Onsdag den 27. juni

Tophistorier

Indvandringen kan knuse den europæiske drøm
Flere aviser skriver om, at indvandring er en trussel for EU's fremtid og om, hvordan EU-topmødet 28.-29. juni bliver afgørende. I en kommentar i Berlingske skriver formand for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, blandt andet: “Europæerne kan ikke leve med et passivt EU, som ikke magter at finde løsninger på denne tragedie. De ønsker et EU, der er solidarisk med mennesker, som flygter fra forfølgelse og krig. Men de ønsker samtidig, at der gøres kort proces med dem, der ikke har ret til indrejse eller ophold i Europa. Det kommende EU-topmøde er sidste chance for at opfylde EU-borgernes forventninger. At finde en løsning kræver både mod og en egentlig kort- og langsigtet strategi, der hviler på to søjler. [...] Vi har brug for et mere effektivt og retfærdigt europæisk asylsystem. Allerede i november 2017 vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal et forslag om en rimelig fordeling af asylansøgere. [...] Europa-Parlamentet har allerede foreslået en gennemtænkt og troværdig strategi. Jeg retter en appel til stats- og regeringscheferne om at opgive den nationalegoistiske tankegang og i stedet forene deres kræfter, så vi sikrer EU's overlevelse.” Lars M. Tjellesen bruger Alexander Mærsk som eksempel på udfordringerne ved indvandring i et debatindlæg på Ekstra Bladet: “Det er helt forfærdeligt, at den slags overhovedet kan forekomme. EU fungerer ikke, for her skal der handles hurtigt. Problemet burde løses på timer og ikke på dage. Men EU er handlingslammet.” Information skriver, at den italienske bjerglandsby med 25 indbyggere har fået selskab af 25 afrikanske asylansøgere. Den italienske regering lægger pres på EU, som skal diskutere indvandring og asylpolitik på EU-topmødet senere på ugen. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF): “Det er himmelråbende naivt, hvis man tror, at man får problemet til at gå væk ved at flytte asylbehandlingen ud af Europa. Tværtimod vil det være en bombe under hele asylsystemet.” Kristeligt Dagblad fortæller, at der er bred uenighed om ansvaret for migranter blandt EU-landene. “Det eneste, der er bred enighed om, er beskyttelsen af EU's ydre grænser. Og så satser man på, at der fremover kommer så få flygtninge til Europa, at det bliver mindre politisk sprængfarligt, hvem der skal tage sig af dem," siger Elizabeth Collett, direktør for den transatlantiske tænketank Migration Policy Institute til Kristeligt Dagblad.
Berlingske s. 24-25, s. 27, s. 28; Kristeligt Dagblad s. 1, s. 5, s. 10; Politiken s. 6; Information s. 10-11; Ekstra Bladet s. 16; Jyllands-Posten s. 17; (27.06.2018)

Prioritede historier

Tvivl om Trump får europæiske lande til at gå egne veje
Flere aviser skriver om, at EU går nye veje uden om Donald Trump i forhold til alternative forsvarssamarbejder. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortæller, at Danmark bliver medlem af to nye forsvarssamarbejder uden for NATO for at styrke Danmarks militære position. “Dette er ikke en erstatning for NATO. Jeg tror stadig fuldt og fast på et transatlantisk samarbejde, men de to initiativer skal kunne supplere hinanden. Det har været vigtigt for mig, at vi sørger for, at briterne er med - også når de engang har forladt EU. Hvis samarbejdet med tiden skulle udvikle sig til at blive en integreret del af EU, så er det klart, at vores forbehold træder i kraft,” siger forsvarsministeren til Berlingske. “På NATO-topmødet er det de europæiske NATO-medlemslandes forhåbning, at man formår at vise sammenhold og enighed, men det er nok for meget at håbe på, at Donald Trump kommer til Bruxelles med et lignende ønske. [...] EU må - ikke mindst for sin egen skyld - bevise, at der stadigvæk er behov for, at nogle værner om frihandel, samarbejde, internationale institutioner og fred. I FN og andre multilaterale fora må EU for en tid udfylde tomrummet efter USA,” skriver Charlotte Flindt Pedersen, direktør, Det Udenrigspolitiske Selskab, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. “Vi har med stigende intensitet set, hvordan Europas største lande, EU-Kommissionens top og selv NATO's generalsekretær er begyndt at stå op imod al den disruption, som udgår fra Det Hvide Hus under den nuværende, utilregnelige præsident,” skriver David Trads på Altinget.
Berlingske s. 7; Altinget; Jyllands-Posten s. 18; Kristeligt Dagblad s. 9; (27.06.2018)

EU's handelskommissær: Håber selskaber og forbrugere presser Trump
Flere aviser fortæller, at amerikanske selskaber giver udtryk for, at de er klemt af EU's nye toldsatser kun en uge efter, de trådte i kraft. “Der er nødt til at være konsekvenser, hvis du ikke respekterer internationale regler, som er nedfældet i WTO, og hvor EU og USA har udviklet reglerne sammen. Og ja, selvfølgelig er konsekvenserne - selvom vi ikke ønsker at straffe dem – at amerikanskevirksomheder og forbrugere vil reagere, og at de vil lægge pres på den amerikanske regering og sige 'hey, vent lige lidt. Dette er ikke godt for økonomien.' Og det er nu det, der sker,” sagde Cecilia Malmström på et pressemøde i Bruxelles tirsdag middag, skriver Børsen. Avisen fortæller også, at Stephen S. Roach, Yale University og forhenværende formand for Morgan Stanley Asia, ikke tror, at handelskrigen mellem USA, Kina, EU, Canada og Mexico vil stoppe. "Det vil hæmme væksten, hvis der kommer flere toldsatser, og det vil være en stor fejl, hvis det sker,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Børsen. BT fortæller, at den amerikanske brancheorganisation for biler Auto Alliance har meddelt Donald Trump, at de 35 procent importtold på biler vil koste amerikanske forbrugere 45 milliarder dollar om året. Samtidig skriver medierne, at EU's straftold på 31 procent mod Harley-Davidson vil tvinge virksomheden til at flytte produktionen af motorcykler ud af USA.
Børsen s. 1, s. 16-17, s. 20-21; Information s. 9; B.T. Metro Danmark s. 5; (27.06.2018)

Manden bag Brexit: Storbritannien ser ud til at blive i EU - uden stemmeret
Daniel Hannan, den konservative chefideolog bag Brexit, mener, at Storbritanniens brud med EU er på vej i den værst tænkelige retning. “Der tegner sig et Brexit med en overgangsperiode uden bagkant, hvor EU fortsat vil bestemme vores landsbrugs- og fiskeripolitik, og hvor vores lovgivning fortsat vil være underlagt EU-domstolens dommere. Det eneste, der vil ændre sig, er, at vi vil miste vores stemme i EU,” siger Hannan til Information. Samtidig kan Børsen og Jyllands-Posten fortælle, at de britiske banker forbereder sig på Brexit. En tredjedel af de større banker og andre selskaber, der tilbyder finansielle ydelser, meddeler, at de overvejer eller har bekræftet, at de rykker deres drift tilbage til EU og ud af Storbritannien.
Information s. 8-9; Børsen s. 20; Jyllands-Posten s. 13; (27.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

S: Den danske transportbranche bruger kattelem til social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Ole Christensen (S) medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: “For et par uger siden vedtog EU-institutionerne den længe ventede revision af udstationeringsdirektivet. Det er et afgørende skridt på vejen for at sikre den samme løn for det samme arbejde på det samme sted. I Danmark vil det sige, at alle udstationerede arbejdstagere skal leve op til en dansk overenskomst, mens de er udstationeret i Danmark. Er en polsk håndværker udstationeret og arbejder på en dansk byggeplads, så skal det som minimum foregå på de vilkår, som arbejdsmarkedets parter inden for byggeriet har aftalt i deres overenskomst. [...] Her er vi i Parlamentet i gang med de afsluttende forhandlinger om den såkaldte vejpakke, som Kommissionen præsenterede i fjor. Med den får vi mulighed for at lave bedre og klarere regler for løn, arbejdsvilkår og cabotagekørsel i transportbranchen.”
Altinget; (27.06.2018)

Det digitale indre marked

Datatilsynet svømmer over med sager efter nye regler
Ifølge direktør for Råd for Digital Sikkerhed har Danmark et problem, hvis de mange sager hos Tilsynsmyndigheden fortsætter. Rent EU-retligt er Danmark forpligtet til at have et velfunderet datatilsyn med tilstrækkelige ressourcer til at løfte de mange nye opgaver. EU's justits- og forbrugerkommissær, Vera Jourovå, siger at hun “personligt vil minde medlemslandenes ministre om deres ansvar”. Danmark ser ud til at være duks i EU rent politisk, da Danmark er et af de kun 12 lande, som har indført de nye EU-regler i deres nationale lovgivning på nuværende tidspunkt.
Politiken s. 8; (27.06.2018)

Institutionelle anliggender

Europa-Kommissionen foreslår at bruge 30 milliarder euro på europæisk uddannelse, ungdom og idræt
Europa-Kommissionen lægger op til at fordoble budgettet til europæisk uddannelse, ungdom og idræt fra 14,7 til 30 milliarder euro. Det viser Europa-Kommissionens netop offentliggjorte forslag til det kommende Erasmus program (2021-2027).
Altinget; (27.06.2018)

Messerschmidt: Se det i øjnene - Bruxelles rager danskerne en høstblomst
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: “Et lille lys i mørket. Det har EU-politikerne håbet på, siden danskerne med et pænt flertal stemte for at bevare det dyrebare danske retsforbehold. Og de fik mere end dét, ja, en ren frelsermand fik de med valget af Macron som Frankrigs nye præsident. Nu ville der komme skub i Europa-lokomotivet, stærkere fransk-tysk energi og samling om den skønne EU-valuta samt en fælles effektiv politik for masseindvandring og masseintegration. [...] Bruxelles rager danskerne en høstblomst. [...] De gider ikke høre EU-parlamentarikere blæse petitesser, som burde klares af embedsmænd, op til livsvigtige udfordringer. Ingen gider flage med EU's kønsløse, fædrelandsløse og helt igennem syntetiske flag. EU's papirpropaganda samler støv i folkeskolers og gymnasiernes depoter og venter på næste papirindsamling.”
Altinget; (27.06.2018)

Interne anliggender

Hvorfor ser vi så gerne, at Merkel skal væk?
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist Peter Wivel blandt andet: “Vi kender intet til Merkels hjerte, og hun åbnede ikke sit land i 2015. Hun lukkede ikke de tyske grænser for asylsøgende. Og det er noget andet. Tyskland modtog heller ikke “mindst 1 million migranter” i 2015. Der var ikke tale om migranter, men om flygtninge. [...] En anden udbredt myte siger, at Merkel ikke forinden havde forhandlet med Tysklands EU-partnere. Det er urigtigt og et vellykket forsøg på at hvidvaske sit eget svigt. Der var tale om en fælles østrigsk-tysk politik. Den skyldtes først og fremmest, at mellem 300.000 og 600.000 muslimske flygtninge var strandet i Ungarn eller på vej op gennem et Balkan, der siden borgerkrigene i 1990'erne og Kosovo-konflikten er væbnet til tænderne mod netop muslimer.”
Politiken s. 9 (27.06.2018)

Klima

Regeringen sætter Danmarks grønne førerposition over styr
Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito og Christian Ibsen, direktør i tænketanken Concito, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: “Danmark rasler ned ad de internationale ranglister for lande med de højeste klimaambitioner, og udlandet opfatter os efterhånden som fodslæbende på miljøpolitikken. [...] Ifølge EU's miljøagentur er Danmark allerede i dag det land i EU, som siden 1980 har haft de største omkostninger fra klimaskader per borger. [...] I German Watchs årlige måling om globalt klimalederskab er vi på få år faldet fra en førsteplads til en 47. plads, og den seneste måling fra Climate Action Network om EU-landenes klimalederskab placerer Danmark på en syvendeplads.”
Jyllands-Posten s. 24; (27.06.2018)

Migration

Lars Løkke siger nej til samråd om flygtningecenter uden for EU
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviser Socialdemokratiet og Enhedslistens ønske om at stille op i samråd og fortælle om planerne for et center for asylansøgere uden for EU. Han forklarer Folketingets Europaudvalg, at emnet hører under udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Kristeligt Dagblad s. 3; B.T. Metro Danmark s. 5; (27.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Israel vil have EU til at lukke kassen for kritiske ngo'er
En rapport fra det israelske ministerium for strategiske affærer og offentlig diplomati konkluderer, at Folkekirkens Nødjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam og en række andre NGO'er skal have stoppet deres arbejde i Palæstina. Ifølge Altinget står der blandt andet i rapporten: “Europæiske skatteyderes penge bruges til at støtte forbindelser til terrororganisationer [...] Israel opfordrer kraftigt EU til også i praksis at implementere sin erklærede politik om at modsætte sig boykot af Israel og til øjeblikket at tilbageholde finansieringen af organisationer, som promovorer anti-israelsk boykot og delegtimering.” Udenrigsminister Anders Samuelsen siger til Altinget “Den israelske rapport omhandler støtte fra EU. Jeg har noteret mig, at EU klart har afvist rapportens påstande, og det forholder vi os til, indtil andet måtte være bevist.” Maja Kocijan, talsperson for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU, siger: “Samtidig står EU fast i forhold til at beskytte ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.” EU kalder påstandene for grundløse og uacceptable.
Altinget; (27.06.2018)

Stine Bosse

Demokratiet er ingen selvfølgelighed
I et debatindlæg skriver erhvervsleder Stine Bosse blandt andet om Folkemødet på Bornholm: “Demokratiet er noget, vi må kæmpe for at bevare. Både kræfter uden for EU, men sandelig også inden for Unionen, presser på med udemokratiske tiltag [... ] Særligt glade bliver vi i Europabevægelsen, når vi ser, hvordan de europæiske spørgsmål tager til i styrke år efter år. Masser af debatter med vores forpligtende fællesskab som udgangspunkt. Ja, i år kom emnet Europa ind på top ti. [...] Selvom Europabevægelsens telt var fyldt med gode debatter, glimrede ministre og kommissærer ved deres fravær. Det samme gjorde sig i høj grad gældende hos EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Næste år må vi håbe på et fremmøde af adskillige kommissærer. Så kan vi måske få en mere direkte demokratisk oplevelse, ikke blot af vores egen Vestager, men af flere af de mennesker, der arbejder for os og 494,3 millioner andre europæere.”
Altinget; (27.06.2018)

Sundhed

Minister vil slå hårdt ned på sælgere af legetøj med ftalater og skadelig kemi
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil slå hårdt ned på virksomheder, som markedsfører legetøj med ftalater og skadelige stoffer, efter to nye undersøgelser afslører problematiske stoffer i legetøj. “Både som forælder og miljøminister synes jeg, at det fuldstændig uacceptabelt og helt over stregen. Vi har stramme EU-regler for, hvad der må være i legetøj, og jeg tror, at det er på tide, at branchen prøver at lære de regler udenad. Hvis den skal have hjælp, skal jeg meget gerne give den, og den bliver ikke venlig,” siger Jakob Ellemann-Jensen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man undgår at købe legetøj uden for EU fra sider som for eksempel wish.com, da disse produkter ikke skal leve op til kemikalielovgivningen i EU.
Jyllands-Posten s. 6; (27.06.2018)

Udenrigspolitik

OPPORTUNISTEN
Ekstra Bladet skriver blandt andet under “Ekstra Bladet mener”: “Det gik som frygtet ved valget i Tyrkiet. Recep Tayyip Erdogans AKP-parti satte sig på magten sammen med koalitionspartneren, det stærkt nationalistiske og Europa-kritiske parti MHP. [... ] Erdogan har som få andre europæiske ledere sikret sig en magtbase, hvorfra han stort set kan sætte demokratiet ud af spil. [...] Den tyrkiske befolkning fortjener en bedre leder end Erdogan. Hvis forholdene skal forbedres, er EU og USA's bedste våben økonomisk pression. Uden for eksempel den massive turisme ville Erdogans pengekasse bløde.”
Ekstra Bladet s. 28; (27.06.2018)

Udvidelse

EU-lande støtter Balkan-udvidelse
Tirsdag mødtes de 28 EU-lande for at diskutere, hvorvidt EU skal påbegynde optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Det kræver enstemmighed bland EU-landene, men Danmark forholdt sig kritisk og afventende. Regeringen har fået et forhandlingsmandat fra et flertal i Folketinget, der gav regeringen mulighed for selv at vurdere, hvordan man skulle handle på mødet. Det lykkedes EU-landenes europaministre at nå til enighed, og nu er håbet, at forhanlingerne med Balkanlandene kan være med til at stabilisere området. Begge lande skal intensivere indsatsen mod korruption, og EU kræver desuden, at Albanien optrapper kampen mod organiseret kriminalitet.
B.T. Metro Danmark s. 5; Altinget; (27.06.2018)

Langt, sejt og nødvendigt træk for et reformeret Ukraine
I dag afholdes Ukraine Reform Conference i København. Den nuværende ukrainske regering ønsker på længere sigt medlemskab af både EU og NATO. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) lægger ikke skjul på, at Danmark håber på at sælge flere varer i Ukraine, da han byder velkommen til konferencen om reformer i Ukraine. “Vi er dybt engageret i Ukraine, som er en stor nabo til EU med et kæmpe potentiale for dansk erhvervsliv,” siger ministeren. I en leder i Berlingske står der blandt andet: “I en tid, hvor Rusland desværre har vist sig at være modstander af demokrati efter vestligt forbillede - og parat til at gå langt for at modarbejde det - er et rigere, stabilt Ukraine, der hylder de europæiske værdier, ikke kun ønskværdigt - det er en nødvendighed. Derfor er det afgørende, at EU støtter reformerne af landet. Også selv om der er tale om et langt, sejt træk.”
Berlingske s. 28; Jyllands-Posten s. 10; (27.06.2018)

Økonomi

Migranter er guld værd for verdensøkonomien
Ifølge Verdensbanken er det en skidt idé at forhindre migranter i at nå Europa, da det er dårligt for verdensøkonomien. Weekendens hasteindkaldte topmøde viste, at EU-landene vil gøre nærmest alt for at stoppe migranter i at komme til Europa, men Verdensbanken tror ikke strømmen af migranter vil aftage, selvom man får stoppet menneskesmuglere. “I 2017 sendte migranter anslået 2.981 milliarder kroner hjem til de fortrinsvis lav- og mellemindkomstlande, hvor de kommer fra. Der er tale om et bemærkelsesværdigt beløb, da det er tre gange så meget, som der globalt ydes i udviklingsbistand. I gennemsnit sender en migrant 200 dollars (1.275 kroner) hjem, og han/ hun gør det i reglen måned efter måned. Indien, hvor jeg stammer fra, hentede i 2017 på den konto over 400 milliarder kroner, hvilket er mere end værdien af hele den indiske iteksport,” siger Dilip Ratha, direktør for migration i Verdensbanken.
Jyllands-Posten s. 12-13; (27.06.2018)