EU i dagens aviser onsdag den 3. april 2024

Tophistorier

Medier: Historisk udspil - 100 mia. euro fra Nato til Ukraine skal stoppe Putin
Børsen skriver tirsdag aften, at anonyme kilder oplyser til Financial Times, at Nato planlægger at finansiere en fælles hjælpepakke til Ukraine på 100 mia. dollars. Hvis oplysningerne holder stik, vil det være en markant ændring i forhold til krigen i Ukraine, hvor Nato ikke hidtil har leveret våben direkte, men i stedet støttet med ikke-dræbende våben for ikke at provokere Rusland unødigt. Det er Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, der står bag initiativet, der skal drøftes med Natos udenrigsministre onsdag og torsdag. Tilsyneladende håber Stoltenberg at få vedtaget forslaget på et Nato-topmøde for stats- og regeringschefer i Washington i juli, hvilket dog kræver, at alle medlemslande er enige. Det er kendt, at ikke alle medlemslande er enige i støtte til Ukraine, herunder Ungarn. Merprisen for støtten er endnu uklar. Der diskuteres også muligheden for en såkaldt Nato Mission for Ukraine, som kan medføre at sende tropper til Ukraine, men det punkt er endnu uafklaret. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) sagde i et interview med Børsen, at han søger politisk opbakning på Christiansborg, så Danmark kan investere direkte i en fabrik i det vestlige Ukraine, der producerer artillerisystemer.

Berlingske og Kristeligt Dagblad skriver tirsdag, at manglen på ammunition presser Ukraine i krigen mod Rusland. Ukraines forsvarschef, Oleksandr Syrskyj, oplyste i sidste uge, at Rusland har omkring seks gange mere artilleriammunition end Ukraine. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) siger, at han ikke har set officielle tal fra Nato, men hvis tallene holder, har Ukraine og Vesten lang vej endnu. Han peger dog på, at Ukraine har formået at skrue op for bl.a. droneangreb inde i Rusland.
Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (03.04.2024)

Prioriterede historier

Italiens betændte forhold til Putin
Information skriver i sin leder i dag blandt andet: "Ved en konference i marts i den russiske by Sotji tog den italienske gadekunstner Jorit en mikrofon i hånden og erklærede over for Vladimir Putin, at han var kommet til Rusland for at "bekæmpe den vestlige propaganda" og vise, at den russiske leder er "et menneske som alle andre". Jorit er kendt for at lave kæmpe vægmalerier. [...] Sit mest skamfulde værk lavede han sidste år i den sønderbombede russiskbesatte ukrainske by Mariupol, hvor han på en bygningsgavl malede missiler, som truer en lille uskyldig pige. På missilerne havde han malet ordet "NATO". I byen, som er blevet et symbol på det russiske regimes mishandling af civilbefolkningen, præsenterede Jorit altså NATO som den reelle trussel. Putin labber det i sig og har siden nytår flere gange talt om de nære relationer mellem Italien og Rusland, og i selskab med Jorit sagde han, at de to nationer er forenet i "ønsket om frihed". [... ] Rom har i årtier haft så tæt et økonomisk og politisk forhold til Putins Rusland, at Italien er blevet beskrevet som Moskvas 'trojanske hest' i Europa, og selv efter Ruslands totalkrig mod Ukraine har Italien fortsat et svagt punkt for Putin. De seneste måneder er der i italienske byer blevet afholdt arrangementer med onlinedeltagelse af propagandister fra Moskva, som fejrer den russiske besættelse af ukrainske byer, og der vises russiske film, hvor ukrainske soldater fremstilles som nazister, der sværger troskab til Hitler. [...] Og fremtrædende mediechefer og kommentatorer udtrykker så stærk kritik af Vestens og især USA's rolle i krigen, at det ofte overdøver kritikken af Moskva. [...] Matteo Salvini, leder af det højrenationale regeringsparti Lega, har udtrykt næsegrus beundring for Putin og sagt, at "Italien har brug for et dusin mænd som ham". Han har været stærkt kritisk over for EU's sanktioner mod Rusland. [...] Der lyder nu stadig højere advarsler om effekten af russisk propaganda, der strømmer gennem Italien. Landets forsvarschef konstaterede i februar, at Rusland har intensiveret sin desinformationskampagne, der har som mål at "forvirre" den offentlige opinion i Italien ved at sprede et "falsk narrativ" om, at "Rusland er ivrig efter fred", mens Ukraine blokerer. [...] Opinionsundersøgelser viser, at italienerne er blandt de mest kritiske i Europa over for den vestlige kurs over for Rusland, er mindst villige til at fordømme Putins angrebskrig, og et flertal er imod våbenstøtte til Ukraine. Premierminister Giorgia Meloni har til gengæld hele tiden stået fast og udtrykt stærk støtte til Ukraine og fordømmelse af Putins militære aggression. Men på den politiske scene i Italien står hun stadig mere isoleret med den linje. Presset fra hendes regeringspartnere og dele af befolkningen for en anden kurs bliver stadig større, og det kan gøre det sværere for hende at fastholde en hård kurs over for Moskva. Der er dermed risiko for, at Italien igen kan blive det svage led i den vestlige alliance mod Rusland."
Information, onsdag, s. 20 (03.04.2024)

Taiwan i protest: Dansk praksis kan misbruges af Kina
Under et besøg i Danmark talte Taiwans udenrigsminister, Joseph Wu, med Berlingske om Danmarks registrering af taiwanesere, når de ankommer til og søger om Danmark. Tidligere har Danmark registreret dem som kommende fra Taiwan, men nu bliver Kina registreret som oprindelsesland. Og det er en praksis, som Joseph Wu opfordrer til bliver ændret. Det skriver Berlingske onsdag. Han frygter, at Kina vil udnytte situationen, og siger: "Danmark skal følge sit hjerte. Kald os ikke noget, vi ikke er." Siden årsskiftet har danske myndigheder indskærpet, at Kina skal stå som oprindelsesland på opholdskort til taiwanesere, da Danmark ikke anerkender Taiwan som en selvstændig stat og ikke har nogen formel diplomatisk relation til Taiwan. Samtidig anerkender Danmark heller ikke Kinas krav på Taiwan. Joseph Wu sagde under interviewet, at Taiwan har beundret Danmark for sin opbakning til Ukraine efter Ruslands invasion, og han opfordrer til, at Danmark indtager samme holdning til Kina, da han mener, der er mange ligheder mellem Ukraine og Rusland og så Taiwan og Kina. Wu fremhæver ligeledes en nylig fremlæggelse i Europa-Parlamentet, hvor EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske linje blev revideret. Her kan man læse, at EU afviser Kinas krav på Taiwan. "Kinas territorielle krav har ingen grund i international lov [...] hverken Taiwan eller Kina er underordnet den anden part," står der. Joseph Wu undrer sig derfor over, hvorfor Danmark ikke følger EU’s politik. Berlingske har foreholdt Udenrigsministeriet problemstillingen, som henviser til tidligere svar i sagen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er indstillet på at forsøge at finde en "alternativ løsning", sådan at taiwanesere, der rejser ind i Danmark, ikke længere registreres som værende fra Kina men i stedet fra Taiwan.
Berlingske, onsdag, s. 4-5 (03.04.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

EU's cirkus for arbejdstidsmåling er absurd
Kristeligt Dagblad skriver i sin leder i dag blandt andet: "EU har i over 20 år haft fælles minimumsregler for lønmodtagernes arbejds- og hviletid, men som omtalt i Kristeligt Dagblad tirsdag har domstolen i en konkret sag fra Spanien i 2019 skærpet fortolkningen af reglerne. [...] EU-Domstolen nåede frem til, at lønmodtagerne havde krav på et "objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid". Umiddelbart gav det god mening, at når lønmodtagere skulle have løn for overarbejde, måtte det også kunne måles og registreres. Langt mindre indlysende var det imidlertid, at dommen skulle munde ud i et nyt lovgivningscirkus i hele EU - uanset om landene allerede har udmærkede og fleksible systemer til at styre arbejdstiden og lønnen, som eksempelvis Danmark har. Vores såkaldt danske model har for det meste fungeret glimrende og har på arbejdsmarkedet understøttet en tillidskultur, der nu skubbes til side. [... ] Det er åbenbart ligegyldigt, at en hel del arbejde, for eksempel præsters, er fleksibelt og slet ikke egner sig til 1900-tallets stempelure. Havde regeringen så blot ulejliget sig med at skrive undtagelser ind for den slags fagområder, men det har den heller ikke. Tværtimod rulles loven bredt ud over hele arbejdsmarkedet, og det vil koste dyrt for både erhvervsliv og det offentlige. I runde tal et sted mellem en lille milliard og 2,5 milliarder kroner om året. Den regning kommer vel at mærke fra en regering, som har slået sig op på at ville mindske erhvervslivets administrative bøvl."
Kristeligt Dagblad, onsdag, s. 9 (03.04.2024)

Handel

Kinas industri er tilbage i højt gear - venter en kollision med Vesten?
Efter længere tids udfordringer for de kinesiske industriproducenter ser det ud til, at økonomien er på vej tilbage, efter at de kunne præsentere et overskud på 10,2 procent i løbet af de først to måneder. Det skriver Jyllands-Posten onsdag. Men ifølge New York Federal Reserve kan det kinesiske industriboom risikere at føre til "en sukkerrus" af efterspørgsel blandt leverandører verden over, da det kan medføre prisstigninger på varekomponenter og råmaterialer, og dermed lægge pres på den amerikanske inflation. Stigningen af de industrielle produkter betyder også, at eksporten til Vesten er steget, på trods af at flere lande forsøger at styre importen. Eksempelvis i EU hvor Europakommissionen i marts konkluderede, at Kinas statsstøtte til elbiler var i strid med EU's konkurrenceregler, og at EU dermed kan tillade sig at lægge ekstra told på elbiler fra Kina.
Jyllands-Posten, onsdag, s. 9 (03.04.2024)

Kinesisk viceminister er på charmeoffensiv i Danmark
Flere netmedier skriver tirsdag, at en kinesisk delegation anført af vicehandelsminister Ling Ji er på besøg i København med det formål at få flere danske virksomheder til at investere i Kina. Delegationen besøgte bl.a. Dansk Industris hovedkontor i København. Kineserne kunne tilbyde en række tiltag, der vil gøre samhandlen mellem Kina og Danmark lettere, blandt andet i forhold til visumkrav. Thomas Bustrup, der er international direktør i Dansk Industri, siger, at flere virksomheder oplever udfordringer med udbud af større opgaver i Kina. "Oftest bliver udbuddene udelukkende vundet på at være billigst, men det er svært at konkurrere på lige fod med lokale, statsstøttede virksomheder, og så kan processerne også være en smule uigennemsigtige," forklarer Thomas Bustrup. Han understregede også over for kineserne, at geopolitiske spændinger mellem Kina og EU heller ikke er befordrende for investeringsvilligheden. Han mener dog, at et samarbejde kan være gavnligt, blandt andet inden for grøn omstilling. "Kineserne har nogle meget ambitiøse mål i den retning, også selv om de måske ikke har en lige så stram tidsplan, som vi har," siger Thomas Bustrup.
Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; Berlingske, tirsdag (03.04.2024)

Institutionelle anliggender

Konservativ profil advarer: Hvis EU og Danmark skal bestå, som vi kender det, bliver vi nødt til at styrke vores ydre grænser
Berlingske bringer tirsdag et interview med De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget Niels Flemming Hansen, hvor han kommenterer på forskellige emner inden for EU. Han mener, at nogle af fokuspunkterne for EU handler om få styr på migrantsituationen, og det vil bl.a. kræve en grundlæggende ændring i asylsystemet. Et andet kardinalpunkt er den fortsatte støtte til Ukraine. "Jeg håber, at jeg kan være med til at sikre EU’s fortsatte og ubetingede støtte til Ukraine. Vores støtte er afgørende, hvis ukrainerne skal vinde kampen for frihed og smide Putin på porten," lyder det fra ham. Han ønsker også at sætte EU på dagsordenen i danskernes hverdag, for alt for mange kender alt for lidt til EU og den politiske indsats og betydning i parlamentet. På spørgsmålet om hvem der bliver den kommende kommissionsformand og formand for Det Europæiske Råd efter valget, svarer Niels Flemmming Hansen: "Jeg håber, at Ursula von der Leyen fortsætter som kommissionsformand. Hun har været utvetydig i sin opbakning til Ukraine. Tiden må vise, hvem der bliver præsident for Rådet."
Berlingske, tirsdag (03.04.2024)

Klima

DAGENS BREV EU er i opløsning og naturen bøder
Berlingske onsdag bringer et debatindlæg af Anne-Sofie Sadolin Henningsen (R), kandidat til Europa-Parlamentet. Hun skriver bl.a.: "Det er med stor bekymring og frustration, jeg følger udviklingen i EU i øjeblikket. Det er simpelthen vanvittigt, hvad der foregår. Lovgivningen, der skulle sikre beskyttelsen af vores natur både inden for og uden for Europa, er under angreb, og det sætter EUs beslutningsprocesser over styr. Først så vi, hvordan den længe ventede naturgenopretningsforordning, efter den var færdigforhandlet, blev mødt med modstand fra den konservative gruppe i Europa-Parlamentet. [...] Samtidig har kombinationen af valg og vrede landmænd fået Ursula von der Leyen og hendes kommission til at foreslå at slække på miljø- og naturkravene i EUs landbrugsstøtte. [...] Sidst, men ikke mindst, er et af EUs grønne flagskibe, Forordningen mod afskovning (EUDR), nu også kommet under beskydning. Syv lande med Østrigs landbrugsministerium i spidsen opfordrer Kommissionen til at udskyde forordningen, fordi de mener, at den vil ramme de lokale landmænd unødigt hårdt. [...] Denne nye retning i EU er ikke blot dårlig nyt for naturen, det undergraver tilliden til de europæiske processer. Hvis vi ikke længere kan stole på, at vedtagne love og opnåede kompromisser bliver implementeret uden modstand fra medlemslandene eller Europa-Parlamentet, så bliver det ekstremt svært at skabe effektiv lovgivning på alle områder i fremtiden. [...] EU har brug for at gå forrest i beskyttelsen af vores miljø og natur. Samtidig med at tilliden til de europæiske processer fastholdes."
Berlingske, onsdag, s. 19 (03.04.2024)

Greenpeace: De danske klimamål er nødvendige, men vi bruger dem forkert
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Helene Hagel, klimapolitisk leder, Greenpeace. Hun skriver bl.a.: "Mit fokus i dette indlæg er lidt anderledes, end de andres i denne temadebat, der reflekterer over, hvorvidt vi i Danmark skal droppe at have vores egne klimamål, og nøjes med EU-mål. De fleste andre har nemlig allerede så fornuftigt argumenteret for, hvorfor vi ikke skal droppe at have danske klimamål. Det vil langt fra gavne vores klimapolitiske indsats eller ambitionsniveau at droppe de nationale mål. [...] Franciska Rosenkilde har ret, når hun skriver, at vi ikke skal lade et kortsigtet økonomisk rationale definere vores klimamål og afgøre, om et EU-klimamål trumfer et dansk et af slagsen. Og Theresa Scavenius har (delvist) ret i, at klimapolitikken bør ændres fra at fokusere på mål i 2030 eller 2040 til at fokusere på, hvad vi vil gøre nu og i morgen. [...] Fokus på mål 'langt' fremme i tiden (i hvert fald i et en politisk-valgperiode-logik) skal suppleres af fokus på handling her og nu. Ikke erstattes. Målene er en klimapolitisk sejr. Så klimamålene er altså helt nødvendige. De grønne partier og organisationer og mange andre har kæmpet for dem i mange år. De er en stor klimapolitisk sejr."
Altinget, mandag (03.04.2024)

Migration

Sådan bliver EU klar til at håndtere fremtidens migrationsstrømme
Børsen tirsdag bringer et debatindlæg af Henrik Dahl (LA), spidskandidat til Europa-Parlamentet og Mads Strange (LA) kandidat til Europa-Parlamentsvalget. De skriver blandt andet: "I sidste uge kunne Egyptens præsident al-Sisi gnide sig i hænderne over, at han netop har landet en aftale med Den Europæiske Union. I fremtiden vil EU nemlig sende 55 mia. kr. til al-Sisis autoritære regime i bytte for bedre grænsekontrol, som skal begrænse tilstrømningen af illegale immigranter fra Egypten til Europa. Aftalen med Egypten er et fint skridt i den rigtige retning mod en mere holdbar situation for Europas migrationsudfordringer. Men det er ikke tilstrækkeligt. [...] Alene sidste år var der 1,14 mio. flygtninge, der søgte asyl i Europa, hvilket er en stigning på 18 pct. i forhold til året forinden. Derfor bliver EU nødt til at få etableret nogle mere langvarige løsninger, hvor vi ikke gør os afhængige af utilregnelige lande som Egypten eller Tyrkiet. Et godt sted at starte er ved at etablere flere modtagecentre i nærområderne. [...] Hvis EU udruller et omfattende netværk af modtagecentre i nærområderne, vil vi ikke blot kunne forhindre, at Europa oversvømmes af illegale immigranter, som koster de europæiske lande dyrt både økonomisk, kulturelt og i forhold til kriminalitet. Vi vil ligeledes kunne hjælpe flest mulige flygtninge med behov for hjælp, fordi det i sagens natur er mere omkostningseffektivt at hjælpe i nærområderne, end hvis asylansøgerne først skal til Europa. [...] Hvis EU's indre grænser fortsat skal kunne holdes åbnes, er det en forudsætning, at der kommer styr på de ydre grænser.”
Børsen, tirsdag (03.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Efter hackersag: Taler Europas efterretningstjenester ikke sammen?
Politiken bringer onsdag en nyhedsanalyse af Sebastian Stryhn Kjeldtoft, asienkorrespondent, Taipei. Han skriver bl.a.: "Flere af Europas efterretningstjenester fortalte ikke politikere, at de var under angreb. Det rejser flere spørgsmål. Hvorfor er det USA, der skal fortælle europæiske politikere, at de er blevet hacket af Kina? Spørgsmålet står ubesvaret tilbage, efter amerikanerne i sidste uge offentliggjorde et anklageskrift mod den kinesiske hackergruppe APT31. [...] Til Expressen i Sverige fortæller rigsdagsmedlem Joar Forssell, at han først fik kendskab til angrebet, da han læste pressemeddelelsen fra USA. I Belgien var politiker Samuel Cogolati stillet lidt bedre, da den belgiske efterretningstjeneste sidste år faktisk fortalte ham, at han var et mål for kineserne. Til gengæld anede Cogolati ikke, at det var del af et koordineret angreb mod kolleger i hele Europa. [...] Historien afspejler en mildt sagt uensartet praksis i de europæiske cyberforsvar. [... ] Det er notorisk svært at bevise, hvem der står bag et cyberangreb, og derfor er mange lande tilbageholdende med at pege fingre. Hvis det er forklaringen, rejser det nye spørgsmål om, hvor gode Europas efterretningstjenester er til at dele oplysninger. [...] En anden forklaring kan være, at oplysninger blev delt, men at efterretningstjenesterne ikke informerede politikerne og offentligheden. Det kan skyldes, at det ikke blev anset for at være et alvorligt brud på sikkerheden. [...] Kigger man på de lande, som offentligt hænger Kina og APT31-gruppen ud for hackerangrebene, tegner der sig en skillelinje. På den ene side står USA, Storbritannien, Finland, Tjekkiet, Litauen, New Zealand og Australien, som alle anklager Kina og de kinesiske hackere fra APT31 for at angribe deres politikere og demokratiske institutioner. Det er lande, som de senere år har adopteret en mere kritisk tilgang til Kina. På den anden side står Danmark, Frankrig, Sverige, Belgien og EU, der foreløbig ikke udtaler sig om, hvad der er foregået, og hvem der angiveligt står bag. Det kan skyldes, at de ikke ved, hvad de andre ved. Men det er også lande, som fører en mere pragmatisk linje over for Kina. [...] Til gengæld kan det koste på bundlinjen, hvis Kina bliver vrede. Spørgsmålet er så, om det er en pris, vi må betale, hvis selve demokratiet er under angreb."
Politiken, onsdag, s. 8 (03.04.2024)

NØDHJÆLPSARBEJDERE DRÆBT I GAZA: 'De er fløjtende ligeglade'
Den australske premierminister, Anthony Albanese, har fordømt det israelske angreb i Gaza, der kostede syv nødhjælpsarbejdere livet. Det skriver Ekstra-Bladet onsdag og flere netmedier tirsdag. På trods af den manglende opbakning fra store dele af verdenssamfundet, mener forsker ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, dog ikke, at kritikken vil få konsekvenser for Israel: "Det eneste, der betyder noget, er USA," siger han. Han forklarer, at flere nødhjælpsarbejdere tidligere er døde, men der er større fokus på hændelsen, da der denne gang er tale om vestlige statsborgere. USA har i årevis været Israels tætteste allierede, men den kompromisløse måde Israel opererer på, har slået skår i forholdet. USA har ikke magtet at få Israel til forhandlingsbordet i forhold til våbenhvile trods utallige opfordringer. "Nu overvejer USA jo at få nødhjælp ind fra havet, og det vidner om, hvor magtesløs amerikanerne er i den her konflikt. Det er virkelig en dårlig ide, og den kommer for sent. Den udsætter også amerikanske soldater for stor fare, fordi de kommer til at blive en magnet for militante grupper, der ikke kan lide USA," lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.
Ekstra Bladet, onsdag, s. 23; Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag (03.04.2024)

Udenrigspolitik

Anders Vistisen gav interview til omstridt europæisk medie
DF's medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til valget i juni, Anders Vistisen, er kommet i stormvejr efter et interview med internetmediet Voice of Europe i sidste uge. At dømme ud fra overskrifterne talte Vistisen om, at Europas politiske elite "forårsager et kulturelt folkemord", om EU's censur og om den "grønne politiske klasse" i Tyskland. Voice of Europe bliver nu anklaget for at sprede russisk propaganda og misinformation i Europa, efter at tjekkiske og polske myndigheder ransagede kontoret i sidste uge. Siden har Voice of Europes hjemmeside været lukket ned. Dog eksisterer deres youtubekanal fortsat, og der ligger flere videoklip med europæiske politikere, der taler kritisk om eksempelvis krigen i Ukraine, Joe Biden og LGBTQ+. Flere europæiske politikere mistænkes for at have modtaget betaling for at stille op til interviews med mediet. I januar besluttede Europa-Parlamentet at indlede en undersøgelse af det lettiske medlem Tatjana Ždanoka, fordi hun mistænkes for at lække oplysninger til FSB, den russiske efterretningstjeneste. For Europa-Kommissionens vicepræsident, Věra Jourová, bekræfter den nye sag hendes værste mistanker: "Kreml bruger lyssky platforme, som de lader som om er medier, og prøver at købe sig til skjult indflydelse," siger hun.
Information, onsdag, s. 5 (03.04.2024)

Blodig konflikt risikerer at blusse op: "Vi må forhindre en krig"
Jyllands-Posten skriver tirsdag, at der er risiko for at udbryde krig mellem de to tidligere Sovjet-stater Armenien og Aserbajdsjan. Der har været flere territorialkonflikter mellem de to lande siden starten af 1990'erne, hvor fire landsbyer har været under armensk kontrol til trods for, at de hører under aserbajdsjansk territorium. Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, har dog erklæret sig villig til at afgive landsbyerne til Aserbajdsjan for at undgå yderligere krigshandlinger. Flere gange har militære styrker fra Aserbajdsjan bevæget sig ind på armensk territorium, og Armenien føler sig ladt i stikken af Rusland, som de har en forsvarsunion med. Flere medier beretter, at Armenien agter at søge om optagelse i EU, og Pashinyan har også indgået samarbejdsaftaler om sikkerhed og forsvar med bl.a. Frankrig og Grækenland. I næste uge afholdes der et krisemøde i Bruxelles, hvor Pashinyan, EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, og USA's udenrigsminister, Antony Blinken, deltager. Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab og cand.mag i østeuropastudier, siger, at Pashinyans tilbud om at overdrage landsbyerne til Aserbajdsjan vidner om, at han er parat til at gå meget langt for at undgå krig.
Jyllands-Posten, tirsdag (03.04.2024)

Økonomi

Inflation falder i Europas største økonomi
Børsen og flere af gårsdagens netaviser skriver om den økonomiske situation i Tyskland.På trods af positive tendenser stagnerer kerneinflationen i Tyskland fortsat i sammenligning med andre EU-lande. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, fortæller, at fødevarerne lige nu falder i Tyskland, hvilket er godt nyt for tyskerne, der kan få noget af den købekraft tilbage, de har mistet de senere år. Og han siger, at selv om faldet i kerneinflationen er minimalt, er det trods alt et tegn på lidt lavere prispres. Han er af den holdning, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er tilfreds med tallene fra Tyskland, og der er samme tendens fra Frankrig, Italien og Spanien. Onsdag udkommer det samlede inflationstal fra eurozonen, og det forventes at lande omkring de 2 procent, hvilket i så fald vil være det laveste siden sommeren 2021. Sillemann forventer derfor, at ECB sænker renten for første gang i juni. Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri, hæfter sig også ved den positive tendens, og forventer, at den lavere inflation sammen med højere lønninger, vil give tyskernes privatøkonomi et boost. Men kerneinflationen er stadig en lille bekymring. "ECB vil gerne se kerneinflationen komme længere ned. Den er ikke faldet lige så meget som den overordnede inflation, og det gør, at ECB formentlig ikke er klar til en rentesænkning på næste rentemøde. Første rentesænkning kommer nok til juni," skriver Allan Sørensen i en kommentar.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at stærke amerikanske nøgletal var med til at sende de danske statsrenter i vejret tirsdag, så de lukkede 12 basispoint højere end før påske. Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, udtalte i sidste uge, at centralbanken ikke har travlt med at sænke renten. Trods udmeldingen fra USA, har Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, dog stadig en forventning om, at de positive tyske inflationstal vil åbne muligheden for en rentenedsættelse fra ECB til juni.
Børsen, onsdag, s. 4; Berlingske, tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Jyllands-Posten, onsdag, s. 12 (03.04.2024)