EU i dagens aviser mandag den 8. april 2024

Tophistorier

Ursula von der Leyen undersøges af europæiske topadvokater
Berlingske og Politiken beretter om den europæiske undersøgelse af kommissionsformand Ursula von der Leyen i forbindelse med indkøb af coronavacciner, som af flere europæiske medier er blevet døbt "Pfizergate".Da von der Leyen indledte forhandlinger med medicinalgiganten Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, om indkøb af coronavacciner til EU's borgere, foregik det ikke helt efter bogen, skriver Politiken søndag. Ifølge retsdokumenter undersøger Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) "uretmæssig indblanding i offentlige funktioner, sletning af sms'er, korruption og interessekonflikter". Aftalen om vaccineindkøb var en stor succes for von der Leyen i 2021, men da The New York Times senere samme år oplyste, at sms'er mellem Bourla og von der Leyen ifølge EU-Kommissionen var forsvundet, begyndte sagen at rulle. Den europæiske ombudsmand, Emily O'Reilly, gik ind i sagen, men hidtil har EU-Kommissionen ikke været videre samarbejdsvillige. Ursula von der Leyen har heller ikke villet udtale sig yderligere: "Alt, der er nødvendigt vedrørende det, er blevet sagt og udvekslet. Og vi vil vente på resultaterne," lød det fra hende, da hun blev spurgt ind til sagen af mediet Politico. Polemikken kommer på et højst ubelejligt tidspunkt forud for europaparlamentsvalget, hvor von der Leyen stiller op til genvalg. Eric Maurice, der er politisk analytiker med speciale i EU-institutioner ved tænketanken European Policy Centre, mener dog ikke, at sagen vil få konsekvenser for von der Leyen, da han understreger, at sagen handler om, hvordan kontrakterne for køb af vacciner blev forhandlet. Det kan dog få betydning, hvordan medierne dækker sagen, og om de populistiske partier vil benytte sig af sagen.

Berlingske bringer mandag et debatindlæg af Morten Dreyer (DF), Dragør. Han skriver blandt andet: "EU-chef Ursula von der Leyen bliver nu efterforsket for kriminalitet på grund af den hemmelige aftale, hun indgik med Pfizer om køb af covid 19-vacciner. Konkret efterforskes von der Leyen for korruption, interessekonflikter, destruktion af SMSer (bevismateriale) og retsstridig indblanding i offentlige funktioner. [...] Er det sandt, så burde dagspressen finde sine ”Kristustyper” frem til deres forsider. Begrebet Kristustyper opstod i 1800-tallets vilde vesten, hvor avisredaktionerne aldrig brugte deres største skrift, som blev sparet indtil Kristus' genfødsel. At EUs øverste chef undersøges for korruption, er dog en stor sag."
Politiken, søndag, s. 11; Berlingske, mandag, s. 19 (08.04.2024)

Prioriterede historier

Tjekkiet: Rusland vil hacke vores tog
Flere af weekendens aviser skriver, at Tjekkiets transportminister, Martin Kupka, har udtalt sig om Ruslands forsøg på at sabotere europæiske jernbaner. Ifølge en artikel i den britiske avis The Financial Times, beskriver Kupka handlingerne som direkte angreb mod EU's stabilitet og dets kritiske infrastruktur. "Det er angreb, som skal destabilisere EU og sabotere vigtig infrastruktur," siger han. Kupka påpeger, at der har været "tusindvis af forsøg" på at kompromittere jernbanesystemerne, men understreger samtidig, at disse forsøg ikke har resulteret i vellykkede angreb. Desuden fremhæves det, at mens russiske forsøg på at destabilisere den europæiske energiinfrastruktur har været velkendte og bredt dokumenterede, har angreb mod transportnetværker ikke fået lige så meget opmærksomhed. I Tjekkiet har agenturet for cybersikkerhed, NUKIB, advaret om, at antallet af cyberangreb mod landets infrastruktur er steget i de seneste år.
Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, lørdag, s. 6 (08.04.2024)

Præsident Putin bruger påvirkning af EU-politikere som en del af krigsførelsen
I mandagens Berlingske kan man læse, at europæiske sikkerhedstjenester har afsløret et omfattende russisk forsøg på at påvirke europæisk politik gennem betaling til politikere. Afsløringerne peger på, at kontanter og kryptovaluta for millioner af kroner er blevet kanaliseret fra Rusland til politikere i seks EU-lande for at fremme russisk propaganda op til EU-valget. Den belgiske premierminister, Alexander De Croo, udtaler: "Det er kommet frem i lyset, at Rusland ikke bare kontaktede medlemmer af Europa-Parlamentet, men også betalte dem for at sprede russisk propaganda." Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser, understreger alvoren i situationen. "Igen ser vi det massive omfang af løgne og misinformation, hvormed Putins regime ønsker at ryste tilliden til vores demokrati, vække vrede og manipulere den offentlige mening," siger hun. Søren Liborius, chefkonsulent i EU’s udenrigstjeneste, forklarer, at denne skala af indblanding er uhørt, og markerer en opvågnen indenfor EU vedrørende Ruslands intentioner om at underminere europæisk samarbejde. "Propaganda er ikke nyt. Det nye er skalaen, den usete gennemtrængningskraft, russerne har fået med adgangen til sociale medier og kunstig intelligens. Der er intet overraskende i, at Rusland betaler penge til europæiske politikeres valgkampagner. Det har eksisteret lige så længe, som der har eksisteret brune kuverter og mennesker, der gerne vil have penge," siger Liborius. Han påpeger desuden, at propagandaens effekt kan være langvarig, selvom vi er bevidste om dens tilstedeværelse. Voice of Europe, et internetmedie, som har spillet en central rolle i denne sag, fremstår som en hovedkanal for russisk propaganda i Europa, idet mediet har tiltrukket sig opmærksomhed fra indvandrer- og EU-kritiske politikere. Afsløringen har også sat fokus på den tyske politiker Petr Bystroň fra højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD), der er under mistanke for at have modtaget betaling fra russerne. Han afviser beskyldningerne og omtaler dem som "bagvaskelse". Imidlertid har tjekkiske myndigheder lydoptagelser, der angiveligt beviser hans involvering.
Berlingske, mandag, s. 4-5 (08.04.2024)

Det digitale indre marked

Strenge krav til opdateringer kommer
En ny EU-lov, som træder i kraft sommeren 2025, vil ændre praksis for, hvor længe mobilproducenter skal udsende opdateringer til deres telefoner. Indtil nu har det været op til producenterne selv at bestemme varigheden af opdateringsperioden, med nogle som tilbød opdateringer i op til to år efter en models lancering, mens andre, som Samsung og Google, har lovet op til syv års opdateringer for deres nyeste modeller. Apple har ikke officielt lovet en specifik periode, men har demonstreret evnen til at understøtte opdateringer på modeller tilbage fra 2018, hvilket udgør cirka fem til seks år. Den kommende EU-lovgivning vil kræve, at mobiltelefoner opdateres i fem år fra det tidspunkt, hvor telefonen udgår af produktion. Dette skridt ses som en vigtig udvikling i bestræbelserne på at reducere det miljømæssige aftryk fra elektroniske enheder, ved at sikre, at de forbliver funktionelle og sikkerhedsopdaterede længere, selv når de overgår til nye ejere.
Ekstra Bladet, lørdag, s. 12 (08.04.2024)

Finansielle anliggender

Stort underskud giver Macron både franske og europæiske kvaler
Information bringer mandag en kommentar skrevet af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Fransk økonomi er i vanskeligheder med stort budgetunderskud. Det har medført besparelser på 75 milliarder kroner, og mere er på vej. Kvalerne giver Macron problemer i forholdet til de spareivrige tyskere. [...] Blandt EU-landene er det kun Italien og Grækenland, som har en større statsgæld - og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig på den korte bane. Således har finansminister Bruno Le Maire måttet opjustere budgetunderskuddet til 5,6 procent af bnp i 2023, endnu højere end de 4,9 procent, man havde budgetteret med. Ifølge finansministeren hænger det store underskud sammen med op mod 20 milliarder euro i lavere skatteindtægter end forventet. [...] I Tyskland er Olaf Scholz siden Macron-Merkel-samarbejdet kommet til magten. Godt nok socialdemokrat, men med den tyske tankegang om schwarze null og gældsbremsen som udgangspunkt for den økonomiske politik. I hans optik skyldes de franske budgetkvaler, at regeringen ikke har truffet de nødvendige beslutninger i form af reformer og besparelser. [...] I det konservative tidsskrift Focus bliver de franske budgetkvaler igen brugt som et forsvar for den tyske gældsbremse, som blandt andet har indebåret, at den tyske regering har måttet sløjfe sin massive plan for grønne investeringer. Noget, der har ført til debat om, hvorvidt tysk økonomi nu kan betegnes som Europas syge mand. Det er således ikke uden en grad af skadefryd, at de ortodokse tyske finanshøge nu angriber Frankrig for at have underskud på finanserne. Omvendt mener mange i Frankrig, at Europas problemer snarere end franske budgetoverskridelser skyldes, at Tyskland i årevis har underprioriteret de offentlige investeringer. Man påpeger, at Frankrig er blandt de EU-lande, som fortsat oplever økonomisk vækst - og flere år i træk er nummer et i unionen, når det kommer til at tiltrække udenlandske investeringer. [...] Med et valg til Europa-Parlamentet om to måneder vil det således være tæt på politisk selvmord, hvis regeringen sætter det franske velfærdssystem på en hård hestekur, fordi det vil drive endnu flere vælgere i armene på Rassemblement National og venstrefløjen, der begge kritiserer EU's økonomiske regler for at være ødelæggende for det franske samfund - og dermed er det en opportun boksebold i en valgkamp. Manon Aubry, spidskandidat til Europa-Parlamentet for venstreorienterede La France insoumise, ønsker at gøre EU-valget til 'en stor folkeafstemning mod nedskæringspagten', som hun kaldte EU's stabilitets- og vækstpagt i et nyligt interview på fransk radio. Macrons tropper skal således gå på en ganske tynd line: På den ene side signalere til finansmarkederne, at man er villig til at gøre det nødvendige for at sænke budgetunderskuddet. Og på den anden side undgå at give indtryk af, at Frankrig nu vil skrue velfærdsstaten ned til sokkeholderne for at tækkes teknokratiske EU-regler.
Information, mandag, s. 10-11 (08.04.2024)

Institutionelle anliggender

Bulgarien og Rumænien delvist ombord i Schengen
I starten af april kom Bulgarien og Rumænien, der har været EU-medlemmer siden 2007, med i Schengen-samarbejdet, men åbningen gælder kun for lufthavne og havne, og endnu ikke for landegrænser. Det vil sige, at indrejsende fra andre Schengen-lande fortsat skal vise ID ved indrejse med bil, bus, tog og lignende. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger, at optagelsen af Bulgarien og Rumænien i Schengen-samarbejdet "er en stor succes for begge lande", og tilføjer at "det er et historisk øjeblik for Schengen-området; verdens største område med fri bevægelighed mellem flere nationer. Sammen bygger vi et stærkere og mere forenet Europa for vores borgere." Der er etableret øget paskontrol ved Bulgariens og Rumæniens ydre grænser for at beskytte landegrænserne ind til Schengen-området.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (08.04.2024)

Det blå kontinent
I en analyse i Information lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker på Tænketanken Europa, blandt andet: "Der er snart europaparlamentsvalg, og sædvanen tro har det affødt en levende debat om europæisk højredrejning, og hvad sådan en udvikling vil betyde for Europa. [...] Og selv om meningsmålingerne peger på, at centrumkoalitionen fortsat vil have flertal efter valget i juni, vil en styrkelse af de grupper, der ligger til højre for kristendemokraterne, styrke de kristendemokratiske politikeres mulighed for at søge flertal på den anden side af midten. Det kan give mere medvind til kritikken af hastigheden og ambitionsniveauet i EU's miljølovgivning eller ambitionerne om at udlicitere asylbehandlingen til tredjelande. Det er dog ikke alene parlamentets sammensætning, der afgør, hvilken vej de politiske vinde blæser i Europa. Sammensætningen af de nationale regeringer er i kraft af deres repræsentation i Det Europæiske Råd og i Ministerrådet mindst lige så vigtig - hvis ikke vigtigere - for den europæiske politiske linje. [...] Men i debatten om Europas fremtidige politiske retning bliver Kommissionen tit overset. De 27 kommissærer, der udgør dens ledelse, er da også formelt hævet over politik - både nationalt og europæisk: Deres rolle er at varetage EU's samlede interesse og sikre, at EU's traktater respekteres. De ses ofte som en slags embedsværk, og interessen for den politiske sammensætning er begrænset. Kommissærerne må dog gerne være partipolitisk aktive både på europæisk og nationalt plan. [...] Både under tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker og senest under Ursula von der Leyen er Kommissionens politiske rolle blevet endnu mere tydelig. Juncker havde det ligefrem som projekt, at hans kommission skulle være »politisk«. Det skulle ikke forstås sådan, at de enkelte kommissærers politiske overbevisning skulle være udslagsgivende, men at Kommissionen samlet skulle udstikke en retning for EU. Ideen var, at unionen trængte til fornyet energi, og at en kommission, der i højere grad fungerede som en slags udøvende magt, ville være en del af løsningen. Von der Leyens kommission brød på nogle områder med Junckers projekt, for eksempel med sin meget lunkne opbakning til ideen om, at kommissionsformanden skal føre aktiv valgkamp. [...] Europa står i de kommende år over for afgørende spørgsmål, der blandt andet handler om, hvordan landbrugets interesser skal vægtes over for miljø- og klimahensyn, og hvordan EU's indtægter fremover skal tilrettelægges. Og her vil den politiske sammensætning i Kommissionen - og det meget begrænsede røde aftryk - ikke være ligegyldigt. For det er kommissærerne, der skal lægge den linje, som et udpræget blåt råd og et i stigende grad højredrejet parlament skal forhandle på plads. Det er for tidligt at sige, hvordan det konkret vil præge EU's politiske linje, at Europa bevæger sig mod højre. Men det kan betyde, at industripolitiske hensyn og hensyn til økonomisk sikkerhed kommer til at veje tungere i EU's klimadagsorden, og at det blå kan komme til at overskygge det grønne."
Information, lørdag, s. 12-13 (08.04.2024)

EU's sammenhold står på spil
Information skriver i sin leder lørdag blandt andet: "Det er et valg mellem øst og vest. Og resultatet kan få stor betydning for, om den politiske kurs bliver indstillet efter Rusland eller Europa, og om der skal vokse endnu større sprækker i den europæiske støtte til Ukraine. Men også, om det skal lykkes at bremse et autokratisk skred a la Orbán - eller om det vil få endnu større momentum. Det er de store dagsordner, der er i spil ved lørdagens præsidentvalg i EU-landet Slovakiet, hvor krigen i Ukraine og konflikten mellem Putins regime og Vesten spiller en nøglerolle. Ifølge meningsmålinger er der lagt op til et noget nær dødt løb i den anden og afgørende valgrunde, som står mellem 59-årige Ivan Korčok, en provestlig, EU-begejstret tidligere diplomat og udenrigsminister - og den 48-årige parlamentsformand Peter Pellegrini, der har hang til at udbrede talepunkter fra Moskva. Pellegrini er allieret med premierminister Robert Fico, som siden han kom til magten har lagt sig i slipstrømmen af manden, der er blevet beskrevet som Putins bedste ven i EU, nemlig Ungarns premierminister, Viktor Orbán. [...] Men den kurs er blevet ændret markant, siden Robert Fico blev premierminister. Han blev valgt på løfter om ikke at ville støtte Ukraines modstandskamp mod den russiske angrebskrig med "en eneste kugle", og få dage efter, han kom til magten, stoppede han for alle våbenleverancer til nabolandet. Og Fico, der anklager Ukraine for selv at være skyld i Ruslands invasion, er kommet med udtalelser, der lige så godt kunne være kommet fra Putins talepapirer. "Ukraine er ikke et uafhængigt og suverænt land," har han sagt. I stedet er landet "under USA's totale indflydelse og kontrol". Samtidig har Fico taget skridt til at underminere det slovakiske retssystems uafhængighed, og han har forsøgt at kue medierne. [...] I Slovakiet er præsidentposten på mange områder ceremoniel, men præsidenten er dog som statsoverhoved den officielle repræsentant for landet. Samtidig står præsidenten i spidsen for de væbnede styrker, ratificerer internationale traktater, kan udskrive folkeafstemninger og kan forsinke love vedtaget i parlamentet ved at kræve, at de bliver prøvet ved forfatningsdomstolen. Oppositionen i Slovakiet har derfor store forhåbninger til, at Korčok som præsident vil sikre en liberal, provestlig og proeuropæisk stemme i det øverste politiske lag. [...] Anderledes vil det blive, hvis sejrherren bliver Pellegrini. Han vil i et parløb med Fico svække Slovakiets relationer med allierede og partnere i EU og NATO yderligere, og Bratislava vil formentlig i endnu højere grad orientere sig mod Moskva. [...] Udsigten til den mulighed bør føre til store bekymringer både i Kyiv og EU's hovedstæder. For Orbán har længe forsøgt at trække tæppet væk under EU's støtte til Ukraine. Med en styrket Fico ved sin side vil den ungarske leder få større styrke til at underløbe EU's sammenhold."
Information, lørdag, s. 24 (08.04.2024)

Kabinetchef i EU-Kommissionen bliver leder af von der Leyens genvalgskampagne
EU-Kommissionen oplyser i en pressemeddelelse, at Björn Seibert, der er kabinetchef i EU-Kommissionen, tager midlertidigt orlov fra sin stilling for at lede kommissionsformand Ursula von der Leyens genvalgskampagne. Det skriver Altinget fredag. Det bliver Anthony Whelan, digital rådgiver, der overtager Björn Seibert stilling under dennes orlov.
Altinget, fredag (08.04.2024)

Ny DF-niche er fyldt med benzin og atomvåben
Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, skriver i en analyse lørdag blandt andet: "DF vil have danske atomvåben. Partiet udnytter, at der er blevet bedre plads på den yderste højrefløj. Med lukning af Nye Borgerlige og ny konservativ partileder er Morten Messerschmidt ved at finde sin niche. [...] Han smadrer løs for at bryde gennem offentlighedens lydmur. En ny podcast med true crime begået af indvandrere i hele Europa har med Vistisen som vært fået titlen 'Pest over Europa'. En introducerende tekst lyder eksempelvis sådan her: 'Men for Mohammed, der er på flugt fra fængslet, er aftenen kun lige begyndt! Senere på natten begår han en bestialsk overfaldsvoldtægt mod to piger på et kollegium. Hør afsnittet af 'Pest over Europa'.' Et af Anders Vistisens slogans er 'benzinbiler, ja tak', fordi spidskandidaten ikke har nogen fidus til, at elbiler gavner klimaet. Benzin skal derfor gøres billigere. Dansk Folkeparti vil som eneste parti i Folketinget trække Danmark ud af EU, og EU skal ifølge partiet ikke udvides med nye lande - heller ikke Ukraine. [...] Efter partiets store kollaps er Dansk Folkeparti ved at finde sin identitet, der minder meget om de partier i Europa, man er i EU-klub med, og som i Holland, Frankrig, Sverige og til dels Tyskland er store og indflydelsesrige. Anders Vistisens kampagne er en forsmag på, hvad vi kan vente os af Dansk Folkeparti fremover. Der vil blive smadret igennem med de provokationer, som altid har været partiets særkende. [...] Anders Vistisen er endda blevet valgt som europæisk spidskandidat for gruppen Identitet og Demokrati (ID) til at blive formand for EU-Kommissionen. Den post har Vistisen ganske vist ikke har nogen chance for at få, men han kommer til at deltage i europæiske debatter på højt niveau med mulighed for at 'smadre' igennem."
Berlingske, lørdag, s. 16 (08.04.2024)

Slut med varmluft og smart markedsføring
Børsen mandag bringer en kronik af Steen Christensen, direktør, Rambøll Management Consulting og Kim Stensdal, chef for kommunikation og viden, Dansk IT. De skriver blandt andet: "Fra i år er Danmarks største virksomheder begyndt at indsamle op til 1100 nye datapunkter om deres klimaaftryk, biodiversitet, sociale uligheder m.v. Det sker som følge af EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der stiller en række nye krav til bæredygtighedsrapportering. Kravene rammer i første omgang børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte. [...] Samtidig forventer hver tredje virksomhed (31 pct.), at de kommer til at bruge mere tid på esg-rapporteringen end på den traditionelle finansielle rapportering. I kølvandet på gdpr og med NIS2 rundt om hjørnet er det derfor forståeligt, at der indtræffer træthed med EU's direktiver blandt mange virksomheder. Men selvom der er meget arbejde forude for de danske virksomheder, er CSRD særdeles positivt for samfundet som helhed, fordi det for alvor sætter skub i virksomhedernes medansvar for en mere bæredygtig verden. [...] Tallene for bæredygtighed vil tale deres tydelige sprog på linje med den finansielle årsrapportering. [...] For at virksomhederne skal lykkes med den nye bæredygtighedsrapportering, er det afgørende, at der bliver etableret et godt og tæt samarbejde om opgaven mellem esg-direktøren, økonomidirektøren og it-direktøren. [...] Der er behov for, at økonomi, it og bæredygtighed arbejder tæt sammen og får en fælles forståelse for, hvilke dele af forretningen der bliver påvirket og ikke mindst, hvor dataene, der skal rapporteres på, findes. For det handler ikke kun om at kunne rapportere i år ét, men om at etablere fælles processer, der gør virksomhederne i stand til at rapportere smidigt og kontinuerligt år efter år. Det kan kun lade sig gøre, når de tre discipliner arbejder tæt sammen. Styrket konkurrenceevne I stedet for at anskue CSRD som endnu en arbejdsbyrde fra EU, bør virksomhederne se det som en decideret konkurrenceparameter. CSRD kan nemlig blive den komponent, der får bæredygtighed til virkelig at rykke efter alt for mange års snak."
Børsen, mandag, s. 22-23 (08.04.2024)

Socialisternes chance
Information bringer lørdag en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg. Han skriver blandt andet: "Valget til Europa-Parlamentet ser ud til at blive en katastrofe for Europas røde og grønne partier. De må vise, hvordan den transformation af EU, som allerede er i gang, kan blive solidarisk og ikke blå og sort. [...] Læren af krigen i Ukraine er, at vi mister frihed og sikkerhed, hvis vi overlader politikken til markedsfundamentalister som Merkel & co. Læren af coronapandemien er, at vi mister selvbestemmelse, hvis vi overlader leverancen af det, vi har brug for, til de billigste globale udbydere, og at vi kun kan producere det, vi skal bruge for at forsvare vores liv, hvis det politiske fællesskab griber ind i økonomien. Læren af finanskrisen er, at der er socialisme for de rigeste og dem med aktier og formuer, fordi de bliver reddet af staten - mens der er brutal nyliberalisme for resten. Og endelig er det en lære, at klimakrisen, som sir Nicholas Sterns bemærkede, er den største markedsfejl i vores historie. Mange socialdemokrater i Europa, som i 1990'erne troede, de skulle overtage markedsfundamentalismen, erkender i dag, at de tog fejl. [...] Alligevel tyder alt på, at rød-grønne, socialister og socialdemokrater taber ved europaparlamentsvalget til juni. Det ser i målingerne ud til at blive en kamp mellem vrede reaktionære og moderate konservative. [...] "Valget til Europa-Parlamentet i 2024 vil udløse et markant sving til højre i mange lande," forudser European Council of Foreign Relations i en rapport: "Mange populistiske, radikale højrefløjspartier vil vinde stemmer og pladser i EU, og mange centrumvenstre og grønne partier vil miste stemmer og pladser." [...] Det oplagte, men kontroversielle skridt fremad for Europas socialister er at foreslå en egentlig skattepolitik for Europa. Hvis ikke unionen formår at opkræve skatter på de multinationale selskaber og finanstransaktioner i Europa, kommer kontinentets lønmodtagere, som ikke har mobil kapital, til at betale for energiomstilling, digital infrastruktur og forsvarsinvesteringer. [...] EU skal ikke tage fra nationalstaternes skatteprovenu, men kræve indbetaling til fælleskassen fra nye felter. [...] Med fælles udenrigspolitik og forsvarspolitik er EU allerede under konstitutionel forvandling. Hvis ikke socialisterne præger den forvandlingsproces, gør den til en solidarisk transformation og en fælles knyttet næve mod de stærkeste økonomiske interesser, får vi et endnu mere uretfærdigt EU - som de rasende på højrefløjen vil protestere mod igen om fem år."
Information, lørdag, s. 2 (08.04.2024)

Interne anliggender

Befri os fra midlertidig grænsekontrol
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Emil Martin Damgaard Christensen, Politisk Udvalg i Venstre Ungdom. Han skriver blandt andet: "Venstres Ungdom har længe ventet på, at den ”midlertidige” grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland skulle ophøre. Men nu melder vores moderparti ud, at det vil forlænge grænsekontrollen. Det ærgrer os gevaldigt. For den blev indført for over otte år siden under den daværende flygtningekrise i Europa. Det var under påskud af at bremse indvandringen og beskytte vores sikkerhed. Men siden da har grænsekontrollen udviklet sig til at være en permanent byrde for vores samfund og en hindring for den frie bevægelighed i EU. [...] Det er ren og skær symbolpolitik stadig at have grænsekontrollen. [...] Grænsekontrollen begrænser ikke kun vores muligheder for at rejse og handle frit, men den skaber også unødvendig mistillid til det europæiske samarbejde. [... ] Tusindvis af politibetjente spilder deres tid på at udføre kontrol, der i bedste fald kan betegnes som ineffektiv. Disse ressourcer kunne bruges mere effektivt til at bekæmpe kriminalitet, sikre borgernes tryghed og styrke samfundet som helhed. Pendlere, der dagligt krydser grænsen, lider under den unødvendige og tidrøvende kontrol, der splitter deres daglige liv og skaber frustration og ineffektivitet. Symbolpolitikken bag grænsekontrollen underminerer ikke bare det indre marked, men den sender også et skræmmende signal til Rusland om, hvordan frygt erstatter tilliden til det europæiske samarbejde i stedet for at stå sammen. I en tid, hvor Putins Rusland vil splitte os ad og skabe polarisering lande imellem i EU, er det vigtigt at vise, vi tør stole på hinanden, og genåbne vores grænser og den fri bevægelighed i EU. [...] Det er på tide at vise, at vi står sammen i Europa over for Rusland, der forsøger at skabe politisk splid og polarisering."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 19 (08.04.2024)

Meloni forsømmer oprydningen i italiensk økonomi
Berlingske skriver mandag, at den italienske premierminister, Giorgia Meloni, efter næsten to års regeringstid har opnået bemærkelsesværdig popularitet og indflydelse, ikke kun i Italien men også i hele EU. Meloni, leder af Fratelli d'Italia, et parti med rødder i den italienske fascisme, adskiller sig fra sine koalitionspartnere ved at være udtalt pro-NATO, hvilket har øget hendes anseelse blandt EU's ledere og på finansmarkederne. Meloni forventes at opnå varig indflydelse i europæisk politik gennem Fratelli d'Italias deltagelse i De Europæiske Konservative og Reformister (ECR), som hun er formand for. Dette sker på et tidspunkt, hvor valget til Europa-Parlamentet kan ændre den politiske magtbalance til højrefløjens fordel. Hun positionerer sig som en vigtig magtmægler i forhold til Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP) og dets leder, Ursula von der Leyen, med hensyn til hendes ønske om at fortsætte som formand for EU-Kommissionen. På trods af ECRs sammensætning af medlemmer med radikale synspunkter, anses pragmatiske forhandlinger og støtte på specifikke emner for mulige. Melonis rolle som magtmægler kan medføre, at visse prioriteter fra den afgående kommission, såsom den grønne politik, bliver udvandet. Melonis strategi kan også influere på bredere europæisk politik, hvor alliancer mellem forskellige politiske ideologier bliver mere almindelige. Denne udvikling spejler en global tendens, hvor vælgere bliver mindre trofaste over for traditionelle partier og i stigende grad søger løsninger på specifikke mærkesager, hvilket åbner op for usædvanlige politiske alliancer. Men Italiens økonomiske udsigter kaster skygger over Melonis succes. Trods en relativt god økonomisk præstation siden coronapandemien, forventes landets budgetunderskud at overstige regeringens mål, hvilket rejser spørgsmål om overholdelse af EUs finanspolitiske regler.
Berlingske, mandag, s. 12 (08.04.2024)

Klima

Andre lande har flere momssatser, Børsen
Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør i De Samvirkende Købmænd, skriver i Børsen mandag blandt andet: " En gennemsnitlig indkøbskurv i den lokale dagligvarebutik koster typisk 153 kr. Heraf skal der betales ca. 45 kr. i moms og afgifter. Som forbruger handler vi altså for ca. 108 kr., men betaler 153. Danske fødevarer er dyre i europæisk sammenhæng, men vi har også den højeste beskatning. [...] Problemet er blot, at vi moms- og afgiftsmæssigt kun bruger pisken. Ingen varer - dog med undtagelse af cigaretter - fortjener en højere afgift. Derfor er tiden kommet til at kigge nærmere på differentieret moms, så det sunde og/eller klimavenlige kan blive billigere. Danmark er det eneste land i EU (og Norge), der ikke har en reduceret momssats for livsfornødenheder som fødevarer. I Tyskland er satsen for fødevarer 7 procent, og i Sverige er den 12 procent. Danske kunder beskattes derfor langt hårdere end forbrugerne i vores nærmeste nabolande. [... ] Alle andre EU-lande arbejder med flere momssatser, og satsen på fødevarer er langt under den danske i både Sverige og Tyskland. Det er bogstaveligt talt tid til at finde guleroden frem for at gøre guleroden billigere."
Børsen, mandag, s. 23 (08.04.2024)

De selvudnævnte grønne politikere havde store ambitioner, men det blev ved ideerne
Politiken skriver mandag, at Europa-Parlamentet ikke har levet op til forventningerne om at være den drivende kraft for grøn lovgivning, som mange havde håbet på efter europaparlamentsvalget i 2019. En ny rapport fra Tænketanken Europa afslører, at parlamentet ofte har haft en mindre ambitiøs holdning til miljøpolitik end EU-Kommissionen og i flere tilfælde har udvandet kommissionens forslag. "Vi viser, at parlamentet på en lang række områder ikke har været en særlig grøn institution i EU's institutionelle matrix," siger Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker ved Tænketanken Europa. Til trods for tidligere udmeldinger om et stærkt fokus på klima og miljø fra ledende politikere som Udo Bullmann og Manfred Weber, samt en erklæring fra parlamentet om en klimanødsituation, har praksis vist, at ambitiøse grønne initiativer ofte er blevet mødt med modstand eller udvanding. Eksempler på dette inkluderer direktivet om industrielle udledninger, hvor landbruget blev undtaget, og forslaget om bæredygtig brug af pesticider, som blev forkastet. Morten Løkkegaard (V), medlem af den liberale gruppe i parlamentet, beklager udvandingen af de grønne ambitioner og peger på landbrugsinteresser som en væsentlig faktor i den liberale gruppe. Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af den grønne gruppe, kritiserer de konservative og liberale for at vende ryggen til tidligere forpligtelser om den grønne omstilling. Hun fremhæver desuden, at visse grønne forslag er blevet forkastet af både det yderste højre og venstre, hvilket har skabt en vanskelig situation for de grønne initiativer. I lyset af de kommende EP-valg, hvor grønne partier forventes at gå tilbage, mens højrefløjen styrkes, understreger Peter-Hansen behovet for et proeuropæisk samarbejde mellem de konservative, liberale, socialdemokrater og den grønne gruppe for at sikre fortsat fokus på den grønne dagsorden. Hun advarer mod et samarbejde med det yderste højre, som kunne føre til "fem meget sorte år". Rapporten fra Tænketanken Europa viser dog, at Europa-Parlamentet har hævet ambitionsniveauet inden for energipolitik i forhold til EU-Kommissionens forslag, hvilket Brasso Sørensen tilskriver en forbindelse mellem energipolitik og sikkerhedsmæssige spørgsmål. Fremover forventes grønne tiltag i stigende grad at blive gennemført af hensyn til konkurrenceevnen og den økonomiske sikkerhed, snarere end udelukkende for miljøets skyld.
Politiken, mandag, s. 1,4 (08.04.2024)

EP-kandidater er måske mere sorte end blå
Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i en kommentar i Berlingske mandag blandt andet: "'Green Deal har ødelæggende konsekvenser for landbruget, industrien og husstandene.' Sådan skrev Tom Vandendriessche, medlem af den højreorienterede gruppe ID i Europa-Parlamentet, i en mail til alle medlemmer i parlamentet 1. februar. Han opfordrede os samtidig til at skrive under på, at Green Deal skal skrottes. Altså den Green Deal, som Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, sammenlignede med den amerikanske månelanding i 1960erne. Den europæiske klimalov, der blandt andet skal sørge for, at Europa som det første kontinent er klimaneutralt i 2050. At vi får et forbud mod evighedskemikalierne PFAS. At vi får sikret EUs naturlov. At vi får færre sprøjtegifte i landbruget. Og meget, meget mere. Det vil sorte højreradikale kræfter i EU sætte en stopper for. [... ] Der er ikke længere krav om, at landbruget skal reducere sine CO2-udledninger i EUs 2040-mål. Forslaget om, at vi skal halvere brugen af sprøjtegift inden 2030, er skrottet. Og senest er realiseringen af bæredygtighedsloven, som kræver, at store firmaer skal gøre deres miljøbelastning offentlig, udsat i to år i flere sektorer. Det kan vi takke danske borgerlige og liberale politikere for. [...] Flere borgerlige og liberale danske partier er altså med til at sænke farten på den grønne omstilling markant - og i visse tilfælde med til at standse den. Det kommende valg er afgørende for, om vi fortsætter den grønne omstilling, eller sætter vores klode over styr. Det bør de borgerlige vælgere i Danmark være klar over, når de sætter krydset til EU-valget 9. juni."
Berlingske, mandag, s. 19 (08.04.2024)

Migration

Troels Lund smider udlændingekortet
Politiken bringer lørdag et interview med Venstres formand og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, som står med flere udfordringer, efter han overtog partiet. Venstre ligger dårligt i meningsmålingerne og oplever ringe opbakning. Derfor skød Lund Poulsen i lørdags Venstres valgkamp frem mod europaparlamentsvalget i gang, blandt andet med en udmelding om, at Venstre skal have en tydeligere stemme i politikken omkring udlændinge, integration og flygtninge. Venstre ønsker at styrke EU's grænse- og kystvagt, Frontex, for bedre at kunne håndtere presset på EU's ydre grænser. "Vi skal have et langt stærkere fokus fra EU's side på hele spørgsmålet omkring Frontex' arbejde. Det er et område - hvis Venstre kan beslutte det alene - hvor EU kommer til at bruge flere kræfter og dermed også mere økonomi," lyder det fra Troels Lund Poulsen. SVM-regeringen tilbød i februar en ny dansk kapacitetspakke til Frontex i 2025, som forlænger danske patruljebådes indsats og et flybidrag fra hjemmeværnet, men Lund Poulsen ønsker at Danmark skal bidrage yderligere. Han har dog ikke noget konkret bud på, hvor meget ekstra Danmark bør bidrage med.
Politiken, lørdag, s. 4 (08.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Krige mod civile må forbydes
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af journalist Hugo Gaarden. Han skriver blandt andet: "Der er behov for en ny kodeks for krigsførelse, som forbyder brugen af civile som militært middel via en ny form for international magt. Sjældent har krige været så brutale og medført så mange civile ofre som i Ukraine og Gaza. Krige kan ikke undgås, men der er behov for at vedtage en ny kodeks for krigsførelse, så civile ikke bliver brugt som et kynisk militært middel. Danmark kan tage et selvstændigt skridt for at vise, at det er muligt at gøre en langt mere offensiv indsats. [...] I dag får palæstinenserne kun en brøkdel af de nødvendige forsyninger, og det, der kommer med faldskærme eller med enkelte sejladser fra Cypern, kan ikke afværge hungersnød. I 1943 hjalp frivillige danske fiskere jøder til Sverige. [...] Siden hen har hele den vestlige verden undladt at sikre, at palæstinenserne kan etablere deres frie, selvstændige stat. Men i dag, hvor palæstinenserne i Gaza har fået smadret deres samfund og står over for hungersnød, kan Danmark sende et krigsskib og fragtskibe til Gaza for at bringe alle nødvendige nødforsyninger og materialer til genopbygningen. [...] Krigen i Ukraine sker i Europa. Frankrig mener, vi kan blive nødt til at sende soldater til Ukraine for at kæmpe mod Rusland. Krigen er gået i stå, og Ukraine risikerer et nederlag. Det er næppe muligt at tvinge Rusland på tilbagetog. Men med en langt større militærindsats, eventuelt også med egne soldater, kan europæerne hjælpe ukrainerne med at stå stærkere ved de fredsforhandlinger, der vil komme på et tidspunkt. En indsats af egne soldater, f.eks. piloter på F-35-jagerfly, kan også sende et signal til præsident Vladimir Putin, at vi ikke lader os true af hans atomtrusler. Vi har i to år undladt at sende egne soldater for at hjælpe et europæisk land, der gerne vil ind i EU. Imens dør ukrainerne på vores vegne. [...] Det er ubegribeligt, at vi i nutiden ikke er bedre til at gribe ind over for umenneskelige handlinger. Brutaliteten sejrer i Ukraine og Gaza - som det også skete med Hamas-angrebet den 7. oktober. [...] Derfor er der behov for, at den brutalitet, der rammer civile og boligområder, må standses. Civile ofre må ikke blive en ny normalitet. Det er nødvendigt at tænke og at reagere anderledes. Nu bliver det opgaven for europæerne at lave en europæisk sikkerhedsorden, der omfatter Ukraine, og som skaber en troværdig stabilitet over for Rusland. Hovedelementet vil være Ukraines optagelse i EU samt forsvarsaftaler med Vesten - bilateralt eller i form af Nato. Men desuden bør europæerne på egen hånd lave en sikkerhedsaftale med Rusland for at undgå den usikkerhed, der har været mellem Europa og USA siden Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I den forbindelse bliver det vitalt, at Europa etablerer sin egen atomafskrækkelse, selv om det kan tage tid. Det er det eneste, Putin frygter, og Europa må lære at stole på sig selv. [...] Et nyt regelsæt - en ny krigskodeks eller civilkodeks - skal ikke bare vedtages som en målsætning. Det skal være et operativt instrument. De europæiske lande bør gå foran, da Europa historisk er mere involveret i de to krige end USA, og da Europa har stærkere historiske relationer til landene uden for Vesten."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 32 (08.04.2024)

Nato-fest i krisens tegn
I forbindelse med Nato's 75-års jubilæum skriver chefredaktør for Ekstra Bladet, Hans Engell, i en kommentar mandag blandt andet: "I denne uge kunne Nato-alliancen fejre 75års jubilæum. Det blev nu ikke nogen større begivenhed, selv om Nato siden 1949 har været hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Men det havde vi ikke tid til, fordi alle er mere optaget af intense diskussioner om kvindelig værnepligt, skandalen med ' Ivar Huitfeldt', interne slagsmål i forsvarets forskellige grene, en fyret forsvarschef, megaskandaler om forsvarets indkøb og en økonomi, der sejler rundt helt uden styring. [...] Det er også en væsentlig grund til, at regeringen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har hulens travlt med at få banket en stor forsvarsaftale på plads herhjemme, så Mette Frederiksen, Løkke og Troels Lund kan rejse til USA med en aftale, der bringer Danmark over de to procent af BNP til forsvar og en rimelig opfyldelse af Natos styrkemål. Nato-topmødet vil handle mere om fremtid end fortid. Krigen i Ukraine befinder sig i en dybt kritisk fase. Skal Ukraine ind i Nato nu? Hele Europa lever nu med skyggen af en russisk militær trussel, som er den mest alvorlige siden den mørkeste tid under Den kolde Krig. Muligvis værre. [...] Og så er spørgsmålet: Er Danmark sammen med det øvrige Europa i stand til at forsvare os selv, hvis en kommende præsident Donald Trump dropper Nato-samarbejdet eller udtynder den amerikanske indsats i Europa så meget, at vi ikke længere i praksis kan regne med amerikansk støtte i en krise- og krigssituation. [...] Landene har på rekordtid skruet op for forsvarsbudgetterne. Men sent. Derfor styrkelsen af EUs forsvarspolitiske samarbejde, men foreløbig handler det mest om materielsamarbejde og lette fælles operationer indenfor begrænsede områder. EU har intet, der minder om et fælles, stærkt forsvar, hvis Rusland angriber og USA bliver hjemme. Så lad os endelig fejre de 75 år med Nato. Lige om hjørnet venter de dystre udfordringer på stribe. "
Ekstra Bladet, mandag, s. 10-11 (08.04.2024)

Zelenskyj advarer USA: Vi taber krigen uden jeres hjælp
Ifølge Ekstra Bladet søndag har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj under et videomøde med United24, en ukrainsk fundraisingplatform, udtrykt en dyb bekymring for Ukraines fremtid i krigen mod Rusland. Han understregede vigtigheden af den amerikanske kongres' godkendelse af en længe ventet militær hjælpepakke på 60 milliarder dollars, svarende til cirka 412 milliarder kroner. "Det er nødvendigt specifikt at fortælle Kongressen, at hvis Kongressen ikke hjælper Ukraine, taber Ukraine krigen," sagde han og tilføjede, at et nederlag for Ukraine kan medføre, at andre stater også vil blive angrebet. Hjælpepakken sidder i øjeblikket fast i Kongressen, hvor republikanerne blokerer for dens godkendelse. På trods af dette udtrykte Zelenskyj lørdag tro på, at pakken vil blive godkendt. Optimismen deles af USA's NATO-ambassadør, Julianne Smith, som i forbindelse med NATO-alliancens 75-års-jubilæum, udtrykte et "laserfokus" på at sikre, at Ukraine får de nødvendige ressourcer, herunder ammunition og luftforsvar. Zelenskyj har tidligere appelleret til den amerikanske kongres om godkendelsen af hjælpepakken og har understreget konsekvenserne af manglende amerikansk støtte, heriblandt mangel på luftforsvar, Patriot-missiler, støjsendere til elektronisk krigsførelse og 155 millimeter-artillerirunder. "Det betyder, at vi må gå tilbage, trække os tilbage, skridt for skridt, med små skridt," udtalte han i et interview med The Washington Post i slutningen af marts. I løbet af den over to år lange krig har Ukraine modtaget militær, økonomisk, og humanitær støtte fra en lang række lande samt EU-institutionerne, med USA som den største bidragsyder.
Ekstra Bladet, mandag, s. 19 (08.04.2024)

Udenrigspolitik

Mogens Lykketoft: Anerkend Palæstina som stat
Information bringer lørdag et interview med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft omkring krigen i Gaza. Han mener grundlæggende, at man bør indføre sanktioner mod Israel, men hverken i FN eller i EU er der tilnærmelser til at tage dette skridt. Hvis der skal iværksættes sanktioner mod Israel, skal USA gå forrest. Men USA vil antageligt benytte sin vetoret, hvis det spørgsmål kommer op i FN. På spørgsmålet om EU kunne arbejde på en europæisk løsning, svarer Lykketoft: "Det synes jeg godt, man kunne. Men EU kan jo bare ikke rigtig blive enig om noget". Han har derfor svært ved at se en løsning på konflikten. Et første skridt kunne være, at Danmark og andre europæiske lande anerkender Palæstina som stat. Lykketoft kritiserer USA's præsident Joe Biden for udelukkende at fokusere på at sikre sin egen politiske overlevelse og for at være for svag til at sætte Israel på plads og "forhindre dem i at skrue fortsatte konflikter op i det mellemste Østen". Lykketoft er endvidere fortvivlet over FN's passivitet over for Israel, og ikke mindst over, at "Israel ignorerer de retlige instrumenter, vi troede, alle var enige om", i og med at Israel ikke overholder påbuddet fra den Internationale Domstol (ICJ) om at undgå folkedrabshandlinger i Gaza. Information har bedt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og regeringen om en kommentar til Lykketofts forslag om at anerkende Palæstina som stat. Til det svarer Løkke Rasmussen skriftligt: "Regeringen har fra starten af konflikten insisteret på, at Israels ret til selvforsvar skal udøves inden for rammerne af den humanitære folkeret. Det indebærer ikke mindst beskyttelse af civile. Vi har også gennem flere måneder insisteret på en våbenhvile, ligesom vi har presset hårdt på for, at Israel giver øget adgang for nødhjælp og sikrer beskyttelse af humanitære nødhjælpsarbejdere."
Information, lørdag, s. 8-15 (08.04.2024)

Udvidelse

Ønsker for Ukraine svæver mellem realisme og politisk ønsketænkning
Jørgen Junker Grimstrup, cand.mag. og pensioneret lektor, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag blandt andet: "Vi er af indlysende årsager meget optaget af forholdene i Ukraine og har hver især vores ønsker til, hvordan landet skal placeres i forhold til EU og Nato. Det gælder f.eks. professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, der forleden i Jyllands-Posten både konstaterede, at der har været og er splittelse blandt EU-landenes ledere om unionens landbrugspolitik, og at der hersker utilfredshed blandt europæiske landmænd om samme politik. Samtidig er hun en meget ivrig fortaler for EU. Hun er medlem af en arbejdsgruppe under EU's udenrigstjeneste, der afdækker russisk misinformation. Men det forekommer mig at være en tilsnigelse at hævde, at russerne forstærker protesterende EU-landmænds vrede ”ved at presse flere ukrainske varer ind i EU og få priserne til at falde”. For det er da ukrainske landmænd, der har ønsket flere ukrainske fødevarer ind i EU, og det har EU hjulpet dem med. Men ukrainerne håber ikke, at priserne på landbrugsvarer i EU falder, selv om det skulle blive følgen af flere ukrainske varer i EU's kølediske, og det er bl.a. det, vrede EU-landmænd frygter. [...] Det undrer mig, at ukrainske landbrugsinteresser ingen forbehold har over for EU-medlemskab. Det er en kæmpefordel for Ukraine, at deres fødevarer får uhindret adgang til EU's indre marked. Men har de gjort sig klart, hvilke følger det kan have at være omfattet af EU's landbrugspolitik? Jeg tvivler. I Danmark vil selv kræfter i Venstre tage landbrugsjord ud af drift."
Jyllands-Posten, søndag, s. 41 (08.04.2024)