EU i dagens aviser torsdag den 25. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Kan fredsmæglerduoen Orbán-Trump lykkes?
Dagens aviser skriver blandt andet følgende, relaterende til krigen mellem Rusland og Ukraine:

Den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump og Ungarns premierminister Viktor Orbáns forsøg på at skabe fred mellem Rusland og Ukraine kan resultere i sejr til russerne og nederlag til ukrainerne og Nato. Det skriver Information. Donald Trump siger, at vinder han det amerikanske præsidentvalg, så vil han skabe en fredsaftale indenfor de første 24 timer af sit embede. Viktor Orbán udtaler, at med Trump som amerikansk præsident, vil der være en "chance for fred" i Ukraine. "Han vil finde en løsning!" har Orbán sagt om Trumps fredssnak. I et lækket brev, sendt til EU´s lederskab efter Orbáns besøg hos Donald Trump i Florida, meddeler den ungarske premierminister, at Trump vil iværksætte fredsdrøftelser, allerede inden han bliver præsident. "Han har en detaljeret og velfunderet plan," skriver Orbán bl.a. i brevet. Orbán har selv været på selvproklameret fredsturné, hvor han har besøgt både Kyiv, Beijing og Moskva. På sin tur, der ikke var koordineret med EU og NATO, drøftede Viktor Orbán øjeblikkelig våbenhvile. Hans fredsvisitter har mødt voldsom kritik fra både EU-instanser og EU-medlemslande, men den ungarske premierminister forsvarer sin fredsturné med, at Ungarn er "det eneste land i Europa, der kan tale med alle." "Vi kan ikke opnå fred uden dialog og diplomatiske kanaler," argumenterede Orbán i forbindelse med sin fredsrundtur. Og Orbán har faktisk en pointe, siger Marina Miron, militæranalytiker ved King´s College i London. "Fra et teoretisk perspektiv handler Orbán meget logisk. Hvis man vil afsøge, om der er en mulighed for et kompromis, må man jo tale med begge sider," siger Marina Miron og fortsætter: "Orbán er blevet mødt af megen kritik, i nogen grad nok fordi han anses for at være for tæt på Putin, men også fordi der i Europa er den her idé om, at man ikke skal tale med Putin, fordi der ikke er noget at tale med ham om, da man kun accepterer ét udfald: at Rusland helt forlader ukrainsk territorium." Ifølge Marina Miron så er ingredienserne i Trump og Orbáns fredsopskrift at presse Ukraine til minimum at afstå områder, som allerede kontrolleres af russiske styrker. Derudover skal Ukraine give evigt afkald på medlemskab af Nato. Ukraine skal desuden opgive sine krav på Krim halvøen samt provinserne Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjsja. Alt sammen skridt i retning mod at imødekomme Vladimir Putins ultimatum for en våbenhvile. "Selvfølgelig vil det scenarie være fuldstændigt uacceptabelt for det ukrainske lederskab," forklarer Marina Miron. Og derfor vurderer militæranalytikeren, at Trump, hvis Ukraine ikke accepterer kravene for fred, vil stoppe al amerikansk støtte til ukrainerne. "Og sker det har Ukraine realistisk set ikke en chance," forklarer Marina Miron. Med udviklingen i USA, mener Viktor Orbán, at man i Europa bør skifte kurs og fokusere på at reetablere relationerne til Rusland, uanset konsekvenserne for Ukraine. Viktor Orbán argumenterer også, at det er EU og Nato, som er aggressorerne i konflikten, og han beskylder EU for at kopiere "USA´s pro-krigspolitik", og han anklager Nato for bevidst at søge den militære konflikt. Zsuzsanna Vegh, analytiker ved tænketanken German Marshall Fund, er meget kritisk over for idéen om, at Ukraine skal afstå territorium, som russerne har erobret ved magt. Vegh kritiserer, at Trumps og Orbáns fredsplan indeholder nul konsekvenser for aggressoren. "Vi kan og bør tale om fred, men ikke hvis det er offeret, der betaler prisen, mens aggressoren går fri. Medmindre offeret selv er klar til at give afkald på territorium, skal det ikke presses til at gøre det," argumenterer Vega, som også kalder idéen om øjeblikkelig våbenhvile for problematisk. Hun forklarer, at hvis den nuværende frontlinje fryses, så vil erobrede russiske områder de facto blive russiske. Hos Ukranian National Institutes for Strategic Studies i Kyiv tror militæranalytiker Mykola Bielieskov ikke, at USA´s Ukrainepolitik vil flytte sig synderligt, selvom Trump bliver amerikansk præsident. "Vi kan debattere for og imod Trump og Orbáns tilgang, men problemet er, at hverken Trump eller Biden ser en total tilbageerobring af ukrainsk territorium som dét mål, der skal nås, før konflikten er afsluttet," forklarer Mykola Bielieskov. Hun fortsætter: "Så længe der er den nuværende ideologi i Rusland, hvor man i stadig højere grad ser Ukraines eksistens som uforenelig med behovet for en russisk sikkerhedssfære, vil der ikke være nogen bæredygtig fred. Hvordan kan vi overleve side om side med Rusland i den situation?

EU-medlemslandene vil fjerne reglen om, at indefrysningen af aktiver fra Den russiske centralbank skal fornys politisk hver sjette måned. Det skriver Berlingske. Renterne fra de indefrosne russiske aktiver skal bruges på at støtte Ukraine i krigen mod Rusland. Fra amerikansk side er man bekymrede for, at fornyelsen af indefrysningen hver sjette måned kan blive et problem for det store lån til Ukraine på 50 milliarder dollar, som USA, EU og andre G7-lande forsøger at søsætte inden årets udgang. Pengene til lånet skal nemlig hentes fra renterne fra de indefrosne russiske centralbankaktiver i EU. Fornyelsen kan kun ske via enstemmighed blandt EU-medlemslandene, og afviser f.eks. Ungarn et forslag om genfornyelse af indefrysningen, så kan det skabe problemer. Derfor vil man i EU nu ændre genfornyelsesprocessen. Man vil enten indføre en tidsubegrænset indefrysning, eller forlænge perioden mellem indefrysningsfornyelserne til enten 18, 24 eller 36 måneder. EU-landene er samtidig ved at gøre klar til at indføre yderligere sanktioner mod Rusland. Blandt andet overvejer man at indføre et forbud mod omlastning af russisk naturgas i europæiske havne. 

Information skriver i en leder blandt andet: "Selv to og et halvt år efter Rusland indledte sin totalkrig mod Ukraine, flyder russisk olie fortsat gennem rørledninger tværs igennem ukrainsk territorium og ender i EU. Det giver Rusland en milliardindtægt, der finansierer de kugler og missiler, som bruges til at dræbe ukrainere. Nu er Kyiv så skredet ind med et delvist forbud, da der siden sidste måned er blevet blokeret for, at den russiske oliegigant Lukoil kan føre sin olie gennem Ukraine. Det har denne uge ført til protester fra Ungarn og Slovakiet, som frygter for deres energisikkerhed. Rusland dækker nemlig fortsat 70 procent af den ungarske olieimport - og Lukoil leverer halvdelen af den russiske olie til Ungarn. Næsten 90 procent af Slovakiets olieimport kommer fra Rusland. Kyiv accepterede fortsat drift af rørledningerne, blandt andet fordi det også gav Ukraine en indkomst som transitland og ud af hensyntagen til EU-partnernes energisikkerhed. Men nu har situationen ændret sig. Ukrainerne vil mindske pengestrømmen ned i den russiske krigskasse. Og er måske også fint tilfredse med, at Ungarn og Slovakiet - de to mest pro-russiske nationer i EU - vil få nogle konsekvenser at føle. [...] Resten af EU gik med til, at ungarerne midlertidigt kunne fortsætte med at importere russisk energi ud fra den klare forståelse, at de så hurtigt som muligt skulle finde alternative leverandører. Det har Ungarn ikke gjort. Tværtimod har Ungarn indgået nye favorable energiaftaler med Moskva og har siden krigens begyndelse øget sin import af russisk olie med 50 procent. Ungarns leder, Viktor Orbán, understøtter dermed med fuldt overlæg den russiske økonomi og er som sådan med til at finansiere Putins angrebskrig. Ungarn og Slovakiet har bedt Bruxelles om at træde til for at presse Ukraine til at åbne for den russiske olie igen. Men forhåbentlig vil der i stedet blive lukket endegyldigt ned for rørledningen."
Kilder: Information, s. 6-7, 2; Berlingske, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Meta dropper ny AI i Europa
Ekstrabladet web skriver onsdag, at EU-regulering får Meta til at droppe udrulningen af sin AI-teknologi i Europa. "Vi vil frigive en multimodal Llama-model i løbet af de kommende måneder - men ikke i EU på grund af den uforudsigelige karakter af det europæiske reguleringsmiljø," siger en talsmand fra Meta. Llama-modellen benytter sig af multimodialitet og arbejder på tværs af lyd, billeder, videoer og tekst. Llama-modellen henter sin læring i opslag fra Metas platforme, og det kan være i strid med EU´s GDPR-lovgivning. Der er, ifølge britiske The Guardian, dog løbende dialog mellem Meta og Irlands databeskyttelseskommission, som fører tilsyn med selskabet, om måden, hvorpå Llama-modellen bliver trænet. Også Apple har meldt ud, at de ikke vil lancere alle deres nye AI-funktioner i EU, grundet bekymring om, hvorvidt funktionerne lever op til EU’s Digital Markets Act (DMA).
Kilde: Ekstra Bladet, onsdag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Faste boliglån bliver mere og mere attraktive: Muligt rentefald lurer
Laverer renter på fastforrentede boliglån kan være på vej på grund af faldende renter i både USA og Europa, skriver Børsen og Berlingske. "Arbejdsmarkedet er på vej ned i gear i USA, inflationen har overrasket ved at være lavere end forventet, og det har medvirket til, at investorerne venter, at der kommer mellem to og tre rentenedsættelser i år i USA. Det har smittet af på boligrenterne i Danmark, og det er virkelig en vending fra tidligere i år,” forklarer Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker hos Totalkredit, som også vurderer, at den faldende optimisme omkring europæisk økonomi, kan være med til at skubbe boligrenterne i nedadgående retning. "Vi har i dag har fået tal for erhvervslivets syn på, hvordan det går det såkaldte erhvervsbarometer PMI (Purchasing Managers Index, red.) for eurozonen. Og her er der overraskende svaghed at spore. Mindre optimisme i erhvervslivet giver øget plads for Den Europæiske Centralbank til at sende renterne ned, og det tager investorer bestik af allerede nu. Det påvirker både flekslånene, men også de fastforrentede boliglån," uddyber Sune Malthe-Thagaard.
Kilder: Børsen, s. 10; Berlingske, s. 8

Institutionelle anliggender: SF-profil forfremmet
Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, er blevet udnævnt til koordinator i Europa-Parlamentets økonomiudvalg. Det skriver B.T.-web onsdag. "Jeg er stolt af at lande så vigtig en post, og jeg glæder mig til at sikre, at Europas grønne politikere står sammen om at kæmpe for en økonomi, der passer på planeten og sætter mennesker før multinationale giganters profit," udtaler Kira Marie Peter-Hansen i en pressemeddelelse.
Kilde: B.T., onsdag

Konkurrence: Tyskland udfordrer Tyrkiet i strid om den sande dönerkebab
Flere webaviser, blandt andet Kristeligt Dagblad, skriver onsdag, at Tyskland udfordrer Tyrkiet om retten til at diktere reglerne for, hvordan dönerkebabben skal være. 

Tyskland har appelleret et tyrkisk forsøg på at give det kød, som bruges i dönerkebabben, EU-status som "garanteret traditionel specialitet." Selvom Tyrkiet ikke er medlem af EU, kan landet godt ansøge om, at en specifik ret eller fødevare tildeles statussen "garanteret traditionel specialitet i EU. I Tyskland frygter man prisstigninger, hvis tyrkerne tildeles EU-statussen. En godkendelse af den tyrkiske ansøgning vil nemlig medføre, at oksekød og lam kun kan sælges som dönerkebab, hvis det er "skåret horisontalt i stykker med en tykkelse på tre til fem millimeter", skriver avisen The Guardian. Til gengæld må kyllingekød godt skæres i tykkere strimler. I den tyrkiske ansøgning ønsker man også, at de dyr, der slagtes med dönerkebab for øje skal have en vis alder, og at knive der bruges til at skære kødet, lever op til særlige krav. Det samme gælder krydderier, der bruges i forbindelse med marineringen. Godkendes den tyrkiske ansøgning i EU, kan det blive et "indgreb i det tyske marked med mærkbare økonomiske konsekvenser," mener Tysklands fødevare- og landbrugsminister Cem Özdemir. Siden Ruslands invasion af Ukraine har de efterfølgende fødevare- og energiprisstigninger ført til højere kebabpriser i Tyskland, hvor man ligefrem er begyndt at tale om "dönerflation". Venstrefløjspartiet Die Linke har foreslået, at der indføres et prisloft på dönerkebab i Tyskland.
Kilder: Kristeligt Dagblad, onsdag; Ekstra Bladet, onsdag; Berlingske, onsdag; B.T., onsdag

Klima: Bureaukrati står i vejen for smv'ernes grønne løsninger
I et debatindlæg i Børsen skriver Lotte Berth, adm. direktør, Termonova A/S, blandt andet: "Mængden af ny lovgivning særligt fra EU er vokset markant i de senere år. Det er noget, vi mærker i de mindre virksomheder, hvor vi i sagens natur har færre ressourcer til rådighed end store virksomheder. Samtidig oplever jeg, at bureaukrati og langtrukne godkendelsesprocesser også spænder ben for smv'ernes muligheder for at bidrage med nye løsninger til den grønne omstilling. Smv'erne udgør langt den største andel af dansk erhvervsliv, og derfor har jeg en opfordring til politikere i Folketinget og Europa-Parlamentet: Sæt lovmaskineriet på pause, læg en ambitiøs plan for regelforenkling og hav samtidig fokus på, hvordan vi kan sikre, at nye grønne løsninger kan gå nemmere fra idé og udvikling til produkt. Vi risikerer med den fart, især den EU-Kommissionen har haft de seneste fem år på lovmaskinen, at det at drive en mindre virksomhed ender som en ren compliance-øvelse. Vi kan simpelthen ikke følge med. [...] Aftalen om CO2-afgift for landbruget har accelereret behovet for at få nye grønne løsninger implementeret. Alligevel har vi i Danmark EU's måske mest usmidige system til godkendelse af ny landbrugsteknologi. Danmark går enegang og insisterer på, at landbrugsteknologier fortsat skal testes efter den omfattende VERA-protokol. Det var en protokol som i sin tid blev aftalt sammen med andre store landbrugsnationer i EU for gensidig anerkendelse af teknologier. Men de øvrige lande har for længst forladt VERA til fordel for mere pragmatiske og smidige testformater, og ikke mindst branchestandarder. Det sikrer, at ny effektiv landbrugsteknologi hurtigere bliver godkendt og kommer på markedet i andre lande i EU. Bare ikke i Danmark. problemet er endnu større, når ny teknologi bliver udviklet i en dansk smv-virksomhed, for det er en utrolig dyr og langsommelig vej til godkendelse under VERA-protokollen, som de færreste smv'er kan finansiere. [...] Der skal naturligvis være sikkerhed for at løsninger rent faktisk virker. Men kunne det i Danmark være nok at dokumentere det én gang?”
Kilde: Børsen, s. 23

Konkurrence: Ekspert med klar advarsel: “I bliver narret af Kina”
Cheføkonomen Max J. Zenglein mener, at den vestlige verden alt for sent har opdaget, hvor fjendtligt Kina har positioneret sig overfor sine konkurrenter. Det skriver Børsen. I en spritny analyse om kinesiske investeringer i Europa, fra Zenglein, fremgår det, at kinesiske investeringer i Europa er på det laveste siden 2010. Størstedelen af Kinas investeringer i Europa ligger nu, med 44 procent, i Ungarn. Det er mere end de samlede kinesiske investeringer i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. "Det hele forrykker sig meget hurtigt i øjeblikket," forklarer Max J. Zenglein, cheføkonom hos Merics, Mercator Institute for Chinese Studies i Berlin. Max J. Zenglein har en enorm viden om Kina, og når han taler, så lyttes der, både i Bruxelles, Washington og Tokyo. Ifølge Max J. Zenglein har vestlige virksomheder som udgangspunkt ikke længere nogen rettigheder i Kina. Der opretholdes fordele for nogle udvalgte brancher og virksomheder for at fastholde Vesten i troen på, at "China is open for business." Men det er ikke tilfældet. Faktum er, at Kina er i færd med at gøre sig uafhængig af resten af verden, og resten af verden afhængig af Kina, vurderer Zenglein. Den udvikling, ikke bør, men skal vestlige beslutningstagere erkende. Det vil give de mest velovervejede beslutninger, argumenterer Zenglein. "F.eks. kan Kina give store industrivirksomheder gunstige vilkår, fordi de så kan tage hjem til deres land i EU og fortælle om det lukrative kinesiske marked. Men samtidig undermineres de samme virksomheder af massive subsidier, som tager markedsandele fra dem," forklarer Zenglein og fortsætter: "De bliver narret af Kina. Og ofte er kineserne overraskede over, hvor nemt det er at narre de europæiske politikere og industrier." I tyske medier fremstilles Zenglein ofte som en alt for stejl kritiker af Kina. Men det er han ikke enig i. "Pointen er, at vi tænker på Europas interesser, når det kommer til Kina. Så selvfølgelig kommer vi til at have en anden mening om tingene, end mange interesseorganisationer har, som fortsat ser store forretningsmuligheder i Kina. Men vi har meninger, og dem underbygger vi med fakta," argumenterer Zenglein.
Kilde: Børsen, s. 9

Interne anliggender: Dæk Bruxelles, som var det Washington
I et debatindlæg i Politiken skriver Jacob Bjelskov Jørgensen, EU-politisk rådgiver; Anne-sofie Sadolin Henningsen, rådgiver, blandt andet: "Danske medier er ivrige efter at dække amerikansk politik. [...] Men midt i fascinationen af amerikansk politik må vi ikke glemme Europas egen politiske scene. Derfor kommer vi her med et opråb til de danske medier: Dæk Bruxelles lige så godt, som I dækker Washington. I Bruxelles er der nemlig intense magtkampe, der har stor betydning for både Danmark og resten af Europa. Ursula von der Leyen er for nylig genvalgt til formand for Europa-Kommissionen, mens dele af hendes politiske gruppe, den store konservative gruppe EPP, forsøger at rulle grøn lovgivning tilbage. Samtidig har DF, ledet af Anders Vistisen, tilsluttet sig en ny politisk gruppe: Europæiske Patrioter, grundlagt af Viktor Orbán og Marine Le Pen. Denne højrefløjsgruppe er hurtigt blevet den tredjestørste politiske gruppe og kan drastisk ændre dynamikken i europæisk politik. Vi må forvente, at EPP i højere grad vil være tvunget til at dække politisk af mod højre, hvilket uomtvisteligt vil påvirke fremtidige nødvendige natur- og klimatiltag. En af de største udfordringer i de kommende år bliver at afbalancere den grønne omstilling med et styrket fokus på forsvar og sikkerhed. [...] Desværre mangler EU evnen til at tale med en samlet stemme over for Rusland. Her har Danmark placeret sig som en sikkerhedspolitisk høg i Europa, og vi har en stærk interesse i, at det danske samfund debatterer, hvordan denne gordiske knude skal løses. [...] Derudover står EU over for en mulig udvidelse, hvilket vil kræve omfattende reformer. [...] Hvis persongalleriet med von der Leyen, Orbán, Le Pen og Frederiksen samt EU's højpolitiske dagsordener ikke er nok til at rive medierne ud af agurketiden og direkte ind til von der Leyens høringer i Bruxelles, hvad kan så? Måske valget af Danmarks nye kommissær? [...] Lige nu tegner meget til, at Frederiksen peger på Dan Jørgensen som ny kommissær. Socialdemokratiet kan næppe give slip på posten endnu en gang, og Frederiksen tager ikke selv af sted. Dette på trods af, at hvis Danmark stillede med en kvinde, ville vi højst sandsynligt få en mere magtfuld post. Derfor peger meget på, at vi sender Dan Jørgensen af sted, måske endda som miljø- eller klimakommissær? Hvilket vil betyde, at Danmark vil spille en rolle i at sikre fremskridt på klima- og naturområdet. Men hvor er debatten om, hvilken post Frederiksen burde gå efter at besætte?"
Kilde: Politiken, s. 7

Interne anliggender: Polakker demonstrerer efter nedstemt lempelse af abortlov
Det polske parlament har besluttet at afvise et lovforslag, om at afkriminalisere hjælp til abort, og det fik onsdag tusindvis af polakker til at demonstrere. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den nyvalgte regering, ledet af Donald Tusk har ellers lovet at liberalisere abortlovgivningen i Polen - Europas strengeste lovgivning på området. Premierminister Donald Tusk udtaler, at han har det "meget dårligt med," at man ikke er lykkedes med at vinde flertal i parlamentet for lovforslaget. Polske kvindegrupper opfordrer, som følge af udviklingen, til landsdækkende protester.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Konkurrence: Boliger bør bruges til at bo i, ikke til ureguleret hoteldrift
I en kommentar i Berlingske skriver Lars Ramme Nielsen, branchedirektør i Dansk Erhverv, blandt andet: "I de fleste storbyer i Europa skal Airbnblejligheder registreres. Men trods ny EU-lovgivning er der stadig frit spil i Danmark. I Bruxelles har man for nyligt vedtaget et direktiv, der betyder, at platforme som Airbnb skal registreres, og at de skal dele deres data med offentlige myndigheder, så der gives kontrolmulighed. Derfor er det nedslående, at Danmark ikke har plan om at udvikle en digital indberetningsløsning. Danmark er heller ikke forpligtet hertil. De nye regler har gyldighed i medlemsstaterne, men kun hvis en medlemsstat i egen lovgivning har indført krav om registrering. Der findes for nuværende ikke et sådant registrerings- og indberetningskrav i dansk lovgivning. Det bør der efter Dansk Erhvervs opfattelse være. Både med tanke på at registrering og håndhævelse vil skabe fair konkurrence og kan være et skridt af mange til at modvirke oplevet overturisme, som er et politisk varmt emne, og så de brodne kar kan sorteres fra, volumen kan reduceres, og antallet af professionelle udlejere, som udlejer mere end én ejendom, kan begrænses. For naturligvis skal man kunne udleje sin bolig, når man for eksempel selv er på ferie. Men de løse rammer for Airbnb skaber unfair konkurrence for hoteller og hostels, der har orden i penalhuset, betaler skat og moms, uddanner elever og tager samfundsansvar. Og det trækker boliger ud af lejemarkedet, der vil kunne gå til de mange og oftest unge boligsøgende."
Kilde: Berlingske, s. 19