirkelige Råd og Danske Kirkers Råd tænder lys og går til gudstjeneste med forbøn for fred i verden. Alle er inviteret - også Mogens Lønborg."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (16.11.2023)

Interne anliggender

En lille rokade tegner sig efter kåring af ny V-leder
Berlingske bringer en analyse af politiske kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Mange brikker er i spil, når en ny stoleleg går i gang i SVM-regeringen. Danmark skal udnævne en ny kommissær, der er planer om en ny europaminister, og så skal Stephanie Lose ind i regeringen. Her er, hvad der sandsynligvis kommer til at ske. [...] Til gengæld for en lille isoleret Venstrerokade her og nu er alle tre partier i regeringen indstillet på at foretage en større rokade på tværs af partierne til sommer, når Danmark skal udpege en ny EU-kommissær. Danmarks nuværende kommissær, Margrethe Vestager (R), har lagt billet ind på posten som direktør i Den Europæiske Investeringsbank (EIB), når den bliver ledig ved årsskiftet. Men meget tyder på, at den ikke går til hende. Ifølge EU-mediet Politico har den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, nemlig givet sin støtte til Vestagers konkurrent til jobbet, Spaniens økonomiminister, Nadia Calviño. Det betyder formentlig, at den danske regering først skal udnævne en ny EU-kommissær til sommer, når der skal sammensættes en helt ny EU-kommission. [...] Eftersom regeringen også har tanker om at udvide regeringen med en europaminister, som kan indlede forarbejdet til, at Danmark overtager formandskabet i EU i andet halvår af 2025, så efterlader det to tomme ministertaburetter om et halvt års tid. [...] Hvis posten til sommer går til en venstremand til gengæld for, at Socialdemokratiet får kommissærposten, betyder det, at Danmark i EU er repræsenteret med en minister for hvert sit parti. Ud over en socialdemokratisk statsminister og en udenrigsminister fra Moderaterne, vil der i givet fald være en europaminister fra Venstre."
Berlingske, s. 10 (16.11.2023)

Klima

Lederne: Vi hører sjældnere om verdensmålene, men de er stadig klare ledestjerner
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Nolting Magelund, klimapolitisk chefkonsulent, Lederne. Han skriver blandt andet: "Selvom verdensmålene tilsyneladende nu er trådt mere i baggrunden, vil jeg i det følgende argumentere for, at der er tegn på, at vi står over for et snarligt markant øget fokus på målene. Og derfor bør virksomheder og ledere derfor stadig rette klart fokus på målenes vision - de fungerer med andre ord stadig som klare ledestjerner. [...] Ser man mod EU, har unionen som erklæret mål at udforme lovgivning, der "nudger" virksomheder, investorer og erhvervsliv i retning af at indfri verdensmålene. Det nævner EU selv i forordet til "European Green Deal" og lovpakken vedrørende "En økonomi, der tjener alle". EU er på sin vis ved at opstille et regulatorisk regime, der lever op til verdensmålene, og som også globalt vil sætte nye standarder gennem det, der er benævnt "Bruxelles-effekten". Altså det, at EU-lovgivning vil få (normativ) betydning selv uden for EU, som vi eksempelvis så det med GDPR, der endte med at blive en global standard. Andre steder i verden arbejder man derfor allerede nu på rapporteringsstandarder, der vil læne sig op ad flere EU-direktiver. Så det kan godt være, at vi hører mindre om verdensmålene i sig selv, men vi oplever dem komme til udtryk mere indirekte gennem eksempelvis EU-lovgivning. [...] Vi har rigtig travlt, hvis vi skal nå at forløse den vision om en verden i balance, og det kommer til at kræve en indsats af alle parter i samfundet, navnlig dem, der har ledelsesmandat. Og ikke mindst mangler vi i Danmark klarhed om regeringens kommende opdaterede strategi for verdensmålene i en dansk kontekst."
Altinget, onsdag (16.11.2023)

Konkurrence

Konkurrenceevne er ikke bare konkurrenceevne
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN. Han skriver blandt andet: "Begrebet konkurrenceevne, og problemer med den, er tilbage i den offentlige diskussion. [...] Dansk Industri og Dansk Erhverv har for eksempel begge kritiseret regeringens skattereform for at svække konkurrenceevnen. DI's europapolitiske chef, Rikke Wetendorff Nørgaard, udtrykte også den 6. november sin organisations holdning -at EU's økonomiske politik skal have fokus på øget konkurrenceevne. Man skal dog holde tungen lige i munden, når man bruger begrebet, der misforstås forbløffende ofte af politikere og meningsdannere. [...] Man kan måske undskylde, at Nørgaard, der ikke er uddannet økonom, forvirrer begreberne, men hun er desværre eksempel på et bredere fænomen: Begreber som konkurrenceevne bliver brugt i flæng og ender med at skabe mere forvirring end indsigt i den økonomiske debat. Uden klar forståelse ender man for eksempel med organisationer, der plæderer for europæisk industripolitik. Men hvis USA vælger at skyde sig i foden med industripolitik, er der ingen grund til, at Danmark følger trop."
Børsen, s. 30 (16.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Israels angreb på al-Shifa-hospitalet er et dramatisk vendepunkt
Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af korrespondent Allan Sørensen, som blandt andet skriver: "At der 40 dage efter at Israel påbegyndte angrebene på Gaza i kølvandet på Hamas' massakre den 7. oktober ikke hviler et tungere krav om en våbenhvile på Israels skuldre, er en sejr i sig selv for Israel. I alle tidligere konflikter mellem Israel og Hamas er Israel modstræbende blevet tvunget til at indgå våbenhviler efter få ugers kampe. Men ikke denne gang - og det selvom dødstallet på den palæstinensiske side aldrig har været højere. Forklaringen på, at USA, EU og endda arabiske lande som Saudi-Arabien og Egypten denne gang er villige til at give Israel friere handlerum før en eventuel våbenhvile, er først og fremmest, at de alle ønsker Hamas nedkæmpet. Men en del af forklaringen er også, at Israels landoffensiv indtil videre - i de vestlige regeringers opfattelse - lever op til de ønskede standarder for kampe i tæt beboede områder. For sammenlignet med den vestlige alliances egne bykrige mod Islamisk Stat i Syrien og Irak, eller al-Qaeda og Taleban i Afghanistan, går den israelske hær længere for at skåne civilbefolkningen. Derfor undlader USA og EU indtil videre at stille utvetydige krav om våbenhvile. [...] Mens de vestlige lande lige nu bakker op om denne israelske strategi, øges muligheden for dramatiske hændelser, jo længere tid landoffensiven varer, og jo mere støtte den israelske hær føler, den har. Og hvis eksempelvis et af angrebene på Gazas hospitaler ender i et blodbad, vil den tydelige opbakning og forståelse fra EU og USA meget hurtigt ændre sig til et krav om at stoppe landoffensiven."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (16.11.2023)

Udenrigspolitik

EU-Kommissionen vil ramme Rusland på olie og diamanter
EU-Kommissionen meldte sig i går klar med et forslag til den 12. pakke af sanktioner mod Rusland, skriver flere aviser. Pakken lægger op til at forbyde import af russiske diamanter samt flydende oliegasser. Der er i første omgang alene tale om et forslag, da pakken af sanktioner skal godkendes enstemmigt af EU-landene, før sanktionerne træder i kraft. Men hvis det lykkes EU-Kommissionen at komme igennem med forslaget, vil det også omfatte foranstaltninger, der skal forhindre Rusland i at omgå et olieprisloft. Forhandlingerne om de nye sanktioner ventes at foregå over de kommende dage og uger og håbet er at nå i mål inden et EU-topmøde i december. Mandag lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell: "Hvis EU-landene godkender forslaget, vil den tolvte pakke omfatte flere sanktioner mod individer. Der vil være nye eksportforbud mod blandt andet diamanter. Og der vil være tiltag for at stramme olieprisloftet for at mindske de indtægter, som Rusland får ved at sælge sin olie. Ikke til os, men til andre."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; B.T., onsdag (16.11.2023)

Uden for Vesten ser landene mere lyst på fremtiden
En ny stor undersøgelse, som European Center for Foreign Relations (ECFR) har lavet, viser, at lande som Indien, Indonesien, Kina og selv Rusland ser langt mere lyst end mørkt på fremtiden og på de muligheder, deres land står over for, skriver Politiken, som har interviewet den internationalt anerkendte forsker og forfatter, Ivan Krastev, som er medforfatter til undersøgelsen. "I Vesten bekymrer vi os meget over verdens tilstand, men de her lande er meget mere optaget af deres plads i verden. De spørger ikke så meget, hvordan en ny verdensorden kommer til at se ud. De tilpasser sig i stedet løbende. De reagerer, de gør sig synlige. Selv sådan en krise, vi står i nu, med krig i Ukraine og konflikt i Mellemøsten, ser de som en mulighed for at gøre sig relevant og vigtig i verden," siger Ivan Krastev. Han fortæller desuden, at størstedelen af de adspurgte i disse lande dybest set ikke er så interesseret i, hvordan krigen ender, men de er interesseret i, hvornår den ender. "Samtidig kan vi se en klar sammenhæng, hvor dem, der mener, at Rusland vil vinde krigen, også mener, at EU ikke eksisterer om 20 år, og at USA ikke længere vil være et demokrati. I mine øjne viser det, at der er meget mere på spil i krigen mellem Rusland og Ukraine, end mange mennesker på gaden i Vesten er klar over," siger Ivan Krastev og efterlyser en ny form for engagement fra EU's side. "For europæerne har mere end nogen andre indrettet sig efter den internationale orden, som kollapser for øjnene af os. Så det bliver en vanskelig tid for Europa, hvor vi er yderst sårbare. Og vi behøver ikke kunne lide det. Men det er ikke grund nok til at benægte, at det forholder sig sådan. Alt for længe har vi forsvaret et status quo, som ikke længere eksisterer," siger han og fortsætter: "En af de ting, EU bør gøre, er at involvere sig meget mere i samarbejdet med disse store lande uden for Vesten, men involvere sig med dem ud fra deres dagsorden, ikke kun vores. Vi bør vise dem, hvorfor et samspil er godt for dem, ikke bare godt for os, for de har deres egne problemer og ambitioner."
Politiken, s. 8 (16.11.2023)