EU i dagens aviser onsdag den 17. november

Dagens EU-tophistorier

Migration: Bramsen: EU står stærkere
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vurderer, at det ikke er lykkedes Hviderusland at destabilisere EU ved at lægge pres på de ydre grænser. Tværtimod mener Bramsen, at det har fået EU til at stå endnu stærkere. Det skriver B.T.  "Som tingene står nu, er Belarus (Hviderusland, red.) fuldstændig mislykkedes med at destabilisere EU. Der er sket det præcis modsatte," siger Bramsen og fortsætter: "Og det er, at vi står stærkere sammen, end jeg har oplevet før," siger forsvarsministeren. EU anklager Hviderusland for at fragte migranter til grænsen mod EU for at skabe uro og destabilisere det europæiske fællesskab. Og ifølge Bramsen skal konflikten ses som en test: "EU har bestået en meget, meget stor prøve," siger hun og fortsætter: "Det har ikke splittet EU-alliancen. Der er ingen tvivl om, at det er det, som det i høj grad handler om fra Belarus og Ruslands side. At skabe politisk opgør og oprør. Og det er jo ikke sket. Tværtimod står vi helt samlet og viser, at vi er endnu stærkere. Det er det allervigtigste våben, vi kan bruge over for de lande, der gerne vil ind og destabilisere vores demokrati og EU," vurderer Tine Bramsen.

Polske grænsevagter og sikkerhedsstyrker brugte tåregas, vandkanoner og magtanvendelse mod stenkastende immigranter, lyder det i en meddelelse fra Polen. Det skriver Ekstra Bladet. Polen har ifølge landets egne myndigheder indsat 20.000 af landets sikkerhedsstyrker ved grænsen til Hviderusland. Estland, Letland og Litauen erklærede i fælleskab mandag, at Hviderusland skal drages til ansvar for menneskesmugling, og at EU straks bør finansiere en ny grænsebarriere.

Politiken bringer en artikel, hvor de skriver om den 25-årige kurder, Gaylan Delir Ismael, som er en ud af mindst 11 migranter, der har mistet livet på grænsen mellem Hviderusland og Polen. Politiken skriver, at migranterne drives mod Europa på grund af arbejdsløshed, korruption og konflikter i deres hjemlande.

Berlingske skriver, at Frankrigs højrefløj er i vildrede om migrantkrisen. "Hvis det viser sig, at Putin står bag dette (migrantkrisen), bliver jeg både skuffet og vred," udtaler højrefløjspolitikeren Eric Semmour, der ventes at stille op til det kommende franske præsidentvalg. Zemmour lægger ellers ikke skjul på sin beundring for Vladimir Putin. Også Marie Le Pen, Rassemblemet National partiets leder står i samme dilemma som Zemmour. Kan man "elske" Putin samtidig med, at Hviderusland lancerer et migrantangreb mod EU's grænser? "EU bliver nødt til at bede Rusland bruge sin indflydelse for at få Belarus til at holde op med at bruge migranterne som et politisk våben," udtalte Le Pen forleden. "Desværre tillader vores nuværende diplomatiske forhold til russerne ikke ligefrem at bede dem gøre os de helt store tjenester," fortsatte Marie Le Pen.
 

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg, blandt andet: "Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, bruger åbenlyst ordet, ”krig”, når han taler om situationen ved EU's østlige ydre grænse. Polen, Litauen og Letland overvejer nu at aktivere Natos artikel 4 - ikke artikel 5, kendt som musketér-eden, hvor et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle. [...] Lukasjenkos aktion ved den polsk-belarusiske grænse er klart hybrid krigsførelse. Da sanktioner ramte det statslige flyselskab Belavia i foråret, sagde Lukasjenko åbenlyst, at Belarus havde sikret EU mod flygtninge- og narkostrømme, men nu kunne vi da få det hele i hovedet. Som sagt så gjort. Er det så ikke klogt at inddrage Nato med sådan en krigserklæring? Nej. For det første har Nato og vestlige militære styrker intet at byde ind med i forhold til flygtninge og migranter - man skal blot se på slutspillet af invasionerne i Afghanistan og Irak for at drage den lektie. Nato kan kun lide et nederlag, der vil diskreditere organisationen. [...] For det andet så virker EU's pres på Lukasjenko lige nu. Det får ham ikke nødvendigvis til at ændre adfærd, men hans fundament eroderer kraftigt i disse dage. Ruslands præsident, Vladimir Putin, gik i weekenden offentligt frem og padlede sig verbalt væk fra Lukasjenko: Rusland havde intet med migrantkrisen at gøre, han og Lukasjenko har aldrig talt om den, og Lukasjenkos trussel om at lukke for naturgas til Europa havde han kun hørt om i medierne.[...] Migrantkrisen har været en stresstest af EU, som endnu ikke er gået væk. Men lige nu er den største stresstest i Europa den, som Lukasjenko gennemlever. Her skal Europa være fast i blikket og ikke blinke først. EU skal skrue op - også for diplomatiet, såvel som Europa skal finde et humanitært svar, der kan forene. Nato skal holdes ude. Ellers overgiver vi os til en slagmark, hvor Putin sætter reglerne - ikke os."

I Indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent, Poul Funder Larsen, blandt andet: "Stigende priser og globale ubalancer har igen givet Rusland mulighed for at anvende sin gaseksport som et våben vendt mod de naboer i Østeuropa, der er allierede med Vesten, primært Ukraine og Moldova. [...] Den hviderussiske enehersker, Aleksandr Lukasjenkos, anvendelse af tusinder af migranter som rambuk på sit lands grænse til Polen, hvor der udspiller sig desperate scener, har også givet Kreml nye manøvremuligheder. [...] Gennem de seneste 12-15 år har Kreml perfektioneret en udenrigspolitisk strategi, hvor man agerer spoiler i forhold til vestlige dagsordener uden at bryde helt med det etablerede internationale system. [...] EU's hyppigt skiftende synspunkter i forhold til Østeuropa og den store spændvidde i tilgange medlemslandene imellem - koblet med et europæisk udenrigspolitisk apparat, som man i Moskva helt åbenbart har svært ved at tage alvorligt - giver Kreml meget at arbejde med. Læg dertil et rådvildt USA, der efter fire års zigzag under Donald Trump i Joe Biden har fået sig endnu en præsident, som ikke er særlig klar i mælet om sine prioriteter i forhold til Rusland. [...] Det styrker alt sammen Putins positioner, og med høje energipriser og en hjemlig opposition i ruiner kan han navigere med større selvsikkerhed end længe. [...] Betyder det så, at Moskva den kommende tid igen piller geværet ned fra væggen? Det kan ikke udelukkes. Ruslands militære opmarch langs Ukraines grænse har i hvert fald givet mange iagttagere sved på panden: "Som Putins overilede beslutninger i 2014 viste, så er han ikke altid den kolde og kalkulerende strateg, han opfattes som i Vesten," skriver den britiske forfatter og Rusland-ekspert Owen Matthews i magasinet Spectator."
 

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Den konflikt, der kører med EU om suverænitet, har med rette sat Polen i et særdeles kritisk lys, fordi den polske regering udfordrer demokratiske spilleregler om domstolenes uafhængighed. Men den polske regering skal have ros for at skride resolut ind over for flygtningestrømmen fra Belarus, hvor landets diktator, Aleksandr Lukasjenko, bruger flygtninge som et forsøg på at afpresse de europæiske lande til at ophæve sanktionerne, så han kan fortsætte med sit menneskefjendske styre. Polen har al mulig ret til at afvise ulovlig indtrængen i landet. Der er ovenikøbet en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som i sin tid gav Spanien ret til at afvise illegale migranter uden individuel sagsbehandling. [...] Polen skal have al den hjælp, vi kan yde. Den polske regering har i første omgang valgt at klare situationen selv med lidt britisk hjælp. Måske af frygt for, at hvis Warszawa inddrager EU og grænseagenturet Frontex i problemerne, så kan det stille Polen i en vanskeligere situation i andre spørgsmål. Og så er der hos nogle et skønmaleri om, at situationen ved Polen viser, at EU har brug for en fælles asylpolitik. Det gør den langtfra. Situationen ved den polske grænse har intet at gøre med en diskussion om en fælles asylpolitik, men er en simpel magtdemonstration, hvor en diktator forsøger afpresning for at kunne leve i fred for omverdenens bevågenhed, når han forsøger at knuse ethvert tilløb til politisk modstand. [...] Fokus skal i stedet rettes mod de virkelige skyldige i denne sag, der kan ende med en storkonflikt. Rusland, Tyrkiet og selvfølgelig Belarus selv. Det skal gøres den russiske præsident, Vladimir Putin, forståeligt, at en støtte til den slags afpresningsforsøg er helt uacceptabel. Tyrkiet ligeså, for det var den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, der begyndte at bruge flygtninge som afpresning over for EU-landene. Så det er de herrer, der bærer et stort ansvar for, at en mand som Lukasjenko overhovedet har fået den tanke. Det er disse personer, der bilder sig ind, at EU kan afpresses på den måde, og det er nu, vi for alvor skal vise, at den kurs er et absolut no-go for EU. Grækerne har denne gang været gode til at afvise tilløb til flygtningestrømme, selvom de brutale menneskesmuglere altid finder nye veje."
Kilder: B.T., s. 16; Ekstra Bladet, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 14-15; Berlingske, s. 2, 11

Migration: Tyskland går til kamp mod misinformation
Den tyske regering sætter hårdt ind over for de forkerte oplysninger og falske nyhedshistorier, som, ifølge tyskerne, florere på internettet og lokker migranter til Hviderusland og videre mod Europa. Det skriver Jyllands-Posten. "Rygterne om, at Tyskland planlægger at sende busser for at samle personer op fra Hviderusland og køre dem gennem Polen til Tyskland, er falske. Enhver, der spreder disse løgne, udsætter mennesker for stor fare," udtaler det tyske udenrigsministerium. Indsatsen mod fake news og misinformation, der henvender sig til migranter foregår blandt andet ved hjælp af hjemmesiden rumoursaboutgermany.info, hvor løgne sættes op imod fakta. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener, at de falske oplysninger er medvirkende til, at mange migranter nu opholder sig i kuldegrader på grænsen til Europa. Han mener ikke, at migranterne selv bærer ansvaret for deres situation. "Dem, der har ansvaret, er Lukasjenko og dem, der muliggør, at de her migranter kommer til Minsk under en falsk forudsætning om, at der er adgang til Europa," udtaler Jeppe Kofod, og fortsætter: "Jeg er ikke i tvivl om, at Lukasjenko, så kynisk og menneskefjendsk, som han er, også kan finde på at stille migranter i udsigt i Afrika og Mellemøsten, at ”kom I bare til Minsk og Belarus, så kan I komme ind i Europa”. Det skal selvfølgelig stoppes. Det er jo løgn," harcelerer Jeppe Kofod.

I en analyse i Berlingske skriver avisens ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, blandt andet: "EU har omsider indført nye sanktioner mod Belarus som modsvar på den kunstigt skabte migrantkrise. Men lige nu går det lige efter Lukasjenkos drejebog. [...] Den afgående tyske kansler, Angela Merkel, “flygtningekansleren”, tog røret og ringede direkte til Aleksandr Lukasjenko i Belarus for at finde en løsning på Europas nye migrantkrise. Det har de europæiske ledere hidtil vægret sig ved, da det indirekte ville være en anerkendelse af Lukasjenko som landets legitime leder. Men 3-4.000 frysende mennesker har nu i en uge været fanget i ingenmandslandet mellem Polen og Belarus. Polen vil ikke bøje sig, Rusland vil ikke blande sig, og nu kunne Merkel øjensynligt ikke længere se stiltiende til. Problemet er bare, at hun taler direkte ind i Lukasjenskos drejebog. EU indførte mandag nye sanktioner mod Belarus. Men det var Lukasjenko, der løb med overskrifterne. Det er Lukasjenko, der har indledt det seneste angreb i sin hybridkrig, hvor han med nye lempelige visumregler har lokket tusindvis af økonomiske migranter og flygtninge til Belarus fra primært Mellemøsten med udsigt til en nem vej ind i EU. Midt mens EU-lederne omsider var ved at beslutte sig for et modangreb, annoncerede den belarusiske leder mandag, at han nu ville begynde at sende migranterne hjem. Naturligvis er det rent røgslør, der har til hensigt at købe diktatoren mere tid eller i det mindste få ham til at fremstå samarbejdsvillig. [...] Alene truslen om sanktioner fik i løbet af weekenden flyselskaber fra Tyrkiet, Syrien og Dubai til at indstille transporten af migranter til Belarus. Mandag lykkedes det også at blokere for de irske fly, som det statslige belarusiske Belavia har benyttet sig af til flyve migranter ind. 17 ud af flyselskabets omkring 30 fly er leaset i Irland, og selvom de bliver brugt til en form for menneskesmugling, har Irland hidtil strittet imod at rive kontrakterne i stykker. Nu er man “næsten” i mål med at stoppe migrantflyvningerne til Minsk, siger EUs udenrigschef, Josep Borrell, og antallet af indrejser “er begyndt at komme under kontrol”. Men strømmen er ikke helt stoppet, og det løser heller ikke problemet med, hvad man gør ved det ukendte antal tusinder af migranter, der allerede befinder sig i Belarus. [...] EU er på den ene side presset af et stærk begrænset antal muligheder for at lægge yderligere pres på Lukasjenko, end man allerede har gjort det seneste halvandet år. På den anden side er EU presset af sine egne humanitære principper, og Lukasjenko ved det."
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 14-15

Migration: V: Situationen ved EU's ydre grænse er alvorlig - men det er ikke for sent
I et debatindlæg på Altinget skriver Mads Fuglede (V), medlem af Folketinget, blandt andet: "Situationen ved grænsen mellem Polen og Belarus viser, at vi bliver nødt til at styrke EU's ydre grænse, hvis vi vil undgå en ny migrationskrise. [...] Hvis man ser på udviklingen, der de seneste uger kun er blevet værre, må man konstatere, at vagter og afspærring ved EU's ydre grænse lige nu er en nødvendighed. Det betyder også, at EU og Danmark skal hjælpe til i det omfang, Polen har behov for det, ligesom vi før har hjulpet Litauen med at holde illegale migranter fra Belarus ude. Det er vigtigt, at vi lever op til vores fælles ansvar og hjælper Polen. EU skal sende et klart signal over for Lukasjenko Alternativet er, at der går hul på EU's ydre grænse. Derfor er det vigtigt, at EU griber ind, før det er for sent. Det er vigtigt, at Europa nu står sammen om de store udfordringer, der er ved EU's ydre grænse. Vi skal i fællesskab værne om den fælles ydre grænse og lukke eventuelle huller i den. Derudover skal vi indføre hårdere sanktioner mod det belarussiske styre for at få dem til at holde op med at true vores grænser og bruge illegale migranter til at destabilisere Europa. Alle der ønsker åbne interne grænser, har brug for sikre de ydre grænser. Derfor skal vi handle nu og bakke op om de lande, der har brug for hjælp til at sikre hele EU's ydre grænse.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Charlotte Slente, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp, blandt andet: "Det er et vægtigt argument og stort ønske hos mange europæiske politikere - herunder den danske regering, at det at søge asyl skal ske under såkaldt ordnede forhold. For at sikre dette skal menneskesmuglernes forretning ødelægges. Men målrettede indsatser imod menneskesmugling skaber ikke nødvendigvis mere sikre og ordnede forhold og det lukker øjnene for virkeligheden, som den ser ud i verdens konfliktområder. [...] Der er desuden utallige eksempler på, at det ofte slet ikke er fysisk muligt for mennesker, der ønsker at søge om asyl, rent faktisk at få adgang til at gøre det. Ved nogle af EU's ydre grænser risikerer mennesker, der søger beskyttelse, at blive mødt med tæsk, vold, overgreb og tyveri. Selv om ikke alle har ret til at få asyl, så har alle ret til at søge om det, hvilket er sikret i såvel Flygtningekonventionen som europæisk lovgivning. Og den eneste måde at finde ud af, hvem der har ret til beskyttelse, er ved at behandle og undersøge hver sag individuelt. [...] Men når europæiske politikere taler om, at der skal være ordnede forhold - også når det kommer til kvoteordningen, så glemmer de imidlertid ofte, at for at komme i betragtning til en kvoteplads, skal man i første omgang være flygtet ud af sit hjemland. En flugt der ofte foregår irregulært - og nogle gange med hjælp af menneskesmuglere.[...] Et andet eksempel er situationen på grænsen mellem Polen og Belarus, hvor blandt andet afghanere er blevet skubbet tilbage til Belarus uden at få adgang til at søge asyl i Europa. De voldsomme scener, der udspiller sig på grænsen, kan være med til at få afghanere - og andre - til at søge hjælp hos smuglere, der kan hjælpe dem over grænser andre steder, hvor de ikke bliver tæsket, fanget i skovene eller udsat for de såkaldte pushbacks. Opsætningen af hegn og mure er altså med til at sikre menneskesmugleres arbejde også i lang tid fremover. Mennesker flygter, fordi de frygter for deres liv. Når muligheden for at søge sikkerhed lukkes ned et sted, så bliver mennesker på flugt tvunget til at tage mere desperate valg - og ender derfor ofte i armene på menneskesmuglere."
Kilde: Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Rusland strammer det fossile greb om Europa
Jyllands-Posten skriver, at efteråret 2021 har udstillet EU's afhængighed af importeret energi. 60 procent af energiforbruget i Europa dækkes via import, og det har med de historiske prisstigninger økonomiske konsekvenser for de europæiske husholdninger. Det bemærkes også, at Rusland er den altdominerende energileverandør. Tæt på halvdelen af eksempelvis EU's gasforbrug leveres af Rusland. Og der er intet, der tyder på, at EU på hverken den korte eller mellemlange bane vil være i stand til at mindske energiimportbehovet. Tværtimod er der meget, som tyder på, at EU's afhængighed af gas og fossile brændsler fra Rusland vil stige i de kommende år. Og russerne er ved at forberede sig på at kunne møde den europæiske efterspørgsel. Blandt andet ved at indgå aftaler med Iran udvinding af iransk naturgas. Denne gas vil, trods sanktioner mod Iran, kunne afsættes i Europa, da det vil være svært at vurdere hvilken af den russiskleverede gas, som kommer fra russiske gasfelter, og hvilken der kommer fra iranske felter. For tiden er de europæiske naturgaslagre lavere end normalt, og russiske Gazprom har vist sig ikke at fylde deres lagre i Tyskland og Østrig op i deres ellers vanlige tempo. "Vores analyse viser, at Gazprom har haft svært ved både at servicere sine indenlandske kunder og de kunder i Europa, der køber på langtidskontrakt, og samtidig fylde lagrene i Rusland og EU. Presset har været så stort, at Gazprom ikke har kunnet sende yderligere gas på markedet, hvilket har presset priserne op," forklarer Mike Fullwood, seniorforsker ved Oxford Institute for Energy Studies og tilføjer: "Gazprom har erklæret, at målet har været at fylde de russiske lagre senest den 1. november, og at lagrene i EU herefter ville blive toppet op. Her kan det have spillet ind, at rørledningen Nord Stream 2 ikke er blevet godkendt i det tempo, som Gazprom havde forestillet sig." Ifølge Ruslands præsident, Vladimir Putin, er russerne ikke villige til at investere i udvidelser af produktions- og transmissionskapaciteten, før EU erklærer sig villige til at indgå flere langtidskontrakter. I går stoppede Tysklands energitilsyn godkendelsen af Nord Stream 2 med begrundelsen, at ejerne endnu ikke har stiftet et operatørselskab i Tyskland. Det kan derfor med rimelig sikkerhed antages, at gasrørledningen ikke vil blive taget i brug denne vinter. "Langtidsprognoserne vidner om, at temperaturerne over Nordvesteuropa i de kommende uger vil ligge lavere end normalt. De seneste data viser, at der nu sker et sæsonbetinget træk på naturgaslagrene. Det eneste, der i den situation kan holde priserne i ave, er tydelige indikationer af, at Rusland er i gang med at øge gaseksporten til EU," vurderer Emily McClain, senior-gasmarkedsanalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. Hun tilføjer: "I tilfælde af en vinter, der bliver koldere end normalt, vil situationen kunne blive virkelig anstrengt i EU."

Berlingske skriver, at de historisk høje strøm- og gaspriser, kombineret med høje olie- og benzinpriser, kan være lig med en rigtig dyr vinter. "Der er ikke nogen tvivl om, at alt, der har noget med energi at gøre, er rigtig dyrt for tiden. Og det lader ikke til, at priserne brager mod bunden lige foreløbig. Så det kan blive en rigtig dyr vinter," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank. Opdaterede beregninger viser, at den samlede energiregning for en dansk gennemsnitsfamilie nu er steget med 6.000 kroner om året. Og noget tyder på, at priserne vil stige yderligere, eftersom det tyske energitilsyn har standset behandlingsprocessen for godkendelsen af Nord Stream 2. "Rusland har flere interesser i den nuværende situation. Umiddelbart er der en økonomisk interesse, fordi olie og naturgas udgør omkring halvdelen af Ruslands samlede eksport. Det politiske incitament kan knytte sig til utilfredshed med den langsomme sagsbehandling på Nord Stream 2 og EUs mange sanktioner mod Rusland," sagde professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen til Berlingske forleden.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Berlingske, s. 5

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: "Der er trusler nok til alle": Bramsen advarer EU mod at gå i konkurrence med Nato i nyt forsvarsudspil
Mens forsvarsminister Trine Bramsen (S) ser positivt på større indsatser overfor hybrid krigsførsel og cyberkriminalitet i EU's nye strategiske kompas, så er hun mere tilbageholdende overfor tanken om nye indsatsstyrker. Hun advarer EU mod at gå NATO i bedene. Det skriver Altinget. Udmeldingen fra Trine Bramsen kommer efter, at hun i denne uge diskuterede et udkast til det strategiske kompas, der skal danne basis for EU's sikkerhedspolitiske prioriteter de næste fem til ti år.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Eva Flyvholm: Stormagtskonflikter skal ikke farve udviklingen i Arktis
I et debatindlæg på Altinget skriver Eva Flyvholm (EL), udenrigs- og forsvarsordfører, blandt andet: "At både Kina, Rusland og USA finder Arktis tophamrende interessant er åbenlyst. At det også kan give anledning til en del spændinger og drama er også åbenlyst. Og at Danmark som en del af Rigsfællesskabet sammen med Grønland og Færøerne bør engagere sig er lige så åbenlyst. Men det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi gør det. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) vil "holde øje med Kina i Arktis", og eksperter og iagttagere har for længst udnævnt Arktis som et geopolitisk kardinalpunkt i armlægningen mellem USA, Kina og Rusland. Men hvor stiller det Rigsfællesskabet, EU og Nato? Hvilke sikkerhedspolitiske dilemmaer skaber kinesernes strategi, og hvordan skal Vesten koordinere sit modtræk? Og er det for eksempel en selvfølge, at USA skal føre an, eller skal EU-landene gå sammen om at markere sig mere selvstændigt i Arktis?"
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Økonomerne kalder inflationen midlertidig - men du hænger på en varig regning
I en leder i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Hvilken tidshorisont gemmer sig bag ordet midlertidigt? Det er det helt store spørgsmål i den aktuelle økonomiske debat. Svaret afgør, hvor hårdt din pengepung bliver angrebet, hvor dyrt dit boliglån bliver - og hvor meget lønnen stiger i de kommende år. Der er meget på spil, og økonomer har ikke nødvendigvis de rigtige svar. [...] Nu er de finansielle markeders forventning til inflationen steget kraftigt. Virksomhedernes forventninger til deres salgspriser er tæt på eller på rekordniveau. Forbrugernes forventninger til inflationen er i de fleste europæiske lande på rekordniveau. Og lige pludselig har de europæiske centralbanker travlt med at nedtone betydningen af forventningerne til inflation og fremhæve de strukturelle faktorer, der har givet højere inflation. Det skyldes forsyningskrisen og genåbningen, lyder argumentet. Mange økonomer har en tendens til at glemme, at en periode med inflation efterfulgt af stabile priser betyder, at prisniveauet, som forbrugerne møder hver dag, permanent er højere. Det glemmer forbrugerne ikke. [...] Vi er som altid i favnen på Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt, hvor “midlertidig” fortsat er mantra, og der er bred enighed om, at forudsætningerne for en højere rente ikke bliver mødt i 2022. Derfor er euroen også blevet kraftigt svækket over for dollaren de seneste uger. Men ECB har meget andet på plakaten før en renteforhøjelse, og besværgelserne om renten skal nok ses i lyset af den forestående kamp om, hvad der skal ske med det store opkøb af obligationer, der har holdt de lange renter nede - ikke mindst i Italien, der jo ellers er kendt for at have “midlertidige” problemer med en lav vækst og galopperende statsgæld. Den midlertidige tilstand har kun varet to årtier. ECB og delvist også vores egen nationalbank har lagt sig et farligt sted, hvor der er overhængende risiko for en meget offentlig nedkravling fra det høje “midlertidige” træ, som man har bevæget sig op i - eller et tab af troværdighed, hvis centralbankernes vurdering kommer til at stå i kontrast med forbrugere, der oplever stigende priser overalt. Et sådant tab af troværdighed kan vise sig at være mere permanent end midlertidigt."
Kilde: Berlingske, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Ligestilling skal ses som en investering
I et debatindlæg i Børsen skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Det handler om at indføre større åbenhed om løn for at mindske kønsdiskrimination, og i Europa-Parlamentet er det mig, der sidder for enden af forhandlingsbordet. I Børsen den 9. november meldte Christiane Mißlbeck-Winberg fra Dansk Arbejdsgiverforening sig på banen med kritik af forslaget. [...] I den anledning vil jeg med de største bogstaver, jeg kan mestre, få én ting på det rene: Nej, denne lovgivning skader ikke den danske model. Den har faktisk slet ikke noget med lønsætning at gøre. Til gengæld kan den være med til at lukke løngabet. [...] Når virksomheder tager ligestilling alvorligt og aktivt arbejder med antidiskrimination, lokker det i højere grad kvinder til. Det giver et kæmpe boost til diversiteten i virksomheden, hvilket vi ved har stor indflydelse på både innovation, produktivitet og i sidste ende omsætning. Så i stedet for at se ligestillingsinitiativer som en økonomisk byrde, bør vi se det som en økonomisk investering. En investering i kvinder, i et mere inkluderende arbejdsmarked og i en mere retfærdig verden, som i sidste ende vil give plus på bundlinjen - både økonomisk og menneskeligt."
Kilde: Børsen, s. 39

Sikkerhedspolitik: Lad os gøre op med forsvarsforbeholdet
I en kronik i Politiken skriver Pia Olsen Dyhr, formand for SF, Anne Valentina Berthelsen, EU- og forsvarspolitisk ordfører for SF og Karsten Hønge, udenrigspolitisk ordfører for SF, blandt andet: "Cyber-war, digitale angreb på infrastruktur samt forsøg på destabilisering med hadkampagner og fakenews, er nogle af de trusler, vi kan forvente vil øges. Det er alle sikkerhedstrusler, hvor et styrket europæisk samarbejde vil være det bedste forsvar. Derfor ønsker vi et opgør med forsvarsforbeholdet. […] Selve debatten siger noget om dansk udenrigspolitik, fordi den understreger, at Danmark ofte bliver betragtet som mere end den småstat, som vi lidt for ofte har valgt at se os selv som. Diskussionen bør ikke gå på, om Danmark bør spille en aktiv rolle i verden. For det skal vi naturligvis. Diskussionen må gå på, hvilken konkret aktiv rolle vi vil spille."
Kilde: Politiken, s. 7

Migration: Ungarn taber sag om asylregler
EU-Domstolen meddelte igår, at flere ungarske asylregler strider med EU-ret. Det skriver flere aviser. Domstolen fastslog derudover, at Ungarn ikke lever op til sine forpligtelser under EU-retten, fordi ungarerne har afvist asylansøgninger fra ansøgere, som er kommet til Ungarn via et tredjeland, hvor det har været sikkert at søge asyl.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 11; Berlingske, s. 21; B.T., s. 10

Sikkerhedspolitik: Kampe koster 15 soldater livet ved grænse i Armenien
15 armenske soldater har mistet livet i sammenstød med aserbadjanske styrker. Det skriver Kristeligt Dagblad. Tirsdag bad Armenien Rusland om hjælp til at forsvare landets territoriale suverænitet. På Twitter kræver EU-præsident Charles Michel et stop af volden mellem de to lande: "Vi opfordrer til omgående nedtrapning og en fuld våbenhvile,” skriver Charles Michel.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Sundhed: Festen er slut. EU-lande indfører flere restriktioner mod covid-19
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Maja Kluger Dionigi, ph.d., seniorforsker ved Tænketanken Europa og Anna Zinck, projekt‑ medarbejder ved Tænketanken Europa, blandt andet: "Europa er igen epicenter for covid-19-pandemien. For selvom vacciner ikke længere er en mangelvare i EU, har flere EU-lande oplevet rekordhøje infektioner de seneste uger. Hovedforklaringen er, at vaccinetempoet er sænket i stort set alle EU-lande de seneste måneder, blandt andet på grund af vaccineskepsis. Værst ser det ud i Rumænien og Bulgarien med henholdsvis 35 procent og 23 procent færdigvaccinerede. Selv i lande med høj vaccinetilslutning er det svært at få de vaccine-tøvende til at rulle ærmet op. Herhjemme har smitten og hospitalsindlæggelserne som følge af covid-19 været stigende de seneste uger. Det sker, selvom Danmark er blandt de EU-lande, der er længst med vaccineudrulningen med 76 procent færdigvaccinerede af hele befolkningen - kun overgået af Portugal (88 procent), Malta (83 procent) og Spanien (80 procent). De fleste regeringer i EU er tilbageholdende med at lukke samfundene ned igen, selvom udviklingen er foruroligende flere steder. [...] Midt i stigende smittetal på tværs af EU skiller Spanien sig ud som en lille solstrålehistorie. Siden september har Spanien haft lave smittetal og faldende covid-19-relaterede hospitalsindlæggelser. Hovedforklaringen er Spaniens succesfulde vaccineudrulning med over 80 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens en million spanske borgere har fået tredje stik, siden det blev muligt i sidste måned. Lad os håbe, at resten af Europa snart følger trop."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Økonomi: Europæisk økonomi viser igen muskler
Tal fra Eurostat viser, at væksten i EU-landene i tredje kvartal endte på 2,1 procent. "På trods af det seneste kvartals flotte vækst kommer vi desværre ikke uden om, at den europæiske økonomi halter efter USA og Kina. Ser vi mod Danmark, så er der ingen tvivl om, at Danmark er et af de EU-lande, som er kommet bedst igennem krisen," skriver Anders Overvad, der er chefanalytiker i Tænketanken Europa, i en kommentar. Ifølge EU-Kommissionen vil økonomien fortsætte med at vokse frem imod 2023, og den europæiske økonomi forventes ved udgangen af året at være på samme niveu som før covid-19 pandemien.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Institutionelle anliggender: Sådan er det gået med Europol-aftal
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Catharina Sørensen, vicedirektør, Tænketanken Europa, blandt andet: "Det er seks år siden, at der senest var folkeafstemning i Danmark. Den decemberdag i 2015 stemte et flertal for at bevare forbeholdet over for EU's ”retlige og indre anliggender”. [...] Måske derfor blev afstemningen mest kendt for at handle om Europol - EU's politisamarbejde. De fleste danskere ville gerne deltage i netop denne del af EU-samarbejdet, så mange debatter handlede om, hvem der var værst til at lave skræmmekampagne: Ja-partierne, når de sagde, at Danmark måtte forlade Europol ved et nej. Eller nej-partierne, når de sagde, at Danmark kunne forblive medlem uanset hvad. Som så ofte gemte djævlen sig i detaljen: Danmark indgik to år efter en samarbejdsaftale med Europol, der er mere vidtgående end for noget andet såkaldt tredjeland. Men tredjeland er stadigvæk EU-sprog for ikke-medlem. [...] Justitsministeriet er netop kommet med sin årlige redegørelse om, hvordan det går med samarbejdsaftalen, og dermed kan der her tæt på seksårsdagen for afstemningen passende gøres status. Det fremgår af redegørelsen, at Europol har ”operationel stor nytteværdi” for dansk politi, og at der er områder, hvor aftalen stiller Danmark på lige fod med de øvrige EU-lande. For eksempel bidrager Danmark til Europols trusselsvurderinger. Det daglige samarbejde med hovedkvarteret i Haag er godt og konstruktivt. Danmark udveksler masser af data med Europol og får årligt foretaget omkring 100.000 søgninger i den store efterretningsdatabase, EIS. Men konsekvenserne af at være tredjeland er vokset og handler primært om manglende direkte søgeadgang til databaserne. Dansk politi har ikke adgang til den nye app Quest, der giver andre landes betjente mulighed for at tage EIS-databasen med på patrulje. [...] Danmark kan heller ikke foreslå, hvilke personer med link til organiseret kriminalitet, der skal udgøre ”High Value Targets” for Europol - og som man derigennem tildeler flere ressourcer på tværs af EU. Eller deltage i et nyt efterretningsværktøj, der automatisk giver landene besked, når der er et ”hit” i en sag om organiseret kriminalitet. [...] Meningsmålinger, som Tænketanken Europa foretog forud for afstemningen, viste, at der område for område var flertal i befolkningen for deltagelse. Men set over en bred kam var der stor bekymring for, at Danmark ville miste suverænitet ved at ophæve forbeholdet. I 2021 viser meningsmålinger fortsat stor opbakning til at bevare retsforbeholdet, hvis der spørges helt overordnet. Ganske interessant er der også flertal for at bevare grænsekontrollen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Finansielle anliggender: Bødskovs nyeste møgsag
Information skriver blandt andet i sin leder: "Som Information og erhvervsmediet Finans har dokumenteret i stribevis af artikler om organiseret hvidvask og momssvindel, så har Skattestyrelsen kolossale udfordringer med at sikre, at momsen bliver indberettet og afregnet, som den skal. Svindlerne er dygtige, hurtige og velorganiserede, de finder smuthullerne hurtigere, end myndighederne kan lukke dem, og har - på tværs af EU - held med at stjæle svimlende 375 milliarder kroner fra de europæiske statskasser. Om året. Hvor meget mister Danmark til den organiserede, kriminelle svindel? Det ved Skattestyrelsen ikke: “Omfanget af organiseret momssvig er ukendt. “En stor del af Danmarks cirka 520.000 momsregistrerede virksomheder har EU-handel og skal selv indberette EU-køb og EU-salg korrekt til Skattestyrelsen. Det gør de ikke. Moms indberettes i to systemer: I EU's momskontrolsystem VIES og i virksomhedernes indberetninger til Skattestyrelsen. Der bør ikke være nævneværdig forskel på de to tal. Det er der. Differencen ved EU-køb i perioden fra 2014 til 2020 er på mellem 223 og 307 milliarder kroner. Om året. [...] Vi ved ikke, hvor meget den danske statskasse har mistet. Vi ved ikke, hvor hårdt de øvrige EU-lande er ramt af den svigtende, danske momskontrol. Statsrevisorerne kritiserer skarpt Skatteministeriets utilstrækkelige indsats for at sikre, at danske virksomheder indberetter korrekt moms af EU-handel. [...] Skatteminister Morten Bødskov arvede i 2019 et udfordret fallitbo med den klare opgave at genoprette tilliden til systemet. Det bliver ikke lettere med den seneste rapport fra Rigsrevisionen, og som altid går regningen til skatteyderne, der skal lappe de enorme huller under vandlinjen i den synkende skude."
Kilde: Information, s. 2

Finansielle anliggender: Inflationen stiger i USA og Europa - det gør nervøsiteten også
Selvom inflationen er et stigende problem i USA, og tyskerne er blevet nervøse, så kører den Europæiske Centralbank "business as usual." De fleste økonomer er enige med ECB's tilgang. Det skriver Information. I Tyskland er inflationen steget til 4,6 procent i oktober - den højeste stigning i tre årtier. Chefen for Deutche Bank, Christian Sewing kom mandag med en direkte opfordring til ECB om at hæve renten, "hellere nu end senere." Det er dog ifølge centralbankchef Christine Lagarde "meget usandsynligt", at ECB hæver renten i løbet af 2022. ECB fortsætter altså med at holde fast i nulrenten trods stigende inflation. Christian Sewing udtalte mandag, at han vurderer inflationen til at vare længere, end ECB regner med, og at det ikke kun er energipriser og flaskehalse, som driver inflationen. Hvis ikke ECB hæver renten, så bliver det svært at reparere på følgerne af en ultra-offensiv pengepolitik med ekstremt lave renter, mener chefen for Deutche Bank. Jacob Funk Kirkegaard, analytiker ved German Marshall Fund, er ikke i tvivl. ECB gør det rigtige. Også Peter Bofinger, en af Tysklands førende økonomer, tilslutter sig ECB's strategi.

Jyllands-Posten skriver, at den negative realrente tærer på pensionen. Til gengæld skaber det gunstige vilkår for låntagere. Det forventes dog, at realrenten vil stige i takt med, at centralbankerne hæver deres toneangivende renter, skruer ned for obligationsopkøbsprogrammer, samtidig med at inflationen falder. Det mener Niels Christensen, cheføkonom i Nordea, som forklarer, at danskerne kan mærke den negative realrente på deres pension, som ikke vil vokse med samme hastighed som tidligere. Christine Lagarde, chef for ECB er dog tilbageholdene omkring, hvorvidt renterne vil stige næste år, trods den højeste inflation i 13 år - målt i oktober. ECB er dog begyndt at skrue ned for deres obligationsopkøb.
Kilder: Information, s. 1, 6, 7; Jyllands-Posten, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Forgæves kamp
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Mogens Ibsen, Væggerløse, blandt andet: "Til foråret kan det være slut med den højt besungne danske model på arbejdsmarkedet. EU vil nemlig indføre en fælles mindsteløn. Det vil få store konsekvenser for de danske lønmodtagere - det har vi set i Tyskland, hvor man kan aflønne en medarbejder med kun ti euro i timen, cirka 75 kroner, hvilket har medført store fattigdomsproblemer. Med en ny fælles EU-mindsteløn vil de danske sygeplejersker kunne få hjælp fra østeuropæiske sygeplejersker, der arbejder til utrolig lav løn. Derfor giver det jo ikke mening at give sygeplejerskerne lønforhøjelse nu - ej heller andre grupper i plejesektoren. Mindstelønnen bliver politikernes redningskrans i spørgsmålet om mere plejepersonale, som de fremover vil kunne importere billigt fra ulandet. Økonomisk bliver det en stor gevinst for Danmark, da der skal bruges i titusindvis af mennesker i det offentlige for at dække det stigende behov for pleje, eftersom vi lever længere."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

Konkurrence: Mere på spil end blot business
I en kommentar i Berlingske skriver Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, blandt andet: "Margrethe Vestager - EUs konkurrencekommissær - talte i begyndelsen af november på en konference hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varmt for sund konkurrence. Konkurrencekommissæren sagde ved samme lejlighed, at “hvis der er en ting, vi ikke går på kompromis med, så er det retssikkerheden”. Med den sætning rammer konkurrencekommissæren præcis nerven i diskussionen. Sagen er nemlig, at det ikke er af hensyn til advokatstandens ve og vel, at justitsministeren har valgt at droppe nogle af konkurrenceforslagene - men af hensyn til borgere og virksomheders retssikkerhed. Når vi har advaret mod visse af rapportens forslag, er det, fordi de ville gøre en ende på advokaters uafhængighed, som er essentiel for retssikkerheden. Som reglerne er nu, er du sikker på, at advokaten ikke har falske lodder i vægtskålen, ingen interessekonflikter med andre af dine konkurrenter og ikke er ejet af bagmænd i ejerstrukturer, som du ikke kan gennemskue. [...] Det, vi har anfægtet, er alene, at man ikke skal kunne kalde sig advokat, når man som rådgiver ikke giver kunderne den beskyttelse og ikke lever op til de regler, som ligger i advokattitlen. [...] Der er et valg at træffe, og her har justitsministeren holdt fast i, at advokater fortsat skal være uafhængige, fordi det beskytter borgerne. Vi er ligesom konkurrencekommissæren fortalere for sund konkurrence. Men ikke med alle midler og initiativer, så retssikkerheden kastes over bord."
Kilde: Berlingske, s. 30

Retlige anliggender: Straffesag om salg af brændstof til Syrien kan trække ud
Straffesagen om to danske virksomheders salg af brændstof til Syrien risikere at blive sat på en mange måneders pause. Det skriver flere aviser. Det skyldes, at retten skal vurdere, hvorvidt sagen skal udsættes på grund af en forelæggelse af et EU-retligt spørgsmål for EU-domstolen. Ifølge Dan-Bunkerings advokat, Jacob Skude Rasmussen, så er et af sagens juridiske hovedspørgsmål netop, hvorvidt EU's forordning omfatter fremmede regeringer og fremmede landes militær - i dette tilfælde Rusland og russisk militær. EU's forordning 1323 fra 2014 forbyder at "sælge, levere, overføre eller eksportere jetbrændstof og brændstofadditiver, direkte eller indirekte, til personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien."
Kilder: Politiken, s. 8; B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 3

Institutionelle anliggender: Brexit-aftalen lever livet farligt
I en indsigt i Børsen skriver avisens EU-korrespondent, Louise With, blandt andet: "Den britiske chefforhandler David Frost har i månedsvis advaret om, at den såkaldte Nordirland-protokol, der styrer de særlige forhold og aftaler omkring det nordirske område, ikke fungerer. Briterne truer med helt at opsige protokollen, hvad der kan gøres via dens artikel 16, men også vil give EU ret til at svare igen med strafsanktioner. [...] Så sent som i en tale mandag sagde premierminister Boris Johnson, at hans regering stadig foretrækker en forhandlingsløsning, men at det også vil være “helt legitimt” at opsige protokollen. Tirsdag drøftede EU-landenes ambassadører en pakke af mulige strafsanktioner. Både EU's chefforhandler Maros Sefcovic og ledende EU-diplomater har forsøgt at undgå hård retorik, der kan eskalere konflikten. Men regeringen i Irland, som vil blive en af de hårdest ramte lande, hvis det ender galt, har omvendt sagt klart, at EU kan vælge at opsige hele handels- og samarbejdsaftalen, hvis briterne løber fra deres løfter om Nordirland. Det er også en mulighed, at EU begynder med straftold på udvalgte britiske varer. [...] Der er åbne spørgsmål om toldbehandling og kontrol af de varer, der passerer mellem Nordirland og resten af Storbritannien, for eksempel de meget omtalte pølser til nordirske supermarkeder. Her har EU forsøgt at strække sig langt med en pakke af kompromisforslag, der skal fjerne ca. 80 procentaf toldkontrollen. For det andet er der strid om statsstøtte- og konkurrenceregler. Og for det tredje spørgsmålet om EU-Domstolens rolle, som ser ud til at være det mest sprængfarlige. Briterne vil have domstolen skrevet helt ud og erstattet med et andet system til afgørelse af tvister. EU fastholder, at så længe Nordirland forbliver i det indre marked, hører domstolen med."
Kilde: Børsen, s. 21
 

Det digitale indre marked: Pernille Weiss: Platformsindustriens indtog i Danmark bekymrer mig ikke det mindste
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Skal man skære platformsarbejde ind til benet, kan man godt sige, at det er en digital version af opslagstavlen henne i supermarkedet. Så at påstå, at platformsvirksomheder er i gang med at undergrave arbejdsmarkedet, er altså en overdrivelse. Men platformsvirksomheder stikker alligevel i øjnene, fordi de knytter sig til de mange nye måder, varer kommer ud til kunderne på. Madudbringning, ikke-sort rengøring og levering af dagligvarer til døren på alle ugens dage er en ny - og meget velkommen - løsning, som giver mange familier mere fleksibilitet og ro i hverdagen. Det har også medført, at der er indgået kollektive brancheoverenskomster, der tager højde for, at man i platformsregi kan tage højde for et arbejdsomfang, der svinger mellem selvstændig og lønmodtager. Igen er fleksibilitet et nøgleord, og det har jeg som borgerlig kun sympati for. I al fald i Danmark og lande i EU, der ligner os med høj socialsikring, uanset hvordan man tjener sine penge. [...] I andre EU-lande er sundhedsforsikring knyttet op på, hvilket arbejde og ansættelsesform, den enkelte har. Derfor opleves platformsvirksomheder med større grad af bekymring, fordi der kan være en større glidning væk fra lønmodtagerrettigheder qua en kontrakt med en arbejdsgiver mod platformsarbejde, hvor - firkantet sagt - arbejdsgiveren kan spare den forpligtigelse væk ved at entrere med platformsvirksomheder fremfor at ansætte det personale, der er brug for. Her er det imidlertid vigtigt at huske på, at vi i Danmark har 'flexicurity', som sikrer, at arbejdsgiverne nemmere kan justere antallet af medarbejder. Sådan er det ikke i mange andre EU-lande, og derfor har EU-kommissionen også varslet initiativer i løbet af det næste år. Initiativer, som også vil se nærmere på platformenes digitale algoritmer for at sikre, at der ikke sker brud på traktatens ord om, at ingen borger i EU må diskrimineres. [...] Derfor er jeg også ekstra opmærksom på, at EU-Kommissionen ikke skærer alle EU-lande over én kam, når de eventuelt adresserer platformsvirksomhederne. Ligesom den i henhold til traktaterne skal udvise respekt for, at arbejdsmarkedspolitikker i EU er et nationalt anliggende. Danmark - og resten af EU - har brug for et arbejdsmarked, som bidrager positivt til at øge den europæiske konkurrencedygtighed og bruttonationalprodukterne. Ikke det modsatte."
Kilde: Altinget