Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel10. april 2024Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Dom i sagen om Danske Slagtermestre

Den 10. april 2024 faldt der dom i sag T-486/18  om Danske Slagtermestre og statsstøtte

Domstolen

Rettenss dom

Baggrund:

Med sin afgørelse C (2018) 2259 final af 19. april 2018 i statsstøttesag SA.37433 (2017 / FC) – Danmark konkluderede Kommissionen, at det bidrag, som er indført ved lov nr. 902/2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. ikke giver bestemte virksomheder nogen fordel og derfor ikke udgør statsstøtte.


Danske Slagtermestre anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse. Ved kendelse af 1. december 2020 i sag T-486/18 besluttede Retten, at Danske Slagtermestre hverken havde påvist, at brancheorganisationens medlemmer i særlig grad var påvirket af den omhandlede foranstaltning, eller hvilke medlemmer, der i særdeleshed var påvirket af den. Brancheorganisationen havde heller ikke påvist en væsentlig påvirkning af dens konkurrencemæssige stilling. Danske Slagtermestre havde derfor ikke påvist, at den indklagede afgørelse kunne forringe brancheorganisationens medlemmers konkurrencemæssige stilling, og at den derfor havde en umiddelbar virkning på deres retsstilling, navnlig deres ret til ikke at blive udsat for en konkurrence, der fordrejes af nævnte foranstaltning.
Danske Slagtermestre har anket Rettens kendelse til Domstolen


Ved dom af 7. juli 2022 i sag C-99/21P besluttede Domstolen at ophæve Rettens kendelse og fastslog, at søgsmålet i første instans kunne antages til realitetsbehandling. Domstolen hjemviste derefter sagen til Retten med henblik på en realitetsafgørelse.

Detaljer

Publikationsdato
10. april 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark