EU i dagens aviser torsdag den 30. marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: I tvekampen med diktaturet har demokratiet fået ny luft
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent, Poul Funder Larsen, blandt andet: "Et topmøde om det globale demokrati skal udfordre autoritære ledere som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping, men hvad angår folkestyre og frihedsrettigheder er klimaet fortsat ugæstfrit i store dele af verden. USA's præsident, Joe Biden, er primus motor bag topmødet, der begyndte onsdag og fortsætter torsdag i et overvejende virtuelt format. "Historien og den sunde fornuft fortæller os, at frihed, muligheder og retfærdighed trives under demokratiet og ikke i et autoritært system," har Biden sagt i en tale om emnet. Præsidenten har gjort kampen mod autoritære tendenser til et omdrejningspunkt for amerikansk udenrigspolitik - denne uges arrangement følger således op på et første topmøde afholdt i december 2021. [...] Gæstelisten til denne uges topmøde har dog vakt nogen opsigt - for flere af deltagerne har selv forsyndet sig på området, mener kritikere: "Indien, som sætter sin oppositionsleder i fængsel på opfundne anklager om bagvaskelse; (premierminister, red.) Netanyahu, som vil eliminere Israels uafhængige domstole; og Mexico, hvor (præsident, red.) Obrador satser på at gøre en ende på frie og fair valg. Med venner som dem behøver demokratiet ingen fjender," skrev Edward Luce, USA-kommentator hos Financial Times. Optimister kan pege på en række aktuelle eksempler på forsvar for demokratiet, f.eks. masseprotesterne mod præstestyret i Teheran og ukrainernes modstand mod det autoritære Ruslands invasion. Fra Tel Aviv i Israel over flere centraleuropæiske hovedstæder til Brasiliens storbyer har man også set masseaktioner til forsvar for demokratiske rettigheder. Alligevel er folkestyret trængt set i et globalt perspektiv. Ngo'en Freedom House, der årligt opgør situationen for demokrati og frihedsrettigheder internationalt, konstaterede i sin rapport for 2023, udgivet denne måned, at der for 17. år i træk er flere tilbageskridt end fremskridt for frihed og pluralisme på verdensplan. [...] Både i Beijing og Moskva fremstiller man sig som ”det demokrati, der fungerer” eller ”det virkelige demokrati” i opposition til det vestligt inspirerede liberale demokrati. Tilsvarende markedsfører Viktor Orbans Ungarn sig som ”et kristent demokrati”."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Udenrigspolitik: Taiwans militær er i højeste beredskab
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, asien-korrespondent, Taiwan, som blandt andet skriver: "Taiwans militær er i højeste alarmberedskab, når præsident Tsai Ing-wen onsdag rejser ti dage til Amerika. Frygten for en storkrig med Kina er nu så udtalt, at Japan i forrige uge øvede sig i at evakuere 100.000 indbyggere fra sine øer tættest på Taiwan. [...] Set fra Taipei er rejsen et forsøg på et kompromis. Kevin McCarthy svor sidste år, at han også ville besøge Taiwan. Ingen politikere i Washington vil fremstå svage over for Kina. Men Taiwans regering frygter, at endnu et amerikansk topbesøg netop nu er for risikabelt. Ved at rejse til Amerika håber Tsai at opnå tre ting: Mindske Kinas vrede, redde McCarthys ansigt ved at give ham et møde, så han kan fremstå tough on China og pleje forholdet til USA, hvis militære opbakning er Taiwans eneste garant for selvstændighed. [...] Sideløbende med Tsais rejse er mødeaktiviteten også stor på fastlandet. Spaniens premierminister, Pedro Sånchez, rejser til Beijing torsdag, og efterfølgende ankommer den franske præsident, Emmanuel Macron, sammen med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Også Taiwans tidligere præsident, Ma Yingjeou, er på et historisk besøg i Kina uden fortilfælde. "Vi er alle kinesere," sagde Ma Ying-jeou tirsdag under sin tale. Det er en udlægning af forholdet, som også politiske tænkere som Henry Kissinger og Mogens Lykketoft tilslutter sig, men som Taiwans befolkning er uenig i. I hvert fald hvis man tror meningsmålingerne, hvor er markant flertal svarer, de ikke er kinesere, men taiwanere. Men i et krisehåndteringsperspektiv er det næppe skidt, at en taiwansk toppolitiker netop nu står i Kina og dyrker den fælles historie. Det kan styrke Kommunistpartiets tro på, at der endnu kan findes en ikkemilitær løsning på 'Taiwan-problemet'. Freden vinder en dag endnu."
Kilde: Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Centralbankerne står ved en skillevej: Sådan kan det ramme aktiemarkedet
Flere investorer er overbeviste om, at USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for en skillevej, skriver Jyllands-Posten. Azad Zangana, seniorøkonom og strateg i den britiske kapitalforvalter Schroders, forudser en økonomisk nedtur i USA, mens Europa styrer uden om den. "Før bankuroen lød det, at vi ikke ville få en recession overhovedet, så man skulle se langt efter lavere renter i år. Nu skal renterne ned, fordi USA ser ud til at få en recession, mens Europa undgår den," siger Azad Zangana og forudser, at den europæiske økonomi bør komme sig i løbet af sommeren, netop som USA nok træder ind i en recession. "Timingen medfører en række interessante spørgsmål," bemærker Azad Zangana og påpeger videre: "Vi mener, at det vil være med til at styrke euroen betydeligt over for den amerikanske dollar frem til slutningen af året. På samme tid ser vi lysere på europæiske aktier i forhold til amerikanske."

Børsen skriver, at verdens største kapitalforvalter Blackrock også forventer en recession i USA i år. Blackrock mener ikke, at investorer skal regne med hjælp fra centralbankerne denne gang. “Vi ser ikke rentenedsættelser i år. Det er den gamle drejebog, hvor centralbanker ville skynde sig at redde økonomien, så snart recessioner ramte. Nu forårsager de recessionen for at bekæmpe den vedvarende inflation, og det gør rentenedsættelser usandsynlige i vores optik,” skriver Blackrock i en kommentar og fortsætter: “Aktierne har klaret sig godt på grund af håb om rentenedsættelser, som vi ikke ser komme. Vi mener, at Fed kun vil levere de rentenedsættelser, som markedet indregner, hvis en mere alvorlig kreditkrise får fat og derved forårsager en endnu dybere recession, end vi forventer.” Schroders ser kun en seks procent sandsynlighed for en blød landing, hvor USA undgår en recession. ”USA er nødt til at få en recession for at få inflationen under kontrol og højere renter øger risikoen for at recessionen bliver dybere,” siger Azad Zangana, seniorøkonom i Schroders, og han fortsætter: ”Vi tror at ECB vil skære renterne i begyndelsen af næste år, mens Fed nok vil starte, inden året er omme.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 22; Børsen, s. 18

Andre EU-historier

Klima: Historisk forslag om genopretning af Europas natur vil give milliardgevinst for Danmark. Men regeringen arbejder imod
EU-Kommissionens nye forslag opstiller bindende mål for genopretning af naturen og skal helt overordnet sikre, at 20 procent af Europas natur på land og havet er genoprettet i 2030, skriver Altinget i dag. Forslaget vil give store naturforbedringer og løfte den danske samfundsøkonomi med over 20 milliarder kroner, men alligevel er regeringen meget kritisk over for forslaget og dets konsekvenser for især landbruget og fiskeriet. Naturplanen vil nemlig ende med at få "betydelige" konsekvenser for energisektoren, landbruget, fiskeriet og sågar også den nationale sikkerhed. Nogle af landets førende eksperter er dog alligevel forundrede over regeringens modstand mod EU's forslag og mener, at regeringen har valgt en overraskende uambitiøs position i forhold til EU's naturpolitik.
Kilde: Altinget

Klima: ”Selvmål” for Landbrug & Fødevarer: Fagfolk underkender kvælstofindsatsen
En ny second opinion-rapport konkluderer, at med den gældende vandmiljøplan kan Danmark ikke leve op til EU-kravet om at sikre 'god økologisk tilstand' i de danske kystfarvande i 2027, skriver Information. Det er konsulentvirksomhederne Cowi og Niras under medvirken af Aalborg Universitet og uafhængige fagfolk, som står bag rapporten. Viceformand i Landbrug & Fødevarer (L&F), Thor Gunnar Kofoed, kritiserer den nye rapport og kalder redegørelsen mangelfuld. "Cowi-rapporten har ingen forståelse for omfanget af kvælstof fra vores nabolande, anerkendelse af andre landes mangelfulde vandplaner, den tager ikke hensyn til årstidsvariationer for udledning af kvælstof og vurderer kun andre presfaktorer ud fra deres effekt på næringsstoffer - ikke på miljøet. Der er intet om spildevands betydning, og den enorme modelusikkerhed har de tilsyneladende slet ikke opdaget," anfører L&F's viceformand. Hos Danmarks Naturfredningsforening er man til gengæld meget tilfreds med rapporten. "Det er et meget solidt stykke arbejde fra nogle af landets skarpeste hjerner på området, der tydeligt understreger, at der er behov for markant handling i forhold til at opfylde Vandrammedirektivet," siger foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding. Miljøministeriet skriver i en skriftlig kommentar: "Det er en postgang for tidligt at konkludere noget ud fra rapporten fra Cowi og Niras, da den kun er første skridt i udarbejdelsen af en second opinion. Rapporten er første fase, og nu skal vi til at i gang med fase to, hvor internationale eksperter skal give deres vurdering."
Kilde: Information, s. 4

Klima: Chefer fløj til klimamøde i privatfly
"Vi har en klimapistol mod vores hoved. Vi lever på lånt tid," lød det fra EU-præsident, Charles Michel ved sin ankomst til FN's klimaforhandlinger sidste år i Egypten. En opgørelse, som mediet Politico har fået aktindsigt i, viser, at EU-præsident, Charles Michel, sammen med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ankom i privatfly til FN's klimaforhandlinger. De to har på blot én flyvning hver udledt mere CO2 end den gennemsnitlige EU-borger gør på et år og det er langtfra den eneste gang, at EU-cheferne har brugt privatfly, skriver flere af dagens aviser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Ekstra Bladet, s. 12; Politiken, s. 2

Klima: En global klimaskat på søfart er en forudsætning for at opnå klimasucces
Børsen bringer et debatindlæg af Caroline Pontoppidan, koncerndirektør, A.P. Møller-Mærsk. Hun skriver blandt andet: "Shipping står for op mod 3 pct. af verdens udledning af drivhusgasser - en andel, der står til at vokse betydeligt, i takt med at udledningerne i andre industrier falder i de kommende år. Til søs står og falder CO2-reduktionen med evnen til at udvikle nye, grønne brændstoffer til at erstatte olien. Så sent som i forrige uge bimlede og bamlede alarmklokkerne i den seneste rapport fra FN's klimapanel. Der er behov for handling i dette årti. I skrivende stund forbereder FN's søfartsorganisation Internationale Maritime Organisation (IMO) det næste store klimamøde, der afholdes i juni. Et møde, hvor den danske regering presser på for at gøre det dyrere at udlede drivhusgasser via en høj klimaskat. Et møde, som kan få afgørende indflydelse på, om søfartens grønne omstilling lykkes i tide. [...] For en industri med store aktører på tværs af kontinenter vil en global løsning i regi af FN's agentur IMO være den bedste garanti for fair konkurrence. Mens den danske regering kæmper en beundringsværdig kamp for det ambitiøse standpunkt i IMO, kommer EU til at overhale de globale bestræbelser indenom med en regional klimaskat i form af kvotesystemet EU ETS, der forventes at blive vedtaget til sommer. Her bliver shipping inkluderet fra 2024. Det betyder, at vi for første gang kommer til at have en reelt fungerende skat på udledninger af drivhusgasser fra skibe. Et økonomisk incitament til at omstille hurtigere. Det er en positiv udvikling, selvom EU's klimaskat har fået kritik for også at omfatte lande uden for EU. En strid, der har forsinket forhandlingerne i FN om en global løsning, fordi landene i stedet har diskuteret for og imod EU's model. Hos Mærsk havde vi gerne set, at EU's ambitioner var endnu højere."
Kilde: Børsen, s. 35

Sikkerhedspolitik: Morten Løkkegaard: Hvis ikke EU styrker cyberforsvaret, kan det blive enden på vores demokrati
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Ukraine-krigen har synliggjort den krig, som Danmark og EU længe har kæmpet: Faktisk har vi befundet os midt i en moderne krig - en såkaldt hybridkrig - i flere år. En krig ofte udkæmpet mellem vestlige demokratier og autokratiske regeringer fra hele verden - særligt Kina og Rusland. [...] I Europa-Parlamentet har jeg som medlem af udvalget for EU's forsvar mod hybridkrig (ING2) blandt andet arbejdet for tre centrale forslag: Først og fremmest skal medlemslande i langt højere grad dele viden om cyberangreb og hackergrupper gennem strategisk beskyttede kommunikationskanaler - særligt i krigstider. Dernæst har vi et akut behov for at understøtte et uafhængigt faktatjekker-miljø i det europæiske fællesskab. Autokraters internethære og falske robotprofiler, der systematisk forsøger at manipulere europæeres holdninger via sociale medier for at undergrave vores demokratiske valg, er et voksende problem. [...] Til sidst er det afgørende, at EU etablerer nye værktøjer til at skræmme overmodige autokratiske ledere fra at indlede hybride angreb imod os. For at afskrække autokratiske statsledere skal det være lettere at vedtage fælles sanktioner som modsvar på hybrid krigsførelse. I dag er det ikke muligt at fastsætte fælles EU-sanktioner, hvis det er på baggrund af hybride angreb som desinformation eller cyberangreb. [...] Alvoren af konstante hybride angrib kan beskrives som død gennem tusinde snitsår. Hvert hackerforsøg på kritisk infrastruktur og hver eneste falske historie, der florerer på sociale medier, skærer små huller i vores sårbare demokrati, som så langsomt forbløder. Det er tid at sætte ind over for dette drab på vort demokratiske system."
Kilde: Altinget

Sundhed: Giften er i familie med bladan og er totalforbudt i EU. Men dansk selskab sælger den til Pakistan
En aktindsigt, som to undersøgende miljømedier har fået ved EU's kemikalieagentur, Echa, viser, at selvom insektgiften chlorpyrifos er forbudt i EU og USA, så eksporterer selskabet FMC Agricultural Solutions Danmark, også kendt under sit gamle navn Cheminova, stadig giften til lande uden for EU, især Pakistan. Det skriver Politiken. "Det er forkasteligt. Det her er en nervegift, der både giver risiko for akutte forgiftninger og langtidseffekter for folkesundheden i de lande, hvor det bruges. Det er grotesk, at man sælger sådan et stof til mere sårbare befolkninger," siger Helle Raun Andersen, der er lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og ekspert i pesticider. Det er dog fuldt lovligt at eksportere chlorpyrifos til lande uden for EU, men medio 2022 indførte EU dog nye regler, der betyder, at alle selskaber skal indmelde forventede eksporttal til Echa. Det er de tal, Unearthed og Public Eye, har fået aktindsigt i, og de viser, at i 2023 har FMC meldt ind, at eksporten til Pakistan vil stige kraftigt og udgøre 55 tons. En talsmand for FMC's moderselskab bekræfter over for Politiken de indmeldte tal, men påpeger samtidig, at tallene gælder det opblandede produkt - selve nervegiften står normalt for mellem en tredjedel og halvdelen af vægten i det endelige produkt. "FMC-produkterne anses for sikre, hvis de bruges i overensstemmelse med instruktionerne på etiketten," siger talsmanden og uddyber, at FMC leverer træning på alle sine eksportmarkeder, herunder Pakistan, i for eksempel miljøbeskyttelse og brugen af sikkerhedsudstyr. "I 2021, det sidste hele år, vi har fuldstændige data fra, mødtes FMC fysisk med omtrent 264.000 landmænd i Pakistan," siger talsmanden.
Kilde: Politiken, s. 12

Udenrigspolitik: Dansk topdiplomat: De nære relationer skal vi værne om - de er vores kompas
Den danske EU-ambassadør til Den Afrikanske Union, Birgitte Nygaard Markussen, fylder i dag 60 år, skriver Kristeligt Dagblad i Dagens Portræt. Hun er uddannet socialantropolog og begyndte sin udenrigspolitiske karriere i Udenrigsministeriet i 2000 og i 2016 kom hun til EU - først som Afrika-direktør for den europæiske udenrigstjeneste og siden som EU-ambassadør. Fra lokale kolleger og samarbejdspartnere lyder det, at de er vældig glade for den danske EU-ambassadør, fordi hun både er en dygtig leder, og hun forstår deres virkelighed. ”Det er et kompliment, jeg er meget glad for. Jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med afrikanere og Afrika - det er, som om der altid er gang i historieskrivningen.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Sikkerhedspolitik: Fortsat ingen godkendelse af Sverige i Nato
Ungarn er ikke klar til at godkende, at Sverige optages i Nato, skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Onsdag skrev regeringens talsmand, Zoltan Kovacs, på Twitter: "I tilfældet Sverige er der en masse klagepunkter, som må behandles, inden landets tiltræden kan ratificeres." Begrundelsen er, at Sverige har kritiseret premierminister Viktor Orban for at underløbe demokratiet i Ungarn, hvilket dog er en kritik, som også er fremført af de øvrige lande i EU. Tyrkiet har også sagt, at landet ikke er klar til at godkende Sverige. Ungarns parlament har ratificeret Finland som medlem af Nato og Tyrkiet ventes at gøre det samme.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Sikkerhedspolitik: Kritik af våbeneksport til Israel: "Det skal vi aldrig tillade fra dansk side" Enhedslisten og Alternativet mener, at Danmark bør sætte en stopper for eksport af våben til Israel, selvom det vil koste danske virksomheders deltagelse i F-35-programmet, skriver Information. Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, har nu kaldt erhvervsminister Morten Bødskov (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samråd om sagen. "Vi skal have et stop for både den direkte og indirekte eksport til det israelske militær. Det skal vi aldrig tillade fra dansk side. Man kan ikke sætte respekt for menneskerettigheder og krigens love på pause, fordi der er et industriprojekt eller et erhvervseventyr, som man gerne vil forfølge. Sådan spiller det simpelthen ikke," siger Trine Pertou Mach. De Radikales udenrigsordfører, Christian Friis Bach, mener dog, at det i praksis er svært for Danmark at gøre sig fri af eksporten til de israelske kampfly, da det sker som en del af F-35-programmet, men siger samtidig, at at vi burde gøre mere for at dokumentere og monitorere eventuelle menneskeretskrænkelser, der måtte ske i områder, hvor der kunne være delkomponenter fra dansk våbenindustri. "Det er den måde, vi bør håndhæve det her på - og så tage det op med vores alliancepartnere i NATO og EU, når vi kan dokumentere og belyse eventuelle krænkelser, for at sikre, at vi så styrker eksportkontrollen til områder, hvor der sker krænkelser," siger han. Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, peger på, at det er en væsentlig dansk sikkerhedsinteresse at opretholde et tæt samarbejde med USA om udviklingen af F-35-kampflyet. "I lyset af Ukrainekrigen er NATO-samarbejdets vigtighed blevet understreget. Vi kommer ikke til at stille nogle krav, som gør, at Danmark ikke kan arbejde sammen med USA om udviklingen af F-35," siger Christian Rabjerg Madsen, som bakkes op af Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
Kilde: Information, s. 8

Udenrigspolitik: EU bør være meget mere synligt i Kasakhstan
Information bringer et læserbrev af Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "Kasakhstan er verdens niendestørste land, og naturressourcerne er enorme. Først og fremmest olie og gas har gjort Kasakhstan enormt velstående og har finansieret opførelsen af en ny hovedstad, som bogstaveligt talt ligger midt i ingenting. Befolkningen har for størstedelens vedkommende måttet spejde langt efter at få en bid af landets rigdom og af den frihed, vi andre tager for givet. [...] For nogle år siden rejste jeg rundt i Centralasien, og det var helt tydeligt, at EU var, og stadig er, fraværende i Centralasien. Derimod er andre lande såsom Kina, Rusland og oliestaterne i Golfen massivt til stede. Det er ikke nødvendigvis i vores interesse at overlade denne strategisk vigtige region til lande, som ligger langt fra vores værdier i EU. [...] Netop Centralasien giver et klart billede af, hvordan styrkeforholdet mellem verdens nye stormagter er. Her bør EU og vores værdier om frihed og demokrati ikke være fraværende."
Kilde: Information, s. 18

Udvidelse: En forhastet EU-optagelse af Ukraine kan destabilisere Balkan
Information bringer en kronik af Klaas Dykmann og Zlatko Jovanovic, hhv. lektor i international politik ved RUC og senioranalytiker i Oplysningsforbundet DEO. De skriver blandt andet: "I marts 2022, kort efter Ruslands invasion af Ukraine, ansøgte regeringen i Kyiv officielt om EU-medlemskab. Hvorefter Det Europæiske Råd allerede i juni 2022 - på bemærkelsesværdig rekordtid - tildelte kandidatstatus til ikke bare Ukraine, men også Moldova, som også er udsat for russisk pres. Og ved sit Bruxelles-besøg i februar advokerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for, at forhandlingerne om EU-medlemskab allerede kan begynde i indeværende år. Nu er spørgsmålet, om den fremgangsmåde vil være rimelig over for de andre kandidatlande, som længe og ihærdigt har stræbt efter at opfylde de såkaldte Københavnerkriterier, som de seneste 30 år har fungeret som en forudsætning for EU-medlemskab. [...] Får Ukraine særbehandling, er det med andre ord ikke givet, at for eksempel det notorisk ustabile Kosovo eller Bosnien-Hercegovina vil acceptere, at de føjeligt fortsat skal efterleve de etablerede procedurer for optagelse. Befolkningen og regeringerne i de to lande vil muligvis også begynde at stille krav om samme fast-track-forhandlingsproces. Får de det, vil der opstå en kløft mellem retorikken og handlingen i optagelsesprocedurerne. Det vil skade EU's troværdighed i Balkanlandene. Og får de det ikke, vil det skabe utilfredshed i befolkningen og regeringerne i de to lande og potentielt skubbe dem væk fra EU. Skræmmeeksemplet er her Tyrkiet, hvis kandidatstatus de facto er suspenderet. [...] Vi bakker fuldstændig op om at hjælpe Ukraine og Moldova. Men vi opfordrer samtidig til at tage hensyn til negative konsekvenser, som en forceret optagelse baseret på sikkerpolitiske hensyn kan medføre. Ikke bare for disse to lande og Balkan, men også for EU's troværdighed som et værdibaseret fællesskab."
Kilde: Information, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Lad os så rose det danske forsvar midt i mørket
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Der har de seneste år været en mangel på positive nyheder om Forsvaret. Faktisk har det været en stor elendighed med personaleflugt, manglende materiel og økonomisk udsultning af Forsvaret i en sådan grad, at man kunne drage paralleller til den sørgelige forfatning, som det danske forsvar var i op til Anden Verdenskrig. Nu er der lys i mørket. Den, der har fået ideen til et nyt samarbejde, bør have en stjerne mere på skulderen. For en aftale mellem de nordiske lande om et tæt samarbejde mellem Sverige, Norge, Finland og Danmarks luftvåben er intet mindre end fremsynet og nødvendigt. [...] Men en nordisk enhed med et fælles, stærkt luftvåben er et sikkerhedspolitisk signal, der er tiltrængt på et tidspunkt, hvor Østersøen og det arktiske område bliver centralt i NATOs forsvar de kommende årtier. Det er også genialt, fordi man overtrumfer Tyrkiets og Ungarns helt uforståelige modstand mod et svensk medlemskab af NATO ved at inddrage svenskerne i aftalen. [...] I dette samarbejde, som forhåbentlig kun bliver første skridt på vejen til et stærkt Norden i NATO og i EU, giver vi vores alliancepartnere et kraftigt signal om, at vi fire sammen er en stærk militær blok, der kan være førende i at sikre freden i Østersøen og i Arktis. [...] For krigen i Ukraine får vidtgående konsekvenser både for Østersøen og for det arktiske område, hvor Rusland allerede nu har signaleret, at man ikke længere vil samarbejde, men arbejde ud fra "nationale interesser" i det strategisk vigtige område. Danmark vil ikke - heller ikke efter et forhåbentligt flot forsvarsforlig - være i stand til alene at levere en troværdig tilstedeværelse i Arktis og dermed i Grønland. Men med Norge, Sverige og Finland sammen med USA tænkt ind i et sådant samarbejde, så er vi en del af en troværdig afskrækkelse. Det første skridt i et stærkt nordisk forsvar er taget. Lad det ikke blive det sidste."
Kilde: Berlingske, s. 2

Sundhed: Misbrugsekspert måber: Lovligt at købe hashagtigt produkt, der gør dig skæv
Lige nu er det i et bredt udsnit af københavnske kiosker muligt at købe et cannabisprodukt, HHC, der kan gøre dig skæv, skriver Berlingske, som sammen med overlæge og misbrugsekspert, Henrik Rindom, tager på besøg i en kiosk i Indre By. "Det er absurd. Tænk, at det bare står her fremme," siger overlægen. Kioskejeren fortæller, at der er "rigtig mange, der køber det". Danmark var det første land i EU som registrerede stoffet HHC i august og siden er det nået til 13 EU-medlemslande. Det er endnu kun blevet ulovligt i enkelte østeuropæiske lande, oplyser Sundhedsstyrelsen. EMCDDA, der et agentur i EU, er opmærksomme på sagen og meddeler, at stoffet er i "hastig udvikling". 140 eksperter samledes i december, hvor de blandt andet erfarer, at HHC stort set har samme effekter som THC ifølge enkelte laboratorieundersøgelser. Fra Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, lød det i forbindelse med en tidligere Berlingske-artikel, at man "afventer på nuværende tidspunkt at få mere information fra EMCDDA om blandt andet stoffets skader, afhængighed, effekt med mere."
Kilde: Berlingske, s. 8

Klima: Ekspert om EU's overståede bilfejde: Tyskland skal vinde dets troværdighed tilbage
Tirsdag skrev EU's energiministre endeligt under på aftalen om udfasning af fossile biler, efter at Tyskland ophævede sin blokade. Men EU har dog måtte åbne for et smuthul til e-fuels, som betyder, at at nogle biltyper med forbrændingsmotorer stadig må sælges efter 2035, såfremt de kun kører på e-fuels, skriver Altinget torsdag. Kritikerne er skeptiske overfor e-fuels af flere årsager. Et af kritikpunkterne er, at e-fuels bruges i en forbrændingsmotor, og det kan derfor være svært fuldstændigt at sikre på trods af tekniske foranstaltninger, at der virkelig bliver tanket e-fuels i tanken og ikke benzin eller diesel. Det bekymrer også Danmarks klima- og energiminister Lars Aagaard (M), som samtidig forklarer, at EU's kompromis med Tyskland og åbningen for, at der stadig vil kunne blive solgt biler med forbrændingsmotorer efter 2035, er modsat, hvad Danmark har ønsket. "Min egen prognose er, at de rene elbiler kommer til at dominere, og at det er dem, forbrugerne vil vælge. Men det kan kun fremtiden vise. Det vigtigste for os er, at klima-ambitionen, der ligger bag, står intakt," siger han. Altinget torsdag har også taget en snak med EU-ekspert Wiebke Marie Junk om, hvordan både tyskerne og EU står i lyset af den nu overståede politiske hårdknude. "Den tyske regering skal nu bruge mange kræfter på at signalere, at de er en troværdig partner, og at EU-samarbejdet har en høj prioritet. Især når det gælder noget så vigtigt som klimaindsatsen," siger Wiebke Marie Junk.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Nikolaj Villumsen: Både klima og erhverv betaler, når højrefløjen løber fra EU-aftaler
Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen, medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten, som blandt andet skriver: "Der var glæde og optimisme, da EU-Parlamentets Miljøudvalg 1. marts nåede til enighed om udfasning af klimaskadelige F-gasser. Som Venstrefløjgruppens forhandler på emnet kaldte jeg det en vigtig klimasejr, og der var da også virkeligt noget at fejre. [...] Årsagen til at vi var mange, der fejrede aftalen i Miljøudvalget, var, at det lykkedes at skabe opbakning til en langt mere ambitiøs indsats, end den EU-Kommissionen havde lagt op til. [...] Selvom EU-Kommissionen kun foreslog at udfase de mest klimaskadelige F-gasser, men stadig tillade F-gasser med lidt mindre klimabelastning - stoffer der ovenikøbet stadig kan indeholde evighedskemikalierne PFAS - lykkedes det alligevel at skabe enighed om at udfase alle F-gasser over de kommende år, i næsten alle sektorer. [...] Nu ser det dog ud til, at højrefløjen i EU-Parlamentet er ved at løbe fra den aftale, de selv har været med til at indgå. [...] Det er, desværre, ikke første gang, vi ser højrefløjen løbe fra deres egne aftaler og i sidste øjeblik svække klimaindsatsen. Det skete for eksempel også sidste sommer, da højrefløjen fik held til at udvande kvotehandelssystemet i EU. Den slags udvanding er ikke uden konsekvenser. Helt åbenlyst betyder det en svækket klimaindsats, noget vi alle i sidste ende kommer til at betale regningen for. [...] Hvis EU skal være en grøn supermagt, som vi jo så ofte hører både politikere og industri tale om, hvorfor faen laver vi så ikke lovgivning, der passer til?"
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Green Power Denmark & Stiesdal: Fem, ni, ét - sådan bliver Norden 100 procent energigrønt
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Kristian Jensen, direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre og Henrik Stiesdal, direktør, Stiesdal A/S. De skriver blandt andet: "Skal vi rykke energisamarbejdet op i en ny liga og skabe et integreret energisystem, der kan levere både billig, grøn og sikker energi til Norden og Europa, ja så må vi turde tænke nyt. Derfor vil vi starte med at udfordre hele præmissen for denne debatrække. Vi skal nemlig fokusere på nordisk energisamarbejde og ikke 'kun' skandinavisk. [...] Vi har teknologierne, vores energisystemer er allerede koblet, og vi ved, at vi kan finde ud af at samarbejde. Men vi trænger fortsat til klare, fællesnordiske politiske mål, der kan binde de nordiske landes energisystemer endnu tættere sammen og sikre bæredygtig, billig og sikker energiforsyning. Derfor, kære ministre, vis os, og vis verden, at Norden har løsningerne. Lad os gøre Norden til verdens første 100 procent vedvarende energiregion. Hvis I sikrer rammerne, så står den grønne energibranche mere end klart til at levere indholdet."
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Klimarådet: EU's nye klimamål sætter hockeystaven under pres
Altinget bringer et debatindlæg af medlemmerne i Klimarådet. De skriver blandt andet: "Med EU's nye klimalov er grundambitionerne for alvor hævet i EU, og Danmark skal nu kridte skoene for at overholde vores nye EU-forpligtelser. I 2021 vedtog Danmark og resten af medlemslandene EU's nye klimalov, der indeholder et mål om mindst 55 procent reduktion af EU's samlede drivhusgasudledninger i 2030 i forhold til 1990. Med Fit-for-55-pakken viser EU, hvordan målet skal nås, og størstedelen af klimapakken er nu blevet til lovgivning, som EU's medlemslande skal følge. EU-forpligtelserne er ikke udformet på samme måde som Danmarks 2025- eller 2030-mål. Til forskel fra Danmarks eget 2030-mål omhandler EU-målet de samlede udledninger for hele perioden 2021-2030, hvor hver medlemsstat er tilladt et bestemt 'budget' af udledninger. Så jo mere drivhusgas Danmark udleder tidligt i 2020'erne, jo mindre drivhusgas har Danmark budget til at udlede senere. Budgetmålet kan gøre det sværere og mere omkostningsfuldt for Danmark at læne sig op ad den omdiskuterede hockeystav i forventning om, at uprøvede teknologier vil sikre de nødvendige reduktioner i løbet af blot syv år. [...] Den ambitiøse klimapolitik i EU er en positiv udvikling. Hvis EU's køreplan for at nå 55 procent reduktion i 2030 gennemføres, vil det være et stort og væsentligt bidrag til at opfylde Parisaftalen og holde den globale temperaturstigning nede. [...] Jo lavere Danmarks udledninger er i 2025, jo mindre drastiske tiltag vil Folketinget være tvunget til at vedtage de efterfølgende år for at holde Danmark inden for EU's klimabudget. EU er ved at lægge sporene til en højhastighedsomstilling, som sætter kursen mod en klimaneutral fremtid, og Danmark skal lægge sig i selen for at opfylde sin del. Det er ikke længere nok kun at fokusere på opfyldelse af de nationale mål i 2025 og 2030. Danmark skal i høj grad også fokusere på reduktioner her og nu for også at opfylde de forpligtelser, der kommer fra EU. Det betyder hurtigere reduktioner inden for landbruget, transporten og sektoren for areal og skov."
Kilde: Altinget