EU i dagens aviser mandag en 27. maj 2024

EU i weekenden og mandagens aviser for d. 25. - 27. maj 2024

Tophistorier

Løkke lufter storstilet plan, der skal vende krigen i Ukraine. På Ruslands regning
Weekendens og dagens aviser bringer følgende omhandlende krigen mellem Ukraine og Rusland.Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i sidste uge et nyt forslag udtænkt af Moderaterne til hvordan, EU bedst kommer igennem den økonomiske udfordring, unionen står over for i form af økonomisk og militær støtte til Ukraine og samtidig styrke det europæiske forsvar. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Løkke foreslår et kursskifte, som går ud på, at EU stifter en fælles EU-gæld - men hvor Rusland kommer til at hænge på en del af regningen. Der skal bruges penge på forsvar og sikkerhed, uden at andre vigtige opgaver nedprioriteres, og det er nødvendigt for EU at "investere sig til mere konkurrenceevne", eksempelvis inden for grøn teknologi, lyder det fra Løkke. "Hvis man tænkte innovativt - og det tror jeg Europa har brug for at gøre - så kunne man godt forestille sig, at en del af renterne på nogle russiske værdier kunne bruges til at forrente hovedstolen på ny europæisk, kollektiv gæld," forklarer Løkke. Ifølge amerikanske NPR ligger det årlige afkast på omkring 15-30 milliarder kroner. Optagelsen af lån skal også ske, da flere europæiske lande ikke har ydet tilstrækkelig økonomisk støtte, ifølge Løkke. Kun USA, Storbritannien og Tyskland har givet mere end Danmark på verdensplan. Når lånet skal tilbagebetales, foreslår Løkke, at EU-landene hæfter solidarisk, hvilket betyder, at andre lande skal træde til, såfremt nogle lande ikke har råd til at betale deres andel. Endvidere skal renterne på lånet betales med renteindtægterne fra de indefrosne russiske midler. EU's jurister har givet grønt lys til, at renterne fra værdierne kan beslaglægges og anvendes, hvorimod det endnu ikke er afklaret, om selve værdierne kan konfiskeres. Rusland har anklaget EU og Vesten for tyveri, men den betragtning er Løkke ikke enig i. Han mener, beslaglæggelsen kan retfærdiggøres, da Rusland har påført Ukraine store menneskelige og økonomiske tab. På spørgsmålet om hvornår vi kan vente at se en ende på krigen, svarer Løkke, at det kan have lange udsigter, "medmindre at der er nogen, der skifter kurs".

Som svar på Lars Løkke Rasmusens forslag om fælles lånoptagelse i EU for at styrke Ukraines militær og opruste forsvarsindustrien i EU, har Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skrevet et svar til Jyllands-Posten. "Indgreb i indtægterne fra russiske aktiver er tyveri. Forsøg på at retfærdiggøre beslaglæggelsen af indtægter fra russiske ”indefrosne” aktiver er juridisk ubetydelige. Ingen har ret til at disponere over indtægterne fra aktiver, som desuden er beskyttet af statens suverænitet, undtagen deres ejer," skriver Vladimir Barbin. Han tilføjer, at Rusland "vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte egne interesser betingelsesløst". Han anklager EU-landene og Vesten for at optrappe konflikten ved at støtte Ukraine. Endeligt afviser han, at Rusland skulle have benyttet sig af at konfiskere udenlandske selskabers værdier i Rusland. På spørgsmålet om f.eks. Carlsberg, der har fået beslaglagt hele deres russiske forretning, svarer han, at der er tale om en midlertidig løsning.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Carlo Masala, der er professor i international politik ved Bundeswehr-universitetet i München og en af Tysklands mest efterspurgte militæreksperter. Han mener, at fred i verden er muligt, men først når vi indser, at krig er og bliver en del af det internationale system. Og han opfordrer samtidig til, at støtten til Ukraine øges kraftigt. Han siger desuden, at tanken om at vi har haft fred i Europa i 70 år, er en illusion, da forløberen for EU kun drejede sig om handel. Sikkerheden over for Sovjetunionen, som var en trussel i mange år, blev varetaget af USA. "Det betød, at amerikanerne tilbød EU beskyttelse, og der var derfor ingen grund til at bekymre sig om sikkerheden. Derfor er EU-modellen en undtagelse, som ikke er blevet indført med succes noget andet sted i verden,” siger Masala. I vores nutidsscenarie er det vigtigt at spørge os selv om, hvad vi ønsker at gøre med Ukraine. Skal landet blot være i stand til at forsvare sig selv, eller ønsker vi at påføre Rusland et nederlag. "Hvis vi ikke ønsker, at vores fremtid skal være præget af en permanent trussel om et russisk angreb i Europa, så skal Rusland lide nederlag i Ukraine," siger Masala. Han tilføjer ligeledes, at "det afgørende er, at vi ikke efterlader nogen tvivl om, at vi vil forsvare Nato-medlemslandene, hvis Rusland angriber". Adspurgt til Europas fremtid, svarer Masala: "De næste 10-15 år bliver kritiske, men derefter vil tingene bliver bedre, hvis vi opruster militært og lærer at håndtere krig frem for blot at blive rædselsslagne. Det lykkedes at vælte Sovjetunionen uden at affyre et eneste skud. Det er stadig muligt, at det lykkes at afskaffe det imperiale system i Rusland, fordi russerne indser, at tingene ikke kan fortsætte på denne måde."

Information skriver i sin leder mandag blandt andet: "Når EU-landenes forsvarsministre i morgen mødes for at diskutere støtten til Ukraine og forsvarsberedskab, vil den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), presse på for, at flere lande i lighed med Danmark fremover vil investere i ukrainsk våbenindustri. Sammen med Estland, Polen, Sverige, Finland, Letland, Litauen og Holland har Danmark derfor sendt et brev til blandt andet Europa-Kommissionen og de øvrige europæiske lande. ”Vi skal gøre mere for at styrke den ukrainske forsvarsindustri. Både i forhold til et samarbejde fra europæisk side, og ikke mindst med mulighed for også at købe forsvarsmateriel direkte hos ukrainske forsvarsvirksomheder,” siger Troels Lund Poulsen. [...] Fra dansk side betyder hensigtserklæringen, at Danmark vil investere i blandt andet droner, missiler og artilleri, som skal produceres i Ukraine af ukrainske virksomheder og ikke i andre lande."

Information bringer en kommentar af Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab. Han skriver blandt andet: "Tør vi sige, at så længe USA vil have Ukraine ind i NATO, ser fred umulig ud? Er vi forsvarsmæssigt blevet en amerikansk vasalstat? Vi trænger til en bredere debat om krigen i Ukraine. [...] Nogle håber på en ukrainsk sejr. Blandt dem er Anthony Blinken, USA's udenrigsminister, og Jens Stoltenberg, NATO's generalsekretær. Frankrigs Emmanuel Macron afviser ikke at sende vestlige tropper i krig i Ukraine. Det bliver så en krig mellem atommagter. Andre forventer en snarlig russisk sejr. [...] Et nederlag vil være et voldsomt anslag mod respekten for USA jorden rundt. Men der er ingen happy end på denne krig. Ikke for nogen. Heller ikke for Vesten. Skal man følge Mearsheimer, kan man kun stoppe Rusland, hvis Vesten overbeviser Putin om, at Ukraine aldrig bliver medlem af hverken NATO eller EU. På den anden side tror han ikke, at Rusland kan eller vil gå længere end Ukraine."
Jyllands-Posten, lør, s. 6-8, man, s. 2, 10-11; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6, man, s. 3; Information, lør, s. 19; Berlingske, søn s. 10-11 (27.05.2024)

En voldsom orkan er på vej i opgøret om handel over havene
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om handelskrigen mellem EU og Kina.Den ulmende handelskrig mellem EU og Kina har taget til i styrke, efter at Kina har varslet planer om handelssanktioner mod Europa. Forslaget er endnu ikke vedtaget, men det kommer som modsvar på EU's undersøgelse af ulovlig kinesisk statsstøtte, særligt i forhold til Kinas elbilindustri. Det skriver Berlingske mandag. EU's handelskammers præsident, Jens Eskelund, og Peter Thagesen, Dansk Industris chef for global handel, er enige om, at situationen er alvorlig, og de følger situationen nøje. "Kina og EU risikerer for alvor at komme på konfrontationskurs. Det er derfor vigtigt, at vi fra europæisk side ikke ryster på hånden, selvom Kina truer med modforanstaltninger," siger Jens Eskelund. Peter Thagesen bakker op om en skarp europæisk linje. "EU skal holde fast i, at unfair konkurrence fra Kina ikke længere er acceptabelt. Vi er nødt til at handle resolut - og anvende de nødvendige handelspolitiske tiltag," siger han. Samtidig advarer Eskelund mod, at EU og Kina ikke lander i en "dommedagsspiral". "Man skal finde ud af, hvad det er, man ønsker at opnå. [...] Det er svært at implementere taktiske handelstiltag effektivt eller helt undgå at skulle implementere disse, hvis man ikke også har øje for endemålet, og hvis forventningerne til Kina ikke bliver kommunikeret klart," siger han. Europa havde et handelsunderskud på 62,5 milliarder euro i samhandlen med Kina i årets første kvartal. Tallet er det laveste siden 2021 og 18 procent lavere end samme tidspunkt sidste år. Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), siger, at handelskrigen mellem Kina og EU ikke er ny. "I årtier har Kina anvendt handelspraksisser, der favoriserer landets virksomheder på bekostning af de europæiske industrier, for eksempel solenergi og telekommunikation, for at nævne nogle få," konstaterer han og tilføjer: "Hvis EU vil undgå en fallit, mens det omstiller sig til grøn energi, bliver det nødt til at indhente Kina og USA - og det hurtigt," lyder det fra Patey.

Udenrigsredaktør, Hakon Redder, skriver i Indsigt i Børsen i dag blandt andet: "En antidumpingafgift i EU på mindst 50 pct. på elbiler fra Kina er nødvendig, hvis man skal begrænse den voksende strøm af billige biler. Kalkulationen i Kina er så enkel, at det nærmest gør ondt: Der kommer rundt regnet 100.000 kr. mere i kassen ved at køre en elbil om bord på et skib og sælge den i Europa frem for at afsætte den hjemme til en kineser. Derfor skal flest muligt elbiler sendes til Europa. På den ene side er de høje profitter kernen i sagen om de antidumpingafgifter på kinesiske elbiler, der ventes annonceret i Bruxelles senest den 4. juli, fordi EU mener, de er skabt på baggrund af statsstøtte til bilindustrien. På den anden side viser forskellen i profit på hver solgte elbil - det er 1300 euro i Kina og hele 14.300 euro i Europa - hvor svært det bliver for EU-Kommissionen at indføre så høje antidumpingafgifter, at det vil stoppe eller blot bremse kinesernes erobring af EU-markedet for elbiler. [...] Europas udfordring har andre svære aspekter. Som at der i kredsen af medlemslande i EU ingenlunde er fuld opbakning til at kaste den første sten, i hvad der kan blive en omfattende handelskrig med Kina. [...] Med vanlig kinesisk blik for historien spørger Lin Jian, talsmand for Kinas udenrigsministerium, samtidig, retorisk, journalister i Beijing, hvordan man kan kalde en eksport fra Kina på 12 pct. af produktionen for overkapacitet, når Tyskland, Japan og USA har eksportandele på 80, 50 og 25 pct. af deres bilproduktion. [...] I EU er det sværere. Både på grund af intern uenighed, hvor den tyske modstand står over for klar fransk støtte til EU-Kommissionens ventede udspil. Skal et udspil fra EU-Kommissionen tages af bordet, kræver det et kvalificeret flertal blandt de 27 lande, og det er aldrig tidligere sket i en sag om antidumpingafgifter. Men i givet fald kan der blive tale om andre metoder. Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær, luftede i april i en tale på Princeton University, at G7-landene - de rigeste vestlige lande - skal indføre nye “troværdighedskriterier”. Såsom miljøpåvirkning, arbejdstagerrettigheder og cyber- og datasikkerhed. Intet af det er enkelt at gennemføre. National sikkerhed er eksempelvis fortrinsvist de enkelte landes ansvar. Men alene det faktum, at Vestager tager forslagene op, illustrerer omfanget af udfordringen fra Kina."
Berlingske, mandag, s. 10-11, 1, lørdag, s. 9; Børsen, mandag, s. 15 (27.05.2024)

Prioriterede historier

Erhvervsminister Morten Bødskov: Europa taber grønt tempo
Berlingske og Jyllands-Posten skriver mandag og i weekenden blandt andet følgende om europæiske grønne industriers konkurrenceevne i forhold til USA og Kina. Hvis EU-Kommissionen ikke sætter hastigheden op, så taber EU det grønne investeringskapløb til Kina og USA, mener erhvervsminister Morten Bødskov (S). Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Hvis Europa ikke forstår, at hastighed er kodeordet nu, så taber vi," siger Morten Bødskov, som er rejst til Bruxelles for at præsentere ti forslag til, hvordan EU-Kommissionen sikrer, at man kan følge med i kapløbet mod Kina og USA. Forslagene er blevet til i samarbejde med Danmarks største erhvervsorganisationer. Morten Bødskov vil vide, hvad EU-Kommissionen har af konkrete forslag til at føre kommissionens visioner ud i livet. Han ser gerne, at der sikres sammenhæng mellem tale og reel implementering. Der skal tiltrækkes risikovillig kapital, og det skal være hurtigere og lettere at få adgang til EU-støtte, mener den danske erhvervsminister. Og så skal sagsbehandlingstider og godkendelsesprocedurer kortes betydeligt ned, pointerer Morten Bødskov. Sker det ikke, vil det koste europæiske arbejdspladser i den grønne industri, fordi virksomhederne som konsekvens flytter deres produktion til enten Kina eller USA. "Erhvervslivet har hørt talerne fra EU om, at Europa skal være verdensførende på alle fronter inden for det grønne, og de er klar til at investere. Men hvis de stadig bliver mødt med langsomme sagsbehandlingstider og godkendelsesprocedurer, gider de ikke vente. Så flytter de bare til USA eller Kina," siger Morten Bødskov, hvis bekymring deles af Dansk Industri (DI). Samtidig er der en politisk højredrejning på vej i Europa, hvilket indikerer, at man vil få et mindre klimaambitiøst Europa-Parlament. "Det er det værste, der kan ske, for udfordringen forsvinder ikke. Vi skal stadig ud af kløerne på Putin og væk fra hans fossile brændsler. Derfor skal vi stadig have større tempo i den grønne industriproduktion. Men hvis vi slækker på målsætningerne, så finder det investeringsvillige erhvervsliv andre steder, for Europa er ikke det eneste sted i verden, hvor forsyningssikkerhed er øverst på dagsordenen," siger Morten Bødskov, som savner handling fra EU. Statsminister Mette Frederiksen mener, at det europæiske marked skal beskyttes mod statsstøttet kinesisk konkurrence ved, blandt andet, at indføre told på kinesiske produkter, hvis Kina ikke lever op til fælles spilleregler om fair konkurrence. Kina advarer til gengæld mod, at amerikansk og europæisk frygt for billigere grønne alternativer fra Kina, vil fordyre og derved bremse den grønne omstilling. Men Morten Bødskov mener ikke, at billigere kinesiske produkter gør den grønne omstilling billigere. "Det betyder, at du underminerer det, som er rygraden i Europa, vores produktionsindustri. Det er det, der binder vores samfund sammen. I Danmark er det arbejdspladser til helt almindelige lønmodtagerfamilier, som er blevet udviklet i tæt samarbejde mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne og er blevet til stolte danske styrkepositioner," siger Morten Bødskov.

I en kronik i Berlingske mandag skriver erhvervsminister Morten Bødskov (S) blandt andet: "Fredag var der rådsmøde i Bruxelles, og det helt store tema var vores fælles konkurrenceevne. For på en række områder risikerer vi som fælles europæisk marked at sakke agterud. Det påvirker virksomhederne - særligt i en lille og åben økonomi som den danske. Derfor skal vi smøge ærmerne op. Den allerstørste udfordring, vi ser lige foran os, hænger sammen med vores store modparter i USA og Kina. Det er to vidt forskellige samfund, der har hver deres konkurrencemæssige fordele og ulemper - præcis som EU. Men de har begge vist sig villige til at poste enorme mængder af resurser direkte ned i deres virksomheder. Det giver en massiv udfordring for et lidt mere fodslæbende EU, der ikke er god nok til at komme med et slagkraftigt modsvar. [...] Her er det afgørende, at vi tager fat, hvor det måske gør lidt ondt på os europæere, så vi kan bevare vores kant i den globale konkurrence. For det første er det vigtigt, at vi takler bureaukratiet, så vi gør det nemmere og mere attraktivt at være virksomhed i Europa. Hverken Kina eller USA er uden problemer på den front, men vi kan bestemt gøre det meget bedre i EU. Som vi hører fra virksomheder, der er til stede i både USA og Danmark, så gælder det for nogle typer ansøgninger, at man i USA skal udfylde 36 sider, hvor man i EU skal udfylde 260 sider. Og kigger vi på et specifikt eksempel som biologiske alternativer til pesticider, så kan vi se, at processen i EU tager seks-otte år, mens den kun tager to-tre år i USA. Når påfaldende ens processer tager tre gange så lang tid og kræver syv gange så meget dokumentation i EU som i USA, er det et vink med en vognstang. Det gør det sværere at drive en virksomhed, produkterne dyrere og investeringsrisikoen højere. [...] Det skader mulighederne for, at virksomheder inden for EU kan konkurrere globalt. Og det skader sådan set også mulighederne for at bedrive udvikling og innovation for danske virksomheder, der ligger i EU. [...] Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi kan indrette vores regler, så vi bevarer europæisk kvalitet som ”selling point”, men samtidig ikke stiller vores virksomheder dårligere end deres amerikanske eller kinesiske modparter. [...] Virksomheders investeringer rettes mod de dele af verden, der er mest attraktive. For eksempel hvor godkendelserne glider glattest, og hvor de økonomiske vilkår er bedst. Det er jo egentlig rimeligt nok. Men det betyder også, at hvis vi ikke kan sagsbehandle hurtigere og nemmere i EU, betyder det, at f.eks. USA står som et bedre alternativ end Europa, når virksomhederne skal placere sig. Det må og skal vi have styr på i EU. Og vi skal selvfølgelig ikke smide barnet ud med badevandet. [...] Det er selvfølgelig en forsimplet opstilling, jeg kommer med her. For det er uhyre komplekst, og der er en række balancer, der skal rammes - helt ned i detaljen. Og det er ikke, fordi vi i EU ikke har gjort noget. Jeg er rigtigt glad for, at vi har kunne vedtage lovgivning om fremme af produktionen af grønne teknologier i Europa. Derfor ser vi også på dansk implementering af såkaldte kvikskranker, i form af ”one-stop shops”, som vil gøre ansøgningsprocesser nemmere for virksomhederne. Der er kommet tiltag i EU for at fremme tilgængeligheden af kritiske råstoffer, og vi ser positive takter for at fremme EU's position inden for fremtidens bioteknologier. Og Danmark presser også på i EU for tiltag, der skal fremme private investeringer i strategiske teknologier. Så der sker ting. Det er jeg glad for. Og det skal der bygges videre på - både med regeringens globaliseringsstrategi og den generelle industri- og erhvervspolitik. Men det er i allerhøjeste grad også noget, vi skal arbejde målrettet med på et europæisk plan. Vi skal grave dybt og have en krystalklar ambition om, at vi skal blive hurtigere og bedre."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 16-17 (27.05.2024)

Spillet om EU´s højrefløj er i gang
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om det politiske yderste højre i Europa: Tyske politikere misbruger den tyske efterretningstjeneste til at stemple den tyske højrefløj som ekstremister, anklager den bogaktuelle tyske, socialdemokratiske politiker Mathias Brodkorb i et interview med Kristeligt Dagblad lørdag. Mathias Brodkorb har skrevet bogen "Meningspoliti i retsstaten? Forfatningsbeskyttelsen som politisk håndlanger. Seks casestudier." Ifølge Brodkorb har den tyske efterretningstjeneste de seneste år været med til at forme den tyske offentligheds syn på landets største højrenationale parti, Alternative Fur Deutschland (AfD). Det har de gjort ved at definere partiet som værende delvist højreekstremistisk. Efterretningstjenestens ekstremiststempling af AfD fik for nylig den protestantiske kirke i Tyskland til at fyre en præst, fordi han var kandidat på AfD´s valgliste til europaparlamentsvalget. AfD står til at vinde tre jordskredssejre i tre tyske delstater ved valget i Tyskland i september. Brodkorb mener dog, at man skal være skeptisk overfor den tyske efterretningstjeneste, Verfassungschutz´s, ekstremistvurderinger af politiske partier. "De højeste domstole i Tyskland har i en række sager vist, at Verfassungsschutz begår eklatante fejl. Ikke bare små fejl, men store fejl," siger Brodkorb, som oplyser, at tjenesten selv har overtrådt forfatningen i adskillige sager, hvor man har overvåget tyske politikere. Brodkorb mener, at den tyske efterretningstjeneste også er politisk. "Jeg talte også med forskellige medarbejdere i tjenesten, da jeg researchede til min bog. De bekræfter alle, at der også udøves politisk indflydelse. Det siger sig selv, at ministre og statssekretærer har indflydelse på, hvad der diskuteres og ikke diskuteres i tjenestens rapporter. Den indenlandske efterretningstjeneste er ikke en uafhængig myndighed," siger Brodkorb, som opfordrer til en markant reform af den tyske efterretningstjeneste. "Den store reform ville være at afskaffe efterretningstjenesten i dens nuværende form. Beskyttelsen af demokratiet skulle så reduceres til politiets retsforfølgelse af politisk motiverede lovovertrædelser - ligesom i alle andre vestlige demokratier. Men det vil sandsynligvis ikke ske, fordi efterretningstjenesten er meget magtfuld," siger Brodkorb.

Venstrefløjen i Europa er reduceret til at reagere på højrefløjens udspil, fortæller venstrefløjstænkeren Jan Zielonka i et interview bragt af Information mandag. Jan Zielonka er forfatter og en markant stemme blandt Europas venstrefløjstænkere. Zielonka argumenterer, at højrefløjen i Europa har samlet sig om modstand mod indvandring og alt for drastiske klimatiltag. Højrefløjen fokuserer også på værdier som familie, religion og national identitet. Alt sammen narrativer, som er genkendelige, og som er nemme at sælge til tryghedshungrende vælgere, forklarer Zielonka, som videre forklarer, at Venstrefløjen til sammenligning ikke har formået at præsentere vælgerne for et klart politisk projekt. I stedet vælger højrefløjen at advare mod højrefløjens fremgang i Europa.

I en analyse i Kristeligt Dagblad lørdag skriver Birthe Pedersen, journalist på avisen, blandt andet: "Ved at smide tyske AfD ud af den mest højreorienterede gruppe kan vejen ligge åben for en ny nationalkonservativ blok i Europa-Parlamentet, der tegner til at blive mere ideologisk splittet end nogensinde. [...] AfD's beslutning om at give spidskandidaten Maximilian Krah forbud mod at udtale sig på partiets vegne indtil valget til Europa-Parlamentet i begyndelsen af juni var ikke nok til at formilde især lederen af det store franske Rassemblement National (National Samling), Marine Le Pen, som onsdag meldte ud, at hun ikke længere ville slås i hartkorn med det tyske parti. Og torsdag overbeviste hun Matteo Salvinis italienske Lega, Geert Wilders' hollandske Frihedsparti og det belgiske Vlaams Belang om, at det heller ikke var nok at udelukke Krah fra partigruppen, men samtidig lade de øvrige medlemmer blive, som AfD havde tilbudt i et sidste forsøg på at redde partigruppemedlemskabet. Imod udvisningen var det østrigske frihedsparti, ÖVP, som i modsætning til Marine Le Pen overvejende er enig i udmeldinger fra AfD tidligere på året om at deportere udlændinge med lovligt ophold i Tyskland. Også det estiske Konservative Folkeparti stemte imod udelukkelsen sammen med AfD selv, mens Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti undlod at stemme, hvilket ifølge gruppens vedtægter svarer til at stemme for. [...] Men med Tysklands næststørste parti ude af billedet er det store spil om Europas højrefløj åbent. Kortene kan blive blandet mellem de to partigrupper til højre for det kristendemokratisk-konservative EPP, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen tilhører, så for eksempel Marine Le Pen og Italiens Giorgia Meloni finder sammen i den konservative ECR-gruppe, mens ID samler de partier, som er villige til at samarbejde med AfD. Fra det polske nationalkonservative parti PiS, der dominerer ECR, lyder det, at gruppen kan tage imod de partier fra ID, som ikke vil være i stue med AfD. Og i et interview med netmediet Euractiv lægger PiS-medlemmet Zdzisław Krasnodębski op til, at flere partier i EPP har mere til fælles med ECR end med f.eks. Ursula von der Leyens tyske kristendemokrater i CDU og bør overveje at skifte partigruppe. ”Mange medlemmer af EPP mener for eksempel, at EU's Grønne Pagt er blevet gennemført alt for hurtigt uden at tage hensyn til industriens, landbrugets og energisektorens interesser,” siger Krasnodębski. [...] Også medlemskab af EPP kan være en mulighed for nogle af ID-medlemmerne. Mens partierne i ID stemte AfD ud, opsummerede Ursula von der Leyen under den såkaldte Eurovisiondebat for spidskandidaterne, hvilke røde linjer eventuelle nye medlemmer af EPP skal respektere: De skal være pro-EU og pro-Nato, respektere retsstaten og støtte Ukraine. Spørgsmålet er, om Giorgia Melonis Italiens Brødre og Marine Le Pens National Samling lever op til disse kriterier. Men spørgsmålet er også, hvilke interesser de to jernlady'er på den yderste højrefløj kan have i at samarbejde med ungarske Viktor Orbáns parti, Fidesz, som blev smidt ud af EPP på grund af sine angreb på retsstaten og ikke har tilsluttet sig en ny partigruppe. Og med mindre højregrupperne ECR og ID går så meget frem ved valget, at de har mandater nok til at danne flertal med EPP, er det Socialdemokraterne og venstrefløjen, der kan give EPP og Ursula von der Leyen posten som formand for EU-Kommissionen. Og de vil ikke støtte et EPP, der lægger op til at samarbejde med den yderste højrefløj."

Information skriver lørdag i en leder blandt andet: "Går man som AfD-vælger i stemmeboksen den 9. juni, mødes man af et par omstridte kandidater på første- og andenpladsen til Europa-Parlamentsvalget: Maximilian Krah og Petr Bystron. [...] Begge hovedpersoner i de seneste måneders drama om det russiske propagandamedie Voice of Europe samt, for Krahs vedkommende, i sagen om kinesisk spionage i Europa-Parlamentet. Og begge forment adgang til offentlige optrædener i forbindelse med valgkampagnen til EP-valget, der finder sted om lidt over to uger. I denne uge kunne AfD føje endnu en skandale til, da Krah til en italiensk vis udtalte, at ”ikke alle, som bar en SS-uniform, automatisk var forbrydere”. Forinden havde han postet en video på sin TikTok-kanal, hvor han opfordrede unge tyskere til at være ”stolte af deres bedsteforældre”. Hos ID-gruppen i Europa-Parlamentet, som AfD hidtil har tilhørt, var dén udtalelse dråben, der fik bægeret til at flyde over. Tidligere på ugen meddelte det højrenationalistiske franske parti Rassemblement National, at det ikke længere vil sidde i gruppe med AfD. Torsdag fulgte så dødsstødet, da AfD blev smidt helt ud af ID-gruppen. Med bare to uger til EP-valget må AfD formentlig skyde en hvid pil efter drømmen om det store, europæiske gennembrud, partiet havde håbet på denne sommer. Ganske vist er AfD stadig det næststørste parti i de tyske meningsmålinger - lige efter det store, konservative parti CDU. Men på kort tid er det gået fra at have en vælgeropbakning på næsten 22 procent til bare 15 procent ifølge målingerne. [...] Selv internt i partiet har Krahs' kontroverser skabt splid mellem den 'moderate' og den yderliggående fløj, som han tilhører. De op mod 70 procent, der ifølge valgforskere ikke ville stemme på AfD af ren kærlighed, men fordi de er utilfredse med Tysklands nuværende regering, har for nogles vedkommende formentlig fået nok af partiets racistiske slagside. I stedet vil en del af disse protestvælgere vende sig mod CDU eller det nye parti Bündnis' Sahra Wagenknecht, som også går til valg på en stram migrationspolitik. Formår Krah, som altså stadig er AfD's spidskandidat til europaparlamentsvalget, at beholde sit mandat, vil han - om muligt - skulle finde nye samarbejdspartnere blandt de europæiske højrenationalister. Alt i alt efterlader de seneste måneders skandalesager AfD svækket, både med henblik på EP-valget og de tyske delstatsvalg til efteråret."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 2, mandag, s. 1-11 (27.05.2024)

Det digitale indre marked

Socialdemokratiet vil have børn helt væk fra sociale medieplatforme
Flere partier og kandidater til Europa-Parlamentet italesætter børns færden på sociale medier, skriver Politiken i dag. Til en politisk debat i Silkeborg i sidste uge deltog statsminister Mette Frederiksen (S) og spidskandidat Christel Schaldemose (S). De er enige om, at aldersgrænsen for at have adgang til sociale platforme skal hæves til 15 år. En rapport fra Børns Vilkår viser, at 94 procent af 12-årige børn er på mindst ét socialt medie. "Vores helt store udfordring er, at techgiganterne er fløjtende ligeglade. De har kun én interesse, og det er at få børn ind så tidligt som overhovedet muligt", siger Mette Frederiksen og henviser til, at techgiganterne tjener penge på at anvende brugernes data til at eksponere dem for annoncer. Christel Schaldemose været chefforhandler for den seneste EU-lovpakke, Digital Service Act, der forsøger at kontrollere techgiganterne. Det har ført til, at EU-Kommissionen har indledt to sager mod Meta, firmaet bag Facebook og Instagram: en for at handle utilstrækkeligt for at begrænse børns adgang til platformene og beskytte dem, en for ikke at dæmme op for misinformation på platformene.

Politiken bringer et debatindlæg af statsminister Mette Frederiksen (S) og spidskandidat til Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S). De skriver blandt andet: "I år fylder Facebook 20 år. Det er en hel generation af børn og unge, der er vokset op på nettet med de sociale medier som sin følgesvend. Da Facebook gjorde sit indtog, talte vi om store digitale fremskridt. [...] Selvom alt det er rigtigt, så må vi også erkende, at bagsiden af medaljen har vist sig at være langt større, end nogen af os havde forestillet os. Alt for ukritisk har vi taget skærmene til os. Givet dem til vores børn og unge. [...] Vi skal tage fat et helt andet sted. Nemlig hos techgiganterne. Og det skal vi gøre i EU. Det er techgiganternes ansvar, at ulovligt indhold ikke når ud til børn og unge. Det er deres platform. Det er dem, der designer den algoritme, som udvælger indholdet til hver enkelt bruger. [...] Christel Schaldemose var EU-Parlamentets chefforhandler på den banebrydende digitale lovgivning, der kaldes 'Digital Services Act'. Lovgivningen sætter hegnspæle for techgiganterne og er den første af sin slags i verden. [...] Det er demokratiet, der skal sætte rammerne for techgiganterne - ikke omvendt. I februar i år trådte EU's omfattende, digitale lovgivning ”Digital Services Act” fuldt i kraft. Lovgivningen er et godt første skridt mod at få de sociale medier til at indrette sig efter vores samfundsmodel. Den er første store skridt mod at passe bedre på vores børn online."

Jyllands-Posteen bringer et debatindlæg af Jeppe Albers, direktør, Nordic Safe Cities. Han skriver bl.a.: "Den aktuelle debat mod digital hadtale og misinformation er nødvendig, men der mangler konkrete og positive løsninger for, hvordan vi gør vores digitale demokrati tryggere. [...] Fælles for de fleste debattørers indspark er, at de kræver mere ansvarlighed fra de store techgiganter - det har de ret i, og det skal vi blive ved med at forfølge. Det arbejde kræver ny lovgivning, og flere gode reguleringstiltag er allerede lykkedes, bl.a. EU's digital services act. [...] Ligesom det er samfundets ansvar at skabe sikkerhed og tryghed for borgerne i den fysiske verden, ligeså er det samfundets ansvar at skabe et trygt digitalt demokrati, og det burde være noget, man som regering - demokratiets udvalgte - og nationale medier - demokratiets vogtere - har lyst og vilje til at gøre mere ved. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, annoncerede for nylig, at hun vil arbejde for at skabe "et europæiske demokratiskjold" for at modvirke desinformation i hele EU. [...] Det er på tide at tænke i visionære, modige, nationale og lokale løsninger for et trygt digitalt demokrati i Danmark. Kun på den måde kan vi blive bedre til at rense de sociale medier for den farlige forurening og splittelse som hadtale, hetz, trusler, konspirationsteorier og falsk information udgør for alle danskere."
Politiken, mandag, s. 1-2, 5-6; Jyllands-Posten, mandag, s. 26 (27.05.2024)

Finansielle anliggender

Mette Frederiksen afviser at indføre euroen i Danmark: Jeg respekterer danskernes valg
Stine Bosse (M), spidskandidat til Europa-Parlamentet har for nylig uddybet Moderaternes ønske om at forlade kronen og helt tilvælge sig euroen som national valuta om 10-15 år. Men den vej ønsker statsminister Mette Frederiksen ikke at gå, da hun mener, at man skal respektere danske vælgeres holdning til spørgsmålet. Det skriver Altinget fredag. Mette Frederiksen henviser til resultatet af en folkeafstemning i 2000, hvor 53,2 procent af vælgerne stemte nej til at opgive det danske euro-forbehold. "Der er ikke noget, der tyder på for mig, at danskerne har det anderledes med euroen, end de havde tilbage i 2000. Jeg har respekt for det valg, danskerne har truffet," udtaler Mette Frederiksen.
Altinget, fredag (27.05.2024)

Institutionelle anliggender

20-årig dansker var nervøs før debat med EU's toppolitikere
Under Europa-Parlamentets store valgdebat fik 20-årige, danske, Jakob Wind, sammen med andre europæiske førstegangsvælgere, lov til at stille direkte spørgsmål til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det skriver Politiken lørdag. Jakob Wind er formand for Europæisk Ungdom i Danmark og søn af Marlene Wind, EU-professor ved Københavns Universitet, så det var ikke en tilfældig førstegangsvælger, der fik lov til at stille skarpe spørgsmål til EU-kommissionsformanden. Jakob Wind er ikke tilfreds med, at grupperne ID og ECR, som repræsenterer den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet, ikke kan deltage i debatten, fordi de ikke vil opstille en kandidat til kommissionformandsposten. "Det er ikke særlig demokratisk, når de står til at blive så store, og det ville også være rart at kunne afkræve dem svar på, hvad de vil gøre med klimaet og Ukraine-krigen og meget andet," siger Jakob Wind, som også er bekymret over EU-Kommissionen er begyndt at nedtone sine klimaambitioner. Da snakken under debatten kommer ind på eventuelle politiske samarbejder med det yderste højre, svarer Ursula von der Leyen, at "Vi vil kun arbejde sammen med proeuropæiske partier, som er mod Putin og for Ukraine, og som værner om retsstaten. Her ser jeg hverken Rassemblement National (Le Pens parti i Frankrig, red.) eller AfD for mig." Jakob Wind fik under debatten også spurgt ind til, hvad kandidaterne vil gøre for at sikre en cirkulær økonomi i hele unionen. De Grønnes kandidat, Terry Reintke, svarede, at man vil underlægge landbruget udledningskvoter og også udvikle et lignende system for produkter. Venstrefløjskandidaten Walter Beier, vil bruge flere penge på klimaindsatsen og færre på krig. Ursula von der Leyen svarede i generelle vendinger om EU´s grønne aftale. Efter debatten udtrykte Jakob Wind skuffelse over de svar han fik på sine spørgsmål. "Jeg er lidt skuffet over svarene på mit spørgsmål, de var meget ukonkrete," siger Jakob Wind.
Politiken, lørdag, s. 15 (27.05.2024)

EU regulerer for lidt, ikke for meget
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef, blandt andet: "Må man brænde sit eget haveaffald af eller har EU ’s affaldsdirektiv gjort den slags forbudt? Spørgsmålet udløste i foråret ramaskrig hos vores svenske naboer, da EU’s affaldsdirektiv tilsyneladende forbød dem at futte deres private haveaffald af i en tønde i baghaven. Sådan havde de jo altid gjort. Sagen blev udlagt som endnu et eksempel på, at EU blander sig for meget. Herhjemme har vi hørt samme sang om EU’s barselsdirektiv fra især nationalkonservative politikere og debattører, som har villet skabe kant til mere liberale borgerlige. Ved at tildele fædre ni ugers betalt barsel overregulerer EU og bestemmer ting, som vi selv bør bestemme, forstår man. Problemet er bare, at påstanden om EU som skurken meget sjældent holder. Det er nationale regler og nationale politiske aftaler, som i langt de fleste tilfælde bestemmer, hvordan direktiver skal gennemføres lokalt. Og her har der været en tendens til, at nationale myndigheder strammer skruen en ekstra tand, så reglerne bliver mere vidtgående end nødvendigt. Faktisk viste CEPOS i en undersøgelse fra 2023, at hvert fjerde direktiv overimplementeres. [...] Det samme gælder Danmarks implementering af EU’s barselsdirektiv, som pålægger medlemslandene at øremærke ni ugers barsel til fædre. Her valgte et politisk flertal i det danske folketing (tiljublet af de erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, som ellers først var imod forslaget), at gå længere end mindstekravene. EU stiller for eksempel ikke krav om, at man skulle give fædre hele 11 ugers betalt barsel eller at øremærkningen skal gælde medforældre, endsige hvor meget fædre skal kompenseres. Overimplementeringen er altså et rent nationalt valg. [...] Måske er problemet i øjeblikket slet ikke over-, men underimplementering. Flere peger således på, at den siddende Kommission ikke har taget opgaven som traktatens vogter alvorligt nok. Der er de sidste fem år anlagt markant færre traktatbrudssager imod lande og virksomheder som bryder EU-reglerne ved bevidst at underimplementere dem. Erfarer et land, at der “intet sker”, hvis de bryder EU-retten, hvorfor så ikke bare fortsætte med at udnytte det? Underimplementering er mindst lige så skadeligt for den fair konkurrence som overimplementering."
Berlingske, søndag, s. 10 (27.05.2024)

Frankrig spiller Draghi ind i kampen om EU-topjob
Den franske præsident, Emmanuel Macron, har endnu ikke meddelt, om han støtter genvalg af EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen. Til gengæld har EU-politiker, Pascal Canfin, der står tæt på præsidenten udtalt til EU-mediet Politico, at "Frankrig og alle i det præsidentielle system ønsker, at Draghi skal spille en rolle". Han taler her om den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank og tidligere italienske premierminister Mario Draghi. Canfin ønsker ikke at gå nærmere ind i detaljer om kandidater og poster, men siger, at "der venter svære forhandlinger forude".
Børsen, mandag, s. 13 (27.05.2024)

Fælles kriser giver rekordstor interesse for EU-valget
De pågående kriser uden for Europa ser ud til at styrke fællesskabet i EU, og alle meningsmålinger tyder på en rekorddeltagelse til Europaparlamentsvalget i juni. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. En undersøgelse fra Eurobarometer viser, at 71 procent af de europæiske vælgere vil stemme til valget. Europa-Parlamentets kampagnedirektør, Philipp Schulmeister, mener, at den øgede debat om, hvordan EU's beslutninger påvirker folks hverdagsliv, skubber vælgerne i den rigtige retning. Ligeledes har pandemien i 2020 samt krigene i Ukraine og Israel skærpet folks interesse for EU og EU's indflydelse. Mads Dagnis Jensen, som forsker i EU's politiske processer ved Copenhagen Business School, mener dog ikke, at en høj valgdeltagelse skal ses som et udtryk for, at "vores politik europæiseres". "De eksterne kriser har været med til at forene Europa mod fælles ydre fjender som for eksempel Covid-19 og Rusland. Det har ført til større opmærksomhed om, hvad der sker i Bruxelles. Vi ser, at højprofilerede spørgsmål, der debatteres i Det Europæiske Råd, får betydelig dækning i medierne og har stor offentlig interesse. Det vil være bemærkelsesværdigt, hvis valgdeltagelsen går frem for anden gang i træk. Men hvis den gør, er det ikke nødvendigvis et udtryk for en generel europæisering af politik og debat i EU," siger Mads Dagnis Jensen.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (27.05.2024)

Lad os gøre EU mere demokratisk
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marcus Knuth (K), kandidat til Europa-Parlamentet, samt tidligere MF, blandt andet: "I dag består Kommissionen - som fungerer som EU’s regering - af kommissærer, der udpeges af medlemsstaternes regeringer. Godt nok skal de godkendes af Europa-Parlamentet, men det ændrer ikke på, at ingen har stemt på dem. Det svarer til, at hele Danmarks regering, inklusive statsministeren, blev udpeget uden danskernes kryds i stemmeboksen. Selvom vi ofte har dygtige danske kommissærer som Margrethe Vestager og Connie Hedegaard, så er systemet udemokratisk. Og vi risikerer vi en åben flanke over for anti-EU-partier. Et af deres hovedargumenter mod EU er nemlig, at EU ikke er demokratisk, eftersom EU’s ledelse ikke er folkevalgt. [...] Lad os derfor gøre EU mere demokratisk. Lad os sikre, at kommissærerne fremover er folkevalgte. En vej frem kan være at lave en traktatændring, der siger, at fremtidens kommissærer fremover skal findes blandt de kommende 720 medlemmer af Europa-Parlamentet. Men en sådan traktatændring har nok lange udsigter. Og det kommer med sikkerhed ikke til at ske på denne side af Europa-valget 9. juni. [...] For vi har brug for et stærkt EU forankret i et stærkt demokratisk fundament. EU er vigtigere end nogensinde, og det er vores sammenhold også. Vi har ikke brug for politiske flanker. Vi har i stedet brug for, at vi holder sammen over for Rusland, at vi styrker de ydre grænser, at vi bremser migrationskrisen, og at vi sammen fremmer den grønne dagsorden. Men det kan vi kun, hvis vi får styr på vores grundlæggende, demokratiske fundament."
Berlingske, lørdag, s. 14 (27.05.2024)

Nu skal alle timerne tælles: EU-krav sætter ny streg under et magtskifte på det danske arbejdsmarked
De seneste EU-tiltag på det arbejdsmarkedspolitiske område har været gennemgribende, og særligt mindstelønsdirektivet, orlovsdirektivet og registrering af arbejdstid har afstedkommet kritik og irritation fra parterne på det danske arbejdsmarked, skriver Berlingske mandag. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab på Københavns Universitet og forsker blandt andet i nationalstaternes implementering af EU-lovgivning, siger, at der er sket en markant ændring på det arbejdsmarkedspolitiske område, og "for ti år siden havde de her initiativer været umulige. Der var slet ikke politisk vilje til det." EU-landene skal leve op til de nye direktiver, og det har fået Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), til at spørge, om vi egentlig bestemmer over vores eget arbejdsmarked. Dansk Industris politiske direktør, Morten Høyer, siger: "Mængden af lovgivning fra Bruxelles er en kæmpe byrde for danske virksomheder, som bruger flere og flere penge på compliance i stedet for produktion. Det gør altså ikke noget godt for vores økonomi". Og vicedirektør Steen Müntzberg fra DA mener ikke, at Danmark har behov for vejledning omkring arbejdslivet. "Vores model med kollektive overenskomster fungerer. Danske virksomheder er konkurrencedygtige, og medarbejderne har rigtig gode vilkår og flotte lønninger. Ingen har bedt om mere bureaukrati fra EU, som ikke løser noget problem," lyder det fra ham. Han tilføjer, at arbejdsmarkedet i dag er anderledes fleksibelt indrettet end i industrisamfundets tid, og dermed passer direktivet ikke ind i et moderne arbejdsmarked med fleksibilitet og selvtilrettelæggelse. Opbakningen til EU har aldrig været større end i dag, og utilfredsheden tyder ikke på at have indvirkning på Europaparlamentsvalget den 9. juni.
Berlingske, mandag, s. 4-5, 1 (27.05.2024)

Partiformænd, der ånder EP-kandidater i nakken
Flere af weekendens aviser beretter om valgkampagnen op til europaparlamentsvalget.Berlingske bringer lørdag en kommentar af politisk kommentator, Jarl Cordua. Han skriver bl.a.: "Valget til Europa-Parlamentet er nu godt to uger fra at kulminere, og helt som vanligt savner valgkampen folkelige politiske temaer, der kan få folk op af stolene på valgdagen og til stemmeurnerne. [...] Ikke overraskende fylder især klima- og miljødagsordenen ganske meget i kampagnerne. Det gælder især for kandidaterne i hele rød blok og hos Moderaterne, der nærmest alle i større eller mindre grad forsøger at overbevise vælgerne om, at netop de besidder nøglen og forslagene til at redde klimaet gennem EU. [...] Liberal Alliance har længe været de mest innovative på kampagnefronten, hvor især Alex Vanopslags selvironiske Alex & Alex-videoer på de sociale medier har gået deres sejrsgang igennem flere år. [...] Til B.T. kan (Henrik, red. ) Dahl heller ikke forklare, hvordan han som medlem af Europa-Parlamentet vil genindføre plastiksugerør i Danmark. Alle forstår protesten over, hvad EU skal bestemme, men sagens relevans blegner i mødet med andre af tidens udfordringer i Europa som krig, klima og manglende vækst. Fraværet af konkrete egentlige EU-politiske ideer og temaer, som folk går op i, og det udbredte ukendskab til flertallet af kandidaterne har tydeligvis også fået kampagnestrategerne til at involvere de langt mere kendte partiledere i kampagnerne end nogensinde set før."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Mette Bock, tidl. minister. Hun skriver bl.a.: "Er der noget at sige til, at det er svært at tage Europaparlamentsvalget seriøst? Det synes jeg ikke. Men det er en demokratisk katastrofe, at det er sådan. [...] De mange dobbeltplakater er politisk nødhjælp. Vi kender ikke kandidaterne, og så må de politikere, vi kender i forvejen, sige god for dem. Det kaldes tillid på anden hånd. Det slår mig, hvor fjernt et EP-valg kan forekomme. Bevares, der hænger valgplakater hist og pist, og vi kan skrålæse om debatter rundtomkring i landet. Måske er en del af forklaringen, at mange af dem, vi stemmer på, er troløse i forhold til deres betroede mandat. [...] Det er mangel på respekt for vælgerne. Det slider på tilliden og dæmper interessen. Der er brug for anderledes seriøs motorkraft."

Information bringer "valgkampskritik" af korrespondent Lone Nikolajsen. Hun skriver bl.a: "En ny trend har ramt valgplakaterne ved årets europaparlamentsvalg: Partiformænd, der som overivrige forældre på første skoledag står lige bag deres spidskandidater med stolte og opmuntrende smil. [...] Kandidaterne til Europa-Parlamentet får i bemærkelsesværdig grad både opbakning og selskab af deres partiformænd på de billeder, der hænger af dem rundtom i lygtepælene. [...] Hvad det betyder for forståelsen af europaparlamentarikernes rolle i verden, at de præsenteres i følgeskab med et kendt ansigt fra landspolitikken, skal ikke diskuteres her. Vi holder fokus på formen og konstaterer, at muligheden for at tolke mikrosociale dramaer ind i et billede forbedres markant, når der er dobbelt op på personer."
Information, mandag, s. 15; Berlingske, lørdag, s. 15; Politiken, lørdag, s. 6-7; Ekstra Bladet, mandag, s. 10; Jyllands-Posten, søndag, s. 43 (27.05.2024)

Skal medlemslandene kunne stække arbejdskraftens fri bevægelighed i EU?
Berlingske bringer mandag et fælles debatindlæg, Pro et Contra, om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU af Enhedslistens spidskandidat til europaparlamentsvalget, Per Clausen, og Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard. De skriver blandt andet:Per Clausen: "EU skal stå på lønmodtagernes side. Helt almindelige mennesker, som hver dag står op og knokler i hårde og slidsomme job. [...] Men alt for ofte udsættes for kyniske og griske arbejdsgivere, der nægter at spille efter fælles regler og behandle deres ansatte ordentligt. Derfor er det vigtigt, at vi regulerer arbejdskraftens fri bevægelighed. [...] Vores udenlandske kollegaer skal ikke udnyttes på den måde, og de skal ikke bruges til at presse deres danske kollegaer til at acceptere dårligere løn- og arbejdsvilkår, når de i forvejen slider i vigtige og hårde job. [...] Derfor er der brug for politikere i Europa-Parlamentet, som står på lønarbejdernes side. [... ] Vi har været drivende i forhandlinger, som har ført til markante forbedringer af grænseværdierne for en række skadelige stoffer til gavn for millioner af arbejdere. Det er sket i et tæt samarbejde med den danske og den europæiske fagbevægelse. Det samarbejde skal vi fastholde og udvikle. For der er stadig meget at kæmpe for i EU. Jeg går derfor til valg på at sætte en stopper for, at vores skatteindbetalinger går til virksomheder, som nægter at indgå overenskomster, ikke overholder arbejdsmiljøreglerne, snyder medarbejderne for deres rettigheder eller anbringer deres overskud i skattely."
Morten Løkkegaard: "Danmarks velstand og velfærd bygger på EUs frie bevægelighed. Den frie bevægelighed danner fundamentet for vores europæiske fællesskab. Vores indre marked sikrer, at varer, services og borgere i EU-lande kan bevæge sig frit mellem EU-lande. [...] Og økonomisk er den frie bevægelighed en stor gevinst for Danmark. [...] Faktisk viser beregninger fra Dansk Erhverv, at international arbejdskraft, herunder fra EU-landene, bidrog med 322 milliarder kroner til Danmarks BNP i 2023. [...] Den frie bevægelighed kommer dog ikke uden udfordringer. Derfor skal vi fortsat sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for alle på det danske arbejdsmarked, og det er vi heldigvis dygtige til i Danmark. Her gør arbejdsmarkedets parter en stor indsats for at komme de tilbageværende problemer til livs. EU's frie bevægelighed skaber vækst og velstand for Danmark, også selvom potentialet for det indre marked endnu ikke er fuldt indfriet. [...] Derudover skal EU også have en kapitalmarkedsunion, så vores virksomheder lettere kan hente investeringer. Fællesskabets indre marked er et af de væsentligste værktøjer til at værne om dansk velfærd og samtidig sikre
Berlingske, mandag, s. 18 (27.05.2024)

Interne anliggender

For ni år siden trak de begge i EU-bremsen. Nu er den sluppet igen og gak erstattet med gæld
I en analyse i Politiken skriver Elisabeth Svane, politisk analytiker, blandt andet: "Valget til EU-Parlamentet bliver første gang, hvor partierne ikke længere prøver at tækkes troen på den folkelige EU-skepsis. [...] Det kan også ses på stemmesedlen 9. juni. Her er DF, med Anders Vistisen, ene om den rene danske EU-modstand, Danmarksdemokraterne er den skeptiske stemme, men ellers er pladen fyldt med en EU-begejstring, som ikke tidligere er set i Danmark. [...] Det er første gang, vi ikke har en folkelig bevægelse på stemmesedlen nu, hvor Junibevægelsen for længst er afgået ved en stille, politisk død, og hvor Folkebevægelsen har omdannet sig selv til en tænketank og droppet ambitionerne om valg. Til gengæld er der sket store skred i flere partier siden sidst. Enhedslisten har ikke bare taget EP-pladsen fra Folkebevægelsen, de har reelt også begravet EU-modstanden på venstrefløjen for at føre venstreorienteret politik på europæisk plan. Meget sigende er de gamle Nej til EU-plakater erstattet med kravet om et lyntog gennem Europa, og partiet taler allerede nu, uden for citat, naturligvis, om at komme i en mere pro-europæisk gruppe i EU-Parlamentet, hvis det bliver muligt. Liberal Alliance er gået samme vej. Partiet har været meget kritisk, Alex Vanopslagh mente i sine unge dage, at Danmark helt skulle ud af EU, men i dag er partiet slået ind på en ren pro-EU-kurs. [...] For Venstre blev vejen hjem til de blå sokker med gule EU-stjerner startet under Løkke, men i høj grad fuldført under Jakob Ellemann-Jensens ledelse. Den kurs er ikke justeret under Troels Lund Poulsens ledelse. Mens Lars Løkkes Moderater kæmper med Radikale og SF om at være mest EU-positive og ikke ser noget problem i at tale om at afskaffe forbehold, selvom regeringsparterne S og V siger pænt nej tak. Det største ryk på den EU-politiske scene står statsminister Mette Frederiksen (S) dog for. Hun var helt nybagt formand, da et flertal stemte nej til at ophæve retsforbeholdet tilbage i 2015 og det nej kom til at forme Mette Frederiksens EU-politik. Det stod klart for hende, at det var ”hertil og ikke længere”, når det kom til EU og det var også den tilgang, hun havde, da hun startede som statsminister. Hendes lille ”gak” om mere EU-administration blev hørt, hun blev kaldt den mest EU-skeptiske statsminister og sluttede sig, i øvrigt som sine forgængere, til sparelandene i EU. Det er slut. I dag er Mette Frederiksen åben for både øgede budgetter i EU, det er ikke længere ”gak”, hun åbner for europæiske forsvarsobligationer og er også åben for at optage fælles gæld. Også meget store beløb. Uden for citat."
Politiken, lørdag, s. 2 (27.05.2024)

Homofobisk general er blevet Matteo Salvinis blikfang til Italiens EP-valg
En vanæret general med ekstreme holdninger skal lokke stemmer til et Lega-parti i krise ved det nært forestående europaparlamentsvalg. Det skriver Politiken lørdag. Ved det seneste europaparlamentsvalg fik det italienske højreparti Lega 34 procent af de italienske stemmer. Nu, fem år senere, står Lega til kun at vinde 8 procent af de italienske stemmer ved europaparlamentsvalget i juni. Derfor satser partiets leder, Matteo Salvini, stort, og har opstillet den suspenderede forsvarsgeneral Roberto Vannacci som en af partiets spidskandidater til EU-valget. Roberto Vannacci udgav sidste år en kontroversiel bog, "En omvendt verden", som kritikere kalder for en litterær fremmedgørelse af minoritetsgrupper. Vannacci kalder i bogen blandt lgbtq-prides for "uanstændige" og "blasfemiske." I bogen opfordrer han også homoseksuelle til at erkende, at de ikke er normale, ligesom hans beskrivelse af hans første møde med en sort person i 1975 kaldes for racistisk. Bogudgivelsen tvang i februar forsvarsminister Guido Crosetto fra Italiens Brødre til at suspendere general Vannacci for at have kompromitteret militærets omdømme og prestige. Vannacci efterforskes også for at have svindlet sig til et ukendt pengebeløb. Svindlen skulle have fundet sted i forbindelse med hans udstationering i Moskva i 2021 og 2022. I Rom, er den offentlige anklager også i færd med at undersøge, om Vannacci har opfordret til racehad. I en anden sag har den kvindelige, sorte, italienske volleyballspiller, Paola Egonu krævet bod for æreskrænkelse, fordi Roberto Vannacci offentligt har betvivlet, at Paola Egonu er ægte italiener. Og Vannacis bog? Ja, med sine 200.000 solgte eksemplarer er den blevet en bestseller, og Matteo Salvini og Lega-partiet håber, at de kan fiske stemmer blandt de mange købere af bogen. "Matteo Salvini ved, at de stemmetal han opnåede i 2019, er et fatamorgana. Nu tyer han til en kandidat som Roberto Vannacci, der giver ham mulighed for at skabe forbindelse til en ekstremt højreorienteret vælgerskare. Og måske en vælgerskare, der tidligere har stemt på Giorgia Meloni, men som føler sig fremmedgjort af den måde, hun er blevet en del af EU-institutionen på," siger Antonella Seddone om Leges valg af Vannacci som spidskandidat. Antonella Seddone er professor og politolog ved Torino Universitet.
Politiken, lørdag, s. 14 (27.05.2024)

Hvis I bliver valgt, vil I så ikke gøre demokratiet den tjeneste at blive?
Jyllands-Posten skriver i en leder lørdag blandt andet: "Det er let - måske for let - at kritisere en dansk politiker, der efter at være blevet valgt til EU pludselig forlader parlamentet til fordel for en karriere i Folketinget eller som minister. Men det er svært at lade være efter Jyllands-Postens afdækning af problematikken. Siden det seneste valg i 2019 er 6 af 14 danske EU-politikere løbet af pladsen i Europa-Parlamentet. Det svarer til 43 pct., og dermed har vi sammen med Portugal europarekorden i frafald i valgperioden. Oven i det kommer politikere, som ikke længere arbejder for det parti, der var med til at få dem valgt. Topplaceringen på frafaldslisten kommer tydeligvis bag på vores egne EU-kandidater. ”Øv,” siger Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, ”hold da op,” lyder det fra Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm, ”bekymrende og besynderligt,” mener Per Clausen fra Enhedslisten. Det er svært at være uenig. Venstres topkandidat, myreflittige Morten Løkkegaard, nuancerer dog faneflugten, bl.a. med argumentet om, at vælgerne stemmer på en person, der forfølger en fast politik. I så fald er det ligegyldigt, om vedkommende gør det i EU eller herhjemme. [...] Meget tyder dog på, at forargelsen over de frafaldne politikere er hurtig overstået. Karsten Hønge er f.eks. genvalgt til Folketinget, og en anden kendt overløber Søren Gade er i dag formand for tinget. Det ændrer ikke ved, at det er et fundamentalt og demokratisk problem, at så mange vælgere får en vare, de ikke har bestilt. De har jo ikke været med til at vælge afløseren. Det rokker ikke alene ved de frafaldne politikeres troværdighed, men også troen på demokratiet. [...] EU og dets parlament står midt i og over for nogle enorme udfordringer. At løbe fra pladsen i utide må og skal være fortid. Vi har brug for politisk tilstedeværelse og tyngde i de lokaler, hvor beslutningerne træffes. EU er kommet for at blive. Det samme skal man kunne sige om EU-politikerne."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (27.05.2024)

Klima

Med erhvervslivets hede ånde i nakken tryllede Miljøministeriet lovovertrædelse væk
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er kaldt til samråd i Folketingets miljøudvalg den 28. maj for at forklare, hvordan Miljøministeriet i 2023 arbejdede på at omgå EU's Vandrammedirektiv. Det skriver Information mandag. Sagen startede, at Lars og Helle Langhoff klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at Horsens Kommune ville anlægge en 1,3 kilometer lang vej i Kørup Enge tæt på familiens ejendom. Klagen lød på, at den nye vej kunne øge udvaskningen af kobber fra vejanlæggets regnvandsbassiner til åen, som i forvejen overskred grænsen for forurening. Klagenævnet fastslog, at når et vandområde allerede er forurenet med et miljøfarligt stof ud over miljøkvalitetskravet, så "skal enhver efterfølgende stigning i koncentrationen af stoffet anses som en forringelse af vandområdets tilstand i strid med Vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1". Afgørelsen har indflydelse på en lang række virksomheder og anlæg, der ligeledes har indbragt klager og/eller ansøgninger omkring spildevandsudledninger herunder pesticidproducenten Cheminova. Den 3. marts meddelte miljøminister Magnus Heunicke, at dele af vejledningen om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet strider mod EU-retten og derfor med øjeblikkelig virkning suspenderes. Miljøministeriet arbejder ud fra en såkaldt "blandingszone", der er et område af "af en acceptabel udstrækning omkring udledningspunktets nærhed", hvor det kan tillades, at miljøkravene overskrides. EU har ikke klare regler for, hvordan en blandingszone defineres, så der har Miljøministeriet fortolket reglerne. Horsens Kommune er "uforstående overfor", at vejledningen åbner for blandingszoner, hvor der allerede er ikke-god tilstand i vandmiljøet. Professor emerita i miljøret Ellen Margrethe Basse konkluderer i et høringssvar: "Departementet har opstillet en administrationsmodel, der er mindst lige så problematisk som det, der tidligere blev underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet med afgørelsen af 23. februar 2023."
Information, mandag, s. 6-8 (27.05.2024)

Landbrug

S vil ændre EU-støtte til landbruget markant
Christel Schaldemose (S) spidskandidat til europaparlamentsvalget vil ændre på fordelingen af landbrugsstøtten, når den skal genforhandles i 2025. Det skriver Politiken lørdag. "Støtten skal omlægges på den måde, at vi faktisk synes, at den skal gives til dem, der gør noget grønt. Og ikke til dem, der ikke gør noget grønt," udtaler Christel Schaldemose. Tidligere har den socialdemokratiske gruppe ment, at landbrugsstøtten skulle beskæres eller helt afskaffes. Landbrugsstøtten koster hvert år EU et trecifret milliardbeløb. "Nu vil vi ikke reducere den markant. Vores natur og miljø er så presset, at vi skal bruge landbrugsstøtten til at få landmændene til at bidrage til den grønne omstilling. Det kan handle om at nedbringe udslip af CO2, genskabe natur, bruge mindre sprøjtegift og så videre," forklarer Schaldemose. Connie Hedemose, tidligere EU-klimakommissær og forhenværende formand for klimatænketanken Concito opfordrede i sidste uge til, at man stiller modkrav til landbrugsstøtten. Ditto Brasso Sørensen, analyse- og programchef i Tænketanken Europa, siger, at den nye linje i den socialdemokratiske gruppe, hvad landbrug angår, mere minder om noget, som den grønne gruppe i Europa-Parlamentet ville kræve. "Det vil være en revolution, hvis man vil afskaffe den del af landbrugsstøtten, som vi kalder hektarstøtten, og flytte den til den del, hvor der følger krav med støtten," siger Ditte Brasso Sørensen. Til genforhandlingerne af landbrugsstøtten i 2025 forventer Ditte Brasso Sørensen, at landbrugets klimaaftryk kommer i fokus. "EU kan ikke nå sine klimamål uden at se på landbrugets udslip. Det gør den reform særligt interessant, også fra dansk side. Vi er nemlig formandsland, når det går i gang," siger Ditte Brasso Sørensen og fortsætter: "Jeg vil tro, at det ikke umiddelbart er ladsiggørligt. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have det som et politisk mål." Christel Schaldemose vedkender, at det ikke bliver nemt at ændre ved landbrugsstøtten: "Nogle vil foretrække, at det fortsætter, som det var. Omvendt er mange - blandt andre de danske landmænd - også i gang med en omstilling og vil gerne. Når de får penge af fællesskabet, må vi sikre os, at pengene bruges til at hjælpe den grønne omstilling," siger Christel Schaldemose. På grund af blandt andet protester fra landmænd droppede EU-Kommissionen tidligere i år et forslag om at halvere brugen af sprøjtegifte, og Christel Schaldemose forudser en politisk kamp, hvor klimaet vil være en af de omstridte kamppladser. "Der er ingen tvivl om, at det bliver en politisk kamp. Og politiske kræfter på højrefløjen har ønsket at trække i retning af en mindre ambitiøs klimapolitik. Omvendt risikerer landbruget, at der bliver stemning for at fjerne eller beskære landbrugsstøtten, hvis den ikke kommer til at gøre noget positivt for miljø og klima," vurderer Schaldemose.
Politiken, lørdag, s. 7 (27.05.2024)

Migration

For Stine Bosse har livet ikke været et lykkeland. Men hun er den sidste, der vil beklage sig
Kristeligt Dagblad bringer søndag et interview med Stine Bosse (M), spidskandidat til europaparlamentsvalget. Tre uger før folketingsvalget i 2022 meldte Stine Bosse sig ind i Moderaterne, og i 2023 blev hun partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget. På det sociale medie X har Stine Bosse markeret sig som pro-europæisk debattør, og hendes udsagn provokerer ofte og på begge sider af det politiske spekter. For nyligt ramte Stine Bosse et politisk- og mediemæssigt stormvejr, efter at hun i april blev citeret for at have sagt, at man i Danmark "fint kunne" modtage 7000 flygtninge årligt via en fælles europæisk omfordeling. Selv mener, Stine Bosse, at hun på intet tidspunkt mente 7000 flygtninge. "Det er vitterligt taget ud af en kontekst. Humlen er, at EU for alvor skal styrke de ydre grænser. Når vi først har styr på dem, skal vi selvfølgelig melde os fuldt og helt ind, ophæve retsforbeholdet og være med til at tage vores del. Indtil da taler vi kun om at modtage det antal flygtninge, vi allerede modtager," forklarer Stine Bosse, som kalder citatstormen for en dyrekøbt erfaring.
Kristeligt Dagblad, søndag, s. 4-5 (27.05.2024)

Indvandring er nødvendig i årtier frem, da der fødes alt for få børn
Fødselstallene er så lave, at indvandring vil være en nødvendighed i årtier, skriver Jyllands-Posten søndag i en reportage fra Italien. Støvlelandet har Europas laveste fødselstal. Antallet af fødsler i Italien er faldet 11 år i træk og har nu nået et historisk lavpunkt. Den samme tendens ses mange steder i Europa. De seneste ti år er borgernes gennemsnitsalder i de europæiske lande steget alle steder, på nær i Malta og Sverige. Det viser tal fra Eurostat. En femtedel af europæerne er nu over 65 år, og World Economic Forum har beregnet, at det tal vil stige til mere end 30 procent i 2100. Udviklingen bekymrer regeringerne i Europa. Man ønsker at føre en strammere indvandringspolitik, men ser samtidig, at den demografiske udvikling nødvendiggør import af arbejdskraft. I november 2023 foreslog EU-Kommissionen da også, at man åbner op for kontrolleret indvandring. Ældreminister Mette Kierkegaard (M) oplyser, at Danmark i 2035 vil mangle cirka 15.000 social- og sundhedsassistenter. En opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at ikke-EU-borgere er overrepræsenterede i rengørings-, pleje- og omsorgsfagene. Dansk Erhvervs tal viser, at der i Europa vil være 45 millioner færre arbejdstagere om 25 år, hvis den demografiske udvikling fortsætter. I Italien er faldet størst. Her vil man mangle 9 millioner hænder i arbejdsstyrken. Da Dansk Erhvervs tal blev offentliggjort, udtalte Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv: "Virksomhederne og velfærden vil blive hårdt ramt, hvis der ikke gøres noget." Brian Mikkelsen henviste videre til, at man i Tyskland forsøger at løse problemet ved at hente arbejdskraft i lande som Jordan, Indien, Vietnam, Ghana, Tunesien, Brasilien og Kenya. I Italien løses problemet med manglende ældreplejepersonale i det private ved blandt andet at ty til underbetalt, illegal arbejdskraft fra især Østeuropa. De færreste italienske familier har råd til at betale for ældrepleje, hvis alle arbejdsmarkedsregler skal følges. Ifølge CISL, en af Italiens største fagforeninger, så arbejder cirka lidt over 1 én million mennesker med at arbejde som ældrepassere i Italien. Af disse er 70 procent udlændinge.
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6 (27.05.2024)

Udenrigspolitik

Løkke: Israel skal stoppe offensiv i Rafah
Den Internationale Domstol (ICJ) har pålagt Israel inden for en måned at gøre rede for, hvad landet har gjort for at efterleve den dom, der faldt i fredags omkring den militære operation i Rafah. ICJ har pålagt Israel "øjeblikkeligt at stoppe sin militære offensiv og enhver anden handling i det administrative område Rafah", da de kan medføre "fysisk destruktion, helt eller delvist" af det palæstinensiske samfund i Rafah. Det skriver Information og Kristeligt Dagblad mandag. Israels finansminister, Bezalel Smotrich, sagde fredag, at Israel ikke accepterer kendelsen fra FB-domstolen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kritiserer Israel for ikke at efterleve kendelsen, og i stedet diskutere den. Han vil bringe emnet op til EU-udenrigsministermøde i Bruxelles mandag.Konflikten i Israel og Gaza har drevet mange tusinde palæstinensere på flugt, og det kan udvikle sig til en flygtningekrise, advarer FN's flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi. Det skriver Berlingske lørdag. Mange palæstinensere er fanget i Gazastriben og siger, at de ville forlade området, hvis de havde muligheden for det. Men ingen lande har vist interesse i at tage imod dem. Filippo Grandi siger, at Europa har mulighed for at påvirke flygtningesituationen ved at involvere sig mere i fredsprocessen. "I fredsprocesser agerer EU mest som en letvægter i forhold til eksempelvis USA og det, som vi i øjeblikket ser fra nogle arabiske lande. Europa har penge, politisk vægt og indflydelse rundt omkring i verden. Rollen er der, men kun hvis man er villig til at tage den," lyder det fra Grandi.

Berlingske bringer søndag en analyse af Gunnar Willum, Berlingskes korrespondent i Mellemøsten. Han skriver bl.a.: "Israel vil bruge kattelem i kendelse til at fortsætte offensiv mod Rafah trods international domstols krav om øjeblikkeligt stop. [...] Først trak Det Hvide Hus en tyk rød linje i sandet omkring byen på grænsen til Egypten, hvor over en million fordrevne havde søgt tilflugt. I et interview med CNN tidligere på måneden truede Biden med, at et israelsk stormløb mod Rafah ville blive uden tunge amerikanske bomber. USA ville simpelthen stoppe våbenleverancerne. [...] Men gradvist blev den streg udvisket, efter at Israel lovede, at operationen ville forløbe, så den ikke kommer til at koste unødigt mange civile livet. [...] Men med fredagens kendelse har domstolen i Haag atter trukket Bidens røde linje knivskarpt op. Nu er den ikke bare USAs, men også EUs og hele verdenssamfundets. [...] At Israel vælger at trodse opfordringen fra domstolen og sine allierede skyldes ikke kun, at premierminister Benjamin Netanyahu er politisk bundet på hænder og fødder af sine højreradikale ministre. [...] Det skyldes også, at dommerne i Haag ligesom USA før dem har efterladt en kattelem i kendelsen. [...] Et flertal på 13 af det 15 mand store dommerpanel mener, at Israels offensiv skal ophøre, fordi den risikerer at skabe forhold, der vil føre til "tilintetgørelse af civilbefolkningen". Hvilket i domstolens optik er lig med at begå folkedrab. En anklage mod Israel, som Sydafrika har indbragt for domstolen. Men fire af dommerne tolker det sådan, at Israel godt kan fortsætte sit stormløb. Så længe militæret sikrer, at der ikke bliver begået folkemord undervejs. [...] EUs udenrigspolitiske chef, Joseph Borrell, gav allerede fredag et forslag til, hvordan konklusionen af det møde kan komme til at lyde: "Vi bliver nødt til at vælge mellem vores støtte til internationale retsstatsinstitutioner og vores støtte til Israel." Krigen i Gaza har udviklet sig til en radioaktiv indenrigspolitisk stinkbombe for alle europæiske og arabiske regeringer, der ses som Israels venner. Det gælder også på den anden side af Atlanten. De vil gå langt for at få krigen i Gaza standset. Bliver sagen taget op i FNs Sikkerhedsråd, vil Biden stå over for det samme valg. Mellem at kaste et veto på Israels vegne, som USA normalt gør, eller kaste Israel under bussen. Det, som i dag er en kæmpe hovedpine for Netanyahu, kan hurtigt blive en større en for Joe Biden og andre vestlige statsledere."
Information, mandag, s. 13; Berlingske, lørdag, s. 12, søndag, s. 15; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4 (27.05.2024)

Udvidelse

Den russiske slagskygge læner sig over Moldova
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Erik Boel, tidligere formand for Europabevægelsen, blandt andet: "Transnistrien er blevet en frossen konflikt. Rusland har fortsat 1.500 mand stationeret i Republikken. Årtiers forhandlinger mellem parterne, Ukraine, Rusland og OSCE med USA og EU som observatører (fem plus to-formatet) har været resultatløse. Efter Ruslands invasion af Ukraine er de reelt brudt sammen. Styret i Transnistrien er fortsat rendyrket autoritært. Ethvert tilløb til opposition undertrykkes. Samtidig er der opstået en økonomisk elite i Transnistrien, der har levet af at sælge russisk gas til Moldova og af smugling af bl.a. cigaretter. [...] Men efter valget af den proeuropæiske præsident Maia Sandu i 2020 er Moldova blevet uafhængig af den russiske gas og satser i stedet på leverancer fra EU. Ligeledes er eksporten omlagt til fordel for handel med EU. Nok så vigtigt lukkede Ukraine grænsen til Transnistrien i marts 2022 efter den russiske invasion. I praksis betyder det, at Moldova i dag kontrollerer al trafik til og fra Transnistrien. Det store spørgsmål i dag som i 1994 er, om Transnistrien kan og vil integreres i Moldova? Det afhænger i sidste ende af magtbalancen i Transnistrien mellem den sikkerhedspolitiske elite, der står Rusland nær, og den mere pragmatiske økonomiske elite. En række faktorer tæller til fordel for pragmatikerne: 60 pct. af eksporten går i dag til EU, befolkningen stemmer med fødderne og udvandrer til Moldova - indbyggertallet er siden mit første besøg faldet fra en halv million til 350.000 - og Transnistriens præsident, Vadim Krasnoselskij, bruger en retorik, der går på en konføderation med Moldova snarere end uafhængighed. [...] For regeringen i Moldova er det vigtigste at forfølge EU-sporet opmuntret af, at Moldova i 2022 fik kandidatstatus. Så må reintegrationen komme i anden række. Den uløste territoriale konflikt vil næppe være en hindring for Moldovas eventuelle optagelse i EU. Diplomater i Chisinau henviser til, at den delte ø Cypern i 2004 blev optaget i EU. Til fordel for status quo taler også, at der er endog meget lang vej igen, før EU-krav om ytrings- og forsamlingsfrihed, bekæmpelse af korruption, retsstat mv. vil blive opfyldt i Transnistrien. I den forstand vil en integreret udbryderrepublik være en klods om benet på Moldovas EU-aspirationer. [...] Rusland har aldrig anerkendt Transnistrien og har været positiv over for reintegration, så længe Moldova var i Ruslands interessesfære. Men hvis Moldova fastholder kursen mod EU-medlemskab, vil Rusland se reintegration som et strategisk nederlag, som man aktivt vil modsætte sig. [...] Nok så afgørende er den eksistentielle trussel fra Rusland. Så længe Ukraine holder stand, lever Moldova i relativ sikkerhed. Men falder Ukraine eller blot Odessa, har Rusland et brohoved til Moldova, og landets skæbne som russisk lydstat vil være besejlet. Den nylig afholdte folkekongres i Transnistrien bad bl.a. Rusland om ”diplomatisk beskyttelse”. Det blev af iagttagere læst som, at præsident Putin her lagde bolden til rette, så den kunne spilles med henblik på en intervention, når tiden er moden."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 34 (27.05.2024)

Radikal spidskandidat vil indsluse Ukraine i EU
Sigrid Friis (F), spidskandidat til europaparlamentsvalget vil med en ny model gøre det muligt at indsluse Ukraine og andre kandidatlande i EU. Det skriver Berlingske lørdag. Ukraines indlemmelse i EU kommer til at stå højt på dagsordenen efter europaparlamentsvalget i juni. Og De Radiale præsenterer nu et forslag til, hvordan indlemmelsen af nye EU-medlemslande kan foregå. Det skal f.eks. være muligt for et kandidatland at blive "indsluset" gradvist i stedet for at vente på én fuldgyldig optagelse. "Hvis vi holder Ukraine i en årelang venteposition og ikke tilbyder dem et troværdigt tidsperspektiv og en gradvis indslusning, kan jeg godt være bange for, at vi taber momentum - både i Europa og i den ukrainske befolkning, som har brug for det håb og lys for enden af tunnelen, som et EU-medlemskab vil være," siger Sigrid Friis, som foreslår, at man starter med at give Ukraine gang til det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed på niveau med lignende vilkår for Norge og Schweiz. Ukraine skal samtidig tildeles observatørstatus i EU´s ministerråd og i Europa-Parlamentet. Også Morten Løkkegaard (V), spidskandidat, har gjort sig tanker om en reformering af EU´s optagelsesprocesser. I et tidligere debatindlæg i Berlingske har han ligeledes været fortaler for gradvist medlemskab af unionen. På spørgsmålet om, hvorvidt sådan en model ikke ville give Tyrkiet mulighed for at være flexmedlem af EU, hvor de får adgang til unionens indre marked, men samtidig kan fortsætte med at føre egen politik når det gælder f.eks. menneskerettigheder eller relationer til lande som Rusland, svarer Sigrid Friis: "Når jeg taler om, at vi skal tilbyde Ukraine nogle troværdige perspektiver, synes jeg også, vi skal forvente en vis grad af troværdighed den anden vej, inden vi for eksempel åbner for Tyrkiet og Erdogan. Derfor ser jeg ikke for mig, at Tyrkiet i den kommende parlamentsperiode kommer tættere på EU, end de er i dag. "I de Radikales forslag indgår også ændringer af EU-beslutningsprocesser og af hjemlig dansk lovgivning. Man vil hermed søge at håndtere genstridige medlemmer af EU, som f.eks. Ungarn. Man vil gøre det nemmere at sanktionere medlemslande, der ikke overholder reglerne, og så vil De Radikale have de enkelte medlemslandes vetoret i udenrigspolitiske spørgsmål afskaffet. I stedet skal beslutninger træffes ved flertalsafgørelser. På spørgsmålet om, hvorvidt De Radikales forslag vil være brændstof på bålet for fremstormende EU-kritiske højrefløjspartier, som hævder, at sådanne ændringer vil medføre, at nationalstater vil blive kørt over af andre lande i forbindelse med, f.eks., udenrigsspørgsmål, svarer Sigrid Friis: "Jeg synes ikke, at højrefløjens fremmarch skal få os til at give køb på vores værdier eller sænke vores ambitionsniveau. Tværtimod er der så meget desto mere brug for, at man taler med et meget tydeligt sprog og tør stå op for sine værdier."
Berlingske, lørdag, s. 20 (27.05.2024)

Serbiens hulkende statsleder sår tvivl om landets EU-egnethed
I en analyse i Berlingske søndag skriver Poul Høi, journalist på avisen, blandt andet: "Skal Serbien være medlem af EU som planlagt? Eller har landet efterhånden placeret sig så langt væk fra det øvrige Europa og så tæt på sine allierede Kina og Rusland, at det har udelukket sig selv? Den aktuelle anledning til spørgsmålet er et FN-forslag, som i princippet var simpelt. Det handlede om at gøre 11. juli til en international mindedag for ofrene for folkemordet i 1995 i Srebrenica. [...] Forslaget om mindedagen var stillet af Tyskland og med blandt andet Danmark som medforslagsstiller, og det kom til afstemning i FN’s generalforsamling torsdag. Serbien kunne have valgt at acceptere forslaget og bruge det som en anledning til at understrege en ny tid og et mere moderne og vestligt perspektiv. Men nej. Sådan skulle det ikke være. Serbiens højrenationale præsident, Aleksandar Vucic, satte hele butikken ind på at få nedstemt forslaget. [... ] Men det er op ad bakke, når selv lande som Iran og Zimbabwe ikke kan være med, og afstemningen endte med en serbisk ydmygelse. Kun 19 lande stemte imod resolutionen, mens 84 stemte for. [...] Præsidentens modstand mod FN-resolutionen og hans vaudevilleoptræden sætter atter spørgsmålstegn ved landets egnethed til EU-medlemskab. Hidtil har EU-Kommissionen og vestlige regeringer og diplomater fastholdt, at det er bedre at have serberne inden for EU end uden for, og den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), var også fortrøstningsfuld, da han sidste sommer besøgte præsident Vucic i Beograd. “Der er grobund for mere samarbejde mellem vores lande,” skrev Lars Løkke Rasmussen bagefter på Facebook, og han pointerede, at det var ”vigtigt at give Serbien troen på det europæiske perspektiv”. Siden 2001 har EU også givet mere end tre milliarder euro - eller 22 milliarder kroner - i bistand til projekter i Serbien. Hverken Lars Løkke Rasmussens ord eller de mange penge synes imidlertid at have givet serberne et mere ”europæisk perspektiv”. I december 2023 gennemførte Vucic et lynparlamentsvalg, som var præget af så meget fusk og så mange manipulationer, at observatører fra sikkerhedsorganisationen OSCE aldrig havde set noget lignende, og efter valgsejren indledte han en kampagne mod EU i sine statskontrollerede medier. Ingen af delene fik EU-Kommissionen til at lægge ham på is, hvilket det normalt ellers så besindige Tyske Udenrigspolitiske Selskab (DGAP) har kritiseret."
Berlingske, søndag, s. 16 (27.05.2024)

Ukraine og Georgien hører til i EU
Berlingske skriver i sin leder mandag bl.a.: "Demonstrationerne er i sig selv et udtryk for, at den georgiske befolkning ønsker frihed og demokrati og en europæisk fremtid." Sådan sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om den aktuelle uro i Georgien, da han sidste mandag var i Bruxelles for blandt andet at forberede EU-topmødet i slutningen af juni sammen med de øvrige udenrigs- og europaministre. På topmødet vil netop Georgien og de otte øvrige kandidatlande være på dagsordenen. [...] I et bredere perspektiv vidner uroen om en grundlæggende konflikt mellem den prorussiske regering og en europæisk sindet befolkning, ligesom den udstiller EUs dilemma: Skal man i udvidelsesprocessen fokusere skarpt på kandidatlandenes opfyldelse af de formelle tiltrædelseskriterier, eller skal man løfte blikket og lade det større geopolitiske perspektiv træde frem? For hvis man kun ser på landenes parathed i forhold til kriterierne - som blandt andet handler om retsstatsprincipper, demokrati og markedsøkonomi - så er der meget lang vej igen, ikke mindst for lande som Ukraine og Georgien, hvilket den aktuelle georgiske uro illustrerer. Men hvis man tager ved lære af Ruslands fremfærd i Ukraine, og i det hele taget har den tiltagende aggressivitet hos andre af verdens despoter in mente, så når man uvægerligt til den konklusion, at EU må trække ligesindede befolkninger til sig. [...] Men det betyder, at EU-landene må forstå udvidelsen som dét, den først og fremmest er: En strategisk manøvre, som kan styrke Europas position over for resten af verden. Processen tager tid, men retningen må stå klart for alle. En sådan europæisk styrkelse er der i høj grad brug for. De vestlige værdier og dermed den frie europæiske samfundsmodel er under pres, og vi har brug for at forene os med alle de lande, som vil kæmpe på vestlig side i den globale værdikamp. Af præcis den samme grund bør EU overveje, om Tyrkiets lange vej mod medlemskab ikke snart bør afsluttes med et formelt afslag. [...] EU har gennem tiden tjent flere forskellige formål, men i dag bør det geopolitiske sigte - styrken i at ligesindede lande står sammen - overskygge dem alle."
Berlingske, mandag, s. 2 (27.05.2024)