Onsdag den 28. februar

Tophistorier

Et langt dødskys til diesel skal give renere luft over Tyskland
Flere aviser har igen i dag fokus på klimaet, og i Politiken og Information kan man læse, at Tysklands øverste administrative domstol i går i Leipzig i går gjorde det klart, at det er muligt at forbyde dieselbiler i belastede storbyer. Avisen kalder det et dødskys til de forurenende dieselbiler, der dræber omkring 13.000 mennesker i Tyskland om året med deres udstødning. Men også i Danmark er der fokus på bilernes CO2 udledning, og i Børsen kan man læse, at vismand Lars Gårn Hansen netop har offentligt en ny rapport, som foreslår en anderledes beregning af skatter og afgifter på biler. ”Biler bør beskattes svarende til de negative effekter, de har for samfundet. Den nuværende beskatning er på en gang for høj og forkert sammensat,” siger han. Selve skelettet i rapporten er en undersøgelse af, hvor dyrt det er at sænke CO2-udledningen fra personbiler ved at lægge ekstra afgifter på benzin. Konklusionen er, at det er ekstremt dyrt, fordi biler er meget højt beskattet i forvejen. I Danmark mener vismændene fra det Økonomiske råd, at bilerne skal fredes, og at det er landbruget, der skal levere forbedringerne i CO2 udledningerne. Trængslen på vejene har dog også fået politikerne til at rette blikket mod havene, som man kan læse i Jyllands-Posten i dag. Det at tænke transportformer sammen kaldes i fagsproget multimodalitet, og EU-Kommissionen kalder 2018 for ”The year of Multimodality”. Men en ting er at reducere dieselbiler eller mængden af trafik på vejene generelt - i Paris ser man på løsninger der kan suge overskydende CO2 ud af atmosfæren. Men som Information kan fortælle, så er forskerne bekymrede, da der satses meget lidt på området. ”Skal vi nå målet fra Paris-aftalen, altså holde klodens temperaturstigninger til mellem 1,5 og to grader celsius, skal vi have teknologien til at opnå negative udledninger, og vi skal have den klar længe inden 2050,” siger Philip Loldrup Fosbøl, der er lektor på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og som selv forsker i CO2-fangst og -opbevaring, kaldet carbon capture and storage teknologi, CCS. I Danmark kigges der på træernes muligheder for at optage CO2, og i et debatindlæg på Altinget kan man læse chefkonsulent hos Dansk Energi, Kristine van het Erve Grunnet blandt andet skrive: ”Når træer genplantes, optager skovene igen den CO2, der er blevet udledt ved afbrænding af træpiller og flis. Derfor er blandt andet Energistyrelsen, EU og FN også enige om, at biomassens CO2-udledning, der finder sted ved afbrænding, bliver neutraliseret igen, fordi biomassen genplantes. Biomasse skal derfor karakteriseres som vedvarende energi.”
Politiken, s. 8; Altinget; Børsen, s. 16; Information, s. 9, 12-13; Jyllands-Posten, s. 15. (28.02.2018)

Brexit betyder ikke et britisk farvel til Europa
Jyllands-Posten, Børsen og Information kigger i dag nærmere på briterne og Brexit, og i Jyllands-Posten kan man blandt andet læse et debatindlæg af den britiske minister, David Davis, som lover Danmark, at Storbritannien ikke vender hverken Europa eller Danmark ryggen, når de træder ud af EU.”I vore dage er Storbritannien og Danmark blandt de mest populære turistdestinationer takket være de 562 flyforbindelser om ugen i begge retninger. Samtidig har firmaer som Lego, Mærsk og Carlsberg tusindvis af medarbejdere ansat i begge vore lande. Uafhængigt af EU-medlemskabet har vi glæde og nytte af en gensidig stærk og urokkelig forbindelse,” skriver han. Men som Børsen kan fortælle, så er der stadig knaster i Brexit-planerne, og en af dem er grænsen til Irland. Tre forslag til en løsning er lagt frem, men de rummer alle tre problemer, som endnu ikke er løst. Det presser premierminister Theresa May, for samtidig lægger EU pres på forhandlingerne, og afviser en forlænget overgangsperiode. Jeremy Corbyn, lederen af det britiske arbejderparti, har med sit blødere Brexit forslag ifølge Information forsøgt at bygge bro til et sted der ikke findes, for EU vil ikke give Storbritannien en ”skræddersyet” løsning. Som Jyllands-Posten kort skitserer, så kan et hårdt Brexit koste dyrt. Beregninger viser at det kan koste op mod tre millioner arbejdspladser og et velfærdstab på op mod otte procent.
Jyllands-Posten, s. 16; Information, s. 2; Børsen, s. 24. (28.02.2018)

Prioritede historier

Landbruget dumper Løkkes budgetplaner
Som det fremgår af Børsen i dag, så møder det modstand i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bagland, når han bruge en fastfrysning af landbrugsstøtten til at holde unionens budgetter i ro. ”Vi får landbrugsstøtte, fordi man har forventninger til vores varer og den måde, vi producerer dem på. Samtidig gør man konkurrencen sværere, så med den ene hånd accepterer man mere eksport fra lande, der har helt andre krav til miljø- og dyrebeskyttelse, mens man med den anden hånd vil reducere landbrugsstøtten,” siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Et er at skaffe 50 milliarder kroner, men ideen er virkelighedsfjern, mener parlamentarikere. ”Statsministerens regnestykke hænger ikke sammen. Han kommer ikke langt i sit forsøg på at skære i strukturfondsmidlerne, så han får aldrig 50 milliarder ud af det her, og jeg tror, det ville være klogt, hvis statsministeren kom ind i virkeligheden og diskuterede åbent, hvad prisen på hans budgetudspil i virkeligheden er,” siger Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, der sidder i landbrugsudvalget.
Børsen, s. 23. (28.02.2018)

Finansielle anliggender

Estlands finanstilsyn: Danske Bank fortalte os ikke om mulige russiske bagmænd
Berlingske kan i dag fortælle, at Danske Bank får kraftig kritik af estiske finanstilsyn, fordi de ikke videregav informationer om mulig hvidvask af penge, der havde forbindelse til efterretningstjenesten FSB og Putin-familien. Finanstilsynet truer nu med en undersøgelse, for Danske Bank fik informationerne allerede i december 2013, og det er i strid med reglerne, at de aldrig blev videregivet. Anders Fogh Rasmussen svarer for første gang, i Berlingske på spørgsmål om hans forbindelse til den internationale bankskandale. Anders Fogh Rasmussen er blevet en del af et rådgivningsudvalg, et såkaldt council, i den lettiske bank Nordvik Banka. ”Det lettiske finansielle system er lidt kompliceret. Derfor brugte jeg temmelig lang tid, før jeg overhovedet sagde ja. Jeg føler mig overbevist om, at Nordvik Banka forsøger at leve op til de allerbedste standarder,” fortæller han.
Berlingske, s. 4, 16-17. (28.02.2018)

Grundlæggende rettigheder

Island har sat gang i omskæringsdebat i Europa
I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at otte medlemmer af det islandske parlament, Altinget, har sat gang i en debat, som med et forslag om at forbyde omskæring af drengebørn rækker langt udover landets grænser. ”Vi arbejder sammen i det europæiske råd for muslimsk-jødisk lederskab for at skabe en politisk kampagne for at forklare de forskellige lande om konsekvenserne af en sådan lov. I over 3500 år har det været en afgørende del af jødisk identitet, så enhver lovgiver skal vide, at de med et forbud siger, at ’vi ønsker ikke et organiseret jødisk samfund i vort land’,” siger Pinhas Goldschmidt, formand for rådet af europæiske rabbinere ifølge det kristne netmedie Christian Today.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (28.02.2018)

Institutionelle anliggender

Bosse: Gammeldags suverænitet betyder ingen indflydelse
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Hun skriver blandt andet: ”Når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) talte længe og inderligt om fortidens store udfordringer i Europa og nutidens danske klods om benet for Danmark, nemlig forbeholdene, er det ikke en hvem som helst, der udtaler sig. Nej, det er manden, der netop har indgået et af vor tids største forsvarsforlig, og som véd hvad særligt forsvarsforbeholdet betyder. Hvis det så bare handlede om penge. Det gør det også, men det handler om noget så centralt for os danskere som suverænitet. Vi har ikke nær den indflydelse på Europas sikkerhed, som vi kunne have, hvis ikke vi havde valgt at lade os pakke ind i et forbehold. Hvor for eksempel Holland eller Finland sidder med ved EU-bordet og drøfter ydre grænser, koordinerer indkøb til forsvarene og mulige trusselsbilleder, der sidder vi udenfor.”
Altinget (28.02.2018)

EU ser håb om dialog med ny polsk regering om retsstaten
Information bringer i dag en artikel om EU’s forsøg på dialog med Polen om landets retssikkerhed. Polens højrenationale regering har vedtaget en række nye love, som EU mener underminerer domstolenes uafhængighed, og EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, har orienteret om EU-Kommissionens beslutning om for første gang nogensinde at udløse EU-traktatens artikel 7, den såkaldte atombombeparagraf der i værste fald kan betyde, at Polen mister sin stemmeret i EU's ministerråd.
Information, s. 5. (28.02.2018)

Italienerne har det med EU som en skuffet elsker, der holder fast i håbet
Information bringer i dag en artikel om italienernes forhold til EU, som vakler. Paradoksalt nok ser mange italienere det som bedre for Italien at stå uden for EU, fordi EU blander sig for lidt i deres politik. Italien står overfor valg, og fremtiden er så usikker, at selv udmeldinger fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker synes at svinge. Blot inden for et døgn kom han med følgende udtalelser i relation til det italienske valg: ”Vi skal ruste os til det værst tænkelige scenarie,” sagde Juncker først om risikoen for, at det kan blive umuligt at danne en ny regering i Rom. Dagen efter forlød det, at udtalelsen var blevet aldeles misforstået: ”Jeg er ikke bekymret,” hed det nu fra Jean-Claude Juncker.
Information, s. 8-9. (28.02.2018)

Interne anliggender

Journalist fundet myrdet i Slovakiet
Politiken bringer i dag en artikel, der fortæller om en slovakisk journalist og hans kæreste, som er fundet myrdet i hans hjem. Journalisten, Jan Kuciak, var blandt andet kendt for sit arbejde med at afsløre sammenhænge mellem den italienske mafia og fordelingen af EU's landbrugsstøtte i Slovakiet. ”Hvis det viser sig, at mordene har direkte forbindelse til den journalistik, som Jan Kuciak har bedrevet, vil der være tale om et »hidtil uset angreb på pressefriheden og demokratiet i Slovakiet,” skriver Slovakiets ministerpræsident Robert Fico i en udtalelse. Robert Fico er klar med 7,5 millioner kroner for informationer, der kan hjælpe politiet med at finde gerningsmanden.
Politiken, s. 10 (28.02.2018)

Migration

EU-Kommissionen: Tyrkiet-aftale gør det muligt for flygtninge at forblive i Tyrkiet
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Stina Soewarta, repræsentationschef for Europa-Kommissionens kontor i Danmark, hvor hun svarer igen på et debatindlæg tidligere bragt på Altinget af Morten Messerschmidt (DF), hvor han kalder EU aftalen med Tyrkiet for en dundrende fiasko. Hun skriver blandt andet: ”Tyrkiet er i øjeblikket det land, der huser flest flygtninge i verden - 3,7 millioner mennesker. Langt de fleste af dem er fra Tyrkiets nabolande, Syrien, Iran og Irak. Mange af dem lever i grænselandet til Syrien, som er nogen af de fattigste områder i Tyrkiet. Da flygtninge i 2015 strømmede over grænserne til Europa, var det blandt andet fordi FNs Fødevareprogram, WFP, mistede midler til at brødføde de mange flygtninge i landene omkring Syrien. Derfor er hjælp i nærområdet en vigtig brik til at løse nuværende og fremtidige flygtningekriser og undgå, at folk bevæger sig videre i deres søgen efter et bedre liv. I tilfældet med Tyrkiet handlede det desuden om at undgå, at folk lagde deres liv i hænderne på kyniske menneskesmuglere og risikerede den farlige rejse over Middelhavet. Det var baggrunden for, at Europa-Kommissionen, på vegne af samtlige EU's medlemslande, forhandlede en aftale på plads mellem EU og Tyrkiet i foråret 2016.”
Altinget (28.02.2018)

Retlige anliggender

Flytning af vagthund vækker EU-kritik
Politiken bringer i dag en artikel om regeringens flytning af De Økonomiske Råd (DØR) til Horsens. En flytning som møder stor kritik blandt de såkaldte finanspolitiske vagthunde i 24 andre EU-lande, Network of EU Independent Fiscal Institutions, som nu på det kraftigste anmoder regeringen om at omgøre sin beslutning. ”Beslutningen, der vedtages under protester fra DØR og væsentlige nationale interessenter, underminerer DØR's funktionelle uafhængighed og vil sandsynligvis have en vedvarende negativ indvirkning på institutionens evne til at udøve et effektivt tilsyn med de offentlige finanser,” skriver sammenslutningen.
Politiken, s. 6. (28.02.2018)

Udenrigspolitik

Da den kolde krig kom til Farvergade
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Henrik Kaufholz, journalist, hvor han kigger nærmere på forholdet mellem Europa og Rusland. Han skriver blandt andet: ”Den store sal i Vartov i København var proppet til sidste plads mandag formiddag. Anledningen var en diskussion om den nye kolde krig mellem Rusland og Vesten. Lad det være sagt straks: Der er ingen grund til optimisme. Temperaturen i forholdet mellem Rusland og Vesten er lige så lav som den sibiriske vind, der under mødet fejede gennem Farvergade. Hverken Ruslandspræsident, Vladimir Putin, og hans folk på den ene side eller Nato og EU på den anden er ved at give sig. Snarere tværtimod. Det er måske ikke nyt, men de færreste er nok klar over, hvor farligt det er.”
Politiken, s. 9. (28.02.2018)