EU i dagens aviser fredag den 22. december 2023

Tophistorier

EU-dom kan åbne for ny version af Super League
Flere af dagens aviser skriver om en ny EU-dom torsdag, der udfordrer Uefa og Fifas monopol på europæisk fodbold. EU dommen har udfordret autoriteten til at sanktionere fodboldturneringer. I 1995 ændrede Bosman-dommen fodbolden ved at fokusere på spilleres kontraktrettigheder. En ny dom, afsagt torsdag, kan igen radikalt ændre professionel fodbold. Denne dom følger efter det mislykkede European Super League-projekt, som involverede 12 store europæiske klubber i en separat liga. EU-Domstolen har fastslået, at Fifas og Uefas krav om sanktionering af nye turneringer strider imod EU-retten. A22 Sports, selskabet bag Super League-projektet, ser dette som en sejr og en afslutning på Uefas monopol: "Vi har vundet retten til at konkurrere. Uefas monopol er forbi. Fodbolden er fri. Klubber er nu frie for truslen om sanktioner og frie til at bestemme deres egen fremtid," lyder det. Uefa fortolker imidlertid dommen anderledes, idet de mener at have justeret deres regler i overensstemmelse med EU-love. De er overbeviste om, at deres nye regler er lovlige og robuste. EU-Domstolen har afvist, at Uefa kan true med udelukkelse fra turneringer, men har ikke godkendt Super League-formatet fra 2021. Den sag er sendt tilbage til en spansk domstol. Fremtiden for europæisk fodbold forbliver usikker. Store engelske klubber som Manchester United og Bayern München har udtalt, at de ikke vil forlade nationale eller Uefas turneringer. Jan-Christian Dreesen, direktør i Bayern og næstformand i ECA, siger: "Vi støtter de europæiske klubturneringer under Uefas paraply. Så endnu en gang er det meget klart: Døren til Super League forbliver lukket i Bayern." A22 Sports har justeret deres projekt til at omfatte 64 klubber med op- og nedrykning. FC København har dog afvist at deltage i et sådant udbryderprojekt. Det er usikkert, hvor meget opbakning A22 Sports' projekt vil få, trods dommen. Jesper Møller, formand for DBU, antyder, at udbrydere som A22 Sports kan støde på modstand. Real Madrids præsident, Florentino Pérez, har været en nøglefigur i forsøget på at få EU's godkendelse til oprettelsen af private fodboldligaer.

I Ekstra Bladet kan man læse mere om DBU's formand Jesper Møllers reaktion på dommen. Han udtrykker ærgrelse over EU-domstolens afgørelse i retssagen om Super League, hvor UEFA tabte. Møller siger: "Helt overordnet kan jeg sige, at dommen går i en helt anden retning, end vi havde håbet på. Det er ingen hemmelighed, at fodboldorganisationen havde håbet på at få medhold." Han tilføjer: "Så kan man spørge, hvorvidt vi er overraskede. Det er vi nok ikke, fordi hvis man kender til EU-lovgivningen, kompleksiteten og den del, der vedrører konkurrence-retten, så kan man ikke tillade sig at være overrasket. Jeg er i hvert fald ærgerlig over det." Møller beskriver situationen som "en kamp om fællesskab og solidaritet over for egoisme og grådighed." Mens klubber som Barcelona og Real Madrid i Spanien er tilfredse med afgørelsen, og Real Madrid fremhæver, at klubber bør have lov til at styre deres egen skæbne, er Møller uenig: "Det er ikke de holdninger eller værdier, vi har eller bør have i Danmark. Vi har hele tiden sagt, at vi ønsker den europæiske sportsmodel og en fin dansk model," siger han. Møller understreger vigtigheden af en fællesskabsbaseret pyramidestruktur i sporten og mener ikke, at det ville være gavnligt for klubber eller fans, hvis nogle bryder ud og danner deres egne ligaer. Han fastholder, at dommen sandsynligvis ikke vil påvirke dansk fodbold.

I Politiken kan man læse, at A22 Sports har afsløret planer om en ny turnering i kølvandet på EU-Domstolens afgørelse. Denne turnering skal omfatte 64 hold fordelt på tre divisioner: Star League, Gold League og Blue League. Star League vil bestå af 16 hold opdelt i to grupper, hvor hvert hold spiller syv hjemmekampe og syv udekampe. De fire bedste hold fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne. Gold League følger samme model, og to hold vil rykke op til Star League. I Blue League vil 32 hold konkurrere, hvor to hold rykker op til Gold League, og 20 klubber årligt rykker ud og erstattes af klubber fra hjemlige ligaer. Derudover planlægger A22 Sports en kvindeturnering med 32 hold. Den endelige afgørelse om Super League vender tilbage til en domstol i Madrid, hvor det forventes, at European Super League (ESL) får grønt lys. Projektet, der i starten bestod af 12 klubber, men nu hovedsageligt har opbakning fra Real Madrid og FC Barcelona, blev tidligere mødt med modstand fra UEFA og FIFA, som truede med bøder og sanktioner. Efter EU-Domstolens afgørelse ser det ud til, at ESL-projektet får ny vind i sejlene, skønt mange af de oprindelige støtteklubber, herunder seks engelske klubber, trak sig tilbage på grund af hjemligt pres fra fans og politikere.
Berlingske, s. 17; Ekstra Bladet, s. 9, 8-9; Jyllands-Posten, s. 20; Politiken, s. 11; Altinget, torsdag (22.12.2023)

Prioriterede historier

Nye EU-spilleregler er tvivlsom medicin mod fodslæbende lande
Dagens Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Her kan man blandt andet læse: "EU-landene er blevet enige om et nyt regelsæt for finanspolitikken. Det skal være mere realistisk end tidligere og tilskynde til investeringer i reformer. [...] Finanspolitiske regler er ikke noget, der fylder så meget herhjemme, hvor der er styr på finanserne og en stram budgetlov. Men for en række lande med høj gæld er der endog rigtig meget på spil. Hele seks af eurolandene har en gæld, der er større end BNP. Uden en aftale ville de gamle - og stramme - regler være trådt i kraft igen fra nytår efter at være suspenderet i tre år. [...] Den danske professor og formand for EUs Finanspolitiske Råd Niels Thygesen har været en central spiller i forhandlingerne. Formålet med det nye regelsæt er fortsat at sikre orden i de offentlige finanser, men på en måde, der ikke dræber den økonomiske aktivitet. [... ] Sammenkædningen mellem reformer og finanspolitikken er også tankerne bag EUs store genopretningsfond, hvor de løbende udbetalinger netop hænger sammen med implementeringen af lovede reformer. Jo mere økonomisk vækst et land er i stand til at skabe, desto nemmere bliver det at håndtere en stor gældsbyrde - og desto hurtigere bliver gælden reduceret i forhold til økonomiens størrelse. EU-Kommissionen vil fortsat have en central rolle, men tilrettelæggelsen af tilpasningsplanerne skal i højere grad ske i samspil med landene. [...] De fortsat store underskud og enorme gældsbjerge betyder også, at det politiske pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) for at føre en lavrentepolitik vil blive forøget. Italiens renteudgifter steg fra 57 milliarder euro i 2020 til 83 milliarder euro sidste år og vil i år blive de højeste nogensinde. Frankrig og Italien fik indført i aftalen, at de stigende renteudgifter først skal tælles med fra 2027. [...] Finanspolitik vil også i de kommende år blive en politisk og ideologisk kampplads. For tiltag for at forbedre de offentlige finanser bliver af mange betragtet som en vækstdræber. Det bliver hurtigt til, at 'det er EUs - og Tysklands - skyld'. Ikke de uansvarlige hjemlige politikere. [...] Hvis Frankrig og Italien havde brugt lige så meget energi på at gøre økonomien mere vækstduelig, som de har brugt på at få lempeligere budgetregler, ville alt se bedre ud."
Berlingske, s. 1, 8-9 (22.12.2023)

EU lander aftale om ny asyl- og migrationspolitik
Flere aviser bringer historier og kommentarer om EU's nye regler for asyl og migration. Altinget torsdag skriver at EU, efter omfattende forhandlinger, har indgået en ny aftale på asyl- og migrationsområdet. Denne aftale indebærer, at medlemslandene bliver forpligtet til at bidrage til modtagelsen af asylansøgere, enten ved at huse dem eller ved at yde finansielle bidrag. Aftalen har dog mødt kritik fra ngo'er, som mener, at den gør det sværere for flygtninge at søge sikkerhed. Centrale elementer i aftalen omfatter indførelsen af ensartede regler for screening af tredjelandsstatsborgere ved ankomst til EU. Dette skal øge sikkerheden inden for Schengenområdet. Derudover vil EU udvikle Eurodac, et fingeraftryksregister, for at indsamle mere nøjagtige og fuldstændige oplysninger, som skal afsløre ulovlige bevægelser over grænserne. For at effektivisere processen, indføres hurtigere asyl- og tilbagesendelsesprocedurer. En vigtig del af aftalen er også oprettelsen af en ny solidaritetsmekanisme mellem EU's medlemsstater. Denne mekanisme skal skabe bedre balance i systemet, hvor nogle lande bærer en uforholdsmæssigt stor del af ansvaret for asylansøgninger. Aftalen sikrer desuden, at EU er bedre forberedt på fremtidige krisesituationer, herunder situationer hvor migranter bliver brugt instrumentalt i geopolitiske konflikter. EU's asylkommissær, Ylva Johansson, udtrykte tilfredshed med aftalen: "Vi har forhandlet i to dage og to nætter. Nu er vi der, og vi er blevet enige om en omfattende pagt på asyl og migration," siger hun i en video. Det bemærkes, at Danmark, på grund af sit retsforbehold, ikke er omfattet af EU's fælles regler for asyl- og migration.

I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "Tænk, at det skulle tage så lang tid: Efter mange års massivt migrantpres er EU-landene omsider blevet enige om det indlysende: At det skal gøres rigtig, rigtig ubehageligt, uinteressant og udsigtsløst at rejse til Europa og søge asyl, hvis ikke man faktisk har krav på asyl. I EU er man blevet enige om, at asylsøgere simpelthen skal kunne interneres i lejre på grænsen i længere tid, hvis der kommer en ny migrantkrise - låses inde, så de ikke kan rejse længere ind i Europa. Samtidig har man givet efter for østeuropæerne, som hele tiden har sagt nej til alle planer om tvangsfordeling af asylsøgere i EU. [...] Hvert år rejser asylsøgere i stort antal til EU, selvom de godt ved, at de ikke har en chance for at opfylde kravene til flygtningestatus. De betaler menneskesmuglere formuer og sætter livet på spil i synkefærdige både. Det gør de ikke, fordi de er dumme, men fordi de ved, at når først man en gang har sat foden på europæisk jord, så har man gode chancer for på en eller anden måde at blive hængende og bevæge sig rundt i Europa, så man kan slå sig igennem med småjobs eller offentlig hjælp, i hvert fald i nogle år. Og hvor ringe det liv end er, så er det bedre end det, folk kommer fra. Og det går ikke. Men EU-landene har været fanget af deres egne underskrifter på flygtninge- og menneskerettighedskonventioner. [...] Endelig, efter års hændervriden, ser EU ud til at være nået frem til det indlysende."

I Politikens leder kan man blandt andet læse: "Lige siden migrantkrisen i 2015 skrev sig uudviskeligt ind i Europas historie, har et fælles asylsystem i EU været den opgave, de fleste anså for umulig at løse for de 27 medlemslande. I otte år har det været en skamplet på det europæiske samarbejde, at dette helt centrale område har været et så politisk mineret terræn, at ingen for alvor har betrådt det. Desto mere overraskende er det, at EU nu er nået til enighed om at præsentere en ny såkaldt 'Pagt om migration og asyl'. [...] For det første er det umådeligt vanskeligt at forestille sig, hvordan migranter skal kunne få en tilnærmelsesvis retfærdig individuel asylbehandling, hvis de som planlagt samles i detentionscentre ved EU's ydre grænser. For det andet forholder aftalen sig slet ikke til en indsats over for de tusindvis af migranter, der i dag drukner på Middelhavet, mens de europæiske myndigheder ser mere eller mindre passivt til. Og for det tredje er det lovlige migrationssystem, der kan skaffe nødvendig udenlandsk arbejdskraft, slet ikke nævnt med ét ord i aftalen. [...] Det er bestemt ikke godt nok. Men forudsætningen for forbedringer af et europæisk asylsystem er trods alt, at der overhovedet eksisterer et. Derfor må vi håbe, at den fremlagte plan bevæger sig fra agt til pagt."
Altinget, torsdag; Ekstra Bladet, s. 18; Politiken, s. 1 (22.12.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Begejstring for ny dansk statsstøtte til grøn industri
Børsen og Berlingske skriver i dag om regeringens nye støtteordning til den grønne industriproduktion, som modtager ros fra det danske erhvervsliv. Dog er der stadig et ønske om flere midler og en sammenhængende strategi. Regeringen har annonceret en støttepakke på en milliard kroner for 2024, målrettet produktionen inden for vindmøller og power-to-x, herunder brint og andre fremtidige grønne brændsler. Tejs Laustsen Jensen, administrerende direktør i brintbranchens organisation, betragter det som afgørende, at Danmark engagerer sig i den internationale konkurrence om grønne industrier. "Det er afgørende, at Danmark nu ikke længere står på sidelinjen, men derimod melder sig ind i den internationale kappestrid om fremtidens grønne industrier,” siger han til Børsen. Han påpeger dog behovet for yderligere støtte ud over den ene milliard kroner, idet han forventer, at der bliver brug for flere penge. Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, roser regeringen for at oprette en grøn investeringsfond og understreger behovet for en samlet dansk strategi for den grønne industri. "Regeringen skal have stor ros for at lytte til branchen og oprette en grøn investeringsfond. Den giver et tiltrængt rygstød til vores grønne energiindustri og sikrer, at fremtidens investeringer ikke går uden om Danmark,” siger han og tilføjer, at der er behov for en samlet strategi ud over den nye støtteordning. I Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv er der også positiv respons på støttetiltaget. Emil Fannike Kiær, politisk direktør i DI, udtaler, at det er nødvendigt at følge med EU-landenes brug af statsstøtte for at forblive konkurrencedygtige. Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, udtrykker på sociale medier, at statsstøtte "ikke er Dansk Erhvervs kop te," men anerkender nødvendigheden af handling fra dansk side i lyset af konkurrenternes modtagelse af statsstøtte.

Dagens Berlingske skriver endvidere, at den danske regering, i erkendelsen af en ny økonomisk virkelighed, hvor EU-lande og globale magter øger brugen af statsstøtte, har valgt at følge trop. Økonomiminister Stephanie Lose (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S) har annonceret planer om at afsætte en milliard kroner til direkte statsstøtte. Denne beslutning markerer en markant ændring i den danske økonomiske politik, hvilket ses som en nødvendighed i lyset af øget global konkurrence og stigende statsstøtte i andre lande. Lose påpeger, at Danmark ikke kan vinde i et kapløb om at åbne statskassen mest muligt, og understreger, at regeringens initiativ er midlertidigt og målrettet. "Vi kommer jo aldrig til at kunne vinde et kapløb, der handler om at åbne statskassen mest muligt. Og derfor har det været virkelig væsentligt for regeringen, at det her er noget, der er midlertidigt, og noget, der er målrettet," siger hun. Den nye statsstøtteordning skal administreres af EIFO (den statslige superfond) og er målrettet virksomheder inden for vindmølleproduktion, komponenter til vindmøller samt brintteknologi og power-to-x-industrien. Virksomheder vil kunne få dækket en del af deres omkostninger gennem direkte tilskud eller lån og garantier på gunstige vilkår.
Børsen, s. 2; Berlingske, s. 2-3 (22.12.2023)

Behov for grøn finansiering nu
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Da dramaet om den økonomiske støtte til Ukraine løb af stablen på EU-topmødet tidligere i december, bed de fleste mærke i, at EU-landene undtagen Ungarn synes fast besluttede på at sørge for 50 milliarder euro i hjælp til det krigshærgede land. Hvad færre havde øjne for var, at den kompromispakke, som de 26 EU-lande blev enige om i deres nye bud på EU's langsigtede budget, skærer et ambitiøst grønt investeringsprogram ned til sokkeholderne. [...] Kort sagt var fonden tænkt til både at skulle levere en del af løsningen på EU's klimamål og give den europæiske grønne industri kampkraft til at modstå den konkurrenceforvridning, de andre kontinenter står for. Med budgetkompromiset blev puljen skåret ned til 1,5 milliarder euro, og makroeffekten af den pulje er således tvivlsom, når den skal smøres ud over alle medlemslandene. [...] Som Thomas Pellerin-Carlin, programdirektør for EU's klimainvesteringer og cleantech ved det uafhængige Paris-baserede Institute for Climate Economics, siger: 'Hvis EU ønsker at blive i det globale cleantech-kapløb, at have fabrikker på europæisk jord, der producerer batterier, varmepumper, elektrolyse eller vindkraftsystemer, har det brug for en langsigtet investeringsplan for cleantech. Ud over offentlige investeringer fra nogle medlemsstater kræver dette en reaktion på EU-niveau.' [...] Når EU-landene med en aftale om gældsreglerne i unionen - EU's stabilitets- og vækstpagt - ikke har givet grønne investeringer en langsigtet og særlig plads i budgetterne, er det endnu vigtigere, at der gives et centralt europæisk svar, der sikrer, at klimamålene nås. Man kan indvende, at reformen af gældsreglerne måske aldrig reelt vil blive håndhævet, da dens rigide måltal vil blive overskredet af mange medlemslande i mange år endnu. Men hvorfor så lave reglerne?"
Information, s. 16 (22.12.2023)

Finansielle anliggender

Europas banker har rekordmange penge
I Børsen kan man i dag læse, at EU's banksektor præsenterer sig sundere end nogensinde, ifølge den årlige risikovurdering fra European Banking Authority (EBA). Rapporten afslører, at bankernes solvensmæssige egenkapital er på det højeste niveau hidtil, med en stigning fra 15,2 procent i 2022 til 16,0 procent i 2023. Desuden er forrentningen af egenkapitalen steget betydeligt, fra 7,9 procent i 2022 til 11 procent i 2023, som følge af højere renter. På trods af disse positive tal, udtrykker EBA dog bekymring for fremtidige risici, herunder stagnation i den økonomiske vækst, vedvarende inflation og geopolitiske spændinger. Samtidig med at bankerne generelt klarer sig godt, har EBA også udvidet offentlighedens adgang til detaljerede bankdata. EBA's såkaldte "transparency exercise" indebærer offentliggørelse af omfattende data om de største europæiske banker, som ikke er at finde i de almindelige regnskaber. Meri Rimmanen, ansvarlig for dataanalyse, rapportering og transparens i EBA, fremhæver vigtigheden af transparens og markedsdisciplin. Øvelsen inkluderer nu også data fra tidligere år, hvilket tillader offentligheden at få indblik i bankernes præstationer over tid. Til trods for de robuste tal, påpeger EBA, at det ikke nødvendigvis betyder, at problemer ikke vil opstå i fremtiden. De nævner specifikt, at virkningen af højere renter som følge af pengepolitiske stramninger endnu ikke har materialiseret sig fuldt ud. Yderligere advarer EBA om mulige fremtidige udfordringer på det kommercielle ejendomsmarked og mulige stigninger i indlånsrenterne. Denne forsigtighed reflekterer en generel vagtsomhed over for potentielle økonomiske udfordringer, selvom den nuværende finansielle situation for Europas banker ser stærk ud.
Børsen, s. 12 (22.12.2023)

Kæmpe slagsmål om gæld landede tæt på deadline
EU-landene har nået enighed om en opdatering af reglerne for gæld og underskud, der primært sigter mod at hjælpe de mest forgældede lande med at forbedre deres finansielle situation. Efter længere tids forhandlinger og kompromisser mellem medlemslandene er der nu etableret nye retningslinjer, som erstatter Stabilitets- og Vækstpagten fra 1997. Disse nye regler sigter mod at reducere gældsbyrden og underskuddet, som i nogle tilfælde har nået kritiske niveauer. Under den nylige pandemi blev reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten midlertidigt suspenderet, da gælden voksede betydeligt i mange EU-lande. Den oprindelige pagt fastsatte en maksimal statsgæld på 60 procent af BNP og et årligt underskud på maksimalt 3 procent af BNP. Den nye aftale tillader landene at udforme egne planer for gældsreduktion, med et mål om stadig at opnå disse grænser. Landene får en forlænget periode på fire til syv år til at få styr på deres finanser og reducere gælden. Den spanske finansminister Nadia Calviño beskrev de nye regler som "mere realistiske", og den hollandske finansminister Sigrid Kaag udtrykte tilfredshed med aftalen, som "tilskynder til reformer, men giver plads til investeringer." Økonomiminister Stephanie Lose (V) påpegede vigtigheden af reglerne for Danmark, som er tæt forbundet med resten af Europa, og understregede behovet for regler, der rent faktisk kan håndhæves og overholdes. Den endelige aftaletekst er endnu ikke offentliggjort, men det er blevet kendt, at Italien har fået medhold i, at reformer og investeringer under EU's krisefond skal tælle med i det samlede regnskab. Frankrig har opnået, at renteudgifter først tæller med efter 2027, mens Tyskland og de mere sparsommelige lande har stået fast på, at landene skal sigte efter et årligt underskud på højst 1,5 procent af BNP. Lande med høje gældsbyrder over 90 procent af BNP skal reducere gælden med mindst 1 procent af BNP årligt, og manglende overholdelse af disse krav kan medføre bøder fra EU.
Børsen, s. 20 (22.12.2023)

Storbank: Så meget kommer Fed og ECB til at sænke renterne næste år
Ifølge en ny prognose fra Nordea vil Federal Reserve (Fed) i USA være den første af de store centralbanker til at sænke sin ledende rente, og det forventes at ske hurtigere end tidligere antaget. Det skriver dagens Jyllands-Posten. Nordea forudser, at Fed vil indføre fire rentenedsættelser på 0,25 procentpoint i løbet af 2024, hvilket vil bringe den øvre grænse for styringsrenten i USA ned til 4,5 procent. Den første rentenedsættelse ventes allerede i marts 2024. Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, har omtalt en mulig ændring i rentepolitikken. "Fed satser på, at inflationsproblemet allerede er løst. Men denne satsning kan let slå fejl," siger Nordea i prognosen. Dette forventes at resultere i, at Fed holder styringsrenten på 4,5 procent gennem hele 2025. I modsætning hertil forventer Nordea, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil gennemføre færre rentenedsættelser i 2024, med en samlet reduktion på 0,75 procentpoint, hvilket vil bringe ECB's ledende rente ned til 3, 25 procent ved udgangen af 2024. Den første rentenedsættelse fra ECB's side forventes i juni 2024. I løbet af 2025 forventes ECB at fortsætte med at sænke renten med 0,25 procentpoint hvert kvartal, hvilket vil resultere i en styringsrente på 2,25 procent ved udgangen af 2025. Samlet set forudser Nordea færre rentenedsættelser fra både Fed og ECB, end hvad markedet generelt forventer. For eksempel forventer markedet, at ECB vil sænke sin styringsrente med cirka 1,5 procentpoint i løbet af det kommende år.
Jyllands-Posten, s. 2 (22.12.2023)

Uskønt forløb om nyt kapitalkrav til bankerne
David Bentlow, redaktionschef på Børsen, skriver i en Indsigt i dag blandt andet: "Hverken de danske myndigheder eller bankernes lobbyister har meget at være stolte over i debatten om, hvorvidt det er nødvendigt for bankerne og realkreditten at polstre sig yderligere for at kunne modstå tab på udlån til ejendomsselskaber. Myndighederne, anført af Nationalbanken, har fået en noget hård medfart af EU's fælles banktilsyn, mens bankernes lobbyister har betalt sig til et partsindlæg om de økonomiske konsekvenser af forslaget. [...] I marts 2017 kom en henstilling om at begrænse blandt andet lån med afdragsfrihed for højt gældsatte boligejere. Det ændrede erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) til en “anmodning om at udvise forsigtighed i långivningen”, hvilket Risikorådet anså for utilstrækkeligt. I juni 2021 forsøgte Risikorådet for tredje gang at begrænse adgange til afdragsfrie lån. Her blev svaret fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) en blank afvisning. Klar proces for ekstra bankkrav Risikorådets nyeste henstilling om et såkaldt “systemisk bufferkrav” for udlån til ejendomsselskaber er ikke unikt. Det findes allerede i en eller anden form i 13 europæiske lande og på Færøerne. Men EU's fælles banktilsyn, Paris-baserede EBA, har fastslået, at myndighederne ikke bare lige kan indføre en systemisk buffer. Først kræver det, at de nationale myndigheder kan argumentere for, at der er en systemisk risiko - altså en risiko, der kan ramme på tværs af bankerne - og dernæst, at der er tale om risici, som ikke allerede er håndteret via eksisterende regler. Endeligt skal myndighederne kunne argumentere for størrelsen på kapitalkravet, og at det er passende og hensigtsmæssigt. I et brev til EU-Kommissionen 21. november skrev EBA's bestyrelse, at det foreslåede danske kapitaltillæg opfylder gældende EU-lovkrav. [...] Ifølge en analyse bestilt hos konsulenthuset Kraka Advisory vil det nye krav betyde, at ejendomsselskabernes udgifter vil stige med 2 mia. kr. om året, og at hele regningen vil blive sendt videre til lejere. Det regnestykke er dog blevet hårdt kritiseret af tre finansforskere, anført af professor i finansiering ved Copenhagen Business School Jens Dick-Nielsen, der kommer frem til, at Krakas tal er 30 gange for højt. Kraka-direktør Peter Mogensen mener i et debatindlæg, at den faglige kritik er “noget sludder” og “et forsøg på at miskreditere os”. Men det er ikke første gang, at Finans Danmark har betalt for opsigtsvækkende regnestykker."
Børsen, s. 10 (22.12.2023)

Institutionelle anliggender

"Vi kan overkomme det hele"
Weekendavisen bringer i dag et interview med statsminister Mette Frederiksen (S). Mette Frederiksen fremstår bemærkelsesværdigt optimistisk, selv i lyset af de nuværende globale kriser. Frederiksen, der er kendt for sin støtte til Ukraine og Israels ret til selvforsvar, fastholder en positiv udsigt til fremtiden. Hun siger: "Jeg er grundlæggende optimist," og understreger, at denne optimisme ikke er rystet af det seneste års begivenheder. Frederiksen afviser forestillingen om en splittet Europa og træthed i forhold til Ukraine-konflikten. Hun påpeger, at både EU og NATO er stærkere end nogensinde. Om USA's rolle under en eventuel Trump-administration siger hun: "Jeg tror på, at amerikanerne fortsætter deres militære leverancer og også deres støtte." Dette afspejler hendes tro på fortsat internationalt samarbejde. Vedrørende Danmarks sikkerhedspolitik fremhæver Frederiksen den nylige forsvarsaftale med USA og landets opfyldelse af NATO's budgetkrav. "I min analyse af verden er der ikke plads til naivitet," siger hun, idet hun afviser ideen om at være en sikkerhedspolitisk høg, men samtidig udtrykker stolthed over Danmarks indsats. På det internationale plan kommenterer Frederiksen på Ruslands rolle og den ændrede verdensorden. Hun beskriver den nuværende situation som mere kompleks end Den Kolde Krig og ser det som positivt, at flere lande spiller en vigtigere rolle globalt. Hun udtrykker bekymring over Ruslands aggressive adfærd og dets alliancer med lande som Iran. I spørgsmålet om Gaza-konflikten understreger Frederiksen Israels ret til selvforsvar inden for internationale love, mens hun også støtter en humanitær våbenhvile. "Vi står bag Israel. Det gør Danmark fortsat. Israel har ret til at forsvare sig selv," siger hun. Som afslutning på interviewet definerer Frederiksen sin politiske tilgang: "Optimisme. Ingen plads til naivitet. Og fokus på handling." Hun taler om nødvendigheden af proaktive løsninger til globale udfordringer og understreger troen på menneskehedens evne til at overvinde kriser og fremme global udvikling.
Weekendavisen, s. 3 (22.12.2023)

EU søger politiske autoriteter
I en nyhedsanalyse af Kristeligt Dagblads korrespondent i Italien, Mads Frese, kan man i dag blandt andet læse: "Mario Draghi vil ikke være EU-Kommissionens næste formand, udtalte en kilde tæt på den tidligere italienske premierminister og præsident for Den Europæiske Centralbank forleden til nyhedsbureauet Reuters. Udtalelsen kom, efter at den italienske avis La Repubblica havde bragt en historie om, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har mobiliseret det franske diplomati for at køre Draghi i stilling som EU's kommende politiske leder. Ifølge avisen har Macron allerede solgt idéen til USA's præsident, Joe Biden, og Tysklands kansler, Olaf Scholz. [...] Italienerens chancer for en toppost i EU afhænger under alle omstændigheder af udfaldet af Europa-parlamentsvalget i juni næste år. Desuden ville Italiens nuværende regeringsleder, Giorgia Meloni, skulle støtte sin forgængers kandidatur, hvilket er et problem i forhold til hendes regeringspartnere. Men spekulationerne er ikke desto mindre udtryk for en påtrængende erkendelse: I den herskende globale uorden har EU ikke råd til fortsat at lade sig repræsentere på højeste plan af politikere fra andet geled. [...] Sammenholdet om støtte til Ukraine i krigen mod Rusland slår allerede sprækker. Med opbakning fra højreregeringerne i Østrig, Slovakiet og Holland har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, blokeret hjælpen til Ukraine for at få EU til at se stort på de ungarske afvigelser fra unionens retsstatsprincipper. Så selvom de europæiske landes forsvarsbudget er omkring fire gange større end Ruslands, har splittelsen i EU forsikret Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at de vestlige demokratier ikke kan forsvare deres egne idealer. [...] Manglen på sande politiske autoriteter gør, at de mest autoritære og voldelige ledere har let spil overalt. Foruden EU, USA og Rusland - hvor Putin roligt kan regne med genvalg - afholdes der i 2024 valg i folkerige atommagter som Indien og Pakistan. I en verden under radikal omkalfatring på grund af krige, klimakrise og kunstig intelligens må EU bestemme sig for, om man vil spille en rolle. Derfor er det kun naturligt, at der spekuleres i, hvilke europæiske politikere der har pondus til at begå sig på verdensscenens skrå bredder. I 2018 blev det især opfattet som Macrons fortjeneste, at Ursula von der Leyen blev valgt til kommissionsformand. Selvom von der Leyen formelt stadig er kandidat til at blive på posten, vil hendes genvalg næppe blive set som en succes i hverken Berlin eller Paris. Von der Leyen har forsikret om EU's fortsatte støtte til Ukraine, der nu er blandt de otte kandidatlande til optagelse i EU. Men i praksis har hun ikke kunnet sikre fælles fodslag."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (22.12.2023)

Konkurrence

EU's tvungne patentdeling vil true virksomheders frihed og innovation
Børsen bringer en kronik af Morten Rosted, Peter Laudrup og Kim Haggren. Henholdsvis vice president of corporate patents & trademarks i Lundbeck, patentchef hos Rockwool og vicedirektør i Dansk Industri (DI). De skriver blandt andet: "EU-Kommissionen forsøger med en række initiativer at forberede sig på nye kriser i lyset af covid-19-pandemien. Det er en rigtig god idé. Til gengæld er det stærkt bekymrende, at EU som en del af den “pakke” vil sikre tilstrækkelig produktion af kritiske produkter og udstyr i tilfælde af en ny krise ved at tvinge virksomhederne til at dele deres patenter og forretningshemmeligheder. [...] Pandemien viste med al tydelighed, at virksomhederne hellere end gerne vil hjælpe samfundet med at komme ud af samfundets kriser. Virksomheder over hele Europa viste stort samfundssind bl.a. ved skrue gevaldigt op for udviklingen og produktionen af vacciner, mundbind, håndsprit osv. Faktisk gik produktionen så stærkt, at distributionen af vaccinerne ikke kunne følge med, hvilket resulterede i, at mange vacciner gik til spilde. Alligevel mener EU - af uforståelige årsager - at det er nødvendigt at indføre tvang over for virksomhederne. [...] Med det nye forslag vil EU-Kommissionen bestemme, hvem virksomhederne skal indgå licensaftaler med under en vagt defineret krise. Når krisen er erklæret ovre, skal patentrettighederne gives tilbage. I strid med aftalefriheden Det, som er utroligt vigtigt at sætte en tyk streg under, er, at EU-Kommissionen også vil kræve, at virksomhederne udleverer deres forretningshemmeligheder og knowhow til tvangslicenstagerne såsom andre producenter. Det er utrolig problematisk, fordi forretningshemmeligheder og knowhow i sagens natur ikke kan tilbageleveres, fordi de mister deres værdi, så snart de ikke er hemmelige længere. [...] Endelig er det store spørgsmål, hvornår EU-Kommissionen mener, der er tale om en krise. Forslaget har nemlig lavet en vag og uklar definition af en krise. Det er stærkt problematisk, fordi det er denne definition, som kan give EU magten til at tvinge virksomhederne til at dele deres rettigheder med eksempelvis deres konkurrenter. Står vi eksempelvis i en klimakrise i forslagets forstand, som kan tvinge de grønne virksomheder til at dele deres opfindelser med konkurrenterne? Står vi i en forsyningskrise? Mindre attraktivt marked Forslaget truer innovationen og investeringskraften i EU, da virksomheder vil tøve med at udvikle nye produkter i EU, hvis de risikerer at skulle dele deres viden med konkurrenter. Det gør EU til et mindre attraktivt marked for både virksomhederne og deres investorer, da investeringer i innovation kræver stabilitet og klarhed om ejerskabsrettigheder, som forslaget skaber tvivl omkring."
Børsen, s. 31 (22.12.2023)

Retlige anliggender

Danmark vinder sag om omstridt 25-timers regel ved EU-domstolen
På Altinget torsdag kan man læse, at EU-Domstolen har afgjort, at Danmarks 25-timers-regel, som begrænser parkeringstiden for lastbilschauffører på offentlige rastepladser, ikke er i strid med EU's regler om hviletid. Efter flere års juridisk uenighed er Danmark blevet frifundet i denne sag af EU-Domstolen, som har meddelt sin afgørelse i en pressemeddelelse.
Altinget, torsdag (22.12.2023)

Magtfuld oligark taber sag om sanktioner mod EU
Berlingske skriver, at EU har iværksat omfattende sanktioner mod russiske embedsmænd og forretningsfolk efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. En af dem er den kendte oligark og tidligere ejer af Chelsea FC, Roman Abramovich. Disse sanktioner har ført til indefrysning af hundredvis af milliarder dollars af russiske aktiver, inklusive milliarder tilhørende Abramovich. På trods af et forsøg på at ophæve disse sanktioner, har Abramovich for nylig lidt et nederlag i retten. "Generaldomstolen afviser den af hr. Abramovich anlagte sag og opretholder dermed de restriktive foranstaltninger, der er truffet imod ham," lyder det fra EU-domstolen. Abramovichs rigdom, anslået til omkring 62 milliarder kroner af Forbes, stammer fra en bemærkelsesværdig karriere, der begyndte i Ruslands Komi-republik. Efter at have tjent som guvernør i Chukotka-regionen i otte år og etableret et tæt forhold til den indflydelsesrige oligark Boris Berezovsky, erhvervede Abramovich en andel i olieselskabet Sibneft. Dette selskab blev senere solgt til den statsejede Gazprom for 88 milliarder kroner, hvilket blev grundlaget for hans nuværende formue. EU har i mellemtiden opført 1.950 enkeltpersoner og enheder på deres sanktionsliste, hvilket inkluderer rejseforbud og indefrysning af aktiver inden for EU's territorium. Ifølge EU har Abramovich "langvarige og nære bånd til Vladimir Putin" og har nydt "privilegeret adgang" til den russiske præsident, hvilket har hjulpet ham med at opretholde sin formue. På trods af Abramovichs anstrengelser for at få fjernet sit navn fra sanktionslisten, har EU-domstolen bekræftet hans fortsatte tilstedeværelse på listen, hvilket betyder, at hans aktiver, inklusive flere milliarder i en engelsk bank, fortsat er indefrosset.
Berlingske, s. 9 (22.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Er Zelenskyj ved at fyre sin øverste general?
Dagens Politiken skriver, at Ukraine overvejer en massiv mobilisering af op til en halv million nye soldater for at styrke sin kamp mod Rusland. Dette blev fremhævet af præsident Volodymyr Zelenskyj under hans årlige pressemøde i Kyiv. Den ukrainske præsident diskuterede planer om at sænke aldersgrænsen for indkaldelse og potentielt indkalde ukrainere bosiddende i udlandet. Zelenskyj udtrykte behovet for yderligere argumenter for at gennemføre en sådan storstilet mobilisering, som vil kræve betydelige finansielle ressourcer. Han påpegede, at det vil koste omkring 90 milliarder kroner at finansiere disse soldater og spurgte retorisk, "Hvordan finder vi tre millioner ekstra skatteydere fra januar?" Claus Mathiesen, militærekspert ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, understreger, at Ukraine har hårdt brug for friske kræfter, især i lyset af planer om en ny offensiv til foråret. Han bemærker, at "Måske har ukrainerne ikke behov for en halv million mand lige på én gang, men måske nok i løbet af 2024," men tvivler på, om det er realistisk at mobilisere så mange. Zelenskyj kommenterede også den spændte relation til den øverstbefalende for de ukrainske styrker, Valerij Zaluzjnyj, og kritiserede ham for at fokusere for meget på sociale medier. Zelenskyj er skuffet over udfaldet af årets modoffensiv og det pres, det lægger på ham i forhold til at bevare vestlig støtte. Præsidenten bekræftede indirekte den kølige luft mellem ham og Zaluzjnyj og erklærede fortsat fuld tro på sejr samt overbevisning om, at både USA og EU vil levere den nødvendige støtte til Ukraine.
Politiken, s. 8 (22.12.2023)

Udenrigspolitik

Europæisk venstrefløj kræver våbenhvile: EU har for længe været døv over for palæstinensernes lidelser
På Altinget torsdag kan man læse et debatindlæg af følgende afsendere: Manon Aubry, MEP, La France insoumise, medformand, Venstrefløjsgruppen (Frankrig) Ione Belarra, MEP, general-sekretær, Podemos (Spanien) Pernando Barrena, MEP, EH Bildu (Baskerlandet) Malin Bjork, MEP, Vansterpartiet (Sverige) Manuel Bompard, MEP, koordinator, La France insoumise (Frankrig) Nooshi Dadgostar, medlem af Riksdagen, leder, Vansterpartiet (Sverige) Pelle Dragsted, politisk ordfører, Enhedslisten (Danmark) Chris MacManus, MEP, Sinn Féin (Irland) Marisa Matias, MEP, Bloco de Esquerda (Portugal) Ana Miranda, MEP, Bloque Nacionalista Galego (Galicien) Silvia Modig, MEP, Vasemmistoliitto (Finland) Mariana Mortágua, MEP, koordinator for Bloco de Esquerda (Portugal) Idoia Villanueva, MEP, Podemos (Spanien) Nikolaj Villumsen, MEP, Enhedslisten (Danmark). De skriver blandt andet: "I Gaza regner bomberne igen ned over civile, børn og hospitaler og dræber og ødelægger alt. Den vilkårlige massakre, som vi er vidne til fra Europa, er i stigende grad uudholdelig. Mens den ene uges våbenhvile naturligvis var velkommen, og både muliggjorde beskyttelse af civile og afslørede den humanitære katastrofe, er genoptagelsen af kampene en frygtelig udvikling. [...] Angrebene udgør en forfærdelig kollektiv afstraffelse af det palæstinensiske folk og er en åbenlys krænkelse af international humanitær lov og kan ikke karakteriseres som at udøve retten til selvforsvar. Vi, parlamentarikere og politikere fra store dele af den progressive venstrefløj i Europa, kræver en øjeblikkelig og permanent våbenhvile i Gaza og frigivelse af alle gidsler. [...] Nu skal presset på den israelske regering øges for at mindske lidelserne blandt palæstinenserne. Men alt for sent opfordrer EU nu kun til midlertidige "humanitære pauser": For EU-lederne bør befolkningen i Gaza få små pauser mellem bombeangrebene, ikke en varig våbenhvile. Det er for lidt og for sent. EU kan ikke længere se bort fra hvad der sker. Vores kontinent ved kun alt for godt, hvor skrøbeligt menneskehedens tynde slør er. Historien vil dømme EU-ledere hårdt for deres "ubetingede" støtte til det, der begås af Israels yderste højreregering. [...] Alle gidsler, politiske fanger og fængslede børn skal omgående løslades, en varig våbenhvile indføres, og blokaden af Gaza skal afsluttes. De, der er skyldige i forbrydelser, skal efterforskes og retsforfølges. Vi er overbeviste om, at en to-statsløsning er mulig, hvis bare den politiske vilje eksisterer, og at både palæstinensere og israelere skal sikres fred og sikkerhed. For ingen er fri, før vi alle er frie. For længe har EU været døv over for det palæstinensiske folks lidelser. Vi er her for at sige: Ikke mere."
Altinget, torsdag (22.12.2023)

Partier vil presse EU til at hjælpe Færøerne ud af russisk klemme
På Altinget torsdag kan man læse, at SF og Venstre påpeger, at EU bærer en del af ansvaret for Færøernes beslutning om at forlænge en kontroversiel fiskeriaftale med Rusland. Denne aftale, som har eksisteret i 46 år, er vigtig for Færøernes økonomi, da fisk er deres primære eksportvare, og adgang til den russiske del af Barentshavet er afgørende for deres fiskeeksport. Forlængelsen af aftalen, der nu løber til udgangen af 2024, har ført til international kritik, særligt i lyset af Ruslands angreb på Ukraine. På trods af det, har Færøerne valgt ikke at boykotte samarbejdet med Rusland vedrørende fiskekvoter. Karsten Hønge, udenrigsordfører for SF, mener, at fokus også bør rettes mod EU, da unionen længe har afvist Færøernes ønske om en handelsaftale, som ville tillade salg af forarbejdede fiskeprodukter til EU-landene. "EU burde have været meget mere proaktiv i forhold til at hjælpe Færøerne ud af den klemme, som de står i. Jeg er skuffet over, at EU ikke har været bedre til at forstå og hjælpe Færøerne," siger Hønge. Udenrigspolitisk Nævn i Danmark har udtrykt interesse i at hjælpe færingerne og den danske regering med at presse EU til at indgå en sådan handelsaftale med Færøerne.
Altinget, torsdag (22.12.2023)