Torsdag den 19. februar

EU i dagens aviser

19. januar 2017

Torsdagens tophistorier

Institutionelle anliggender: Politikere og erhvervsliv frygter for konsekvenserne af brexit

Premierminister Theresa Mays udmelding om, at briterne er klar til et hårdt brud med EU skaber både frygt og bæven i dansk erhvervsliv, hvor fx flere fiskevirksomheder overvejer at flytte produktionen til Storbritannien, skriver Berlingske. Flere danske slagterier frygter samtidig, at den britiske regering laver en frihandelsaftale med den nye Trump-administration i USA og sydamerikanske regeringer. Landbrug & Fødevarer mener, at dansk eksport kan lide et knæk, hvis brexit fører til en total løsrivelse fra EU. Politiken skriver i en analyse, at embedsmænd fra flere danske ministerier lige nu er i gang med at forberede en drejebog for Danmarks håndtering af brexit, og at den danske regering bl.a. er interesseret i at kende konsekvenserne heraf for dansk fiskeri. Avisen skriver videre, at et hårdt brexit vil medføre handelsbarrierer. Berlingske skriver videre, at flere finansvirksomheder i London vil gå den modsatte vej og fx etablere sig i Paris frem for i Storbritannien, i hvert fald for medarbejdere der skal handle på det europæiske marked og dermed inden for EU-lovgivning. Metroxpress skriver, at det britiske arbejdsmarked foreløbig ikke ser ud til at være blevet svækket af brexit-afstemningen. Kristeligt Dagblad skriver, at den hårde tone i Theresa Mays tale kan vise sig at gavne de britiske forhandlingsmuligheder over for EU, men skriver dog andetsteds i avisen, at de øvrige EU-landes ledere ikke vil lade Storbritannien vælge og vrage blandt EU-goderne. EU-lederne er dog tilfredse med den klarhed, som Theresa Mays tale har skabt, men efterspørger samtidig meldinger om, hvad briterne er villige til at give igen for at få en handelsaftale. Politiken skriver også, at politikere og eksperter stadig søger efter en forklaring på, hvorfor briterne valgte at stemme sig ud af EU. Flere har sågar stillet spørgsmålet, om EU nu også eksisterer om 10 år, hvilket der dog er nogenlunde enighed om, omend det måske bliver i en ændret form. EU-kommissær Pierre Moscovici taler om, at EU netop kan gøre en forskel ift. vækst og jobskabelse. Børsen skriver, at den britiske Højesteret tirsdag i næste uge vil komme med sin afgørelse om, hvorvidt den britiske regering kan gennemføre brexit uden at spørge parlamentet i London om lov først.

Kilder: Berlingske, Business, s. 2 og 4; Børsen, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 6 og 11; Politiken, s. 2 og 9; Metroxpress, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentets nye italienske formand på svær opgave

Det bitre formandsopgør i EU-Parlamentet, der endte med sejr til den konservative Antonio Tajani, har skabt splittelse mellem de pro-europæiske partier og skubber samtidig parlamentet mod højre, skriver Jyllands-Posten. Det er bl.a. svært for de europæiske socialdemokrater at acceptere, at de konservative nu sidder på alle tre topposter i EU's institutioner, lyder det. "Det er vigtigt, at vi ser et samarbejde mellem de proeuropæiske kræfter i parlamentet, så Europa kan bevæge sig fremad," advarer EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Berlingske skriver ligeledes, at Tajani står foran en svær opgave med at samle det splittede parlament, og ikke mindst forsøge at gøre noget ved den udbredte EU-skepsis i Europa. Det mest afgørende internt i parlamentet bliver dog at genoprette det gode forhold til socialdemokraterne, lyder det. "Efter dette meget svære valg er parlamentet blevet opdelt og polariseret. Spørgsmålet er, om de nu vil være i stand til at arbejde sammen," siger politisk analytiker Yann-Svenn Rittelmeyer fra den uafhængige tænketank European Policy Centre, ifølge Børsen. Information skriver, at parlamentet med Tajani i spidsen får en mere diskret formand end afgående formand Martin Schulz. Avisen skriver videre, at Tajani er under anklage for som EU’s transportkommissær fra 2010 til 2014 at have fortiet viden om snyd med testresultaterne for tyske Volkswagens dieselbiler. Tajani afviser dog at have haft viden om dette. Information skriver i en ledende artikel, at med Tajani som formand kan man ikke forvente, at parlamentet bliver mere synligt i forhold til EU-Kommissionen, Det Europæiske Råd eller de øvrige EU-institutioner. Europæerne skal derfor vænne sig til, at EU's demokratiske problemer og muligheder ikke længere ligger hos parlamentet, lyder det.

Kilder: Berlingske, s. 14; Børsen, s. 16; Information, s. 2 og 5; Jyllands-Posten, s. 11

Andre historier: Prioriterede emner

Andre historier

Finansielle anliggender: Finansskat er skadelig symbolpolitik

En finansskat, som Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen for nyligt har talt varmt for, vil være skadelig for flere befolkningsgrupper, skriver finansminister Kristian Jensen (V) i et debatindlæg i Politiken. Han mener ikke, at en afgift skal bruges til at regulere bankerne. Det skal hellere gøres ved at styrke spillereglerne, som det er blevet gjort gennem EU siden krisen, mener han.

Kilde: Politiken, Kultur, s. 6

Finansielle anliggender: Nationalbanken åbner for nyt gebyrchok til boligejere

Et nyt krav fra EU-kommissionen kan komme til at koste koste milliarder af kroner, skriver Børsen. Forslaget omhandler nedskrivningsegnede passiver, der er et krav til, hvor meget kapital et realkreditinstitut skal have for at sikre, at det ikke vil behøve statshjælp, hvis instituttet kommer i problemer. Pt. er kun banker underlagt kravet, men Nationalbanken har i et høringssvar åbnet for, at det også skal gælde realkreditten.

Kilde: Børsen, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Kritik af overnationale domstole

Der er en anden demokratiforståelse i Danmark end i en række andre lande, skriver Kristeligt Dagblad. De seneste måneder har en række jurister kritiseret både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-domstolen for at tage magt fra de nationale parlamenter. Det er dog særligt i de nordiske lande, at man mener, at nationale parlamenter bør stå over domstolene, og ifølge juraprofessor Mikael Rask Pedersen er der tale om "en grundlæggende kollision mellem to måder at tænke jura på." Gruppeformand Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti skriver i et debatindlæg i BT, at det er en stor udfordring for demokratiet, hvis en ikke-dansk domstol kan tage stilling til sager, som den danske domstol burde tage stilling til. Han mener, at Menneskerettighedsdomstolen omgør domme, som de enkelte EU-lande selv bør bestemme. Jyllands-Posten skriver, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil tage spørgsmålet om en reform af menneskerettighedsdomstolen op, når Danmark overtager formandskabet for Europarådet i november.

Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 2; BT, s. 15; Jyllands-Posten, s. 4

Institutionelle anliggender: Aviserne om brexit

Storbritannien har meldt ud, at man vil gå efter en fuld udmeldelse af EU efterfuldt af en omfattende handelsaftale, skriver Information i sin ledende artikel. Den ønskede aftale vil både give Storbritannien fri adgang til det indre marked og toldunionen, men samtidig give mulighed for at landet kan indføre et selvstændigt migrationssystem. Flere europæiske ledere har kritiseret briterne for at ville vælge og vrage mellem EU's fordele, men Information mener dog ikke, at man bør forsøge at straffe briterne i forhandlingerne men derimod se på parternes interesser. Jyllands-Posten skriver i sin ledende artikel, at Storbritanniens premierminister Theresa May står med den enorme opgave at skulle føre Storbritannien ud af EU. I lederen citerer Jyllands-Posten Mays tale, hvor hun erklærer, at det er ”fortsat i Storbritanniens overvældende og nødvendige, nationale interesse, at EU har succes”, men det får avisen til at undre sig over, hvorfor Storbritannien så har valgt at forlade samarbejdet. Det samme gælder det faktum, at hele EU-lovgivningen omsættes til britisk ret i det sekund, landet forlader unionen, lyder det. Storbritanniens strategi for exitforhandlingerne med EU bør føre til et kompromis, skriver Kristeligt Dagblad i sin ledende artikel. Avisen mener, at den britiske strategi lægger op til et "hårdt brexit", hvor den britiske regering kræver flere ting, der umiddelbart ikke kommer til at kunne lade sig gøre. EU, Storbritannien og erhvervslivet har alle en interesse i, at man forhandler sig frem til et kompromis, lyder det. Politiken skriver i sin ledende artikel, at selvom internationale institutioner som EU og FN er truede, bør de reformeres og ikke fjernes. Både den britiske udmeldelse fra EU og det amerikanske valg sidste år viser, at nationalisme og isolation er eksempler på, at tilliden til disse institutioner er mindsket. Politiken skriver desuden, at Storbritannien bør se sig bedre end at lave en frizone lige uden for det europæiske fælledsmarked, hvis EU ikke efterkommer dets krav i forhandlingerne.

Kilder: Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 12; Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Danmark skal ikke ofre sig for Brexit

I Berlingske opremser politisk kommentator Jarl Cordua den lange historie, som Danmark har delt med Storbritannien. Han nævner blandt andet, hvordan Danmark og Storbritannien sammen har arbejdet imod for megen EU-integration og for det frie marked. I en fremtid, hvor Storbritannien ikke er medlem af EU, vil briterne forsøge at opretholde eksporten til de resterende EU medlemslande. Danmark vil samtidig forsøge at opretholde sin eksport til Storbritannien. Jarl Cordua mener ikke, at EU bevidst skal forhandle i et forsøg på at straffe briterne. Den britiske premierminister Theresa May har medvind fra de britiske medier og folk i kampen mod EU, skriver Jyllands-Posten i en analyse. Mediedækningen af Mays’ tale om brexit tirsdag var overordnet positiv, specielt omkring hendes udtalelser om at gøre Storbritannien til et konkurrencedygtigt skatte- og erhvervsparadis, hvis ikke EU accepterer en god frihandelsaftale. Dog kan hendes medvind hurtigt vende, skulle hun i pressens optik begynde at give efter for EU’s pres og indgå mindre favorable kompromisser, lyder analysen.

Kilder: Berlingske, s. 26; Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: DF vil give Storbritannien en god aftale

Den britiske premiereminister, Theresa May, har løftet sløret for hvilken form for exit fra EU, som Storbritannien ønsker. Hun har forklaret, at Storbritannien ønsker at komme helt ud af EU uden et halvt medlemskab eller et associeret medlemskab, skriver gruppeformand Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti i en kommentar i Børsen. Skaarup mener, at det vil være bedst for Danmark, hvis Storbritannien får en god aftale med EU og fortsat vil have adgang til det indre marked, fordi Storbritannien er en vigtig handelspartner for Danmark. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver DF’s EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) må opgive sin solidaritet med de øvrige EU-lande og sørge for at få en god aftale med briterne. Dette er i Danmarks interesse, mener han. En aftale med briterne skal sikre den mest mulige markedsadgang til Europa, fortsætter han. Kenneth Kristensen Berth mener ikke, at forhandlingerne skal have fokus på at straffe briterne men snarere på at sikre, at Danmark kan fastholde sine markedsandele i Storbritannien.

Kilder: Børsen, s. 2; Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Uenighed på venstrefløjen om EU’s rolle

Folketingsmedlem Pelle Dragsted (EL) skriver i en kommentar i Information, at Malte Frøsløse Ibsens’ kritik af et tidligere indlæg om muligheden for at omskabe EU til et demokratisk og progressivt samarbejde kun er teoretisk forsvarlig. Dragsted skriver, at en udmeldelse af EU aldrig er et mål i sig selv, men at det kan blive nødvendigt for at føre en progressiv økonomisk politik, hvis det nuværende nyliberalistiske traktatgrundlag består og venstrefløjen vinder regeringsmagten i et EU-land. Han skriver yderligere, at valget jo ikke står mellem fuldstændig udelukkelse eller fuldt EU-medlemskab. Folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) svarer i et debatindlæg i Information på et tidligere debatindlæg fra SF's Steen Gade. Steen Gade har meldt ud, at han synes at mangle Enhedslisten i kampen for et bedre EU på blandt andet miljøområdet. Til dette svarer Søren Søndergaard, at der formentligt kan findes flere eksempler på det modsatte. Han henviser blandt andet til Enhedslistens forslag om indførelsen af en EU protokol mod social dumping, hvilket Steen Gades parti SF stemte imod.

Kilder: Information, s. 17; Information, s. 18

Institutionelle anliggender: Dæmonisering af EU-samarbejdet

EU-samarbejdet bliver dæmoniseret af debattører, der bruger usaglige og ubegrundede argumenter, skriver folketingsmedlem Bertel Haarder (V) i Kristeligt Dagblad. Han refererer til et debatindlæg af sognepræst Marie Høgh, der mener, at EU ønsker at udfordre kristendommen. Haarder påpeger, at flere af medlemslandene er kristne, og at EU-samarbejdet desuden har skabt et miljø, hvor der er frihed til at tænke, hvilket blandt andet inkluderer religionsfrihed.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Interne anliggender: Danskerne i top af lav arbejdstid i EU

Danmark har den tredjekorteste gennemsnitlige arbejdsuge i hele EU, viser Den europæiske arbejdskraftundersøgelse for tredje kvartal i 2016, skriver flere medier. Børsen skriver, at det kun er i Frankrig og Slovakiet, at man arbejder mindre end i Danmark, da en fuldtidsbeskæftiget dér arbejder 39,6 timer om ugen i gennemsnit. Højeste arbejdsuge finder man i Grækenland, hvor man arbejder 44,0 timer om ugen.

Kilder: Børsen, s. 14; BT, s. 18; Jyllands-Posten, Erhverv, s. 7, Metroxpress, s. 6

Retlige anliggender: Jyder tryner Skat

Efter en årelang strid om moms på brugte bilreservedele har to brødre fra Sjelle Autogenbrug fået medhold ved EU-Domstolen, skriver Jyllands-Posten. Den nye EU-dom skal danne grundlag for Vestre Landsrets domme i Danmark. Problemet er opstået på grund for forskellige tolkninger af momsreglerne.

Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 8

Socialpolitik: Produkter skal også være for de handicappede

Mennesker med handicap har mange problemer, der gør det svært at deltage i samfundet på lige fod med andre, skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), i en kommentar i Jyllands-Posten. Han skriver, at EU-Parlamentet netop nu diskuterer et nyt tilgængelighedsdirektiv, og at europaparlamentariker Morten Løkkegaard (V), der er parlamentsordfører på direktivet deltager i en god dialog med DH. Direktivet vil blandt andet medføre, at der stilles krav til at vise hensyn til folk med handicap, så de kan bruge produkter og ydelser på lige fod med alle andre.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Retlige anliggender: Dom over ministerium

Børsen skriver, at Højesteret i dag skal afsige dom i en sag mellem CO-Industri og Beskæftigelsesministeriet, hvor fagforbundet ønsker erstatning til et medlem, fordi staten ikke havde implementeret en EU-regel i et direktiv om arbejdstid, hvilket medførte, at der ikke var ret til erstatningsferie ved sygdom opstået under ferie. Landsretten har tidligere frifundet ministeriet.

Kilde: Børsen, s. 28

Udenrigspolitik: Putinforståelse på højrefløjen

Der er mange, der bebrejder EU for konflikten med Rusland, skriver Rasmus Jarlov, forsvarsordfører for Konservative i et debatindlæg i Berlingske. Han mener dog, at man skal huske på, at EU kun indførte sanktioner mod landet, fordi Rusland invaderede Ukraine og forårsagede krig i Europa. Han skriver, at det er helt uacceptabelt, at Rusland invaderer et suverænt europæisk land. Jyllands-Posten skriver i en analyse, at bl.a. Marie Kraruip (DF) taler Ruslands sag på Christiansborg, og at det måske kan koste en stemme eller to, men at hun har partiets støtte.

Kilde: Berlingske, s. 27; Jyllands-Posten, s. 2