EU i dagens aviser torsdag den 4. juli 2024

Tophistorier

Von der Leyen endnu ikke sikker på toppost
Flere aviser skriver, om Ursula von der Leyens jagt på mandat, som kan sikre hende genvalg til posten som EU-Kommissionsformand. Berlingske og Politiken skriver, at Ursula von der Leyen, inden afstemningen, der ventes at finde sted 18. juli, mødes med de politiske grupper i Europa-Parlamentet for at søge støtte til sit kandidatur. Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, siger i den sammenhæng, at De Grønne er og fremadrettet også gerne vil være en af de centrale politiske grupper i parlamentet for von der Leyen. Og De Grønne foretrækker, at Ursula von der Leyens flertal skabes netop ved hjælp af støtte fra de Grønne, selvom de endnu ikke har forpligtet sig til at støtte von der Leyens genbesættelse af kommissionformands-posten, forklarer Kira Marie Peter-Hansen. SF er en del af De Grønnes gruppe i Europa-Parlamentet. Ifølge mediet Politico kan von der Leyen indtil videre samle 350 mandater i parlamentet, hvilket ikke er nok, da hun har brug for 361 mandater, hvis formandsposten skal generobres.

Børsen skriver, at et af modkravene fra De Grønne, hvis de skal støtte Ursula von der Leyens kandidatur, er at hun ikke samarbejder med Europa-Parlamentets højrefløjsgruppe ECR. ECR ledes af det italienske regeringsparti Italiens Brødre og det polske PiS-parti. "Hvis von der Leyen laver en aftale med ECR, så er det uden den grønne gruppe," udtaler Kira Marie Peter-Hansen, som netop er blevet valgt som en af Den Grønne gruppes syv næstformænd. Ursula von der Leyens midterkoalition i parlamentet tæller 399 mandater, og hun har brug for støtte fra 361 mandater i parlamentet for vinde kampen om kommissionsformandsposten. Men det er set før, at parlamentsmedlemmer stemmer anderledes end den gruppe de tilhører i parlamentet, så von der Leyen kan ikke vide sig sikker. Von der Leyens midterkoalition består af hendes egen gruppe, EPP, den liberale gruppe Renew og den socialdemokratiske gruppe. Ved sidste valg vandt von der Leyen posten med kun ni kandidaters forskel. Kristoffer Storm, medlem af Europa-Parlamentet er med i ECR-gruppen på vegne af DanmarkDemokraterne. Han forklarer, at man fra ECR´s side endnu ikke har besluttet sig for, hvorvidt man vil støtte Ursula von der Leyen. "Vi vil gerne lige have et møde med hende først," siger Kristoffer Storm. Spørger man Kira Marie Peter-Hansen, så har Ursula von der Leyen to veje at vælge imellem i sin jagt på støttemandater til hendes kandidatur: "Den ene er at satse hele butikken og håbe på, at de tre midtergrupper kan stemme fuldstændig ens. Det kunne de ikke i 2019. Måske kan de denne her gang. Og at der potentielt er en enkelt eller to delegationer fra ECR, der bakker op om hende. Men så får hun ikke et manøvredygtigt flertal. Den anden mulighed er at indgå i en koalitionsaftale med den grønne gruppe. Ellers ser jeg simpelthen ikke, at hun kan nå det tal," forklarer Kira Marie Peter-Hansen.
Berlingske, s. 6; Politiken, s. 5; Børsen, s. 12 (04.07.2024)

Prioriterede historier

'Dæmning' mod Le Pen er svækket, men kan stadig blive afgørende
Information og Berlingske skriver blandt andet følgende om valget i Frankrig. I en analyse i Information skriver Tore Keller, avisens europakorrespondent, blandt andet: "Kandidater fra venstrefløjsalliancen NFP og Macrons centrumpartier har i hobetal trukket sig fra anden valgrunde ved det franske parlamentsvalg i en efterhånden velkendt manøvre: Hermed søger de at danne en såkaldt republikansk dæmning mod den hårde højrefløjs muligheder for at vinde absolut flertal. [...] I princippet betyder det, at Rassemblement Nationals muligheder for at vinde et absolut flertal nu må regnes for svækket. Den gængse logik tilsiger, at de vælgere, der i første runde stemte på venstrefløjen eller centrumpartierne, nu i overvejende grad vil stemme imod Le Pens kandidater ved anden valgrunde søndag. [...] Risikoen for at måtte nøjes med et relativt flertal i Nationalforsamlingen synes også at være begyndt at gå op for Marine Le Pen, der tirsdag beskyldte den siddende præsident, Emmanuel Macron, for at ville gennemføre et “administrativt statskup” ved at udnævne en række embedsmænd i dagene lige op til valget - noget, præsidenten gør hver uge året rundt, men som Le Pen nu forsøger at gøre til et demokratisk problem. [...] Le Pen har også skabt furore ved at udtale, at præsidenten i Frankrigs rolle som chef for landets væbnede styrker blot er en “ærestitel”, mens det i hendes øjne er op til den til enhver tid siddende regering at træffe beslutninger om franske militære dispositioner. Hendes udlægning er siden blevet underkendt af eksperter i fransk forfatningsret, men viser, at spørgsmålet om, hvem som kan træffe beslutninger og sidde for bordenden i tilfælde af cohabitation - altså en præsident og en regering med to forskellige politiske observanser - kan blive et stridspunkt, hvis det skulle lykkes RN at få mandater nok til at danne regering. Dermed er der sat stort spørgsmålstegn ved Frankrigs evne til fortsat at levere våben til Ukraines kamp mod besættelsesmagten Rusland og deltage i EU's oprustning med våben for at imødegå Putins imperialistiske forsøg på at gentegne Europas grænser.”

I et debatindlæg i Berlingske skriver Adam Holm, journalist og forfatter, blandt andet: "Efter Rassemblement Nationals sejr ved første runde af det franske parlamentsvalg - og med udsigt til en fornyet triumf ved anden runde på søndag - er der meget, som tyder på, at det parti, som længe har været holdt udenfor al indflydelse, fordi det var associeret med racisme, holocaustbenægtelse og had til EU, med ét slag bliver synonymt med politisk magt. Partiet, som indtil 2018 hed Front National, var ellers under den forrige formand, Jean-Marie Le Pen, hjemsted for ultranationalister og folk med mere eller mindre åbenlyse fascistiske sympatier. [...] Udviklingen i Frankrig understreger, at den europæiske højrefløj for alvor er ved at hægte sig fast. Se til Italien, Ungarn, Slovakiet, Polen, Kroatien, Tyskland, Holland. Og det kan blive mere udtalt om to år, når Marine Le Pen vil forsøge at erobre den magtfulde præsidentpost. Rassemblement National tilbyder en enkel retorik, som fordømmer islam, indvandring og den europæiske union. Marine Le Pen, som bedre end nogen mestrer forenklingens kunst, mener, at “eliten i Bruxelles” er Frankrigs største ulykke, og at de ansigtsløse teknokrater ødelægger “rigtige” menneskers liv. Sådan er populismens logik. Der er altid en ydre fjende, som undergraver den ideelle orden, og nationen kan kun frelses gennem beslutsom modstand bundet op omkring en stærk leder. [...] Spørgsmålet er ikke længere, om de højrenationale er stuerene eller ej. Spørgsmålet er, hvem de lukker ind i stuen, og hvordan de indretter den."
Information, s. 6-7; Berlingske, s. 15 (04.07.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Derfor er mere barsel til manden af kæmpe betydning
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Benjamin Schaub-Gunsted Westergaard, byggeleder på Amager, afleverede et interessant budskab, da han som far valgte at holde mere barselsorlov end planlagt - og mere end de fleste kolleger i branchen: “Jeg tror ikke, at jeg havde holdt mere end de her nødvendige to uger, hvis ikke den nye ordning var kommet. Så ja, måske var det et spark, jeg selv havde brug for,” sagde han i april til DR. […] Når det er værd at minde om dette lille interview midt i manges sommerferie, skyldes det ikke understregningen af, at barsel med babyer og småbørn ikke er lig med ferie. Det skyldes, at nye tal for pensionsformuer vidner om, hvor godt det er, at Danmark omsider - presset på vej af EU - har implementeret regler, så faderen tilskyndes til mere barsel. Ifølge Danmarks Statistik er danskernes pensionsformuer vokset pænt. Men der er fortsat store forskelle: Ved udgangen af 2023 er kvindernes pensionsformue i gennemsnit 25 pct. mindre end mænds. Forskellene tilskrives mere barsel, mere deltid, lavere løn og flere offentligt ansatte kvinder. [...] De nye regler med ni ugers øremærket orlov, som blev indført i august 2022, er blandt de små, men vigtigste ligestillingsskridt i adskillige år. I foråret viste nye tal, at flere mænd holder barselsorlov - og i længere tid. Mænds barsel er steget med 25 dage efter indførelsen af de nye regler."
Børsen, s. 24 (04.07.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Milliardpakke fra EU klar til danske smv'er Milliardpakke fra EU skal lokke danske smv'er til at låne eller investere bæredygtigt
En garantiaftale, indgået mellem Erhvervsbanken Kompasbank og Den Europæiske Investeringsfond, skal give små og middelstore danske virksomheder (SMV’er) adgang til en milliardpulje, der tilgodeser projekter og investeringer indenfor blandt andet bæredygtighed. Det skriver Børsen. Via garantiaftalen får gives 840 danske SMV’er adgang til investeringer i "grøn omstilling, kompetenceudvikling og uddannelse," forklarer Michael Hurup Andersen, stifter og adm. direktør i Kompasbank. Garantiaftalen gør, at Kompasbank kan låne virksomheder penge til projekter via Den Europæiske Investeringsbank. Garantierne kommer fra EU´s investeringsprogram. Kompasbank, der er en nichebank med få år på bagen, men har i sin levetid allerede. modtaget en række påbud fra Finanstilsynet. I 2023 påbød Finanstilsynet Kompasbank, at banken satte udlån til sine spanske bankkunder til standsning. Finanstilsynet har også udtrykt kritik af Kompasbanks udvidelse til Spanien og Tyskland, fordi bankens kredithåndtering og kontrolfunktioner ikke var kommet på plads. Finanstilsynet har også kritiseret bankens mangelfulde indsats for at kontrollere hvidvask.
Børsen, s. 14 (04.07.2024)

Finansielle anliggender

Den danske krone står til at holde sin stabile kurs efter ny ECB-rentevirkelighed
Den danske krone er så stærk, at Nationalbanken de sidste 16 måneder ikke har haft behov for at påvirke kronekursen via interventioner. Det skriver Berlingske. Det er det store overskud på betalingsbalancen og styringen af den danske rente, som har gjort den danske krone så stabil. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank forklarer, at Nationalbanken aktivt har anvendt renten til at stabilisere kronen. To gange, i 2022 og 2023, har nationalbanken f.eks. valgt ikke at følge den Europæiske Centralbank (ECB), da denne forhøjede renten. "Det har været med til at stabilisere kronekursen, og derfor har Nationalbanken ikke haft behov for at intervenere," forklarer Jeppe Juul Borre. Som resultat er er den korte rente i Danmark lavere end i euroområdet. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank giver det kæmpe overskud på betalingsbalancen skylden for den stærke krone. "Det styrker fundamentalt valutaen. Hver eneste måned skal der veksles udenlandsk valuta til danske kroner, fordi der er så stort et overskud," forklarer Las Olsen. Og at Danmark har en lavere rente end ECB, det er med til at kronen forbliver stabil, vurderer Las Olsen. "Hvis renten var højere i Danmark, ville man få en endnu stærkere kurs, og så ville kronen blive for stærk," forklarer Las Olsen. Formelt set må kronekursen svinge med op til 2,5 procent i forhold til centralkursen over for euroen. Men Nationalbanken holder kronen på en væsentligt strammere kurs. Der vil dog på sigt ske interventioner fra Nationalbankens side, mener økonomerne, men det kommer ikke til at ske foreløbig.
Berlingske, s. 9 (04.07.2024)

Historisk lav ledighed i eurozonen
Jyllands-Posten skriver, at ledigheden i eurozonen er historisk lav, hvor den i maj lå på 6,5 procent. Årsagen til de historisk lave tal skal findes i Grækenland og Spanien, mener Tjekkiets centralbank, som har analyseret den lave ledighed i Europa. "For ti år siden lå arbejdsløsheden på over 25 pct. i begge lande. Siden da har arbejdsløsheden i disse lande dog været støt og markant faldende," skriver centralbanken og fortsætter: "Det samme - selv om det er sket fra et meget lavere niveau - har også været tilfældet i Portugal, Cypern og Kroatien. Men i betragtning af disse landes små befolkninger har indvirkningen på det samlede tal for eurozonen været mindre." Den tjekkiske centralbank anfører, at de lave ledighedstal er en kæmpe succes, især for lande, der har kæmpet med høj arbejdsløshed i mange år. "Der er da heller ikke rigtig noget, der tyder på nogen egentlig svækkelse af arbejdsmarkedet lige rundt om hjørnet. Det er langt hen ad vejen en meget glædelig historie, men det kommer altså med en pris - risikoen for højere inflation," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, i en skriftlig kommentar. Jo lavere ledigheden er, jo højere er risikoen for, at inflationen stiger, og hos ECB holder man derfor nøje øje med udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder. Og "med det stærke arbejdsmarked og den solide lønvækst in mente, betyder det, at ECB's kamp mod inflationen langt fra er ovre," vurderer Bjørn Tangaa Sillmann.
Jyllands-Posten, s. 13 (04.07.2024)

Institutionelle anliggender

Tænketanken Europa: Magtskifte i Storbritannien kan puste nyt liv i samarbejdet med EU
Altinget bringer en kronik af Christine Nissen Chefanalytiker, Tænketanken Europa og Emmanuel Molding Nielsen Analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Selvom Brexit formelt har kappet båndene, så har krigen i Ukraine understreget for britiske og europæiske ledere, at deres skæbner er bundet sammen, skriver Christine Nissen og Emmanuel Molding Nielsen. Med Putins invasion af Ukraine og krigens tilbagekomst på det europæiske kontinent har Storbritannien indset, at EU er en nødvendig partner. Et Labour ved magten vil prioritere en styrkelse af forholdet til EU og ser en 'sikkerhedspagt' som mulig løftestang for at forbedre det generelle forhold, der mildest talt har været lunkent siden Brexit. [...] Selvom Brexit formelt har kappet båndene, så har Ruslands invasion af Ukraine understreget for britiske og europæiske ledere, at deres skæbner er bundet sammen. Labours plan om en sikkerhedspagt med EU kan være nøglen til et stærkere samarbejde, der både bygger på Storbritanniens styrker, og taler til EU og Storbritanniens fælles sikkerhedsmæssige udfordringer. Men først skal Labour bevise, at Storbritannien kan være en pålidelig partner efter flere års anstrengt relation under de konservative. Labours succes med dette vil være afgørende for, om man fra europæisk side også er parat til at gå kreativt til værks med en ny politisk ramme for forholdet, der afspejler Storbritanniens afgørende rolle i Europas sikkerhed."
Altinget, torsdag (04.07.2024)

Klima

Trepartsaftalen giver grund til optimisme.
I et debatindlæg i Politiken skriver Christen Sørensen, fhv. økonomisk overvismand, blandt andet: "Svarer-udvalgets anbefalinger skulle være udgangspunkt for en mere konkret opfølgning i den såkaldte trepart. Jeg vil ikke undlade at fremføre, at jeg er blevet meget positivt overrasket over den aftale om et grønt Danmark, som treparten nåede frem til 24. juni. De helt afgørende årsager hertil er: 1) At denne aftale ikke blot vedrører klimaeffekter og -mål, mens også natur, miljø, drikkevand mv., 2) at der på alle områder er anført mål, mellemmål samt pligt til yderligere handling, såfremt målene ikke nås inden for de aftalte tidsfrister, 3) at der også er anført konkrete instrumenter til at sikre målopfyldelse, herunder eksempelvis ekspropriation, 4) at virkeliggørelsen ikke er gjort afhængig af manglende offentlige finansieringsmuligheder. [...] Det kan måske forekomme mærkeligt, at en økonom anfører, at det er positivt, at virkeliggørelsen af aftalen ikke er gjort afhængig af, hvordan de forventede offentlige udgifter, der er opgjort til godt 50 milliarder kroner, skal finansieres. Det skyldes naturligvis, at det ikke er noget større problem. Dansk økonomi er overmåde stærk. Danmark hører til i den lille gruppe lande i Europa med overskud på de offentlige finanser. Kun Norge har et relativt større overskud, mens de fleste har et større underskud end de 3 procent af bnp, der er højeste underskudsgrænse i EU. Vi har årlige betalingsbalanceoverskud på omkring 300 milliarder kroner, altså ca. 1 milliard kroner pr. hverdag - i øvrigt et uholdbart stort overskud i henhold til EU's regler. Den offentlige gæld - regnet brutto og før fradrag af offentlige aktiver - er på kun knap 30 procent af bnp. Kun tre EU-lande, nemlig Estland, Bulgarien og Luxembourg, har en relativt lavere offentlig ØMU-gæld. Den traktatfastsatte øvre grænse for offentlig gæld i EU er på 60 procent af bnp. De godt 50 milliarder kroner svarer til under 2 procent af Danmarks bnp, hvorfor der overhovedet ingen risiko er for, at vi kommer i problemer med EU's gældsloft."
Politiken, s. 7 (04.07.2024)

Konkurrence

EU i aktion mod nethandel: Kinas billigvarer bliver snart dyrere
Det kan snart blive dyrere at bestille varer fra kinesiske e-handelsplatforme. EU arbejder på at fjerne toldgrænsen på 150 euro på varer fra ikke-EU-lande. Det vil ramme populære, kinesiske e-handelsplatforme som Tema, Shein og AliExpress. Det skriver Berlingske. I 2023 modtog europæerne 2,3 milliarder pakker under beløbsgrænsen fra ikke-EU-lande. Det viser en opgørelse fra EU-Kommissionen, som i år overvejer at fjerne denne toldgrænse. Overvejelserne skyldes, at antallet af pakker fra ikke-EU-lande er mere end fordoblet år for år. De kinesiske netbutikker får kinesisk statsstøtte til fragten, hvilket gør, at de kinesiske pakker sendes med fly frem for de billigere transportløsninger over land eller vand. Afskaffelsen af toldgrænsen vil komme til at gælde for alle virksomheder, som sender varer til europæiske kunder. Samtidig overvejer man også at gøre det obligatorisk for store e-handelsplatforme at registrere sig til momsbetaling online. Shemu, Shein og AliExpress fortæller, at de samarbejder med europæiske myndigheder for at sikre, at de kan forsætte med at drive forretning i Europa. De oplyser videre, at de støtter de europæiske toldgrænseændringer.
Berlingske, s. 5 (04.07.2024)