NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, deltog i en arbejdsfrokost for at drøfte samarbejdet mellem EU og NATO og euro-atlantisk sikkerhed. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte til lederne via videokonference.
Indbydelse til topmødet fra Charles Michel
Emner på dagsordenen:
- Ruslands invasion af Ukraine
- Økonomi
- Sikkerhed og forsvar
- Migration
- Eksterne relationer herunder Kina
Baggrund:
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
Det Europæiske Råd skal drøfte den seneste udvikling i Ruslands angrebskrig mod Ukraine og EU's fortsatte støtte til Ukraine, bl.a. finansiel og militær støtte.
Økonomi
EU's ledere vil følge op på tidligere konklusioner om EU's industripolitik, det indre marked og Europas langsigtede konkurrenceevne og produktivitet.
Sikkerhed og forsvar
EU er fast besluttet på at påtage sig et større ansvar for sin sikkerhed og øge kapaciteten til at handle selvstændigt, samtidig med at det anerkender det transatlantiske forhold og samarbejdet mellem EU og NATO som nøglen til vores overordnede sikkerhed.
Migration
Rådets formandskab og Europa-Kommissionen vil orientere Det Europæiske Råd om deres fremskridt med gennemførelsen af de seneste konklusioner om migration.
Eksterne forbindelser
EU's ledere skal have en strategisk drøftelse om Kina.
De skal også forberede det kommende topmøde mellem EU og CELAC i juli i Bruxelles, hvor EU's ledere og ledere fra den regionale blok af latinamerikanske og caribiske stater samles.
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 29. juni 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark