EU i dagens aviser mandag den 7. april 2025

EU i dagens aviser lørdag den 5. april til mandag den 7. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: USA's nye toldplan rammer EU: 20 procent told på europæiske varer træder i kraft
Ifølge en artikel fra AFP er USA's præsident Donald Trumps basistold på 10 procent på udenlandske varer nu trådt i kraft. Fra den 9. april vil varer fra EU blive pålagt en 20 procents told. EU er direkte berørt af denne beslutning, som kan påvirke handelsrelationerne mellem USA og EU. Trump udtaler, at tolden er nødvendig for at udligne handelsunderskuddet: "Andre lande har alt for længe udnyttet USA." Dette har ført til kritik fra økonomer og påvirket aktiemarkederne negativt. Ifølge B.T. har Donald Trumps forhøjelse af toldsatserne skabt panik på aktiemarkederne og kan påvirke EU-eksporten til USA. EU-varer står over for yderligere toldforhøjelser, hvilket kan gøre det dyrere for EU-lande som Danmark at sælge varer i USA. B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, bemærker, at Trumps strategi ikke er en hurtig løsning, men en langsigtet plan for at styrke amerikansk produktion. Han advarer: "Det kan koste ham rigtig, rigtig dyrt om halvandet år til midtvejsvalget, hvis ikke det går meget hurtigt." Ifølge Ritzau er dele af dansk erhvervsliv indkaldt til orientering i Erhvervsministeriet om USA's nye toldplaner, som har skabt global usikkerhed. EU-Kommissionen har udtalt, at den vil indføre modtold mod USA, men det er endnu ikke besluttet. Dansk Industri opfordrer EU's borgere til at stå sammen mod Trump. Peter Thagesen fra DI udtaler: "Jeg vil opfordre til, at EU og Danmark fortsat arbejder for at undgå en handelskrig eller i hvert fald gør den så kortvarig som mulig, men også være klar til at svare proportionelt igen." Ifølge Berlingske skal EUs handelsministre mødes for at drøfte et modsvar på Trumps importtold på 20 procent på EU-varer. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har udtalt, at EU er klar til at svare igen og har mange muligheder, herunder handel og teknologi. Hun sagde: "EU forbereder modsvar, hvis forhandlinger med USA mislykkes." Der er dog uenighed blandt medlemslandene, hvor nogle, som Sveriges handelsminister, advarer mod gengældelsestold. Dansk Industri håber på et hurtigt og effektivt modsvar fra EU. Ifølge Jyllands-Posten har Elon Musk udtalt sig om ønsket om en frihandelsaftale mellem USA og Europa, hvilket ville indebære nultold og skabe en frihandelszone. Musk udtalte: "Jeg håber, man kan blive enige om, at både Europa og USA ideelt set bør bevæge sig hen imod en nultold situation." Dette kommer i kølvandet på USA's præsident Trumps beslutning om at indføre forhøjede toldsatser, som også påvirker EU-landene. Musk har tidligere udtrykt støtte til europæiske højrefløjspartier og har rådgivet præsidenten om fri bevægelighed mellem kontinenterne.

Mette Mandrup analyserer i sin artikel i Børsen, hvordan EU kan reagere på USA's handelskrig, der er eskaleret med en ny toldsats på 20 pct. EU-Kommissionen, ledet af Ursula von der Leyen, overvejer at bruge det såkaldte EU Anti-Coercion Instrument, en "handelsmæssig bazooka", der kan ramme amerikanske banker og techgiganter. "Vi er allerede ved at færdiggøre en første pakke af modtræk som reaktion på tolden på stål, og vi forbereder os nu på yderligere modreaktioner for at beskytte vores interesser og vores virksomheder, hvis forhandlingerne mislykkes," sagde Ursula von der Leyen. 

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer Trumps handelskrig og dens globale konsekvenser. Kina har reageret med en 34% told på amerikansk import, hvilket har skabt frygt på de globale markeder. EU overvejer stadig sit svar, men Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, har annonceret, at EU vil svare med modforanstaltninger på 26 mia. euro mod USA's told på stål og aluminium. "En økonomisk krig er i fuld gang. Den afslutter den globaliserede verden, som vi har kendt den i årtier," skriver Jeremy Mark. Emmanuel Macron opfordrer EU-virksomheder til at stoppe investeringer i USA, mens Trump ser toldsatserne som en styrke i forhandlinger.

I en meningsartikel i B.T. argumenterer Simon Richard Nielsen imod at hæve toldsatser som svar på Donald Trumps handelskrig. Artiklen kritiserer den danske regerings overvejelser om at indføre højere toldsatser i EU som en reaktion på USA's politik. Det påpeges, at sådanne tiltag vil skade danske forbrugere og økonomien, da det vil føre til højere priser og lavere efterspørgsel. Artiklen opfordrer til at "sænke toldsatserne" som en effektiv måde at styrke økonomien på. Det understreges, at frihandel historisk set har været en kilde til velstand, og at EU bør undgå at deltage i et "politisk stormagtspil" med USA.

Bjarne Corydon analyserer i sit debatindlæg i Børsen de økonomiske og politiske konsekvenser af præsident Trumps aggressive handelspolitik, som han sammenligner med Cuba-krisen. Corydon fremhæver, at Trumps politik kan være selvskadende for USA's økonomi, selv uden modtræk fra resten af verden. Han advarer mod risikoen for en permanent skæv geoøkonomisk situation, hvor højere told og usikkerhed underminerer den globale økonomi. Corydon bemærker, at "Trumps aggression kan være selvskadende", og understreger behovet for, at EU's ledere udviser samme kløgt som Kennedy under Cuba-krisen for at undgå en eskalering.

I et debatindlæg i Børsen analyserer Anders Aaselund Høier EU's rolle i den globale kamp om kritisk teknologi mellem EU, Kina og USA. EU fokuserer på at beskytte egne teknologier og begrænse rivalers udvikling gennem handelsrestriktive værktøjer som sanktioner og eksportkontrol. "Handelspolitikken er et effektivt våben i den geopolitiske konkurrence," understreges det. EU's initiativer sigter mod at styrke økonomisk sikkerhed, parallelt med USA's og Kinas strategier. Teknologierne påvirker politikområder som industri og forsvar, og usikkerheden vokser, hvilket kræver, at virksomheder analyserer geopolitiske informationer for at navigere i den komplekse handelsverden.

I en kronik i Jyllands-Posten argumenterer Mads Koch Hansen for, at EU's langsomme og bureaukratiske certificeringsprocesser for medicinsk udstyr hæmmer europæisk konkurrenceevne. "Det er i grunden utrolig trist, at to forordninger, der blev sat i verden med det formål at sikre patienterne bedre adgang til livreddende medicinsk udstyr, føres ud i livet på en måde, som får den stik modsatte effekt," udtaler forfatteren. Europa-Parlamentet har krævet handling, og Europa-Kommissionen har reageret med en evaluering af forordningerne. Den danske regering, med Sophie Løhde i spidsen, presser på for at løse disse udfordringer, som er afgørende for både patienter og industrien i EU.

Ole Rasmussen skriver i sin meningsartikel i Politiken om den eskalerende handelskrig, som USA's præsident har indledt mod EU og Kina, og hvordan det påvirker verdensøkonomien. Præsidenten har indført forhøjede toldsatser, som han mener vil "gøre Amerika rigere end nogensinde før". EU og Kina er blevet udpeget som "de værste forbrydere". Marine Le Pen, en fremtrædende EU-kritiker, er blevet dømt for svindel med EU-midler, hvilket har skabt debat om politisk forfølgelse. "Dronningen af den europæiske højrefløj er skeptisk over for EU, men ikke EU-midler", skriver Leny Malacinski. Mette Frederiksen har afvist USA's præsidents ambitioner om Grønland, mens Rasmus Sinding Søndergaard foreslår en symbolsk gestus for at aflede præsidentens opmærksomhed.

I en meningsartikel i Berlingske kritiserer Tom Jensen Donald Trumps straftoldspolitik og dens indvirkning på EU og det globale frihandelssystem. Artiklen påpeger, at Trumps metode til at beregne straftold er baseret på et simpelt og meningsløst regnestykke, der ignorerer USA's handelsoverskud i service- og techindustrien. "Selv indsigtsfulde folk i Europa kløede sig i håret og var helt fortabte, da tallet blev fremlagt," hvilket understreger forvirringen over Trumps beslutninger. Artiklen advarer om, at Trumps politik kan føre til en handelskrig, der skader både USA og det internationale samfund, og at det kan få alvorlige konsekvenser for hans politiske fremtid.

Kilder: B.T., fredag, lørdag; Børsen, fredag, mandag, s. 23; Berlingske, fredag, lørdag, s. 40, søndag, s. 2, mandag, s. 6; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Jyllands-Posten, mandag, s. 4,10,27; Politiken, søndag, s. 16 

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Marine Le Pen dømt for EU-svindel – udelukkes fra offentlige embeder i fem år
Ifølge nyhedsbureauet AFP er den franske politiker Marine Le Pen blevet dømt for misbrug af EU-midler, hvilket forhindrer hende i at indtage offentlige embeder i fem år. Le Pen og ni andre fra Rassemblement National er dømt for at have brugt EU-Parlamentets midler til at betale assistenter i Frankrig. Le Pen kalder dommen en "politisk beslutning" og siger: "Vores kamp vil være en fredelig kamp, en demokratisk kamp." Hun planlægger at anke dommen for at kunne stille op til det kommende præsidentvalg i Frankrig.

Kilder: B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag, mandag, s. 4; Børsen, søndag

Udenrigspolitik: EU styrker bånd til Centralasien med råstofaftale mod Kina og Rusland
Ifølge Ritzau var EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i Usbekistan for at styrke EU's indflydelse i Centralasien gennem en råstofaftale. EU og fem centralasiatiske lande blev enige om at samarbejde om udvinding af kritiske råstoffer, hvilket er vigtigt i lyset af konkurrence fra Rusland og Kina. Von der Leyen udtalte: "I disse usikre tider står Europa for åbenhed og engagement. For Europa er Centralasien en foretrukken partner." Aftalen omfatter råstoffer som mangan, krom, titanium og sjældne jordarter, der er essentielle for den grønne omstilling.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Netanyahu planlægger besøg i Det Hvide Hus for at drøfte toldaftaler
Ifølge en artikel fra Ritazu og Reuters planlægger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at besøge Det Hvide Hus for at drøfte told på varer fra Israel med USA's præsident, Donald Trump. Told på varer fra EU er også på dagsordenen, hvor en sats på 20 procent er foreslået. Dette kan påvirke EU's økonomiske relationer med USA. En israelsk embedsmand udtalte optimistisk: "Vi håber på at finde en løsning." Dette møde markerer Netanyahus første fysiske forhandling med Trump om told.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: Amerikansk pres på danske virksomheder vækker EU-bekymring
Ifølge Berlingske har EU været nævnt i forbindelse med en debat om danske virksomheders modtagelse af breve fra den amerikanske ambassade. Brevene beder virksomhederne om at undgå at fremme inklusions- og diversitetsprogrammer, der kan være i strid med amerikansk lovgivning. Berlingskes Thomas Bernt Henriksen foreslår, at virksomhederne bør sende brevene videre til Europa-Kommissionen i stedet for at svare selv. "Virksomhederne bør sende brevet videre til Europa-Kommissionen frem for at svare selv," skriver Henriksen. Ifølge Jyllands-Posten diskuterer eksperter muligheden for, at USA under Donald Trump kunne annektere Grønland. I et worst case-scenarie forudser professor Derek Beach, at USA kunne blive en pariastat, hvis Trump realiserer sine trusler. EU er ikke direkte nævnt, men der er implikationer for internationale relationer, herunder med EU-lande. Rasmus Brun Pedersen bemærker, at "man bliver noget mere forhandlingsvillig, når man får en pistol for panden," hvilket understreger presset på Danmark og Grønland i forhandlinger med USA.

Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, analyserer Mette Frederiksens håndtering af konflikten om Grønland. Ved at fokusere på spørgsmålet om annektering har statsministeren skabt en klar og enkel fortælling, der styrker Danmarks internationale position. Hun har skåret igennem spekulationer og gjort det til en kamp om international ret og suverænitet, hvilket samler Danmarks allierede i EU og NATO. Winther bemærker, at »efter mange ugers lav profil og en strategi, der gik ud på ikke at svare Donald Trump hårdt igen, står statsministeren nu på en sort-hvid platform, der signalerer »no bullshit«.« Dette skift kan dog presse Trump til at reagere, hvilket kan eskalere konflikten yderligere.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 6, søndag; Jyllands-Posten, lørdag, s 15

Arbejdsmarkedspolitik: Nyt EU-direktiv skal sikre løngennemsigtighed og bekæmpe kønsbestemt løngab
Ifølge Jyllands-Posten vil et nyt EU-direktiv fra sommeren 2026 sikre løngennemsigtighed, hvilket er et skridt mod ligeløn. Direktivet kræver, at arbejdsgivere ikke længere må hemmeligholde lønforhold og skal rapportere om lønforskelle mellem kønnene. Hvis forskellen overstiger 5%, skal der udarbejdes en handlingsplan. Veronica Fridfeldt Hoff udtaler: "Nogle har kaldt offentliggørelsen af virksomhedernes løngab for en offentlig gabestok." Direktivet forventes at reducere løngabet mellem kønnene, men kræver implementering og kan medføre en administrativ byrde.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 17,18

Det digitale indre marked: Ny mobilapp skal fungere som danskernes digitale ID og bruges i hele EU
Ifølge Berlingske skal en ny mobilapp fungere som danskernes digitale id og senere anvendes i hele EU. Appen vil gøre det muligt at identificere sig uden at dele unødvendige oplysninger. Adam Lebech fra Digitaliseringsstyrelsen udtaler: "I første omgang vil appen kunne bruges som legitimationsbevis og til aldersverifikation herhjemme, men meningen er, at man skal kunne bruge den i hele EU." Appen er en del af EUs krav om digital identifikation, som alle medlemslande skal opfylde inden udgangen af 2026.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 2

Klima: Kritik af Danmarks miljøstrategi: Minimumsimplementering svækker havbeskyttelsen
Ditte Mandøe Andreasen, i en kommentar på Altinget.dk, kritiserer Danmarks strategi for "minimumsimplementering" af EU's miljøregler, som har svækket beskyttelsen af det danske havmiljø. Hun beskriver, hvordan denne strategi, der blev indført for at beskytte dansk erhvervslivs konkurrenceevne, har ført til en reaktiv miljøpolitik. Andreasen bemærker, at "den politiske tilgang har været tilrettelagt med åbne øjne, og risikoen har været kendt". Hun opfordrer til en ændring af de fem principper for implementering, så de ikke længere fungerer som en "automatpilot i lav fart", men i stedet afbalancerer økonomiske og miljømæssige hensyn for at genoprette havmiljøet.

Kilder: Altinget.dk, mandag

Migration: Italiens asylaftale med Albanien udfordrer EU’s regler
Ifølge Berlingske har Italien flyttet dele af sin asylbehandling til Albanien som en del af et kontroversielt migrationsprojekt, der har til formål at afskrække migranter fra at nå EU. Projektet har dog mødt juridiske udfordringer, og EU-Domstolen skal snart vurdere dets lovlighed. Den danske minister Kaare Dybvad Bek udtaler: "Det er en selvpålagt ramme i EU, som er så rigid, at vi reelt ikke kan opretholde den flygtningekonvention, vi gerne vil forsvare." Projektet kritiseres som symbolpolitik, men kan få betydning for fremtidige EU-lovændringer.

Kilder: Berlingske, søndag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Europa er digitalt bagud og må handle radikalt
Amalie Kestler skriver i sin kommentar i Politiken om Europas behov for at genvinde sin position i techkapløbet. Hun fremhæver, at mens Europa investerer i forsvar og energiuafhængighed, overses den digitale sårbarhed. Kestler påpeger, at techgiganter som Amazon og Facebook har stor indflydelse på den globale dagsorden, hvilket truer demokratiet. Hun understreger, at Europa er blevet en "geopolitisk lillebror" i den digitale verden, domineret af USA og Kina. "80 ledere fra den europæiske techindustri opfordrede for nylig EU til »radikal handling«" for at mindske afhængigheden af udenlandsk teknologi. Kestler opfordrer EU til at støtte europæisk innovation og skabe mere åbne markeder.

Kilder: Politiken, søndag, s. 12

Interne anliggender: Mette Frederiksen bør udskrive valg før sommeren
Artiklen af Noa Redington i Politiken argumenterer for, at statsminister Mette Frederiksen bør udskrive folketingsvalg inden sommerferien for at sikre demokratisk legitimitet i en tid med store politiske udfordringer. Artiklen kritiserer den nuværende politiske situation, hvor regeringen, herunder Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, fokuserer på taktiske manøvrer frem for klare politiske prioriteringer. "Vi har brug for, at vores politikere ikke gemmer sig bag bureaukrater, processer og spidsfindige akronymer, men træder åbent og ærligt frem." Artiklen fremhæver behovet for en diskussion om Danmarks rolle i EU og NATO samt økonomiske og forsvarsmæssige prioriteringer.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Danmark vil fremskynde Ukraines EU-optagelse trods bekymring om korruption
Ifølge Politiken ønsker Danmark at fremskynde Ukraines optagelse i EU, men korruption er en stor udfordring. Europaminister Marie Bjerre besøger Ukraine for at forberede det danske EU-formandskab, der starter 1. juli, med ambitionen om at åbne alle seks forhandlingsspor. "Der er ingen smutveje. Særligt når det handler om at komme korruption til livs, er det vigtigt, at I viser fremskridt," siger Bjerre til ukrainske parlamentsmedlemmer. EU's krav om reformer er afgørende for Ukraines medlemskab, men korruptionen er en vedvarende bekymring.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 8