Mandag den 9. januar

EU i dagens aviser

9. januar 2017

Mandagens tophistorier

Administration: Nye afsløringer i sagen om DF’s brug af midler til EU-oplysning
Ekstra Bladet fortsatte i weekenden sin dækning af sagen om Dansk Folkepartis brug af midler til EU-oplysning. Ifølge avisen afholdt lokalforeninger under Dansk Folkeparti grundlovsmøder på godset Marsvinslund i 2010 og 2011, og begge år var udgifterne betalt med midler fra Europa-Nævnet. Gruppeformand Peter Skaarup var hovedtaler i 2011, men en gennemgang af hans tale viser, at han kun snakkede om EU i cirka tre minutter. Organisationskonsulent Steen Thomsen, der godkendte betalingerne, fastholder over for Ekstra Bladet, at møderne havde fokus på EU, selvom det ikke fremgik klart af annoncerne. Anne Marie Meldgaard, der er formand for Europa-Nævnet, vil nu indkalde DF til et møde på baggrund af Ekstra Bladets oplysninger. I søndagens Ekstra Bladet skriver ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen, at det er ”komisk, dumt og dobbeltmoralsk”, at DF kalder deres egne partimøder for EU-arrangementer. I BT skriver politisk kommentator Søs Marie Serup, at der også bør rettes et kritisk lys mod andre modtagere af EU-midler. Ekstra Bladet fortæller desuden, at DF’s lokalafdeling i København har brugt midler øremærket til EU-oplysning på at købe merchandise såsom kuglepenne i partiets egen medlemsbutik.
Kilder: Ekstra Bladet, lørdag, s. 6 og s. 7 (tre artikler); Ekstra Bladet, søndag, s. 2 og s. 28; BT, lørdag, s. 23

Institutionelle anliggender: Højreskred i Europa er dårligt nyt for EU

Formanden for EU's ministerråd, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, advarer mod stigende opbakning til EU-kritiske partier, skriver Politiken. Tranholm-Mikkelsen har blandt andet påpeget, at den stigende popularitet hos disse partier skyldes, at EU ikke kan løse de udfordringer, som befolkningen forventer, men han understreger, at det kun bliver sværere for EU at løse problemerne, når disse partier får større indflydelse. "Jeg mener bestemt, vi står i en tillidskrise," erkender Tranholm-Mikkelsen og peger på, at mistilliden dels skyldes, at globalisering har medført mere ulighed, dels som en direkte konsekvens af fejl i EU-toppens håndtering af særligt eurokrisen i 2011 og de senere års flygtningekrise. Berlingske skriver, at der i 2017 vil blive afholdt valg i Tyskland, Frankrig, Holland og muligvis Italien, hvilket kan ryste fundamentet for EU. Nationalistiske og EU-kritiske partier forventes at få fremgang, og selvom disse partier ikke kommer til magten, vil de ifølge flere eksperter stadig kunne udøve indflydelse. Det vil særligt være tilfældet i Tyskland, der stemmer sidst af de tre lande. Her vil et resultat præget af EU-skepsis i de øvrige lande i værste fald kunne føre EU mod gradvis opløsning, advarer Josef Janning, chef for tænketanken European Council on Foreign Relations. Bent Jensen, dr. phil., skriver derimod i en kronik i Jyllands-Posten, at danske politikere bør følge i fodsporerne på eksempelvis Ungarns premierminister Viktor Orbán. Jensen mener, at lande som Ungarn og Polen tør kritisere internationale organisationer som EU og FN, og at lederne af disse lande sætter de nationale hensyn over internationale hensyn. SF’s tidligere formand Holger K. Nielsen har samtidig advaret mod at lade den ekstreme højrefløj definere EU-politikken og har derfor manet til et internt opgør om EU-politikken, skriver Amalie Kestler, redaktør af Lederkollegiet, i et debatindlæg i avisen. Politisk ordfører fra Enhedslisten Pernille Skipper er dog uenig i kritikken. Den hollandske forfatter Ian Buruma skriver i Information, at det er urealistisk at tro, at den britiske udmeldelse af EU kan give vælgerne den nationale oprejsning, de ønsker. Han påpeger, at landene bør kende historien godt nok til at vide, at national exceptionalisme kan være farligt. Forfatteren Lars Olsen peger i en kommentar i Jyllands-Posten på, at EU i 2017 kommer under større pres.

Kilde: Politiken, søndag, s. 11; Politiken, PS, mandag, s. 4; Politiken, Debat, mandag, s. 7; Berlingske, Magasin, søndag, s. 4; Jyllands-Posten, Debat, mandag, s. 21; Information, Moderne Tider, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, mandag, s. 14

Andre historier: Prioriterede emner

Migration: EU-lande lægger op til asylstramninger i EU

Østrigs forsvarsminister Hans Peter Doskozil har foreslået, at EU skal ændre sin flygtningepolitik, skriver Kristeligt Dagblad. Ministeren menes at have opbakning fra hele den Østrigske regering, når han foreslår, at EU skal etablere et flygtningeloft og holde asylansøgerne uden for unionens fysiske grænser, indtil de er konkluderet berettiget til asyl og ikke udgør en retsmæssig trussel for de europæiske samfund. Shannon Pfohman, leder af afdeling for politisk strategi hos hjælpeorganisationen Caritas, mener, at det er ”forstemmende”, når Østrig ikke kan komme med et bedre EU-politisk udspil, end et der er så restriktivt. Samtidig ønsker både Italien og Tyskland at lave centre, hvor afviste asylansøgere skal opholde sig, skriver Jyllands-Posten. Ønsket har fået stærk medvind blandt flere politikere i landene, efter det er kommet frem, at Anis Amri, der udførte terrorangrebet i Berlin i december, blev forsøgt udvist af både Italien og Tyskland. Samtidig viser tal fra EU-Kommissionen, at blot 40% af de omtrent en million personer, der hvert år bliver udvist, rent faktisk rejser til deres hjemland. Forslaget er mødt med kritik af både oppositionspartier og humanitære organisationer. Samtidig anslår Frontex ifølge Jyllands-Posten, at omtrent 500.000 mennesker har forsøgt at komme ind i EU på ulovlig vis i 2016. I Danmark har regeringen foreslået, at Folketingets ombudsmand skal føre tilsyn med tvangsudsendelser foretaget af Frontex, EU’s grænse- og kystvogtningsagentur, skriver Information. Lovforslaget kommer på baggrund af en forordning om udvidede beføjelser til agenturet, som regeringen besluttede sig for at tilslutte efter mandat fra Folketingets Europaudvalg. Forordningen bestemmer, at ombudsmanden bliver en del af en pulje af observatører, som skal efterse tvangsudsendelser af Frontex. I en analyse skriver Berlingske, at 2016 har budt på både EU-Kommissionens ”fleksible fortolkninger” af Schengen-reglerne og en stadig uvis fremtid i forhold til EU’s fremtidige samarbejde med Tyrkiet.

Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Information, mandag, s. 11; Berlingske, mandag, s. 26; Jyllands-Posten, mandag, s. 11

Andre historier

Administration: Kritik af regler vedrørende midler til EU-oplysning
Søndag skriver Ekstra Bladet, at Europa-Nævnet i 2015 udbetalte 7,6 mio. kroner til de ti politiske partier i Danmark – penge, der skulle bruges på EU-oplysning. Ifølge Roger Buch, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har reglerne omkring EU-oplysningsmidlerne været for diffuse, og dermed har de udgjort et tag-selv-bord for partierne. De danske regler er for ringe ift. EU’s regler om partistøtte, siger han. Anne Marie Meldgaard, Europa-Nævnets formand, er dog uenig i Buchs kritik. Hun understreger, at nævnet har lavet nye, strengere regler for, hvad man må bruge midlerne til.
Kilder: Ekstra Bladet, søndag, s. 6 og s. 7 (to artikler)

Handel: EU klar til kamp om handel mod Kina

EU gør klar til at kunne forsvare sig imod statsstøtte fra Kina til kinesiske selskaber, skriver Børsen. Det skal være med til at beskytte EU-jobs, men desværre betyder det højere højere importpriser for en stor grossist, F&H of Scandinavia, der bl.a. sælger kinesisk produceret keramik. Årsagen er, at EU nu opruster handelspolitiske våben i form af bl.a. straftold, der skal dæmme op for statsstøttede kinesiske varer inden for stålindustrien, som dog også kan ramme keramikbranchen. "Handel er Europas bedste løftestang for vækst. Men frihandel skal være fair, og kun fair handel kan være fri," sagde EU-Kommissionens næst-formand Jyrki Katainen i november. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige med VLAK-regeringen, der støtter EU's ønske om at kunne gardere sig mod Kina, hvis landet bliver anerkendt som markedsøkonomi af WTO. Dansk Erhverv er dog bekymret for konsekvenserne af EU-Kommissionens forslag. Forslaget kommer, efter EU's stålindustri gennem længere tid har følt sig udsat for uretfærdig prisdumping fra Kina.

Kilde: Børsen, mandag, s. 14 (to artikler) og 15

Institutionelle anliggender: Venstre undsiger Samuelsens EU-kurs

I sit nytårsinterview med TV 2 sagde udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at man under den nye trekløverregering vil føre “en anden europapolitik, end vi har set tidligere”, skriver Politiken. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen undsiger dog ministerens udtalelse og forklarer, at regeringen ikke har tænkt sig at køre en mere kritisk EU-politik end tidligere. Begge partier er dog enige om, at reguleringen fra EU-systemet er unødvendig. EU-ordførere fra den politiske opposition håber, at regeringen vil klargøre sine mål og arbejde for et mindre kontrollerende EU.

Kilde: Politiken, mandag, s. 5

Institutionelle anliggender: Brexit

I tirsdags valgte den britiske EU-ambassadør Sir Ivan Rogers at frasige sig sin stilling som rådgiver til de kommende brexit-forhandlinger, skriver Berlingske. I stedet er Sir Tim Barrow blevet udnævnt til ny EU-ambassadør for Storbritannien. Han har et indgående kendskab til EU-politik gennem sine 30 års tjeneste som britisk diplomat. Den britiske udenrigsminister Boris Johnson mener, at Sir Tim Barrow vil blive uundværlig for de britiske forhandlinger grundet hans dygtighed og lederskab. Politiken skriver, at flere eksperter ikke mener, at det er rigtigt, når det siges, at Storbritanniens udmeldelse fra EU skyldes et oprør fra vælgere, der er ramt negativt af globaliseringen. Det gælder blandt andre Simon Tilford, vicedirektør i tænketanken Centre for European Reform, hvis seneste undersøgelse viser, at mange, der stemte for en udmeldelse, hverken er bekymrede for eller ramt på den økonomiske front. Han påpeger desuden, at mange politikere accepterede påstanden, at globalisering er negativt økonomisk, og at dette skal udfordres, hvis populisme skal overkommes. I et interview med Berlingske peger Daniel Korski, der var David Camerons EU-rådgiver, derimod på, at EU er blevet så komplekst, at der er mange ting at være utilfreds med, uanset hvor begejstret man er for EU. Den danske embedsmand siger, at briternes beslutning om at stemme sig ud af EU er et tegn på en større bevægelse, der er imod globalisering frem for blot at være imod EU. Han siger, at det derfor under valgkampen også var nødvendigt at påpege, at man stadig ville have ændringer gennemført i EU, hvis briterne havde stemt for at forblive i EU. Metroxpress skriver, at Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon, kritiserer den britiske regering for ikke at have givet hende indblik i planerne for at forlade EU. Hun kalder situationen "uacceptabel" og siger, at den britiske regering skal indgå kompromisser for at få støtte fra Skotland.

Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16; Berlingske, Magasin, søndag, s. 18; Politiken, mandag, s. 4; Metroxpress Aarhus/Vest, mandag, s. 10

Interne anliggender: Sårbar britisk bilindustri er bundet til EU

Den britiske bilindustri står til at lide et hårdt slag, hvis ”brexit”-forhandlingerne ikke går smertefrit, skriver Berlingske. Autobranchen omhandler i Storbritannien 169.000 medarbejdere og står for omtrent 12% af den britiske eksport målt på værdi.

Kilde: Berlingske, Business, mandag, s. 9

Interne anliggender: Der skal nemlig være en grænse

Som svar på et tidligere debatindlæg af Jesper Andersen skriver Hans Kristian Skibby (DF), at regeringen ikke har mulighed for at distancere sig selv fra Dansk Folkeparti, hvis den vil beholde sit flertal. Hans Kristian Skibby mener, at Danmark har brug for fysisk grænsekontrol, og en grænse i forhold til EU’s regulerende magt.

Kilde: JP Aarhus, mandag, s. 8

Konkurrence: Små og mellemstore virksomheder er EU’s rygrad, mener Vestager

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har det godt med at udkæmpe store konflikter på vegne af EU, siger hun i et interview i BT. I november kårede Berlingske hende som "Årets Dansker" for sin kamp mod ulovlig statsstøtte til en række multinationale virksomheder som eksempelvis Amazon og Apple. Hun mener, at de små og mellemstore virksomheder er rygraden i EU, og det derfor ikke er retfærdigt at give store skattefordele til store selskaber. Desuden påpeger Vestager, at dette mere er et spørgsmål om rimelighed og ret end om moral.

Kilde: BT, mandag, s. 16

Retlige anliggender: Menneskemuren kan vende tilbage for at blokere parlament

Åbningen af det polske parlament på onsdag kan blive præget af voldsomme konfrontationer, skriver Politiken. Siden 16. december har parlamentet været blokeret af demonstranter, og antallet kan stige markant, hvis sikkerhedsstyrker forsøger at fjerne dem med magt. De demonstrerer mod regeringen og dens reform af forfatningsdomstolen, og EU har også kritiseret den polske regering for netop dette. "Retsstaten er det grundlag, som hele den europæiske struktur bygger på," sagde EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermans sidste år i forbindelse med en officiel kritik af den polske regering.

Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Europa vil savne Obama

Fra 20. januar vil Donald Trump besidde embedet som USA’s præsident. I den sammenhæng har Natalie Nougayrède, klummeskribent for The Guardian, skrevet en hyldest bragt i Information til nuværende præsident Barack Obama, der bl.a. har kaldt EU for ”et af de store politiske og økonomiske resultater i menneskets historie”. Obama hyldes også for sit store engagement ift. den transatlantiske forbindelse.

Kilde: Information, mandag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Set fra Rusland var 2016 et godt år

2016 var et godt år for Rusland, skriver Information. Ruslands planer om at skabe splittelse i Vesten har båret frugt i 2016, og landet har nu støttepartier i samtlige EU-lande, hvilket i sidste ende kan true selve EU. Ligeledes havde landet også stor indflydelse på det amerikanske præsidentvalg. Information skriver videre, at amerikanske efterretningstjenester er sikre på Ruslands indblanding i amerikansk politik og valg, ved brug af cyberkriminalitet. Også i EU har Rusland politisk indflydelse, da flere og flere højrepopulistiske partier og agendaer ses med voksende støtte

Kilde: Information, lørdag, s. 24; Information, mandag, s. 14

Udvidelse: Tyrkisk skråplan

Det er kritisabelt, at Nato lader et medlemsland som Tyrkiet bruge censur, undertrykkelse og væbnet magt mod egne borgere, skriver Politiken i sin ledende artikel. Udviklingen har taget fart efter det mislykkede kup sidste år, og tyrkerne har krav på mere demokratisering. Avisen mener dog, at landets regering ligesom flere EU-regeringer bl.a. er vågnet for sent op ift. truslen fra voldeige jihadister.

Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Økonomi: Udbredt forbrugeroptimisme i eurozonen

Nye tal fra EU-Kommissionen viser en udbredt optimisme i eurozonen blandt forbrugere og virksomheder, skriver Børsen. Den skulle efter sigende være på sit højeste i de seneste fem år. Derfor mener cheføkonom i Sydbank Jacob Graven, at der er lyse tider forude.

Kilde: Børsen, mandag, s. 16