EU i dagens aviser torsdag den 9. november 2023

Tophistorier

Ukraine rykker et stort skridt nærmere EU
I sin nye fremskridtsrapport for kandidatmedlemslande til EU, anbefaler EU-Kommissionen, at man påbegynder forhandlinger med Ukraine omkring unionsmedlemsskab. Ukraine skal dog stadig rette op på sine problemer med korruption, mindretalsrettigheder og oligarkers magt. Det skriver Information. Udover Ukraine blev også Moldova meldt forhandlingsklar. Rapporten anbefaler desuden, at Georgien får status som kandidatland. Meldingen betyder, at EU´s stats- og regeringsledere kan drøfte muligheden for forhandlinger med Ukraine og Moldova, når de mødes til EU-topmøde i december. Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand udtalte forud for rapportudgivelsen, at der fra EU´s side hersker stor velvilje omkring et ukrainsk EU-medlemskab. I Information i går, udtalte Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for europapolitik i Dansk Industri, at indlemmelsen af nye, østeuropæiske medlemmer af Unionen, handler om sikkerhedspolitik. Tager man ikke landene ind, risikere man, at de søger mod Kina og, eller Rusland. Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i en pressemeddelelse, at selvom Ukraine nu er et skridt tættere på medlemskab, så betyder det ikke, at landet kan slække på kravene om at udvikle sig i retning af at blive et mere demokratisk land. "Udfordringerne med illiberale regeringer i Polen og Ungarn har understreget, hvor problematisk det er at byde nye medlemslande velkommen, før de reelt er demokratisk klar. Vi kan ikke udvide EU med lande, som efterfølgende synker ned i dyb korruption eller afmonterer retsstaten. Allerede i dag kæmper vi med EU-lande, som bryder fællesskabets regler," skriver Morten Løkkegaard. Med de nye medlemmer på vej kan EU tvinges ud i at skulle reformere sig, hvis ikke der skal opstå intern modvilje mod det europæiske projekt. Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock, foreslår en reduktion i antallet af kommissærer, samt at afstemninger skal kunne afgøres ved flertal og ikke kun enstemmigt, som det er nu.

Jyllands-Posten skriver, at Ursula von der Leyen, i forbindelse med rapportoffentliggørelsen, udtaler, at udvidelsen af EU er "en investering i vores sikkerhed." Der er dog risiko for, at Ungarn stritter imod et ukrainsk EU-medlemskab. landets premierminister, Viktor Orban, har tidligere begrundet et afslag på ukrainsk EU-medlemskab med, at landet er i krig med Rusland, og fordi det ungarske mindretal i Ukraine ikke beskyttes godt nok. Normalt tager forhandlinger om EU-medlemskab mange år, så selvom der er givet grønt lys for forhandlinger, kan der stadig gå lang tid, før Ukraine og Moldova er en fuldbyrdet del, er europafællesskabet. Skræmmeeksemplet på en alt for langstrakt ansøgningsproces er Tyrkiet, som EU mener politisk bevæger sig væk fra - og ikke imod Europa. Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien opnåede kandidatstatus længe før Ukraine, men de må nu se sig overhalet i køen til EU-medlemskortet. Charles Michel, formand for EU’s ministerråd, mener, at EU bør være klar med en udvidelse allerede i 2030. Men EU-Kommissionen og medlemslandene ønsker ikke at lægge sig fast på en dato for udvidelsen. Blandt andet fordi EU, selv skal gøre sig klar til at kunne håndtere udvidelsen.

Børsen skriver også om offentliggørelsen af fremskridtsrapporterne. De citerer Ursula von der Leyen for, i forbindelse med fremlæggelsen at sige: "For ti år siden blev mennesker skudt på Majdan-pladsen (i Kyiv, red.), fordi de svøbte sig i EU-flag. I dag er en historisk dag, for i dag anbefaler Kommissionen, at EU-landene åbner forhandlinger om medlemskab med Ukraine og Moldova."

Børsen skriver ligeledes, at eksperter advarer, at hvis EU ikke lukker nye lande ind i EU-fællesskabet, så vil de søge mod fællesskaber med Kina og Rusland. "Vi kan se, at Europa er omgivet af kriser. Og faren er, at hvis vi ikke udvider, præger vores naboer, fylder på verdensscenen, vil beslutningerne blive taget af andre - hvad enten det er i USA, Kina eller andre steder. Så bliver vi følgere af andres politik, og det er jo ikke sådan, vi ser os selv," siger Shian Vallee, seniorforsker ved tænketanke German Council on Foreign Relations. EU-kommissær Margrethe Vestager er enig. "Jeg tror, det vil være en overraskelse mange steder, at den store udvidelse nu faktisk bliver sat på dagsordenen. Men hvis ikke vi udvider, og hvis ikke vi har det politiske mod til at tage den rolle på verdensscenen - at vi faktisk ikke vil have russisk og kinesisk interessesfære lige op af vores grænser, så kommer vi til at leve i en helt anden verden," siger Margrethe Vestager. Det er "helt evident, at vi skal invitere flere lande med i et europæisk fællesskab. For deres skyld og for vores skyld," siger Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister om udvidelsesspørgsmålet. Shahin Valle er med i en fransk-tysk ekspertgruppe, der en i nylig rapport om Europas fremtid, anbefaler, at EU skal invitere Ukraine og andre ansøgere ind senest i 2030. I den forbindelse foreslår ekspertgruppen omfattende reformer i EU. Blandt andet bør vetoretten fjernes, og enstemmighedsreglen skal afløses af flertalsafstemninger på områder som udenrigs- og forsvarspolitik, skattepolitik og budgetter.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Alt imens EU-Kommissionens top i Bruxelles onsdag anbefalede, at EU åbner optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova, udspillede der sig et ganske andet scenarie ved grænseovergange mellem Polen og Ukraine. Her blokerede polske lastbilchauffører for tredje dag i træk grænserne til Ukraine og forhindrede ukrainske kolleger i at passere, fordi polakkerne mener, de langt billigere ukrainske chauffører underminerer EU's transportmarked ved at tage varer med på deres vej gennem EU. [...] En slags ironisk deja-vu fra dengang, Polen og de øvrige østlande kom med i EU i 2004, hvor vesteuropæiske chauffører forsøgte samme blokadeteknik for at forhindre de langt billigere chauffører fra øst. Ligesom Polens protest mod ukrainsk korn giver lastbilblokaden et praj om, hvor besværligt EU's løfte er om at støtte Ukraine 'as long as it takes', når løftet pludselig bliver til praktisk virkelighed og påvirker EU-borgeres pengepung. Godt nok har EU-landene over en bred kam - minus Ungarn og muligvis Slovakiet - signaleret, at de er klar til at hoste op med langt flere penge til Ukraine, 375 milliarder kroner i lån og tilskud, når EU-budgettet til december skal besluttes. [...] Derfor har EU-Kommissionen allerede planlagt at sende en flok embedsmænd af sted til Kyiv og Chisinau 15. december for at vise, at EU mener udvidelsen alvorligt og med det samme vil gå i gang med den efterfølgende screeningsproces, hvor der laves handlingsplaner og forventningsafstemmes. “Normalt tager screeningsprocessen et år eller to, men vores mål er at nå det på et halvt år denne gang”, lød det onsdag fra en højtstående EU-embedsmand. “Døren står vidtåben”, lød det inviterende fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, som roste ansøgerlandene for at have hørt 'historiens kald' og forstået den geopolitiske virkelighed, hvor det nu gælder om at vælge mellem demokrati og rigdom eller afhængighed af autoritære regimer såsom Rusland. [...] Men som Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, formulerer det: “EU-landene - minus Orban i Ungarn - kan hurtigt blive enige om at åbne forhandlinger, men ingen synes, det er en god ide at lukke dem igen”. Hun mener, at EU-landene er alt for uenige om betingelserne for en udvidelse, og hvorvidt EU skal reformeres først eller ej. For nogle lande, særligt de nordeuropæiske, vil det være uspiseligt at få nye lande med, før der er helt styr på korruption, retsstatsprincipper og muligheden for at slå hårdere ned på overtrædelser af disse. [...] Sidst, men absolut ikke mindst er der problemet med udbredt korruption og indflydelse fra oligarker, som EU-Kommissionen også anfører som udestående punkter, selv om 'mere end 90 procent af reformarbejdet er gjort' i både Ukraine og Moldova. “Hvis der er en bekymring i EU for, at man lukker systemer ind med 'brune kuverter, der cirkulerer rundt', vil det være svært at få den fornødne opbakning i EU-befolkningen til en udvidelse”, mener Lykke Friis. Omvendt er der en stor udfordring med, hvordan man holder kandidatlandene til ilden. Og det burde EU have langt større fokus på, mener Piotr Buras, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations' kontor i Warszawa. Han og kolleger er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af, hvordan EU-lande ser på udvidelse, og han er ikke optimistisk. “At åbne optagelsesforhandlinger er selvfølgelig et stort symbolsk signal, men det er ingen 'gamechanger'“, siger han og uddyber: “Der er meget hykleri i hele debatten om, at vi bør udvide EU på grund af geopolitikken, for jeg ser ikke helt den samme opfattelse af, at det haster hos medlemslandene. I stedet for endeløse diskussioner om EU-reformer burde vi tale om, hvad vi kunne tilbyde kandidatlandene nu og her inden for de næste par år, så de kan se lyset for enden af tunnelen”, siger Piotr Buras. F.eks. give landene adgang til EU-budgettet eller fuld økonomisk adgang til det indre marked, selv om han medgiver, at det ville være kontroversielt."

I en analyse i Børsen skriver Louise With, avisens korrespondent, blandt andet: "Kan Ukraine, et krigsramt og førhen stærkt korruptionsplaget land, virkelig blive klar til EU indenfor en overskuelig fremtid? Kan ukrainerne blive medlemmer af unionen med alt, hvad der følger med af regulering og rapportering, konkurrenceregler, produktstandarder, miljø og klimakrav osv. osv.? Spørgsmål er der nok af, mens EU i disse uger diskuterer en stor udvidelse med helt op til 8-10 nye medlemmer. Og de mange spørgsmål handler ikke kun om ansøgerne eller om det store arbejde, de skal gøre de kommende år. For internt i klubben bliver der også brug for at lave godt og grundigt om på tingene. Her er der også svære spørgsmål og kun få oplagte svar. For hvordan skal man nogensinde blive enige, hvis der f.eks. sidder 35 lande om bordet med hver sin vetoret? Hvordan skal landbrugsstøtten fungere, hvis vi optager et stort landbrugsland som Ukraine? Hvem skal betale for investeringer og EU-støtte til de mange nye i klubben? Alle disse spørgsmål er EU-lederne kun så småt begyndt at tage fat på. Og de er ikke enige. [...] En ny stor udvidelse kan synes som en ekstremt vanskelig opgave - nogle ville nok sige helt umulig. Og den kommer på et tidspunkt, hvor EU i forvejen har kriser nok: Krig i Ukraine og Israel, klimakrise, energikrise og migrationskrise. Sagen er bare, at hvis vi ikke udvider, lukker nye lande ind, justerer på de interne spilleregler, så er der også risici. Både Vestager og Løkke advarer om, at det i sidste ende er Europas fremtid og rolle i verden, det handler om."
Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 12; Børsen, s. 16-17 (09.11.2023)

Prioriterede historier

Løkke svinger øksen
Flere regeringskilder antyder, at Margrethe Vestager ikke får forlænget sin periode som EU-kommissær, selvom hun selv har åbnet op for at tage endnu en periode i EU. Det skriver Ekstra Bladet. Margrethe Vestager har været kommissær i EU i snart ti år. "Hun (Vestager, red) har selv søgt en stilling for at blive direktør i EIB. Det bruger vi al vores energi på. Det er vel ikke med henblik på, at hun ikke skal have stillingen? Undskyld mig, men det forekommer lidt underligt," har Lars Løkke Rasmussen (M), udenrigsminister, udtalt til Altinget for nylig. Og der er ifølge kilderne altså politisk støtte til Lars Løkke Rasmussens udmelding. Margrethe Vestager er Danmarks officielle kandidat til jobbet om chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Ifølge Lars Løkke Rasmussen gør det, at hun ikke kan byde ind på en tredje periode som EU-kommissær. "Det er skamløst at gribe ud efter en tredje periode, når man i forvejen er kandidat," siger en kilde. I stedet menes Dan Jørgensen (S), udviklingsminister, at være den mest sandsynlige kandidat til den danske EU-kommissærstilling.

Ekstra Bladet kalder i en anden artikel Margrethe Vestager for en falmende stjerne. Det skyldes blandt andet, at Frankrig er sure, fordi hun satte en stopper for en fusion mellem de tyske og franske erhvervsgiganter Siemens og Alstom. Samtidig taler Margrethe for en global kurs for EU, mens både Frankrig og Tyskland er begyndt at hælde mere til en eurocentrisk linje.
Ekstra Bladet, s. 4-5, 5 (09.11.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi har et fælles problem, som kun kan løses med en fælles løsning
I et debatindlæg i Børsen skriver Stine Bosse (M), EP-spidskandidat Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Der vil ifølge tal fra Dansk Erhverv og Dansk Industri i 2030 mangle 90.000 medarbejdere i Danmark, og tal fra Danmarks Statistik kan bekræfte tendensen, der mangler nemlig allerede hænder i dag. Men gør det noget? Svaret er ja. Bare i skatteprovenu, fra de stillinger, som ikke bliver besat, går vi glip af vigtige bidrag til velfærdssamfundet. Ser man på, hvad vi går glip af i omsætning, er det endnu værre. Ja, faktisk går virksomhederne allerede i dag glip af 31 mia. kr. i omsætning på bare et kvartal ifølge Dansk Erhverv. [...] Det er altså nødvendigt, at vi skaffer hænder udefra, hvis vi vil opretholde vores levestandard, finansiere den grønne omstilling og et stærkere forsvar. Der er imidlertid det problem, at andre lande i EU oplever samme klemme, og at vi ikke kan læne os op ad arbejdskraftens frie bevægelighed fra særligt Østeuropa - i øvrigt for manges vedkommende med rigtig gode uddannelser med i rygsækken. Lige nu arbejder EU på nye procedurer for ophold for statsborgere uden for unionen samt en lovpakke om talentmobilitet, der skal fremme mobilitet og anerkendelse af færdigheder fra lande uden for EU. Og det er netop det, vi i Moderaterne foreslår. Det er et fælles europæisk problem, så lad os løse det i fællesskab. For eksempel foreslår vi at oprette uddannelsescentre i lande uden for EU med høj ungdomsarbejdsløshed og få uddannelsesmuligheder, hvor arbejdskraften senere kan komme til Europa. Og så foreslår vi at oprette et europæisk arbejdsvisum, så et arbejdsvisum fra Tyskland også kan gælde i Danmark. Det er både fornuftig udviklingspolitik og nødvendig erhvervspolitik. Så lad os nu droppe protektionismen og i stedet være realistiske. Finde fornuften og fremsynet frem. Vi har brug for arbejdskraft udefra, lad os gå sammen i EU om at skaffe den. "Det er altså nødvendigt, at vi skaffer hænder udefra"
Børsen, s. 31 (09.11.2023)

Det digitale indre marked

Facebook låser konti og tvinger brugere til et valg
En dom fra EU-domstolen har fastslået, at Meta, som driver Facebook og Instagram, ikke må bruge brugerdata til målrettede reklamer. Derfor har Facebook nu besluttet at indføre betaling i Danmarkfor brugere, som ikke ønsker at se annoncer, når de bruger Facebook. Det skriver Jyllands-Posten. Derfor bliver danske Facebook-brugere i dag mødt af en låst skærm med to valgmuligheder. De kan enten vælge at bruge Facebook som betalende bruger, og derved slipper for reklamer på Facebook og Instagram. Eller, de kan fortsætte med at tilgå gratis versioner af Facebook og Instagram, som indeholder reklamer. "Lovene ændres i dit område, så vi introducerer et nyt valg om, hvordan vi bruger dine oplysninger til annoncer," skriver Facebook. I maj måned idømte EU Meta en kæmpebøde på 9 milliarder kroner for at overtræde Unionens GDPR-lovgivning ved at sende europæiske brugerdata til USA uden tilstrækkelig sikring af dataene.
Jyllands-Posten (09.11.2023 06:05)

Handel

Sammenbruddet mellem Australien og EU
I et debatindlæg i Børsen skriver Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa, og fhv. ambassadør, blandt andet: "Det blev her meldt ud, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Australien var kørt fast og ingen aftaler om nye forhandlinger. [...] Hovedgevinsten for Australien ved en aftale vil være øget adgang for deres landbrugsprodukter til EU´s købedygtige marked, hvor EU vil vinde ved at få mere sikre forsyninger af helt afgørende mineraler til EU´s grønne og digitale udvikling. EU ville imidlertid ikke give tilstrækkelig markedsadgang for primært fåre- og oksekød. Samtidig ville Australien ikke følge EU´s regler om “geografiske indikatorer”, der betyder, at f.eks. fetaost fra Australien ikke må sælges i EU som Feta. En EU-Australien aftale vil ifølge EU-Kommissionen kunne give et markant løft i samhandelen, styrke EU´s konkurrenceevne på det australske marked og ikke mindst give øget forsyningssikkerhed for vigtige mineraler. En frihandelsaftale vil samtidig være og et klart politisk signal om vilje til at reducere Kinas rolle i regionen. [...] EU må erkende, at Australien er en stormagt med eksport af afgørende mineraler som litium og store depoter af sjældne jordarter, som EU har afgørende behov for. For at få bedre adgang til disse ressourcer må EU kunne levere øget markedsåbning for fåre- og oksekød fra Australien. Australien må samtidig respektere EU´s regler for “geografiske indikatorer”. Begge parter må komme ud af deres protektionistiske skyttegrave og erkende de geopolitiske - og økonomiske gevinster af en EU-Australien frihandelsaftale, som ikke må sættes over styr pga. en trods alt begrænset uenighed."
Børsen, s. 31 (09.11.2023)

Interne anliggender

Luftfartsaktører: Lyt til Bruxelles, når det kommer til flyafgifter
I et debatindlæg på Altinget skriver Jesper Kronborg, branchedirektør, Dansk Erhverv Transport, Jan Hessellund, adm. direktør, Billund Lufthavn, næstformand, DI Transport, næstformand, Brancheforeningen Dansk Luftfart, formand, Hærvejskomitéen, Niels Hemmingsen, direktør, Aalborg Lufthavn, fhv. chef, Boozt.com, fhv. chef, SAS, Søren Rosenkilde Clausen, public affairs-chef, Københavns Lufthavn, næstformand, Brancheforeningen for Dansk Luftfart, Allan Hoffery, formand, Board of Airline Representatives in Denmark (BARID), partner, Travel Trade Media, blandt andet: "I forbindelse med forhandlingerne om Fit for 55 er medlemslandene og Europa-Parlamentet blevet enige om at udfase gratiskvoter til luftfarten under kvotehandelssystemet ETS samt iblandingskrav til bæredygtige flybrændstoffer (RefuelEU), som stiger fra 2025 til 2050. Med andre ord er der allerede vedtaget ambitiøs lovgivning for det indre marked for luftfart, som både gør det dyrere at udlede CO2 og bidrager til, at luftfarten bliver en grøn transportform. [...] Da lovgivningen gælder inden for EU's indre marked, er den samtidig med til at sikre konkurrencedygtigheden i europæisk luftfart, fordi alle brancheaktører i EU underlægges de samme krav. I mellemtiden har den danske regering annonceret en national flyafgift på gennemsnitligt 100 kroner per passager, hvoraf halvdelen af provenuet skal gå til grøn omstilling af luftfarten, mens den anden halvdel skal gå til en forhøjelse af ældrechecken. På den korte bane kan der derfor også godt være et rationale i en national flyafgift, men det forudsætter først og fremmest, at hele provenuet fra en flyafgift bruges på grøn omstilling af luftfarten. [...] I branchen bakker vi op om regeringens målsætning om en grøn indenrigsluftfart, fordi det giver mulighed for, at Danmark kan gå forrest og vise resten af verden, at luftfart også kan være en grøn transportform. Og samtidig vise, at vejen til en grøn luftfart ikke er færre fly i luften, men grønnere fly i luften. På den korte bane kan der derfor også godt være et rationale i en national flyafgift, men det forudsætter først og fremmest, at hele provenuet fra en flyafgift bruges på grøn omstilling af luftfarten. Og allerhelst initiativer, der kan have en afsmittende effekt på luftfartens grønne omstilling globalt. [...] En af effekterne af en flyafgift er nemlig, at indenrigsruterne må forventes at blive beskattet forholdsmæssigt hårdt, da det ikke er tilladt at beskatte lavere nationalt, end man gør det for andre EU-lande. Dertil kommer, at en flyafgift skal betales to gange på en indenrigsflyvning, fordi den betales hver gang, man letter fra en dansk lufthavn. Det er jo nok ikke overraskende for nogen, at vi i luftfartsbranchen er gladest for internationale løsninger."
Altinget, onsdag (09.11.2023)

Klima

Derfor er atomkraft blevet cool
I en kommentar på Altinget skriver Anna Ebbesen, rådgiver, engagement, strategi og kommunikation, Anna Ebbesen Consulting, blandt andet: "Da den unge generation i Venstre kom med en ny debatbog, var det også deres tanker om "en ny atomkraft", som løb med meget af opmærksomheden. Men hvorfor er lige præcis den her løsning gået hen og blevet så cool? Noget af det skyldes det rent kommunikative. Ligesom det er klimakrisens problem, at den bliver italesat som kompleks og uoverskuelig, så taler det til atomkraftens fordel, at den kan fremstilles enkel og ligetil. At det så ovenikøbet er én ting, som kan løse en stor del af det gigantiske problem, virker helt magisk. [...] For det hører også med til historien, at FN's Økonomiske Kommission for Europa, UNECE, tilbage i 2021 konkluderede, at det slet ikke er muligt på verdensplan at leve op til de globale klimamål uden brug af atomkraft. [...] At atomkraft sidste år blev stemplet som grøn energi i EU, og at det i USA ses som "fuldstændig afgørende" for, at landet når sine klimamål, vil uvægerligt også rykke ved modstanden. Det virker dermed oplagt, at atomkraft bliver et samlende punkt for en borgerlig blok, som ser meget forskelligt på, hvordan klimakrisen skal tackles.”
Altinget, onsdag (09.11.2023)

Et stort, bøvlet og bureaukratisk system
I en kronik i Børsen skriver Christian Friis Bach (R), medlem af Folketinget og direktør, Warfair, blandt andet: "Vi bør gøre op med det bureaukratiske system af støtteordninger og i stedet lave en bonusordning, der sætter virksomhederne fri. [...] Støtteordningerne er jo ikke lavet af ond vilje. De er lavet for at hjælpe især små og mellemstore virksomheder med at imødekomme de stadigt stigende krav fra både EU, Styrelser og forbrugere. Der er krav om miljø, klima, etik, arbejdsforhold, menneskerettigheder, fødevaresikkerhed og meget mere. Giver ingen mening Især esg-kravene, som de kaldes, skærpes nærmest måned for måned fra EU. Der er f.eks. esg-forordningen om miljø-, social- og virksomhedsledelse, EUDR-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse: EU's rapporteringsdirektiv om bæredygtighed (CSRD) og CSDDD-direktivforslaget om menneskerettigheds- og miljørapportering for hele værdikæden. Pyha. Jeg støtter de stigende bæredygtighedskrav, men jeg anerkender også, at det kan ende med at gøre det temmelig svært at være både iværksætter og virksomhed. Derfor giver det god mening at støtte små og mellemstore virksomheder i at efterleve dem, for ellers bliver det rigtig svært for mange af dem. De mindre virksomheder er ganske vist (endnu) ikke formelt omfattet af mange de nye direktiver. Men de bliver alligevel mødt med kravene fra kunder og fra de store virksomheder, som vælger leverandører fra, hvis de ikke kan dokumentere, at de har styr på esg. Det vil især ramme mindre virksomheder. Derudover kan det ramme virksomheder i tredjelande langt fra EU. I Warfair handler vi med virksomheder i skrøbelige lande ramt af konflikt. Med de skærpede krav risikerer de virksomheder at blive skubbet endnu længere bag i køen. Det kan ende som indirekte protektionisme forklædt som bæredygtighed."
Børsen, s. 30-31 (09.11.2023)

Ny lovgivning lurer rundt om hjørnet, men størstedelen af virksomhederne er uforberedte
Om mindre end to måneder træder EU´s nye krav til bæredygtighedsrapportering i kraft. Alligevel har kun 28 procent af danske virksomheder vurderet konsekvenserne af de nye krav. Det skriver Jyllands-Posten. "Det første, man skal gøre, er at forholde sig til, hvor meget af lovgivningen som er relevant for virksomheden. Det er så kun lidt mere end hver fjerde virksomhed, som på nuværende tidspunkt er helt færdig med den øvelse," siger Steen Christensen, direktør i Rambøll, som har været med til at foretage undersøgelsen sammen med Dansk IT. "Der er nogen, der får meget, meget travlt. Og jeg tror også, at der er nogen, som ikke når det," fortsætter Steen Christensen. I erhvervslivet har der været udtrykt kritik af den korte forberedelsestid til at have dokumentation klar, til når kravene træder i kraft. Det forventes desuden, at kraven vil resultere i en økonomisk byrde på mindst 8 milliarder kroner for dansk erhvervsliv.
Jyllands-Posten, s. 14 (09.11.2023)

oktober sætter dyster varmerekord
Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken skriver, at oktober måned i år sætter varmerekord. Det er EU´s klimatjeneste, Copernicus, der i en pressemeddelelse beretter, at oktober er den varmeste måned målt globalt. "Vi kan næsten med sikkerhed sige, at 2023 bliver det varmeste år nogensinde," udtaler Samantha Burgess, vicedirektør for Copernicus, i pressemeddelelsen.
Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 11 (09.11.2023)

Migration

Meloni indgår "historisk" aftale om at modtage flygtninge uden for EU
Italien har indgået en aftale med Albanien om oprettelse italienske asyl- og migrantmodtage- og behandlingscentre i Albanien. Kritikere kalder aftalen en overtrædelse af international lov. Det skriver Information. Aftalen minder i store træk om den asylaftale, som Danmark forsøgte at indgå med Rwanda. Ifølge den italienske regering skal de nye asylcentre i Albanien kunne tage imod op til 36.000 asylansøgere årligt. Planen blev offentliggjort af Italiens premierminister Giorgia Meloni og hendes højrefløjsregering på et pressemøde i mandags. Giorgia Meloni beskriver aftalen som en "innovativ" løsning, og hun håber, det bliver til en "model", som andre EU-lande vil kopiere. Gennemføres planerne, vil det være første gang, at et EU-land lader asylbehandlinger foregå uden for EU´s ydre grænser. Også i Tyskland diskuterer man nu muligheden for at outsource landets asylbehandlinger til et ikke-EU-land. Tirsdag lovede Olaf Scholz, forbundskansler, at undersøge om Tyskland kan overføre asylansøgere til et tredjeland. Lederen af den italienske opposition, Elly Schein fra partiet PD, siger, at aftalen mellem Italien og Albanien "ser ud til at være et åbent brud på international - og europæisk lov." EU-Kommissionen sagde mandag, at Italien ikke har drøftet aftalen med Bruxelles, og Kommissionen advarer, at det er vigtigt, at aftalen "fuldt ud respekterer EU-lov og international lov." "For nuværende gælder EU's asyllovgivning kun for ansøgninger indgivet på et medlemslands territorium, men ikke uden for," udtalte en EU-talsmand i den anledning.
Information, s. 1, 8-9 (09.11.2023)

Sikkerhedspolitik

Netanyahus plan er lige præcis dét, amerikanerne har advaret kraftigt imod
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu chokerede i denne uge USA ved i et tv-interview at sige, at Israel vil "påtage sig det overordnede ansvar for sikkerhedssituationen" i Gaza, efter Hamas er blevet elimineret. Det skriver Berlingske. Udmelding går stik imod den anbefaling som USA ugen forinden gav Israel. Amerikanerne mener nemlig, at ethvert forsøg på at genbesætte Gaza vil være "en stor fejl." Anthony Blinken, USA´s udenrigsminister, tydeliggjorde på G7-mødet i Tokyo, onsdag, USA´s holdning: "Ingen genbesættelse af Gaza, efter at konflikten er overstået. Intet forsøg på at blokere eller belejre Gaza. Ingen reduktion af Gazas territorium," sagde Anthony Blinken. Israel siger, at man ikke er interesseret i at stå for den civile administration og humanitære forpligtelser i Gaza. Det håber Israels udenrigsminister Eli Cohen, at en koalition bestående af USA; EU og muslimske lande tager ansvaret for.Nye tal fra Det jødiske samfund viser, at fra d. 7. oktober - 7. november har der været 80 indberetninger om antisemitiske hændelser i Danmark. I de første ni måneder modtog man til sammenligning i alt 30 indberetninger om sådanne hændelser. Lars Dencik, professor emeritus ved Roskilde Universitet og forsker i antisemitisme i Europa er ikke overrasket. "Antisemitiske forestillinger og tendenser er normalt ikke manifesteret i lande som dagens Danmark, men når det brænder på i Israel-Palæstina-konflikten, har sådanne forestillinger det med at komme frem. Den bliver både pakket ind i slogans til demonstrationer, i graffiti, i kommentarer på nettet og mest alvorligt i verbale eller voldelige angreb på jøder og jødiske institutioner," forklarer Lars Dencik. Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder kalder situationen for bekymrende. "Konflikten i Mellemøsten har en afsmittende effekt her i Danmark. Hadforbrydelser er en krænkelse af menneskerettighederne, både for de ofre, som det går direkte ud over i form af vold, tilråb eller hærværk, og dem, der bliver begrænset i deres frie liv og religionsudøvelse. Man ophører måske med at bære religiøse symboler eller tør ikke sende sine børn i skole. Det er meget, meget bekymrende."
Berlingske, s. 5 (09.11.2023)

Sundhed

Ny EU-aftale sænker grænseværdi for asbestarbejde
Et nyt direktiv, som har til formål at beskytte arbejdstagere mod det farlige stof asbest, er blevet vedtaget af EU i slutningen af oktober. Det skriver Ekstra Bladet. Grænseværdierne for asbest bliver således sænket fra 0,1 fibre/cm3 til 0,01 fibre/cm3. Derudover er der også aftalt en klausul, om at grænseværdierne sænkes yderligere efter seks år. Det nye direktiv kommer ikke til at betyde det store i Danmark, da den danske grænseværdi allerede blev sænket den 1. januar 2022. "En markant sænkelse af grænseværdien er en sejr for arbejdstagere i EU. Det er godt, at der i hele EU kommer større fokus på asbest, så færre personer bliver udsat for fare. I Danmark er vi gået forrest, og vi har lagt pres på for, at grænseværdien i hele EU kommer ned," udtaler Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister, om det nye direktiv.
Ekstra Bladet, s. 26 (09.11.2023)

Weiss i modvind hos EU-kolleger for sit udspil om ny medicinlov: Du går industriens ærinde
I Europa-Parlamentet er der modvilje mod et nyt lægemiddeldirektiv. Pernille Weiss (K), der står bag det udskældte udspil til en opdatering af EU´s lægemiddellovgivning, beskyldes for at være for industrivenlig i hendes tilgang. Det skriver Altinget. "Industriens interesser er tilsyneladende vigtigere for dig end vores helbred," siger Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, til Pernille Weiss, under sin kritik af udspillet.
Altinget, onsdag (09.11.2023)