Onsdag den 22. april

Tophistorier

Danmark skal være mere selvforsynende under nye kriser
Statsminister Mette Frederiksen mener, at Danmark skal være bedre rustet til kommende pandemier. "Jeg mener, at vores håndtering i Europa og blandt ligesindede lande har afsløret en sårbarhed, som er uholdbar. Jeg ønsker ikke så stor en dansk afhængighed af andre, hvis denne situation opstår igen, eller vi får en runde to (af corona, red.)," sagde statsministeren tirsdag under Folketingets spørgetime ifølge Jyllands-Posten. Flere aviser skriver, at Mette Frederiksen vil tage sagen op på et EU-topmøde torsdag. Beskeden vil være, at landene, inden vi når efteråret og en potentiel anden virusbølge, bliver nødt til at sikre en hjemmeproduktion nationalt, europæisk eller blandt ligesindede lande. Statens Serum Institut har tidligere haft en vaccineproduktion i Danmark, men produktionen og dens 500 ansatte blev i 2016 solgt til et saudiarabisk firma for 15 mio. kroner, idet den ikke var rentabel. Salget var en klar fejl, mener regeringens støttepartier SF og Enhedslisten. De nu ønsker, at produktionen skal tilbage i Danmark. Jyllands-Posten skriver, at Mette Frederiksen forestiller sig, at fremstilling af værnemidler og udvikling af vacciner skal overlades til private virksomheder og et tæt samarbejde med nære allierede som EU-lande og USA. "Selvfølgelig skal hvert land ikke sidde og udvikle dets egen vaccine. Det vil være for dyrt og tage for lang tid," sagde Frederiksen.

Politiken skriver, at SF's formand, Pia Olsen Dyhr, var glad for statsministerens udmelding om, at vaccinespørgsmålet skal diskuteres, men hun tvivler på den europæiske løsning. "Jeg kan godt blive nervøs for, at en europæisk løsning vil strande på et kontor i Bruxelles. Og det er simpelthen ikke nok. Det er vigtigt, at vi bliver helt enige om, at vaccine og værnemidler er kritisk infrastruktur. Derfor skal det tilbage under statens kontrol," siger Dyhr i en pressemeddelelse. Berlingske skriver, at en vaccine mod covid-19 er håbet, som stort set alle knytter sig til. Men danske og internationale eksperter fastslår, at den nye coronavirus muterer med en hast, der kan skabe alvorlige udfordringer for udviklingen af en effektiv vaccine. Laboratorier verden over kæmper netop nu for at finde en vaccine mod den største globale pestilens siden den spanske syge for lige godt 100 år siden. Lektor Morten Agertoug Nielsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet sidder i et dansk team, der har fået en EU-bevilling på 20 mio. kr. til udvikling af en coronavaccine. De har fokus på at fremstille en delvist kunstig og coronalignende virus, der er harmløs for menneskelige celler, men som ventes at udløse en reaktion, der kan gøre mennesker immune over for den ægte coronavirus. Deres tilgang til en vaccine er internationalt enestående.
Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 7; Altinget; Berlingske, side 4-5 (22.04.2020)

Prioritede historier

Boris Johnson beskyldes for farlig slendrian, mens hans regering er gået i infight
I en analyse i Information skriver korrespondent i London Jakob llleborg blandt andet: "Der er forbløffelse, ja, direkte forargelse blandt politikere og kommentatorer i Storbritannien over afsløringen af, at premierminister Boris Johnson hele fem gange udeblev fra vigtige krisemøder i regeringskabinettet i opløbet til udbruddet af coronakrisen. De såkaldte Cobramøder, hvor regeringstoppen rådgives af eksperter og træffer presserende afgørelser, er en alvorlig sag og indkaldes kun i krig eller krisetider. [...] Boris Johnson opretholdt længe sit keep calm and carry on-image. Regeringens talsmænd sagde tilbage i marts, at man "ville se det hvide i sygdommens øje, før man reagerede". COVID-19 endte da også med at komme ubehageligt tæt på, før man reagerede. Storbritannien spås at blive et af de lande, der får det procentuelt højeste tab af menneskeliv. [...] Hvor stor indflydelse Boris Johnson har på den daglige ledelse lige nu, er uvist, men kløften mellem regeringsfløjene dækker over mere end bare COVID-19-håndteringen. Der er en magtkamp i gang om hele regeringens målsætning. [...] Der hersker også dyb forvirring om, hvad målsætningen er for de forestående og afgørende Brexitforhandlinger med EU. Boris Johnson har opbygget en lederkult omkring sig. Han lod alle sine ministre sværge en Brexit-troskabsed, før de tiltrådte deres embeder. Nu er mesteren ukampdygtig, mens landet vånder sig i coronafeber."
Information, s. 7 (22.04.2020)

Pandemien kan skabe en ny sultkatastrofe
I flere afrikanske lande kæmper man med tørke, mangeårige konflikter og gigantiske græshoppesværme, der raserer alle afgrøder på deres vej. Antallet af mennesker, der mangler mad på bordet, er igen stigende, og coronapandemien gør det blot værre. En rapport udarbejdet af EU og flere FN-organisationer før coronakrisen viser, at 135 millioner mennesker i 55 lande havde brug for fødevarehjælp. Langt flere kan være ramt af sult nu. Det skriver Kristeligt Dagblad. Den danske udviklingsminister Rasmus Prehn (S) mener, det er katastrofalt. Han frygter, at langt flere vil dø af sult end af coronavirussen. Prehn fortæller, at regeringen er i tæt kontakt med andre regeringer og organisationer om at få sendt mere nødhjælp af sted til lande i fødevarekrise. Hos Unicef Danmark er man ligeledes bekymrede. "Vi ved endnu ikke, hvor stor sultkatastrofen bliver oven i corona, men der er ingen tvivl om, at vi står over for en humanitær katastrofe, som vi aldrig har set mage til, og som vil betyde usandsynligt mange dødsfald på det afrikanske kontinent. Det kommer til at udfordre os som mennesker at se så stor elendighed," siger generalsekretær i Unicef Danmark, Karen Hækkerup.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (22.04.2020)

Midt i coronakrisen varmer Tyrkiet op til et nyt opgør med EU om flygtninge
Den 30-årige enke Dunya fra Syrien udtaler sig til den tyske avis Die Welt over telefonen. Hun befinder sig i den tyrkiske havneby Izmir, hvorfra hun håber på, at komme videre ud på en af de græske øer. Hun mener, at hun dermed vil have fået lilletåen indenfor i EU. Dunya er en af et par tusinde syriske krigsflygtninge, som i den seneste tid er blevet transporteret vestpå af de tyrkiske myndigheder. "Før vi tog afsted, spurgte soldaterne os, om vi ville til Europa," siger Dunya i interviewet. Dermed er hun med til at dokumentere, hvad alle EU-hovedstæder frygter allermest: At Tyrkiet er ved at iscenesætte en ny flygtningebølge oven i den krise, som coronavirussen har udløst. De tyrkiske myndigheder lokkede for to måneder siden over 20.000 krigsflygtninge ud til grænsen til Grækenland med løfte om videre passage til EU. I en måned bølgede kampe ved grænsefloden Evros, men med flittig brug af tåregas lukkede græske soldater og betjente af. Det var ikke mange der slap over. I slutningen af måneden opgav Tyrkiet og hentede flygtningene tilbage. Indenrigsminister Süleyman Soylu truede dengang med, at det kun var et midlertidigt stop. Tyrkiet genoptager dermed presset på EU for at få flere penge ud af aftalen med Bruxelles om at tilbageholde flygtninge. På nuværende tidspunkt er betalingen omkring 6 milliarder euro over seks år. EU har lovet Tyrkiet flere penge, men den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan er ikke tilfreds. Han har behov for så meget økonomisk hjælp som muligt. Tyrkiet ønsker desuden lempeligere visumregler til EU-lande. Men de mere liberale visumregler, der i den oprindelige flygtningeaftale blev aftalt, er bundet op på større respekt for menneskerettighederne i Tyrkiet. Visumreglerne er tværtimod forværret efter det mislykkede kupforsøg i 2016, hvorfor EU har suspenderet visumaftalerne indtil videre.
Jyllands-Posten, s. 16 (22.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Nationalspisen i Tyskland måtte ikke gå til spilde - heller ikke under coronakrisen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Covid-19 har vakt behovet for at være selvforsynende til live i en grad, der næppe har været set siden Anden Verdenskrig. Samtidig er det for alvor synligt, i hvor høj grad vores samfund er afhængigt af globale forsyningskæder, for at vi kan opretholde det vante forbrug og vores levestandard. Det gælder værneudstyr og respiratorer, som vi på trist vis oplevede det tidligere i coronaforløbet, men det gælder altså også lokale grøntsager og frugt. Det skyldes, at de fleste vesteuropæiske lande er afhængige af udenlandske sæsonarbejdere for at opretholde produktionen i landbruget. Tyske asparges, danske jordbær og fransk pinot plukkes af østeuropæisk arbejdskraft. [...] Det vil være positivt, hvis coronakrisen fører til større fokus på arbejdsvilkårene i brancher, som typisk har få danskere ansatte. ”Jordbærplukker” har længe haft et dårligt ry i Danmark, hvor den billige arbejdskraft har været udråbt som eksemplet på det negative ved den fri bevægelighed i EU. Spørgsmålet er, om det billede vil ændre sig, hvis der hen over midsommeren kommer flere rådne marker end tilbud på de røde bær i supermarkederne. Men her og nu er der behov for en koordineret indsats i Europa. Det bør ikke være EU-interne landegrænser, der fører til fødevaremangel, madspild og tabt indtjening. Det kan bl.a. gøres ved at følge de retningslinjer for sæsonarbejdere, som Europa-Kommissionen kom med tidligere på måneden. De handler om, at landene bør sikre transit og indrejse af personel, der har med fødevareforsyning at gøre - selvfølgelig med samme forholdsregler og krav om fysisk distance, som gælder for alle andre. [...] Covid-19-chokket har således også styrket behov for at undgå kinesiske opkøb af kritisk infrastruktur, mindske afhængigheden af USA og være førende inden for (medicinal)industrien - opgaver som bedst løses i fællesskab, og som kan give EU en ny dimension over for borgerne i form af et Europa, der beskytter."
Jyllands-Posten, s. 22 (22.04.2020)

Institutionelle anliggender

Lad flyttekasserne stå urørte i Bruxelles
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ulla Dahlerup, forfatter og journalist, blandt andet: "Medlemmer af Europa-Parlamentet: Hør nu efter, lad flyttekasserne stå urørte i Bruxelles. I skal holde afstand og blive hjemme. [...] Vi i befolkningen skal holde afstand og blive hjemme. Det skal I også. Rejsecirkusset har altid latterliggjort EU-Parlamentet. Det skaber foragt og koster ca. 850 mio. kr. om året, penge smidt lige ud ad vinduet for en 440 km barnagtig rejse fra Bruxelles til Strasbourg og tilbage igen fire dage senere. [...] Og til EU-Kommissionen: Hvorfor havde I ikke opbygget et beredskabslager til at imødegå farlige epidemier og internationale sundhedskriser? Den slags skal være på plads. Bygningen i Strasbourg bør ombygges til et gigantisk lager til opbevaring af nødvendigt hospitalsudstyr som respiratorer, feltsenge, lægeligt udstyr, værnemidler osv. Den manglende rettidige omhu for de europæiske befolkningers helbred, liv og død, bør alle kommissærer straffes for. Halvdelen af kommissærernes overdådige lønninger bør tilbageholdes som en solidarisk bødestraf for forsømmelsen, indtil coronaepidemien er overstået. [...] Kommissærerne har svigtet før og under epidemien, ligesom I har svigtet ved ikke effektivt at have sikret EU's ydre grænser imod indtrængende migranter, som ikke kan undgå at være smittebærere."
Jyllands-Posten, s. 21 (22.04.2020)

Misforstået EU-afgørelse
I debatindlæg i Børsen og Jyllands-Posten skriver Benny Engelbrecht (S), transportminister, at Børsen og Jyllands-Posten har misforstået konsekvenserne af EU-Kommisionens nye afgørelse om statsstøtte til Femern Bælt-forbindelsen, og at Kommissionens afgørelse ikke ændrer på de grundlæggende forudsætninger for projektet. Engelbrecht skriver blandt andet: "Der er i afgørelsen sat grænser i beløb og tid for statsgarantierne, men disse grænser er netop sat, sådan at projektet kan gennemføres. [...] Kommissionen udtaler i afgørelsen, at projektet repræsenterer et vigtigt og konkret bidrag til at opnå EU's transportpolitiske mål og bredere europæiske målsætninger om økonomisk og social sammenhæng. Derfor har Kommissionen godkendt støtten til Femern Bæltforbindelsen. Det betyder, at vi nu kan komme videre med projektet. Det er et godt budskab for Danmark og Europa."
Børsen, s. 2; Jyllands-Posten s. 21. (22.04.2020)

Vent med at bestille sommerferie
Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde i et interview med Bild am Sonntag blandt andet: "Jeg råder alle europæere til, at man venter med ferieplanerne. Der er ingen, der med sikkerhed kan forudsige noget om juli og august. Vi skal lære at leve med virussen i mange måneder, formentlig ind i det næste år. Men jeg håber, at vi inden udgangen af året har udviklet en vaccine."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (22.04.2020)

Interne anliggender

Fortæl os nu tingene, som de er, Mette F.
Politiken bringer et debatindlæg af Morten Petersen, professor i biologi på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Det er en håbløs strategi at lade hele befolkningen forblive sociale gidsler på 2 meters afstand af hinanden i årevis. [...] Alle rådata peger på, at vi gået totalt i selvsving og med vores ensidige fokus på de sårbare ældre svigter alle andre udsatte samt de unge. [...] Hvorfor reagerede ingen, da dødeligheden relateret til influenza blandt ældre EU-borgere var knap 220.000 i sæsonen 2014-15? Corona er ikke influenza - I know - men influenza er i visse sæsoner en virkelig stor dræber. Dødstallet i EU alene i den hårde sæson overgår den samlede verdens coronadødstilfælde på nuværende tidspunkt, selv om der er influenzavacciner. [...] Mette F., du lukkede landet helt efter bogen - fortæl os nu tingene, som de er, og kom med en modig plan og et mål, vi kan forholde os til. Ellers sejler det bare, og alle lider."
Politiken, s. 7 (22.04.2020)

Vi bør tage flere risici i genåbningen
I en kronik i Børsen skriver Anders Dons, CEO, Deloitte og Peter Mogensen, direktør, Kraka, blandt andet: "Vi bør være mere dristige i genåbningen af samfundet. Hellere stoppe og lukke ned igen end at gå for langsomt frem. [...] Hvis man ikke tror på, at danskerne vil følge reglerne, skal man ikke åbne, men hvis man tror på danskerne, hvorfor så vælge det langsomste? [...] Vi er bekymrede for, at de mørkemænd, som bærer nationalismens fane, atter får vind i sejlene. Vil Trump køre valgkampagne på at lukke USA af fra verdenen, nu når økonomien ikke er valggrundlag? Og hvad med EU? Vi får brug for lederskab og interesse for den europæiske agenda. Får mørkemændene deres vilje, vil det få uoverskuelige velfærdskonsekvenser for de fleste lande. Også Danmark."
Børsen, s. 4 (22.04.2020)

Klima

Flertal kræver grøn genopbygning af EU: Kan samle det europæiske projekt igen
Ministre fra i alt 17 lande støtter nu et krav til EU-Kommissionen, der skal sikre, at den grønne omstilling bliver central i den kommende økonomiske genopretning. Klimaminister Dan Jørgensen (S) er glad for den stigende opbakning til sin mærkesag om at få den grønne dagsorden arbejdet ind i genopretningen af Europa. Inden påske tog han initiativet til et fælles opråb til EU-Kommissionen.
Altinget (22.04.2020)

Konkurrence

Selskaber i skattely kan få hjælp fra statskassen
Enhver kan se logikken i, at de virksomheder, der sender penge i skattely for at undgå skat i Danmark, ikke skal have lov til at modtage støtte fra hjælpepakkerne til erhvervsdrivende. Men en indført regel i hjælpepakkerne rammer kun en lille del af de milliarder, som sendes til skattely for at undgå skat i Danmark. I aftalen er "skattely" defineret som de 12 lande, der står på EU's sorte liste over skattely. De 12 lande spiller dog kun en meget lille rolle, når virksomheder vil undgå at betale skat i Danmark. Det viser nye tal fra projektet The Missing Profits of Nations, som er et samarbejde mellem tre forskere på Berkeley universitetet i Californien, USA og Københavns Universitet. Deres tal viser, at ud af de 33 milliarder kroner fra selskabers overskud, som i 2017 blev ført ud af Danmark til skattely, gik allerhøjst 6,3 procent til de lande, som er på EU's sorte liste, og som reglerne i hjælpepakken handler om. Enhedslisten fik skattely med i den nye aftale, og politisk leder Pernille Skipper ved godt, at den langtfra er effektiv. "Danmark har underkastet sig EU's betingelser, og i den situation har vi erkendt, at der var meget lidt andet at gøre i den akutte situation. Det viser bare pointen med, at EU's liste har meget klare mangler. EU-listen er et kæmpe problem for bekæmpelsen af skattely," siger Skipper.
Politiken, s. 3 (22.04.2020)

Vognmænd: Coronakrisen betyder, at krævende klimatiltag skal gentænkes
Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL - Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg tror, at langt flere danskere har fået øjnene op for, at lastbilerne, med vognmænd og chauffører bag rattet, har en helt uundværlig rolle i det moderne samfund. Både til daglig og i en lock-down og krisesituation. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at EU's transportministre har brugt meget tid de seneste uger på at sikre, at såvel de nationale, de europæiske og de globale forsyningskæder har fungeret så optimalt som muligt. [...] Legitimiteten styrtdykker, og utilfredsheden er enorm, særligt i Italien og Spanien. Og en række lande, særligt i det gamle Østeuropa, har ikke følt det vigtigt at bistå Sydeuropa - trods de milliardindsprøjtninger som der er givet gennem årene til Østeuropa. Alt sammen svækker det solidariteten i EU. En situation, hvor enhver er sig selv nærmest, vil på godstransportområdet vise sig særligt farlig. [... ] For at skære det helt ud i pap: Godstransport er et internationalt erhverv, hvor der er benhård priskonkurrence. Det er ingen klimaløsning, hvis danske vognmænds transportarbejde overtages af udenlandske."
Altinget (22.04.2020)

Migration

Coronakrisen har sat en prop i asylsystemet
Selvom man stadig ikke kan afvise asylansøgere ved grænsen, har de bevogtede grænser i Europa nedbragt antallet af spontane asylansøgere herhjemme markant. Kun 38 har søgt asyl, siden coronakrisens udbrud herhjemme. SF's ordfører på udlændinge- og integrationsområdet, Carl Valentin, mener, at vi skal komme i gang med at tage imod kvoteflygtninge. Morten Lisborg, migrationsekspert og selvstændig konsulent i firmaet Migration Management Advice, forudser, at coronakrisen kan resultere i en stigning i antallet af flygtninge grundet den økonomiske krise, coronapandemien har sendt verden ud i. Han mener, at det system, EU har opbygget til at modtage flygtninge i EU, modarbejder sig selv. "EU fastholder et system, hvor man ved territoriel kontakt til et givent land i Europa får retten til at søge asyl der. Det giver incitament til at rejse via illegale menneskesmugler-ruter. Det er paradoksalt, fordi man samtidigt bruger enorme ressourcer på de ydre grænser, der skal holde folk væk fra muligheden for at søge asyl," forklarer han. Lisborg mener, at EU bør ændre systemet, så man kun vil acceptere flygtninge via legale kanaler, eksempelvis kvoteflygtninge.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (22.04.2020)

Mellemfolkeligt Samvirke: Danmark bør tage imod 500 asylbørn og -familier nu
Altinget bringer et debatindlæg af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: "Kære Mattias Tesfaye. Som du ved, har den voldsomme corona-pandemi ramt verden over og fået næsten alt til at gå i stå. Heldigvis lever vi i Danmark med en handlekraftig regering. [...] Men desværre er det ikke alle, der kan handle sådan mod corona-smitten. Vi må ikke lukke øjnene for de umenneskelige forhold, som 20.000 mennesker på flugt lever under på europæisk jord i Moria-lejren i Grækenland. [...] Sammen med civilsamfundsorganisationer i Grækenland og på tværs af Europa appellerer Mellemfolkeligt Samvirke regeringen til at sikre at retten til asyl overholdes og fastholdes. [...] I Danmark bør vi tilbyde at tage imod 500 børn med deres familier til sagsbehandling og indkvartering til minimum 14 dages corona-karantæne, under ordentlige og børnevenlige forhold i det danske asylsystem. [...] Moria-lejren er EU's ansvar. I EU bør Danmark presse på for, at nationalstater tager et fælles ansvar og solidarisk fordeler de mest udsatte fra Moria-lejren mellem sig. Lande som for eksempel Finland, Frankrig og Portugal har erklæret, at de er klar til at tage imod flere flygtninge fra Grækenland."
Altinget (22.04.2020)

Sundhed

Danmark er et af få lande, som lader smittede nærmest gå frit omkring
I det vestlige Europa er Danmark, Sverige og det næsten totalt lukkede og hårdt ramte Belgien de eneste lande, hvor ægtefæller og andre, der bor sammen med coronasmittede, får lov til at gå på arbejde og i det hele taget færdes ude i samfundet. En opgørelse på baggrund af data indsamlet af WHO's europæiske kontor viser, at 19 ud af 22 lande kræver, at de smittedes nære kontakter bliver hjemme i karantæne. Karantænen anbefales af WHO og det europæiske center for sygdomskontrol, ECDC. Helene Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen, siger: "Karantæne kan være vanskelig at overholde for alle. Derfor er det en hensigtsmæssig løsning at anvende test af de nære kontakter i stedet." Hun siger, at test af nære kontakter bliver nævnt af både EU-kommissionen og det europæiske smitteagentur, ECDC, og det får ikke alarmklokkerne til at ringe, at test i stedet for karantæne ikke benyttes i andre lande. Mika Salminen, direktør for blandt andet overvågning og bekæmpelse af infektionssygdomme på det finske institut for sundhed og velfærd, har drøftet den danske model med at teste de tætte kontakter i stedet for at sætte dem i karantæne. "Vi tror ikke, at test kan erstatte karantæne. Så skal de testes mange gange, i princippet hver dag, for hvordan ved du ellers, hvornår de bliver smitsomme?" siger Salminen.
Politiken, s. 5 (22.04.2020)

I Belgien registreres hvert andet coronadødsfald på plejehjem
Belgien er hårdt ramt af coronavirussen. Landet indtager en uønsket førerposition i EU, når det gælder antallet af døde med coronavirus. Landets premierminister Sophie Wilmes sagde i sidste uge, at regeringen har valgt "mest mulig gennemsigtighed" i forhold til kommunikationen af dødsfald knyttet til covid-19, selvom det kan betyde, at tallene er for høje. "I Europa er der ikke nogen lande, der opgør dette ens. Vi har valgt den mest detaljerede metode", siger sundhedsminister Maggie De Block. Belgiens metode betyder, dødsfald på plejehjem, hvor der er mistanke om coronavirus, tælles med i statistikken. Mange lande offentliggør ikke, eller har ikke tal for, antallet af døde på plejehjem. Det betyder det kan være vanskeligt at sammenligne på tværs. Et netværk af forskere knyttet til London School of Economics har samlet data fra EU-lande, der viser, at andelen af coronadødsfald på plejehjem svinger mellem 42 og 57 procent.
Politiken, s. 8 (22.04.2020)

Udenrigspolitik

Hjælp WHO
Information bringer et debatindlæg af Jesper Hansen, cand.scient. Han skriver blandt andet: "USA's præsident er for alvor begyndt at fatte konsekvenserne af, at han har siddet for længe på sine små hænder. [...] Så en syndebuk, der er nem at være sur på, skal udpeges, og hvad er lettere end at udpege WHO, som trods alt også har begået fejl. Som straf tilbageholder Donald Trump USA's årskontingent på 2,7 milliarder kroner, hvilket bliver en ekstra markant udfordring for WHO i denne svære tid. Derfor er det nu, at EU's ledere skal træde i karakter og forlange, at medlemslandene samarbejder om at donere et ekstra WHO-kontingent, som tilsammen langt overstiger USA's kontingent, men stadig er småpenge i forhold til de svimlende beløb, der i forvejen bliver jongleret med for at inddæmme krisen. For uden et fungerende WHO risikerer vi endnu større ulykker. Hvis ikke EU-landene træder til, vil vi være afhængige af hjælp fra kineserne, og sådan bliver EU endnu mere til grin. "
Information, s. 18 (22.04.2020)

Mattias Söderberg: Rige lande må ikke glemme de katastroferamte ulande
Altinget bringer en kommentar af Mattias Söderberg, der arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og er formand for klimaarbejdet i ACT Alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande. Han skriver blandt andet: "Vi kan godt håndtere coronapandemien. [...] Men hvad gør vi så der, hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre, og når håndtering af coronapandemien skubbes væk af mere akutte problemer? Det er desværre netop dét, som mange ulande oplever lige nu. Fiji, Vanuato, Tonga, Salomonøerne og andre små ønationer i Stillehavet, som i begyndelsen af april blev ramt af cyklonen Harold. [...] Om det seneste uvejr skyldes klimaforandringer, er svært at sige med sikkerhed, men det er hævet over en hver tvivl, at den globale opvarmning vil skabe voldsommere cykloner og orkaner. [...] Somalia og Mali er to lande, hvor klimaforandringer bidrager til konflikter, og hvor mennesker hvert år dør på grund af vold og væbnede sammenstød mellem forskellige grupper. Lige nu er der meget få rapporterede tilfælde af corona, men menneskerne i Mali og Somalia er ikke immune. Spørgsmålet er derfor, om landene kan håndtere en galoperende pandemi. Hvis ikke der investeres i klimatilpasning, som kan mindske risikoen for konflikter over adgangen til vand, mad og frugtbare jorde. [...] Hvis der ikke kommer hjælp fra andre lande vil det tage lang tid at genopbygge huse og genetablere den lokale udvikling. [...] De rige lande har tidligere lovet at de vil give ulandene klimahjælp, og inden påske lovede EU, at der også skal skrues op for coronastøtten. Det er gode løfter, som giver håb. [...] Det er vigtigt, at vi ikke glemmer ulandenes behov for både klimatilpasning, katastrofehjælp og virushåndtering. Hvis vi skal standse pandemien, skal vi tænke globalt."
Altinget (22.04.2020)

Sikkerhedsstaten kvæler den liberale globalisme
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af forfatter Kasper Støvring. Han skriver blandt andet: "Coronakrisen betyder enden for den globalisme, der har fyldt så meget. Nationalstaten er for alvor tilbage - i form af en sikkerhedsstat, der sørger for os, når krisen kradser. [...] I tiden før coronakrisen var globalismen i forvejen under pres. Trump, brexit og fremvæksten af Kina var de tydeligste tegn. Men også Fort Europa var under opbygning. "Jeg takker Grækenland for at være Europas skjold," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen så sent som i marts i år, og hun sagde det vel at mærke, efter at græsk politik havde skudt mod migranter. Så var det ligesom slut med at hylde velkomstkulturen og de åbne grænser. Årsagen til globalismens svækkelse og nationalstatens fremvækst er den uhyre enkle: Sikkerhed trumfer altid liberale idealer. [...] Det er en basal realistisk indsigt, at verden er anarkistisk. Der er ingen verdensstat i den anden ende, når man ringer 112. Der findes heldigvis forsvarsalliancer som NATO, men når "push comes to shove", som amerikanerne siger, vil enhver stat sørge for sin egen overlevelse. [...] At coronakrisen er et geopolitisk spil, viser sig også i de tætte bånd mellem WHO og Kina - derfor er der, om ikke kløgt, så dog ræson i Trumps tilbagetrækning af støtten til WHO - samt i EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestagers nylige opfordring til de europæiske stater om at opkøbe aktier i virksomheder for at undgå en fjendtlig, kinesisk overtagelse. [...] Verden efter coronakrisen bliver dog ikke et kaos. For ligesom mennesker vil også nationalstater gruppere sig efter deres kulturelle tilhørsforhold og dermed loyalitetsbånd. Der findes på et højere niveau stadig noget, der hedder Vesten og Europa. I fremtiden vil vi på én gang se et svækket EU, som vi hidtil har kendt det, og et styrket Europa: Et samarbejdende og samhandlende Fort Europa, som imidlertid også handler med resten af verden og udgør et af verdens magtcentre sammen med USA og Kina."
Jyllands-Posten, s. 23 (22.04.2020)

Økonomi

Midt i coronakrisen: Amsterdam stiller om til doughnut-økonomien
Amsterdam har netop vedtaget en strategi for en cirkulær økonomi for perioden 2020-2025, der bygger på den såkaldte doughnutmodel. Bystyret skriver ifølge Information: "I strategien bruger vi den britiske økonom Kate Raworths Amsterdam City Doughnut, en model, der beskriver, hvordan samfund og virksomheder kan bidrage til økonomisk udvikling, alt mens man respekterer planetens og vort samfunds grænser." Doughnutøkonomien er en visualisering og kvantificering af de rammer, der gælder for en økonomi, der tilstræber såvel bæredygtighed som menneskelig velfærd. Kate Raworth udgav i 2017 bogen Doughnut Economics, der blev en global bestseller på 18 sprog. Raworth har blandt andet forelæst om modellen i FN's Generalforsamling, Verdensbanken, World Economic Forum, OECD og i Europa-Parlamentet. Raworths gruppe er desuden ved at udvikle doughnut-modeller for de amerikanske storbyer Portland og Philadelphia.
Information, s. 12-13 (22.04.2020)