Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 12. september 2024
  • Repræsentationen i Danmark
  • 1 min læsetid

Forslag til afgørelse i sagen om Ilva

Den 12. september 2024 kom der forslag til afgørelse i sag C-383/23 om Ilva og en GDPR-bøde

Told
  • 12. SEPTEMBER 2024
Forslag til afgørelse i sag C-383/23

 

Baggrund:

ILVA er en del af Lars Larsen Group. Koncernens samlede omsætning i regnskabsåret 2016/2017 beløb sig til 6,57 mia. kr. Heraf udgjorde datterselskabet ILVA's omsætning lige under 1,8 mia. DKK. 


ILVA er tiltalt for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen ved i perioden fra maj 2018 til januar 2019 at have tilsidesat sine forpligtelser som registeransvarlig for så vidt angår opbevaring af personoplysninger vedrørende ikke mindre end 350 000 tidligere kunder. 


Retten i Aarhus afsagde dom i første instans den 12. februar 2021. Denne ret fandt ILVA skyldig i de nævnte forhold, men fastslog, at virksomheden - i modsætning til, hvad anklagemyndigheden hævdede - havde handlet uagtsomt og ikke forsætligt. Den idømte ILVA en bøde på 100 000 DKK. 


Sagen verserer nu for Vestre Landsret. Hvis det fastslås, at ILVA A/S har overtrådt GDPR, skal Vestre Landsret pålægge ILVA en bøde. 


Vestre Landsret har anført, at hverken den danske, franske, tyske eller engelske udgave af GDPR bidrager til at afklare, om der ved fastsættelsen af en bøde for en virksomheds overtrædelse af GDPR skal tages hensyn til omsætningen i den samlede koncern, som selskabet er en del af. Den har derfor anmodet Domstolen om at tage stilling til, om begrebet "virksomhed" i databeskyttelsesforordningen omfatter enhver enhed, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset denne enheds retlige status og finansieringsmåde, og i så fald om den der ved bødefastsættelse skal tages hensyn til den samlede årlige omsætning på verdensplan for den økonomiske enhed, som virksomheden er en del af, eller om der kun tages hensyn til virksomhedens egen samlede årsomsætning på verdensplan.

Detaljer

Publikationsdato
12. september 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark