Mandag den 12. december

EU i dagens aviser

10.-12. december 2016

Weekendens og mandagens tophistorie

Indre anliggender: Hellere elendig EU-aftale end ny folkeafstemning
Et flertal af partier vil i den kommende uge stemme for en aftale om Danmarks Europol-tilknytning frem for at sende spørgsmålet til folkeafstemning og risikere endnu et nej, skriver Ekstra Bladet. Tilbuddet er en væsentlig forringelse i forhold til Danmarks Europol-medlemskab og skal i øvrigt først godkendes af Europaparlamentet, efter Danmark har sagt ja. Hverken EU-tilhængere eller EU-skeptikere i Folketinget er begejstret for tilbuddet, men alternativet er en ny folkeafstemning om EU, som hverken ja-partier eller EU-skeptiske partier er interesseret i. Oppositionsleder Mette Frederiksen (S) kræver ifølge Politiken, at regeringen opnår en parallelaftale med EU om det nye flypassagerregister PNR, men ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har EU-Kommissionen afvist at forhandle om PNR og Eurojust før næste år, da man har prioriteret Europol højest. I sin leder skriver Jyllands-Posten skriver i sin leder, at Kristian Thulesen Dahl (DF) og Morten Messerschmidt (DF) løj, da de garanterede, at Danmark ikke ville blive andenrangsmedlem af Europol. På trods af at Danmark ikke fik en parallelaftale med EU om Europol, så er kompromisset ikke så dårligt, skriver Søs Marie Serup, direktør i kommunikationsbureauet BY SERUP, i et debatindlæg i BT. Dansk politi vil fortsat kunne søge i Europols databaser, men fremover skal det gå igennem en forbindelsesofficer, forklarer hun.
Kilder: Ekstra Bladet, søndag, s. 20; Berlingske, søndag, s. 7

BT, lørdag, s. 21; Politiken, lørdag, s. 13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 26

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: En ny asylplan uden svar på de sværeste spørgsmål
Jyllands-Posten skriver, at den danske regering sammen med andre EU-lande vil arbejde for et system, hvor flygtninge søger om asyl i et tredjeland uden for EU i stedet for at gøre det ved EU's grænser. Flere andre lande har talt om flygtningelejre i Nordafrika, og i september foreslog Ungarns premierminister, Viktor Orban, en lejr i Libyen. Der er dog endnu ingen konkrete forslag på bordet, bekræfter Marlene Bonnici, EU-ambassadør fra Malta, der fra nytår overtager EU-formandskabet. Hun mener, det er vanskeligt at få tredjelande til at bakke op om ideen.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Migration: EU flytter rundt på ord
Ministre fra de 28 EU-lande mødes hver måned for at enes om en fælles løsning om, hvordan man skal håndtere de flygtninge og migranter, som søger ind i EU's lande. Landene er dog stadig langt fra enige. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) forklarer, at det har været en relativt lang drøftelse, men at det ikke har ændret meget. I maj præsenterede EU-Kommissionen et forslag til en varig reform af systemet, som kaldes Dublin-forordningen. Forslaget vil betyde, at landene skal betale omkring 1,9 millioner kroner for hver asylansøger, de afviser at tage imod.

Kilde: Politikken, lørdag, s. 13

Migration: Danmark modtager færre asylsøgere fra EU
Asylansøgere, der kommer til Europa, vælger i mindre grad Danmark som destination, og Danmark ryger dermed et godt stykke ned på listen over de EU-lande, der modtager relativt flest asylansøgere, skriver Jyllands-Posten. I løbet af de første ni måneder af 2016 er der kommet 5.300 asylsøgere til landet, svarende til 92 per 100.000 indbyggere, hvilket placerer Danmark på en 13.-plads over de EU-lande, der modtager relativt flest asylansøgere.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Migration: Kenneth Kristensen Berth chokerer på Christiansborg
Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen skriver i en analyse, at Kenneth Kristensen Berth (DF) er kommet i uføre for under en debat at have udtalt, at det burde være muligt at skyde efter flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet. Dansk Folkeparti er stadig ikke overbevist om, at EU's flygtningeaftale med Tyrkiet rent faktisk holder i længden, og derfor ønsker partiet at tage hårdere midler i brug. Her kigger partiet bl.a. på Australien, der i mange tilfælde vender både med flygtninge og migranter og trækker dem væk - en fremgangsmåde, der har været udsat for heftig kritik internationalt. Hanne Sindbæk, forfatter og journalist og kommunikationsrådgiver, skriver i en kommentar i Børsen, at Kenneth Kristensen Berths (DF) one-liner "Skyd på bådflygtninge" er så ubehagelig en udtalelse, at ingen ordentlige mennesker kan stå inde for den. Kommentator Lars Møller taler også om sagen i søndagens Berlingske.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 38; Berlingske, søndag, s. 38; Børsen, lørdag, s. 4

Andre historier

Administration: Le Pen og hendes mange møgsager
Den franske højrenationale præsidentkandidat Marine Le Pen fra partiet Front National er involveret i flere møgsager, og partiet er mistænkt for at misbruge penge til valgkampganer og i EU-regi, skriver Jyllands-Posten. Den ene sag minder om den, som har ramt europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt (DF). Le Pen er her under mistanke for at have brugt EU-midler til at finansiere to assistenters løn, skønt de reelt arbejdede for det nationale parti, ikke i EU-regi. Parlamentet har bedt den franske politiker om at tilbagebetale 2,5 millioner kroner

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Administration: Morten og virkeligheden
Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerchmidt er første bud på Årets Nytårstorsk, skriver Ekstra Bladet. Det er afsløringer af Messerschmidts brug af EU-midler til brug for det nationale parti, hvilket er ulovligt i henhold til EU-reglerne, der gør ham fortjent til nomineringen, skriver avisen videre. Bl.a. har han tidligere afvist, at hans bog med titlen "Dagbog fra EU - om EU's spild af dine penge" skulle være finansieret af EU-midler, men i virkeligheden havde EU betalt 145.000 kroner til udgivelsen.

Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 10

Energi: PSO-afgiften potentielt ulovlig, mener energi- og klimaministeren
I et interview med Politiken forklarer klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), at PSO-afgiften skal afskaffes, fordi regeringen finder en ændring nødvendig. Regeringen har tidligere sagt, at PSO-afgiften skulle afskaffes, fordi den er i strid med EU-regler, men i DR2-programmet Detektor afviser talsmand Ricardo Cardoso fra EU-Kommissionen, at det er tilfældet. Tidligere på ugen skrev ministeren til Folketinget, at PSO-afgiften ikke er ulovlig, men derimod "potentielt" ulovlig. Lilleholt påpeger, at der ikke foreligger nogen domsafgørelse fra EU om spørgsmålet. Regeringen ønsker ikke at få spørgsmålet prøvet ved en EU-domstol, fordi regeringen vurderer, at der er behov for en ændring, forklarer ministeren. Information skriver i en leder, at regeringen har givet et misvisende billede af virkeligheden, og at det bør give anledning til handlekraftige overvejelser i Folketinget.

Kilder: Information, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 5

Forbrugerpolitik: Apples private købelov dømt ude
I sidste uge vurderede Retten i Glostrup, at Apple ulovligt har givet kunder produkter, der blev reklameret som nye, selvom de indeholdt brugte dele, hvis en vare gik i stykker under reklamationstiden, skriver Ekstra Bladet. Dansk Erhverv har siden meldt ud, at man bør diskutere disse ombytningsregler på EU-niveau. "Vi så gerne, at reglerne var mere fleksible," siger jurist og chefkonsulent i Dansk Erhverv, Bo Dalsgaard. Forbrugerrådet Tænk er uenig i dette og ønsker derimod, at loven på nogle punkter skærpes.

Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 8

Indre anliggender: Danmark har fået en halvskidt aftale, der er bedre, end mange havde frygtet
Selvom den danske regering har forhandlet en bedre Europol-aftale, end mange havde troet, bliver den solgt som en større sejr, end den egentlig er, skriver Politiken i en ledende artikel. Dels mener Rigspolitiet, at man vil være begrænset i forhold til lande med fuldgyldigt medlemskab af Europol, dels er det langt fra sikkert EU-Parlamentet og de øvrige EU-lande vil sige god for aftalen. Samtidig er Dansk Folkeparti havnet i et dilemma, da man vil være nødt til at sige ja til at forblive medlem af Schengen-aftalen, hvis Europol-aftalen skal komme i hus.

Kilde: Politiken, lørdag, Debat, s. 7

Institutionelle anliggender: Europæernes lede ved demokratiet gavner populister
Nye tal fra Eurostat viser, at valgdeltagelsen er faldet i 19 ud af 28 EU-lande de seneste ti år, skriver Kristeligt Dagblad. Det har en række protestpartier, særligt på højrefløjen, udnyttet til deres fordel, da partierne ifølge Reinhard C. Heinisch, professor ved Universität Salzburg, har spillet på politikerlede og folks frygt for at miste eksempelvis status eller arbejde. Tidligere i år valgte Storbritannien eksempelvis at stemme sig ud af EU, efter en kampagne, der blev ført an af det EU- og indvandrerkritiske parti Ukip.

Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: EU reagerer som en religiøs sekt på modstand
EU er et ideologisk projekt, og det er derfor umuligt at afskaffe elementer, der er upopulære nogle steder, skriver Rune Toftegaard Selsing i en kommentar i Jyllands-Posten. Han peger eksempelvis på euroen, der er upopulær i Sydeuropa, men som EU ifølge ham hellere vil beholde end afskaffe, på trods af den har ført til økonomisk ruin flere steder. Ligeledes ønsker EU ikke at samarbejde med Storbritannien, så Storbritannien kunne nøjes med fortsat at være en del af EU. Samtidig kunne man også gøre EU mere populær i en række lande, hvis man afskaffede den frie bevægelighed, mener han.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28

Interne anliggender: S er faret vild i EU-politikken
Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, skriver i en kommentar i Information, at Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, vil have mindre union på trods af, at Danmark som et af de mindre lande netop har brug for mere union. Sass Larsen mener, at EU burde skamme sig over ikke at evne at løse bl.a. flygtningekrisen, men han glemmer, at det er medlemslandene, der har svigtet - og ikke mindst Danmark, mener Boel.

Kilde: Information, mandag, s. 18

Interne anliggender: Rød-hvide sokker
Politiken skriver i sin ledende artikel, at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, skal have tak for sin analyse af Danmark i EU, hvor hun peger på, at "intet politisk projekt har som det europæiske bidraget til så megen velstand og samhørighed". Politiken roser formanden for som EU-positiv politiker at gå i dialog med vælgerne om EU. Avisen skriver dog samtidig, at det kan undre, at "S stadig spiller med på den falske fortælling om en europæisk superstat, der truer med at underminere nationalstaten". Partiet bør i stedet melde ud, at det kræver en stærkere union at gøre noget ved f.eks. flygtningekrisen, EU-mindsteløn og fælles EU-selskabsskat.

Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Interne anliggender: Saldo. EU giver grønt lys til mere dansk velfærd
Den nye danske regering har lagt en stram spareplan for den offentlige sektor, og det offentlige forbrug skal således kun have en vækst på 0,3% årligt, skriver Andy Andresen, Lisbeth Baastrup og Mette Langager fra FTF i et debatindlæg i Politiken. Det er på trods af, at udviklingen af antallet af ældre og småbørn, der kræver pleje, vil kræve en vækst på 0,6 %, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Dette er på trods af, at EU i foråret 2016 har lempet kravene til underskuddet på de danske offentlige finanser. Ifølge det Nationale reformprogram for 2016 ønsker regeringen at være mere ambitiøs end EU-Kommissionens mindstekrav. Det skyldes budgetloven, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Kilde: Politiken, debat, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Skyldig, men ikke nok til straf
Den hollandske politiker Geert Wilders blev fredag dømt skyldig i at tilskynde til diskrimination mod hollandske marokkanere, men det har tilsyneladende ikke skadet lederen af det islam- og EU-kritiske Frihedspartiet (PVV). Wilders har nærmere været i stand til at bruge sit mediefokus til sin egen fordel, og partiet står nu til at vinde 24 % af stemmerne til det hollandske parlamentsvalg. Partiet har lovet at lukke alle moskéer i Holland og forbyde Koranen fra offentlige bygninger.

Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Interne anliggender: Polen er splittet
Polen haft i mange år udviklet sig mod større frihed, mere demokrati og med nonstop vækst, skriver Information i en baggrundsartikel. Polen har forvandlet sig fra lukket østblokstat til EU-medlem og fra økonomisk ruin til europæisk vækstmotor. Alligevel stemte 37,5% af polakkerne i oktober på PiS, et radikalt højrepopulistisk parti, som vil beskytte katolske værdier, holde muslimer ude af landet og beundrer Viktor Orbáns 'uliberale demokrati' i Ungarn. Det viser, at Polen er splittet ligesom resten af Vesten. Splittelsen er mellem de kosmopolitiske byboere med lange uddannelser over for de nationalt sindede med korte uddannelser uden for byerne.

Kilde: Information, lørdag, Litteratur, s. 14

Konkurrence: Sekretæren, der fik nok og satte en lavine i gang
I Luxembourg begynder mandag retssagen mod manden, der videregav hemmelige dokumenter, der viste, at store, multinationale selskaber havde indgået aftaler om store skatterabatter med landet, skriver Politiken. Sagen har fremtvunget ny lovgivning og blev ekstra skandaløs af, at meget tyder på, at formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker stod med ansvaret for de skjulte skatterabatter under hans tid som ministerpræsident og finansminister i Luxembourg. Den ene whistelblower blev i januar rost af konkurrencekommissær Margrethe Vestager for at smugle dokumenter ud fra hans arbejdsplads.

Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Landbrugspakken ignorerede EU-direktiver

I mandagens Jyllands-Posten skriver SF’s miljø- og landbrugsordfører Trine Torp, at regeringen opfatter miljø og klima som noget, der hæmmer væksten i landbruget. Det illustrerer landbrugspakken fra 2015, mener hun. Trine Torp peger på, at man så bort fra EU’s direktiver, da man lavede pakken, og det er senere kommet frem, at regeringen inden forliget om landbrugspakken havde modtaget kraftige advarsler fra EU.

Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 28

Naboskabspolitik: Ukraine spejder efter gode nyheder fra EU
En associeringsaftale, som skal skabe et tættere forhold mellem EU og Ukraine, trues af Holland, hvor premierminister Mark Rutte truer med at vælte aftalen, hvis ikke der udstedes garanti for, at Ukraine ikke optages i EU og at Holland ikke tvinges til at levere militærstøtte til landet, skriver Berlingske. Holland er det eneste af de 28 EU-lande, der endnu ikke har ratificeret aftalen. Udover denne aftale venter Ukraine på at få visumfrihed til kortere rejser i Schengen-landende. EU-landene og Europa-Parlamentet er blevet enig om en nødbremse for visumfrihed, som bringer Ukraine tættere på at opnå visumfrihed. Sidst venter Ukraine på, at EU forlænger sine økonomiske sanktioner mod Rusland.

Kilde: Berlingske, s. 10

Udenrigspolitik: Kurdisk gruppe tager skylden for terrorangreb
Kurdistan Freedom Hawks (TAK), en kurdisk militant gruppe med tilknytning til PKK, har taget ansvaret for det bilbombeangreb, der lørdag kostede 30 mennesker livet i Istanbul, skriver Jyllands-Posten. Den tyrkiske stat og PKK, der bl.a. figurerer på EU’s liste over terrororganisationer, har bekriget hinanden siden sommeren 2015, hvor en flere år lang fredsproces røg i vasken, skriver avisen. Ifølge Metroxpress var angrebet en protest mod fængslingen af PKK-stifter Abdullah Öcalan og Tyrkiets militære operation i den sydøstlige del af landet. Efter angrebet har præsident Erdogan erklæret, at han vil bekæmpe terrorisme til den bitre ende, skriver Kristeligt Dagblad. Berlingskes Allan Sørensen skriver i en analyse, at Tyrkiet nu fører krig på to fronter, mod PKK og Islamisk Stat. En uofficiel fredsaftale mellem Tyrkiet og IS sluttede i sommeren 2016, da Tyrkiet sendte tropper ind over den syriske grænse. Siden har IS opfordret til angreb mod Tyrkiet på samme måde, som terrororganisationen opfordrer til angreb mod EU-lande og USA.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 8; Jyllands-Posten, mandag, s. 10, Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Metroxpress Aarhus/Vest, mandag, s. 5

Udenrigspolitik: EU-bekymring for sammenbrud i Jordan
Danmark og resten af verden har siden februar sendt milliarder af kroner til jordan for at undgå et sammenbrud, der kan forstærke radikalisering og skabe nye flygtningestrømme, skriver Politiken. Der er lige nu 1,3 millioner syriske flygtninge i landet, hvilket svarer til 19% af hele den jordanske befolkning. EU-landene er tilsammen den største donor i Jordan. EU's ambassadør i Jordan, Andrea Fontana, forklarer, at der er stor bekymring over, hvordan jordanerne reagerer, hvis de ikke oplever en forbedring af levevilkårene.

Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Udenrigspolitik: Demonstrationer mod Putin i Berlin
Flere hundrede mennesker demonstrerede i sidste uge foran den russiske ambassade i Berlin, og demonstranterne var overvejende fra venstrefløjen, skriver Jyllands-Posten i en ledende artikel. Demonstranterne protesterede mod Putins indblanding i Syrien, herunder bombardementer af Aleppo. At det netop var venstrefløjen, som demonstrerede mod Rusland kan overraske, da venstrefløjen generelt er tilbageholdende i sin kritik af Rusland og Østeuropa i det hele taget, men til gengæld gerne stiller op med kritik af USA. Det er en gammel vane på fløjen, hvor man dog i SF har justeret sit syn på eksempelvis EU og Nato, som er demokratisk legitimerede.

Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Økonomi: Tegn populistforsikring
Afgående premierminister for Italien Matteo Renzi har i over to år forsøgt at få EU til at skubbe gang i den europæiske økonomi, men EU fastholder sin sparekurs uanset sociale og politiske konsekvenser, skriver forfatter Lars Olsen i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Det rammer især Sydeuropa, hvor eksempelvis hver fjerde unge italiener står uden for arbejdsmarkedet, og det er med til at skabe EU-skepsis, skriver han. Europæiske ledere må tage ved lære af Marshallplanen, som efter Anden Verdenskrig skulle fungere som "kommunistforsikring" ved at styrke velfærdsstaterne og skabe økonomisk fremgang. Ligeledes bør man i dag gøre op med EU's sparekurs, hvis man vil have folks støtte, skriver Lars Olsen.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 26

Økonomi: Euro tæt på lavpunkt fra marts 2015
Fredag kom euroen tæt på sit laveste niveau i halvandet år mod dollaren som følge af Den Europæiske Centralbanks beslutning om at forlænge opkøbsprogrammet for obligationer med mindst ni måneder, skriver Børsen. ECB’s tiltag sender et signal om, at en strammere pengepolitik i eurozonen har lange udsigter, og det efterlader euroen relativt sårbar, vurderer i Nordea Niels Christensen.
Kilde: Børsen, mandag, s. 28